Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0076
Offentligt
1445028_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 28.5.2004
KOM(2004) 393 endelig
2004/0031 (COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om bedre havnesikring
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0002.png
BEGRUNDELSE
INDLEDNING
I meddelelsen om maritim sikring (KOM(2003) 229 endelig udgave), som indeholdt et forslag
om sikring af skibe og grænsefladen mellem skib og havn, der i øjeblikket er under
behandling i lovgivningsprocessen og i dette dokument omtales som forordning (EF) nr.
…/…, blev havnesikring udpeget som det nødvendige videre skridt til sikring af såvel havnen
som grænsefladen mellem havnen og dens bagland. Behovet for beskyttelse gælder også de
personer, der arbejder i eller passerer igennem havne, samt infrastruktur og udstyr, herunder
transportmidler. Dette forslag bygger videre på den tidligere meddelelse.
HVORFOR ER HAVNE UDSATTE?
Havne udgør et uundværligt led i den samlede transportkæde, idet de forbinder søværts med
landværts handel og passagertransport. Ofte er havne centrum for transport af farligt gods,
vært for store kemiske og petrokemiske produktionsanlæg og/eller beliggende i nærheden af
storbyer. Det er indlysende, at terrorangreb i havne let kan medføre alvorlige forstyrrelser af
transportsystemerne og udløse følgevirkninger for de omkringliggende virksomheder, udover
direkte at påføre skader på personer i havne og beboerne i området. På denne baggrund ønsker
Kommissionen at tilrettelægge en samlet politik for havnesikring.
INTERNATIONALT FOKUS
Der er i IMO
1
udført arbejde, som er mundet ud i ændringer til Solas
2
og ISPS-koden
3
.
Kommissionen har fremlagt forslag til en forordning om indarbejdelse af disse
foranstaltninger i bindende EU- lovgivning (KOM(2003) 229 endelig udgave).
Lovgivningsprocessen er i gang.
I øjeblikket arbejder en IMO/ILO
4
-arbejdsgruppe på en praksiskodeks vedrørende
havnesikring, men det er næppe realistisk at forvente resultater heraf inden for kort tid. Det
skal bemærkes, at en sådan kodeks ikke bliver retligt bindende. På denne baggrund finder
Kommissionen, at EU bør etablere sin egen havnesikringsordning. Dette forslag er
komplementært til IMO/ILO-arbejdet.
BEHOV FOR ET DIREKTIV OM HAVNESIKRING
Solas-ændringerne, ISPS-koden og forordningsforslaget vil forbedre den maritime sikring ved
hjælp af sikringsforanstaltninger på skibe og ved havnefaciliteter
5
. Forordning (EF) nr. …/…
standser ved den del af havnen, som repræsenterer grænsefladen mellem skib og havn, dvs.
1
2
3
4
5
IMO: Den Internationale Søfartsorganisation
Solas: Sikkerhed for Menneskeliv på Søen.
ISPS: International Ship and Port Facility Security.
ILO: Den Internationale Arbejdsorganisation
I denne forbindelse forstås ved "havnefacilitet" et sted, hvor grænsefladen mellem skib og havn
forekommer; dette omfatter områder som ankerpladser, ventepladser og ankomstfaciliteter fra søsiden.
Ved "grænseflade mellem skib og havn" forstås det samspil, der opstår, når et skib direkte og
umiddelbart inddrages i overførslen mellem skib og havn af personer eller gods eller udførelsen af
havnetjenesteydelser.
DA
2
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0003.png
terminalen
6
. Dette forslag har to formål, nemlig at opnå bedre sikring i de områder af havne,
der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. …/…, og at styrke de sikringsforanstaltninger, der
iværksættes i medfør af forordning (EF) nr. …/…, via bedre sikring i tilstødende
havneområder. Dette forslag pålægger ikke nye forpligtelser i områder, der allerede er
omfattet af forordning (EF) nr. …/….
Efter Kommissionens opfattelse opnås der derfor følgende med direktivet:
–
at det på EU-plan bestemmes og kontrolleres, at havnesikringen bringes op på et
tilfredsstillende niveau ved, at sikringsforanstaltningerne for skib/havn-grænsefladen
suppleres og understøttes
at der sørges for harmoniseret gennemførelse og ensartede betingelser overalt i EU,
således at der ikke opstår forskelle for brugerne af kommercielle havne
at der sørges for, at de nødvendige sikringsforanstaltninger for en hel havn i størst
muligt omfang kan iværksættes ved hjælp af værktøjer, der allerede er indført i
medfør af forordning (EF) nr. …/…, hvorved der opnås bedst mulig sikring med
mindst mulige byrder for havnene.
–
–
Da der er betydelig forskel mellem EU's havne (små og store, privat og offentligt ejede, mv.),
og da der i EU's havne finder mange forskellige aktiviteter sted side om side (lasthåndtering,
industri, oplagring, transport, miljøområder, bymæssig bebyggelse, mv.), er et direktiv det
mest hensigtsmæssige juridiske instrument, hvormed der samtidig kan opnås den ønskede
fleksibilitet og det nødvendige samme sikringsniveau i alle EU's havne.
Man er klar over, at der i medlemsstaterne allerede findes en række havnesikringsordninger.
Direktivet tillader, at allerede gældende sikringsforanstaltninger og -strukturer kan
bibeholdes, forudsat at de er i overensstemmelse med direktivets regler.
Derfor vil Kommissionen gøre følgende:
–
Foreslå, at Europa-Parlamentet og Rådet snarest muligt vedtager dette direktiv
om bedre havnesikring. Forslaget supplerer de sikringsforanstaltninger, der er
indført med forordningen om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter
(forordning (EF) nr. …/…), således at hele havnen dermed er omfattet af en
sikringsordning. Dette nye forslag gælder for alle havne, hvori der findes en
eller flere havnefaciliteter, som er omfattet af forordning (EF) nr. …/….
INDHOLDET I DIREKTIVET OM HAVNESIKRING
De foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre havnesikringen, følger nedenstående
principper:
–
Havnesikring supplerer maritim sikring og sikring af skib/havn-grænsefladen og har
til formål, at disse sikringsforanstaltninger understøttes af sikringsforanstaltninger,
der omfatter hele havneområdet.
6
Selv om medlemsstaterne teoretisk kunne fortolke "havnefacilitet" udvidet, således at hele havnen var
omfattet og ISPS-koden dermed kom til at gælde for hele havnen, anses det ikke for sandsynligt, at der
bliver anlagt en sådan fortolkning.
DA
3
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
–
–
–
–
En havnesikringsvurdering afgør, hvilke foranstaltninger der er påkrævet hvor og
hvornår.
Sikringsniveauerne skelner mellem normal, forhøjet og overhængende risiko.
En havnesikringsplan beskriver alle foranstaltninger og detaljer til forbedring af
havnesikringen.
En havnesikringsmyndighed er ansvarlig for at udpege og iværksætte
hensigtsmæssige havnesikringsforanstaltninger ved hjælp af ovennævnte vurdering
og plan.
En havnesikringsofficer
havnesikringsplanen.
koordinerer
udarbejdelse
og
iværksættelse
af
–
–
–
Et havnesikringsudvalg rådgiver den ansvarlige myndighed.
Uddannelse og kontrol understøtter iværksættelsen af de fornødne foranstaltninger.
FORSLAGETS HOVEDPRINCIPPER
–
Forslaget bygger på de samme sikringsstrukturer og -organer (sikringsvurdering,
sikringsofficer, mv.) som
forordning (EF) nr. …/…,
så der gælder samme
sikringsordning for hele den maritime logistikkæde fra skibet via skib/havn-
grænsefladen og hele havnen til havn/bagland- grænsefladen. På denne måde kan der
opnås enklere procedurer og sikringsmæssig synergi. Nærmere betegnet rummer
direktivforslaget følgende:
Medlemsstaterne skal udpege grænserne for deres havne med henblik på dette
direktiv.
Medlemsstaterne
skal
sørge
for,
havnesikringsvurderinger og -planer.
at
der
udarbejdes
fo rsvarlige
–
–
–
–
Medlemsstaterne skal fastlægge og meddele, hvilke sikkerhedsniveauer der er
gældende, samt ændringer hertil.
Medlemsstaterne skal udpege en havnesikringsmyndighed for hver havn eller gruppe
af havne. Det er denne myndighed, der bliver ansvarlig for at udpege og iværksætte
havnesikringsforanstaltninger.
Det konstateres, at der er behov for udpegning af en havnesikringsofficer for hver
enkelt havn, som skal forestå den nødvendige koordinering, når
havnesikringsvurderingerne og -planerne bliver udarbejdet, ajourført og fulgt op.
Det konstateres, at der er et generelt behov for et rådgivende sikringsudvalg, som
består af repræsentanter for alle relevante operationelle funktioner og myndigheder i
en havn.
Der opstilles minimumskrav til sikringsvurderinger og -planer.
–
–
–
DA
4
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0005.png
–
–
–
Der kræves udpegning af kontaktpunkter i medlemsstaterne, som kan sørge for den
nødvendige kommunikation med andre medlemsstater og Kommissionen.
Der
indføres
inspektionsprocedurer
havnesikringsforanstaltningerne er iværksat.
til
overvågning
af,
om
Der indføres en procedure for ændring af bestemmelserne i direktivet.
