Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2004) 0718 Bilag 2
Offentligt
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
15. juni 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets oversigt over hø-
ringssvarene vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om visse aspekter
af mægling på det civil- og handelsretlige område, KOM(2004) 718 endelig.
Materialet er ligeledes sendt til Folketingets Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
187387_0002.png
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.:
Procesretskontoret
Per Fiig
2005-748/21-0105
PFN40112
Kære udenrigsminister.
Jeg vedlægger kopi af de modtagne høringssvar og en høringsoversigt vedrørende et forslag til Rådets
direktiv om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område (KOM(2004) 718 endelig),
idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.
Forslaget samt et grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2005.
Materialet vil endvidere blive sendt til Folketingets Retsudvalg til orientering.
Med venlig hilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
187387_0003.png
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.:
Procesretskontoret
Per Fiig
2005-748/21-0105
PFN40112
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
187387_0004.png
OVERSIGT
over
høringssvarene vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv
om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område
(KOM(2004) 718 endelig)
.
1. Indledning
Forslaget har været sendt i høring hos:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus,
Odense, Ålborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Dommer-
foreningen, Dommerfuldmægtigforeningen, HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole, Advokatrådet, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk
Forening, Institut for Menneskerettigheder, Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Forbrugerom-
budsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet, Byggeriets Ankenævn, Fi-
nansrådet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, Ankenævnet for Forsikring, An-
kenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, Ankenævnet for Hulmursisolering,
Ankenævnet for Køreundervisning, Pengeinstitutankenævnet, Realkreditankenæv-
net, Rejseankenævnet, HTS Interesseorganisationen, Dansk Industri, Dansk Handel
& Service, Håndværksrådet, Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Brancheforening, Kla-
genævnet for Ejendomsformidling, Bygherreforeningen, Liberale Erhvervs Råd,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De
Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører,
Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisatio-
nen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Handels- og Kontorfunktionærernes For-
bund, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirk-
somhed, Landbrugsraadet, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Branchefor-
eningen, Danske Finansieringsselskabers Forening, Foreningen af Statsamtmænd,
Boligselskabernes Landsforening, Foreningen for Mediation/Konfliktmægling,
Center for Konfliktløsning, Jysk Center for Konfliktløsning, Nordisk Forum for
mægling, Mediationcenter A/S samt Lejernes Landsorganisation.
Forslaget er frem sat m ed hjem m el i EF-traktaten afsnit IV. Protokollen om Danm arks
stilling, d er er knyttet til Am sterd am traktaten, find er d erfor anvend else.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
2. Bemærkninger
Præsidenterne for Østre
og
Vestre Landsret, Københavns Byret
og
retterne i
Århus, Odense, Ålborg
og
Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillings-
nævnet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskeret-
tigheder, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Forbrugerom-
budsmanden, Forbrugerklagenævnet, Byggeriets Ankenævn, Finansrådet,
Realkreditrådet, Ankenævnet for Forsikring, Ankenævnet for Køreundervis-
ning, Pengeinstitutankenævnet, Realkreditankenævnet, Rejseankenævnet,
Dansk Byggeri, Liberale Erhvervs Råd, Grundejernes Landsorganisation,
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrugsraadet
og
For-
eningen af Statsamtmænd
har ikke bemærkninger til forslaget.
Den Danske Dommerforening
bemærker, at det grænseoverskridende aspekt
forekommer særdeles beskedent. Dommerforeningen finder i øvrigt ikke umiddel-
bart et påtrængende behov for en EU-retlig regulering på området.
Dommerfuldmægtigforeningen
finder forslaget meget positivt og har ikke i øv-
rigt fundet anledning til at fremkomme med en udtalelse om forslaget.
Advokatrådet
finder, at det foreliggende initiativ ikke i noget nævneværdigt om-
fang forbedrer mulighederne for at anvende mægling i civil- og handelsretlige tvi-
ster. De foreslåede regler er således på den ene side utilstrækkelige til at sikre en
effektiv og attraktiv mæglingsproces og indebærer på den anden side indgreb i cen-
trale processuelle regler, herunder navnlig anvendelse af forskellige bevismidler,
tvangsfuldbyrdelse, forældelse mv.
