Forsvarsudvalget 2004-05 (1. samling), Forsvarsudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0608 Bilag 1, FOU Alm.del Bilag 33
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
16. november 2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Er-
hvervsministeriets grundnotat om Kommissionens grønbog om offentlig
indkøb af forsvarsmateriel, KOM(2004) 608 endelig.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
10.11.2004
Kommissionens grønbog om offentlige indkøb af forsvarsmateriel
(KOM(2004) 608 endelig)
Resumé
Kommissionen har offentliggjort en grønbog om offentlige indkøb af forsvarsmateriel. Grøn-
bogen er én af de foranstaltninger, som Kommissionen varslede i sin meddelelse ”På vej mod
en EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel” (KOM(2003)113 endelig). Formålet med
grønbogen er at skabe diskussion om, hvorvidt og i givet fald i hvilken form der skal ske en
fællesskabsindsats for at sikre, at der fastsættes klare retlige rammer for offentlige indkøb
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
af forsvarsmateriel under hensyntagen til sektorens specifikke forhold. På baggrund af de
indkomne bidrag vil Kommissionen uddrage konklusioner og eventuelt fremsætte forslag til
konkrete initiativer.
1. Baggrund og indhold
Den 28. oktober 2004 publicerede Kommissionen sin grønbog om offentlige ind-
køb af forsvarsmateriel, KOM(2004) 608 endelig, dateret 23.9.2004. Grønbogen er
én af de foranstaltninger, som Kommissionen varslede i sin meddelelse ”På vej
mod en EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel” (KOM(2003)113 endelig), der
blev vedtaget den 11. marts 2003. Kommissionens sigte er, at der under hensyn til
forsvarssektorens specifikke forhold etableres et mere gennemsigtigt og åbent mar-
ked for forsvarsudstyr (”European Defence Equipment Market”, EDEM) mellem
medlemsstaterne, med henblik på at opnå en bedre økonomisk effektivitet.
Formålet med grønbogen er at iværksætte en debat om, hvorvidt og i givet fald i
hvilken form der skal ske en fællesskabsindsats for at sikre, at der skabes klare retli-
ge rammer for offentlige indkøb af forsvarsmateriel. Grønbogen er udarbejdet i tæt
samarbejde med to arbejdsgrupper, bestående af repræsentanter for medlemsstater-
ne og den europæiske industri.
Grønbogen består af to dele. Den første del belyser de forhold, der kan begrunde et
behov for iværksættelse af specifikke foranstaltninger på området for offentlige
indkøb af forsvarsmateriel. Her analyserer Kommissionen markedet for forsvars-
materiel, dets specifikke forhold samt den eksisterende lovgivning for offentlige
indkøb.
Vedrørende markedet for forsvarsmateriel peger Kommissionen på, at medlemssta-
ternes forsvarsudgifter udgør en meget stor del af de offentlige udgifter. Det frem-
hæves, at der endnu ikke er etableret et fælleseuropæisk marked for forsvarsmateri-
el, men derimod små nationale markeder, hvilket bl.a. medfører ekstra omkostnin-
ger for skatteborgerne og skader den europæiske forsvarsindustris konkurrencerev-
ne.
Herudover understreger Kommissionen, at markedet for forsvarsmateriel er karak-
teriseret ved en række specifikke forhold, som indebærer, at det ikke kan sidestilles
med andre markeder. Det skyldes, at militærmateriel og de dermed forbundne ser-
viceydelser har en særlig karakter, ikke blot i økonomisk og teknologisk forstand,
men også i forhold til medlemsstaternes forsvars- og sikkerhedspolitik.
Kommissionen nævner, at staten har en dominerende rolle på markedet for for-
svarsmateriel. Som eneaftager fastsætter staten efterspørgslen, som er bestemmende
for markedets størrelse. Hertil kommer, at staten bidrager til finansieringen af
forskning og udvikling, og dermed influerer industriens teknologiske ekspertise og
konkurrenceevne på længere sigt. Endeligt kontrollerer staten våbenhandlen, både
ved hjælp af eksportlicenser og ved hjælp af tilladelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Kommissionen nævner endvidere, at der som noget særligt på forsvarsområdet
stilles krav om forsyningssikkerhed og krav om fortrolighed om statens militære
programmer og de tekniske specifikationer.
