Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0416
Offentligt
1445046_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 14. juni 2004 (25.06)
(OR. fr)
10491/04
ENV 342
SAN 113
FØLGESKRIVELSE
fra:
Patricia BUGNOT, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Europa-Kommissionen
modtaget den:
11. juni 2004
til:
Javier SOLANA, generalsekretær/højtstående repræsentant
Vedr.:
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
"Den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010"
- BIND I/II
Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - KOM(2004) 416 endelig - BIND I.
________________________
Bilag: KOM(2004) 416 endelig - BIND I
10491/04
DG I
he/io
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445046_0002.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 9.6.2004
KOM(2004) 416 endelig
Bind I
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET
OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
"Den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010"
{SEK(2004) 729}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445046_0003.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
Bedre sundhed fra et bedre miljø - fremtidens udfordring..................................................
3
Baggrunden for handlingsplanen ............................................................................................... 3
Handlingsplanens hovedelementer............................................................................................. 5
Hvordan gennemføres handlingsplanen? ................................................................................... 7
Den internationale dimension - Ministerkonferencen om miljø og sundhed i Budapest ........... 8
TEKNISKE BILAG
....................................................................................................
Bind II
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445046_0004.png
B
EDRE SUNDHED FRA ET BEDRE MILJØ
-
FREMTIDENS UDFORDRING
Baggrunden for handlingsplanen
Et godt helbred er noget, alle ønsker - for sig selv, deres børn og for de vidtrækkende
økonomiske og samfundsmæssige fordele, det bringer vort samfund. Det spiller en
væsentlig rolle for langsigtet økonomisk vækst og bæredygtig udvikling – der er
overbevisende belæg for, at det ikke så meget er sundhed, der koster, men snarere
dårligt helbred (i form af sundhedspleje, medicin, sygeorlov, lavere produktivitet,
invaliditet og førtidspensionering)
1
.
Europas indbyggere er bekymrede over miljøets mulige virkninger for deres helbred
og forventer, at politikerne gør noget. Med udgangspunkt i offentlighedens
bekymringer og traktatens forpligtelser
2
er det Kommissionens ansvar bedre at
kortlægge negative miljø- og sundhedsforbindelser for at kunne behandle dem mere
effektivt. Ud over at forbedre velværet er målet med handlingsplanen at gøre de
potentielle økonomiske fordele størst mulige, da udgifter til afhjælpende
foranstaltninger og tabt produktivitet ofte opvejer omkostningerne til forebyggelse.
Som enkeltpersoner kan vi foretage nogle valg med hensyn til vores livsstil, der
påvirker vores helbred, men vi kan også sætte vor lid til, at de offentlige
myndigheder giver os pålidelige oplysninger, som vi kan basere vores beslutninger
på, og beskytte os mod de farer mod vort helbred og velvære, vi ikke selv har kontrol
over. Vi kan ikke vælge kvaliteten af den luft, vi indånder, eller altid beskytte os mod
forurenende stoffer, der måtte kumulere sig i vores kroppe - nogle gange endog før vi
bliver født. Nylige undersøgelser af forbindelserne mellem miljø og sundhed
indeholder skøn for, at mellem seks og ni tusinde franske byboere hvert år dør for
tidligt på grund af luftforurening
3
, og at omkring en sjettedel af alle dødsfald og
sygdomme hos børn kan tilskrives miljøfaktorer
4
.
Der hersker særlig bekymring om miljøvirkningerne på sårbare grupper. I strategien
lægges der særlig vægt på børn, eftersom deres eksponering og udsathed er større
end hos voksne. Udfordringen er nu at gennemføre indgåede forpligtelser i praksis,
hvad angår børns ret til at vokse op og leve i et sundt miljø, der ikke kun er nedfældet
i strategien, men også i konventionen om børns rettigheder og på
verdenskonferencen om bæredygtig udvikling.