R
ETLIGE OVERVEJELSER
Kommissionen foreslår, at direktivets retsgrundlag bliver artikel 80, stk. 2, i EF-traktaten,
uden at dette berører medlemsstaternes lovgivning vedrørende national sikkerhed og
eventuelle foranstaltninger, der måtte blive truffet på grundlag af afsnit VI i traktaten om Den
Europæiske Union.
S
ÆRLIGE OVERVEJELSER
Artikel 1:
Her præciseres direktivets formål.
Artikel 2:
I denne artikel fastsættes direktivets anvendelsesområde.
Artikel 3:
Denne artikel indeholder en definition af de centrale begreber, der anvendes i direktivet.
Artikel 4:
I
denne
artikel
pålægges
medlemsstaterne
pligt
til
at
koordinere
havnesikringsforanstaltningerne nøje med foranstaltninger, der træffes i medfør af
forordningen om sikring af skibe og havnefaciliteter.
Artikel 5:
Denne artikel pålægger medlemsstaterne at udpege en havnesikringsmyndighed. Denne
myndighed
bliver
ansvarlig
for
at
udpege
og
træffe
hensigtsmæssige
havnesikringsforanstaltninger.
Artikel 6:
Denne artikel pålægger medlemsstaterne at sørge for, at der udføres havnesikringsvurdering
af alle de havne, der er omfattet af dette direktiv. I sådanne vurderinger skal der tages hensyn
til de særlige kendetegn ved forskellige afsnit af den enkelte havn og til de
sikringsvurderinger af havnefaciliteter inden for havnens grænser, som er udført i medfør af
forordningen om maritim sikring. De nøjagtige krav til havnesikringsvurderinger findes i
bilag I.
Artikel 7:
DA
5
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0006.png
Denne artikel pålægger medlemsstaterne at sørge for, at der udarbejdes havnesikringsplaner
for alle de havne, der er omfattet af dette direktiv. I sådanne planer skal der tages hensyn til de
særlige kendetegn ved forskellige afsnit af den enkelte havn og til de sikringsplaner for
havnefaciliteter inden for havnens grænser, som er udarbejdet i medfør af forordningen om
maritim sikring. De nøjagtige krav til havnesikringsplaner findes i bilag II. Artiklen
omhandler også behovet for passende uddannelse og øvelser. I denne henseende henvises der
til bilag III, der indeholder grundlæggende uddannelseskrav.
Artikel 8:
Direktivet pålægger brug af tre forskellige sikringsniveauer. Medlemsstaterne skal indføre et
sådant system i deres havne samt fastsætte og give underretning om, hvilket sikringsniveau
der er gældende i de forskellige dele af deres havne, og eventuelle ændringer heri.
Meddelelser gives efter "need-to-know"-princippet.
Artikel 9:
Denne artikel indeholder krav om udpegning af en havnesikringsofficer for hver havn, der er
omfattet af direktivet; han skal have sådanne beføjelser og et sådant lokalkendskab, at han på
betryggende vis kan forestå og koordinere udarbejdelse, ajourføring og opfølgning af
havnesikringsvurderinger og havnesikringspla ner.
Artikel 10:
Eftersom der er behov for optimalt samarbejde mellem de operationelle funktioner og de
offentlige myndigheder i en havn, kræver denne artikel, at der nedsættes et rådgivende udvalg
for havnesikring, hvor disse interesser er repræsenteret.
Artikel 11:
Denne artikel indeholder krav om regelmæssig revision af havnesikringsvurderinger.
Artikel 12:
Artiklen
giver
medlemsstaterne
mulighed
for
at
udpege
havnesikringsorganisationer, forudsat at de opfylder betingelserne i bilag IV.
Artikel 13:
Denne artikel kræver etablering af et kontaktpunkt for havnesikring, som bliver
Kommissionens kontaktpunkt i forbindelse med gennemførelse af direktivet.
Artikel 14:
Artikel 14 pålægger medlemsstaterne at oprette et fyldestgørende system for regelmæssig
kontrol af havnesikringsplaner og deres gennemførelse. Der er også bestemmelser om
oprettelse af et inspektionssystem under Kommissionens tilsyn, hvor det kontrolleres, at
gennemførelsen af havnesikringen er effektiv.
anerkendte
DA
6
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0007.png
Artikel 15:
Det fastsættes, at der kan vedtages bestemmelser om harmoniserede procedurer for
anvendelse af detaljerne i bilagene. Sådanne ændringer foretages efter udvalgsproceduren i
artikel 14.
Artikel 16:
Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved
forordning (EF) nr. …/….
Udvalget
arbejder efter forskriftsproceduren (artikel 5 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni
1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der
tillægges Kommissionen
7
).
Artikel 17:
Disse artikler omhandler klassificerede sikringsrelaterede oplysninger, især vedrørende
inspektionsrapporter og medlemsstaternes besvarelser.
Artikel 18:
I denne artikel kræves det, at medlemsstaterne indfører sanktioner i tilfælde af overtrædelser
af bestemmelserne i dette direktiv.
Artikel 19:
Det pålægges medlemsstaterne at sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i
kraft for at overholde direktivet senest et år efter datoen for dets ikrafttræden.
Artikel 20:
Artiklen indeholder detaljer om direktivets ikrafttræden.
Artikel 21:
Artiklen omhandler direktivets adressater.
Bilag I :
Dette bilag indeholder de nærmere krav til udarbejdelse af en havnesikringsvurdering.
Bilag II:
Dette bilag indeholder de nærmere krav til udarbejdelse af en havnesikringsplan.
Bilag III:
Dette bilag indeholder de grundlæggende uddannelseskrav.
7
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
DA
7
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0008.png
Bilag IV:
Dette bilag indeholder de betingelser, som en anerkendt havnesikringsorganisation skal
opfylde.
DA
8
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0009.png
2004/0031 (COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om bedre havnesikring
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
8
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
9
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
10
,
efter proceduren i traktatens artikel 251
11
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Kriminelle handlinger og terrorisme hører til blandt de alvorligste trusler mod
idealerne om demokrati og frihed samt de frihedsværdier, der udgør selve essensen af
Den Europæiske Union.
Personer, infrastruktur og udstyr, herunder transportmidler, såvel i havne som i
relevante tilstødende områder, bør beskyttes mod kriminelle handlinger og deres
ødelæggende virkninger. En sådan beskyttelse vil være til fordel for både brugerne af
transport, økonomien og samfundet som helhed.
Den dag/måned/2003 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
forordning (EF) nr. …/… vedrørende maritim sikring. De foranstaltninger til maritim
sikring, som forordningen indfører, er kun en del af de foranstaltninger, der er
nødvendige for at opnå et forsvarligt sikringsniveau i hele søfartstransportkæden.
Forordningen omhandler kun sikringsforanstaltninger om bord på skibe og ved
grænsefladen mellem skib og havn.
Af hensyn til den bedst mulige beskyttelse af søfarts- og havnevirksomheder bør der
træffes foranstaltninger til sikring af havne. Foranstaltningerne bør ikke blot gælde for
grænsefladen mellem skib og havn, men for hele havnen, således at hele havneområdet
(2)
(3)
(4)
8
9
10
11
EUT C […], […], s. […].
EUT C […], […], s. […].
EUT C […], […], s. […].
EUT C […], […], s. […].
DA
9
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0010.png
beskyttes og det samtidig opnås, at de sikringsforanstaltninger, der træffes i medfør af
forordning (EF) nr. …/…, understøttes af bedre sikkerhed i tilstødende områder.
Foranstaltningerne bør indføres i alle havne, hvori der findes en eller flere
havnefaciliteter, der er omfattet af forordning (EF) nr. …/….
(5)
Uden at medlemsstaternes regler inden for national sikkerhed og foranstaltninger, som
måtte blive vedtaget med hjemmel i EU-traktatens afsnit VI, tilsidesættes, bør de
sikringsmål, som er beskrevet i betragtning 2, nås ved, at der vedtages passende
havnepolitiske foranstaltninger med fælles standarder for, hvordan der kan opnås et
tilstrækkeligt havnesikringsniveau i samtlige EU-havne.
Medlemsstaterne bør ved hjælp af detaljerede sikkerhedsvurderinger udpege nøjagtigt,
hvor grænserne går for de havneområder, der skal sikres, og hvilke forskellige
foranstaltninger der er nødvendige for at opnå den ønskede havnesikringsgrad.
Sådanne foranstaltninger må afhænge af det aktuelle sikringsniveau og afspejle den
relevante risikoprofil i de forskellige delområder af havnen.
Medlemsstaterne bør udarbejde havnesikringsplaner, som nøje udmønter
sikringsvurderingen af havnen. Effektivt fungerende sikringsforanstaltninger
forudsætter desuden, at der er en klar fordeling af opgaverne mellem de berørte parter,
og at foranstaltningerne regelmæssigt gennemgås ved øvelser. At opgavefordelingen
og øvelsesprocedurerne indgår i havnesikringsplanen, anses for at bidrage meget
væsentligt til, at både forebyggende og afhjælpende havnesikringsforanstaltninger
bliver effektive.
