PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0101
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 10.2.2004

KOM(2004) 101 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-

PARLAMENTET

Fremtiden skaber vi i fællesskab

Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLDSFORTEGNELSE

II.

III.

IV.

PRIORITERINGER FOR DET UDVIDEDE EU .................................................................................... 6

ÆREDYGTIG UDVIKLING

.......................................................................................................................... 6

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse: nødvendigheden af at gennemføre Lissabon-målene

............................................................................................................................................................. 7

Større samhørighed til gavn for vækst og beskæftigelse..................................................................

Bæredygtig forvaltning og beskyttelse af naturressourcer: landbrug, fiskeri og miljø

.................. 18

NIONSBORGERSKABET SOM BEGREB SKAL HAVE ET KONKRET INDHOLD

............................................... 20

Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed...........................................................................

Adgang til basale varer og tjenester

................................................................................................. 22

At give borgerskabsbegrebet reelt indhold: fremme af europæisk kultur og mangfoldighed.........

SOM GLOBAL PARTNER

...................................................................................................................... 24

EU’s naboskabspolitik

...................................................................................................................... 24

EU som partner i forbindelse med bæredygtig udvikling

................................................................ 25

EU som global partner

...................................................................................................................... 26

Politiksammensætning......................................................................................................................

Arven fra nuværende forpligtelser

................................................................................................... 28

Nye finansielle behov

........................................................................................................................ 29

SIKRE AT MÅLENE NÅS: INSTRUMENTER OG STYRING..................................................... 32

N KØREPLAN

.......................................................................................................................................... 32

ORENKLE INSTRUMENTER FOR AT FORBEDRE LEVERING

........................................................................ 33

DEN NYE FINANSIELLE RAMME (2007-2013)............................................................................. 36

ÆKKE EN PASSENDE PERIODE

................................................................................................................ 36

LASSIFICERING AF UDGIFTER OG UDVIKLING I UDGIFTER

...................................................................... 36

LEKSIBILITET

......................................................................................................................................... 37

FINANSIERINGSSYSTEM ..................................................................................................................... 38

E EGNE INDTÆGTERS STRUKTUR

........................................................................................................... 38

ORREKTION AF BUDGETULIGEVÆGTE

.................................................................................................... 39

AFSTEMME RESSOURCER EFTER MÅL ......................................................................................... 27

Bilag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"Hvad fremtiden angår, er din opgave ikke at forudse, men at gøre den mulig."

Antoine de Saint-Exupéry

INDLEDNING

Den Europæiske Union står på tærsklen til sin største succes, siden den europæiske

integrationsproces begyndte i kølvandet på Anden Verdenskrig – nemlig kontinentets

historiske genforening. Efter den vellykkede oprettelse af det indre marked og indførelsen af

den fælles valuta vil Europa nu blive genforenet i bestræbelserne på at skabe demokrati,

frihed, fred og fremgang.

Dette udvidede EU giver helt nye muligheder for at forbedre borgernes velstand og

livskvalitet og den verden, de og deres børn lever i. Den udfordring, der nu ligger foran os,

består i at føre denne ambition ud i livet og sikre, at Den Europæiske Union udnytter det fulde

potentiale ved udvidelsen og lever op til befolkningens forventninger.

Forpligtelsen til at vedtage nye finansielle overslag for perioden efter 2006 udgør en mulighed

for at give det udvidede EU en egentlig politisk målsætning samt de midler, der er nødvendige

for at gennemføre dets ambitioner ved et samspil mellem foranstaltninger på europæisk og

nationalt plan.

Vores fælles målsætning bør være et Europa, der sætter hver enkelt medlemsstats kultur og

nationale egenart i højsædet, værner om de nationale identiteter og samtidig fastholder

værdien af den europæiske identitet og den politiske vilje til at nå fælles mål. Et Europa med

solidaritet og partnerskab, der giver befolkningen mulighed for i fællesskab at skabe varig

velstand. Et Europa, hvis borgere har tillid til fremtiden. Et Europa med en stemme, der høres

verden over.

Det er ganske vist på baggrund af en urolig verden og intern usikkerhed, at vi står over for

denne udfordring, og en række begivenheder har for nylig skabt tvivl om, hvorvidt Den

Europæiske Union er i stand til at handle.

Det er en betydningsfuld symbolsk handling at give Europa en forfatning. Den er dog endnu

ikke ført ud i livet. Den Europæiske Union skal gå videre i retning af integration og undgå den

faldgrube, der ligger i tungt mellemstatsligt samarbejde. Det er derfor, vi har brug for

forfatningen og for instrumenter, der gør det muligt at træffe beslutninger og handle hurtigt,

så vi kan bevæge os fremad og samtidig opretholde fællesskabsmetodens kontrolmekanismer.

Det er derfor meget vigtigt for Europas fremtid, at man når til enighed om en ny forfatning.

På det økonomiske plan skal Europa tage udfordringen op. Borgerne forventer, at Den

Europæiske Union fortsætter sin økonomiske integration og gør verdens største økonomiske

og handelsmæssige enhed til et område, der skaber vækst og velstand. Europas økonomiske

resultater er relativt utilfredsstillende. Siden 1995 har vækstraten i EU-15 ligget på 2,2 % i

gennemsnit, sammenlignet med et gennemsnit på 3,6 % for verden som helhed og 3,2 % for

USA. Det er helt klart, at det vil gå tilbage for Europas økonomi, hvis der ikke gøres noget nu.

Jo længere Europas økonomi kun kan fremvise middelmådige resultater, jo større bliver

tvivlen om, hvorvidt den er i stand til at tilvejebringe et af de vigtigste grundelementer for

politisk legitimitet, nemlig velstand. Det vil kræve ihærdig, koordineret og konsekvent

handling at vende denne tendens.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et af de områder, hvor Europa skal gøre sig stærkt gældende, er i kampen for fred og mod

terrorisme i hele verden, men uenighed om vigtige internationale spørgsmål har gjort disse

intentioner til skamme.

Enten løser EU disse problemer, eller også kører projektet af sporet. Det er EU's og

medlemsstaternes reelle udfordring. Der er store omkostninger ved ikke at handle, og de

bliver endnu større fremover.

Der er behov for et nyt engagement for at nå til enighed om målsætningerne for det

europæiske samarbejde i det udvidede EU i de kommende år og for at tildele det de midler,

der er nødvendige for at nå de pågældende målsætninger. Sker det ikke, vil det være et tab for

samtlige medlemsstater. Det er nødvendigt, at alle offentlige myndigheder på både EU-plan og

medlemsstatsplan handler i fællesskab, så de får det bedste ud af merværdien på hvert enkelt

plan og skaber konkrete fordele for alle.

EU's styrke ligger i handling på tværs af grænserne og med hele Europa som målområde. Her

er de nationale myndigheder dårligt rustede til at udnytte samtlige fordele eller påtage sig alle

omkostninger ved foranstaltningerne. Effektiv handling kræver så store kritiske masser, at et

enkelt lands myndigheder ikke kan mønstre dem. Det gælder f.eks. i forbindelse med

netværksetablering på nationalt plan.

