Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0607 Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
27. oktober 2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesmi-
nisteriets grundnotat om direktivforslag om ændring af direktiv 2003/88/EF
vedrørende visse aspekter af organisering af arbejdstiden, KOM(2004) 607.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Akl/ArC
LDJ/JIC
Grundnotat
22. oktober 2004
Sag nr. 6309-0001
Folketingets Europaudvalg
Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Grundnotat om direktivforslag om ændring af direktiv 2003/88/EF vedrø-
rende visse aspekter af organisering af arbejdstiden (KOM(2004)607).
Baggrund
Kommissionen har den 22. september 2004 fremlagt et direktivforslag om ændring
af direktiv 2003/88/EF vedrørende visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden
(KOM(2004)607). Forslaget har hjemmel i TEF art. 137.
Forslaget er udformet på baggrund af en høring af medlemslandene, som Kommis-
sionen iværksatte i foråret 2004.
Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til arbejdstil-
rettelæggelsen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP-dommen og forstær-
ket med JAEGER-dommen. Inden fremsættelsen af forslaget har Kommissionen i
overensstemmelse med traktatens artikel 138 inddraget arbejdsmarkedets parter, der
imidlertid meddelte Kommissionen, at man ikke ønskede at indlede forhandlinger
om en aftale i medfør af traktatens artikel 139.
Om SIMAP- og JAEGER-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom fastslog,
at rådighedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til
arbejdstiden, hvilket betød, at det i en række brancher, herunder i
særdeleshed sundhedssektoren, ville blive meget vanskeligt at opfyl-
de direktivets krav om, at der højst må arbejdes 48 timer om ugen i
gennemsnit. Sidstnævnte dom bekræftede dette og knæsatte desu-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
den, at kompenserende hviletid skal afvikles i fuld udstrækning umiddelbart efter
arbejdstids ophør.
Ifølge det gældende arbejdstidsdirektiv skulle den såkaldte ”opt out”-bestemmelse i
artikel 22 tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det fremsatte forslag.
Indhold
Direktivforslaget indeholder tre hovedelementer, som netop har de problemstillin-
ger, der udspringer af SIMAP- og JAEGER-dommene, før øje. Desuden indebærer
forslaget en opstramning af den ovenfor nævnte ”opt out” (hvorefter lønmodtagere
individuelt kan fraskrive sig loftet på maksimalt 48 timers arbejde om ugen i gen-
nemsnit). Disse elementer gennemgås nedenfor:
1) Det foreslås, at inaktiv rådighedstid ikke medregnes til arbejdstiden. I den for-
bindelse indføres nye
definitioner af rådighedstid og inaktiv rådighedstid.
2) Det foreslås, at der gives mulighed for at
udvide referenceperioden
for bereg-
ning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fra udgangspunktet på fire måneder
op til 12 måneder ved lovgivning, hvilket hidtil kun har været muligt i medfør af
kollektiv overenskomst.
3) Det foreslås, at
kompenserende hviletid
skal afvikles inden for rimelig tid og
ikke senere end efter 72 timer.
4)
”Opt out”-en
bibeholdes, men i beskåret form, idet der kun må arbejdes mere
end 65 timer om ugen i referenceperioden, hvis den enkelte lønmodtagers adgang
til at aftale sig ud af loftet på 48 timer har hjemmel i en kollektiv overenskomst eller
aftale. Desuden fastsættes det, at sådanne aftaler ikke kan indgås i forbindelse med
ansættelsen eller i en eventuel prøvetid. Muligheden for at indgå individuelle aftaler
om at se bort fra loftet på 48 timer skal være hjemlet i overenskomst, men i tilfælde,
hvor der ikke findes en overenskomst eller repræsentanter, der kan indgå aftaler på
arbejdstagernes vegne, kan der ved lov gives adgang til at indgå sådanne individuelle
aftaler. Det anføres endelig, at direktivet og i særdeleshed ”opt out’en” skal tages op
til overvejelse 5 år efter, at direktivforslaget træder i kraft.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Direktivforslaget må betragtes som værende i overensstemmelse med nærheds- og
proportionalitetsprincippet, da der er tale om et forslag om ændring af et direktiv på
baggrund af to domme, der har givet anledning til betydelige problemer i medlems-
landene.
Gældende dansk ret
Reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og de definitioner, der er relevante i den
forbindelse, findes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004. Her vil de nye definitioner af rådighedstid
skulle indarbejdes, mens den hjemmel, der er i § 9 til at udnytte direktivets undta-
gelsesmuligheder, hvortil ”opt out’en” hører, hidtil ikke har været anvendt. En
eventuel udvidelse af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugent-
lige arbejdstid vil kunne gennemføres med hjemmel i § 9.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
113835_0004.png
4
Regler om afvikling af hviletid mv., herunder hvordan rådighedsvagter skal behand-
les i den forbindelse, findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj
2002 om hvileperiode og fridøgn mv., som har hjemmel i arbejdsmiljøloven, og
også her vil der skulle foretages ændringer, hvis direktivforslaget vedtages.