Ro-ro-skibe er særlig sårbare over for kriminelle handlinger, især hvis de både
medfører passagerer og last. Der bør på grundlag af risikovurderinger træffes de
fornødne foranstaltninger til sikring af, at person- og lastbiler, der skal befordres
med ro-ro-skib på indenlandske og internationale ruter, hverken rummer nogen
risiko for skibet eller d passagerer, besætning eller last. Foranstaltningerne
ets
bør træffes i havnen eller ved dens afgrænsning, inden køretøjerne kører om
bord på skibet, og foregå på en sådan måde, at ombordkørslen forløber så glat
som muligt.
Medlemsstaterne bør sørge for, at alle involverede parter er klar over
ansvarsfordelingen inden for havnesikring. Medlemsstaterne fører tilsyn med, at
sikringsreglerne overholdes, udpeger en myndighed, der er ansvarlig for alle havne,
godkender alle sikringsvurderinger og sikringsplaner for havnene, fastsætter og
informerer om sikringsniveauer, sørger for, at der gives fyldestgørende meddelelse om
foranstaltninger og at de gennemføres og koordineres korrekt, og sørger for mere
effektive sikringsforanstaltninger og større årvågenhed ved hjælp af et rådgivende
organ for havnene.
Medlemsstaterne bør godkende vurderinger og planer og føre tilsyn med, at de
gennemføres i deres havne. Om tilsynet med gennemførelsen er effektivt, bør
konstateres ved inspektion under Kommissionens opsyn.
Medlemsstaterne bør sørge for, at forbindelsen mellem Kommissionen og
medlemsstaterne forestås af et kontaktpunkt.
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
DA
10
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0011.png
(12)
(13)
I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som
anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse
af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges
Kommissionen
12
. Der bør indføres en procedure for ændring af dette direktiv med
henblik på dels at tage hensyn til udviklingen i de internationale instrumenter, dels, i
lyset af de indhøstede erfaringer, at tilpasse detaljer i bilagets enkelte bestemmelser
eller supplere dem, uden at direktivets anvendelsesområde udvides.
Målene for dette direktiv, som er at indføre og anvende hensigtsmæssige
foranstaltninger inden for søtransport- og havnepolitikken på velafbalanceret måde,
kan i ke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af
k
direktivets europæiske dimension bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet
kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf.
traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, er direktivet begrænset til de grundlæggende fælles bestemmelser, der er
nødvendige for at opfylde formålet om sikring af havne, og går ikke ud over det, der er
nødvendigt for at nå dette mål -
(14)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
1.
Formålet med dette direktiv er at indføre og iværksætte fællesskabsforanstaltninger
med henblik på at forbedre sikringen af havne mod truslen om overlagte kriminelle
handlinger.
Det skal endvidere opnås, at sikringsforanstaltninger, der træffes i medfør af
forordning (EF) nr. …/… , understøttes af bedre sikkerhed i tilstødende områder.
2.
Foranstaltningerne i stk. 1 består i følgende:
a)
b)
c)
fastsættelse af fælles grundlæggende regler for havnesikringsforanstaltninger
indførelse af en mekanisme for reglernes anvendelse
indførelse af hensigtsmæssige mekanismer til kontrol med overholdelse.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.
Dette direktiv omhandler sikringsforanstaltninger, som skal overholdes af eller
berører personer, infrastruktur og udstyr, herunder transportmidler, i havne og i
12
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
DA
11
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
tilstødende områder, hvis disse indvirker direkte eller indirekte på havnens
sikkerhed.
2.
Foranstaltningerne i dette direktiv anvendes på alle havne inden fo r en medlemsstats
område, hvori der findes en eller flere havnefaciliteter, der er omfattet af forordning
(EF) nr. …/….
Medlemsstaterne udpeger for hver havn de grænser, der skal anvendes i dette
direktiv, under behørig hensyntagen til oplysningerne fra sikringsvurderingen af
havnen.
Når grænserne for en havnefacilitet, som defineret i forordning (EF) nr. …/…, er
fastlagt af en medlemsstat på en sådan måde, at havnen, reelt er omfattet heraf, viger
bestemmelserne i dette direktiv for bestemmelserne i forordning (EF) nr. …/….
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1.
"havn" eller "søhavn": et land- og vandområde bestående af anlæg og udstyr, som
hovedsagelig tjener til modtagelse af skibe, lastning og losning af skibe, oplagring af
gods, modtagelse og udlevering af sådant gods samt passagerers ombordstigning og
landgang
"grænseflade mellem skib og havn": det samspil, der opstår, når et skib direkte og
umiddelbart inddrages i overførslen mellem skib og havn af personer eller gods eller
udførelsen af havnetjenesteydelser
"havnefacilitet": et sted, hvor grænsefladen mellem skib og havn forekommer; dette
omfatter områder som ankerpladser, ventepladser og ankomstfaciliteter fra søsiden
"kontaktpunkt for maritim sikring": det organ, som de enkelte medlemsstater udpeger
som kontaktpunkt for Kommissionen og andre medlemsstater og som ansvarlig for at
fremme, følge og informere om gennemførelsen af de foranstaltninger til maritim
sikring, der er fastsat i dette direktiv og forordning (EF) nr. …/….
"havnesikringsmyndighed":
den
myndighed,
sikkerhedsanliggender i en given havn.
der
er
ansvarlig
for
3.
4.
2.
3.
4.
5.
Artikel 4
Koordinering med foranstaltninger, der træffes i medfør af forordning (EF) nr. …/…
Medlemsstaterne sørger for, at havnesikringsforanstaltninger, der indføres i medfør af dette
direktiv, koordineres nøje med foranstaltninger, der træffes i medfør af forordning (EF) nr.
.../....
DA
12
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
Artikel 5
Havnesikringsmyndighed
1.
Medlemsstaterne udpeger en havnesikringsmyndighed for hvert af de havneområder,
der er omfattet af dette direktiv. En havnesikringsmyndighed kan være ansvarlig for
mere end én havn.
Havnesikringsmyndigheden er ansvarlig for at udpege og træffe hensigtsmæssige
havnesikringsforanstaltninger, ved hjælp af havnesikringsvurderinger og -planer.
Medlemsstaterne kan udpege en "kompetent maritim sikringsmyndighed", jf.
forordning (EF) nr. …/…, som havnesikringsmyndighed.
Artikel 6
Havnesikringsvurdering
1.
Medlemsstaterne sørger for, at der udføres havnesikringsvurdering af de havne, der
er omfattet af dette direktiv. I sådanne vurderinger tages der behørigt hensyn til de
særlige kendetegn ved forskellige afsnit af den enkelte havn og til de vurderinger af
havnefaciliteter inden for havnens grænser, som er udført i medfør af forordning (EF)
nr. …/…. Havnesikringsvurderinger skal godkendes af medlemsstaten.
Havnesikringsvurderinger udføres i henhold til kravene i bilag I.
Havnesikringsvurderinger kan udføres af en anerkendt havnesikringsorganisation, jf.
artikel 12.
Artikel 7
Havnesikringsplan
1.
Medlemsstaterne sørger for, at havnesikringsvurderingerne fører til, at der udarbejdes
havnesikringsplaner, som vedligeholdes og ajourføres. I havnesikringsplanen skal de
særlige kendetegn ved de forskellige afsnit af havnen være behandlet fyldestgørende,
og også sikringsplanerne for havnefaciliteter inden for deres område, som er
udarbejdet i medfør af forordning (EF) nr. …/…, skal være indarbejdet i
havnesikringsplanen. Havnesikringsplaner skal godkendes af medlemsstaten. De må
først iværksættes, når de er godkendt.
I havnesikringsplaner skal der for hvert af de i artikel 8 omhandlede sikringsniveauer
være anført:
a)
b)
c)
3.
hvilke procedurer der skal følges
hvilke foranstaltninger der skal gennemføres
hvilke handlinger der er nødvendige.
2
3.
2.
3.
2.
Havnesikringsplaner opstilles i henhold til kravene i bilag II.
DA
13
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0014.png
4.
5.
6.
7.
Havnesikringsplaner kan udarbejdes af en anerkendt havnesikringsorganisation, jf.
artikel 12.
Medlemsstaterne sørger for, at gennemførelsen af havnesikringsplaner koordineres
med andre kontrolaktiviteter i havnen.
Medlemsstaterne sørger for, at der gennemføres passende uddannelse og øvelser,
under hensyntagen til de grundlæggende uddannelseskrav i bilag III.
Havnesikringsplanerne skal især sikre, at den fornødne sikringskontrol af
person- og lastbiler, der skal til at køre om bord på skibe, der også medfører
passagerer, udføres af de kompetente nationale myndigheder på grundlag af
risikovurderinger.
Dette særlige krav finder anvendelse på indenlandske og internationale ruter; i
sidstnævnte tilfælde samarbejder de pågældende medlemsstater om
risikovurderingen.
Artikel 8
Sikringsniveauer
1.
2.
Medlemsstaterne indfører et system med sikringsniveauer for havne.
Der skal være følgende 3 sikringsniveauer, jf. forordning (EF) nr. …/…:
–
–
Sikringsniveau 1 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimale beskyttelses-
/sikringsforanstaltninger skal opretholdes til enhver tid
Sikringsniveau 2 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, supplerende
beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en periode på grund af
forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse
Sikringsniveau 3 er det niveau, hvor yderligere, specifikke beskyttelses-
/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en begrænset periode, hvis en
sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende, selvom det måske
ikke er muligt at udpege det specifikke mål.
