Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0328 Bilag 1
Offentligt
135957_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLES
Bruxelles, den 28.4.2004
KOM(2004) 328 endelig
2004/0113 (CNS)
Forslag til
RÅDET RAMMEAFGØRELSE
om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i Den Europæiske Union
.
(Forelagt af Kommissionen)
{SEK(2004) 491}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
1.
I
NDLEDNING
Dette forslag til Rådets rammeafgørelse tager sigte på at fastsætte fælles
mindstestandarder med hensyn til visse proceduremæssige rettigheder i forbindelse
med straffesager i hele Den Europæiske Union.
Artikel 6 i traktaten om Den Europæiske (TEU) fastsætter, at Unionen skal
respektere grundlæggende rettigheder, sådan som de er garanteret i den europæiske
konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder, og som er et resultat af de forfatningsmæssige traditioner, der er
fælles for medlemsstaterne. Desuden undertegnede Europa-Kommissionen, Rådet og
Parlamentet i fællesskab og proklamerede højtideligt Den Europæiske Unions
Charter om Grundlæggende Rettigheder.
Ifølge formandskabets konklusioner på Det Europæiske Rådes møde i Tammerfors
1
bør gensidig anerkendelse blive hjørnestenen i det retlige samarbejde, men det siges,
at gensidig anerkendelse "... sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af
lovgivningen kunne lette samarbejdet mellem myndighederne og fremme den retlige
beskyttelse af den enkeltes rettigheder"
2
. Desuden opfordrede Det Europæiske Råd
Rådet og Kommissionen til at presse på med gensidige anerkendelsesforanstaltninger
"med respekt for medlemsstaternes retsprincipper"
3
.
Det siges i Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 26. juli
2000 om gensidig anerkendelse af endelige afgørelser i straffesager
4
, at “man derfor
ikke alene må sikre, at behandlingen af mistænkte og retten til forsvar ikke påvirkes
negativt af princippets gennemførelse, men endda at sikkerhedsforanstaltningerne
forbedres gennem processen”.
Dette blev bekræftet i programmet for foranstaltninger med henblik på
gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager
5
("programmet for foranstaltninger"), som blev vedtaget af Rådet og Kommissionen.
Det fastslog, at “den gensidige anerkendelse hænger snævert sammen med
eksistensen og indholdet af visse parametre, som betinger effektiviteten”.
Disse parametre omfatter “mekanismerne for beskyttelse af […] mistænktes
rettigheder” (parameter 3) og “definition af fælles mindstestandarder, der er
nødvendige for at lette anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse”
(parameter 4). Dette forslag til rammeafgørelse er en konkretisering af den erklærede
målsætning om at øge beskyttelsen af individuelle rettigheder.
Dette forslag søger at øge alle mistænktes og anklagedes rettigheder generelt. Ved at
tilbyde et ensartet beskyttelsesniveau til mistænkte og anklagede i hele EU, skulle det
blive lettere at anvende princippet om gensidig anerkendelse på den måde, der er
2.
3.
4.
5.
6.
7.
1
2
3
4
5
Den 15. og 16. oktober 1999.
Konklusion 33.
Konklusion 37.
KOM(2000) 495 endelig, 29.7.2000.
EFT C 12 af 15.1.2001, s. 10.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0003.png
forklaret i afsnit 5, "Princippet om gensidig anerkendelse", nedenfor. Det lå
statsoverhovederne på sinde i Tammerfors, at en sådan ”nødvendig tilnærmelse”
skulle ske.
8.
Ved generelt at søge at forbedre rettighederne til en retfærdig rettergang vil denne
rammeafgørelse også have den virkning, at der især sikres et rimeligt
beskyttelsesniveau for udenlandske mistænkte og anklagede
6
, eftersom adskillige af
foranstaltningerne er specielt møntet på dem. Antallet af udenlandske anklagede
stiger på grund af forskellige faktorer (større jobmobilitet, flere mennesker, der tager
på udenlandsrejser, folkevandringsmønstre, vækst i antallet af asylsøgere, flygtninge
og fordrevne i EU osv.) og vil fortsætte hermed. I de seneste år har der været en
stadig større opmærksomhed omkring alvorlig grænseoverskridende kriminalitet;
økonomisk kriminalitet mod EU's finansielle interesser antager i stadig større omfang
en transnational karakter. TEF giver borgerne ret til at ”færdes og opholde sig frit på
medlemsstaternes område"
7
. Ifølge statistikkerne ser det ud til, at omkring
6 millioner statsborgere i EU bor i en anden medlemsstat end deres oprindelsesland
8
.
Logisk set vil antallet af migranter, der bliver involveret i straffesager, stige i takt
med den øgede brug af retten til at færdes og tage ophold. Det påhviler
medlemsstaterne at sikre, at der tages behørigt hensyn til EU-borgere, hvis de skulle
komme i en situation, hvor de involveres i straffesager i en anden medlemsstat end
deres egen.
D
EN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION
(
ECHR
)
Alle medlemsstaterne har strafferetssystemer, der opfylder kravene i ECHR’s
artikel 5 (ret til frihed og sikkerhed) og 6 (retten til en retfærdig rettergang), og der
anvendes en bred vifte af retssikkerhedsgarantier. Hensigten her er ikke at duplikere,
hvad der allerede findes i ECHR, men snarere at fremme overholdelsen, så der opnås
en konsekvent standard. Dette kan kun gøres ved at skabe enighed mellem
medlemsstaterne om en unionsdækkende tilgang til ”retfærdig rettergang”.
Antallet af anmodninger til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECtHR)
og denne domstols retspraksis viser, at overholdelse af ECHR ikke er universel.
Desuden vokser antallet af anmodninger hvert år
9
, og ECtHR er “yderst
overbebyrdet”
10
– antallet af anmodninger steg med over 500 % i perioden
1993-2000. Hvis retssikkerhedsgarantierne var mere synlige, vil det forbedre
kendskabet hos alle aktører i strafferetssystemerne til eksisterende rettigheder og
således fremme overholdelsen.
2.
9.
10.
6
7
8
9
10
"Udenlandske mistænkte og anklagede" betyder de personer, der ikke er statsborgere i det land, hvori de
arresteres. Der er desuden en yderligere underopdeling, der skal bemærkes: Nogle udlændinge er EU-
statsborgere fra en anden medlemsstat, andre er statsborgere i tredjelande. Medmindre andet er angivet,
betyder det i forbindelse med dette forslag ikke noget, hvilken kategori de falder i.
Artikel 18 TEF.
Kilde: Eurostat migrationsstatistikker for 1998,1999 og 2000 opgiver antallet af EU-statsborgere, der
bor i en anden medlemsstat end deres egen, til 5 900 000.
Rapport
fra
Evalueringsgruppen
under
Ministerkomitéen
om
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EG(2001)1 af 27. september 2001.
Forord til rapporten fra Ministerkomitéen om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, jf. fodnote
9 ovenfor.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0004.png
11.
Dette forslag til en rammeafgørelse fremhæver nogle af de rettigheder, der betragtes
som grundlæggende, og hvoraf mange allerede eksisterer i en eller anden form i
medlemsstaterne strafferetssystemer. Disse omfatter retten til juridisk bistand og
retten til at forstå anklagens karakter og begrundelsen for den, hvoraf der kan udledes
retten til oversættelse af dokumenter og adgang til en tolk, hvis den anklagede ikke
forstår det sprog, der anvendes i proceduren. Selv om det er ret og rimeligt for hver
medlemsstat at træffe beslutning om sin eget strafferetssystem, bør
procedureforskelle, når henses til disse grundlæggede retssikkerhedsgarantier, holdes
på et minimum.
D
EN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER
I december 2000 undertegnede Europa-Kommissionen, Rådet og Parlamentet i
fællesskab og proklamerede højtideligt Den Europæiske Unions Charter om
Grundlæggende Rettigheder (CFREU)
11
. CFREU dækker de europæiske borgeres
civile, politiske, økonomiske og sociale rettigheder og er en syntese af de
forfatningsmæssige og internationale obligationer, der er fælles for medlemsstaterne.
Et vigtigt aspekt af charteret er det forhold, at det bekræfter EU som et politisk
fællesskab snarere end som udelukkende en økonomisk organisation. Desuden
fastslås det, at respekten for grundlæggende rettigheder skal være grundlaget for al
europæisk lovgivning.
Kapitlet “Retfærdighed i retssystemet” (artikel 47-50) fastlægger retten til en
retfærdig rettergang (artikel 47) og fastsætter, at respekt for forsvarets rettigheder er
sikret enhver [der er anklaget for en lovovertrædelse] (artikel 48). Heri stadfæstes
uskyldsformodningen, legalitetsprincippet og proportionalitet mellem lov-
overtrædelse og straf. Det udvider princippet om
ne bis in idem
til at omfatte hele
EU.
Dette forslag er udarbejdet i CFREU’s ånd. Det bidrager til definitionen af en
”retfærdig rettergang” og til at opnå enighed om fælles standarder for ”forsvarets
rettigheder”, så det er lettere at sikre ensartet behandling med hensyn til retssager i
hele EU.
B
AGGRUND FOR RAMMEAFGØRELSEN
I overensstemmelse med konklusionerne fra Tammerfors har Kommissionen taget de
nødvendige skridt til at gennemføre programmet for foranstaltninger med henblik på
gensidig anerkendelse, herunder en overvejelse af de relevante parametre. I
indledningen til programmet for foranstaltninger siges det, at ”den gensidige
anerkendelse hænger snævert sammen med eksistensen og indholdet af visse
parametre, som betinger effektiviteten”. For at tage hensyn til parameter 3 og 4, som
der er henvist til i afsnit 6 ovenfor, var det nødvendigt at overveje, om det var
hensigtsmæssigt at skride til handling hvad angår retssikkerhedsgarantier på EU-
plan. Kommissionen gennemførte en omfattende høringsrunde kombineret med en
udvidet konsekvensanalyse.
3.
12.
13.
14.
4.
15.
11
Teksten til CFREU findes på: http://www.europarl.eu.int/charter/default_da.htm.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0005.png
16.
I februar 2003 forelagde Kommissionen en grønbog om retssikkerhedsgarantier for
mistænkte og tiltalte i straffesager i EU
12
. Det siges i grønbogen, at EU-landene alle
er medunderskrivere af den hovedtraktat, som fastsætter de grundlæggende
standarder, ECHR, og det samme gælder alle tiltrædende lande og alle
kandidatlande, så den mekanisme, der skal sikre den gensidige tillid, er allerede på
plads. Ikke desto mindre forklares det i grønbogen, at eksisterende former for
afvigende praksis hidtil har været til hinder for at skabe gensidig tillid, og at EU for
at imødegå denne risiko med rette kan skride til handling hvad angår
retssikkerhedsgarantier, jf. artikel 31 i TEU.
Kommissionen modtog 78 skriftlige svar på grønbogen
13
, hvortil kommer en række
e-breve, telefonopkald og andre former for kommunikation. Langt de fleste af
svarpersonerne sluttede op bag Kommissionens forslag om at fastsætte
mindstestandarder for retssikkerhedsgarantier. Mange svarpersoner roste
Kommissionen for indsatsen, men fandt, at disse forslag ikke er vidtgående nok
14
. Af
medlemsstaterne svarede Irland, Luxembourg, Østrig, Storbritannien, Nederlandene
Finland, Danmark, Tyskland, Sverige og Frankrig enten gennem deres
justitsministerium eller gennem et andet regeringsorgan. De synspunkter, som disse
organer gav udtryk for, gik lige fra støtte
15
til modstand
16
. De nye medlemsstater var
også involveret i høringen, idet Slovakiet og Tjekkiet sendte deres reaktioner på
grønbogen, mens repræsentanter fra alle de nye lande deltog i bilaterale og andre
møder.
I juni 2003 afholdt Kommissionen en offentlig høring om retssikkerhedsgarantier.