Advokatrådet finder endvidere, at det foreliggende forslag ikke er så gennemarbej-
det, at det bør afløse eller øve indflydelse på de muligheder for retsmægling og
udenretslig mediation, som allerede eksisterer i Danmark. Advokatrådet er derfor
særlig skeptisk over for at lade direktivforslaget finde anvendelse på rent nationale
sager uden noget grænseoverskridende element.
Advokatrådet finder, at der kan være behov for en nærmere afgrænsning af direkti-
vets anvendelsesområde. Selv om det klart fremgår af direktivets præambel og visse
af direktivforslagets bestemmelser, at direktivet retter sig mod mægling som alterna-
tiv til andre juridiske tvistløsningsmetoder, finder direktivet efter sin ordlyd også
anvendelse på mægling i konflikter, som ikke overvejende er af juridisk art, men
hvor mediation indgår som et redskab til at nå en fælles forståelse. Afgrænsningen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
kan efter Advokatrådets opfattelse skabe tvivl om, hvornår en person, der har bi-
stået to parter med at løse en konflikt, er omfattet af direktivet. For eksempel er det
ikke klart afgrænset, hvornår en person, der har bistået to parter med at løse en
konflikt, kan påberåbe sig den foreslåede vidnefritagelse mv., jf. herved direktivets
artikel 6.
Advokatrådet fremhæver, at forligsmægling ved domstolene ikke omfattes af direk-
tivet. Dette bør ses i sammenhæng med den danske retsmæglingsordning, idet be-
stemmelsen efterlader tvivl om, hvorvidt retsmægling, der varetages af en dommer,
omfattes af direktivforslaget.
Advokatrådet peger på, at en domstol efter artikel 3, stk. 1, kan pålægge en part at
deltage i et informationsmøde om brugen af mægling. I lyset af, at hverken direktiv-
forslaget eller national lovgivning indeholder krav om obligatorisk mægling, finder
Advokatrådet det overflødigt og uhensigtsmæssigt at tvinge parterne til at deltage i
et møde herom. Advokatrådet finder det endvidere ikke hensigtsmæssigt at opstille
bindende krav til parterne i civile sager, medmindre sådanne krav konkret kan be-
grundes i tungtvejende hensyn til sagens behandling. Et sådant hensyn ses ikke at
foreligge, ligesom det ikke fremgår af forslaget, hvilken retsvirkning der skal være
knyttet til at udeblive fra et informationsmøde.
Advokatrådet finder endvidere den foreslåede artikel 4 overflødig. Advokatrådet er
enig i bestemmelsens målsætning om at sikre mæglingens kvalitet. Advokatrådet
finder imidlertid, at den foreslåede bestemmelse ikke i noget nævneværdigt omfang
bidrager til en sådan kvalitetssikring. Advokatrådet fremhæver endvidere, at der
både i Danmark og i en række andre medlemsstater allerede eksisterer velfungeren-
de kvalitetskontrolordninger for advokater, der udøver mægling, idet de advokateti-
ske regler også finder anvendelse på mægling. Advokatrådet fremhæver, at de gæl-
dende regler om advokatvirksomhed således allerede i dag indebærer et effektivt
tilsyn med de mæglere, der samtidig er advokater, og i øvrigt samtidig regulerer så-
danne forhold – som f.eks. tavshedspligten – som også tilsigtes reguleret ved direk-
tivet.
Vedrørende artikel 5 peger Advokatrådet på, at den foreslåede formulering muligt
etablerer en retstilstand, hvorefter det kan blive vanskeligt eller umuligt at anfægte
gyldigheden af en mediationsaftale for domstolene. Adgangen til at anfægte en me-
diationsaftale ved domstolene bør ikke være snævrere end f.eks. muligheden for at
anfægte en voldgiftsaftale, og formuleringen af artikel 5 i øvrigt synes at forudsætte,
at kun aftaler, som i deres indhold svarer til den retsstilling, som i øvrigt må antages
at gælde efter lovgivningen i EU eller det pågældende land, kan antages som gyldige
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
aftaler. Advokatrådet fremhæver, at dette formentlig ikke er hensigten med direkti-
vet, idet formålet med mediation i en række tilfælde vil være at søge en løsning, som
parterne er enige om, uanset om dette er i overensstemmelse med den gældende
lovgivning på området.