–
3.
Medlemsstaterne fastlægger det gældende sikkerhedsniveau. På hvert sikringsniveau
kan en medlemsstat på grundlag af havnesikringsvurderingen bestemme, at der
anvendes andre sikringsforanstaltninger i andre dele af havnen.
Medlemsstaterne giver underretning om, hvilket sikringsniveau der er gældende i den
enkelte havn, og om eventuelle ændringer heri. Sikringsniveauerne bekendtgøres
efter "need-to-know"-princippet ifølge havnesikringsplanen.
Artikel 9
Havnesikringsofficer
4.
1.
Der udpeges en sikringsofficer for hver enkelt havn. Hver havn har sin egen
havnesikringsofficer. Små nabohavne kan have fælles sikringsofficer.
DA
14
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
2.
Havnesikringsofficeren fungerer som kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende
havnesikringen og skal have sådanne beføjelser og et sådant lokalkendskab, at han på
betryggende vis kan forestå og koordinere udarbejdelse, ajourføring og opfølgning af
havnesikringsvurderinger og havnesikringsplaner.
Hvis havnesikringsofficeren og havnefacilitetens sikringsofficer, jf. forordning (EF)
nr. …/…, ikke er den samme person, skal der sørges for nært samarbejde mellem
dem.
Artikel 10
Udvalg for havnesikring
3.
1.
Medlemsstaterne sørger for, at der nedsættes udvalg for havnesikring, som kan give
praktisk vejledning for de havne, der er omfattet af dette direktiv, medmindre havnen
har sådanne særlige kendetegn, at et sådant udvalg er overflødigt.
Hvem der er medlem af udvalget for havnesikring, kan variere fra havn til havn, men
både de operationelle funktioner og de offentlige myndigheder bør altid være
repræsenteret. Udvalget fungerer efter "need-to-know"-princippet.
Artikel 11
Revision
2.
1.
Medlemsstaterne sørger for, at havnenes sikringsvurderinger og sikringsplaner
revideres, hver gang der forekommer sikringsrelevante ændringer. De revideres
mindst hvert femte år. Når havnenes sikringsvurderinger og sikringsplaner er
revideret, skal de godkendes af medlemsstaten. Reviderede planer må først
iværksættes, når de er godkendt.
Revisioner af havnesikringsvurderinger og -planer kan udarbejdes af en anerkendt
havnesikringsorganisation, jf. artikel 12.
Artikel 12
Anerkendt havnesikringsorganisation
2.
Medlemsstaterne kan udpege en anerkendt havnesikringsorganisation til at udføre visse
opgaver, hvor det er anført i dette direktiv. Anerkendte havnesikringsorganisationer skal
opfylde betingelserne i bilag IV.
Artikel 13
Kontaktpunkt for havnesikring
Medlemsstaterne udpeger det kontaktpunkt, der er udpeget i forordning (EF) nr. …/…, til at
varetage havnesikringsspørgsmål.
Kontaktpunktet for havnesikring sender Kommissionen en liste over de havne, der er omfattet
af dette direktiv.
DA
15
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
Kontaktpunktet for havnesikring opstiller en liste med havnesikringsmyndighedernes
kontaktadresser og havnesikringsofficererne og holder den ajour. Listen sendes til
Kommissionen og holdes ajour med ændringer.
Artikel 14
Gennemførelse og efterlevelseskontrol
1.
2.
Medlemsstaterne opretter et system, hvormed der kan føres det fornødne
regelmæssige tilsyn med havnesikringsplaner og deres gennemførelse.
Seks måneder efter datoen i artikel 19 indleder Kommissionen i samarbejde med de i
artikel 13 omtalte kontaktpunkter inspektioner, herunder inspektioner af en passende
stikprøve af havne, til kontrol af, at medlemsstaterne har gennemført direktivet. Ved
disse inspektioner tages der hensyn til de oplysninger, der er afgivet af
kontaktpunkterne, navnlig kontrolrapporter. Nærmere bestemmelser om disse
inspektioner fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 16, stk. 2.
De tjenestemænd, som Kommissionen pålægger at foretage inspektioner i henhold til
stk. 2, fremlægger, før de udfører opgaven, en skriftlig tilladelse fra Kommissionens
tjenestegrene, hvori inspektionens art, formål og forventede startdato angives.
Kommissionen giver i god tid de medlemsstater, der berøres af inspektionen,
meddelelse om denne.
Den pågældende medlemsstat underkaster sig inspektionerne og sørger for, at de
berørte organisationer og personer også underkaster sig inspektionerne.
4.
Kommissionen fremsender inspektionsrapporterne til den pågældende medlemsstat,
som senest tre måneder efter modtagelsen gør detaljeret rede for, hvilke
foranstaltninger den har truffet for at rette op på eventuelle mangler. Rapporten og
svarene sendes til det i artikel 16 nævnte udvalg.
Artikel 15
Ændringer
Efter fremgangsmåden i artikel 16, stk. 2, kan der foretages ændringer af bestemmelserne i
bilag I-IV, som ikke udvider direktivets anvendelsesområde.
Artikel 16
Udvalgsprocedure
1.
Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved forordning (EF) nr. …/…, der
består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens
repræsentant som formand.
3.
DA
16
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0017.png
2.
Når der henvises til dette stykke, anvendes den i artikel 5 og artikel 7 i afgørelse
1999/468/EF
13
omhandlede rådgivningsprocedure under hensyntagen til samme
afgørelses artikel 8.
Det tidsrum, der nævnes i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til én
måned.
Artikel 17
Klassificerede oplysninger og formidling af oplysninger
1.
Ved anvendelsen af dette direktiv sikrer Kommissionen ved passende
foranstaltninger i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2001/844/EF,
EKSF, Euratom
14
, at klassificerede oplysninger, som den har adgang til, eller som
meddeles den af medlemsstaterne, beskyttes.
Medlemsstaterne træffer tilsvarende foranstaltninger i overensstemmelse med
relevant national lovgivning.
2.
For enhver medarbejder, der udfører sikringsinspektioner eller behandler
klassificerede oplysninger i forbindelse med dette direktiv, skal der godkendes et
passende sikkerhedsniveau på grundlag af en evaluering, der foretages af den
medlemsstat, som den pågældende medarbejder er statsborger i.
Uanset retten til aktindsigt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1049/2001
15
er de i artikel 14, stk. 4, omhandlede inspektionsrapporter og
svar fra medlemsstaterne hemmelige og offentliggøres ikke. De stilles kun til
rådighed for de relevante myndigheder, der kun videreformidler dem til de berørte
parter efter "need-to-know"-princippet i overensstemmelse med de nationale regler
om formidling af følsomme oplysninger.
Medlemsstaterne skal så vidt muligt og i overensstemmelse med national ret
behandle oplysninger fra inspektionsrapporter og medlemsstaternes svar som
fortrolige oplysninger, når disse vedrører andre medlemsstater.
Medmindre det er klart, om inspektionsrapporterne og svarene skal eller ikke skal
offentliggøres, hører medlemsstaterne eller Kommissionen den berørte medlemsstat.
Artikel 18
Sanktioner
3.
4.
5.
Medlemsstaterne sørger for, at der for overtrædelse af de nationale bestemmelser til
gennemførelse af dette direktiv indføres sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til
overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
13
14
15
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23
EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.
EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
DA
17
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
Artikel 19
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at overholde dette direktiv senest den […] [et år efter datoen for dets
ikrafttræden]. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom.
Når medlemsstaterne vedtager disse love og bestemmelser, skal de ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv eller de skal ved offentliggørelsen ledsages
af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 20
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 21
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
18
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0019.png
BILAG I
Havnesikringsvurdering
Havnesikringsvurderingen danner grundlag for arbejdet med havnesikringsplanen og dens
senere iværksættelse. Havnesikringsvurderingen skal mindst berøre følgende:
–
–
identificering og evaluering af vigtig ejendom og infrastruktur, som det er vigtigt at
beskytte
identificering af mulige trusler mod ejendom og infrastruktur og sandsynligheden
for, at de bliver en realitet, med det formål at fastsætte og prioritere
sikringsforanstaltninger
identifikation, udvælgelse og prioritering af modforholdsregler og ændringer i
procedurer og deres effektivitet i forhold til at nedbringe sårbarheden samt
udpegelse af svagheder, herunder menneskelige faktorer i infrastruktur, politik og
procedurer.
–
–
Med dette for øje skal vurderingen mindst rumme følgende aspekter:
–
udpege alle områder, der er relevante for sikring af havnen, herunder havnens
grænser. Dette gæ lder også for havnefaciliteter, der allerede er omfattet af forordning
(EF) nr. …/…, idet der tages udgangspunkt i disses risikovurdering
udpege sikringsspørgsmål, der affødes af grænsefladen mellem havnefacilitet og
andre havnesikringsforanstaltninger
udpege risikogrupper blandt havnens personale
hvis det er hensigtsmæssigt, underinddele havnen efter sandsynligheden for, at den
bliver mål for overlagte kriminelle handlinger. Områder skal ikke blot vurderes ud
fra deres egen profil som potentielt mål, men også efter muligheden for, at de bliver
benyttet som adgangsvej til et tilstødende område, som er det egentlige mål
udpege variationer i risikoen, f.eks. sæsonbestemte
udpege de enkelte delområders specifikke kendetegn, f.eks. placering,
adgangsforhold, elforsyning, kommunikationssystem, ejerforhold, brugere samt
andre sikringsrelevante forhold
udpege potentielle trusselsscenarier for hvert enkelt delområde. Delområder,
infrastruktur, fragt, bagage, personer og transportudstyr inden for området kan være
et direkte mål for en påvist trussel eller indgå som en del af et større område i
trusselsscenariet
udpege de specifikke følger af et trusselsscenarie. Følgerne kan berøre et eller flere
delområder. Både direkte og indirekte følger bør beskrives. Der bør især fokuseres på
risikoen for personskader
beskrive muligheden for, at kriminelle handlinger har cluster- virkninger
–
–
–
–
–
–
–
–
DA
19
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
–
–
–
–
udpege sårbare elementer i hvert delområde
udpege alle organisatoriske aspekter af havnens samlede sikring, herunder de
sikringsrelaterede myndigheders opdeling samt gældende regler og procedurer
udpege sårbare elementer i havnens samlede sikring, som har relation til
organisatoriske, retlige og proceduremæssige aspekter
udpege foranstaltninger, procedurer og handlinger, der tager sigte på at reducere
kritiske sårbare elementer. Der bør især fokuseres på behovet og mulighederne for
adgangskontrol eller -begrænsning til hele havnen eller bestemte dele af den,
herunder identifikation af passagerer, ansatte i havnen og andre arbejdstagere,
besøgende og besætningsmedlemmer, krav til overvågning af områder eller
aktiviteter samt kontrol af gods og bagage. Foranstaltninger, procedurer og
handlinger bør afstemmes efter risikoopfattelsen, som kan variere fra område til
område
fastlægge en organisationsstruktur, der understøtter en bedre havnesikring
beskrive, hvordan foranstaltninger, procedurer og handlinger bør skærpes, hvis
sikringsniveauet skal øges
udarbejde specifikationer for, hvordan velkendte sikringsproblemer behandles,
herunder mistænkeligt gods, bagage, bunkers, forsyninger eller personer, ukendte
pakker og kendte farer (f.eks. en bombe). Sådanne specifikationer bør omfatte
kriterier for, hvornår neutraliseringen helst skal ske på stedet, og hvornår den
foretrækkes udført senere på et sikret område
udpege foranstaltninger, procedurer og handlinger, der tager sigte på at begrænse og
afbøde følgevirkninger
præcisere, hvilken opgavefordeling der fører til hensigtsmæssig og korrekt
iværksættelse af foranstaltninger, procedurer og handlinger
være opmærksom på eventuel sammenhæng med andre sikringsplaner (f.eks.
havnefaciliteternes sikringsplaner) og andre bestående sikringsforanstaltninger. Man
bør ligeledes være opmærksom på sammenhæng med andre beredskabsplaner (f.eks.
for olieforurening, katastrofesituationer og nukleare ulykker)
præcisere, hvilke kommunikationsbehov der skal være opfyldt for, at foranstaltninger
og procedurer kan iværksættes
gøre opmærksom på, hvilke foranstaltninger der kan beskytte sikringsfølsomme
oplysninger mod at blive almindeligt kendt. Præcisere "need-to-know"-behovene hos
alle involverede og hos offentligheden, hvis det er relevant.
–
–
–
–
–
–
–
–
DA
20
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0021.png
BILAG II
Havnesikringsplan
Havnesikringsplanen
indeholder
havnens
sikringsordninger.
Den
baseres
på
havnesikringsvurderingen. Den indeholder en klar detaljeret beskrivelse af foranstaltninger.
Den rummer en kontrolmekanisme, der i det nødvendige omfang giver mulighed for
korrigerende forholdsregler.
Havnesikringsplanen baseres på følgende generelle aspekter:
–
Udpegning af alle områder af relevans for havnens sikring. Afhængigt af
havnesikringsvurderingen kan foranstaltninger, procedurer og handlinger variere fra
delområde til delområde. Faktisk kan nogle delområder kræve strengere forebyggelse
end andre. Der bør lægges særlig vægt på grænsefladerne mellem delområder som
beskrevet i havnesikringsvurderingen.
Koordinering af sikringsforanstaltningerne i områder, der er sikringsmæssigt
forskellige.
Mulighed for, at foranstaltninger om nødvendigt kan variere for forskellige dele af
havnen, ved forskellige sikringsniveauer og som følge af specifikke
efterretningsoplysninger.
–
–
Med udgangspunkt i disse generelle aspekter skal der i havnesikringsplanen være tildelt
arbejdsopgaver og fastlagt arbejdsplaner inden for følgende områder:
–
Adgangskrav. I nogle områder finder kravene først anvendelse, når sikringsniveauet
kommer over en vis tærskel. Alle krav og tærskler skal være nøje specificeret i
havnesikringsplanen.
Krav til kontrol af legitimation, bagage og gods. Kravene gælder ikke nødvendigvis
for alle delområder og heller ikke altid i fuldt omfang. Personer, der bevæger sig ind
i eller opholder sig i et delområde, kan blive kontrolleret. Havnesikringsplanen skal
svare til havnesikringsvurderingen, der er det værktøj, hvormed sikringskravene til
de enkelte delo mråder er fastsat for hvert sikringsniveau. Hvis der indføres særlige
ID-kort med henblik på sikring af havnen, bør der foreligge klare procedurer for
udstedelse, anvendelse/kontrol og aflevering af sådanne kort. I procedurerne bør der
være mulighed for særlige foranstaltninger for nogle af havnens brugergrupper,
således at de mærker mindst muligt til de negative virkninger af adgangskontrollen.
Blandt brugerkategorierne bør der mindst være søfarende, myndighedsansatte,
personer, der arbejder fast i havnen, personer, der regelmæssigt arbejder i eller
besøger havnen, faste beboere i havnen og personer, der lejlighedsvis arbejder i eller
besøger havnen.
Samarbejde med de myndigheder, der forestår kontrol af gods, bagage og passagerer.
Hvor det er nødvendigt, er det planen at etablere forbindelse til disse myndigheders
informations- og godkendelsessystemer, herunder eventuelle "pre-arrival clearance"-
systemer.
–
–
DA
21
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
–
Procedurer og foranstaltninger for behandling af mistænkeligt gods, bagage, bunkers,
forsyninger eller personer, herunder udpegning af et sikret område, og ved andre
sikringsmæssige problemer og brud på havnesikringen.
Krav til overvågning af delområder eller aktiviteter i delområder. Både behovet
herfor og de mulige tekniske løsninger kan udledes af havnesikringsvurderingen.
Skiltning. Områder med særlige krav (adgangs- og/eller kontrolkrav) bør være
tydeligt skiltet. I kontrol- og adgangskrav skal der være taget behørigt hensyn til al
relevant gældende lovgivning og praksis. Hvis aktiviteter er under overvågning, bør
det angives tydeligt, hvis den nationale lovgivning kræver det.
Kommunikation og sikringsgodkendelse. Alle relevante sikringsoplysninger skal
videregives korrekt i overensstemmelse med sikringsgodkendelsesstandarderne i
planen. Da nogle oplysninger kan være følsomme, følges "need-to-know"-princippet
ved videregivelsen, men der skal om nødvendigt også være procedurer for
videregivelse af meddelelser til offentligheden. Sikringsgodkendelsesstandarderne
indgår i planen og har til formål at beskytte sikringsfølsomme oplysninger mod
uautoriseret udbredelse.
Rapportering af sikringsrelaterede hændelser. Med henblik på hurtig reaktion bør der
i havnesikringsplanen være klare krav til rapportering af alle sikringsrelaterede
hændelser
til
havnens
sikringsofficer
og/eller
den
kompetente
havnesikringsmyndighed.
Integration med andre forebyggende planer eller aktiviteter. Planen bør eksplicit
omhandle integrationen med andre igangværende forebyggelses- og
kontrolaktiviteter i havnen.
Integration med andre beredskabsplaner og/eller indarbejdelse af specifikke
beredskabsforanstaltninger, -procedurer og -handlinger. I planen bør der være en
nærmere beskrivelse af interaktion og koordination med andre beredskabs- og
katastrofeplaner. Eventuelle konflikter og mangler bør afhjælpes.
Krav til uddannelse og øvelser.
Havnesikringsorganisationens operationelle del og dens arbejdsprocedurer. I
havnesikringsplanen skal havnesikringsorganisationen, fordelingen af dens
arbejdsopgaver og dens arbejdsprocedurer være nærmere beskrevet. Også
koordineringen med havnefaciliteternes og skibenes sikringsofficerer skal være
beskrevet, hvis det er relevant. Hvis der findes et udvalg for havnesikring, opregnes
dets arbejdsopgaver.
Procedurer for ændring og ajourføring af havnesikringsplanen.