Fælles politikker som fastsat i traktaterne kan skabe sådanne fordele gennem en kombination

af regulering, koordinering og finansielle ressourcer.

De valg, der skal træffes i forbindelse med de kommende finansielle overslag, drejer sig ikke

kun om penge. Det er et spørgsmål om politisk orientering, der skal besvares ud fra en klar

vision om, hvad vi ønsker at foretage os. Disse valg vil afgøre, hvorvidt EU og

medlemsstaterne i praksis vil kunne leve op til den europæiske befolknings forventninger.

Det betyder en ny fase i EU's budget. Det drejer sig ikke om at omfordele ressourcer mellem

medlemsstaterne. Det drejer sig om at give vores fælles politikker størst mulig virkning, så vi

får endnu mere ud af hver eneste euro, der bruges på europæisk plan.

De forskellige finansielle overslag har alle været udtryk for et politisk projekt. I forbindelse

med Agenda 2000, der dækker perioden 2000-2006, var hovedformålet med projektet at

forberede EU på udvidelsen. Da udvidelsen nu er en realitet, selv om der stadig skal gøres

meget for at integrere de nye medlemsstater, har EU behov for at finde en ny dynamik og

imødekomme nye forventninger.

Europa skal samarbejde om større vækst med flere og bedre job.

Der findes ingen

trylleformular, som kan øge den økonomiske vækst i Europa og få den ind på en bæredygtig

kurs. Det står dog klart, at en del af problemet skyldes, at innovation og teknologi stadig ikke

er vækstmotorer i de europæiske økonomier. Siden Lissabon-topmødet har EU bestræbt sig på

at gøre Den Europæiske Union til en dynamisk videnbaseret økonomi med et solidt industrielt

grundlag og mål, der indebærer, at væksten kommer op på ca. 3 % om året. At EU og

medlemsstaterne ikke har kunnet nå dette mål, viser, at den hidtidige indsats har været

utilstrækkelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lissabon-strategien og det indre marked kræver effektiv økonomisk forvaltning, der kan føre

til den afbalancerede kombination af økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige og

miljømæssige fordele, der er kernen i bæredygtig udvikling, og som gør, at Europas

befolkning kan se ændringerne i møde med fortrøstning.

Vækst skal bygge på solidaritet. Konkurrenceevne og samhørighed styrker gensidigt

hinanden. EU's samhørighedspolitik har til formål at sikre solidaritet mellem alle regioner og

borgere. Den har vist sin berettigelse førhen og skal nu fungere i et EU, der vil være mere

forskelligartet i økonomisk henseende end nogen sinde. Det indebærer, at foranstaltningerne i

forbindelse med denne politik nu skal koncentreres om udvalgte initiativer, og at der skal

tages hensyn til relative forskelle og behov.

Udbyttet af væksten skal styres i retning af at hjælpe Europas befolkning gennem

ændringerne. Den europæiske sociale dialog bør derfor styrkes og integreres bedre i den

politiske beslutningstagning, så alle økonomiske aktører kan foregribe og forvalte

ændringerne.

EU-borgerskab skal have til formål at garantere konkrete rettigheder og pligter,

herunder især frihed, retfærdighed og sikkerhed

og sikre adgang til grundlæggende

offentlige tjenester på europæisk plan. Fordelene for borgerne ved EU-medlemskab rækker nu

ud over frihederne i forbindelse med det indre marked, og disse aspekter skal prioriteres. Det

er et område, hvor der på europæisk plan sker en udvikling i borgernes friheder i

almindelighed og i den enkeltes rettigheder og pligter, mens den kulturelle mangfoldighed

forbliver stærk og også fremover skal støttes og fremmes. Kulturel mangfoldighed

understøtter europæisk enhed. EU skal derfor komplettere medlemsstaternes bestræbelser og

sikre, at fordelene ved et Europa uden grænser er tilgængelige for alle på samme vilkår.

Europa skal være en stærk global aktør.

Ingen kan sætte spørgsmålstegn ved den rolle,

Europa skal spille i verden, og som tager udgangspunkt i dets ansvar over for sine naboer.

Dette er blevet taget for givet f.eks. i forbindelse med debatten om Europas fremtid. Der er

stigende forventninger til Europa inden for udviklingsbistand, handelspolitik, udenrigs- og

sikkerhedspolitik og eksterne aspekter af andre politikker.

Det står også helt klart, at Europas rolle på verdensplan langt fra svarer til dets økonomiske

vægt og politiske potentiale. Kun ved en effektiv fælles indsats kan vi konkretisere vores

værdier og politiske erklæringer. Vi vil aldrig være i stand til på passende vis at imødegå en

krise i Europa eller andre steder i verden, hvis vi ikke råder over fælles instrumenter og de

ressourcer, der er nødvendige for at få dem til at virke. EU skal som aktør i Europa og på

globalt plan påtage sig sin førerrolle i verdensdelen med de voksende udfordringer og det

stadig større ansvar, der knytter sig hertil.

EU's kommende finansielle rammebestemmelser bør tilvejebringe den stabilitet, der er

nødvendig for at støtte EU's politiske målsætninger i en flerårig periode. Bestemmelserne skal

målrettes efter konkrete udvalgte prioriteringer, der kommer medlemsstaterne og borgerne til

gode. Det betyder, at samspillet mellem handling på nationalt plan og EU-plan skal være

optimalt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fælles politikker kan og skal fortsat stå i centrum for gennemførelsen af det udvidede EU's

målsætninger. Fælles politikker er ikke et fakultativt ekstra gode. På disse områder kan kun

fælles handling på europæisk plan give det tilsigtede resultat.

EU's politikker har traditionelt lagt hovedvægten på landbrugssektoren, samhørighed,

oprettelsen af et integreret indre marked og gennemførelsen af makroøkonomisk stabilitet.

Her er der sket store fremskridt. Det ville være en fejltagelse at opgive disse områder, hvor en

række politikker allerede er blevet tilpasset for at bygge videre på de positive resultater og

opfylde nye behov. Enigheden om reformen og finansieringen af den fælles landbrugspolitik

viser, at medlemsstaterne deler dette synspunkt. EU skal nu rationalisere sine foranstaltninger

på disse områder yderligere og udvide dem til også at omfatte de nye medlemsstater. Men da

udvidelsen vil indvirke asymmetrisk på Fællesskabets budget – og øge udgifterne mere end

indtægterne – er det nødvendigt at intensivere den finansielle indsats, også blot for bevare

status quo.

Den selvmodsigelse, der ligger i, at der afgives ambitiøse politiske tilsagn på højt plan, som

ikke føres ud i livet, kan ikke fortsat bestå. På mange af disse nye prioriterede områder er EU

lammet af manglende politisk vilje og utilstrækkelige ressourcer, når det drejer sig om at

opfylde medlemsstaternes løfter. EU's politiske mål og forventningerne i den forbindelse skal

modsvares af tilstrækkelige midler, herunder finansielle ressourcer. Målet skal være at

anvende de offentlige midler så effektivt som muligt og at gøre de nationale og europæiske

bestræbelser til mere end summen af de enkelte bestræbelser.

