PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (1. samling), Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0607 Bilag 2, AMU Alm.del Bilag 35
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

EF-Specialudvalg for arbejdsmarkedet og sociale

forhold

Ved Stranden 8

1061 København K.

Att.: Lene Paulli Olsen

Den 6. oktober 2004

LST/KMR

Sagsnr.

200400031

200000405

Høringssvar vedr. ændringer i EU's arbejdstidsdirektiv

Beskæftigelsesministeriet har til EF-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale for-

hold anmodet AC om eventuelle bemærkninger til EU-kommissionens forslag til æn-

dring af arbejdstidsdirektivet.

Indledningsvist skal AC bemærke, at ændringsforslagene til direktivet som helhed vil

forringe arbejdstageres sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø. Ændringerne vil dermed

modarbejde direktivets formål og intention om at sikre beskyttelse af arbejdstageres liv

og helbred. Det sker trods vægtige indvendinger fra arbejdstagerside overfor Kommis-

sionen – for ACs vedkommende via EUROCADRES og EFS.

Kommissionens anledning til at stille ændringsforslagene begrundes med Jaeger- og

SIMAP-dommene. Det synes klart, at hensigten med forslagene er at underminere

grundlaget for begge domme. Ændringsforslagene går imidlertid videre end det. De for-

ringer også arbejdstidsbestemmelserne i forbindelse med bl.a. hviletid, maksimal ugent-

lig arbejdstid og referenceperioder.

Direktivet rammer især sundhedsområdet. Men det får også negative konsekvenser så-

vel for ansatte inden for områder, der i dag er overenskomstdækkede, og hvor der er

mangel på arbejdskraft, som for den del af arbejdsmarkedet, som ikke er overenskomst-

eller aftaledækkede. Det må forventes, at presset for at bløde op på kollektive aftaler el-

ler for at indgå i individuelle aftaler om at fravige arbejdstidsdirektivets bestemmelser

forstærkes. Det gælder bl.a. for de 75.000 privatansatte akademikere på individuel kon-

trakt. De konkrete ændringsforslag er desuden uklare og giver anledning til betydelig

fortolkningstvivl.

Det står klart, at ændringerne primært tilgodeser arbejdsgiveres ønske om fleksibilitet.

Set med AC’s øjne er der ingen ændringsforslag i direktivet, der – til trods for Kommis-

sionens målsætning herom – sikrer bedre sammenhæng mellem arbejds- og privatliv.

Tværtimod lægges der større hindringer i vejen. Samtidig kan direktivændringerne om-

sat til ny praksis få uoverskuelige følger fx sundhedspolitisk, hvor patientsikkerhed og

kvaliteten i driften kan blive truet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hertil finder AC det meget betænkeligt, at direktivforslaget de facto underminerer det

danske aftalesystem. Incitamenterne for arbejdsgivere til at indgå både nye og ikke

mindst forny de eksisterende kollektive aftaler mindskes, når en arbejdsgiver som alter-

nativ kan indgå individuelle aftaler med den enkelte lønmodtager om at fravige arbejds-

tidsbestemmelserne. Arbejdstagerorganisationerne kan få et pres for at løsne bestem-

melserne i forbindelse med konkrete forhandlinger, da arbejdsgiverne og deres organi-

sationer vil kunne have fordel af at opsige aftalerne og indgå i individuelle aftaler med

den enkelte lønmodtager. Det skaber en asymmetrisk aftalesituation mellem parterne,

der kan medføre uheldige forringelser i eksisterende kollektive aftaler.

Efter AC’s opfattelse er det på ingen måde godtgjort, at der er behov for at ændre direk-

tivet på de punkter, som direktivforslaget lægger op til. Fra dansk side er der – AC be-

kendt – ingen praktiske problemer med at efterleve det nuværende direktiv i Danmark

hverken i form af rekruttering eller økonomiske problemer.

AC skal derfor samlet set fraråde dansk opbakning til Kommissionens direktivændrin-

ger.

AC skal i øvrigt bemærke følgende til de enkelte punkter i direktivet:

Inaktiv tid

I direktivudkastet introduceres i definitionsafsnittet to nye begreber, nemlig ”rådigheds-

tid” og ”inaktiv tid i rådighedstid”. De nye begreber skal anvendes ved beregningen af

den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Introduktionen af begreberne imødegår Jaeger-

og SIMAP-dommene fra sundhedsområdet ved at skabe en 3. type tid, som ikke skal be-

tragtes som arbejdstid, med mindre man er konkret tilkaldt eller belastet.

De nye tidsbegreber rejser nye spørgsmål, som AC opfordrer til bliver præciseret yder-

ligere af Kommissionen.

•

Så vidt AC kan bedømme det, har de nye begreber på sundhedsområdet kun be-

tydning for rådighedsvagter på arbejdsstedet, og omfatter fortsat ikke vagter

uden for tjenestestedet (f.eks. fra hjemmet). Er det korrekt?