Advokatrådet er skeptisk over for den foreslåede artikel 6. Det er efter rådets opfat-
telse usikkert, hvornår en mægler er omfattet af bestemmelsen, som griber ind i
nationale, processuelle regler for bevisførelse. De foreslåede regler om udelukkelse
af beviser, vidnefritagelse mv. er således væsentligt anderledes end de gældende
danske regler på området. Advokatrådet er således skeptisk over for forslaget om
generelt at vidneudelukke en mægler og henviser i den forbindelse til, at der ikke
gælder tilsvarende regler for f.eks. vidneafhøring af voldgiftsdommere i en retssag
om gyldigheden af en voldgiftskendelse.
Advokatrådet er imod forslaget om, at en mægler skal kunne nægte at udtale sig
som vidne i en civil sag, også i tilfælde hvor parterne ønsker den pågældende mæg-
ler ført som vidne.
Advokatrådet fremhæver endelig, at bestemmelsen i artikel 6, stk. 5, må antages at
give anledning til afgrænsningsvanskeligheder i praksis.
Dansk Retspolitisk Forening
bemærker, at forslaget ikke umiddelbart ses at ville
berøre danske regler grundet det danske forbehold vedrørende retlige og indre an-
liggender. På den baggrund finder foreningen ikke grundlag for nærmere at kom-
mentere forslaget, der efter foreningens opfattelse dog forekommer udmærket og
velbegrundet.
Forbrugerrådet
opfordrer Justitsministeriet til at sikre, at direktivet i så høj grad
som muligt kommer til at afspejle danske synspunkter, da Danmark på et senere
tidspunkt evt. skal deltage i det retlige samarbejde. Det vil således efter rådets opfat-
telse være usandsynligt, om danske synspunkter på det tidspunkt kan ændre et ved-
taget direktiv.
Forbrugerrådet mener, at Kommissionens tidligere dokumenter på forbruger-ADR-
området, således f.eks. Kommissionens Anbefaling fra april 2001, burde være af-
spejlet i direktivforslaget.
Forbrugerrådet anfører, at det ikke oplagt, at mægling egner sig til forbrugersager,
der adskiller sig fra de øvrige omfattede civil- og handelsretlige tvister ved ikke at
forudsætte, at de to parter nogensinde behøver mødes igen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Forbrugerrådet finder ikke direktivet tilstrækkeligt præcist. Definitionen af en mæg-
ler er meget bred, og der stilles ingen krav til denne hverken med hensyn til uvildig-
hed, uddannelse eller anden ekspertise, ligesom det ikke kræves, at parterne infor-
meres nærmere om mægleren og dennes uddannelse, ekspertise mm.
Forbrugerrådet finder, at en mere ubestemt hensigtserklæring om, at medlemssta-
terne skal fremme frivillige adfærdskodeks og uddannelse af mæglere, ikke er til-
strækkelig, bl.a. fordi det er uden konsekvenser, hvis reglerne ikke overholdes. Så-
danne regler bør præciseres i direktivet.
Forbrugerrådet anfører endvidere, at direktivforslaget ikke sikrer, at en forbruger
oplyses tilstrækkeligt om sine fravigelige og ufravigelige rettigheder. Eksistensen af
ufravigelige regler på forbrugerområdet gør det særligt vigtigt, at en mægler er kom-
petent, da forbrugeren ellers kan blive dårligere stillet end ved småsagsbehandling
eller andre ADR-modeller, f.eks. behandling i godkendte klagenævn.
Forbrugerrådet ser positivt på, at der i artikel 5 er taget højde for problemet med
fuldbyrdelse af indgåede aftaler.
Forbrugerrådet konkluderer, at mægling ikke generelt kan anbefales som en anven-
delig metode til at opfylde forbrugerens behov for på en let, billig og sikker måde at
få sin ret. Rådet finder, at udkastet til direktiv bør forbedres væsentligt, for at mæg-
ling er bedre end alternative ADR-systemer.
