Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2004) 0002
Offentligt
984554_0001.png
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 10 til KOM (2004) 0002 (Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre mar-
ked) stillet af Folketingets Europaudvalg den 30. marts 2011 efter
ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for hvilke EU-medlemslande, der mangler at im-
plementere servicedirektivet, og på hvilke områder disse lande mangler at
implementere direktivet?
Svar:
Ifølge den statusrapport, som Kommissionen aflagde på rådsmødet (kon-
kurrenceevne) i december 2010, har 25 medlemslande implementeret
servicedirektivets horisontale bestemmelser. De horisontale bestemmelser
drejer sig bl.a. om reglerne for etablering, for midlertidig levering af tje-
nesteydelser i et andet medlemsland samt rettigheder for tjenestemodta-
gere. Østrig og Luxembourg mangler stadig at implementere servicedi-
rektivets horisontale bestemmelser.
Det fremgår desuden af rapporten, at 19 medlemslande har færdiggjort
den sektorspecifikke implementering. Den sektorspecifikke implemente-
ring angår bl.a. implementering af sagsbehandlingsregler samt ændring af
sektorspecifikke regler, så de er i overensstemmelse med direktivets hori-
sontale bestemmelser. Otte lande har således ikke afsluttet den sektorspe-
cifikke implementering. Af disse har Tyskland meddelt, at de næsten er
færdige. Frankrig og Belgien har vedtaget størstedelen af de sektorspeci-
fikke ændringer, mens Østrig, Grækenland, Irland, Luxembourg og Slo-
venien er de lande, hvor den sektorspecifikke implementering er mest
forsinket.
Servicedirektivet stiller endvidere krav om, at medlemslandene skal etab-
lere kvikskranker, hvor virksomhederne elektronisk kan finde informati-
on om tilladelsesordninger og andre krav, som er nødvendige at udfylde
for at etablere sig eller midlertidigt at levere tjenesteydelser. Virksomhe-
derne skal også have mulighed for at udfylde og indsende ansøgnings-
blanketter via kvikskranken til de relevante myndigheder. Ifølge Kom-
missionens seneste oplysninger er der etableret kvikskranker i 23 EU-
medlemslande. De lande, der endnu ikke har etableret kvikskranker, er
Italien, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk