PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0607 Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

27. oktober 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesmi-

nisteriets grundnotat om direktivforslag om ændring af direktiv 2003/88/EF

vedrørende visse aspekter af organisering af arbejdstiden, KOM(2004) 607.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akl/ArC

LDJ/JIC

Grundnotat

22. oktober 2004

Sag nr. 6309-0001

Folketingets Europaudvalg

Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Grundnotat om direktivforslag om ændring af direktiv 2003/88/EF vedrø-

rende visse aspekter af organisering af arbejdstiden (KOM(2004)607).

Baggrund

Kommissionen har den 22. september 2004 fremlagt et direktivforslag om ændring

af direktiv 2003/88/EF vedrørende visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden

(KOM(2004)607). Forslaget har hjemmel i TEF art. 137.

Forslaget er udformet på baggrund af en høring af medlemslandene, som Kommis-

sionen iværksatte i foråret 2004.

Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til arbejdstil-

rettelæggelsen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP-dommen og forstær-

ket med JAEGER-dommen. Inden fremsættelsen af forslaget har Kommissionen i

overensstemmelse med traktatens artikel 138 inddraget arbejdsmarkedets parter, der

imidlertid meddelte Kommissionen, at man ikke ønskede at indlede forhandlinger

om en aftale i medfør af traktatens artikel 139.

Om SIMAP- og JAEGER-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom fastslog,

at rådighedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til

arbejdstiden, hvilket betød, at det i en række brancher, herunder i

særdeleshed sundhedssektoren, ville blive meget vanskeligt at opfyl-

de direktivets krav om, at der højst må arbejdes 48 timer om ugen i

gennemsnit. Sidstnævnte dom bekræftede dette og knæsatte desu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den, at kompenserende hviletid skal afvikles i fuld udstrækning umiddelbart efter

arbejdstids ophør.

Ifølge det gældende arbejdstidsdirektiv skulle den såkaldte ”opt out”-bestemmelse i

artikel 22 tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det fremsatte forslag.

Indhold

Direktivforslaget indeholder tre hovedelementer, som netop har de problemstillin-

ger, der udspringer af SIMAP- og JAEGER-dommene, før øje. Desuden indebærer

forslaget en opstramning af den ovenfor nævnte ”opt out” (hvorefter lønmodtagere

individuelt kan fraskrive sig loftet på maksimalt 48 timers arbejde om ugen i gen-

nemsnit). Disse elementer gennemgås nedenfor:

1) Det foreslås, at inaktiv rådighedstid ikke medregnes til arbejdstiden. I den for-

bindelse indføres nye

definitioner af rådighedstid og inaktiv rådighedstid.

2) Det foreslås, at der gives mulighed for at

udvide referenceperioden

for bereg-

ning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fra udgangspunktet på fire måneder

op til 12 måneder ved lovgivning, hvilket hidtil kun har været muligt i medfør af

kollektiv overenskomst.

3) Det foreslås, at

kompenserende hviletid

skal afvikles inden for rimelig tid og

ikke senere end efter 72 timer.

”Opt out”-en

bibeholdes, men i beskåret form, idet der kun må arbejdes mere

end 65 timer om ugen i referenceperioden, hvis den enkelte lønmodtagers adgang

til at aftale sig ud af loftet på 48 timer har hjemmel i en kollektiv overenskomst eller

aftale. Desuden fastsættes det, at sådanne aftaler ikke kan indgås i forbindelse med

ansættelsen eller i en eventuel prøvetid. Muligheden for at indgå individuelle aftaler

om at se bort fra loftet på 48 timer skal være hjemlet i overenskomst, men i tilfælde,

hvor der ikke findes en overenskomst eller repræsentanter, der kan indgå aftaler på

arbejdstagernes vegne, kan der ved lov gives adgang til at indgå sådanne individuelle

aftaler. Det anføres endelig, at direktivet og i særdeleshed ”opt out’en” skal tages op

til overvejelse 5 år efter, at direktivforslaget træder i kraft.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Direktivforslaget må betragtes som værende i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet, da der er tale om et forslag om ændring af et direktiv på

baggrund af to domme, der har givet anledning til betydelige problemer i medlems-

landene.

Gældende dansk ret

Reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og de definitioner, der er relevante i den

forbindelse, findes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004. Her vil de nye definitioner af rådighedstid

skulle indarbejdes, mens den hjemmel, der er i § 9 til at udnytte direktivets undta-

gelsesmuligheder, hvortil ”opt out’en” hører, hidtil ikke har været anvendt. En

eventuel udvidelse af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugent-

lige arbejdstid vil kunne gennemføres med hjemmel i § 9.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regler om afvikling af hviletid mv., herunder hvordan rådighedsvagter skal behand-

les i den forbindelse, findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj

2002 om hvileperiode og fridøgn mv., som har hjemmel i arbejdsmiljøloven, og

også her vil der skulle foretages ændringer, hvis direktivforslaget vedtages.