HTS Interesseorganisationen
er positiv over for mægling som konfliktløsnings-
form på det civil- og handelsretlige område og ser mægling som en meget anvende-
lig konfliktløsningsform. De sager, der er egnet til en sådan proces, kan afsluttes til
parternes fulde tilfredshed samtidig med, at mægling sikrer en hurtigere løsning og
anvendelse af færre ressourcer og omkostninger. Organisationen bemærker, at en
harmonisering af reglerne for konfliktløsning gennem mægling vil lette adgangen til
at anvende denne alternative konfliktløsningsform såvel i internationale som natio-
nale konflikter. Da mægling ikke på nuværende tidspunkt er særlig udbredt, ville
nogle overordnede rammer og en formel struktur omkring mæglingsforsøg ifølge
organisationen være formålstjenlig. Det samme gælder krav om, at mæglingsproces-
sen overholder visse standarder, der sikrer processens saglighed. Det er organisati-
onens opfattelse, at parterne i en konflikt skal kunne vælge de redskaber, som tjener
virksomheden bedst i bestræbelserne på at løse konflikten.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
HTS Interesseorganisationen finder, at selv om direktivet ikke er bindende for eller
finder anvendelse i Danmark, bør man alligevel overveje at få ordningen indført i
Danmark.
HTS Interesseorganisationen finder artikel 4, hvorefter Kommissionen og med-
lemsstaterne vil fremme og støtte udviklingen af frivillige adfærdskodeks og støtte
uddannelse af mæglere særdeles positiv og fremhæver, at der på nuværende tids-
punkt ikke findes nogen certificering eller autorisation af mæglere, hvilket kan være
med til at skabe usikkerhed for brugerne om anvendelse af disse.
HTS Interesseorganisationen er positiv over for artikel 5, hvorefter resultatet af en
mægling kan bekræftes af en domstol og dermed få retskraft. Dette selv om en
mæglingsproces baserer sig på, at begge parter i mæglingsprocessen har opnået
enighed om en løsningsmodel og derfor i praksis ofte vil føle sig bundet heraf i
modsætning til, hvad der nødvendigvis vil være tilfældet i forbindelse med en
domsafsigelse i traditionel forstand.
HTS Interesseorganisationen finder, at forbudet i medfør af artikel 6 for den enkel-
te mægler til at afgive vidneforklaring eller fremlægge bevismidler er et meget vigtigt
punkt. En sådan regel er ofte omfattet af de etiske regler, som mæglerne arbejder
med. Organisationen anfører, at en harmonisering af disse regler ville øge parternes
tryghed ved valget af en mæglingsproces, og at Danmark bør indføre en bestem-
melse herom i retsplejeloven.
HTS Interesseorganisationen bemærker i forbindelse med artikel 7, at muligheden
for at afbryde forældelsesfristen ved enighed om anvendelse af mægling ses som en
relevant drøftelse, som eventuelt bør indgå i den forestående ændring af forældel-
sesloven.
Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme
tilslutter sig det høringssvar,
som HTS Interesseorganisationen har afgivet.
Dansk Industri
anfører, at initiativer, som forøger og understøtter erhvervslivets
mulighed for fleksibel konfliktløsning, er positive. DI er således også positive over-
for det foreliggende forslag, som dels vil understøtte den grænseoverskridende eksi-
gibilitet af forlig indgået ved mægling, dels sikre retssikkerheden ved deltagelse i
mægling gennem udelukkelse af mæglingsforsøg som bevismiddel ved efterfølgende
domstolsprøvelse af den til grund liggende tvist.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
Dansk Industri tilslutter sig ligeledes direktivets øvrige indhold, herunder krav til
sikring af mæglerens kvalitet, samt at mægling afbryder forældelse, idet dette alt
andet lige må anses for at fremme incitamentet til brug af mægling.
Dansk Industri opfordrer til, at Danmark arbejder for, at forslaget fremmes med
hjemmel i traktatens artikel 95. Dansk Industri vil således finde det beklageligt, hvis
direktivet ikke vil finde anvendelse i Danmark.
Håndværksrådet
støtter såvel det konkrete forslag som øvrige initiativer, der til-
stræber at formalisere og fremme brugen af mægling, herunder mediation.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
er positivt indstillet over for direkti-
vet og har ingen yderligere bemærkninger.
Danmarks Rederiforening
kan generelt tilslutte sig, at man fra dansk side indtager
en positiv holdning over for initiativer, der kan fremme anvendelsen af alternativ
konfliktløsning, forudsat de er baseret på frivillighed, og at man, i den udstrækning
man bliver inddraget i arbejdet med det foreslåede direktiv, forholder sig positiv til
dette.