–
–
–
–
–
–
–
–
–
DA
22
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0023.png
BILAG III
Grundlæggende uddannelseskrav
Forskellige typer øvelser, der kan omfatte deltagelse af havnefacilitetens sikringsofficer, i
samarbejde med medlemsstaternes relevante myndigheder, rederiets sikringsofficer eller
skibets sikringsofficer, hvis sådanne findes, skal gennemføres mindst en gang hvert
kalenderår, idet der ikke bør gå mere end 18 måneder mellem øvelserne. Ved fremsættelse af
anmodninger om, at rederiets sikringsofficerer eller skibets sikringsofficerer deltager i fælles
øvelser, skal man holde sig for øje, hvilke sikkerhedsmæssige og arbejdsmæssige følger dette
vil have for skibet. Øvelserne skal teste kommunikation, koordinering,
ressourcetilgængelighed og reaktioner. Øvelserne kan gennemføres:
(1)
(2)
(3)
i fuld skala eller live
som skrivebordssimulering eller seminarer, eller
kombineret med andre øvelser, der afholdes, såsom nødberedskab eller andre øvelser,
der gennemføres af havnestatens myndigheder.
DA
23
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0024.png
BILAG IV
Betingelser, som en anerkendt havnesikringsorganisation skal opfylde
En anerkendt havnesikringsorganisation skal kunne godtgøre:
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
ekspertise inden for relevante aspekter af havnesikring
passende kendskab til havneoperationer, herunder kendskab til havnekonstruktion og
-bygning
passende kendskab til andre sikringsrelevante operationer, der kan indvirke på
havnesikringen
evne til at vurdere de sandsynlige havnesikringsrisici
evne til at opretholde og forbedre dens personales ekspertise inden for havnesikring
evne til at overvåge dens personales fortsatte pålidelighed
evne til at opretholde passende forholdsregler for at undgå uautoriseret udbredelse af
eller adgang til sikkerhedsfølsomt materiale
kendskab til relevante nationale og internationale lovgivnings- og sikkerhedskrav
kendskab til aktuelle sikringstrusler og - mønstre
kendskab til genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger
kendskab til ikke-diskriminerende genkendelse af de særlige kendetegn ved og
adfærdsmønstre hos personer, der muligvis truer sikkerheden
kendskab til teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger
kendskab til sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer
og deres operationelle begrænsninger.
En anerkendt havnesikringsorganisation, som har udført en havnesikringsvurdering eller en
revision af en sådan vurdering for en havn, kan ikke udarbejde eller revidere
havnesikringsplanen for den samme havn.
DA
24
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0025.png
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
Politikområde(r): Politikken for indlands -, luft- og søtransport
Aktivitet(er): Indførelse af foranstaltninger om havnesikring og kontrol af disse
F
ORANSTALTNINGENS NAVN
: E
UROPA
-P
ARLAMENTETS OG
R
ÅDETS DIREKTIV OM BEDRE
HAVNESIKRING
1.
BUDGETPOST (
NUMMER OG BETEGNELSE
)
06 02 03 02
07 01
Transportsikkerhed
06 01 04 13 Transportsikkerhed — Udgifter til den administrative forvaltning
06 02 11 03 Udvalg
2.
2.1
2.2
SAMLEDE TAL
Samlet budget for foranstaltningen (del B): Se punkt 6.1
Gennemførelsesperiode:
Uspecificeret, begyndende i 2006
2.3
(a)
Samlet flerårigt skøn over udgifterne:
Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. pkt.
6.1.1)
mio. EUR (3 decimaler)
2009
og flg.
I alt
år
0.126
0,520
0.670
0,520
0.670
År
2004
Forpligtelser
0
2005
0
2006
0.142
2007
0.126
2008
0,126
0.276
0,126
0.276
Betalinger
0
0
0.142
0.126
0.126
b)
Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. pkt. 6.1.2)
Forpligtelser
Betalinger
0
0
0
0
0
0
0
0
0,150
0,150
0
0
0,150
0,150
DA
25
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0026.png
a+b i alt
Forpligtelser
Betalinger
(c)
0
0
0
0
0,142
0,142
0,126
0,126
0,276
0,276
0,126
0,126
0,670
0,670
Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger (jf. punkt 7.2 og 7.3)
Forpligtelser/betalin
ger
0
0
1,028
0,991
0,991
0,991
4,001
a+b+c i alt
Forpligtelser
Betalinger
2.4
0
0
0
0
1,170
1,170
1,117
1,117
1,267
1,267
1,117
1,117
4,671
4,671
Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag
Ny foranstaltning
[X] Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering
[...] Forslaget kræver omp rogrammering af de relevante poster i de finansielle
overslag
[...] herunder eventuelt anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale.
2.5
Virkninger for budgettets indtægtsside
16
[X] Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)
3.
BUDGETSPECIFIKATIONER
Nye
EFTA-
deltagelse
Kandidat-
landenes
deltagelse
NEJ
Udgifts-
område i de
finansielle
overslag
Nr. 3
Udgifternes art
IOU
4.
IOB
NEJ
NEJ
RETSGRUNDLAG
EF-traktatens artikel 80, stk. 2
16
Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.
DA
26
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0027.png
5.
5.1
5.1.1
BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE
Behov for EU-foranstaltninger
17
Målsætninger
Efter begivenhederne den 11. september 2001 har EU støttet det globale samfund i at bekæmpe
terrortrusler med alle nødvendige midler. Derfor har EU udarbejdet lovgivning om
luftfartssikkerhed og nu vendt sig mod problemet med, at international søtransport er åben for
terrorisme. OECD har for nylig offentliggjort et dokument
18
, hvori der gøres rede for
terrortruslen mod søtransport, herunder havne.
På IMO-diplomatkonferencen den 12. december 2002 vedtog man ændringer til Solas-
konventionen og den dertil knyttede ISPS-kodeks med en sikringsordning for international søfart
og skib/havn- grænsefladen.
Resultaterne af IMO-diplomatkonferencen er ved at blive indarbejdet i EU-retten i form af en
forordning, så man er sikker på ensartet gennemførelse. Dele af de ikke-obligatoriske elementer i
ISPS-kodeksen bliver obligatoriske, og IMO-teksten bliver ved finpudsning tilpasset til de
særlige forhold i EU.
IMO-reglerne er imidlertid begrænset til kun at gælde for international søfart og skib/havn-
grænsefladen. Selv om reglerne i sig selv er banebrydende, efterlader det mindre
anvendelsesområde et uønsket hul i sikringen, eftersom områderne uden for skib/havn-
grænsefladen ikke er omfattet. Det er den uundgåelige følge af den måde, disse nye
sikringsregler er blevet til på: de er udformet som ændringer til en eksisterende international
konvention. Man blev også klar over, at der var brug for et betydeligt ekstraarbejde til at
behandle spørgsmålet om havnesikring ud over skib/havn-grænsefladen. En fælles IMO/ILO-
arbejdsgruppe arbejder på detaljerede retningslinjer for havnesikring, men det kan tage nogen tid
at blive færdig. Det midlertidige hul bliver også afhjulpet på anden måde. Det sker ved, at alle
nye IMO-regler anvendes på hele havnen (USA's metode), eller ved vedtagelse af supplerende
sikringsforanstaltninger med direkte eller indirekte virkninger for havne (nationale
havnesikringsforanstaltninger i EU-medlemsstaterne og amerikanske regler såsom Container
Security Initia tive-CSI, Container Trade Partnership-CTPAT, 24 hour advance notification rule,
etc.).
På baggrund af ovenstående anses et EU-direktiv om havnesikring for påkrævet; det skal
–
–
–
–
opstille ensartede rammer for medlemsstaternes forbedring af sikringen i havne
fastsætte en samlet tilgang til integration af centrale maritime og ikke- maritime
havneområder i en overordnet havnesikringsramme
støtte medlemsstaternes bestræbelser på at sikre havnene, såvel i forhold til
søtransporten som befolkningen på land, og også i forhold til hav- og landmiljøet
sikre lige betingelser i hele Den Europæiske Union med hensyn til adgang og kontrol af
markeder og aktiviteter vedrørende havnesektoren.
17
18
Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.
OECD, Directorate for Science, Technology and Industry, Maritime Transport Committee, Security in
Maritime Transport: Risk Factors and Economic Impact, July 2003.
DA
27
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0028.png
5.1.2
Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen
Mellem februar og december 2002 deltog medlemsstaterne og Kommissionen i tre tekniske
møder og en diplomatkonference inden for IMO, hvor man foretog en hastebehandling af
spørgsmålet om sikring af den internationale søtransport. Fællesskabet er af den opfattelse, at det
bør prioriteres højt.
I denne indledende periode er det blevet klart, at sikring hverken begynder eller slutter omkring
skibet (skib/havn-grænsefladen). For at blive optimal må sikring af transporten omfatte hele
forsyningskæden lige fra sælger til køber. Det er gentagne gange fremhævet, at havnesikring er
et kritisk led for den samlede sikring af transporten i denne forsyningskæde (Kommissionens
meddelelse om bedre sikring af søtransporten, WCO, US Maritime Security Bill, CTPAT).
Blandt udtalelserne kan fø lgende fremhæves:
–
Uden sikring i havneområdet ved skib/havn-grænsefladen, anses der at være stor risiko
for "kontaminering" af den sikrede havnefacilitet. Man kan derfor fremføre, at sparede
omkostninger til grundlæggende forebyggende havnesikringsforanstaltninger er langt
mindre end omkostningerne ved at indføre bekostelig ekstra sikringskontrol ved
skib/havn- grænsefladen.