Alle de, der havde svaret på grønbogen eller ytret interesse for den, blev indbudt til at
møde op og gik lejlighed til at give udtryk for deres meninger mundtligt. Desuden
blev alle medlemsstaterne indbudt til at sende en repræsentant. Hvad der kom ud af
17.
18.
12
13
14
15
16
KOM(2003) 75 endelig, 19.2.2003.
De skriftlige svar kan konsulteres på DG RIA’s webside på:
http://europa.eu.int/comm/justice_home/fsj/criminal/procedural/fsj_criminal_responses_en.htm.
Som eksempler på positive reaktioner, se Amnesty Internationals reaktion: "AI hilser enhver
foranstaltning velkommen, som tager sigte på at sikre implementering af medlemsstaternes eksisterende
forpligtelser i henhold til internationale menneskerettighedstraktater og på at sikre de højest mulige
standarder for beskyttelse af menneskerettigheder, herunder retten til en retfærdig rettergang, og som
ikke indebærer risiko for en svækkelse af eksisterende standarder eller praksis til den laveste
fællesnævner". Law Society of England and Wales: ”Law Society hilser offentliggørelsen af grønbogen
velkommen, som vi betragter som et vigtigt skridt i retning af at skabe gensidig tillid mellem
medlemsstaterne med hensyn til individets beskyttelse.” Den franske Cour de Cassation: ”Denne form
for initiativ synes at være særdeles hensigtsmæssig, for så vidt den er et led i skabelsen af et virkeligt
europæisk retsområde. Det er så meget mere interessant, fordi det er i stand til at give folk en større
tillid til forskellige europæiske retssystemer ved at harmonisere retssikkerhedsgarantierne". Kritikken
fra Liberty (hvis svar generelt var positivt) er typisk for mange af de bemærkninger, der kom fra kritisk
hold: ”Det er en svaghed i grønbogen, at den ikke kommer ind på visse kritiske rettigheder, nemlig
retten til kaution, retten til en retfærdig bevisførelse, symmetri i domsafsigelse, dobbelt strafforfølgning
og domsafsigelser
in absentia”.
Som eksempel på støtte kan der henvises til følgende fra det finske justitsministerium: "Med hensyn til
de områder, der foreslås i grønbogen, støtter Finland mindstestandarder på unionsplan, når det drejer sig
om retten til juridisk bistand, ret til bistand til oversættelse og tolkning samt meddelelsen om
rettigheder. Det er især vigtigt, at disse rettigheder tilgodeses på en tilstrækkeligt tidligt tidspunkt, dvs.
lige fra det øjeblik den mistænkte arresteres eller senest på det tidspunkt, hvor forhøret af
vedkommende begyndes".
Som eksempel på en negativ vurdering henvises til svaret fra den irske minister for retsvæsen, lighed og
retsreform: "Grønbogen […] søger at indføre forpligtelser, som vil skulle gælde internt i hver
medlemsstat. Dette ligger uden for rammerne af artikel 31 og bryder med subsidiaritetsprincippet".
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
høringen, var en ret omfattende støtte fra jurister og ikke-statslige organisationer til
Kommissionens forslag. Medlemsstaternes repræsentanter var splittet i deres støtte.
Slovakiet og Tjekkiet sendte repræsentanter som observatører. Medlemsstater, der er
imod ideen, anfører 1) subsidiaritetsprincippet, 2) betænkeligheder med hensyn til
retsgrundlaget og 3) frygt for, at ”fælles mindstestandarder” kunne føre til en generel
sænkning af standarderne, som begrundelse for deres modstand, 4) argumentet om, at
der allerede med ECHR er fastsat fælles mindstestandarder, og at der ikke er behov
for at foretage sig yderligere, og endelig 5) blev der givet udtryk for frygt for, at en
gennemførelse af disse forslag, vil være teknisk vanskeligt.
19.
Kommissionen finder for det første, at kun handling på EU-plan på dette område er
effektivt, hvis der skal sikres
fælles
standarder. Til dato har medlemsstaterne på
nationalt grundlag efterkommet deres forpligtelser til at sikre en retfærdig rettergang,
som hovedsagelig udspringer af ECHR, og dette har ført til diskrepanser med hensyn
til sikkerhedsgarantierne på det praktiske plan i de forskellige medlemsstater. Det har
også ført til spekulation omkring standarderne i de andre medlemsstater, og der har
ved visse lejligheder i en medlemsstats presse og medier været anklager om mangler
i en anden medlemsstats strafferetssystem. Dette kunne afhjælpes i kraft af en
indførelse af fælles mindstestandarder. Pr. definition kan standarder kun være
fælles,
hvis de fastsættes af medlemsstaterne i fællesskab, så det er ikke muligt at nå frem til
fælles standarder og udelukkende forlade sig på handling på det nationale plan.
Med hensyn til retsgrundlaget henholder Kommissionen sig til artikel 31, stk. 1, i
traktaten om Den Europæiske Union. Det er forudset i artikel 31, stk. 1, at EU kan
arbejde for "fælles handling" for at sikre forenelighed mellem medlemsstaternes
gældende regler, i det omfang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet. Retligt
samarbejde, især gensidig anerkendelse, udgør en situation, hvor forenelighed er
nødvendig for at fremme samarbejdet. Det er derfor, at parametrene i programmet for
gensidig anerkendelse indeholder ”mekanismer for beskyttelse af […] mistænktes
rettigheder” (parameter 3) og “fælles mindstestandarder, der er nødvendige for at
lette anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse” (parameter 4).
Det er ikke nogen grund til at frygte, at fælles standarder vil føre til en sænkning af
standarderne. Det står medlemsstaterne frit for at gennemføre sikringsniveau, som de
finder hensigtsmæssigt, så længe de overholder det aftalte minimum. Desuden siges
det udtrykkeligt i klausulen om at forhindre forringelser i artikel 17, at intet i denne
rammeafgørelse kan fortolkes som en ”begrænsning af eller fravigelse fra” nogen af
de eksisterende rettigheder. Forslaget drejer sig om
fælles mindstestandarder.
Det er
utænkeligt, at medlemsstater, der er bundet af artikel 6, stk. 2, i TEU, til at respektere
grundlæggende rettigheder, ville benytte denne artikel som et grundlag for at ”sænke
ambitionsniveauet”, hvis de eksisterende bestemmelser går videre ende EU-kravene.
Med hensyn til det fjerde punkt viser Kommissionens efterforskning og høring
sammen med ECtHR's retspraksis, at ECHR gennemføres med forskellige standarder
i medlemsstaterne, og at der er mange overtrædelser af ECHR. Disse afvigelser
virker til skade for en fælles beskyttelse af proceduremæssige rettigheder i EU, udgør
en fare for den gensidige tillid og påvirker den smidige gennemførelse af princippet
om gensidig anerkendelse. Desuden er det Kommissionen mål med dette forslag at
gøre den praktiske gennemførelse af ECHR-rettigheder mere effektiv og synlig, så
enhver inden for strafferetssystemet er mere bevidste om dem, ikke blot de
anklagede, men også politibetjente, sagførere, oversættere og tolke og alle andre
aktører i det strafferetlige system. Dette skulle føre til bedre overholdelse af ECHR.
6
20.
21.
22.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23.
Hvad endelig angår de tekniske vanskeligheder og omkostningerne, er det
Kommissionens påstand, at det endelige resultat af dette forslag ikke skulle føre til
en utålelig byrde for medlemsstaterne, eftersom substansen i bestemmelserne i alt
væsentligt bekræfter eksisterende rettigheder i henhold til ECHR og eksisterende
retspraksis.
Kommissionen har konkluderet, at der kan opnås den mest smidige anvendelse af
foranstaltningerne i programmet for foranstaltninger, hvis de ledsages af aftalte
fælles mindstestandarder på relevante områder. De områder, hvor der foreslås fælles
mindstestandard i denne første fase, er:
– adgang til juridisk bistand, både før og under retssagen,
– adgang til gratis tolkning og oversættelse,
– garanti for, at der tages de fornødne hensyn til personer, der ikke er i stand til at
forstå eller følge med i retsforhandlingerne,
– ret til at tage kontakt med bl.a. konsulære myndigheder, når der er tale om
udenlandske mistænkte, og
– underretning af mistænkte personer om deres rettigheder (ved at give dem en
”meddelelse om rettigheder”).
Beslutningen om at fremsætte forslag i relation til disse fem rettigheder i denne første
fase blev truffet, fordi disse rettigheder er af særlig betydning i forbindelse med
gensidig anerkendelse, eftersom de har et transnationalt element, som ikke er et træk
ved andre rettigheder med hensyn til en retfærdig rettergang, bortset fra retten til
kaution, som vil blive dækket separat i en kommende grønbog. Den udenlandske
anklagede vil normalt have behov for en tolk og kan også have behov for konsulær
bistand. Det er også sandsynligt, at han er mindre bekendt med sine rettigheder i det
land, hvor han er blevet arresteret, og det er derfor så meget mere sandsynligt, at han
vil blive hjulpet af en meddelelse om rettigheder på sit eget sprog. Alle mistænkte
personer står i en bedre situation, hvis de har en advokat, og det er rigtigt, at en
person, der har en advokat, vil have større chancer for at få sine andre rettigheder
respekteret, da han vil have en, der er bekendt med rettighederne og kan kontrollere,
at de overholdes. Af disse grunde var det vigtigt at inkludere retten til juridisk
bistand. Personer, der ikke er i stand til at forstå eller følge retsforhandlingerne, og
som har behov for passende opmærksomhed, befinder sig i en særlig kategori af
anklagede, som har behov for et højere beskyttelsesniveau. Dette er et praktisk
udslag af princippet om ligebehandling (”equality of arms”), som kræver en rimelig
balance mellem parterne under domsforhandlingen.
24.
25.
Kommissionen gentager, at dette udkast til rammeafgørelse er et første skridt, og at
der er forudset andre foranstaltninger i løbet af de kommende år. Det er ikke
hensigten at give det indtryk, at disse fem rettigheder er vigtigere end andre, kun at
de er mere umiddelbart relevante for gensidig anerkendelse og de problemer, der er
opstået til dato i drøftelserne om gensidige anerkendelsesforanstaltninger.
Kommissionen er allerede begyndt at undersøge behovet for sikkerhedsgarantier med
hensyn til at indhente, behandle og anvende bevismateriale i hele EU. De rettigheder,
der følger af uskyldsformodningen (herunder retten til at tie, retten til at undgå
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0008.png
selvinkriminering og reglerne om bevisbyrde) vil også blive undersøgt.
Kommissionens første vurdering af dette arbejde, som allerede er begyndt, vil blive
offentliggjort i 2004.
5.
26.
P
RINCIPPET OM GENSIDIG ANERKENDELSE
På Det Europæiske Råds møde i oktober 1999 i Tammerfors blev det aftalt, at
princippet om gensidig anerkendelse skulle være hjørnestenen i det retlige
samarbejde inde for både civile og strafferetlige spørgsmål. Gensidig anerkendelse
indebærer, at mens en anden stat ikke skulle behandle et bestemt spørgsmål på
samme eller tilsvarende måde som ens egen stat, accepteres resultaterne som
svarende til afgørelser truffet i ens egen stat
17
.
Det Europæiske Råd anmodede også Rådet og Kommissionen om senest i december
2000 at vedtage programmet for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af
princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager
18
.