Inaktiv tid i rådighedstjeneste fastslås i direktivet til at være den tid, hvor man

ikke er tilkaldt eller belastet. Kan inaktiv tid være hviletid?

I det nuværende arbejdstidsdirektiv er arbejdstidsbegreberne gensidigt udeluk-

kende. Gælder det fortsat, at inaktiv tid ikke regnes for hviletid? En anden for-

tolkningsmulighed er, at inaktiv tid i en rådighedstjeneste kan indgå som hvile-

tid?

AC vil fraråde introduktionen af de nye arbejdstidsbegreber, da de skaber betydelig

usikkerhed og uklarhed. Hvis de nye tidsbegreber alligevel fastholdes, skal AC som et

minimum anmode om, usikkerheden om begrebernes indbyrdes sammenhæng, herunder

hvorvidt inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden et endeligt direktiv vedtages.

Referenceperiode

Referenceperioden er oprindeligt fastsat til fire måneder. I direktivudkastet fastholdes

denne bestemmelse principielt, men med den meget væsentlige tilføjelse, at perioden

2/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan forlænges op til 12 måneder af medlemslandene. Dette kan ske ved hjælp af lov ef-

ter behørig konsultation/høring af arbejdsmarkedets parter. Men der kræves ingen aftale

med parterne. Medlemsstaterne får dermed mulighed for at fastlægge en længere refe-

renceperiode end 4 måneder, uden at behøve at tage hensyn til parterne eller til arbejds-

tagernes sundhed, sikkerhed og familie- og privatliv.

AC vil ikke afvise, at der på enkelte områder kan være behov for at have en længere re-

ferenceperiode, men vil fastslå, at det må være en undtagelse. Undtagelser må ikke kun-

ne pålægges den enkelte gennem individuelle aftaler udenfor kollektive overenskomster

eller rammeaftaler.

Denne bestemmelse bør derfor ændres således, at referenceperiodens længde kun kan

ændres i tilfælde af enighed mellem parterne på arbejdsmarkedet. Det skal med andre

ord forudsætte en aftale mellem arbejdsgivers og arbejdstagers repræsentanter at fravige

den normale bestemmelse på 4 måneders referenceperiode. Det bør ligeledes gælde for

det private arbejdsmarked for ansatte udenfor overenskomst, der derfor bør omfattes af

sektorspecifikke rammeaftaler mellem parterne om længden på referenceperioder, såle-

des at privatansatte udenfor overenskomst ikke udsættes for et urimeligt pres for på in-

dividuel basis at gå med til længere referenceperioder.

Kompenserende hviletid

Direktivets introducerer en helt ny bestemmelse om kompenserende hviletid, der set

med AC’s øjne er meget uheldig, da den vil kunne pålægge arbejdstageren helt urime-

ligt lange og helbredstruende arbejdsperioder.

Den oprindelige ordlyd af bestemmelsen fastslår i dag, at der for hver 24-timers ar-

bejdsperiode skal sikres en sammenhængende hvileperiode på 11 timer. Såfremt hvile-

perioden inddrages, skal der ydes erstatningsfrihed eller kompenserende hvile umiddel-

bart herefter.

I direktivudkastets undtagelsesbestemmelser er det præciseret, at bestemmelsen om dag-

lig hviletid kan fraviges gennem lov, administrative bestemmelser, aftaler eller overens-

komster, dog således at den kompenserende hvile skal gives ”inden for en rimelig peri-

ode og senest inden 72 timer” efter afsluttet tjeneste.

Dette forbedrer ikke arbejdstagers beskyttelse, og det er endvidere usikkert, om be-

stemmelsen giver mulighed for at pålægge arbejdstageren yderligere tjeneste efter først

afholdte 24-timers arbejdsperiode. Sådan, at arbejdstageren kan arbejde i en periode på

24+24+24+13 timer inde den udskudte hviletid påbegyndes?

Hvis dette er tilfældet, er der tale om en væsentlig forværring af arbejdstagerens situati-

on. På sundhedsområdet, hvor 24 timers vagter i dag er gængs praksis, vil det ydermere

kunne ramme patientsikkerheden, hvis læger pålægges at arbejde flere døgn i træk.

Såfremt direktivet skal opfylde sit fornemste formål, nemlig at beskytte arbejdstageren,

skal AC foreslå at Danmark arbejder for, at ændringsbestemmelsen helt udgår. Der fin-

des intet belæg for, at der er behov for en ændring af denne bestemmelse, idet der alle-

3/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rede i dag er indbygget den fornødne fleksibilitet til at udvide referenceperioderne efter

nærmere aftale.

”Opting out” – muligheden

Direktivudkastet forsøger på et enkelt punkt at imødekomme den kritik, der især har væ-

ret af den britiske misbrug af opt-out-bestemmelserne. Kommissionen har søgt at stram-

me reglerne for anvendelse af mulighederne for individuelle overskridelser af den

ugentlige arbejdstid. Det ser AC positivt på. AC konstaterer imidlertid samtidig, at di-

rektivforslaget fortsat indeholder mulighed for individuel fravigelse af 48-timers ar-

bejdsugen. Det er uacceptabelt i sig selv. Den øgede fleksibilitet, som de øvrige be-

stemmelser giver, dersom de besluttes, bør medføre, at opt-out muligheden helt fjernes.

