PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsvarsudvalget 2004-05 (1. samling), Forsvarsudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0608 Bilag 1, FOU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

16. november 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Er-

hvervsministeriets grundnotat om Kommissionens grønbog om offentlig

indkøb af forsvarsmateriel, KOM(2004) 608 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.11.2004

Kommissionens grønbog om offentlige indkøb af forsvarsmateriel

(KOM(2004) 608 endelig)

Resumé

Kommissionen har offentliggjort en grønbog om offentlige indkøb af forsvarsmateriel. Grøn-

bogen er én af de foranstaltninger, som Kommissionen varslede i sin meddelelse ”På vej mod

en EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel” (KOM(2003)113 endelig). Formålet med

grønbogen er at skabe diskussion om, hvorvidt og i givet fald i hvilken form der skal ske en

fællesskabsindsats for at sikre, at der fastsættes klare retlige rammer for offentlige indkøb

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af forsvarsmateriel under hensyntagen til sektorens specifikke forhold. På baggrund af de

indkomne bidrag vil Kommissionen uddrage konklusioner og eventuelt fremsætte forslag til

konkrete initiativer.

1. Baggrund og indhold

Den 28. oktober 2004 publicerede Kommissionen sin grønbog om offentlige ind-

køb af forsvarsmateriel, KOM(2004) 608 endelig, dateret 23.9.2004. Grønbogen er

én af de foranstaltninger, som Kommissionen varslede i sin meddelelse ”På vej

mod en EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel” (KOM(2003)113 endelig), der

blev vedtaget den 11. marts 2003. Kommissionens sigte er, at der under hensyn til

forsvarssektorens specifikke forhold etableres et mere gennemsigtigt og åbent mar-

ked for forsvarsudstyr (”European Defence Equipment Market”, EDEM) mellem

medlemsstaterne, med henblik på at opnå en bedre økonomisk effektivitet.

Formålet med grønbogen er at iværksætte en debat om, hvorvidt og i givet fald i

hvilken form der skal ske en fællesskabsindsats for at sikre, at der skabes klare retli-

ge rammer for offentlige indkøb af forsvarsmateriel. Grønbogen er udarbejdet i tæt

samarbejde med to arbejdsgrupper, bestående af repræsentanter for medlemsstater-

ne og den europæiske industri.

Grønbogen består af to dele. Den første del belyser de forhold, der kan begrunde et

behov for iværksættelse af specifikke foranstaltninger på området for offentlige

indkøb af forsvarsmateriel. Her analyserer Kommissionen markedet for forsvars-

materiel, dets specifikke forhold samt den eksisterende lovgivning for offentlige

indkøb.

Vedrørende markedet for forsvarsmateriel peger Kommissionen på, at medlemssta-

ternes forsvarsudgifter udgør en meget stor del af de offentlige udgifter. Det frem-

hæves, at der endnu ikke er etableret et fælleseuropæisk marked for forsvarsmateri-

el, men derimod små nationale markeder, hvilket bl.a. medfører ekstra omkostnin-

ger for skatteborgerne og skader den europæiske forsvarsindustris konkurrencerev-

ne.

Herudover understreger Kommissionen, at markedet for forsvarsmateriel er karak-

teriseret ved en række specifikke forhold, som indebærer, at det ikke kan sidestilles

med andre markeder. Det skyldes, at militærmateriel og de dermed forbundne ser-

viceydelser har en særlig karakter, ikke blot i økonomisk og teknologisk forstand,

men også i forhold til medlemsstaternes forsvars- og sikkerhedspolitik.

Kommissionen nævner, at staten har en dominerende rolle på markedet for for-

svarsmateriel. Som eneaftager fastsætter staten efterspørgslen, som er bestemmende

for markedets størrelse. Hertil kommer, at staten bidrager til finansieringen af

forskning og udvikling, og dermed influerer industriens teknologiske ekspertise og

konkurrenceevne på længere sigt. Endeligt kontrollerer staten våbenhandlen, både

ved hjælp af eksportlicenser og ved hjælp af tilladelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen nævner endvidere, at der som noget særligt på forsvarsområdet

stilles krav om forsyningssikkerhed og krav om fortrolighed om statens militære

programmer og de tekniske specifikationer.