De særlige arbejds- og hviletidsregler for fiskere på havgående fiskeskibe er gen-
nemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2002 om fiskeres hviletid
mv.
For så vidt angår offshore-området udgøres retsgrundlaget af bekendtgørelse nr.
630 af 1. juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdsti-
den på havanlæg, som har hjemmel i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg
med senere ændringer. Idet man gennem denne bekendtgørelse har gennemført
regler, der som minimum svarer til direktivets beskyttelsesniveau, gælder lov om
gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet ikke for dette område, jf. § 1, stk. 4, i
lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og
sociale forhold. Følgende høringssvar er modtaget:
DA finder generelt, at Kommissionens direktivforslag slet ikke i tilstrækkelig grad
bidrager til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DA finder mere
konkret, at fastholdelsen af en referenceperiode på som udgangspunkt fire måneder
ikke afspejler den europæiske virkelighed. Efter DAs opfattelse burde direktivet i
stedet direkte hjemle parternes adgang til at aftale en længere referenceperiode end
de foreslåede 12 måneder. DA støtter, at medlemsstaterne får mulighed for ved lov
at fastsætte referenceperioden for den maksimale ugentlige arbejdstid til 12 måne-
der. Herved bliver der mulighed for at ligestille den del af arbejdsmarkedet, hvor
reguleringen sker på grundlag af individuelle kontrakter med den overenskomst-
dækkede del af arbejdsmarkedet. DA anerkender endvidere, at definitionerne af
rådighedstid og inaktiv rådighedstid hjælper til at løse problemer for alle virksom-
heder med overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et beredskab. DA
fastholder samtidig, at definitionen af arbejdstid generelt er for bred, hvilket også er
årsag til problemerne med rådighedsvagter. Efter DA’s opfattelse er det vanskeligt
at se den nærmere begrundelse for indførelsen af en 72 timers-grænse ved afholdel-
se af kompenserende hvileperioder. Man burde i denne forbindelse i højere grad
tage udgangspunkt i praksis i de forskellige medlemsstater. DA savner endvidere
argumenter i forslaget for at foretage stramninger i adgangen til individuelt at aftale,
at 48-timersreglen ikke finder anvendelse. Tværtimod er anvendelsen af denne mu-
lighed for at fravige 48-timers reglen ved individuel aftale i god overensstemmelse
med reglerne på den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsæt-
tes ved individuel kontrakt.
FA er tilfredse med forslaget med hensyn til indførelsen af inaktiv tid og udvidelsen
af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
DSI vurderer, at ændringerne, der foreslås, kan være til betydelig fordel med hensyn
til regelafklaring og konkret planlægning for de mennesker, som har forskellige
hjælpeordninger, eksempelvis efter lov om socialservice § 77.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
113835_0005.png
5
FTF vender sig generelt imod de ændringer, der foreslås, idet ændringerne angive-
ligt forringer lønmodtagernes vilkår. FTF finder, at der ikke er behov for at give
mulighed for en udvidelse af referenceperioden til 12 måneder ved lov, da der i dag
er mulighed for en sådan udvidelse via kollektive overenskomster. I den forbindelse
nævner FTF, at det forekommer uacceptabelt, at der åbnes for en 65 timers uge
over en meget lang periode. I relation til forslagene om rådighedstid, inaktiv tid og
kompenserende hviletid finder FTF, at der er tale om en forringelse af lønmodta-
gernes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold og af forholdet mellem arbejds- og
familieliv. Endelig finder FTF, at forslaget om generel adgang til ved individuel
aftale at fravige reglen om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer udgør en
forringelse af lønmodtagernes vilkår på det danske arbejdsmarked.
AC mener på det overordnede plan, at direktivforslaget primært tilgodeser arbejds-
giversidens ønske om fleksibilitet, og at det kan underminere det danske overens-
komstsystem, da muligheden for at indgå individuelle aftaler om at fravige arbejds-
tidsbestemmelserne kan udgøre et incitament til ikke at indgå nye kollektive aftaler
og til ikke at forny de eksisterende. AC fraråder dansk opbakning til de af Kommis-
sionen foreslåede ændringer. AC fraråder desuden indførelsen af de to nye arbejds-
tidsbegreber, da betydningen og rækkevidden af dem skaber betydelig usikkerhed
og uklarhed. Hvis de nye tidsbegreber alligevel fastholdes, skal AC som et mini-
mum anmode om, at usikkerheden om begrebernes indbyrdes sammenhæng, her-
under hvorvidt inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden et endeligt direk-
tiv vedtages. I relation til forslaget om udvidelsen af referenceperioden finder AC,
at fravigelse fra hovedreglen om en fire måneders referenceperiode kun bør kunne
ske på basis af aftaler mellem parterne. AC finder endvidere forslaget om kompen-
serende hviletid meget uheldigt, da det vil kunne medføre urimeligt lange og hel-
bredstruende arbejdsperioder for lønmodtagere. AC mener, at en sådan bestemmel-
se helt bør udgå, da referenceperioderne allerede i dag kan udvides efter nærmere
aftale. I forhold til ”opt out”-en ser AC positivt på, at Kommissionen har søgt at
stramme op på anvendelsen heraf, men foretrækker, at muligheden helt fjernes.