1
2
3
4
F.eks.: de samlede årlige udgifter til lungesygdomme i Europa anslås til 102 mia. EUR, der svarer til
Irlands BNP. Kronisk obstruktiv lungesygdom (eng. forkortelse COPD) er den dyreste luftvejssygdom i
Europa med årlige omkostninger anslået til 38,7 mia. EUR, hvoraf 74 %, (28,6 mia. EUR) skyldes tabt
arbejdstid. De indirekte omkostninger ved produktivitetstab er næsten 3 gange større end
omkostningerne ved direkte sundhedspleje.
European Lung White Book, European Respiratory Society
(ERS) and the European Lung Foundation (ELF), November 2003.
Traktatens artikel 152 og 174.
French Agency for Environmental Health Safety 2004 report
(http:// www.afsse.fr/documents/Rapport_1.pdf).
Burden of Disease and Injuries Attributable to Selected Environmental Factors among Europe’s
Children and Adolescents, Francesca Valent, D'Anna Little, Fabio Barbone, Giorgio Tamburlini; WHO,
Geneve 2004 (under trykning).
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445046_0005.png
Både national forskning og forskning på EU-plan har i væsentlig grad forbedret
vores viden om nogle af de sundhedsbelastende miljøfaktorer, og gjort det muligt for
os at skride ind, som f.eks. ved at fjerne bly fra bensin. De sundhedmæssige følger af
adskillige miljørisici er imidlertid resultatet af ganske indviklede indbyrdes
påvirkninger, og dem er der langt ringere forståelse af.
Forskning spiller en altafgørende rolle for etablering af videngrundlaget og med
konkrete
foranstaltninger,
hvorved
europæiske
miljø-
og
sundhedsforskningsresultater inddrages i fastlæggelse af politik, til at analysere og
udfylde hullerne i europæiske miljø- og sundhedsaktiviteter. Arbejdsmiljøpolitik har
ligeledes en indvirkning på sundheden, både på og uden for arbejdsstedet, og der bør
udarbejdes synergier med Fællesskabets strategi for sundhed og sikkerhed på
arbejdspladsen
5
. Derfor lancerede Kommissionen en europæisk strategi for miljø og
sundhed, der blev kaldt «SCALE-initiativet»
6
), i juni 2003, hvori den foreslog en
integreret metode, der indebærer tættere samarbejde mellem sundhed, miljø og
forskningsområder. Merværdien beror således på, at der udvikles et
fællesskabssystem, der
integrerer
information om miljøets og økosystemets tilstand
og menneskets sundhedsstilstand. Dermed kan der foretages en mere effektiv
vurdering af de
samlede
miljøvirkninger på menneskets sundhed, idet der tages
hensyn til "cocktailvirkninger", kombineret eksponering og kumulative virkninger.
Strategiens endelige mål er at udvikle en "årsag-virkningsmodel" for miljø og
sundhed, der vil give os den nødvendige viden, så vi kan formulere en
fællesskabspolitik, der slår ned på kilderne til sundhedsbelastning og virkningernes
veje.
Da spørgsmålet er både vidtrækkende og kompleks, udstikkes der i strategien en
langsigtet metode, der vil blive gennemført i etaper, og hvis anvendelsesområde
gradvis vil blive udvidet i takt med, at vores videngrundlag forbedres. Strategien blev
godt modtaget af Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg, der understregede hvor vigtigt det var, at handlingsplanen tog
udgangspunkt i gældende politikker og programmer, og at den blev gennemført i
nært samarbejde med relevante internationale organisationer.
Denne handlingsplan for perioden 2004-2010 er udformet til at give EU de
videnskabeligt begrundede oplysninger, der er nødvendige for at hjælpe alle 25
medlemsstater med at reducere de negative sundhedsvirkninger af bestemte
miljøfaktorer og at forbedre samarbejdet mellem aktørerne på miljø-, sundheds- og
forskningsområderne. Den tager hensyn til de andre institutioners bekymringer i
fastlæggelsen af de foreslåede foranstaltninger og er udformet til at passe ind i
igangværende foranstaltninger på regionalt, nationalt, europæisk og internationalt
plan, navnlig WHO's tværeuropæiske miljø- og sundhedsproces, og forpligtelserne
heri om at sørge for et sikrere miljø for børn.
