Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2004) 0718 Bilag 1
Offentligt
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
23.
februar 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat om
Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om visse aspekter af mægling på det civil- og
handelsretlige område, KOM(2004) 718 endelig.
Materialet er ligeledes sendt til Folketingets Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
162037_0002.png
GRUNDNOTAT
om
Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om visse aspekter af
mægling på det civil- og handelsretlige område (KOM(2004) 718 endelig)
*
Resumé
Kommissionen har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter
af mægling på det civil- og handelsretlige område. Formålet med direktivet er at lette adgangen til
konfliktløsning ved at fremme anvendelsen af mægling og sikre et hensigtsmæssigt forhold mellem
mægling og retssager. Direktivet finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område og skal
efter forslaget gælde i såvel rent interne (nationale) sager som i sager med et grænseoverskridende
islæt.
Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, del-
tager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i
EF-Traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender). Da retsgrundlaget for Kom-
missionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark ikke i
en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således ikke vil være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
1. Baggrund
Den 11.-12. december 1998 godkendte Det Europæiske Råd i Wien Rådets og
Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 for, hvorledes Amsterdamtrak-
tatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfær-
dighed bedst kan gennemføres. Ifølge handlingsplanen skal man inden for et tids-
rum på 5 år bl.a. undersøge muligheden for at udarbejde udenretslige løsninger på
tvister, særlig i forbindelse med grænseoverskridende familietvister.
Af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15.-16. okto-
ber 1999 fremgår, at medlemsstaterne bør indføre alternative udenretslige procedu-
*
Forslaget er frem sat m ed hjem m el i TEF afsnit IV. Protokollen om Danm arks stilling,
d er er knyttet til Am sterd am traktaten, find er d erfor anvend else.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
rer. Det fremgår endvidere af konklusionerne fra Rådets møde (retlige og indre
anliggender) den 29. maj 2000, at der som led i oprettelse af et område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed i EU bør indledes drøftelser om alternativ konfliktløs-
ning på det civil- og handelsretlige område.
Kommissionen fremlagde herefter den 19. april 2002 en grønbog om alternativ
konfliktløsning på det civil- og handelsretlige område (KOM(2002) 196 en-
delig). Den danske regering afgav den 5. marts 2003 et høringssvar over
grønbogen, hvor regeringen bl.a. gav udtryk for, at man som udgangspunkt er
positivt indstillet over for tankerne om at arbejde for indførelse af ordninger med
alternativ konfliktløsning. Regeringen gav endvidere udtryk for, at et eventuelt
initiativ på fællesskabsniveau i første omgang bør fokusere på de overordnede
principper for og mindstekrav til alternativ konfliktløsning, idet udmøntningen
heraf i konkrete regler må variere fra retsområde til retsområde.
Kommissionen har nu fremsat et forslag af 22. oktober 2004 til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af mægling på det civil- og han-
delsretlige område. Direktivet skal efter forslaget gælde i såvel rent interne (nationa-
le) sager som i sager med et grænseoverskridende islæt.
Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtrak-
taten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i
henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anlig-
gender).
Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf.
artikel 65, deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende
direktivforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-
mark.
Rådets Juridiske Tjeneste har på foranledning af den civilretlige komité under Rådet
afgivet en udtalelse om retsgrundlaget for direktivforslaget, og det fremgår heraf
bl.a., at der efter tjenestens opfattelse ikke er tilstrækkelig hjemmel i artikel 61, litra
c, jf. artikel 65, til forslaget, medmindre reglerne begrænses til at vedrøre sager med
et grænseoverskridende islæt. Rådets Juridiske Tjeneste anfører endvidere, at det i
stedet vil være muligt at anvende EF-Traktatens artikel 95 (foranstaltninger vedrø-
rende det indre marked mv.) som retsgrundlag for direktivforslaget. I begge tilfælde
må der efter tjenestens opfattelse fremlægges belæg for, at foranstaltningerne vil
være nødvendige for det indre markeds funktion. Danmark deltager i vedtagelsen af
og er bundet af foranstaltninger, der fremsættes med hjemmel i artikel 95.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
162037_0004.png
4
2. Indhold
I henhold til artikel 1 er formålet med direktivet at lette adgangen til konfliktløsning
ved at fremme anvendelsen af mægling og sikre et sundt forhold mellem mægling
og retssager. Direktivet finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område.