Efter AC’s opfattelse sættes arbejdstiden reelt op til 65 timer om ugen, og de be-
skyttelsesforanstaltninger, direktivet opstiller, er intet værd. Som minimum foreslår
AC, at arbejdsgiver tillægges bevisbyrden for, at betingelserne for at anvende ”opt
out”-en er iagttaget.
Det Kommunale Kartel (KK) finder det overordnet uacceptabelt, at Kommissio-
nen i et arbejdsmiljødirektiv foreslår forringelser af lønmodtagernes sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold. KK vurderer, at denne nye praksis ikke er i overens-
stemmelse med traktatens mål. Mere konkret betragter KK forslaget om kompense-
rende hviletid som en klar forringelse. KK foreslår, at direktivet som minimum bør
indeholde bestemmelser om, hvor ofte en hvileperiode kan udskydes, og om det
kan gælde flere dage i træk. Udskydelsesmuligheden i så lang en periode er dybt
kritisabel under hensyn til den enkeltes sundhed og sikkerhed.”
KL hilser Kommissionens forslag velkomment. KL fremhæver vigtigheden af, at de
nye definitioner og bestemmelserne om hviletid i forslaget gennemføres. KL opfor-
drer til, at eventuelle mindre problemer, der måtte blive påpeget, ikke kommer til at
dominere den danske holdning til forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
113835_0006.png
6
LO er overordnet af den opfattelse, at direktivforslaget er et skridt i den forkerte
retning. De nye definitioner vil ifølge LO gøre det vanskeligere at skabe sammen-
hæng mellem arbejds- og familieliv, og det vil rejse nye fortolkningsspørgsmål. Hvis
det skulle være muligt at definere rådighedstid som andet end arbejdstid, bør det
ikke kunne ske uden hjemmel i kollektiv overenskomst. LO er betænkelig ved mu-
ligheden for at udskyde afvikling af kompenserende hviletid i op til 72 timer, da en
sådan forringelse af arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at lønmodtagere får
endog meget lange arbejdsperioder uden hvil. LO tager skarp afstand fra forslaget
om, at referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
skal kunne udvides til 12 måneder ved lov alene efter konsultation med arbejdsmar-
kedets parter, da en sådan mulighed vil svække incitamentet til at indgå kollektive
overenskomster. Dog finder LO, at de foreslåede præciseringer omkring reference-
perioden er hensigtsmæssige. Efter LO’s opfattelse burde direktivforslaget indehol-
de en udfasning af ”opt out’en” frem for blot en mindre indskrænkning heraf. Det
er således uacceptabelt, at det fortsat er muligt at have en ugentlig arbejdstid på 65
timer på det europæiske arbejdsmarked, og LO tager det for givet, at ”opt out’en”
heller ikke vil blive udnyttet i Danmark fremover.
Amtsrådsforeningen (ARF) mener overordnet, at Kommissionens forslag er et
konstruktivt forsøg på at rette op på de problemer, som SIMAP- og Jaegerdommen
skabte for arbejdstilrettelæggelsen i blandt andet sygehusvæsenet og på sociale
døgninstitutioner. ARF vurderer, at indførelsen af begrebet inaktiv tid under vagt
er helt essentielt for at imødegå nogle af de problemer, som EF-domstolens afgø-
relser skabte for varetagelsen af den offentlige service i Danmark. ARF støtter der-
for varmt Kommissionens forslag om indførelse af begrebet inaktiv tid. ARF finder
endvidere, at forslaget om kompenserende hviletid vil genindføre den fleksibilitet i
arbejdstilrettelæggelsen, som ikke mindst er vigtig i perioder med eksempelvis va-
kante stillinger, ferieafholdelse eller sygdom blandt personalet. ARF hilser ligeledes
Kommissionens forslag om udvidelse af referenceperioden velkomment, da også
det vil bidrage til at sikre fleksibiliteten. Endelig finder ARF det vigtigt, at forslaget
om en stramning af ”opt out”-mulighederne ikke kommer til at blokere for gen-
nemførelsen af Kommissionens øvrige ændringsforslag.
Tidligere forelæggelse
Kommissionens ændringsforslag har tidligere været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til orientering forud for rådsmødet den 4. oktober 2004.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ændringsforslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Vedrørende
lovgivningsmæssige konsekvenser - se afsnittet om gældende dansk ret ovenfor.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ændringsforslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.