De særlige arbejds- og hviletidsregler for fiskere på havgående fiskeskibe er gen-

nemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2002 om fiskeres hviletid

mv.

For så vidt angår offshore-området udgøres retsgrundlaget af bekendtgørelse nr.

630 af 1. juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdsti-

den på havanlæg, som har hjemmel i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg

med senere ændringer. Idet man gennem denne bekendtgørelse har gennemført

regler, der som minimum svarer til direktivets beskyttelsesniveau, gælder lov om

gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet ikke for dette område, jf. § 1, stk. 4, i

lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og

sociale forhold. Følgende høringssvar er modtaget:

DA finder generelt, at Kommissionens direktivforslag slet ikke i tilstrækkelig grad

bidrager til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DA finder mere

konkret, at fastholdelsen af en referenceperiode på som udgangspunkt fire måneder

ikke afspejler den europæiske virkelighed. Efter DAs opfattelse burde direktivet i

stedet direkte hjemle parternes adgang til at aftale en længere referenceperiode end

de foreslåede 12 måneder. DA støtter, at medlemsstaterne får mulighed for ved lov

at fastsætte referenceperioden for den maksimale ugentlige arbejdstid til 12 måne-

der. Herved bliver der mulighed for at ligestille den del af arbejdsmarkedet, hvor

reguleringen sker på grundlag af individuelle kontrakter med den overenskomst-

dækkede del af arbejdsmarkedet. DA anerkender endvidere, at definitionerne af

rådighedstid og inaktiv rådighedstid hjælper til at løse problemer for alle virksom-

heder med overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et beredskab. DA

fastholder samtidig, at definitionen af arbejdstid generelt er for bred, hvilket også er

årsag til problemerne med rådighedsvagter. Efter DA’s opfattelse er det vanskeligt

at se den nærmere begrundelse for indførelsen af en 72 timers-grænse ved afholdel-

se af kompenserende hvileperioder. Man burde i denne forbindelse i højere grad

tage udgangspunkt i praksis i de forskellige medlemsstater. DA savner endvidere

argumenter i forslaget for at foretage stramninger i adgangen til individuelt at aftale,

at 48-timersreglen ikke finder anvendelse. Tværtimod er anvendelsen af denne mu-

lighed for at fravige 48-timers reglen ved individuel aftale i god overensstemmelse

med reglerne på den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsæt-

tes ved individuel kontrakt.

FA er tilfredse med forslaget med hensyn til indførelsen af inaktiv tid og udvidelsen

af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

DSI vurderer, at ændringerne, der foreslås, kan være til betydelig fordel med hensyn

til regelafklaring og konkret planlægning for de mennesker, som har forskellige

hjælpeordninger, eksempelvis efter lov om socialservice § 77.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FTF vender sig generelt imod de ændringer, der foreslås, idet ændringerne angive-

ligt forringer lønmodtagernes vilkår. FTF finder, at der ikke er behov for at give

mulighed for en udvidelse af referenceperioden til 12 måneder ved lov, da der i dag

er mulighed for en sådan udvidelse via kollektive overenskomster. I den forbindelse

nævner FTF, at det forekommer uacceptabelt, at der åbnes for en 65 timers uge

over en meget lang periode. I relation til forslagene om rådighedstid, inaktiv tid og

kompenserende hviletid finder FTF, at der er tale om en forringelse af lønmodta-

gernes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold og af forholdet mellem arbejds- og

familieliv. Endelig finder FTF, at forslaget om generel adgang til ved individuel

aftale at fravige reglen om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer udgør en

forringelse af lønmodtagernes vilkår på det danske arbejdsmarked.

AC mener på det overordnede plan, at direktivforslaget primært tilgodeser arbejds-

giversidens ønske om fleksibilitet, og at det kan underminere det danske overens-

komstsystem, da muligheden for at indgå individuelle aftaler om at fravige arbejds-

tidsbestemmelserne kan udgøre et incitament til ikke at indgå nye kollektive aftaler

og til ikke at forny de eksisterende. AC fraråder dansk opbakning til de af Kommis-

sionen foreslåede ændringer. AC fraråder desuden indførelsen af de to nye arbejds-

tidsbegreber, da betydningen og rækkevidden af dem skaber betydelig usikkerhed

og uklarhed. Hvis de nye tidsbegreber alligevel fastholdes, skal AC som et mini-

mum anmode om, at usikkerheden om begrebernes indbyrdes sammenhæng, her-

under hvorvidt inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden et endeligt direk-

tiv vedtages. I relation til forslaget om udvidelsen af referenceperioden finder AC,

at fravigelse fra hovedreglen om en fire måneders referenceperiode kun bør kunne

ske på basis af aftaler mellem parterne. AC finder endvidere forslaget om kompen-

serende hviletid meget uheldigt, da det vil kunne medføre urimeligt lange og hel-

bredstruende arbejdsperioder for lønmodtagere. AC mener, at en sådan bestemmel-

se helt bør udgå, da referenceperioderne allerede i dag kan udvides efter nærmere

aftale. I forhold til ”opt out”-en ser AC positivt på, at Kommissionen har søgt at

stramme op på anvendelsen heraf, men foretrækker, at muligheden helt fjernes.