RIORITERINGER FOR DET UDVIDEDE

Tre prioriteringer i forbindelse med de kommende finansielle overslag:

(1)

Det indre marked skal gennemføres fuldt ud, så det kan spille sin fulde rolle i

forbindelse med opfyldelsen af den bredere målsætning

bæredygtig udvikling,

og der

skal med henblik herpå iværksættes økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige

og miljømæssige politikker. Disse omfatter bl.a. aspekterne konkurrenceevne,

samhørighed samt bæredygtig forvaltning og beskyttelse af naturlige ressourcer.

Det politiske begreb

EU-borgerskab

hænger sammen med gennemførelsen af et

område med frihed, retfærdighed, sikkerhed og adgang til grundlæggende offentlige

goder.

Europa bør spille en kohærent rolle

som global partner

og lade sig inspirere af sine

kerneværdier, når det udøver sit ansvar på verdensplan, fremmer bæredygtig udvikling

og bidrager til civil og strategisk sikkerhed.

Bæredygtig udvikling

(2)

(3)

Det indre marked danner grundlag for vækst. Men hvis europæiske borgeres velstand skal

øges i overensstemmelse med europæiske værdier, skal Den Europæiske Union gøres til en

dynamisk videnbaseret økonomi med bæredygtig økonomisk vækst og større social

samhørighed. Det er netop det, der er formålet med Lissabon-dagsordenen, som blev

introduceret i år 2000 og endeligt fastlagt på Det Europæiske Råd i Göteborg i 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at styrke og gennemføre Lissabon-dagsordenen skal der tages hensyn til konkurrenceevne

og samhørighed. Disse to aspekter, der forstærker hinanden indbyrdes, behandles i

nedenstående afsnit.

For at øge europæiske borgeres velstand på en bæredygtig måde er det nødvendigt:

•

at gøre EU til en dynamisk videnbaseret og vækstorienteret økonomi

•

at skabe større samhørighed i det udvidede EU

•

at styrke landbrugets konkurrenceevne og udviklingen i landdistrikterne og at sikre

bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne og miljøkvalitet.

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse: nødvendigheden af at gennemføre

Lissabon-målene

Prioriteringen af vækst betyder, at både medlemsstaternes og EU's politikker og budgetter

skal nyorienteres. Det, der er behov for nu, er et mere dynamisk og tættere sammenknyttet

Europa. Dette kræver en væsentlig politikændring til støtte for EU's fysiske infrastruktur og

videngrundlag. Med henblik herpå skal der træffes foranstaltninger, som kan føre til bedre

forskning, sætte skub i iværksætterinitiativer og innovation, føre til etablering af netværk på

europæisk plan og give uddannelse større vægt. Dette er en forudsætning for at kunne bevare

et konkurrencedygtigt industrielt grundlag. Samtidig er det nødvendigt med nye kollektive

garantier for lønmodtagerne og en ny indsats for at foregribe og i tide tilpasse sig de skiftende

globale vilkår for økonomien og handelen.

Målsætninger:

•

at fremme virksomhedernes konkurrenceevne i et fuldt integreret indre marked

•

at styrke den europæiske indsats inden for forskning og teknologisk udvikling

•

at forbinde Europa via EU-net

•

at forbedre kvaliteten af almen uddannelse og erhvervsuddannelse

•

at hjælpe det europæiske samfund med at foregribe og forvalte ændringer: en social- og

arbejdsmarkedspolitisk dagsorden.

Fremme af virksomhedernes konkurrenceevne i et fuldt integreret indre marked

For at opfylde sine ambitiøse mål med hensyn til at fremme vækst, samhørighed og

miljøvenlige

investeringer

skal

Europa

udvikle

sammenhængende

konkurrenceevnestrategi, der kan frigive det indre markeds uudnyttede potentiale. EU kan

fungere som katalysator og koordinator for medlemsstaternes bestræbelser og kan bidrage til

og komplettere deres resultater.

Der kan træffes EU-foranstaltninger til forbedring af erhvervsklimaet og forøgelse af

produktiviteten på følgende områder:

–

Fuldstændig gennemførelse, forbedring og forvaltning af det indre marked.

Det

kommende lovgivningsarbejde vil sigte mod at fjerne de resterende hindringer for fuld

markedsintegration. På nogle bestemte områder som f.eks. netværksindustrier og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tjenesteydelser er det indre marked langt fra en realitet. Forvaltningen af det indre marked

på områder som f.eks. lægemidler og kemiske produkter gennem agenturer eller ved

europæisk standardisering vil fortsat kræve en betydelig indsats i det udvidede EU. En

yderligere udfordring vil bestå i at udstrække det indre marked til nabolandene.

–

Opretholdelse og styrkelse af erhvervslivets konkurrenceevne

for at øge

produktivitetsvæksten og forbedre konkurrenceevnen internationalt. Dette indebærer en ny

tilgang til Fællesskabets og medlemsstaternes lovgivning, hvor principperne om "bedre

lovgivning" kommer til deres fulde ret, hvilket bl.a. indebærer vurdering af

konsekvenserne af lovgivningen og af de lovgivningsmæssige rammer for europæiske

virksomheders konkurrenceevne.

–

Fremme af iværksætterinitiativer og udviklingen af små virksomheder.

En yderligere

forbedring af adgangen til finansiering via Fællesskabets finansielle instrumenter og

adgangen til erhvervsfremmetjenester på europæisk plan vil sætte virksomhederne i stand

til at drive forretning i det udvidede indre marked og til at konkurrere i udlandet.

– Mobilisering af relevante aktører og ressourcer for at

bidrage til udnyttelsen af

virksomhedernes innovative potentiale.

Fremme af

teknologioverførsel

gennem

videnstrømme og innovationsnet vil gavne virksomhederne, herunder især nye innovative

virksomheder. Innovationspolitikken vil også tilskynde til investeringer i innovation,

organisatoriske ændringer

innovativt design.

Ved at lette fælles strategier,

grænseoverskridende og regionale aktiviteter såvel som netværksetablering i hele EU kan

man bidrage til udvikling og udbredelse af innovationsvenlige lovgivningsmæssige

rammer.

– En mere systemisk tilgang til

informationssamfundet

baseret på en kombination af

forsknings-, regulerings- og udbredelsespolitikker

er en forudsætning for at kunne

reducere efterslæbet i produktivitetsvæksten, idet offentlige og private investeringer i

informations- og kommunikationsteknologi spiller en stor rolle med hensyn til at forbedre

produktiviteten og konkurrenceevnen og øge effektiviteten.

– Investeringerne i informations- og kommunikationsteknologi

inden for offentlige

tjenester

i medlemsstaterne anslås til omkring 50 mia. EUR frem til 2011 udelukkende i

forbindelse med nationale foranstaltninger. Det vil være nødvendigt med en yderligere

indsats for at sikre, at sådanne teknologier indføres og anvendes i paneuropæiske offentlige

tjenester, så deres effektivitet, virkning og interoperabilitet kan forbedres. Dette gælder for

områder under det offentlige såsom sundhed, miljø, kultur, uddannelse og sikkerhed.