Branchen has ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at den i juli 2004 har investeret
betydelige beløb i indførelse af sikringsforanstaltninger for skibe og havnefaciliteter.
Der er således et ønske om at lukke åbenbare huller i sikringen (f.eks. utilstrækkelige
eller ikke-eksisterende havnesikringsforanstaltninger), som kunne gøre disse
investeringer mindre effektive. Da faciliteter og landanlæg ligger mellem hinanden i
havnene, kan huller i den generelle havnesikring faktisk skabe problemer for sikringen
af skib/havn-grænsefladen.
–
I andre dele af verden anses tilfredsstillende havnesikring allerede for at være en nødvendighed
for sikring af skibsfarten. Havnesikring på et tilfredsstillende niveau og opfyldelse af ISPS-
kodeksen kan vise sig at blive forudsætninger for uhindret handel via disse havne.
Uanset det negative signal, som EU ville give, hvis der ikke blev gjort noget ved dens egne
havnes sikring ud over skib/havn-grænsefladen, kan omkostningerne ved intet at have foretaget
sig blive skyhøje i tilfælde af et vellykket terrorangreb. For det første er sikring af menneskeliv
et mål i sig selv. For det andet indvirker terrortruslen og den deraf følgende frygt direkte på den
globale økonomis effektivitet. For det tredje er det sandsynligt, at mange havne, hvis et vellykket
angreb fandt sted, ville blive lukket midlertidigt, således at de kunne revurdere deres
sikringsniveau og den faktiske trussel. En havn, som blev udsat for angreb, ville naturligvis lide
enorm skade, både på materiel og på sit image.
De økonomiske omkostninger i snæver forstand kan illustreres med et par eksempler fra
OECD
19
:
En arbejdskonflikt i nogle havne på USA's vestkyst førte til en 10 dage lang lockout. Ved et
forsigtigt skøn blev omkostningerne derved beregnet til 467 mio. USD. Speditørerne gav udtryk
for, at de ville have lagt hele deres logistikkæde om, med deraf følgende kolossale omkostninger,
hvis konflikten havde varet ved.
19
OECD, op.cit.
DA
28
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0029.png
–
I USA er lagrene faldet fra gennemsnitligt 1,57 måneders forbrug i begyndelsen af
1990'erne til 1,36 måneder i 2001. I 2002 var gennemsnittet steget til 1,43 måneder.
Denne udvikling, der skyldes usikkerhed og frygt omkring forsyningssikkerheden, har
sat udviklingen et halvt årti tilbage og repræsenterer for USA en ekstra
kapitalomkostning på 50-80 mia. USD
20
.
En fuldskalasimulering af, at containerbomber kommer ind i USA og delvis opsnappes i
havn, delvis slipper ind i logistikkæden, gav et omkostningsskøn på i alt 58 mia. USD
21
.
Det ville desuden tage op til 92 dage, inden alt ophobet arbejde var udført. I dette skøn
er kun medtaget omkostninger i USA; der er set bort fra omkostninger alle andre steder.
–
En ensartet ramme for havnesikring i alle EU-havne vil reducere sikringsrelateret konkurrence
mellem havnene inden for EU's grænser. Hvad tredjelande angår, vil der ikke længere være
noget incitament til at sammenligne EU's havne sikringsmæssigt. Derfor vil et direktiv om
havnesikring mindske eller fjerne uønsket konkurrenceforvridning.
Endelig bør det nævnes, at der må forventes flere arbejdspladser, størsteparten af dem i
forbindelse med implementering af ISPS-kodeksen. Der kan dog tænkes også at opstå nye
beskæftigelsesmuligheder inden for havnesikring.
5.1.3
Dispositioner, der er truffet på grundlag af resultatopfølgningen
Ingen/Finder ikke anvendelse.
5.2
Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtte
Direktivet kræver, at medlemsstaterne udpeger grænserne for de havne, der er omfattet af
direktivet. Medlemsstaterne skal skitsere en sikringspolitik for disse områder og sørge for, at der
udarbejdes sikringsvurderinger og -planer, og at de ajourføres. Indførelse og iværksættelse af
sikringspolitikken i de enkelte havne skal overvåges af en central national myndighed. Med
henblik på et fælles gennemførelsesniveau er der i bilaget en række prioriterede spørgsmål
vedrørende havnesikringsvurderingen og -planen.
Sammenhængen i de samlede foranstaltninger skal garantere deres troværdighed på unionsplan,
og Kommissionen skal foretage en række inspektioner for at efterprøve gennemførelsen af de
nationale planer, der vedtages inden for rammerne af dette direktiv.
5.3
Gennemførelsesmetoder
Direkte forvaltning af Kommissionen med internt og eksternt personale.
Da kontrollen med overholdelse først påbegyndes 18 måneder efter kontrollen med overholdelse
af forordningen om maritim sikring, og da der er en uløselig forbindelse mellem kontrol med
maritim sikring og havnesikring, foreslås det, at kontrollanternes ekspertise benyttes til kontrol i
medfør af dette direktiv.
Imidlertid bliver der behov for endnu 8 havnesikringsinspektører, hvis den nødvendige
specifikke havnesikringsekspertise skal indgå i kontrolprocessen (jf. punkt 7.1).
20
21
The Friction Economy, in: Fortune, February 2003; Bowserbox, D and Closs, D., Supply Chain
Sustainability and Cost in the New War Economy, in: Traffic World, April 2002.
Conference Board, Booz Allen Hamilton, October 2002.
DA
29
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0030.png
6.
6.1
FINANSIELLE VIRKNINGER
Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)
Udgifterne til foranstaltningen beregnes ved at addere de individuelle udgifter på årsbasis
begyndende med 2006, hvor den foreslåede fællesskabsforanstaltning ventes at være blevet fuldt
operationel.
6.1.1 Finansieringsstøtte
Direktivet bestemmer, at Kommissionen gennemfører kontrol og inspektion. Man regner med, at
der fra 2006 skal udføres ca. 84 inspektionsbesøg om året (5 dage pr. havn @ 1500 EUR).
Kontrol og inspektion skal følges op med ekspertmøder. Der bør i 2008 (dvs. 2 år efter, at
direktivet er bragt i anvendelse) foretages en undersøgelse af gennemførelsen og eventuelle
fremtidige initiativer.
Undersøgelse: Kommissionens tjenestegrene har også til hensigt at lade en konsekvensanalyse
og en effektivitetsanalyse af de vedtagne foranstaltninger udarbejde. En sådan analyse skal
udføres i 2008 og derefter hvert tredje år. Denne regelmæssige evaluering er nødvendig, for at
Kommissionen gennem komitologiproceduren kan foreslå eventuelle ændringer af det planlagte
system. Enhedsbeløbet for hver undersøgelse anslås til 150 000 EUR.
Inspektionsbesøg: Beregningen af antallet af inspektionsbesøg fremgår af punkt 7.1. I det første
år ventes der yderligere omkostninger til udstyr til feltarbejdet (laptop-computere).
6.1.1
Finansieringsstøtte
2004
2005
2006
2007
2008
2009
og
efter-
følgende år
I alt
(a) Undersøgelser
(ba) Ekspertmøder
(cb) Inspektionsbesøg
(dc) Udstyr
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,126
0,016
0
0
0,126
0
0,150
0
0,126
0
hvert 3. år
0
0,126
Afhængigt
af
afskrivning
0,126
0,150
0
0,504
0,016
I ALT
0
0
0,142
0,126
0,126126
0,5206
54
(Om nødvendigt gives en forklaring af beregningsmetoden)
6.1.2
Teknisk og administrativ bistand, støtteudgifter og it-udgifter (forpligtelsesbevillinger)
2004
2005
2006
2007
2008
2009
og
efter-
følgende år
hvert 3. år
0
0
I alt
(a) ingen
Undersøgelser
(b) ingen
I ALT
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,150
0
0,150
0
,150
0
0,150
DA
30
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0031.png
(Om nødvendigt gives en forklaring af beregningsmetoden)
7.
7.1
VIRKNINGER
FOR
ADMINISTRATIONSUDGIFTER
Personalemæssige virkninger
PERSONALERESSOURCER
OG
Direktivet kræver kontrol med overholdelse. Det foreslås, at kontrollen baseres på erfaringerne
fra lignende kontrol, der er udført i medfør af lovgivning om maritim sikring.
Til beregning af den nødvendige antal inspektører lægges følgende 6 relevante parametre til
grund:
–
–
Inspektioner udføres af to inspektører sammen.
Kontrol med overholdelse bør bestå i inspektion af en tredjedel af de nationale
sikringstilsynssystemer om året. Da højst 20 af de nuværende medlemsstater og
tiltrædende lande har havne i drift, regnes der i dag med 7 inspektioner om året.
Ifølge en undersøgelse af havnesikringsforanstaltninger i EU-havne er der 769 havne i
EU og tiltrædelseslandene ; det bygger på Lloyds Fairplay-data. Kontrol med anvendelse
af direktivet bør finde sted ved stikprøver i 10 % af alle kendte havne om året.
Kontrol med overholdelse, forberedelse, rejse og opfølgning ventes at svare til
1 arbejdsuge pr. inspektion.