Efter AC’s opfattelse sættes arbejdstiden reelt op til 65 timer om ugen, og de be-

skyttelsesforanstaltninger, direktivet opstiller, er intet værd. Som minimum foreslår

AC, at arbejdsgiver tillægges bevisbyrden for, at betingelserne for at anvende ”opt

out”-en er iagttaget.

Det Kommunale Kartel (KK) finder det overordnet uacceptabelt, at Kommissio-

nen i et arbejdsmiljødirektiv foreslår forringelser af lønmodtagernes sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold. KK vurderer, at denne nye praksis ikke er i overens-

stemmelse med traktatens mål. Mere konkret betragter KK forslaget om kompense-

rende hviletid som en klar forringelse. KK foreslår, at direktivet som minimum bør

indeholde bestemmelser om, hvor ofte en hvileperiode kan udskydes, og om det

kan gælde flere dage i træk. Udskydelsesmuligheden i så lang en periode er dybt

kritisabel under hensyn til den enkeltes sundhed og sikkerhed.”

KL hilser Kommissionens forslag velkomment. KL fremhæver vigtigheden af, at de

nye definitioner og bestemmelserne om hviletid i forslaget gennemføres. KL opfor-

drer til, at eventuelle mindre problemer, der måtte blive påpeget, ikke kommer til at

dominere den danske holdning til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LO er overordnet af den opfattelse, at direktivforslaget er et skridt i den forkerte

retning. De nye definitioner vil ifølge LO gøre det vanskeligere at skabe sammen-

hæng mellem arbejds- og familieliv, og det vil rejse nye fortolkningsspørgsmål. Hvis

det skulle være muligt at definere rådighedstid som andet end arbejdstid, bør det

ikke kunne ske uden hjemmel i kollektiv overenskomst. LO er betænkelig ved mu-

ligheden for at udskyde afvikling af kompenserende hviletid i op til 72 timer, da en

sådan forringelse af arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at lønmodtagere får

endog meget lange arbejdsperioder uden hvil. LO tager skarp afstand fra forslaget

om, at referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid

skal kunne udvides til 12 måneder ved lov alene efter konsultation med arbejdsmar-

kedets parter, da en sådan mulighed vil svække incitamentet til at indgå kollektive

overenskomster. Dog finder LO, at de foreslåede præciseringer omkring reference-

perioden er hensigtsmæssige. Efter LO’s opfattelse burde direktivforslaget indehol-

de en udfasning af ”opt out’en” frem for blot en mindre indskrænkning heraf. Det

er således uacceptabelt, at det fortsat er muligt at have en ugentlig arbejdstid på 65

timer på det europæiske arbejdsmarked, og LO tager det for givet, at ”opt out’en”

heller ikke vil blive udnyttet i Danmark fremover.

Amtsrådsforeningen (ARF) mener overordnet, at Kommissionens forslag er et

konstruktivt forsøg på at rette op på de problemer, som SIMAP- og Jaegerdommen

skabte for arbejdstilrettelæggelsen i blandt andet sygehusvæsenet og på sociale

døgninstitutioner. ARF vurderer, at indførelsen af begrebet inaktiv tid under vagt

er helt essentielt for at imødegå nogle af de problemer, som EF-domstolens afgø-

relser skabte for varetagelsen af den offentlige service i Danmark. ARF støtter der-

for varmt Kommissionens forslag om indførelse af begrebet inaktiv tid. ARF finder

endvidere, at forslaget om kompenserende hviletid vil genindføre den fleksibilitet i

arbejdstilrettelæggelsen, som ikke mindst er vigtig i perioder med eksempelvis va-

kante stillinger, ferieafholdelse eller sygdom blandt personalet. ARF hilser ligeledes

Kommissionens forslag om udvidelse af referenceperioden velkomment, da også

det vil bidrage til at sikre fleksibiliteten. Endelig finder ARF det vigtigt, at forslaget

om en stramning af ”opt out”-mulighederne ikke kommer til at blokere for gen-

nemførelsen af Kommissionens øvrige ændringsforslag.

Tidligere forelæggelse

Kommissionens ændringsforslag har tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for rådsmødet den 4. oktober 2004.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ændringsforslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Vedrørende

lovgivningsmæssige konsekvenser - se afsnittet om gældende dansk ret ovenfor.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ændringsforslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.