Kommissionen peger desuden på, at våbenindkøbsprogrammerne er meget kom-

plekse. Produktionen er begrænset, materiellet består ofte af nye systemer, som

inkorporerer både militær og civil teknologi, og materiellet har lang levetid. I de

tilfælde, hvor våben købes som ”hyldevarer”, indgår ofte modydelser (kompensati-

onskøb), som kan være direkte, dvs. relateret til den konkrete kontrakt, eller indi-

rekte, dvs. relateret til andre sektorer end den, der er omfattet af den pågældende

kontrakt.

Udover en analyse af markedet for forsvarsmateriel indeholder grønbogens første

del en redegørelse for anvendelsen af den eksisterende lovgivning for offentlige

kontrakter på forsvarsområdet.

Således nævner Kommissionen, at artikel 296 i EF-traktaten, der fastsætter en særlig

undtagelse for forsvarssektoren, også finder anvendelse på offentlige indkøb. Be-

stemmelsen giver medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger, som de

anser for nødvendige, til beskyttelse af deres væsentlige sikkerhedsinteresser, og

som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition eller krigsmateriel.

Rådet har i 1958 vedtaget en liste over de varer, der er omfattet af artikel 296.

I overensstemmelse med denne bestemmelse, fastsætter artikel 10 i udbudsdirekti-

vet for den offentlige sektor (2004/18/EF), at EU’s udbudsregler gælder for kon-

trakter, der indgås af ordregivende myndigheder på forsvarsområdet, dog med for-

behold for EF-traktatens artikel 296. Bestemmelsen indebærer, at medlemsstaterne

har mulighed for at afvige fra udbudsreglerne i de tilfælde og på de vilkår, der er

fastsat herfor. Kommissionen understreger, at undtagelsen ikke kan anvendes for

kontrakter, der vedrører civilt udstyr, ej heller civilt udstyr til specifikke militære

formål, uanset om dette købes af medlemsstaternes forsvarsministerier. EF-

domstolen har i sin praksis sat snævre grænser for, hvornår undtagelsen kan anven-

des.

Samtidigt peger Kommissionen på, at den praktiske anvendelse af undtagelsen har

forårsaget en række vanskeligheder. Kommissionen mener, at undtagelsesbestem-

melsen systematisk bringes i anvendelse, at begrebet ”væsentlige sikkerhedsinteres-

ser” ikke er defineret, at medlemslandene fortolker begrebet bredt, og at listen fra

1958 ikke længere er egnet til afgrænsning af EF-traktatens artikel 296.

På denne baggrund konstaterer Kommissionen, at medlemsstaternes markeder for

forsvarsmateriel i vid udstrækning reguleres af national lovgivning, som ofte inde-

holder bestemmelser om fravigelse fra udbudsreglerne. Medlemsstaternes lovgiv-

ning udgør en potentiel vanskelighed for udenlandske leverandører, når det gælder

offentliggørelsen af udbud, tekniske specifikationer, udvælgelseskriterier, udbredt

brug af udbud efter forhandling samt tildelingskriterierne. Nogle medlemsstaters

harmonisering med hensyn til udbudenes indhold og offentliggørelse har indtil nu

kun haft en begrænset effekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endeligt bemærker Kommissionen, at medlemsstaterne har besluttet at oprette et

europæisk forsvarsagentur, som bl.a. har til opgave at varetage etableringen af et

konkurrencebaseret europæisk marked for forsvarsmateriel.

På baggrund af analysen i grønbogens første del opstiller Kommissionen i grønbo-

gens anden del to løsningsmodeller, som skal sikre at de retlige rammer for offentli-

ge indkøb af forsvarsmateriel klargøres. Derudover indeholder denne del en række

spørgsmål, som Kommissionen ønsker besvaret.