Programmet for foranstaltninger består af 24 områder, der skønnes egnede til
gensidig anerkendelse, og hvor nogle vil blive lagt sammen, så der i sidste instans vil
blive forelagt mellem femten og tyve forslag som led i programmet. Det første
instrument, der blev vedtaget om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager,
er Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om
procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne
19
. Herefter fulgte en
rammeafgørelse om kendelser om indefrysning af formuegoder eller
bevismateriale
20
, og denne vil blive efterfulgt af foranstaltninger med hensyn til
afgørelser om konfiskation, finansielle bøder og fremsendelse af bevismateriale og
straffeattester. Hvis disse foranstaltninger og for den sags skyld resten af forslagene,
der er et resultat af programmet for foranstaltninger, skal gennemføres med held, bør
gensidig anerkendelse hilses velkommen i medlemsstaterne, ikke blot på statsligt og
politisk plan, men også af dem, der vil være ansvarlige for den praktiske anvendelse
af foranstaltningerne. Gensidig anerkendelse kan kun fungere effektivt, når der
hersker gensidig tillid, således at ikke blot retsmyndighederne, men alle aktører i
strafferetsprocessen opfatter retsmyndighedernes afgørelser som svarende til deres
egne og ikke rejser tvivl om deres retslige kapacitet og deres respekt for retten til en
retfærdig rettergang. Dette er vigtigt, så man kan styrke den generelle opfattelse af
gensidig anerkendelse, som er positiv, og dette indebærer "ikke blot tillid til
tilstrækkeligheden af en partners regler, men også tillid til, at disse regler anvendes
korrekt"
21
.
Alle medlemsstaterne er parter i ECHR, og dette anføres ofte som en fyldestgørende
begrundelse for gensidig tillid. Imidlertid har erfaringerne vist, at trods behovet for
en sådan tillid, er der ikke altid tilstrækkelig tillid til strafferetssystemerne i andre
27.
28.
29.
17
18
19
20
21
KOM(2000) 495 endelig, 26.7.2000, s.4.
EFT C 12, af 15.1.2001, s. 10.
EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.
Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af
kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale, EFT L 196 af 2.8.2003, s. 45.
KOM (2000) 495 endelig, 26.7.2000, s. 4.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0009.png
medlemsstater, og dette til trods for, at de alle er medunderskrivere af ECHR
22
. Dette
forslag til rammeafgørelse er en indirekte erkendelse af denne utilstrækkelige tillid, i
og med at det skaber en mekanisme til at styrke og øge den gensidige tillid. Det vil
være så meget mere vigtigt, når der skal være tillid mellem 25 stater eller mere.
30.
De foreslåede rettigheder vil fungere på en sådan måde, at den gensidige tillid
styrkes, hvorved den gensidige anerkendelse vil øges i alle sine former hvad angår
straffesager. Fortløbende evaluering og overvågning vil styrke denne tillid, hvis det
viser sig, at standarderne overholdes, og hvis der er tegn på forbedring på områder,
der i dag giver anledning til betænkeligheder,.
S
PECIFIKKE BESTEMMELSER
Retten til juridisk bistand
I høringsperioden undersøgte Kommissionen medlemsstaternes forskellige
ordninger. Reglerne om adgang til juridisk bistand og tilrettelæggelsen heraf varierer
fra medlemsstat til medlemsstat.
Denne rammeafgørelse foreslår en EU-dækkende aftale om, at mistænkte kan få
juridisk bistand af en advokat hurtigst muligt efter anholdelsen. I dag sætter nogle
medlemsstater grænser for denne adgang, eller de har en indledende periode, hvor
den mistænkte ikke har adgang til en advokat ("garde à vue"), eller også udelukker
de muligheden for advokatens tilstedeværelse under politiforhøret. Nogle
medlemsstater har ikke en formel ordning, der tilbyder 24 timers adgang til en
advokat, så de, der arresteres om natten eller i weekender, også nægtes adgang, i det
mindste på midlertidig basis. Rammeafgørelsen foreslår, at juridisk bistand skal være
en ret under alle straffesager, der defineres som alle sager, der finder sted i Den
Europæiske Union, og som tager sigte på at fastslå, om en person, der er mistænkt
for at have begået en strafbar handling, er skyldig eller uskyldig, eller at pådømme
sagen efter en tilståelse i en straffesag.
Hvis den mistænkte falder ind under en af de nærmere definerede kategorier af
personer, som ikke er i stand til af forstå eller følge med i retsforhandlingerne, eller
er mindreårig eller genstand for en europæisk arrestordre eller udleveringsanmodning
eller anden udleveringsprocedure, skal der kunne stilles juridisk bistand til rådighed.
Medlemsstaterne bør bære omkostningerne ved den juridiske bistand, hvis disse
omkostninger udgør en urimelig byrde for den mistænkte eller hans pårørende.
Rammeafgørelsen foreslår, at det kræves af medlemsstaterne, at de gennemfører et
system, hvor der stilles en anden advokat til rådighed, hvis den oprindelige advokat
viser sig ikke at være effektiv.
6.
6.1.
31.
32.
33.
34.
22
For eksempel den britiske sag
R v. Secretary of State ex parte Ramda,
27. juni 2002, hvor High Court
udtalte, at Frankrigs status som medunderskriver af ECHR ikke kunne anføres som et fuldgyldigt svar
på klager om manglende retfærdighed i rettergangen. På lignende måde nægtede Cour d'Appel de Pau
(Frankrig), i sin dom af 16. maj 2003 i sagen
Irastorza Dorronsoro,
at imødekomme en
udleveringsanmodning fra Spanien, med den begrundelse at der var mistanke om, at en medsagsøgt var
blevet ”torteret" af spanske politikfolk.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0010.png
6.2.
35.
Retten til gratis tolkning og oversættelse
Det fastsættes i artikel 6, stk. 3, i ECHR, at den anklagede har ret til at få gratis
bistand fra en tolk, hvis vedkommende ikke forstår eller taler det sprog, der benyttes
i retten. Det gøres også klart i ECtHR's retspraksis
23
, at forpligtelsen over for den
anklagede også gælder oversættelse af alle relevante dokumenter i sagen.
Kommissionens undersøgelser viste, at selv om medlemsstaterne er opmærksomme
på denne forpligtelse i teorien, blev den ikke overholdt 100 % i praksis. Under
politiforhøret har der ikke altid været en kvalificeret tolk til stede, mens man i stedet
i nogle tilfælde har benyttet personer med noget kendskab til den anklagedes sprog.
Der har været begrænsninger med hensyn til de dokumenter, der er blevet oversat for
de anklagede. Selv om det klart siges i artikel 6, stk.3, litra e), at forpligtelsen går ud
på at stille gratis tolkebistand til rådighed for en anklaget, som ikke forstår eller taler
det sprog, der benyttes i retten, har det af og til set ud til, at tolke er stillet til rådighed
af hensyn til dommer og/eller anklager snarere end for den anklagede. I nogle
tilfælde blev dommerens eller anklagerens udsagn ikke tolket for den anklagede, og
tolkens rolle var begrænset til at tolke dommerens direkte spørgsmål til den
anklagede og dennes svar på spørgsmålene, snarere end at sikre, at den anklagede
kunne forstå retsforhandlingerne.
Kommissionen bemærkede også, at nogle medlemsstater har vanskeligheder med at
rekruttere tilstrækkeligt mange retstolke og translatører. I nogle medlemsstater har
translatører og tolke officielt anerkendt status med undervisning tilrettelagt på
nationalt plan, registrering, beskikkelse og fortsat videreuddannelse. Dette er ikke
tilfældet i alle medlemsstater. Her mangler professionen status, og translatører og
tolke betales ofte ringe, ligesom de ikke har sociale goder (så som betalt sygeorlov
og pensionsrettigheder). Desuden klager de over, at de ikke rådspørges i
tilstrækkeligt stort omfang af deres modparter i retssystemet.
Dette er noget, Kommissionen vil fortsætte med at undersøge i håbet om at finde en
løsning. Det er afgørende, at der er tilstrækkeligt med translatører og tolke i hver
medlemsstat til at dække udenlandske anklagedes behov
24
.
Personer, der ikke kan forstå eller følge retsforhandlingerne
Nogle mistænkte er i en svagere position end gennemsnitspersoner på grund af deres
alder eller deres fysiske, mentale eller emotionelle tilstand, når det drejer sig om at
forstå eller følge retsforhandlingerne. Disse personer har behov for særlig
opmærksomhed for at sikre, at deres særlige rettigheder respekteres, og for at undgå
enhver form for justitsmord.
De retshåndhævende myndigheder og retsembedsmænd bør have en øget
opmærksomhed over for de problemer, som personer har, der ikke forstår eller kan
følge retsforhandlingerne. Det bør kræves af dem, at de overvejer, om den mistænkte
behøver særlig opmærksomhed, og i bekræftende fald bør de tage de nødvendige
skridt for at tilbyde denne person den opmærksomhed, vedkommende har behov for.
36.
37.
38.
6.3.
39.
40.
23
24
Kamasinski mod Østrig
(dom af 19. december 1989 A Series N° 168), præmis 74.
Se fodnote 6 om udenlandske anklagede.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
41.
Hvilken form for opmærksomhed der skal tilbydes, afhænger af situationen. Børn bør
f.eks. være ledsaget af en forælder eller en ansvarlig voksen person under forhør.
Hvis der er personer, der har behov for lægehjælp, skal der kunne tilkaldes en læge
osv. Selv om der ikke kan tages højde for enhver situation i en afgørelse af denne
type, må det være medlemsstaternes ansvar at sikre, at deres strafferetssystem er
indrettet til at tage særlige hensyn til de mistænkte og anklagede, der har behov for
det.
Ret til kontakt
En tilbageholdt person bør have ret til, at familiemedlemmer, personer, der kan
sidestilles med familiemedlemmer, og en eventuel arbejdsgiver underrettes om
tilbageholdelsen. Dette kan gøres ved at lade de relevante oplysninger tilgå de
pågældende på den tilbageholdtes vegne, hvis der er betænkeligheder med hensyn til
at bevare bevisets stilling.
Hvis den tilbageholdte person ikke er statsborger i landet, kan det være
hensigtsmæssigt, at personens hjemlands konsulære myndigheder underrettes.
Udenlandske mistænkte og anklagede er en let identificerbar gruppe, som af og til
har brug for supplerende beskyttelse, sådan som denne tilbydes i
Wienerkonventionen fra 1963 om konsulære forbindelser (VCCR), som fastsætter, at
en udenlandsk person ved arrestation eller tilbageholdelse har ret til at anmode om, at
vedkommendes konsulat underrettes om tilbageholdelsen, og til at modtage besøg af
konsulære embedsmænd.
Udenlandske statsborgere kan nægte at se en konsulær embedsmand, som er
repræsentant for deres regering, hvis f.eks. de er asylsøgere eller flygtninge, der
flygter fra forfølgelse i deres hjemstat. De, der falder i denne kategori, kan kontakte
repræsentanter fra en anerkendt international humanitær organisation.
Skriftlig underretning om rettigheder ("meddelelse om rettigheder")
Det forholder ikke altid sådan, at mistænkte, og somme tider også de
retshåndhævende myndigheder, der udspørger dem, har fuldt kendskab til deres
relevante rettigheder. Hvis mistænkte var fuldt ud bekendt med deres rettigheder ved
en arrestation, ville der være færre påstande om justitsmord og overtrædelser af
ECHR. En enkel og billig måde at sikre en passende viden er at kræve af
medlemsstaterne, at de udarbejder en kort, skriftlig standarderklæring om
grundlæggende rettigheder (”meddelelse om rettigheder”) og gør det obligatorisk, at
alle mistænkte får en skriftlig underretning på et sprog, de forstår, ved
førstkommende lejlighed, og under alle omstændigheder før der finder nogen
udspørgning sted.
Evaluering og overvågning
Eftersom princippet om gensidig anerkendelse kun kan gennemføres effektivt, hvis
der er gensidig tillid, og eftersom fælles mindstestandarder vil øge tilliden, er det
vigtigt, at eventuelt aftalte fælles standarder respekteres. Overholdelsesgraden skal
være stor og påviselig. For at hver medlemsstat kan have tillid til de andre
medlemsstaters overholdelsesgrad, skal der ske en form for evaluering.
6.4.
42.
43.
44.
6.5.
45.
6.6.
46.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0012.png
47.