–

Fremme af indførelsen af miljøeffektive teknologier,

der kan mindske miljøbelastningen

og samtidig bidrage til konkurrenceevne og vækst. Der findes mange potentielt

betydningsfulde miljøteknologier, som ikke udnyttes tilstrækkeligt på grund af fastholdelse

af eksisterende teknologier, finansieringsvanskeligheder, manglende viden blandt

investorer og forvrængede prissignaler. Med udgangspunkt i handlingsplanen for

miljøteknologi kan man fremme miljøteknologier ved hjælp af markedsbaserede

instrumenter og målrettede politikinitiativer, der sigter mod øget innovation på dette

område. Der bør tages højde for dette aspekt i EU-instrumenter inden for forskning,

demonstration og innovation såvel som inden for regionalpolitik og eksterne

samarbejdsforanstaltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styrkelse af EU's indsats inden for forskning og teknologisk udvikling

Forskning og teknologi er et område, hvor EU's budget helt klart kan og bør gøre en forskel.

Den europæiske forskningsindsats er stadig for spredt, for opdelt og ikke tilstrækkeligt knyttet

til det internationale samarbejde. Desuden bruger EU kun 2 % af BNP på forskning,

sammenlignet med 2,7 % i USA og over 3 % i Japan. Europa har ikke været i stand til at

tiltrække verdens bedste forskere, og mange fremragende europæiske forskere vælger fortsat

at arbejde i USA. Dette er et meget vigtigt problem, hvis den produktive sektor skal være i

stand til at drage fordel af den nye internationale arbejdsdeling.

For at Europa kan blive et kraftcenter for videnskabelig ekspertise, der tiltrækker forskere og

investeringer, må vi fjerne de hindringer, der skyldes opsplittede nationale programmer. Det

vil dog ikke være tilstrækkeligt med kvalitetsforbedringer. Der skal også gøres en ekstra

forskningsindsats. Dette indebærer, at EU skal forfølge tre indbyrdes forbundne og

komplementære mål, nemlig:

•

at oprette et "europæisk forskningsrum",

der skal fungere som et indre marked for

forskning og teknologi og som et rum for bedre koordinering af nationale og regionale

forskningsaktiviteter og –politikker, for at komme ud over den nuværende opsplitning og

overlapning af forskningsindsatsen i Europa

•

at bidrage til at øge

den europæiske forskningsindsats til 3 % af EU's BNP inden 2010,

hvor 1 % skal komme fra offentlige kilder og 2 % fra den private sektor

•

at støtte og styrke forskningen

i hele Europa gennem direkte finansiel støtte fra EU til

nationale programmer, der bidrager til gennemførelsen af de to første målsætninger.

Finansiel støtte fra EU tilfører forskningen en stor merværdi ved at gøre det muligt at skabe

kritiske masser af finansielle og menneskelige ressourcer, fremme ekspertise og kreativitet

gennem udveksling, netværksetablering, samarbejde og konkurrence på europæisk plan og

øge synligheden af europæiske kvalifikationer og resultater.

Meget taler således for en betydelig forøgelse af EU's forskningsfinansiering, der i øjeblikket

andrager 0,04 % af BNP, for at medvirke til at indhente efterslæbet og nå op på 1 %, der er

målet for den offentlige sektors andel af investeringerne, og for at komplettere

medlemsstaternes indsats i tæt samarbejde med disse. EU's foranstaltninger bør koncentreres

om fem hovedemner svarende til fem hovedproblemer i europæisk forskning:

•

Fremme af dynamik, ekspertise, kreativitet og produktivitet i europæisk forskning gennem

finansiel støtte til

projekter, der gennemføres af

forskerhold, som udvælges på

konkurrencevilkår

på europæisk plan snarere end nationalt plan, især inden for

grundforskning, og som har til formål at afdække nye forskningsveje og –emner, i tæt

samarbejde med forskermiljøet.

Med henblik herpå vil der blive etableret en europæisk fond i lighed med f.eks. National

Science Foundation i USA for på konkurrencevilkår at yde EU-tilskud til forskningshold

på højeste niveau på områder som f.eks. avanceret matematik eller kvantefysik med

henblik på nye gennembrud inden for edb og software.

•

Styrkelse af den europæiske

forskningskapacitet

gennem støtte til projektering, udvikling

og anvendelse af centrale forskningsinfrastrukturer af europæisk dimension og interesse

samt udvikling af menneskelige ressourcer inden for forskning og teknologi gennem støtte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til uddannelse, hjælp til at fjerne hindringer for paneuropæiske videnskabelige karrierer og

fremme af forskeres mobilitet på tværs af grænserne. Disse foranstaltninger skal

koordineres med foranstaltningerne under samhørighedspolitikken.

Den forskningskapacitet, der her er tale om, kan f.eks. være store europæiske laser- og

neutronkildefaciliteter til udforskning af materien og biomedicinske anvendelser eller

europæiske biobanker inden for genomik og modernisering af Europas net- og edb-

infrastruktur på forskningsområdet. Støtte til forbedring af menneskelige

forskningsressourcer bør bl.a. omfatte store støtteprogrammer for både unge og etablerede

forskere i Europa.

•

Indgåelse af paneuropæiske

offentlig-private partnerskaber

for teknologisk forskning

gennem fælles initiativer baseret på

konceptet med teknologiske platforme,

hvor

interesserede parter fra den offentlige og den private sektor går sammen om at udarbejde

og gennemføre fælles forskningsprojekter på industrielt relevante områder efter den model,

der er fulgt i det europæiske vækstinitiativ.

Der kan f.eks. indgås sådanne partnerskaber i forbindelse med udvikling af en ny

generation af ikke-forurenende og økonomiske fly inden 2020, udvikling af hydrogennet

og brændselsceller, beherskelse af nanoelektronik, investeringer i fremtidens mobile og

trådløse teknologier og anvendelser, styrkelse af den fælles indsats inden for indlejrede

systemer, nye solenergiteknologier og en koordineret indsats på europæisk plan inden for

avanceret kemi, alt sammen til mange forskellige industrielle anvendelser og sociale og

arbejdsmarkedsmæssige formål.

•

Fremme af udviklingen af europæiske "ekspertisecentre" baseret på

oprettelse af netværk

og samarbejde

på laboratorieniveau gennem støtte til mellemstore tværnationale net og

projekter via de nye instrumenter, der anvendes i det sjette rammeprogram for forskning i

EU, og som forbedres i lyset af erfaringerne med dem.

Dette område indebærer, at der skal ydes støtte til europæiske ekspertisecentre på områder

som f.eks. miljø- og klimaforskning, informations- og kommunikationsteknologi,

medicinal- og fødevareforskning eller forskning i nye materialer og industrielle processer

ved at etablere og støtte samarbejde mellem europæiske laboratorier på højt plan inden for

europæiske ekspertisenet og fælles forskning med præcise målsætninger i form af

integrerede projekter.