Fagligt Fælles Forbund
peger på, at direktivforslaget skal ses i lyset af, at der i
Danmark allerede kører en forsøgsordning, som hviler på identiske principper. Ef-
tersom forslaget indebærer, at der indføres fælles minimumsregler, og retsmægling
ifølge forslaget skal være valgfrit, strider forslaget ikke imod den igangværende dan-
ske ordning.
HK Danmark
bemærker, at forbundet grundlæggende er tilhænger af muligheden
for mægling for derved at have mulighed for i videre udstrækning at tilgodese hen-
synet til medlemmernes personlige forhold, kortere sagsbehandlingstid og lavere
omkostninger og på denne måde have et alternativ til at kunne varetage forbundets
medlemmers interesse.
HK Danmark understreger, at det afgørende for forbundet vil være,
at
ordningen er
frivillig,
at
alle parter på et hvilket som helst tidspunkt kan lade sagen overgå til
domstolsbehandling,
at
tidsfrister mv. afbrydes som nævnt i artikel 7,
og at
det sik-
res, at denne suspension af frister også får rækkevidde overfor tredjepart; eksem-
pelvis Lønmodtagernes Garantifond, hvis en arbejdsgiver efterfølgende går kon-
kurs.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
HK Danmark finder ikke, at der i tilstrækkelig grad er redegjort for direktivets nød-
vendighed for det indre markeds funktion.
HK Danmark bemærker i forbindelse med artikel 1, at en sikring af yderligere ad-
gang til konfliktløsning som alternativ til domstolsbehandling er et udmærket for-
mål, men rejser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt med en gen-
nemførelse i direktivform frem for indgåelse af frivillige ordninger.
Med hensyn til artikel 2 er det efter forbundets opfattelse afgørende,
at
den biståen-
de tredjepart er neutral,
at
mæglingen er frivillig,
og at
det er parterne selv, der skal
indgå aftalen.
Under henvisning til artikel 3 finder forbundet det afgørende, at beslutningen om
valg af procesform udelukkende er op til parterne, og at der således alene kan på-
lægges deltagelse i et informationsmøde om mægling.
For så vidt angår artikel 4, finder forbundet det afgørende, at der udvikles, sikres og
understøttes en god kvalitet, da ordningen ellers vil udvandes og blive valgt fra.
Om artikel 5 anfører forbundet, at bestemmelsen umiddelbart strider imod grund-
tanken med mæglingsinstituttet – nemlig at nå til enighed ad frivillighedens vej.
Omvendt har forbundet også en interesse i at sikre, at en indgået aftale overholdes,
men finder dette bedst foreneligt med mæglingen ved at sikre eksigibiliteten i par-
ternes fælles indgåede aftale. På denne måde er det op til parterne at aftale, at en
indgået aftale skal kunne fuldbyrdes gennem domstolsbehandling.
HK Danmark fremhæver i forbindelse med artikel 7, at hvis direktivet får række-
vidde i ansættelsesretlige sager, er der en særlig risiko i forbindelse med virksomhe-
dens konkurs og efterfølgende behandling af lønmodtagerkrav i Lønmodtagernes
garantifond.
Forbundet finder endvidere, at artikel 7, litra b, ikke er i overensstemmelse med
artikel 3, nr. 1, hvorefter der alene kan opfordres til mægling og pålægges deltagelse
i et informationsmøde. Forbundet finder derfor, at teksten i artikel 7, litra b, bør
ændres.
Det Danske Voldgiftsinstitut
oplyser, at instituttet for nogle år siden vedtog reg-
ler om frivillig mægling, der ikke afskærer parterne fra at gå til domstolene og ikke
indeholder bestemmelser om, at parterne forpligter sig til at tillægge indledning af
mægling virkning som sagsanlæg for afbrydelser af frister og forældelse, renter o.a.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Forening for Mediation/Konfliktmægling
kan tilslutte sig direktivets overord-
nede formål om at lette adgangen til hensigtsmæssig konfliktløsning ved at fremme
anvendelsen af mægling. Foreningen finder imidlertid, at direktivet lægger op til en
skæv styrkelse af mægling ved at fokusere på forholdet mellem mægling og retssager
og ved udelukkende at foreslå initiativer vedrørende domstolene. Dette er ikke en
hensigtsmæssig afgrænsning af et første direktiv om mægling.
Forening for Mediation/Konfliktmægling finder det i den forbindelse vigtigt at
understrege, at et stort antal af de civil- og handelsretlige konflikter, som er egnet til
mægling, ikke har anlæggelse af retssag som alternativ. Direktivforslag om fremme
af mægling i civil- og handelsretlige forhold bør derfor ikke alene baseres på den
forudsætning, at området for mægling og for domstolsbehandling er overvejende
sammenfaldende, ligesom mæglingsprocessen ikke – for at kunne få almindelig ud-
bredelse – har behov for at blive sikret de samme midler, f.eks. fuldbyrdelsesmu-
ligheder, som parter, der vælger at anvende domstolene, råder over. En reel styrkel-
se af anvendelsen af mægling i Danmark og Europa på nuværende tidspunkt består
ikke i snævert at styrke det område, som traditionelt gøres til genstand for retssager,
men i at styrke mægling på civil- og handelsretlige områder i al almindelighed.
Med hensyn til retsgrundlag og valget af direktivformen finder foreningen, at der
ikke er redegjort for, at det foreslåede direktiv er nødvendigt for det indre markeds
funktion.
Forening for Mediation/Konfliktmægling er endvidere ikke overbevist om, at mæg-
ling fremmes bedst i direktivform med de foreslåede bestemmelser, når det tages i
betragtning, hvor forskelligt mæglingsmetoden er udbredt i EU’s medlemslande.
Foreningen finder det sandsynligt, at medlemslandene på grundlag af mindre bin-
dende EU-reguleringer (som f.eks. henstillinger, vejledende retningslinjer for god
praksis, koordineringsinitiativer, fælles forskningsindsats, systematisk videnudvik-
ling og udveksling etc.) vil kunne arbejde for at fremme stabile retlige rammer for
samspillet mellem mægling og domstolssystemet og generelt fremme anvendelsen af
mægling i civil- og handelsretlige sager.
For så vidt angår direktivets anvendelsesområde bemærker foreningen, at direkti-
vets konkrete bestemmelser fokuserer på konflikter, der kan gøres til genstand for
domstolsbehandling. Direktivet bør efter foreningens opfattelse i stedet rettes mod
alle typer civil- og handelsretlige konflikter – også dem der ikke umiddelbart er eg-
net til domstolsbehandling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
Forening for Mediation/Konfliktmægling anfører, at definitionen i artikel 2, litra a,
er meget bred og ikke i tilstrækkelig grad indeholder de for mægling særlige karakte-
ristika. Til definitionen bør ifølge foreningen således tilføjes,
at
den bistående tred-
jepart er neutral,
at
mægling er frivillig,
og at
det er parterne selv, der skal indgå afta-
len.
Forening for Mediation/Konfliktmægling fremhæver, at neutraliteten er helt central
i mægling. Ved neutralitet forstås, dels at mægler ikke fremmer bestemte løsninger,
og dels at mægleren behandler alle parter lige. Især neutraliteten i forhold til sagens
genstand fremhæves. I mægling er løsningen af konflikten helt op til parterne, og
mægleren skal alene hjælpe dem i processen frem mod en løsning. Det er ikke mæg-
lers opgave at tage stilling til sagen, ligesom det ikke er mæglers opgave at sikre løs-
ninger i overensstemmelse med gældende ret eller kutymer på området. Når neutra-
litet ikke er medtaget i definitionen, åbnes der efter foreningens opfattelse mulighed
for, at mægling også kommer til at omfatte konfliktløsningsaktiviteter, hvor mægle-
ren rådgiver parterne om de – set med dennes øjne – ”rigtige” løsninger. Herved
risikerer man, at mægling kan udvikle sig til en art uformel retssag, hvor mægleren
optræder i en dommerlignende rolle uden nogen form for retsgarantier.
På den baggrund og for at understrege, at det er parterne selv, der skal indgå afta-
len, og at konflikten så at sige er deres, anfører foreningen, at definitionen således
bør tilføjes et ”neutral” før ”tredjepart” og et ”selv” efter ”på” i artikel 2, litra a, 1.
afsnit.
Forening for Mediation/Konfliktmægling bifalder, at direktivet i artikel 2, litra b,
lægger op til, at mæglere ikke er personer fra bestemte professioner. Mægling er en
tværfaglig disciplin, og intet eksisterende fagområde kan i sig selv tage patent på
mægling. En mægler er en person, der er uddannet i et kortere eller længere forløb
til at varetage netop denne funktion. Når en person stiller sig til rådighed som mæg-
ler, er det som sådan og ikke qua sin uddannelsesmæssige baggrund i øvrigt.