Gensidig tillid er ikke kun et spørgsmål om forholdet mellem medlemsstaterne - der
skal også skabes en stemning af gensidig tillid hos advokater, retshåndhævende
myndigheder og retsembedsmænd samt alle dem, der i det daglige skal administrere
afgørelser truffet på grundlag af gensidig anerkendelse. Dette kan ikke realiseres fra
denne ene dag til den anden og kan overhovedet ikke realiseres, medmindre der
findes troværdige midler til at vurdere overholdelsen af de fælles mindstestandarder i
hele Den Europæisk Union. Evaluering og overvågning bør gennemføres på
regelmæssigt, løbende grundlag, og resultaterne bør gøres tilgængelige. Hermed vil
man kunne skabe et system, der sikrer, at standarderne overholdes, og man vil kunne
gøre medlemsstaterne og de europæiske institutioner opmærksom på eventuelle
forbedringer og/eller forværringer.
Det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen som det organ, der har til opgave at
fremsætte forslag
25
, og i forbindelse med kontrol med, at rammeafgørelser
gennemføres korrekt i medlemsstaterne
26
, koordinerer evaluering og overvågning.
De nødvendige oplysninger og data bør stilles til rådighed af medlemsstaterne,
hvorefter Kommissionen samler dem i et hele. Kommissionen vil om nødvendigt
uddelegere analysen af oplysninger til et eksternt organ, som f.eks. en uafhængig
gruppe af eksperter.
R
ETSGRUNDLAG
Dette forslag har hjemmel i artikel 31 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),
som ændret ved Nice-traktaten, som dækker fælles handling vedrørende retligt
samarbejde i kriminalsager.
Det fastsættes i artikel 31 stk. 1, litra c), i TEU, at der skal "sikres forenelighed
mellem medlemsstaternes gældende regler, i det omfang det er nødvendigt for at
forbedre [det retlige] samarbejde [i kriminalsager]”. Sikring af foreneligheden kan
bl.a. opnås ved at sørge for en vis tilnærmelse af de minimale procedureregler i
medlemsstaterne, så man øger den gensidige tillid.
Det er Kommissionens opfattelse, at dette forslag udgør det nødvendige modstykke
til de foranstaltninger til gensidig anerkendelse, der er udformet for at sikre
effektivitet i retsforfølgelsen. Et sæt aftalte procedurerettigheder, der skal sikre
ensartet behandling af mistænkte i hel EU, skulle gøre det muligt at anvende
foranstaltninger vedrørende retligt samarbejde så effektivt som muligt, især dem, der
vedrører udlevering af personer eller bevismateriale til en anden medlemsstat.
Enhver modvilje fra en medlemsstats myndigheders side mod at udlevere en
statsborger til en andens retsmyndigheder kan begrænses på denne måde.
F
ORKLARING TIL
A
RTIKLERNE
Kønsneutralitet: I det omfang ordene ”han” og ”hans” er brugt i denne afgørelse,
henvises der til den mistænkte person eller dennes advokat. De er brugt i kønsneutral
48.
7.
49.
50.
51.
8.
52.
25
26
Artikel 34, stk. 2 i TEU.
Den normale praksis efter vedtagelsen af en rammeafgørelse er, at medlemsstaterne sender nærmere
oplysninger til Kommissionen om deres gennemførelseslovgivning, og at Kommissionen udarbejder en
rapport om gennemførelsen, som den sender til Rådet.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
betydning og dækker både mandlige og kvindelige mistænkte og mandlige og
kvindelige advokater.
Artikel 1 – Anvendelsesområde for procedurerettigheder
53.
Med denne artikel fastlægges anvendelsesområdet for rammeafgørelsen. Omfattet er
alle personer, der er mistænkt for at have begået en strafbar handling i enhver
retssag, der tager sigte på at fastslå, om den person, der er anklaget for at have begået
en strafbar handling, er skyldig eller uskyldig, eller på at pådømme sagen efter en
tilståelse i en straffesag. Omfattet er også enhver anke over domme i disse retssager.
Der skelnes ikke mellem statsborgere fra EU og fra tredjelande, eftersom tilbud om
bedre beskyttelse af en gruppe kunne føre til anklager om diskrimination, hvilket
ville ødelægge målet om at styrke tilliden mellem medlemsstaterne til hinandens
retssystemer.
Eftersom ECtHR's retspraksis har gjort det klart, at personer, der forhøres om
strafbare handlinger, men endnu ikke formelt er anklaget, bør være omfattet af
ECHR’s artikel 6, falder personer, der er arresteret eller tilbageholdt i forbindelse
med en strafferetlig anklage, også ind under denne bestemmelse. Disse rettigheder
finder anvendelse fra det øjeblik, hvor personen underrettes om, at vedkommende er
mistænkt for at have begået en strafbar handling (f.eks. ved arrestation eller når den
mistænkte person ikke længere frit kan forlade politiets varetægt).
54.
Artikel 2 – Retten til juridisk bistand
55.
Denne artikel fastlægger den grundlæggende rettighed til juridisk bistand til en
mistænkt, hvis vedkommende ønsker dette. Det fastsættes i artiklen, at den juridiske
bistand skal stilles til rådighed så hurtigt som muligt. Det er vigtigt, at en mistænkt
kan få den juridiske bistand, før vedkommende besvarer nogen spørgsmål under et
forhør, hvor han måtte sige noget, som han senere fortryder uden at have forstået de
retlige virkninger.
Artikel 3 – Forpligtelsen til at yde juridisk bistand
56.
Artikel 6, stk. 3, litra c), i ECHR gør det klart, at en mistænkt har ret til at forsvare
sig selv, hvilket indebærer, at vedkommende har ret til at nægte at lade sig
repræsentere ved en advokat. Uanset denne ret er det i visse tilfælde særdeles
ønskeligt, at den mistænkte får juridisk bistand. Disse tilfælde er opregnet i artikel 3
og omfatter tilfælde, hvor den mistænkte varetægtsfængsles forud for retssagen eller
formelt anklages for at have begået en strafbar handling, som indebærer en kompleks
faktuel eller retlig situation, eller som kan føre til en streng dom, især hvor der i en
medlemsstat kan idømmes en straf på mere end et års fængsel, eller hvor den
mistænkte er genstand for en europæisk arrestordre eller udleveringsanmodning eller
anden udleveringsprocedure, eller er mindreårig eller forekommer ikke at være i
stand til at forstå eller følge med i indholdet eller betydningen af retsforhandlingerne
på grund af sin alder, mentale, fysiske eller følelsesmæssige tilstand. Denne
bestemmelse pålægger medlemsstaterne at sikre, at der sættes alt ind på at sørge for,
at disse personer især modtager juridisk bistand.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0014.png
Artikel 4 – Forpligtelse til at sikre en effektiv juridisk bistand
57.
58.
Det fastsættes i denne artikel, at medlemsstaterne skal sikre, at der er kontrol med, at
der gives effektiv juridisk bistand.
Kommissionen har valgt at specificere, at kun advokater som defineret i artikel 1,
stk. 2, litra a) i direktiv 98/5/EF
27
benyttes i denne sammenhæng, så man bevarer
effektiviteten. Hvis den tilbudte juridiske bistand ikke er effektiv, er medlemsstaterne
forpligtede til at stille et alternativ til rådighed
28
. Denne ret, som udspringer af artikel
6, stk. 3, litra c), i ECHR, er blevet forklaret i ECtHR's retspraksis (f.eks. i
Artico
mod Italien).
Eftersom den mistænkte ikke altid er i stand til at vurdere effektiviteten af sin
juridiske bistand, må det pålægges medlemsstaterne at opstille et system, der kan
kontrollere dette.
59.
Artikel 5 – Retten til gratis juridisk bistand
60.
Det fastsættes i denne artikel, at når artikel 3 finder anvendelse, bør der ydes juridisk
bistand uden beregning for den mistænkte, hvis omkostningerne medfører urimelige
økonomiske byrder for denne eller dennes pårørende. Medlemsstaterne skal sikre, at
de har en mekanisme, der kan foretage en konstatering af, om den mistænkte har
midlerne til at betale for sin juridiske bistand. I henhold til ECHR skal den anklagede
ikke kunne bevise uden for enhver tvivl, at han ikke har de fornødne midler til at
betale for sit forsvar (Pakelli
mod Tyskland
29
). Medlemsstaterne bør respektere denne
vejledning fra ECtHR i forbindelse med en vurdering af personens midler.
Det fastsættes i denne artikel, at den juridiske bistand skal være gratis, hvis
personens midler ligger under et fastsat minimum. Nogle medlemsstater opererer
med en trangsundersøgelse for at få fastslået, om den anklagede har de fornødne
midler til at betale for sit forsvar eller ej. I andre gives der gratis juridisk bistand til
alle på det grundlag, at en trangsundersøgelse er dyr at iværksætte, og at nogle af
omkostningerne kan inddrives hos den anklagede i visse tilfælde. Medlemsstaterne
kan frit operere med et system, der forekommer dem at være det mest
omkostningseffektive, så længe den gratis juridiske bistand stilles til rådighed, når
det sker i retssikkerhedens interesse.
61.
Artikel 6 – Retten til gratis tolkning
62.
Bistand fra en tolk eller en translatør skal være gratis for den anklagede. Denne ret er
fastslået i ECtHR's retspraksis. I sagen
Luedicke, Belkacem og Koç mod Tyskland
fandt ECtHR, at det følger af artikel 6, stk. 3), litra b), at en person, der ikke taler
eller kan forstå det sprog, der anvendes i retten, skal have sin ret respekteret til at
modtage gratis bistand fra en tolk eller en translatør, uden at vedkommende senere
forelægges et krav om tilbagebetaling af omkostningerne i den forbindelse
30
. I
27
28
29
30
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998.
Artico mod Italien,
13. maj, 1980, Series A, nr. 37.
Pakelli mod Tyskland,
dom af 25. april 1983, Series A, nr. 64, præmis. 34.
Luedicke, Belkacem og Koç mod Tyskland
– dom af 28. november 1978, Series A, nr.°29, præmis.46.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0015.png
Kamasinski mod Østrig
31
fandt ECtHR, at dette princip også gælder i forbindelse
med oversættelse af “dokumentmateriale”.
63.
Medlemsstaterne er forpligtede til at stille en tolk til rådighed, så snart det opdages,
at den mistænkte ikke forstår det sprog, der bruges under retsforhandlingerne. Denne
ret gælder alle politiforhør, møder mellem den mistænkte og hans advokat og, efter
sigtelsen, de tilfælde, hvor personens tilstedeværelse er påkrævet i retten. Det
fremgår klart af ECtHR’s retspraksis, at forpligtelsen til at stille en tolk til rådighed,
hvilket er fastlagt i ECHR, ikke altid respekteres
32
. Artikel 6 i rammeafgørelsen
fastlægger denne ret og understreger, at den gælder ”under hele straffesagen”.
Denne artikel dækker personer med hørelidelser eller taleproblemer. Det fastsættes i
artikel 6, stk. 3, i ECHR, at enhver, der er anklaget for en strafbar handling, har ret til
at blive informeret om, hvad vedkommende er anklaget for, så han forstår anklagens
art og begrundelsen for denne. Han har også ret til at få bistand fra en tolk, hvis han
ikke kan forstå det sprog, der benyttes i retten. Dette gælder også døve mistænkte
eller personer med hørelidelser eller taleproblener. Mangelfuld kommunikation kan
påvirke en døv mistænkts chancer for at få en retfærdig behandling under de
retshåndhævende myndigheders forhør. Det påvirker også vedkommendes chancer
for en retfærdig rettergang. Medlemsstaterne skal derfor sikre sig, at politistationer
og domstole kan stille passende specialiseret tegnsprogstolkning til rådighed for døve
mistænkte. Da konsekvenserne af dårlig eller inkompetent tolkning kan være så
alvorlige, er det vigtigt, at det kun er kvalificerede og erfarne tegnsprogstolke, der
udpeges til at tolke under retsforhandlinger eller under politiforhør.