•

Forbedring via specifikke netværksmekanismer af

koordineringen af nationale og

regionale forskningsprogrammer og –politikker

med henblik på at skabe kritiske

ressourcemasser, styrke nationale aktiviteters komplementære karakter og forbedre

kohærensen i offentlige forskningsprojekter i hele Europa. I den forbindelse skal der

tilskyndes til udveksling, der skal ske en gensidig åbning af programmerne, og der skal

iværksættes fælles initiativer.

Nationale forskningsprogrammer kan grupperes efter område som f.eks. kræft, Alzheimers

sygdom og nye sygdomme, nanoteknologi eller forskning i store sociale og

arbejdsmarkedsmæssige og økonomiske udfordringer som f.eks. demografi, uddannelse,

beskæftigelse og innovation.

I nær tilknytning til forskningsindsatsen bør EU støtte udviklingen af en sammenhængende

ihærdig indsats på europæisk plan på to områder, hvor videnskab og teknologi spiller en

afgørende rolle, nemlig:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Rumfart:

Der bør ydes støtte til en europæisk rumpolitik, som sigter mod større

sammenhæng mellem europæiske og nationale - offentlige og private - bestræbelser, og

som fokuserer på udvikling af applikationer inden for f.eks. positionsbestemmelse og

navigation, jordobservation og -overvågning samt telekommunikation, koordinering af

FoU-investeringer på forskellige niveauer og hjælp til, at EU bedre kan gennemføre sine

politikmål via partnerskaber med etablerede rumfartsnationer som Rusland og nye

rumfartsnationer som Kina, Indien og Brasilien.

Indsatsen på dette område vil bero på gennemførelsen af et europæisk rumprogram, som

styrker EU's rumprojekter (f.eks. GMES – Global Monitoring for Environment and

Security – global miljø- og sikkerhedsovervågning).

•

Sikkerhed:

Der bør ydes støtte til gennemførelse af EU-politikker ved at fremme

forskning, som er nødvendig for at øge sikkerheden i Europa på forskellige områder som

opfølgning på den forberedende indsats på dette område, hvor USA investerer fem gange

så meget som Europa. Hermed bidrager Kommissionen til den bredere EU-dagsorden, der

skal forholde sig til Europas udfordringer og imødegå de trusler, som bl.a. fremgår af den

europæiske sikkerhedsstrategi, der blev godkendt på Det Europæiske Råd i december

2003. Dette bidrag kompletterer medlemsstaternes og de øvrige EU-institutioners

foranstaltninger og bestræbelser.

Det vil være nødvendigt at udvikle viden og teknologier med europæisk merværdi for med

held at kunne foregribe, overvåge og begrænse nye sikkerhedstrusler - i forbindelse med

f.eks. biologisk terrorisme, internetkriminalitet og global sikkerhed - og sikre Europas

plads i de komplekse forskningsnetværk.

EU's indsats inden for

udbredelse af forskningsresultater

vil blive styrket tilsvarende, og

Europas deltagelse i og førende stilling inden for globale initiativer

vil blive styrket.

Netforbindelser i Europa

Ti år efter igangsættelsen af initiativet vedrørende de transeuropæiske net er arbejdet med at

etablere en række hovedforbindelser gennem hele Den Europæiske Union gået i stå. Men

trafikken på nettene fortsætter med at vokse, og udvidelsen vil belaste vej-, jernbane- og

energiinfrastrukturerne yderligere. Omkostningerne ved overbelastning anslås til 1 % af BNP

og vil vokse til det dobbelte inden 2020. Hvis der ikke gøres noget, vil trafikstigningen især

gå ud over vejene og få meget negative konsekvenser i form af overbelastning og negative

virkninger for miljø, sikkerhed og livskvalitet. Hvis der ikke gøres noget, vil Europa ikke

blive netforbundet og vil komme til at bøde for den manglende infrastruktur med nedsat

vækstpotentiale.

Højtydende transeuropæiske net er en væsentlig katalysator for bæredygtig mobilitet for

varer, borgere og energi i et udvidet EU. Disse net gavner ikke blot konkurrenceevnen, men

udgør også et håndgribeligt symbol på europæisk integration. Det uudnyttede potentiale for

befolkningen og virksomhederne i forbindelse med bedre transportforbindelser anslås til

0,23 % af BNP, hvilket svarer til én million faste job. Projekter såsom

højhastighedsjernbanelinjer eller det europæiske satellitnavigationssystem Galileo vil sætte

skub i Europas førende højteknologiske industrier.

Det er således afgørende for økonomien, at der træffes foranstaltninger med henblik på at

skabe et effektivt og bæredygtigt transportsystem og et pålideligt energiforsyningssystem.

Lader man stå til, vil det føre til reelle omkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afkastet af disse investeringer rækker ud over de nationale grænser. De nationale

forvaltninger føler sig derfor ikke tilskyndet til at anlægge en europæisk synsvinkel og har

tendens til prioritere nationale programmer højest, især i perioder, hvor der er stort pres på de

nationale budgetter. EU-koordinering og EU-deltagelse i finansieringen med særligt henblik

på grænseoverskridende strækninger kan skabe kohærens på europæisk plan og stabilitet på

lang sigt og kan desuden fungere som løftestang for deltagelse fra den private sektor.

•

Eksempelvis vil "motorveje til søs" kunne aflaste vejene (der vil f.eks. kunne transporteres

7,6 mio. ton gods mellem Rotterdam og Bilbao årligt, svarende til 10 % af

vejgodstransporten ad denne rute). Dette kan dog kun fungere ved koordinering på EU-

plan.

•

Den planlagte Mont-Cenis-jernbanetunnel mellem Lyon og Torino vil tredoble den

nuværende kapacitet og forbinde nogle af Europas mest dynamiske regioner med centrale

områder i de nye medlemsstater. Men dette projekt kan ikke sættes i gang uden opbakning

fra EU.

Samtlige transeuropæiske net anslås at beløbe sig til 600 mia. EUR. De nye retningslinjer for

de transeuropæiske net, som Det Europæiske Råd hilste velkommen i december 2003, giver

mulighed for bedre koordinering medlemsstaterne imellem og for at fokusere skarpere på en

række definerede prioriterede projekter med præcise frister.

Disse omfatter bl.a. sammenkobling af nationale højhastighedsjernbanenet inden 2012,

udvikling af et hovedjernbanenet for godstransport i Centraleuropa inden 2015 og en pakke

med henblik på at etablere forbindelser mellem havne og landtransport inden 2010.

De samlede nødvendige investeringer for at kunne gennemføre de 26 prioriterede

transportprojekter andrager 220 mia. EUR indtil 2020, og finansieringsindsatsen vil toppe

mellem 2007 og 2013. Den private sektors deltagelse i finansieringen af disse projekter anslås

at skulle andrage ca. 20 % af finansieringsbehovet, mens resten finansieres i fællesskab over

nationale budgetter, og Fællesskabets budget bidrager med indtil 20 %.

Det kræver også EU-finansiering at sikre, at energiforsyningen i Europa sker på tværs af

nationale grænser, og at udvikle vedvarende energikilder og rene brændstoffer.

Omkostningerne i den forbindelse anslås til omkring 100 mia. EUR. Der er behov for

fællesskabsinitiativer, for at vedvarende energi og energieffektivitet kan få større indvirkning

og gøres mere tiltrækkende, og for at opfylde aftalte mål som f.eks., at 22 % af elektriciteten i

2010 skal komme fra vedvarende energikilder.

EU skal desuden fortsætte sine bestræbelser på at fjerne hindringerne for udviklingen af et

indre marked for telekommunikation og sikre, at alle regioner får en driftssikker infrastruktur

for bredbåndsnet, og skal i den forbindelse tage særligt hensyn til risikoen for, at der opstår en

it-kløft mellem byområder og afsides liggende landdistrikter.

Forbedring af kvaliteten af almen uddannelse og erhvervsuddannelse i EU

Menneskelig kapital er en af de vigtigste bestemmende faktorer for vækst. Et ekstra års

skolegang kan øge et typisk EU-lands samlede produktivitet med 6,2 %. Imidlertid faldt de

offentlige investeringer i almen uddannelse og erhvervsuddannelse i forhold til BNP i

perioden 1995–2000 i de fleste medlemsstater. EU er bagud i forhold til sine konkurrenter

hvad angår antal kandidater, erhvervede kvalifikationer ved skoleafgang og deltagelse i

livslang læring. Der er også uhyre store forskelle i resultaterne fra den ene medlemsstat til den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anden. I betragtning af den nedadgående tendens i disse indikatorer er det tvingende

nødvendigt at øge reformtempoet og fremskynde moderniseringen af Europas

uddannelsessystemer. Globalisering samt teknologiske og demografiske ændringer kræver en

fleksibel og mobil arbejdsstyrke med relevante kvalifikationer, der løbende føres ajour.

Uddannelsespolitik er et område, hvor nærheden til den enkelte og hensynet til den kulturelle

mangfoldighed har stor betydning, og hvor nationale og lokale myndigheder derfor spiller en

fremtrædende rolle. Den generelle modernisering af EU's uddannelsessystemer er et centralt

element i Lissabon-strategien. I den forbindelse har Det Europæiske Råd vedtaget fælles

målsætninger og et arbejdsprogram, der skal gøre uddannelsessystemerne til effektive

ordninger for livslang læring med adgang for alle borgere, og fremme konvergens for at højne

standarderne i almindelighed. Der sættes fokus på forbedring af uddannelsernes kvalitet

(læseplansreformer, nye undervisningsmetoder og kvalitetssikring), øget adgang til

uddannelse hele livet igennem (herunder e-læring) og åbning af almen uddannelse og

erhvervsuddannelse for påvirkninger udefra, lige fra arbejdsmarkedet til konkurrence på

verdensplan.

Til dette arbejde er det nødvendigt med støtte fra EU, da resultaterne kommer hele Europa til

gode og medlemsstaterne ikke enkeltvis har de nødvendige midler. Ud over at yde støtte til

infrastruktur og grundlæggende uddannelse via samhørighedspolitikken medvirker EU

hovedsagelig på to måder: ved at støtte mobilitet for enkeltpersoner (f.eks. studerende,

undervisere og forskere) og ved at fremme partnerskaber/netværk mellem skoler, universiteter

og andre uddannelsesinstitutioner i forskellige lande. Kernen i denne målsætning er mobilitet

for studerende, undervisere og forskere og ikke mindst for idéer og bedste praksis.

Multilateral mobilitet på tværs af grænserne er et område, som - selv om alle anser det for at

være meget vigtigt – ikke kan tilrettelægges eller finansieres effektivt på nationalt plan. EU

kan kun opstille nogle rammer og yde en vis finansiel støtte. Efterspørgslen efter støtte under

de nuværende programmer er nemlig langt større end udbuddet.

Målene er bl.a. følgende:

at 3 mio. universitetsstuderende skal deltage i mobilitetsprogrammer inden 2010 (i 2002 var

tallet 1 mio.), hvilket svarer til, at ca. 10 % af alle universitetsstuderende får mulighed for at

læse i udlandet

at 150 000 lærlinge hvert år skal deltage i mobilitetsaktioner senest i 2013

at 10 % af Fællesskabets skoleelever og -lærere skal deltage i mobilitetsaktioner i hele

programperioden

at 50 000 voksne skal deltage i mobilitetsaktioner i forbindelse med livslang læring inden

2013.

Resultatet skal være et væsentligt skridt i retning af atter at gøre Europa til et

uddannelsesmæssigt ekspertisecenter.

En social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden: at hjælpe det europæiske samfund

med at foregribe og forvalte ændringer

De hurtige ændringer i de internationale konkurrencevilkår fører til en ny arbejdsdeling med

følger for alle. Der er mange fordele ved den, men kombineret med ringe vækst kan den

betyde øget arbejdsløshed og udstødelse. Derfor skal EU foregribe og ledsage de kommende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ændringer, hvilket er kernen i den europæiske model for social samhørighed og økonomisk

vækst.

EU skal tilpasse sig ændringer, iværksætte dem og tage dem til sig. Den social- og

arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der forholder sig dynamisk til udfordringerne i

forbindelse med hurtige ændringer i de internationale konkurrencevilkår, er EU's køreplan for

politikudformning og handling på det beskæftigelsesmæssige og sociale område som led i den

overordnede Lissabon-strategi. Dagsordenen, der kombinerer lovgivning, den åbne

koordinationsmetode og social dialog med støtte fra EU's budget, er afgørende for

moderniseringen af den europæiske sociale dialog.

Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden bør hjælpe Europa med at udfolde sit fulde

potentiale ved at styrke social- og arbejdsmarkedspolitikken som en produktiv faktor og

forholde sig til omkostningerne ved ikke at føre en socialpolitik.

EU skal opstille passende lovgivningsmæssige rammer med henblik på at indføre ensartede

spilleregler for virksomheder og arbejdstagere ved at etablere fyldestgørende sociale og

arbejdsmarkedsmæssige standarder og grundlæggende rettigheder. EU's indsats fungerer

desuden som katalysator ved at lette udformning og gennemførelse af reformforanstaltninger i

forbindelse med medlemsstaternes social- og arbejdsmarkedspolitik og skaber således en

vigtig politisk udvikling med beskedne finansielle midler. Det er også på EU-plan, at den

traktatfæstede sociale dialog kan fremmes mest hensigtsmæssigt og med størst held.

•

For at tage de nye udfordringer op, som alle medlemsstater står over for, og forvalte

ændringerne i forbindelse med udvidelsen, globaliseringen og befolkningens aldring bør

den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden styrkes yderligere.