5
6
Et eksempel er Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har
født, eller som ammer, og som ikke kun beskytter mødres helbred, men også børnenes.
Meddelelse fra Kommissionen - En europæisk strategi for miljø og sundhed KOM(2003) 338 endelig.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445046_0006.png
Handlingsplanens hovedelementer
Denne handlingsplan dækker perioden for den første etape og er blevet udarbejdet i
nært samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne og repræsentanter for de
vigtigste interesseparter, herunder fra de nye medlemsstater, der blev inddraget fra
processens begyndelse (jf. bilag II, der indeholder detaljerede oplysninger om
høringsforløbet). Den har tre hovedtemaer:
•
forbedre informationskæden for at forstå forbindelserne mellem forureningskilder
og sundhedsvirkninger (foranstaltning 1-4)
•
udfylde hullerne i vores viden ved at udbygge forskningen og behandle de
opståede spørgsmål om miljø og sundhed (foranstaltning 5-8)
•
tilpasse politikker og forbedre kommunikationen (foranstaltning 9-13).
De konkrete foranstaltninger i form af "respons" vil blive yderligere defineret og
udviklet, efterhånden som vores forståelse af sammenhænge forbedres. Det første
skridt er at vurdere, hvilket bidrag miljøfaktorer giver sundhedsproblemer. Dette
indebærer en fuldstændiggørelse af viden- og informationskæden fra miljøårsag,
herunder forureningskilder, gennem forskellige kanaler til virkninger for menneskets
sundhed. Det er nødvendigt at forbedre miljø- og sundhedsovervågning for at sikre,
at begge politikker koordineres bedst muligt. Desuden vil EU's rammeprogram for
forskning udbygge den videnskabelige forskningsindsats for at analysere og forbedre
vores viden om årsagsforbindelserne mellem miljøfaktorer og menneskets sundhed.
Først når der foreligger tilstrækkelig tydeligt bevis, også i tråd med
forsigtighedsprincippet
7
, kan der opstilles hensigtsmæssige indsatsmuligheder med
henblik på gennemgang og eventuelt revision af den igangværende indsats og
udvikling af nye tiltag.
Handlingsplanen er resumeret i det følgende; den er beskrevet mere detaljeret i del II
“Tekniske bilag til den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010”:
1 - FORBEDRE INFORMATIONSKÆDEN ved at udvikle integreret miljø- og
sundhedsinformation
for at forstå forbindelserne mellem forureningskilder og
sundhedsvirkninger:
Foranstaltning 1: Udvikle miljøbestemte sundhedsindikatorer
Foranstaltning 2: Udvikle integreret overvågning af miljøet, herunder levnedsmidler,
for at muliggøre en bestemmelse af relevant eksponering af mennesker
Foranstaltning 3: Udvikle en kohærent metode til bioovervågning i Europa
Foranstaltning 4: Fremme koordinering og fælles aktiviteter vedrørende miljø og
sundhed
7
Kriterierne for anvendelse af forsigtighedsprincippet er defineret i meddelelsen fra Kommissionen om
forsigtighedsprincippet, KOM(2000) 1 endelig.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445046_0007.png
2 - UDFYLDE VIDENHULLET ved at udbygge forskningen af miljø og
sundhed og fastlægge nye emner
Foranstaltning 5: Integrere og udbygge den europæiske forskning i miljø og sundhed
Foranstaltning 6: Målrette forskning mod sygdomme, systemforstyrrelser og
eksponering
Foranstaltning 7: Udvikle metoder til at analysere de indbyrdes påvirkninger mellem
miljø og sundhed
Foranstaltning 8: Identificere og sætte ind over for potentielle farer for miljø og
sundhed
3 - RESPONS : REVIDERE POLITIKKER OG FORBEDRE
KOMMUNIKATIONENved at øge bevidstheden omkring problemerne, udvikle
risikokommunikation og forbedre undervisning og uddannelse
for at give
borgerne de oplysninger, de har brug for for at træffe bedre sundhedsvalg, og for at
sikre at de sagkyndige på hvert område er opmærksomme på vekselvirkningerne
mellem miljø og sundhed.