Kommissionen peger desuden på, at våbenindkøbsprogrammerne er meget kom-
plekse. Produktionen er begrænset, materiellet består ofte af nye systemer, som
inkorporerer både militær og civil teknologi, og materiellet har lang levetid. I de
tilfælde, hvor våben købes som ”hyldevarer”, indgår ofte modydelser (kompensati-
onskøb), som kan være direkte, dvs. relateret til den konkrete kontrakt, eller indi-
rekte, dvs. relateret til andre sektorer end den, der er omfattet af den pågældende
kontrakt.
Udover en analyse af markedet for forsvarsmateriel indeholder grønbogens første
del en redegørelse for anvendelsen af den eksisterende lovgivning for offentlige
kontrakter på forsvarsområdet.
Således nævner Kommissionen, at artikel 296 i EF-traktaten, der fastsætter en særlig
undtagelse for forsvarssektoren, også finder anvendelse på offentlige indkøb. Be-
stemmelsen giver medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger, som de
anser for nødvendige, til beskyttelse af deres væsentlige sikkerhedsinteresser, og
som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition eller krigsmateriel.
Rådet har i 1958 vedtaget en liste over de varer, der er omfattet af artikel 296.
I overensstemmelse med denne bestemmelse, fastsætter artikel 10 i udbudsdirekti-
vet for den offentlige sektor (2004/18/EF), at EU’s udbudsregler gælder for kon-
trakter, der indgås af ordregivende myndigheder på forsvarsområdet, dog med for-
behold for EF-traktatens artikel 296. Bestemmelsen indebærer, at medlemsstaterne
har mulighed for at afvige fra udbudsreglerne i de tilfælde og på de vilkår, der er
fastsat herfor. Kommissionen understreger, at undtagelsen ikke kan anvendes for
kontrakter, der vedrører civilt udstyr, ej heller civilt udstyr til specifikke militære
formål, uanset om dette købes af medlemsstaternes forsvarsministerier. EF-
domstolen har i sin praksis sat snævre grænser for, hvornår undtagelsen kan anven-
des.
Samtidigt peger Kommissionen på, at den praktiske anvendelse af undtagelsen har
forårsaget en række vanskeligheder. Kommissionen mener, at undtagelsesbestem-
melsen systematisk bringes i anvendelse, at begrebet ”væsentlige sikkerhedsinteres-
ser” ikke er defineret, at medlemslandene fortolker begrebet bredt, og at listen fra
1958 ikke længere er egnet til afgrænsning af EF-traktatens artikel 296.
På denne baggrund konstaterer Kommissionen, at medlemsstaternes markeder for
forsvarsmateriel i vid udstrækning reguleres af national lovgivning, som ofte inde-
holder bestemmelser om fravigelse fra udbudsreglerne. Medlemsstaternes lovgiv-
ning udgør en potentiel vanskelighed for udenlandske leverandører, når det gælder
offentliggørelsen af udbud, tekniske specifikationer, udvælgelseskriterier, udbredt
brug af udbud efter forhandling samt tildelingskriterierne. Nogle medlemsstaters
harmonisering med hensyn til udbudenes indhold og offentliggørelse har indtil nu
kun haft en begrænset effekt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Endeligt bemærker Kommissionen, at medlemsstaterne har besluttet at oprette et
europæisk forsvarsagentur, som bl.a. har til opgave at varetage etableringen af et
konkurrencebaseret europæisk marked for forsvarsmateriel.
På baggrund af analysen i grønbogens første del opstiller Kommissionen i grønbo-
gens anden del to løsningsmodeller, som skal sikre at de retlige rammer for offentli-
ge indkøb af forsvarsmateriel klargøres. Derudover indeholder denne del en række
spørgsmål, som Kommissionen ønsker besvaret.