Nogle døve har også brug for assistance fra en særlig mundaflæsningstolk
(lipspeaker). Sådanne mundaflæsningstolke kommunikerer med døve, der ikke
kender eller benytter tegnsprog, men som normalt er gode mundaflæsere. Dette er
omfattet af artiklen som et alternativ.
64.
65.
Artikel 7 – Retten til gratis oversættelse af relevante dokumenter
66.
Der er ret til oversættelse af relevant materiale, men denne ret er ikke ubegrænset.
ECtHR har udtalt, at artikel 6, stk. 3, litra e), i ECHR ikke kræver en skriftlig
oversættelse af alle skriftlige bevisstykker eller officielle dokumenter i proceduren,
men den har også udtalt, at dokumenter, som den anklagede har brug for at forstå for
at få en retfærdig rettergang, skal oversættes
33
. Reglerne om, hvor meget materiale
der oversættes, er forskellige i medlemsstaterne og afhænger af sagens karakter.
Disse forskelle er acceptable, så længe retsforhandlingerne er ”retfærdige”. Det må
være forsvarsadvokatens opgave at bede om oversættelse af ethvert dokument, som
han finder nødvendigt ud over, hvad anklagemyndigheden stiller til rådighed.
Eftersom forsvarets førelse er et anliggende mellem den anklagede og hans advokat,
er det forsvarsadvokaten, der bedst kan vurdere, hvilke dokumenter der er
nødvendige. Følgelig pålægger denne artikel de kompetente myndigheder at beslutte,
af hvilke dokumenter der skal stilles en oversættelse til rådighed, men den
mistænktes advokat har ret til at anmode om oversættelse af yderligere dokumenter.
31
32
33
Kamasinski mod Østrig
(citeret ovenfor).
Cuscani mod UK
– dom af 24. september 2002 – er et godt eksempel, hvor domstolen valgte at lade den
anklagedes bror tolke, hvilket fandtes at være en overtrædelse af artikel 6.
Kamasinski mod Østrig
(citeret ovenfor), præmis 74.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 8 – Oversættelsen og tolkningens nøjagtighed
67.
68.
Tolkning og oversættelse skal være af en tilstrækkelig høj standard, så den mistænkte
er i stand til at forstå anklagens art og begrundelsen for den.
Medlemsstaterne skal sikre, at der i deres jurisdiktion findes et system, så advokater,
dommere eller enhver, der er involveret i en kriminalsag, og som bliver
opmærksomme på, at den krævede standard for tolkning ikke er opfyldt af en
bestemt tolk eller i en bestemt sag, kan afgive rapport om det, så der kan sættes en
anden tolk eller translatør ind i stedet.
Artikel 9 – Optagelse af retsforhandlingerne
69.
Den standard, der kræves af ECHR, er, at tolkningen skal være af en sådan art, at den
anklagede kan deltage effektivt i retsforhandlingerne. Hvis vedkommende derefter
retter en henvendelse til ECtHR med den begrundelse, at tolkningen var
ufuldstændig og virkede til skade for hans effektive deltagelse i retsforhandlingerne,
er det vigtigt at have en metode til at kontrollere tolkningens kvalitet. Det påhviler
derfor medlemsstaterne at sikre, at der findes en optagelse, hvis der opstår
stridsspørgsmål.
Formålet med denne bestemmelse er at have metode til at kontrollere, at tolkningen
var nøjagtig, og ikke på nogen måde at rejse tvivl om retsforhandlingerne, eftersom
dette ellers ville føre til en privilegeret behandling af mistænkte personer, der har
brug for tolkning. Derfor må optagelser kun benyttes til dette ene formål.
70.
Artikel 10 – Retten til særlig opmærksomhed
71.
Det fastsættes i denne artikel, at medlemsstaterne skal sikre, at en person, der ikke
kan forstå eller følge med i retsforhandlingerne på grund af sin alder eller mentale,
fysiske eller følelsesmæssige tilstand, tilbydes enhver form for særlig relevant
opmærksomhed, så som lægehjælp eller tilstedeværelsen af en forælder, når det
drejer sig om børn. Pligten til at udvise denne særlige opmærksomhed gælder under
hele straffesagsforløbet. Denne udvidede diligenspligt skal virke fremmende for en
retfærdig rettergang og undgå eventuelle justitsmord baseret på sårbarhed. Høringen
og svarene i forbindelse med grønbogen har gjort det klart, at det er vanskeligt at
udpege sådanne mistænkte. Mindsteforventningen er, at de retshåndhævende
myndigheder stiller sig selv det spørgsmål, om den mistænkte er i stand til at forstå
eller følge med i retsforhandlingerne som følge af sin alder eller mentale, fysiske
eller følelsesmæssige tilstand. Ethvert skridt, der tages som følge af denne ret, bør
registreres skriftligt i de skriftlige notater vedrørende den mistænkte.
Artikel 11 – Mistænktes personers ret til særlig opmærksomhed
72.
Det specificeres i denne artikel, hvilke skridt der skal tages i overensstemmelse med
artikel 10. For at verificere, at man har fulgt de korrekte procedurer, når det drejer sig
om de retshåndhævende myndigheders forhør af personer, der ikke kan forstå eller
følge med i retsforhandlingerne, skal medlemsstaterne sikre, at der foretages en lyd-
eller videooptagelse af alle forhør forud for retssagen. Enhver part, der anmoder om
en kopi af optagelsen, hvis der opstår stridsspørgsmål, skal have udleveret en sådan
kopi.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0017.png
73.
74.
Der skal ydes lægehjælp, hvis den mistænkte person har behov for det.
En mistænkt, der har ret til særlig opmærksomhed, bør efter forholdene gives ret til
at have en passende tredje person til sted under politiforhøret for at skabe en
yderligere garanti for, at sagen behandles retfærdigt.
Artikel 12 – Retten til at tage kontakt
75.
I denne artikel fastlægges en varetægtsfængslet persons ret til, at der tages kontakt
med hans familie, personer, der kan sidestilles med familiemedlemmer, eller hans
arbejdsgiver så hurtigt som muligt.
Det foreslå her, at hvis det ikke er hensigtsmæssigt med direkte kontakt, kan der
etableres kontakt ad andre kanaler, herunder konsulære myndigheder eller en
international humanitær organisation.
76.
Artikel 13 – Retten til at tage kontakt med konsulære myndigheder
77.
Denne artikel fastsætter endnu en gang retten til at tage kontakt med de konsulære
myndigheder. Den forpligter medlemsstaterne til at sikre, at alle udenlandske
tilbageholdte har mulighed for at få underrettet de konsulære myndigheder i deres
hjemland om tilbageholdelsen, hvis de ønsker dette.
Hvis en tilbageholdt mistænkt ikke ønsker assistance fra sti hjemlands konsulære
myndigheder, bør han have ret til assistance fra en international humanitær
organisation. Medmindre de enkelte medlemsstater beslutter andet, er den mest
egnede internationale humanitære organisation, der tilbyder denne form for
assistance, Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), hvis officielle funktioner
omfatter besøg hos tilbageholdte
34
. Medlemsstaterne opfordres til at beslutte, hvilke
internationale humanitære organisationer de anerkender, så begrebet "anerkendt
international humanitær organisation" kan anvendes på korrekt vis og til at forhindre,
at der benyttes organisationer, som ikke har den pågældende medlemsstats
godkendelse.
Medlemsstaterne har en pligt over for de personer, der ikke er statsborgere, men har
et længerevarende ophold i landet, især hvis disse er flygtninge. En flygtning fra det
siddende regime i sit hjemland vil normalt ikke ønske assistance fra dette lands
konsulære myndigheder. Flygtninge skal have mulighed for at tage kontakt med
repræsentanter fra et andet land, der er gået med til at varetage deres interesser
35
,
eller en international humanitær organisation med henblik på denne form for
78.
79.
34
35
Uddrag fra ICRC’s årsrapport fra 2002: "[I 2002] besøgte ICRC-delegerede 448 063 tilbageholdte på
2 007 tilbageholdelsessteder i mere end 75 lande. Af dette tal blev 26 727 tilbageholdte registreret og
besøgt i 2002 for første gang. Der blev udstedt i alt 47 205 tilbageholdelsescertifikater. Tilbageholdte,
der ikke blev fulgt individuelt, men ikke desto mindre nød godt af ICRC-assistance, er medregnet i det
samlede antal besøgte."
Regel 38 i De Forenede Nationer anbefalede minimumsregler for behandling af fængslede, vedtaget i
1955 af FN's kongres om forebyggelse af kriminalitet og behandling af lovovertrædere: (1) […]. (2)
Fængslede, der er statsborgere i stater uden diplomatisk eller konsulær repræsentation i landet, samt
flygtninge eller statsløse personer skal have tilbudt tilsvarende faciliteter med hensyn til at tage kontakt
med repræsentanten for den stat, der varetager deres interesser, eller enhver national eller international
myndighed, hvis opgave det er at beskytte sådanne personer.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0018.png
assistance
36
. Denne artikel foreslår, at retten til konsulær assistance udvides til at
omfatte borgere, der ikke er statsborgere, men har opnået længerevarende ophold i
den stat, de konsulære myndigheder repræsenterer, især hvis de har flygtningestatus.
Medlemsstaterne bør sikre, at denne form for assistance er en valgmulighed for den
mistænkte.
Artikel 14 – Pligt til at informere en mistænkt person skriftligt om hans rettigheder –
meddelelse om rettigheder
80.
Artikel 14 fastsætter en pligt for medlemsstaterne til at sikre, at alle tilbageholdte
eller arresterede mistænkte er bekendt med deres grundlæggende rettigheder ved at
give dem en skriftlig meddelelse om disse rettigheder. Meddelelsen om rettigheder
bør findes på de officielle EU-sprog, enten i papirform eller på computer, så den
printes ud, når det er nødvendigt. Medlemsstaterne kan vurdere behovet for at have
oversættelser til rådighed på sprog, der normalt tales det pågældende sted, og de
relevante myndigheder er i det enkelte tilfælde nærmest til at afgøre, hvilke sprog det
drejer sig om. Kommissionen foreslår, at mistænkte får udleveret en ”meddelelse om
rettigheder” hurtigst muligt efter arrestationen. De retshåndhævende myndigheder og
den mistænkte bør ideelt set begge underskrive meddelelsen om rettigheder som
bevis på, at den er blevet tilbudt, udleveret og accepteret. Imidlertid er
Kommissionen opmærksom på den mulige modvillighed fra mistænkte personers
side mod at underskrive nogen papirer på politistationen. Meddelelsen om rettigheder
bør udfærdiges i to eksemplarer, med en (underskrevet) kopi, der beholdes af den
retshåndhævende myndighed, og en (underskrevet) kopi, der beholdes af den
mistænkte. Der bør indføjes en note i protokollen om, at meddelelsen om rettigheder
blev tilbudt, og om den mistænkte gik med til at underskrive den.
Bilag A indeholder et forslag til en formular til meddelelsen om rettigheder. Den
nævner sprogversionen, så den mistænkte kan få udleveret meddelelsen om
rettigheder på et sprog, han forstår. Herefter fastslås de grundlæggende rettigheder til
efter de nærmere forhold at få juridisk bistand, tolkning, særlig opmærksomhed og
konsulær assistance i overskrifter, der udfyldes af medlemsstaterne.
81.
Artikel 15- Evaluering og overvågning af rammeafgørelsens effektivitet
82.