Efter artikel 1, stk. 3, forstås der i direktivet ved ”medlemsstat” alle medlemsstater
med undtagelse af Danmark (og det Forenede Kongerige og Irland, hvis de vælger
at stå udenfor).
Efter artikel 2 forstås der i direktivet ved ”mægling” enhver proces, hvor to eller
flere parter i en tvist bistås af en tredjepart med henblik på at indgå en aftale om
bilæggelse af tvisten, hvad enten processen er indledt af parterne, foreslået eller
pålagt af en domstol eller foreskrevet i en medlemsstats nationale lovgivning. Mæg-
ling omfatter ikke dommerens forsøg på at bilægge en tvist under en retssag om
den pågældende tvist. Ved ”mægler” forstås en tredjepart, som leder en mægling,
uanset den pågældende tredjeparts benævnelse eller profession i den pågældende
medlemsstat og den måde, hvorpå tredjeparten er udpeget eller anmodet om at lede
mæglingen.
Efter artikel 3 kan en domstol, hvor der anlægges sag, opfordre parterne til at an-
vende mægling til at løse tvisten, når det er hensigtsmæssigt og under hensyntagen
til alle sagens omstændigheder. Domstolen kan pålægge parterne at deltage i et in-
formationsmøde om brugen af mægling.
Direktivet berører ikke national lovgivning, som gør brugen af mægling obligatorisk
eller underlægger den incitamenter eller sanktioner, forudsat at den pågældende
lovgivning ikke begrænser retten til adgang til retssystemet, herunder i situationer,
hvor en af parterne er bosiddende i en anden medlemsstat end den medlemsstat,
hvor domstolen er beliggende.
Kommissionen og medlemsstaterne fremmer og støtter i henhold til artikel 4 bl.a.
udviklingen af frivillige adfærdskodekser og overholdelsen heraf blandt mæglere og
organisationer, der leverer mæglingsydelser, ligesom medlemsstaterne fremmer og
støtter uddannelsen af mæglere.
Medlemsstaterne sikrer efter artikel 5, at en aftale, som er indgået som et resultat af
mægling, på anmodning af parterne kan bekræftes af en domstol eller en offentlig
myndighed i en form, der giver aftalen samme retskraft som en dom efter national
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
162037_0005.png
5
lovgivning, forudsat at aftalen ikke strider mod fællesskabsretten eller den nationale
lovgivning i den medlemsstat, hvor anmodningen fremsættes.
I henhold til artikel 6 må mæglere samt enhver person, der deltager i administratio-
nen af mæglingsydelser, ikke under civile retssager afgive vidneforklaring eller frem-
lægge bevismidler vedrørende en opfordring fra en part til at indlede mægling eller
det forhold, at en part var villig til at deltage i mægling, de holdninger eller forslag,
som en part har fremsat under mæglingen med hensyn til en mulig løsning af tvi-
sten, udtalelser eller indrømmelser fra en part under mæglingen, forslag fra mægle-
ren, det forhold, at en part har givet udtryk for sin vilje til at acceptere et mæglings-
forslag fra mægleren, eller et dokument, som er udarbejdet udelukkende med hen-
blik på mæglingen.
En domstol eller en anden retslig myndighed må ikke under en civil retssag kræve
de ovennævnte oplysninger fremlagt og skal afvise sådanne oplysninger, hvis de
tilbydes som bevismidler. Sådanne oplysninger kan dog fremlægges eller anvendes
som bevismidler, i det omfang det er nødvendigt i forbindelse med gennemførelsen
eller fuldbyrdelsen af en aftale, som er indgået som et direkte resultat af mæglingen,
på grund af tvingende hensyn til den offentlige orden, specielt når det er nødven-
digt for at sikre beskyttelsen af børn eller for at forhindre, at en persons fysiske eller
psykologiske integritet skades, eller hvis mægleren og parterne giver deres samtykke.
Det ovenfor anførte gælder, hvad enten retssagen drejer sig om den tvist, som
mæglingen vedrører eller vedrørte, eller ej. Uanset det ovenfor anførte bliver be-
vismidler, som normalt kan anvendes under retssager, ikke uanvendelige som følge
af, at de er blevet brugt under mægling.
Efter artikel 7 afbrydes fristen for forældelse mv. vedrørende det krav, som mæg-
lingen vedrører, når parterne bliver enige om at anvende mægling, en domstol på-
lægger parterne at anvende mægling, eller der af en medlemsstats nationale lovgiv-
ning følger en forpligtelse til at anvende mægling.