Den første løsningsmodel indebærer, at Kommissionen udsteder en fortolknings-
meddelelse, med det formål at afklare det eksisterende regelsæt. Kommissionen vil
give en nærmere redegørelse for de principper, som EF-Domstolen har lagt til
grund for fortolkningen af EF-traktatens artikel 296, herunder hvordan disse bør
anvendes på offentlige indkøb. Formålet vil endvidere være at gøre det lettere i
praksis at skelne mellem kontrakter, der hører under undtagelsen og kontrakter,
som er omfattet af de gældende udbudsregler.
Kommissionen peger på, at en sådan fortolkningsmeddelelse kan udstedes for-
holdsvis hurtigt, men understreger, at den ikke i sig selv er bindende, men alene vil
kunne afklare de principper og regler, der allerede findes.
Den anden løsningsmodel, som Kommissionen foreslår, er, at den eksisterende
EU-lovgivning suppleres med en ny specifik retsakt for forsvarskontrakter, f.eks. et
direktiv om koordinering af procedurerne for indgåelse af sådanne kontrakter.
Kommissionen understreger, at formålet med et sådant direktiv vil være at sikre
større retssikkerhed, bedre information på EU-plan vedrørende forsvarskontrakter,
og dermed mere åbne markeder, og en tilstrækkelig fleksibilitet, som kræves ved
indgåelse af sådanne kontrakter. Kommissionen bemærker, at mulighederne for at
gøre brug af undtagelsesbestemmelser i WTO-aftalen ikke vil blive berørt af direk-
tivet.
Kommissionen peger på, at anvendelsesområdet kan fastsættes på grundlag af en
generel definition af begrebet ”forsvarsmateriel” og/eller en liste. Der kan endvide-
re opstilles en liste over de situationer, hvor forudsætningen for anvendelse af EF-
traktatens artikel 296 klart og tydeligt er opfyldt.
Direktivet skal sikre, at princippet om ikke-diskrimination og gennemsigtighed
overholdes, samtidigt med, at der tages hensyn til forsvarskontrakternes særlige art,
som kræver mere fleksibilitet i udbudsprocedurerne. Eventuelle regler om udvælgel-
seskriterier skal sikre ligebehandling af virksomheder, og samtidigt tage hensyn til
kravet om fortrolighed, herunder sikkerhedsgodkendelse, samt om forsyningssik-
kerhed.
Det foreslås endvidere, at offentliggørelse af udbud kan ske ved hjælp af et centrali-
seret EU-system, og at direktivet skulle indeholde regler, der sikrer, at kontrakttilde-
lingen baseres på fastlagte kriterier, hvilket indebærer en debat om gradvis afvikling
af direkte og indirekte modydelser.
Kommissionen opfordrer alle interesserede parter til at tilkendegive deres bemærk-
ninger til de i grønbogen stillede spørgsmål.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122574_0006.png
6
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning til grønbogen om offentlige indkøb af for-
svarsmateriel foreligger ikke.
3. N ærheds- og proportionalitets princippet
Grønbogen har ingen indflydelse på nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Grønbogen vedrører reglerne for udbud af offentlige kontrakter. Danmark
har implementeret de på området gældende EU-direktiver fuldt ud ved be-
kendtgørelserne nr. 649, 650 og 651, alle af 30. juli 2002. Det bemærkes, at et
nyt udbudsdirektiv for den offentlige sektor (2004/18/EF) er trådt i kraft.
Dette direktiv er implementeret i Danmark ved bekendtgørelse nr. 937 af 16.
september 2004, som har virkning fra den 1. januar 2005.
Bekendtgørelserne er udstedt i medfør af lovbekendtgørelse nr. 600 af 30.
juni 1992 om fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter
og indkøb mv., som ændret ved lov nr. 415 af 31. maj 2000.
5. Høring
Grønbogen sendes i høring hos de organisationer mv., der er medlemmer af
Specialudvalget for Konkurrence.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Da der er tale om en grønbog, har den ikke lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Da der er tale om en grønbog, har den ikke samfundsøkonomiske konse-
kvenser.