Det er væsentligt, at denne rammeafgørelse evalueres og overvåges 100 %. Bortset
fra rapportering om den rigtige gennemførelse af dens bestemmelser i national
lovgivning foreslår Kommissionen, at der foretages en periodisk overvågning. Dette
er særlig vigtigt i forbindelse med lovgivning, der hjemler rettigheder, da disse
rettigheder er meningsløse, medmindre de overholdes. Kun periodisk overvågning vil
vise, at der har været fuld overholdelse. Og hvis rammeafgørelsen desuden skal nå
sin erklærede målsætning om at styrke den gensidige tillid, skal der findes offentlige,
verificerbare statistikker og rapporter, der viser, at rettighederne overholdes, så
observatører i andre medlemsstater (ikke kun i regeringen, men også advokater,
akademikere og ngo'er) kan have tillid til, at princippet om retfærdig rettergang
overholdes i hvert nationalt system. Evalueringen og overvågningen bør
Princip 16 i det af FN’s Generalforsamling vedtagne sæt af principper om beskyttelse af alle personer
under enhver form for tilbageholdelse eller fængsling, 1988: 1.[…] 2. Hvis en tilbageholdt eller
fængslet person er udlænding, skal han også straks informeres om sine ret til med passende midler at
tage kontakt med […] repræsentanten for den kompetente internationale organisation, hvis han er
flygtning eller på anden måde er under en mellemstatslig organisations beskyttelse.
36
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0019.png
gennemføres under Kommissionens tilsyn. Der kan benyttes en uafhængig gruppe til
at foretage den nødvendige forskning og analyse.
83.
I sin beslutning af 5. juli 2001 om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den
Europæiske Union henstillede Europa-Parlamentet, at ”der for at sikre en høj grad af
ekspertise
oprettes
et
netværk
af
fremtrædende
sagkyndige
på
menneskerettighedsområdet og jurister fra hver enkelt medlemsstat, således at der
kan forelægges Parlamentet en vurdering af gennemførelsen af hver eneste af de
rettigheder, der er fastsat, navnlig i charteret, under hensyntagen til udviklingen i de
nationale lovgivninger, retspraksis ved domstolene i Luxembourg og Strasbourg og
vigtige
afgørelser
ved
medlemsstaternes
nationale
domstole
og
37
forfatningsdomstole" . Der er oprettet et netværk af uafhængige eksperter i
grundlæggende rettigheder (”Netværket”), som forelagde sin første rapport den
31. marts 2003. Dets opgaver omfatter udarbejdelse af en årsrapport om situationen
med hensyn til grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. I denne
forbindelse foretager det en undersøgelse af overholdelsen af artikel 47 og 48 i
CFREU
38
. Det fastsættes i artikel 47 i CFREU: " Enhver har ret til en retfærdig og
offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der
forudgående er oprettet ved lov. Enhver skal have mulighed for at blive rådgivet,
forsvaret og repræsenteret. Der ydes retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige
midler, hvis en sådan hjælp er nødvendig for at sikre effektiv adgang til
domstolsprøvelse." Det fastsættes i artikel 48 i CFREU": […] Respekt for forsvarets
rettigheder er sikret enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse".
Det kunne være hensigtsmæssigt at gøre brug af den evaluering, der blev foretaget af
Netværket, for så vidt angår CFREU’s artikel 47 og 48 og at foretage en vurdering
af, om dette kunne være en passende løsning på lang sigt. Kommissionen kan på et
senere tidspunkt træffe beslutning om et helt andet system for evaluering og
overvågning. Hvis Netværket skulle ophøre med at udføre sine funktioner, eller hvis
Kommissionen skulle træffe beslutning om et helt andet system for evaluering og
overvågning, kunne der udpeges et andet passende organ til at analysere de data og
informationer, der kommer fra medlemsstaterne i overensstemmelse med
rammeafgørelsens bestemmelser.
Evaluering og overvågning vil komme alle medlemsstaterne til gode. Det vil sætte
dem i stand til at vise andre lande, at de respekterer alle rettigheder til en retfærdig
rettergang, og det vil sætte dem i stand til at forsikre dem, der gennemfører
foranstaltningerne i programmet for gensidig anerkendelse - skulle en sådan
forsikring vise sig nødvendig - om, at der i de andre medlemsstater findes ordninger,
der sikrer tilsvarende standarder for en retfærdig rettergang. Evalueringen skal tage
sigte på en generel vurdering, og domstolens afgørelser vil ikke blive undersøgt.
84.
85.
Artikel 16 – Pligt til at indsamle data
86.
For at kunne overvåge rammeafgørelsen og for at kunne foretage den nødvendige
evaluering af overholdelsen, forpligter artikel 16 medlemsstaterne til at indsamle
relevante data, og disse data skal også analyseres, hvis de skal have nogen værdi.
37
38
Europa-Parlamentets beslutning om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske
Union (2000) (2000/2231(INI).
EFT C 364 af 18.12.2000.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemsstaterne skal stille relevante statistikker til rådighed, bl.a. med hensyn til
følgende:
a)
Det samlede antal personer, der er blevet forhørt om en kriminel handling,
antallet af personer, der er blevet anklaget for en kriminel handling, om der er
blevet givet juridisk bistand, og i hvor mange procent af sagerne denne er
blevet givet gratis eller næsten gratis.
Det antal personer, der er blevet forhørt i forbindelse med en kriminel
handling, og hvis forståelse af sproget i retsforhandlingerne, var så begrænset,
at der har måttet anvendes tolk under politiforhøret. Der bør også udarbejdes en
oversigt over de forskellige nationaliteter og over antallet af personer, der har
haft behov for tegnsprogstolkning.
Antallet af personer, der er blevet forhørt i forbindelse med en kriminel
handling, og som havde udenlandsk statsborgerskab, og for hvem der er blevet
anmodet om konsulær bistand. Der bør udarbejde en oversigt over antallet af
udenlandske mistænkte, der har afslået tilbuddet om konsulær bistand. Der bør
også udarbejdes en oversigt over de mistænktes nationalitet.
Antallet af personer, der er blevet anklaget for en kriminel handling, og til
hvem der er blevet anmodet om tolkebistand før retssagen, under retssagen
og/eller i forbindelse med en eventuel ankesag. Der bør også udarbejde en
oversigt over nationaliteter og anvendte sprog.
Antallet af personer, der er blevet anklaget i forbindelse med en strafbar
handling, og til hvem der blevet anmodet om oversætterbistand til at oversætte
dokumenter før retssagen, under retssagen og/eller i forbindelse med en
eventuel ankesag. Der bør også udarbejde en oversigt over nationaliteter og
anvendte sprog. Der bør udarbejdes en oversigt over det antal personer, der har
haft behov for en tegnsprogstolk.
Antallet af personer, der er blevet forhørt og/eller anklaget i forbindelse med en
strafbar handling, og som man har skønnet ikke var i stand til at forstå eller
følge indholdet eller betydningen af retsforhandlingerne på grund af alder,
mental, fysisk eller emotionel tilstand sammen med statistikker om typen af
den eventuelle særlige opmærksomhed, der er tilbudt.
Antallet af meddelelse om rettigheder, der udleveres til mistænkte og en
oversigt over de sprog, der har været benyttet i disse.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
Artikel 17 – Klausul om at forhindre forringelse
87.
Formålet med denne artikel er at sikre, at rammeafgørelsen ikke har til følge, at
standarderne forringes i medlemsstaterne. Under konsultationsfasen udtrykte
repræsentanter for visse medlemsstater bekymring for, at dette ville være et resultat
at fastsætte mindstestandarder. Det står medlemsstaterne frit for at fastsætte
standarder, der er højere end dem, der er aftalt i denne rammeafgørelse.
Artikel 18 - Gennemførelse
88.
Denne artikel kræver, at medlemsstaterne gennemfører rammeafgørelsen senest den
1. januar 2006 og senest samme dato sender teksten med de bestemmelser, der
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gennemfører afgørelsen i national lovgivning til Rådets Generalsekretariat og
Kommissionen. Seks måneder efter gennemførelsen skal Kommissionen forelægge
en beretning for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, i hvilket omfang
medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme
rammeafgørelsen, eventuelt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
Artikel 19 - Ikrafttrædelse
89.
Det fastsættes i denne artikel, at rammeafgørelsen træder i kraft tyvendedagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Bilag A - Model for fælles ordlyd, der skal anvendes i ”meddelelsen om rettigheder”
90.
Bilag indeholder en model for den fælles ordlyd, der skal anvendes i ”meddelelsen
om rettigheder”. Den indeholder i overskriftsform de rettigheder, der følger af
rammeafgørelsen og fastslår, hvad der efter Kommissionens opfattelse er de
grundlæggende rettigheder, som en mistænkt bør gives i forbindelse med en
arrestation (ret til advokatbistand, ret til en tolk, beslutning om særlig
opmærksomhed, ret til at tage kontakt med konsulære myndigheder for udlændinge).
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0022.png
2004/0113 (CNS)
Forslag til
RÅDET RAMMEAFGØRELSE
om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i Den Europæiske Union
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra c),
under henvisning til forslag fra Kommissionen
39
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
40
og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Den Europæiske Union har sat sig som målsætning at opretholde og udvikle et område
for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råds
møde i Tammerfors den 15. og den 16. oktober 1999, særlig punkt 33, bør princippet
om gensidig anerkendelse blive hjørnestenen i det retlige samarbejde i både civile og
strafferetlige spørgsmål i EU.
Den 29. november 2000 vedtog Rådet i overensstemmelse med konklusionerne fra
Tammerfors et program for foranstaltninger til at gennemføre princippet om gensidig
anerkendelse i straffesager
41
. Det fastslå i indledningen til programmet for
foranstaltninger, at gensidig anerkendelse ”ikke kun skal gøre det muligt at styrke
samarbejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttelsen af personers
rettigheder”
42
.
Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager
forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens strafferetlige systemer.
Omfanget af den gensidige anerkendelse hænger snævert sammen med eksistensen og
indholdet af visse parametre, som betinger effektiviteten af øvelsen
43
. Disse parametre
omfatter “mekanismerne for beskyttelse af […] mistænktes rettigheder” (parameter 3)
og “fælles mindstestandarder, der er nødvendige for at lette anvendelsen af princippet
om gensidig anerkendelse”.
Gensidig anerkendelse kan kun fungere effektivt, hvis der hersker gensidig tillid,
hvorved ikke blot de retlige myndigheder, men alle aktører i den strafferetlige proces
anser andre medlemsstaters retlige myndigheders afgørelse for sidestillet med deres
egne og ikke sætter spørgsmålstegn ved deres retsevne respekt for retten til en
EUT C [...] af [...], s. [...].
EUT C [...] af [...], s. [...].
EFT C 12 af 15.1.2001, s. 10.
EFT C 12 af 15.1.2001, s. 10.
EFT C 12 af 15.1.2001, s. 10.
(2)
(3)
(4)
39
40
41
42
43
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0023.png
retfærdig rettergang. Dette er vigtigt for at styrke den generelle opfattelse af gensidig
anerkendelse, som er positiv, og dette indebærer ”ikke blot tillid til tilstrækkeligheden
af en partners regler, men også tillid til, at disse regler anvendes korrekt”
44
.
(5)
Alle medlemsstaterne er parter i den europæiske konvention om beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (ECHR). Imidlertid har
erfaringerne vist, at trods behovet for en sådan tillid, er der ikke altid tilstrækkelig
tillid til andre medlemsstaters strafferetssystemer, og dette til trods for, at de alle er
medunderskrivere af ECHR. De foreslåede rettigheder vil virke på en sådan måde, at
den gensidige tillid styrkes, hvilket vil skabe øget gensidig anerkendelse.
Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om
procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne
45
var den første konkrete
foranstaltning inden for strafferet, der gennemførte princippet om gensidig
anerkendelse. Denne afgørelse er blevet fulgt op af en rammeafgørelse om kendelser
om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale
46
. De andre planlagte
foranstaltninger i programmet vedrører afgørelser om konfiskation, finansielle bøder
og fremsendelse af bevismateriale og straffeattester.
Princippet om gensidig anerkendelse er baseret på en høj grad af tillid mellem
medlemsstaterne. For at styrke denne tillid indeholder denne rammeafgørelse visse
beskyttelsesforanstaltninger, der skal beskytte de grundlæggende rettigheder. Disse
beskyttelsesforanstaltninger afspejler medlemsstaternes traditioner med hensyn til at
følge ECHR’s bestemmelser.