Inspektørerne udfører inspektioner hver anden uge.
–
–
–
Det fører til ca. 20 inspektioner om året pr. inspektør (der forudsættes 40 arbejdsuger om året).
Der skal 2 inspektører til en inspektion, således at 2 inspektører skal udføre 20 inspektioner
årligt. 10 % af 769 havne er ca. 77 havne om året. En tredjedel af alle nationale sikringssystemer
svarer til 7 inspektioner om året, hvilket giver i alt 84 inspektioner om året. Derfor kræves der
8 inspektører til disse inspektioner. Af udstyr kræves der 8 laptop-computere til 2000 EUR pr.
styk.
Hele processen kan håndteres af én administrator.
Eksisterende og/eller nyt personale til
forvaltning af foranstaltningen
Stillingstyper
Faste stillinger
Midlertidige
stillinger
22
I alt
Opgavebeskrivelse
A
Tjenestemænd
eller midlertidigt
ansatte
B
1
8
0
Ekspeditionssekretær (eksisterende)
Fuldmægtig
Sikringsinspektører
Administrativ assistent
22
Disse tal forudsætter, at Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed har tilstrækkeligt personale til at
udføre de opgaver, det får pålagt ved artikel 10, stk. 7, i forordningsforslaget.
DA
31
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0032.png
C
0
0
0
Inspektoratssekretærer
I alt
1
8
9
7.2
Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget
Beløb i EUR
108 000
864 000
Beregningsmetode*
Gennemsnitlige
udgifter
til
Kommissionens
tjenestemænd
inklusive
faste
udgifter
(108 000 EUR/år/tjenestemand)
Arten af personaleressourcer
Tjenestemænd
Midlertidigt ansatte
I alt
972 000
Beløbene modsvarer de samlede udgifter for 12 måneder.
7.3
Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen
Ekspertudvalg: Endagsmøder med eksperter fra den berørte branche, således at Kommissionen
kan udarbejde ændringer til reglerne som omhandlet i artikel 15 i direktivforslaget. Det første år
regnes der med 3 møder; derefter skulle et årligt møde være tilstrækkeligt.
Budgetpost
(nummer og betegnelse)
Beløb i EUR
Beregningsmetode
Samlet tildeling
01 02 11 03 – Udvalg, der skal høres (COSS 27C730)
(1)
56 250 (første år)
3 møder blandt repræsentanter for
maritim sikring i det første år
1 møde i de efterfølgende år; refusion
af nationale eksperters rejseudgifter,
anslået til 25 gange gennemsnitligt 750
EUR pr. ekspert
18 750 (efterfølgende
år)
I alt
56 250 (første år)
18 750 (følgende år)
Beløbene modsvarer de samlede udgifter for 12 måneder.
(1) Angiv typen af udvalg, samt hvilken gruppe det tilhører.
1.028.250
(første år)
€ 990 750
Efterfølgende
år
I.
II.
III.
Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3)
Foranstaltningens varighed
Foranstaltningens samlede omkostninger (I x II)
ikke spec.
ikke spec.
DA
32
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0033.png
Behovet for menneskelige og administrative ressourcer skal dækkes af bevillingen til det
administrerende generaldirektorat inden for rammerne af den årlige bevillingsprocedure.
8.
8.1
RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING
Resultatopfølgningssystem
Der indføres et opfølgningssystem, som navnlig består af inspektioner i medlemsstaterne og
regelmæssige konsekvensvurderinger.
I øvrigt indleder Kommissionen seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for nærvære nde
direktiv i samarbejde med de nationale myndigheder inspektioner for at efterprøve
kontrolbestemmelserne for gennemførelsen af de nationale planer, der er vedtaget inden
for rammerne af dette direktiv. Ved disse inspektioner tages der hensyn til de oplysninger,
der er afgivet af de nationale myndigheder, navnlig kontrolrapporter.
8.2
Hvordan og hvor ofte skal der evalueres?
Kommissionens tjenestegrene har til hensigt at iværksætte en konsekvensvurdering og en
effektivitetsanalyse af de vedtagne foranstaltninger udarbejde. En sådan analyse skal udføres i
løbet af år N+2 og derefter hvert tredje år.
I øvrigt indleder Kommissionen seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for nærværende
direktiv i samarbejde med de nationale myndigheder inspektioner for at efterprøve
kontrolbestemmelserne for gennemførelsen af de nationale planer, der er vedtaget inden for
rammerne af dette direktiv. Ved disse inspektioner tages der hensyn til de oplysninger, der er
afgivet af de nationale myndigheder, navnlig kontrolrapporter.
9.
BEKÆMPELSE AF SVIG
Aktiviteterne inden for Kommissionens inspektørkontor for søfartssikkerhed underlægges
Kommissionens normale revisionsprocedurer.
DA
33
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0034.png
KONSEKVENSANALYSE
FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE, HERUNDER ISÆR
SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKS OMHEDER (SMV'er)
F
ORSLAGETS TITEL
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bedre havnesikring
D
OKUMENTETS REFERENCENUMMER
KOM (20034) XXXX
F
ORSLAGET
1.
Hvorfor er der i betragtning af nærhedsprincippet behov for en EF-lovgivning på
området, og hvad er hovedformålet?
Der er allerede udarbejdet EU- lovgivning om sikring af skibe og havnefaciliteter,
som agtes suppleret med dette direktiv om havnesikring. Derfor skal
foranstaltningerne i dette forslag anvendes systematisk over hele EU, således at der
fortsat er sammenhæng i de foranstaltninger, som de skal supplere, på EU-plan.
Endvidere undgår man ved ensartet anvendelse, at konkurrencen forvrides af
sikringsaspekter.
VIRKNINGERNE FOR VIRKSOMHEDERNE
2.
Hvem berøres af forslaget?
–
Hvilke erhvervssektorer?
Speditører, havneledelser og virksomheder, der er beliggende inden for havnens
grænser.
–
Hvilke størrelser
virksomheder)?
af
virksomheder
(andel
af
små
og
mellemstore
Alle størrelser af virksomheder inden for sektoren.
–
Er disse virksomheder beliggende i bestemte geografiske områder i
Fællesskabet?
Nej, 13
20
af medlemsstaterne berøres som havnestater. Efter tiltrædelsen stiger dette
antal til 20.
3.
Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne træffe i henhold til forslaget?
DA
34
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
1445028_0035.png
Indføre de nødvendige sikringsprocedurer, hvis de ikke allerede findes, og anskaffe
det eventuelt nødvendige udstyr. Uddannelse af medarbejderne i de nødvendige
sikringsprocedurer. Yderligere personale kan blive nødvendigt.
4.
Hvilke økonomiske konsekvenser forventes forslaget at få
–
for beskæftigelsen?
Der bliver muligvis skabt nye arbejdspladser til udførelse af opgaver i forbindelse
med havnesikring og sandsynligvis også i virksomheder med sikring som speciale.
–
for investeringerne og oprettelsen af nye virksomheder?
Virksomheder, der driver forretning i havnene, bliver måske nødt til at anskaffe
sikringsudstyr. I øvrigt kan virksomheder med sikring som speciale komme til at
opleve en vis vækst.
–
For virksomhedernes konkurrenceevne?
Ingen, idet de underlægges de samme krav.
5.
Indeholder forslaget foranstaltninger, der tager højde for SMV'ernes særlige situation
(lempeligere eller særlige krav)?
Ikke direkte, men kravene bygger på en vurdering af hvert enkelt tilfælde og vil
derfor kunne tilpasses optimalt til specifikke problemer, så længe de er over en vis
sikringstærskel.
H
ØRING
6.
Listen over organisationer, som er blevet hørt om forslaget, og en kortfattet
redegørelse for deres væsentligste synspunkter.
–
Kommissionen har hørt alle medlemsstaterne og kandidatlandene og
repræsentanter for alle berørte virksomheder. Svarene viser tydeligt, at man i
branchen er klar over behovet for foranstaltninger til havnesikring. Der er bred
tilslutning til en EU-tilgang, forudsat at der tages tilstrækkeligt hensyn til
havnenes forskelligartede struktur (organisatorisk og risikomæssigt).
Alle de repræsentative europæiske organisationer inden for sektoren har
deltaget som observatører i IMO's arbejde om maritim sikring. Arbejdsgivere,
arbejdstagere og regeringsrepræsentanter deltager i arbejdet i den fælles
IMO/ILO-arbejdsgruppe, som er ved at udarbejde detaljerede retningslinjer for
havnesikring.
–
Kommissionen har iværksat en konsekvensanalyse af disse foranstaltninger.
Konsulenten har inddraget European Sea Ports Organisation (ESPO), Federation of
European Private Ports Operators (FEPORT) og European Community Shipowner's
Association (ECSA) i sit arbejde.
DA
35
DA
 kom (2004) 0076 - Ingen titel
Sektorens virksomheder skal investere i foranstaltninger til sikring af skibe og
havnefaciliteter, men er interesseret i at fjerne åbenbare huller i sikringen (f.eks. få
eller manglende havnesikringsforanstaltninger), som kan gøre investeringerne
nytteløse. Da faciliteter og landanlæg ligger mellem hinanden, kan huller i den
generelle havnesikring faktisk skabe problemer for sikringen af skib/havn-
grænsefladen.
DA
36
DA