Forening for Mediation/Konfliktmægling anfører i forbindelse med artikel 3, at
foranstaltninger til fremme af mægling gennem henvisning til mægling bør rette sig
mod alle større områder, som producerer konflikter inden for det civil- og handels-
retlige område, og til instanser eller organisationer, hvor det er muligt at henvise til
mægling. Som eksempler kan nævnes beboer- og forbrugerområdet. Det er ikke en
fordel for udviklingen af mægling, at der sker en ensidig styrkelse af anvendelse af
mægling ved domstolene udført af jurister og dommere, medmindre mæglingspro-
cesser også styrkes tilsvarende i andre sektorer. I modsat fald udvikles mæglingen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
på juraens, juristernes og de retlige rammers præmisser. Dette er ikke hensigtsmæs-
sigt og tjener ikke parternes og samfundets behov.
Forening for Mediation/Konfliktmægling anser det for en god idé, at medlemssta-
terne i medfør af artikel 4 fremmer og støtter udviklingen af etiske regler, kvalitets-
kontrol og uddannelse af mæglere, så længe det sker i et samarbejde med de rele-
vante faglige miljøer og ikke er via udstedelse af bindende normer fra centralt hold.
Der kunne for eksempel tænkes på støtte til et videnscenter, til forskning og til op-
lysningsaktiviteter over for brugere.
Om artikel 5 anfører foreningen, at mæglingstanken i det hele bygger på frivillighed,
og allerede af denne grund er tanken om at give mæglingsaftaler samme retskraft
som domme i strid med selve grundtanken. Foreningen fremhæver, at man også
kan anlægge den synsvinkel, at mægling i modsætning til konfliktbehandling ved
domstolene hviler i en helt anden konfliktforståelse, hvor bl.a. sanktioner er uden
betydning, idet parterne selv har indgået aftalen. Netop mæglingens frivillige karak-
ter kombineret med at parterne selv tager stilling i deres konflikt med mæglerens
hjælp, er også afgørende for, at mægling ikke afføder retssikkerhedsmæssige betæn-
keligheder.
Den foreslåede artikel 5 vil således efter foreningens opfattelse medføre en række
problemer: Dels vil hele mæglingsprocessen blive påvirket af, at den endelige aftale
kan tillægges retskraft. Det kan betyde, at der undervejs kommer fokus på de områ-
der, hvor retskraft er tænkelig, hvorimod de – ofte overordentlige vigtige – områ-
der, der ikke kan tillægges retskraft risikerer at miste deres betydning helt eller del-
vist. Dels vil en sådan bestemmelse rejse store retssikkerhedsmæssige problemer.
Foreningen påpeger, at hvis en mæglingsaftale skal tillægges retskraft som en dom
uden retssystemets retssikkerhedsgarantier, vil der opstå retssikkerhedsmæssige
problemer. Man kan forestille sig, at man for at afhjælpe disse langsomt vil indbyg-
ge samme garantier i mægling som ved domstolene, og umærkeligt vil mægling blive
lig den aktivitet, som den skal være et alternativ til og dermed uinteressant. Formå-
let med direktivet er at sikre en sund sammenhæng mellem mægling og retssager, og
det sker efter foreningens mening bedst ved at sikre, at mægling forbliver et reelt
alternativ. Artikel 5 er således imod hele grundtanken i mægling og kan være direkte
skadelig for mæglingsinstituttet, hvorfor Forening for Mediation/Konfliktmægling
anbefaler, at artiklen udgår.