Foranstaltning 9: udvikle offentlige sundhedsaktiviteter og erfaringsudveksling i
netværk om miljøfaktorer, der påvirker sundheden, gennem det offentlige
sundhedsprogram
Foranstaltning 10: Fremme uddannelse af fagfolk og forbedre den organisationelle
kapacitet inden for miljø og sundhed
ved at gennemgå og tilpasse indsatsen for risikoreduktion
Foranstaltning 11: Koordinere igangværende risikoreducerende foranstaltninger og
sætte fokus på de højest prioriterede sygdomme
Foranstaltning 12: Forbedre luftkvaliteten i bygninger
Foranstaltning 13: Følge udviklingen inden for elektromagnetiske felter
Under handlingsplanens første periode fokuseres der navnlig på erhvervelse af en
bedre forståelse af forbindelserne mellem miljøfaktorer og luftvejssygdomme, neuro-
udviklingsmæssige forstyrrelser, kræft og hormonforstyrrende virkninger. Hvad
angår disse forstyrrelser og tilstande med mange forskellige årsager, er der
indikationer og begyndende bevis på, at miljøfaktorer kan spille en rolle for deres
udvikling og forværring. For at bestemme miljøets bidrag mere præcist og fokusere
på de vigtigste forstyrrelser og tilstande inden for sygdomsgrupper, kræves der mere
information. Handlingsplanen vil fastsætte målrettede forskningsaktioner for at
forbedre og uddybe vor viden om de relevante årsagsforbindelser, og samtidig vil
sundhedsovervågningen blive forbedret for at skabe et bedre billede af
sygdomsforekomst overalt i Fællesskabet.
Det andet væsentlige informationsaspekt er at overvåge eksponering gennem miljøet,
herunder levnedsmidler, for de faktorer, der oftest er tilknyttet forekomsten af disse
sygdomme. Med henblik på at udvikle en kohærent ramme for integreret
overvågning af eksponering blev der udført tre pilotprojekter om stoffer, som
allerede er genstand for dataindsamling og -overvågning (dioxiner og PCB
8
,
tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer). Handlingsplanen vil anvende denne
ramme til at vurdere ikke kun eksponering for pilotstofferne, men på alle væsentlige
8
Polychlorerede biphenyler.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445046_0008.png
miljøfaktorer, der er tilknyttet sundhedsproblemer, og til om nødvendigt at tilpasse
miljø- og levnedsmiddelovervågningen.
9
Når den nødvendige risikobaserede information foreligger, kan der træffes
hensigtsmæssige risikostyringsbeslutninger, enten af enkeltindivider eller af de
offentlige beslutningstagere. I begge tilfælde er kommunikation og bevidstgørelsen
vigtige for at sikre, at der træffes velinformerede og videnskabeligt baserede
beslutninger.
Særlige hensyntagen til børn er den røde tråd i hele handlingsplanen. En række
væsentlige børnesundhedsspørgsmål vil blive omfattet af overvågningen, såvel som
udsættelsen for sundhedsbelastende miljøfaktorer, som børn er særlig sårbare over
for. Forskning i eksponering er specielt vigtig, således at politikernes indsats kan
blive tilpasset børns behov i de tilfælde, hvor de er særlig udsatte. Forslagene i
handlingsplanen om luftforurening i bygninger er et videnskabeligt underbygget
eksempel på, at børn er særlig udsatte for sundhedsvirkningerne, når det f.eks. drejer
sig om passiv rygning.