Når mæglingen er endt, uden at der er indgået en aftale, begynder forældelsesfristen
efter artikel 7, stk. 2, at løbe igen fra det tidspunkt, hvor mæglingen sluttede, uden
at der var indgået en aftale, dvs. fra den dato, hvor en eller begge parter eller mægle-
ren erklærer, at mæglingen er afsluttet, eller rent faktisk trækker sig ud af mæglin-
gen. Fristen løber dog i mindst en måned fra den dato, hvor den begynder at løbe
igen, medmindre der er tale om en frist, inden for hvilken der skal anlægges sag for
at forhindre, at et foreløbigt retsmiddel mister sin retsvirkning eller ophæves.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
3. Gældende dansk ret
Retsplejelovens kapitel 26 indeholder regler om forligsmægling i forbindelse
med domstolenes behandling af civile sager. Denne forligsmægling er ikke
omfattet af direktivet, og der findes i dansk ret ikke nogen særlig lovregule-
ring af mægling, som dette er defineret i direktivforslaget.
Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og Advokatrådet har den 1. marts 2003 etable-
ret en forsøgsordning med retsmægling ved 4 byretter og ved Vestre Landsret. For-
søgsordningen er etableret inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer.
Ved retsmægling hjælper en mægler, der er enten dommer eller advokat, parterne
med selv at finde frem til konfliktens kerne og derefter blive enige om en holdbar
løsning på striden. Retsmægleren kan ikke træffe nogen afgørelse i sagen, og forlø-
bet kan til enhver tid afbrydes, hvis en af parterne ønsker det. Sker det, vil den civile
sag fortsætte den normale gang ved domstolene.
Formålet med retsmægling er at nå frem til en aftalt løsning på konflikten, der ople-
ves som mere tilfredsstillende af begge parter end den løsning, man kan nå frem til
ved traditionel forligsmægling i retten, der bygger på de gældende retsregler, eller
ved en dom. Løsningen ved retsmægling kan i højere grad tage hensyn til parternes
underliggende interesser, behov og fremtid, og parterne har i højere grad selv ind-
flydelse på forløbet.
Forsøgsordningen har til formål at tilvejebringe erfaringer til brug for de kommen-
de overvejelser i Retsplejerådet om, hvorvidt der bør indføres lovgivning om en
permanent ordning med retsmægling. Forsøgsordningen er netop blevet forlænget,
mens det overvejes, om der skal indføres en permanent ordning med retsmægling.
Med hensyn til tvangsfuldbyrdelse af forlig indgået i forbindelse med mægling mv.
fremgår det af retsplejelovens § 478, stk. 1, at retsforlig, dvs. forlig, der er indført i
retsbogen, jf. retsplejelovens § 270, stk. 1, kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdel-
se i fogedretten. Det samme gælder udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld,
når det i forliget udtrykkeligt er bestemt, at det kan tjene som grundlag for tvangs-
fuldbyrdelse.
Der findes ikke i dansk ret særlige regler om fortrolighed om indholdet mv. af en
mægling. Efter retsplejelovens § 170 om vidneudelukkelse kan bl.a. advokater som
udgangspunkt ikke pålægges at afgive vidneforklaring om det, som er kommet til
deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed, hvilket også vil omfatte even-
tuel deltagelse i mægling i forbindelse med deres virksomhed som advokat. I civile
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
retssager kan bevisførelse, der skønnes at være uden betydning for sagen, ikke finde
sted, jf. retsplejelovens § 341, og i praksis afskæres i almindelighed efter en parts
begæring bevisførelse om indholdet af forligsforhandlinger.
Efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer gælder der
for en række krav en 5-årig forældelsesfrist, som afbrydes ved, at kreditor inden
fristens udløb får skyldnerens erkendelse af gælden eller foretager retslige
skridt mod den pågældende, jf. lovens § 2. Efter Danske Lov 5-14-4 gælder der
endvidere en 20-årig forældelsesfrist, som afbrydes blot ved en tilkendegivelse fra
kreditor om, at kravet fastholdes. Dansk rets almindelige forældelsesregler overvejes
for tiden i Justitsministeriets Forældelsesudvalg, der forventes at afgive betænkning
i løbet af foråret 2005.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som anført under punkt 1, er det foreliggende direktivforslag omfattet af det dan-
ske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af direktivet, der ikke vil
være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Som også anført under punkt 1, har Rådets Juridiske Tjeneste afgivet en udtalelse,
der peger på, at EF-Traktatens artikel 95 i stedet vil kunne anvendes som retsgrund-
laget for direktivet. Danmark deltager i vedtagelsen af og er bundet af foranstaltnin-
ger, der fremsættes med hjemmel i artikel 95. Et direktiv vedtaget med hjemmel i
denne bestemmelse vil således kunne indebære lovændringer af bl.a. retsplejeloven
og af reglerne om afbrydelse af forældelsesfrister i forældelsesloven af 1908.
