Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0781 Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
26. januar 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Er-
hvervsministeriets grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets afgørelse om ændring af Rådets beslutning 2000/819/EF om et fler-
årigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og
mellemstore virksomheder (SMV) (2001-2005), Kom (2004) 781.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
24. januar 2005
Sag 2005-141/7014-27
/lda
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådes afgørelse om ændring af Rådets
beslutning 2000/819/EF om et flerårigt program til fremme af initiativ og
iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (2001-
2005) KOM (2004) 781.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Resumé
Forslaget forlænger det eksisterende flerårige program til fremme af initiativ og
iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder, (MAP) med et år til
udløb ultimo 2006. Det sker for, at Kommissionen kan udvikle og fremlægge et
kommende forslag til rammeprogram for innovation og konkurrenceevne (CIP-
programmet), så dette kan træde i kraft parallelt med det 7. rammeprogram for
forskning og teknologisk udvikling primo 2007.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 7. december 2004 forslag til Europa-Parlamentet og
Rådet om at forlænge MAP-programmet med et år, fra ultimo 2005 til ultimo 2006,
KOM (2004) 781 og sendte det i høring i ØSU og Regionsudvalget medio januar
2005.
MAP-programmet blev vedtaget den 20. december 2000 for at styrke indsatsen for at
fremme initiativ og iværksætterånd blandt især iværksættere og små og mellemstore
virksomheder (SMV’er) og har et budget på 450 mio. euro.
Programmet har som mål at styrke vækst og konkurrenceevne, bl.a. via forbedrede
lovgivningsmæssige og administrative rammer for virksomhederne, bedre adgang til
finansiering og støtte til Euro Info Centrene.
Baggrunden for dette er bl.a., at iværksætteri er svagere i EU end i bl.a. USA, og at
medlemslandenes administrative miljø og reguleringer hæmmer iværksætteri. Der er
ikke tilstrækkeligt adgang til finansiering for SMV’er og iværksættere, og de har
svært ved at få information om relevant EU-lovgivning, nye markeder og at byde på
offentlige indkøb.
Programmet har tre hjørnesten for at nå disse mål:
-
Udveksling af erfaringer og kortlægning af god praksis.
-
Euro Info Center-netværket, der bidrager med erhvervsstøttetjenester. Der
er 8 centre i Danmark.
-
Støtte til at fremme adgang til finansiering for iværksættere og SMV’er via
Den Europæiske Investeringsfond.
En ekstern evaluering af MAP-programmet konkluderede, at programmet var til-
fredsstillende, men betød lukningen af Joint European Venture-programmet i 2004
(besluttet på Rådsmøde den 21. juli 2004). Den viste ydermere, at erfaringsudveks-
lingen og kortlægningen af god praksis burde planlægges mere strategisk og gøres
mere målrettet. Evalueringen lægger op til færre, men stærkere aktiviteter og over-
vågning af medlemslandenes opfølgning, herunder brug af indikatorer til at måle
indsatsen.
Kommissionen gennemførte i foråret 2004 en ekstern høring om udformningen af
et nyt program til afløsning for MAP-programmet, når dette udløber ultimo 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
141898_0004.png
4
Høringen viste ifølge Kommissionen opbakning til et bredere grundlag for analyse,
udvikling og samordning af politikken, samt igangsættelse af konkrete tiltag.
Kommissionen ønsker derfor at udvikle et bredere rammeprogram for innovation
og konkurrenceevne, der skal levere midler og værktøjer til at fremme europæisk
konkurrenceevne. Det gælder bl.a.:
-
Forbedring af erhvervsmiljøet,
-
fremme af erhvervslivets konkurrenceevne via innovation, og
-
bidrag til styrkelse af virksomheders konkurrenceevne, innovation og iværk-
sætterånd, herunder EU's indsats på området.
Kommissionen anser det ikke for muligt at udarbejde og forhandle et bredere
rammeprogram inden udløbet af det eksisterende MAP-program, der udløber ulti-
mo 2005. Kommissionen anser det for ønskværdigt, at det fremtidige forslag til
rammeprogram løber parallelt med det 7. rammeprogram for forskning. Ydermere
anser Kommissionen det for at være skadeligt for indsatsen for iværksættere og små
og mellemstore virksomheder, hvis der sker en afbrydelse af eksisterende tiltag og
initiativer.
Derfor foreslår Kommissionen, at det eksisterende program forlænges med et år,
således at det løber til ultimo 2006. Som en konsekvens heraf foreslås det ydermere,
at bevillingen til programmet hæves tilsvarende med 81,5 mio. euro. Ydermere har
beslutningen finansiel betydning for menneskelige ressourcer og administrative
udgifter på i alt 8,9 mio. euro. Altså i alt 90,4 mio. euro, således at de samledes ud-
gifter ved en forlængelse af programmet omtrent svarer til det årlige gennemsnit for
det eksisterende program.
Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 157, stk. 3 og skal vedtages i overens-
stemmelse med proceduren i artikel 251 om fælles beslutningstagen.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
3. N ærhedsprincippet
Programmet er et fællesskabsinstrument, der støtter tiltag i medlemsstaterne. Ansva-
ret herfor deles mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Det er Kommissionens
vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der er tale om
en uændret etårig forlængelse af et eksisterende program. Det er derfor regeringens
vurdering, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.
5. Høring
Forslaget blev sendt i høring i specialudvalget for konkurrenceevne og vækst med frist
den 25. januar 2005. Følgende bemærkninger fremkom:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
141898_0005.png
5
Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Patent-
og Varemærkestyrelsen og VisitDenmark (Tidl. Danmarks Turistråd) støttede en for-
længelse af programmet med et år, mens VTU ingen bemærkninger havde. Der frem-
kom ingen negative høringssvar.
VisitDenmark (Tidl. Danmarks Turistråd) ønsker, at innovative projekter med højere
faglig kvalitet, større gennemslagskraft og national forankring fremover prioriteres
mere – primært i relation til det kommende forslag til rammeprogram for konkurren-
ceevne og innovation. Ydermere bemærkedes det, at der som en del af MAP-
programmet senest var iværksat to turismeanalyser i december 2004.
6. Andre landes holdninger
Forslaget har endnu ikke været til drøftelse. Idet forslaget er en forlængelse af det eksi-
sterende MAP-program, forventes der tilslutning til forslaget fra medlemslandene. Der
har dog i de forløbne år været rejst kritik af effektiviteten af dele af programmet, hvil-
ket eventuelt kan forventes at komme til udtryk i forbindelse med behandlingen af
forslaget. Det forventes dog, at de øvrige lande primært vil fokusere på, hvorledes det
kommende forslag til rammeprogram for innovation og konkurrenceevne (CIP-
programmet) udformes.
7. Foreløbig dansk holdning
Regeringen kan tilslutte sig en forlængelse af programmet, men vil understrege betyd-
ningen af adgang til finansiering for iværksættere og SMV’er og arbejde for, at denne
indsats styrkes, samt for at programmet strømlines yderligere.
8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have nogen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser for Danmark.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Fremme af initiativ og iværksætterånd i EU må forventes at have en gavnlig effekt på
iværksættere og SMV’er og dermed understøtte den økonomiske vækst.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.