Den første løsningsmodel indebærer, at Kommissionen udsteder en fortolknings-

meddelelse, med det formål at afklare det eksisterende regelsæt. Kommissionen vil

give en nærmere redegørelse for de principper, som EF-Domstolen har lagt til

grund for fortolkningen af EF-traktatens artikel 296, herunder hvordan disse bør

anvendes på offentlige indkøb. Formålet vil endvidere være at gøre det lettere i

praksis at skelne mellem kontrakter, der hører under undtagelsen og kontrakter,

som er omfattet af de gældende udbudsregler.

Kommissionen peger på, at en sådan fortolkningsmeddelelse kan udstedes for-

holdsvis hurtigt, men understreger, at den ikke i sig selv er bindende, men alene vil

kunne afklare de principper og regler, der allerede findes.

Den anden løsningsmodel, som Kommissionen foreslår, er, at den eksisterende

EU-lovgivning suppleres med en ny specifik retsakt for forsvarskontrakter, f.eks. et

direktiv om koordinering af procedurerne for indgåelse af sådanne kontrakter.

Kommissionen understreger, at formålet med et sådant direktiv vil være at sikre

større retssikkerhed, bedre information på EU-plan vedrørende forsvarskontrakter,

og dermed mere åbne markeder, og en tilstrækkelig fleksibilitet, som kræves ved

indgåelse af sådanne kontrakter. Kommissionen bemærker, at mulighederne for at

gøre brug af undtagelsesbestemmelser i WTO-aftalen ikke vil blive berørt af direk-

tivet.

Kommissionen peger på, at anvendelsesområdet kan fastsættes på grundlag af en

generel definition af begrebet ”forsvarsmateriel” og/eller en liste. Der kan endvide-

re opstilles en liste over de situationer, hvor forudsætningen for anvendelse af EF-

traktatens artikel 296 klart og tydeligt er opfyldt.

Direktivet skal sikre, at princippet om ikke-diskrimination og gennemsigtighed

overholdes, samtidigt med, at der tages hensyn til forsvarskontrakternes særlige art,

som kræver mere fleksibilitet i udbudsprocedurerne. Eventuelle regler om udvælgel-

seskriterier skal sikre ligebehandling af virksomheder, og samtidigt tage hensyn til

kravet om fortrolighed, herunder sikkerhedsgodkendelse, samt om forsyningssik-

kerhed.

Det foreslås endvidere, at offentliggørelse af udbud kan ske ved hjælp af et centrali-

seret EU-system, og at direktivet skulle indeholde regler, der sikrer, at kontrakttilde-

lingen baseres på fastlagte kriterier, hvilket indebærer en debat om gradvis afvikling

af direkte og indirekte modydelser.

Kommissionen opfordrer alle interesserede parter til at tilkendegive deres bemærk-

ninger til de i grønbogen stillede spørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til grønbogen om offentlige indkøb af for-

svarsmateriel foreligger ikke.

3. N ærheds- og proportionalitets princippet

Grønbogen har ingen indflydelse på nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Grønbogen vedrører reglerne for udbud af offentlige kontrakter. Danmark

har implementeret de på området gældende EU-direktiver fuldt ud ved be-

kendtgørelserne nr. 649, 650 og 651, alle af 30. juli 2002. Det bemærkes, at et

nyt udbudsdirektiv for den offentlige sektor (2004/18/EF) er trådt i kraft.

Dette direktiv er implementeret i Danmark ved bekendtgørelse nr. 937 af 16.

september 2004, som har virkning fra den 1. januar 2005.

Bekendtgørelserne er udstedt i medfør af lovbekendtgørelse nr. 600 af 30.

juni 1992 om fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter

og indkøb mv., som ændret ved lov nr. 415 af 31. maj 2000.

5. Høring

Grønbogen sendes i høring hos de organisationer mv., der er medlemmer af

Specialudvalget for Konkurrence.

6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Da der er tale om en grønbog, har den ikke lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da der er tale om en grønbog, har den ikke samfundsøkonomiske konse-

kvenser.