Det er ikke hensigten, at de foreslåede bestemmelser skal påvirke de specifikke
foranstaltninger, der er i kraft i de nationale lovgivninger som led i bekæmpelsen af
visse alvorlige og komplekse former for kriminalitet, især terrorisme.
I henhold til artikel 31, stk. 1, litra c), i TEU skal der sikres ”forenelighed mellem
medlemsstaternes gældende regler, i det omfang det er nødvendigt for at forbedre [det
retlige samarbejde i kriminalsager]". Hvis der anvendes fælles mindstestandarder på
de proceduremæssige beskyttelsesforanstaltninger i hele EU, vil dette føre til øget
tillid til alle medlemsstaternes strafferetssystemer, hvilket igen vil føre til et mere
effektivt retligt samarbejde i et klima af gensidig tillid.
Der er udpeget fem velegnede områder, hvor der i første omgang kan anvendes fælles
standarder. Det drejer sig om: adgang til juridisk bistand, adgang til tolkning og
oversættelse, sikring af, at personer, der har behov for særlig opmærksomhed, fordi de
er ude af stand til at følge retsforhandlingerne, får denne, konsulær bistand til
udenlandske tilbageholdte og skriftlig underretning af mistænkte og anklagede om
deres rettigheder.
Denne pakke af foranstaltninger vil sikre, at den udenlandske mistænktes eller
anklagedes rettigheder beskyttes, hvis vedkommende ikke forstår værtslandets sprog
eller ikke har noget kendskab til det strafferetlige system. Sikring af, at udenlandske
mistænktes eller anklagedes rettigheder respekteres på behørig vis, vil have den
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
44
45
46
KOM (2000) 495 endelig, 26.7.2000, s.4.
EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.
Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af
kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale, EFT L 196 af 2.8.2003, s. 45.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dobbelte virkning at forbedre hver medlemsstats opfattelse af de andre medlemsstaters
retssystemer og at skabe afsmitningseffekter for alle mistænkte og anklagede.
(12)
Retten til juridisk bistand er hjemlet i artikel 6 i ECHR. Bestemmelserne i denne
rammeafgørelse pålægger ikke medlemsstaterne forpligtelser til at gå videre end
ECHR, men fastsætter udelukkende fælles metoder til at efterkomme artikel 6 i
ECHR. Det tydeliggøres, fra hvilket øjeblik retten til juridisk bistand opstår, ligesom
det tydeliggøres, under hvilke omstændigheder den juridiske bistand er gratis. I nogle
tilfælde dikterer kravet om, at retsforhandlingerne skal være retfærdige, at den
anklagede bør modtage gratis juridisk bistand uanset retten til selv at forsvare sig selv.
Dette er fastlagt i rammeafgørelsen, hvor det samtidig angives, hvilke anklagede der
bør modtage gratis juridisk bistand, ligesom det fastsættes, at den juridiske bistand
skal tilbydes af personer med de rette kvalifikationer, og at omkostningerne ved den
juridiske bistand ikke bør udgøre en urimelig byrde for disse anklagede eller deres
pårørende. Medlemsstaterne skal derfor sikre, at omkostninger ved at stille juridisk
bistand til rådighed under disse omstændigheder afholdes helt eller delvist af deres
strafferetlige systemer.
Retten til gratis og nøjagtig og dækkende sproglig bistand - tolkning og oversættelse -
til udlændinge og, hvor det er nødvendigt, til dem, der har hørelidelser eller
taleproblemer, er også hjemlet i artikel 6 i ECHR. Bestemmelserne i denne
rammeafgørelse pålægger ikke medlemsstaterne at gå videre end ECHR, men
fastsætter udelukkende fælles metoder til at efterkomme artikel 6 i ECHR i
overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis og
til at verificere, at den tilbudte tolkning og oversættelse er nøjagtig og dækkende.
Diligenspligten over for mistænkte personer, der ikke er i stand til at følge
retsforhandlingerne, understøtter et retfærdigt retsvæsen. Hvis den mistænkte befinder
sig i en potentielt svag stilling på grund af sin alder, mentale, fysiske eller
følelsesmæssige tilstand, ligger magtbalancen hos anklagemyndigheden, de
retshåndhævende myndigheder og de retlige myndigheder. Det er derfor
hensigtsmæssigt, at disse myndigheder er bevidst om enhver potentiel sårbarhed, og at
de træffer de initiativer, der er nødvendige, for på denne måde at få tingene i balance.
Følgelig er bestemmelserne i denne rammeafgørelse udformet, så de styrker disse
personers stilling ved at fastlægge en række specifikke rettigheder.
Tilbageholdte personers ret til straks at få underrettet familie, personer, der kan
sidestilles med familiemedlemmer, og arbejdsgivere om tilbageholdelsen er sikret, for
så vidt det ikke er til skade for retsforhandlingerne, at der gives sådanne oplysninger.
Der er også fastlagt en ret til, at der kan tages kontakt med konsulære myndigheder.
Det overordnede hensyn er, at den tilbageholdte har ret til at have kontakt med
omverdenen.
Retten til konsulær bistand er hjemlet i artikel 36 i Wienerkonventionen fra 1963 om
konsulære forbindelser, hvor det er en ret, der tilkommer stater til at have adgang til
deres statsborgere. Bestemmelserne i denne rammeafgørelse giver den europæiske
borger snarere end staten denne ret. De øger den synlighed og derfor dens effektivitet.
På længere sigt skulle skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed
dog mindske og i sidste instans overflødiggøre behovet for konsulær bistand.
(13)
(14)
(15)
(16)
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(17)
Skriftlig underretning af mistænkte og anklagede om deres grundlæggende rettigheder
er en foranstaltning, som skaber større retfærdighed i retsforhandlingerne og i et vist
sikrer, at enhver, der er mistænkt eller anklaget for en kriminel handling, er bekendt
med sine rettigheder. Hvis mistænkte og anklagede ikke er bekendt med dem, er det
vanskeligere for dem at gøre disse rettigheder gældende. Ved at give mistænkte
skriftlig underretning om deres rettigheder i form af en simpel ”meddelelse om
rettigheder”, vil der blive rådet bod på dette problem.
Det er nødvendigt at skabe en ordning til at vurdere effektiviteten af denne
rammeafgørelse. Medlemsstaterne bør derfor indsamle og registrere oplysninger med
henblik på evaluering og overvågning. De indsamlede oplysninger vil blive anvendt af
Kommissionen til at udarbejde rapporter, der blive gjort offentligt tilgængelige. Dette
vil styrke den gensidige tillid, eftersom hver medlemsstat vil være bekendt med, at de
andre medlemsstater respekterer rettighederne til en retfærdig rettergang.
Eftersom målet om at opnå fælles mindstestandarder ikke kan opnås, ved at
medlemsstaterne handler unilateralt, og kun kan nås på EU-plan, kan Rådet vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet som nævnt i artikel 2 i
traktaten om Den Europæisk Union og artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det
Europæisk Fællesskab. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
sidstnævnte artikel, går denne rammeafgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå dette mål.
Denne rammeafgørelse sigter mod at styrke de grundlæggende rettigheder og
principper, der er anerkendt i artikel 6 i traktaten om Den Europæisk Union, og som
kommer til udtryk i Den Europæisk Unions charter om grundlæggende rettigheder,
særlig artikel 47–50. Den kan ikke føre til divergerende retlige fortolkninger af de
relevante bestemmelser i ECHR, eftersom henvisningen til grundlæggende rettigheder
i artikel 6 i TEU nødvendigvis er betinget at fortolkningen af dem i
Menneskerettighedsdomstolens retspraksis -
(18)
(19)
(20)
VEDTAGET DENNE RAMMEAFGØRELSE
OM VISSE PROCEDUREMÆSSIGE RETTIGHEDER I STRAFFESAGER I
D
EN
E
UROPÆISKE
U
NION
:
Artikel 1
Anvendelsesområdet for proceduremæssige rettigheder
1.
Denne rammeafgørelse fastlægger følgende regler for de proceduremæssige
rettigheder, der finder anvendelse i alle retssager, der finder sted i Den Europæiske
Union, og som tager sigte på at fastslå, om en person, der er mistænkt for at have
begået en strafbar handling, er skyldig eller uskyldig, eller på at pådømme sagen
efter en tilståelse i en straffesag. Den omfatter også enhver anke over domme i disse
retssager.
Sådanne retssager omtales i det følgende som ”straffesager”.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0026.png
2.
Rettighederne finder anvendelse på enhver person, der er mistænkt for at have begået
en strafbar handling (den ”mistænkte") fra det øjeblik, hvor han af de kompetente
myndigheder i en medlemsstat underrettes om, at han er mistænkt for at have begået
en strafbar handling, til der falder endelig dom.
Artikel 2
Retten til juridisk bistand
1.
2.
En mistænkt person har ret til juridisk bistand så hurtigt som muligt og under hele
straffesagen, hvis han ønsker at modtage sådan bistand.
En mistænkt person har ret til at modtage juridisk bistand, før han svarer på
spørgsmål i forbindelse med anklagen.
Artikel 3
Forpligtelse til at tilbyde juridisk bistand
Uanset en mistænkt persons ret til at nægte at modtage juridisk bistand eller repræsentere sig
selv i enhver retssag, kræves det, at visse mistænkte personer tilbydes juridisk bistand, så de
sikres en retfærdig rettergang. Følgelig skal medlemsstaterne sikre, at der kan tilbydes juridisk
bistand til enhver mistænkt person, der:
–
–
varetægtsfængsles forud for retssagen, eller
formelt anklages for at have begået en kriminel handling, der indebærer en kompleks
faktuel og retlig situation, eller som sanktioneres med en hård straf, især hvis der i en
medlemsstat findes en ved lov fastsat straf på mere end et års fængsel for denne
handling, eller, eller
er genstand for en europæisk arrestordre eller en udleveringsanmodning eller anden
udleveringsprocedure, eller
er mindreårig, eller
forekommer ikke at være i stand til at forstå eller følge indholdet eller betydningen af
retsforhandlingerne på grund af sin alder, mentale, fysiske eller følelsesmæssige
tilstand.
Artikel 4
Forpligtelse til at sikre effektiv juridisk bistand
1.
Medlemsstaterne skal sikre, at kun advokater som beskrevet i artikel 1, stk. 2, litra a),
i direktiv 98/5/EF
47
har ret til at tilbyde juridisk bistand i overensstemmelse med
denne rammeafgørelse.
–
–
–
47
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Medlemsstaterne skal sikre, at der findes en ordning, så der kan stilles en anden
advokat til rådighed, hvis den givne juridiske bistand ikke findes at være effektiv.
Artikel 5
Retten til gratis juridisk bistand
1.
Ved anvendelse af artikel 3 bæres omkostningerne ved den juridiske bistand helt
eller delvis af medlemsstaterne, hvis disse omkostninger vil kunne medføre en
urimelig økonomisk byrde for den mistænkte person eller dennes pårørende.
Medlemsstaterne kan efterfølgende foretage en undersøgelse af, om den mistænkte
persons midler sætter vedkommende i stand til at yde et bidrag til omkostningerne
ved den juridiske bistand med henblik på at få alle eller en del af dem dækket.
Artikel 6
Retten til gratis tolkning
2.
1.
Medlemsstaterne skal sikre, at en mistænkt person, som ikke forstår det sprog, der
benyttes under retsforhandlingerne, tilbydes gratis tolkning for at sikre en retfærdig
rettergang.
Medlemsstaterne skal sikre, at en mistænkt person om nødvendigt tilbydes gratis
tolkning af den juridiske bistand under hele straffesagen.
Retten til gratis tolkning gælder for personer med hørelidelser eller taleproblemer.
Artikel 7
Retten til gratis oversættelse af relevante dokumenter
2.
3.
1.
Medlemsstaterne skal sikre, at en mistænkt person, som ikke forstår det sprog, der
benyttes i retsforhandlingerne, tilbydes gratis oversættelse af relevante dokumenter
for at sikre en retfærdig rettergang.