5. Høring
Forslaget er sendt i høring hos:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus,
Odense, Ålborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Dommer-
foreningen, Dommerfuldmægtigforeningen, HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole, Advokatrådet, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk
Forening, Institut for Menneskerettigheder, Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Forbrugerom-
budsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet, Byggeriets Ankenævn, Fi-
nansrådet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, Ankenævnet for Forsikring, An-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
kenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, Ankenævnet for Hulmursisolering,
Ankenævnet for Køreundervisning, Pengeinstitutankenævnet, Realkreditankenæv-
net, Rejseankenævnet, HTS Interesseorganisationen, Dansk Industri, Dansk Handel
& Service, Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk Inkasso Brancheforening,
Klagenævnet for Ejendomsformidling, Danske Entreprenører, Bygherreforeningen,
Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejen-
domsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederifor-
ening, Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Landsorganisationen i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark,
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Det Danske Voldgiftsinstitut, Vold-
giftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrugsrådet, Foreningen af Regi-
strerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Danske Finansieringsselskabers For-
ening, Foreningen af Statsamtmænd, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Me-
diation, Center for Konfliktløsning, Jysk Center for Konfliktløsning, Nordisk Fo-
rum for mægling, Mediationcenter ApS samt Lejernes Landsorganisation.
Når høringsfristen er udløbet, vil høringssvarene og en høringsoversigt blive sendt
til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører om forholdet til subsidiaritet og proportionalitet, at i be-
tragtning af behovet for at sikre den nødvendige retssikkerhed og forudsigelighed i
situationer, der drejer sig om forholdet mellem mægling og civile retssager i tvister,
som indeholder et grænseoverskridende element, og behovet for at sikre, at det
indre marked for levering og modtagelse af mæglingsydelser fungerer effektivt, kan
målene for direktivforslaget ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne.
Med hensyn til at sikre den nødvendige sammenhæng og tilvejebringe disse grund-
læggende ensartede regler, som finder anvendelse i både grænseoverskridende situa-
tioner og rent indenlandske sager, vil de foranstaltninger, som træffes på fælles-
skabsplan, være mere effektive end de individuelle initiativer, som hver medlemsstat
træffer.
Kommissionen anfører endvidere, at bestemmelserne i forslaget kun omfatter, hvad
der er strengt nødvendigt for at nå disse mål. Man har valgt et direktiv som det
mest hensigtsmæssige instrument, da bestemmelserne har til formål at nå visse spe-
cifikke mål, mens det overlades til medlemsstaterne, hvordan målene skal nås. For-
slaget er også begrænset til de spørgsmål, som kun kan løses gennem lovgivning,
mens spørgsmål, hvor der kan findes markedsbaserede løsninger, er udelukket fra
anvendelsesområdet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
Som anført ovenfor i pkt. 1, er der rejst spørgsmål om hjemmelsgrundlaget for di-
rektivforslaget med hensyn til regulering af sager, der ikke har et grænseoverskri-
dende islæt (dvs. rent interne (nationale) sager), ligesom der er peget på, at der un-
der alle omstændigheder bør fremlægges belæg for, at foranstaltningerne vil være
nødvendige for det indre markeds funktion. Uanset de rejste spørgsmål er det rege-
ringens umiddelbare vurdering, at forslaget synes at kunne begrundes inden for
rammerne af nærhedsprincippet.
7. Andre medlemslandes kendte holdninger
Der foreligger ikke oplysninger om de øvrige medlemsstaters holdninger, som gør
det muligt at angive disse.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender
ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således ikke
vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark, jf. punkt 1 ovenfor.
Fra dansk side er man dog generelt positiv over for initiativer, der kan fremme an-
vendelsen af alternativ konfliktløsning.
9. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Grundnotatet vil tillige blive sendt til Folketingets Retsudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.