Af Kommissionens forslag fremgår, at undtagelser skal kunne findes i overenskomster i

overensstemmelse med national lovgivning, for så vidt det aftales. Såfremt der på et gi-

vet område ikke eksisterer overenskomster eller forhandlings- og aftaleberettigede par-

ter, kan den enkelte medarbejder og vedkommendes arbejdsgiver indgå aftale om indi-

viduel fravigelse af de generelle bestemmelser om arbejdstid. Her er AC betænkelige

ved, at der netop åbnes for individuelle aftaler i situationer, hvor der ikke er truffet en

kollektiv aftale, der kan beskytte den enkelte mod urimeligt pres.

Kommissionen forudsætter således, at det i individuelle aftaler kan håndteres:

•

At arbejdstagere frivilligt og uden pres forpligter sig til at arbejde mere end 48

timer over en syv dages periode, beregnet som et gennemsnit over referencepe-

rioden, med mindre dette aftales med medarbejderen.

At aftalen reelt ikke har en varighed på mere end ét år, men faktisk forny-

es/forlænges, hvis der er et ønske herom.

At aftaler af denne karakter ikke indgås ved ansættelseskontraktens underskri-

velse eller i en prøveperiode.

At ingen arbejdstager lægges til last ikke at ville underskrive en sådan aftale.

At ingen arbejdstager herefter arbejder mere end 65 timer på én uge

Dette tillader AC sig at tvivle på kan håndteres af den enkelte arbejdstager i et direkte

aftaleforhold med arbejdsgiveren. AC er indforstået med, at det kan være nødvendigt

med undtagelser, men anbefaler, at de fjernes fuldstændigt, med mindre der foreligger

en rammeaftale om vilkårene herfor, der samtidig kan garantere frivilligheden.

De relevante nationale myndigheder vil næppe kunne få adgang til alle data vedrørende

de faktiske antal arbejdstimer for alle medarbejdere, der har indgået opt-out-aftaler, li-

gesom de vil have begrænsede muligheder for at skride ind overfor misbrug af den

ugentlige arbejdstid.

Arbejdstiden er reelt med de bestemmelser, Kommissionen foreslår, sat op til 65 timer

om ugen og de beskyttelsesforanstaltninger direktiver foregiver at opstille, er intet værd.

Hvorledes vil Kommissionen, nationale myndigheder eller enkelte medarbejdere kunne

dokumentere, at de ikke belastes ved ikke at indvillige i en aftale om udvidet arbejdstid?

Manglende forfremmelse, lønudvikling og afskedigelse vil kunne begrundes med andre

hensyn.

4/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan dog overvejes i sanktionsbestemmelserne at indsætte regler om omvendt bevis-

byrde, sådan som det kendes fra ligebehandlingsdirektivets regler, i forbindelse med

usaglig afskedigelse af gravide arbejdstagere. Det må være minimum, såfremt der skal

være blot en minimal mulighed for at håndhæve reglerne.

Ledende medarbejdere

På et punkt savner AC, at direktivet ændres. Det er således overraskende, at Kommissi-

onen ikke har fundet det nødvendigt med en revision af artikel 17 (1) (a) vedrørende le-

dende medarbejdere, som i dansk sammenhæng ikke er en lille eksklusiv gruppe – både

på det offentlige og på det private arbejdsmarked, hvor der ofte ikke er en øvre arbejds-

tid for akademiske medarbejdere.

Der er ikke i AC’s øjne rimelighed i at udelukke ledende medarbejdere, herunder brede

dele af offentligt og privatansatte akademikere uden specifikt ledelsesansvar, der har ti-

tel af ledere men ikke har personaleansvar eller andre klart definerede ledelsesbeføjel-

ser, fra arbejdstidsdirektivets bestemmelser.

AC vil derfor pege på behovet for, at begrebet ”ledende medarbejdere” defineres i di-

rektivteksten.

Endvidere skal AC foreslå, at det pålægges arbejdsgivere at indgå i kollektive forhand-

linger og aftaler med de relevante forhandlingsberettigede organisationer for at få und-

tagelser fra arbejdstidsbestemmelserne for gruppen af ledende medarbejdere.

Sanktionsbestemmelser

Jf. Kommissionens forslags artikel 2 planlægges det at indføre egentlige sanktionsbe-

stemmelser i tilfælde af overtrædelse af direktivet, for at sikre effektivitet og proportio-

nalitet i implementeringen. Dette kan AC støtte, da det giver ansatte på individuel kon-

trakt en bedre retsstilling. AC går samtidig ud fra, at sanktionsbestemmelserne i direkti-

vet vil vige for tilsvarende bestemmelser i kollektive aftaler på områder med overens-

komstdækning.

Med venlig hilsen

Lars Strunge

Direkte nr.: 33 69 40 64

E-mail: [email protected]

5/5