Kommissionens meddelelse i juni 2003 fremhævede de regionale forskelle i Europa,
hvad angår miljøbestemte sundhedsproblemer. Der findes f.eks. flere vandbårne
sygdomme og eksponering for udendørs forurening i nogle af de nye medlemsstater,
og flere astma-tilfælde i andre medlemsstater. Der er blevet gjort og gøres stadig
meget for at reducere disse forskelle, og der er allerede sket en mærkbar reduktion i
antallet af dødsfald og sygdomme forårsaget af luftvejssygdomme som resultat af
bestræbelserne på at nedbringe luftforureningen. Handlingsplanen har ligeledes til
hensigt at forbedre oplysningerne og viden om de forskelle, der er mellem regioner
og lande i den udvidede Union under hensyntagen til resultaterne af igangværende
EU-finansierede projekter om emissioner i de nye medlemsstater (f.eks. dioxiner).
Hvordan gennemføres handlingsplanen?
Forståelse og behandling af miljørelaterede sundhedsproblemer forudsætter
omfattende samarbejde mellem mange aktører - medlemsstaterne, nationale,
regionale og lokale myndigheder, miljø-, sundheds- og forskningssamfund,
industrien, landbruget og interesseparter. Ansvaret for at gøre fremskridt på dette
meget komplekse område skal deles mellem:
•
Medlemsstaterne, der har ansvaret for at gennemføre overvågning og
risikostyringsforanstaltninger. De er desuden ansvarlige for den forskning,
undervisning og uddannelse, der er et nøgleaspekt af grænsefladen mellem miljø
og sundhed, og spiller en central rolle for at sikre, at de på nationalt plan opnåede
resultater kanaliseres til drøftelser på EU-plan og for at formidle EU-information
på nationalt og lokalt plan.
9
Arbejdsgrupperne udarbejdede ikke kun en generel metode, men fremsatte også mange stofspecifikke
henstillinger. Der vil blive taget hensyn hertil i Kommissionens tiltag vedrørende disse stoffer, f.eks.
Dioxin- og PCB-strategien (KOM(2001) 593), EF-strategien for hormonsystemforstyrrende stoffer
(KOM(1999) 706) og den kommende kviksølvsstrategi.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Grupper af interesseparter, såsom industrien og civilsamfundet, der spiller en
hovedrolle for omsætningen af oplysninger om identificerede farer til preventiv
indsats og innovativ respons.
•
Kommissionen, der fortsat vil have kontakt med alle hovedaktørerne og fremme
samarbejdet på EU-plan inden for dens kompetenceområder, og være
forbindelsesled til Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske
Fødevaresikkerhedsagentur og andre relevante organer. Interesseparter vil blive
fuldt ud inddraget i gennemførelsesprocessen via den 'konsultative gruppe'
(bestående af medlemsstater, interesseparter og internationale organisationer).
Efter behov vil relevante videnskabelige udvalg og arbejdsgrupper blive
konsulteret. I 2007 vil Kommissionen foretage en midtvejsrevision af
handlingsplanens
gennemførelse.
Kommissionen
vil
gennemføre
foranstaltningerne via de eksisterende initiativer og programmer, der allerede har
fået tildelt ressourcer, navnlig EF-programmet for folkesundhed, det sjette
rammeprogram for forskning og under driftbudgettet for de berørte tjenestegrene.
•
Internationale organisationer, såsom WHO, OECD og FN-organer, der har lang
erfaring med miljø- og sundhedsspørgsmål. Det vil blive behov for yderligere
samarbejde med disse for at sikre, at deres ekspertise anvendes som
retningsgivende for kommende aktiviteter.
Den internationale dimension - Ministerkonferencen om miljø og sundhed i
Budapest
Handlingsplanen gør det ud for Kommissionens bidrag til den fjerde
ministerkonference om miljø og sundhed, der er tilrettelagt af WHO i Budapest i juni
2004. Den er udarbejdet således, at den er i overensstemmelse med
ministererklæringen og handlingsplanen for børns miljø og sundhed i Europa
(forkortet CEHAPE), der forventes vedtaget i Budapest.
Kommissionen vil i forbindelse med gennemførelsen af Budapest-konklusionerne
fortsat samarbejde aktivt med WHO om alle aspekter af vekselvirkningerne mellem
miljø og sundhed.
DA
8
DA