Beslutningen om, hvilke dokumenter der behøver oversættelse, træffes af de
kompetente myndigheder. Den mistænkte persons advokat kan anmode om
oversættelse af yderligere dokumenter.
Artikel 8
Oversættelsens og tolkningens nøjagtighed
2.
1.
2.
Medlemsstaterne skal sikre, at de anvendte oversættere og tolke er tilstrækkeligt
kvalificerede til at levere en nøjagtig oversættelse og tolkning.
Medlemsstaterne skal sikre, at der, hvis oversættelsen eller tolkningen skønnes ikke
at være nøjagtig, findes en ordning, så der kan stilles en anden oversætter eller tolk til
rådighed.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 9
Optagelse af retsforhandlingerne
Medlemsstaterne skal sikre, at der hvis retsforhandlingerne foretages gennem en tolk,
foretages en lyd- eller videooptagelse for at sikre kvalitetskontrol. En afskrift af optagelsen
stilles til rådighed for en hvilken som helst af parterne, hvis der opstår stridsspørgsmål.
Afskriften må kun bruges til at kontrollere nøjagtigheden af tolkningen.
Artikel 10
Retten til særlig opmærksomhed
1.
Medlemsstaterne skal sikre, at en mistænkt person, der ikke kan forstå eller følge
indholdet eller betydningen af retsforhandlingerne på grund af sin alder, mentale,
fysiske eller følelsesmæssige tilstand, får særlig opmærksomhed, så der sikres en
retfærdig rettergang.
Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder er forpligtede til at
overveje og skriftligt nedfælde behovet for særlig opmærksomhed under
retsforhandlingerne, så snart der er noget tegn på, at artikel 10, stk. 1, finder
anvendelse
Medlemsstaterne skal sikre, at ethvert skridt der tages som en konsekvens af denne
ret, nedfældes skriftligt.
Artikel 11
Rettighederne for mistænkte personer, der har ret til særlig opmærksomhed
1.
Medlemsstaterne skal sikre, at der foretages en lyd- eller videooptagelse af alle
forhør af mistænkte personer, der har ret til særlig opmærksomhed. En afskrift af
optagelsen skal tilbydes en hvilken som helst af parterne, hvis der opstår
stridsspørgsmål.
Medlemsstaterne skal sikre, at der tilbydes lægehjælp, når det er nødvendigt.
Efter omstændighederne kan særlig opmærksomhed omfatte retten til en tredjemands
tilstedeværelse under ethvert forhør foretaget af politiet eller retslige myndigheder.
Artikel 12
Retten til at tage kontakt
1.
En mistænkt person, der er varetægtsfængslet, har ret til at få sin familie, personer,
der sidestilles med familiemedlemmer, eller sin arbejdsgiver underrettet om
tilbageholdelsen så hurtigt som muligt.
2.
3.
2.
3.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
De kompetente myndigheder kan tage kontakt med de personer, der er specificeret i
artikel 12, stk. 1, under anvendelse af passende mekanismer, herunder konsulære
myndigheder, hvis den mistænkte er statsborger i en anden stat og giver udtryk for
ønske herom.
Artikel 13
Retten til at tage kontakt med konsulære myndigheder
1.
Medlemsstaterne skal sikre, at en tilbageholdt mistænkt person har ret til at få
underrettet de konsulære myndigheder i sin hjemstat om tilbageholdelsen så hurtigt
som muligt og at tage kontakt med de konsulære myndigheder, hvis han giver udtryk
for ønske herom.
Medlemsstaterne skal sikre, at der, hvis en tilbageholdt mistænkt person ikke ønsker
bistand fra sin hjemstats konsulære myndigheder, som alternativ tilbydes bistand fra
en anerkendt international organisation.
Medlemsstaterne skal sikre, at en person, der ikke er statsborger, men har et
længerevarende ophold i et EU-land, har ret til at få bistand fra denne stats konsulære
myndigheder på samme grundlag som dets egne statsborgere, hvis denne person har
god grund til ikke at ønske bistand fra de konsulære myndigheder i det land, hvor
han er statsborger.
Artikel 14
2.
3.
Pligt til skriftligt at underrette en mistænkt person om dennes rettigheder – meddelelse
om rettigheder
1.
Medlemsstaterne skal sikre, at alle mistænkte personer bliver gjort bekendt med de
proceduremæssige rettigheder, der er umiddelbart relevante for dem, ved skriftlig
underretning. Disse oplysninger skal omfatte, men er ikke begrænset til, de
rettigheder, der er fastsat i denne rammeafgørelse.
Medlemsstaterne skal sikre, at der findes en standardoversættelse af den skriftlige
underretning på alle officielle EU-sprog. Oversættelserne bør foretages centralt og
udsendes til de kompetente myndigheder, så det sikres, at den samme tekst anvendes
i hele medlemsstaten.
Medlemsstaterne skal sikre, at politistationerne opbevarer teksten til den skriftlige
underretning på alle officielle EU-sprog, så de er i stand til at tilbyde en arresteret
person en kopi på et sprog, vedkommende forstår.
Medlemsstaterne skal kræve, at både de retshåndhævende myndigheder og den
mistænkte, hvis denne er villig dertil, underskriver meddelelsen om rettigheder som
bevis på, at den har været tilbudt, udleveret og accepteret. Meddelelsen om
rettigheder udarbejdes i to eksemplarer, hvor et eksemplar (underskrevet) beholdes af
de retshåndhævende myndigheder og et eksemplar (underskrevet) beholdes af den
mistænkte. Der bør indføjes en note i protokollen om, at meddelelsen om rettigheder
er blevet tilbudt, og om den mistænkte har været villig til at underskrive den eller ej.
2.
3.
4.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 15
Evaluering og overvågning af rammeafgørelsens effektivitet
1.
2.
Medlemsstaterne skal lette indsamlingen af de oplysninger, der er nødvendige for
evalueringen og overvågningen af denne rammeafgørelses effektivitet.
Evaluering og overvågning finder sted under tilsyn fra Europa-Kommissionen, som
koordinerer beretninger om evalueringen og overvågningen. Sådanne beretninger kan
offentliggøres.
Artikel 16
Pligt til at indsamle data
1.
For at evalueringen og overvågningen af bestemmelserne i denne rammeafgørelse
kan gennemføres, skal medlemsstaterne sikre, at data, såsom relevante statistikker,
indsamles og gøres tilgængelige, bl.a. med hensyn til følgende:
a)
Det samlede antal personer, der er blevet forhørt om en kriminel handling,
antallet af personer, der er blevet anklaget for en kriminel handling, om der er
blevet givet juridisk bistand, og i hvor mange procent af sagerne denne er
blevet givet gratis eller næsten gratis.
Det antal personer, der er blevet forhørt i forbindelse med en kriminel
handling, og hvis forståelse af sproget i retsforhandlingerne, var så begrænset,
at der har måttet anvendes tolk under politiforhøret. Der bør også udarbejdes en
oversigt over de forskellige nationaliteter og over antallet af personer, der har
haft behov for tegnsprogstolkning.
Antallet af personer, der er blevet forhørt i forbindelse med en kriminel
handling, og som havde udenlandsk statsborgerskab, og for hvem der er blevet
anmodet om konsulær bistand. Der bør udarbejde en oversigt over antallet af
udenlandske mistænkte, der har afslået tilbuddet om konsulær bistand. Der bør
også udarbejdes en oversigt over de mistænktes nationalitet.
Antallet af personer, der er blevet anklaget for en kriminel handling, og til
hvem der er blevet anmodet om tolkebistand før retssagen, under retssagen
og/eller i forbindelse med en eventuel ankesag. Der bør også udarbejde en
oversigt over nationaliteter og anvendte sprog.
Antallet af personer, der er blevet anklaget i forbindelse med en strafbar
handling, og til hvem der blevet anmodet om oversætterbistand til at oversætte
dokumenter før retssagen, under retssagen og/eller i forbindelse med en
eventuel ankesag. Der bør også udarbejde en oversigt over nationaliteter og
anvendte sprog. Der bør udarbejdes en oversigt over det antal personer, der har
haft behov for en tegnsprogstolk.
b)
c)
d)
e)
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
f)
Antallet af personer, der er blevet forhørt og/eller anklaget i forbindelse med en
strafbar handling, og som man har skønnet ikke var i stand til at forstå eller
følge indholdet eller betydningen af retsforhandlingerne på grund af alder,
mental, fysisk eller emotionel tilstand sammen med statistikker om typen af
den eventuelle særlige opmærksomhed, der er tilbudt.
Antallet af meddelelse om rettigheder, der udleveres til mistænkte og en
oversigt over de sprog, der har været benyttet i disse.
g)
2.
Evalueringen og overvågningen gennemføres med jævne mellemrum ved analyse af
de data, der stilles til rådighed til dette formål og indsamles af medlemsstaterne i
overensstemmelse med denne artikels bestemmelser:
Artikel 17
Klausul om at forhindre forringelser
Intet i denne rammeafgørelse kan fortolkes som en begrænsning af eller fravigelse fra nogen
af de rettigheder eller proceduremæssige garantier, som kan sikres i henhold til lovgivningen i
en hvilken som helst medlemsstat, og som yder et højere beskyttelsesniveau.
Artikel 18
Gennemførelse
1.
2.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne
rammeafgørelse senest den 1. januar 2006.
Medlemsstaterne meddeler inden samme tidspunkt Generalsekretariatet for Rådet og
Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de
forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret.
Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2006 en beretning for Europa-
Parlamentet med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de
nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelse, eventuelt
ledsaget af lovforslag.
På grundlag af Kommissionen beretning vurderer Rådet, i hvilket omfang
medlemsstaterne har efterkommet denne rammeafgørelse med hensyn til
gennemførelsen.
Der vil blive gennemført regelmæssig evaluering og overvågning af anvendelsen af
bestemmelserne i denne rammeafgørelse i overensstemmelse med artikel 15 ovenfor.
3.
4.
5.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 19
Ikrafttræden
Denne rammeafgørelse træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, […]
På Rådets vegne
Formand
[…]
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0033.png
Bilag A
Den mistænktes kopi/Den tilbageholdende myndigheds kopi
Underretning om rettigheder på det [indsæt sprog] sprog
De, [indsæt navn], er mistænkt i forbindelse med [X kriminelle handling].
A. Underretning om rettigheder i medfør af Rådets rammeafgørelse .../.../RIA af...
Lovgivningen
i
EU
kræver,
at
alle
Unionens
medlemsstater
garanterer
fælles
mindstestandarder med hensyn til visse rettigheder. Disse rettigheder er opført nedenfor
sammen med de nationale regler, der gælder for disse rettigheder, og som i nogle tilfælde
garanterer yderligere beskyttelse.
1.
2.
3.
4.
5.
B.
Juridisk bistand
[Se fodnote
48
]
Ret til en tolk
[Se fodnote]
Ret til oversættelse af relevante dokumenter
[Se fodnote]
Særlig opmærksomhed
[Se fodnote]
Ret til at tage kontakt
[Se fodnote]
Andre rettigheder
De er garanteret følgende rettigheder i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat,
de befinder Dem i.
48
Medlemsstaterne bør indsætte deres egen tekst, der dækker bestemmelserne i deres nationale
lovgivning, herunder de bestemmelser, der gennemfører de fælles mindstestandarder i henhold til
rammeafgørelsen og eventuelle bestemmelser, der rækker ud over denne mindstestandard
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
135957_0034.png
[Dette afsnit vedrører andre rettigheder end dem, der er nævnt i rubrik A.
Medlemsstater bør her indsætte deres egen tekst]
Undertegnet:
…………………….. Vagthavende
…………………….. Arrestanten
Dato:
Denne meddelelse er udfærdiget i to eksemplarer, hvoraf et eksemplar udleveres til den
mistænkte, mens det andet opbevares af den tilbageholdende myndighed.
34