•

I sin seneste forårsrapport slog Kommissionen til lyd for etablering af europæiske

partnerskaber i form af trepartsordninger med det formål at kortlægge fælles udfordringer,

reagere hensigtsmæssigt og dermed styre ændringerne. Der er tendens til, at kollektive

aftaler dækker en stadig bredere vifte af emner ud over de klassiske spørgsmål om

lønninger og arbejdstid, og at de udvikler sig til instrumenter til foregribelse af og

forvaltning af ændringer. Disse partnerskaber bør også behandle spørgsmål, der vedrører

den nye internationale arbejdsdeling, som skyldes globaliseringen, og i den forbindelse

anlægge en særlig sektoropdelt synsvinkel.

Handling på EU-plan kan betale sig, fordi:

•

EU har de rammer, der skal til for at skabe ensartede spilleregler for virksomhederne ved at

etablere fælles sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder og rettigheder og fri

bevægelighed for arbejdstagerne.

Antallet af erhvervssygdomme og arbejdsulykker er blevet betydeligt reduceret, fordi man

har fremmet forebyggelse og fastsat minimumsstandarder for sundhed og sikkerhed. De

samlede omkostninger i forbindelse med disse sygdomme og ulykker andrager dog fortsat

mellem 2,6 % og 3,8 % af BNP og vidner om de store økonomiske omkostninger ved ikke

at have en passende lovgivning. Kommissionen har slået til lyd for, at incidensraten af

arbejdsulykker i medlemsstaterne skal reduceres med i alt 15 %.

I øjeblikket nyder 30 mio. mennesker godt af bestemmelser om koordinering af de sociale

sikringsordninger på EU-plan under et midlertidigt ophold i en anden medlemsstat. Målet

på mindst 100 mio. mennesker forventes nået ved at indføre det europæiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sygesikringskort.

•

EU koordinerer politikker og fungerer dermed som katalysator for en vigtig politisk

udvikling i medlemsstaterne med beskedne finansielle midler.

Den europæiske beskæftigelsesstrategi fører til strukturreformer på medlemsstaternes

arbejdsmarkeder. Hvis forskellen mellem den nuværende beskæftigelsesrate og målet om

fuld beskæftigelse skal udlignes, er det et spørgsmål om næsten 16 mio. job. Ved alene at

udnytte ældre arbejdstageres potentiale ville man nå op på 7 mio. job. De samlede

omkostninger ved underudnyttelse af arbejdsstyrken anslås til ca. 9 % af EU's BNP eller

825 mia. EUR.

•

Det er også på EU-plan, at kvaliteten af arbejdsmarkedsrelationerne og den traktatfæstede

sociale dialog kan styrkes mest hensigtsmæssigt og med størst held.

Direktivet om europæiske samarbejdsudvalg sigter mod at fremme oplysning og høring af

arbejdstagere på tværnationalt plan. Ved at øge antallet af omfattede lønmodtagere til

80 % (fra de nuværende 65 %) vil yderligere 2,5 til 3 mio. lønmodtagere kunne deltage i

disse ordninger, hvorved man når op på 21,5 mio. arbejdstagere i hele Europa og letter

omstruktureringer.

På baggrund af ovenstående følger her en finansiel oversigt for afsnit 1:

2006

(a)

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

FORPLIGTELSES-

BEVILLINGER

1a. Konkurrenceevne

vækst og beskæftigelse

for

8 791 12 105 14 390 16 680 18 965 21 250 23 540 25 825

Større samhørighed til gavn for vækst og beskæftigelse

EU har gennem sin samhørighedspolitik ydet et væsentligt bidrag til en harmonisk,

afbalanceret og bæredygtig udvikling. Ved at mobilisere Europas uudnyttede potentiale har

samhørighedspolitikken også forbedret den generelle økonomiske situation og formindsket de

økonomiske og sociale skævheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samhørighedspolitikkens merværdi

Følgende faktorer er vigtige for, at den europæiske samhørighedspolitik kan forbedre de

økonomiske resultater i de nye medlemsstater og regioner, og bør derfor styrkes:

•

Ressourcerne koncentreres om investeringer,

der har til formål at øge og forbedre den

fysiske og menneskelige kapital og således opnå den størst mulig indvirkning på

konkurrenceevne og vækst. Det er denne koncentration, der har gjort det muligt for de

mindre udviklede regioner i de fire fattigste lande, som økonomisk set er de

hovedbegunstigede af denne politik, at opnå en gennemsnitsvækstrate

over

EU-

gennemsnittet i perioden 1995-2001.

•

Overholdelse af det indre markeds regler

for eksempel i forbindelse med

konkurrencepolitik og offentlige indkøb. En målelig effekt af dette kan ses af stigningen i

samhandelen inden for Fællesskabet, navnlig mellem de mindst udviklede medlemsstater

og regioner og det øvrige EU. Når det drejer sig om samhørighedspolitikken, betyder

dette, at ca. en fjerdedel af udgifterne i forbindelse med programmerne til disse områder

vender tilbage til det øvrige EU i form af øget eksport.

•

Vægt på jobskabelse inden for nye aktiviteter

for at afhjælpe virkningerne af

økonomiske og sociale ændringer som følge af den nye internationale arbejdsdeling. For

eksempel blev der uden for de mindre udviklede områder under den forrige generation af

programmer, 1994-99, givet støtte til omkring 300 000 små virksomheder, hvilket bidrog

til skabelse af 500 000 nye job.

•

Bidrag til partnerskab og god forvaltningspraksis.

Systemet med forvaltning på mange

niveauer med inddragelse af Fællesskabets og de nationale, regionale og lokale

myndigheder og interessenter er med til at sikre, at foranstaltninger tilpasses situationen,

og at der er en oprigtig vilje til succes ("ownership").

•

Løftestangseffekten

som følge af samfinansieringsreglerne, der mobiliserer yderligere

ressourcer til nye investeringer fra nationale offentlige og private kilder. Hver euro fra

EU's budget, der anvendes til samhørighedspolitikken, medfører i gennemsnit

investeringer på 0,9 EUR i de mindst udviklede områder ("mål 1") og 3 EUR i de andre

regioner ("mål 2").

•

Vellykket støtte til EU's andre sektorpolitikker.

Ved at investere i gennemførelse af fællesskabslovgivningen hjælper

samhørighedspolitikken de mindre begunstigede områder med at opfylde EU-

normerne, f.eks. på miljøområdet.

Inden for sektorer som uddannelse, transport og energi, giver

samhørighedspolitikken omfattende støtte til nye investeringer, navnlig i de

mindst udviklede lande og regioner.

Det vil i fremtiden være vigtigt, at EU fører en effektiv politik for at fremme modernisering

og hurtigere vækst i de mindre udviklede områder og få flere personer i produktiv

beskæftigelse i EU som helhed. Men det er også nødvendigt at reformere denne politik for

bedre at kunne takle de nye udfordringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvidelsen er den hidtil største udfordring for EU's konkurrenceevne og indre samhørighed. I

et udvidet EU vil det gennemsnitlige BNP pr. indbygger være mere end 12 % lavere end i det

nuværende EU, mens indkomstforskelle samlet set fordobles.