Forening for Mediation/Konfliktmægling finder det yderst formålstjenligt at sikre
mæglerens tavshedspligt ved at sikre mægleren mod at blive indkaldt som vidne i en
evt. efterfølgende retssag, jf. artikel 6. Foreningen peger på, at der i Danmark her-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
sker en ganske betydelig retsusikkerhed på dette område, hvilket er uheldigt i for-
hold til brugerne. En af grundpræmisserne i mægling er, at mægleren behandler alt,
hvad denne bliver vidende om i forbindelse med mæglingen, fortroligt. Det vil være
meget hensigtsmæssigt at sikre denne fortrolighed ved en egentlig vidnefritagelses-
regel, og at denne regel kun skal kunne fraviges helt undtagelsesvist. En sådan und-
tagelse foreligger efter foreningens opfattelse ikke i forbindelse med en evt. gen-
nemførelse eller fuldbyrdelse af en aftale, hvorfor artikel 6, litra 3a, efter forenin-
gens opfattelse bør udgå. Tværtimod er der måske særligt i disse situationer brug
for at fastholde tavshedspligten, så mæglerens rolle forbliver tydelig, og parternes
kan være trygge ved processen. Foreningen finder i øvrigt artikel 6, litra 3b, upræcist
formuleret og frygter, at bestemmelsen kan bruges bredt til at komme uden om
vidnefritagelsen. Formuleringen bør strammes op, så det er ganske tydeligt, at kun
helt særlige situationer kan begrunde en ophævelse af vidnefritagelsen.
Mediationcenter A/S
udtrykker glæde over, at Kommissionen sætter fokus på
mediationsområdet, herunder især på fuldbyrdelse af aftaler indgået ved mediation,
afbrydelse af forældelsesfrister, bevismidlers fremlæggelse og vidnepligt for media-
torer. Disse områder har efter centerets mening behov for regulering og klare ret-
ningslinjer for at skabe tryghed hos brugerne af systemet.
Mediationcenter A/S bemærker, at meditation/mægling tilhører det interessebase-
rede konfliktløsningssystem, mens en retssag tilhører det rettighedsbaserede kon-
fliktløsningssystem. En retssag er et alternativ til mediation/mægling, da retssagen
indtræder længere ud på ”konflikttrappen”. Når ét af formålene med direktivet er at
bibringe domstolene redskaber til at fremme anvendelsen af mægling, vil det ofte
være for sent i konfliktforløbet, da konflikten er eskaleret til et trin på trappen, der
kræver anvendelse af rettigheder, eller at parterne ved en dom får fortalt udfaldet af
deres sag. De redskaber, som direktivet ønsker at give domstolene ved artikel 3 om
henvisning til mægling, kan derfor have ringe indvirkning. Større virkning vil kunne
opnås ved oplysningskampagner om brugen af mægling og mediation på et tidligere
tidspunkt. Der, hvor domstolenes henvisningsadgang til mægling kan have betyd-
ning, er som ”loop-back effekt” i form af, at en mindre indgribende interessebase-
ret procedure bliver taget i anvendelse.
Mediationcenter A/S bemærker, at det ikke fremgår af direktivet, mellem hvilke
parter det sunde forhold mellem mægling – det interessebaserede system – og rets-
sager – det rettighedsbaserede system – ønskes etableret, herunder om dette skal
være ét og samme system, der har begge funktioner. Centeret finder, at det kan
være vigtigt i direktivet at få klarlagt mellem hvem eller hvilke systemer, det sunde
forhold mellem mægling og retssager skal etableres, eller om direktivet alene har til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
formål at gøre domstolene opmærksom på, at mægling er en konfliktløsningsmulig-
hed. Centeret oplyser i den forbindelse, at Holland eksempelvis ikke vil lade dom-
mere foretage mediation, samtidig med at de varetager funktionen som dommer. I
Holland vil man i stedet opbygge et nyt system uden for det eksisterende retssy-
stem, hvor mediation kan foretages af certificerede mediatorer og med tilskud fra
den hollandske stat. I Storbritannien vil man ligeledes forsøge at opbygge et nyt
system, der ikke gør det muligt for dommere samtidigt at fungere som mediatorer
eller tilhøre begge systemer samtidigt.
Mediationcenter A/S anfører, at det klart bør fremgå, hvorvidt direktivets artikel 6
alene omhandler mæglinger mellem forskellige juridiske enheder og ikke vedrører
mæglinger i konflikter mellem interne relationer, eller om mæglinger i interne sager i
virksomheder og organisationer også er omfattet. Mediationcenter A/S mener, at
direktivet alene bør omfatte mæglinger mellem eksterne relationer, og at interne
mæglinger i organisationer ikke bør lovreguleres.
Lejernes Landsorganisation
bemærker, at det i forbindelse med mægling bør
sikres, at præceptive regler i lejelovgivningen ikke tilsidesættes.