Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2004) 0835 Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
29. marts 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integrations nærhedsnotat vedrørende Kommis-
sionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visumin-
formationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemssta-
terne om visa til kortvarigt ophold, KOM(2004) 835 endelig.
Materialet er ligeledes sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsud-
valg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
NOT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
29. marts 2
Internationalt ko
2003/4050
Nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om vi-
suminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlems-
staterne om visa til kortvarigt ophold, KOM (2004) 835 endelig
1. Baggrund
På baggrund af konklusioner fra Det Europæiske Råds (DER) møder i Laeken
(2001), Sevilla (2002), Thessaloniki (2003) og Bruxelles (2004) vedtog Rådet (retlige
og indre anliggender) den 19. februar 2004 et sæt konklusioner om visuminformati-
onssystemet (VIS) indeholdende Rådets forventninger til indhold og opbygning af
VIS. Herudover vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 en
beslutning om etableringen af VIS med henblik på at sikre et retsgrundlag for
Kommissionens tilpasning af sit budget.
Kommissionen har den 28. december 2004 fremsat et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om VIS og udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold.
Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr.
2), litra b), nr. ii), og artikel 66, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overens-
stemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med høring af Europa-
Parlamentet, jf. EF-Traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets
vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og
ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
hold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbyg-
ning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer
Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks må-
neder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale
lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig
forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsfor-
slag til udbygning af Schengen-reglerne.
2. Formålet med forordningsforslaget
I forslaget fastlægges formålet med VIS, dets funktioner og ansvarsområder samt
Kommissionens mandat til at oprette og vedligeholde VIS. Herudover fastsættes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
procedurer og betingelser for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne
om ansøgninger om visa til kortvarigt ophold for at lette behandlingen af disse an-
søgninger og afgørelser i forbindelse hermed.
Formålet med VIS er at forbedre administrationen af den fælles visumpolitik, det
konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale konsulære myndig-
heder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøg-
ninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på:
-
-
at forebygge trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed,
at forebygge omgåelse af kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat
der er ansvarlig for behandlingen ansøgningen,
at lette bekæmpelsen af svig,
at lette kontrollen ved kontrolstederne ved de ydre grænser og inden for
medlemsstaternes område,
at bistå med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere, og
at lette anvendelsen af forordning (EF) nr. 343/2003, Dublin-forordningen.
-
-
-
-
3. Nærhedsprincippet
3.1 EU-Kommissionens bemærkninger til nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i begrundelsen for forslaget til forordning, at formålene
med forordningen, hvorefter der skal oprettes et fælles system og fælles procedurer
for udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne, ikke i tilstrækkelig
grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens om-
fang og virkninger bedst gennemføres på fællesskabsplan.
Kommissionens aktiviteter er begrænset til oprettelse og vedligeholdelse af det cen-
trale visuminformationssystem, de nationale grænseflader og kommunikationsinfra-
strukturen mellem det centrale VIS og de nationale grænseflader, mens kompeten-
cen for de nationale systemer fortsat ligger hos de enkelte medlemsstater. Forord-
ningsformen er valgt, fordi det er nødvendigt at vedtage en almengyldig retsakt,
som er bindende i alle enkeltheder og finder direkte anvendelse i medlemsstaterne.
3.2 Integrationsministeriets bemærkninger til nærheds- og propor-
tionalitetsprincippet
Integrationsministeriet kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt
angår nærhedsprincippet, idet oprettelsen af et fælles system for udveksling af op-
lysninger kræver fælles regler for, hvilke oplysninger der skal indlægges med henblik
på at få et ensartet sammenligningsgrundlag. Sådanne fælles regler kan alene vedta-
ges på fællesskabsniveau.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Herudover er det alene oprettelsen og vedligeholdelsen af den centrale enhed, der
skal varetages af Kommissionen, mens kompetencen til tilpasning eller oprettelse af
de nationale systemer, samt vedligeholdelsen af disse, ligger hos medlemsstaterne.
Der fastholdes således en national kompetence i det omfang, det er muligt.