Reformen skal som fastsat på Det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg fokusere på

konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og beskæftigelse, hvilket sker på baggrund af øget

konkurrence, globalisering og en generelt aldrende befolkning. I fremtiden

vil udfordringen

bestå i at sikre, at Lissabon- og Göteborg-målene og foregribelsen af ændringer som

følge af den nye internationale arbejdsdeling

fra begyndelsen af

systematisk integreres i

udformningen af alle nationale og regionale udviklingsstrategier.

For at udgifterne for den næste periode kan udnyttes bedre i overensstemmelse med Lissabon-

og Göteborg-målene foreslår Kommissionen, at samhørighedspolitikken følger en overordnet

strategi. Til brug herfor agter Kommissionen at fremlægge et strategidokument for

Parlamentet og Rådet, som redegør for samhørighedspolitikkens prioriteringer, herunder

foranstaltninger, der anses for nødvendige for at foregribe økonomiske og sociale ændringer.

Kommissionen forudser også mere forenklede og gennemsigtige prioriteringsrammer for at

kunne gennemføre dagsordenerne fra Lissabon og Göteborg på forskellige måder alt

afhængigt af omstændighederne og med følgende tre prioriterede områder (der erstatter de

nuværende målsætninger):

–

Konvergens.

Indsatsen skal først og fremmest koncentreres om de

mindre udviklede

medlemsstater og regioner

i det udvidede EU. Dette vil også omfatte de regioner, som

ikke har fuldført konvergensprocessen, men som ikke længere er støtteberettigede, fordi

deres indkomstniveau pr. indbygger relativt set er højere i det udvidede EU (den såkaldte

"statistiske effekt"). Inden for rammerne af konvergensprogrammerne vil der blive udfoldet

bestræbelser på at modernisere og øge den fysiske og menneskelige kapital med henblik på

at forbedre konkurrenceevnen på lang sigt, fremme den miljømæssige bæredygtighed og

yde et større bidrag til EU's samlede økonomiske resultater, samtidig med at man udvikler

bedste praksis med hensyn til nye styreformer og institutionel kapacitet.

–

Regional konkurrenceevne og beskæftigelse.

Programmerne for regional

konkurrenceevne og beskæftigelse vil skulle omfatte de

øvrige medlemsstater og

regioner,

eftersom behovet i hele EU fortsat vil være stort som følge af økonomisk og

social omstrukturering og andre handicap. For at sikre fællesskabsforanstaltningernes

merværdi skal interventionerne koncentreres om et begrænset antal politikprioriteringer

med forbindelse til dagsordenerne fra Lissabon og Göteborg, hvor de kan skabe merværdi

og få en multiplikatoreffekt på nationale og regionale politikker. De regionale

udviklingsprogrammer skal forenkles, og dermed opgives det nuværende system, hvor

Kommissionen skal vælge små områder på subregionalt niveau, og erstattes af fastsættelse

af en passende balance mellem geografisk og tematisk målretning af interventionerne i

forbindelse med den flerårige udviklingsplan. Støtte til regioner, der ikke længere opfylder

kriterierne for konvergensprogrammer, selv uden udvidelsens statistiske effekt, vil være

medtaget under denne rubrik.

–

Europæisk territorialt samarbejde

i form af

grænseoverskridende og tværnationale

programmer.

Disse programmer skal søge at løse de særlige problemer, der er forbundet

med at opnå en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi i de områder af

medlemsstaterne, der er delt af nationale grænser. Der vil blive lagt vægt på fremme af

udveksling af erfaringer og bedste praksis, der kan bidrage til økonomisk integration i hele

EU og til en mere harmonisk og afbalanceret udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af ovenstående følger her en finansiel oversigt for afsnit 2:

2006

(a)

2007

47 570

2008

48 405

2009

49 120

2010

49 270

2011

49 410

2012

50 175

2013

50 960

FORPLIGTELSES-

BEVILLINGER

1b. Samhørighed til gavn for

38 791

vækst og beskæftigelse

Bæredygtig forvaltning og beskyttelse af naturressourcer: landbrug, fiskeri og

miljø

De nye medlemsstater (og der kommer flere i fremtiden) er ensbetydende med 75 mio. flere

forbrugere og 4 mio. flere landmænd i Den Europæiske Union. Udvidelsen betyder et meget

større marked, øget konkurrence og en udfordring bestående i at opfylde høje normer for

kvalitet, produktsikkerhed og miljøbeskyttelse. Medlemsstaternes tidlige beslutning om at

erstatte deres respektive nationale politikker, som var både dyre og til dels indbyrdes

modstridende, med en fælles politik, der er defineret i traktaten, var dikteret af den forventede

merværdi i form af sikring af den frie bevægelighed for landbrugsvarer og undgåelse af

konkurrenceforvridning inden for Den Europæiske Union, fremme af forsyningssikkerhed og

forbedring af konkurrenceevnen på de interne og eksterne markeder.

Siden da har politikken videreudviklet sig og tager nu hensyn til yderligere forhold, der

berører befolkningen, som f.eks. produktionskvalitet, miljø, dyrevelfærd og et livskraftigt

landbomiljø, der udgør 80 % af EU's territorium. Den tager også hensyn til behovet for at

støtte landmænd, der producerer og bevarer offentlige goder på den mest effektive måde. Som

følge heraf har den fælles landbrugspolitik i realiteten produceret merværdi over tid til lavere

omkostninger, end tilfældet ville have været, hvis medlemsstaterne havde fortsat deres

separate landbrugspolitikker.

En grundlæggende reform af den fælles landbrugspolitik blev besluttet i juni og suppleres af

endnu en pakke, der efterfølges af et forslag vedrørende sukker medio 2004. Dette skal sikre

sektoren nogle stabile rammer indtil 2013.

Reformen tager sigte på at opfylde målsætningerne om konkurrenceevne, solidaritet og bedre

integration af miljøaspekter og bliver således et vigtigt skridt for udviklingsstrategien fra

Lissabon og Göteborg. Den indebærer:

•

En væsentlig forenkling af markedsstøtteforanstaltningerne og den direkte støtte, ved at de

direkte betalinger til landmænd afkobles fra produktionen.

•

Yderligere styrkelse af landdistriktsudviklingen ved at overføre midler fra markedsstøtte til

landdistriktsudvikling gennem reduktion af den direkte støtte til de større

landbrugsbedrifter (graduering), hvorved der etableres en forbindelse mellem de to søjler i

den fælles landbrugspolitik, som er komplementære med hensyn til at styrke den

bæredygtige udvikling inden for landbrug og landbrugssamfund.

•

En mekanisme for finansiel disciplin i overensstemmelse med Det Europæiske Råds

beslutning om at fastsætte et loft for udgifter til markedsstøtte og direkte støtte mellem

2007 og 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den fremtidige, og styrkede, politik for udvikling af landdistrikter efter 2006, der skal bidrage

til gennemførelse af målsætningerne om bæredygtig udvikling, vil fokusere på tre

hovedmålsætninger:

– Forøgelse af landbrugssektorens konkurrenceevne ved hjælp af støtte til omstrukturering

(for eksempel investeringsstøtte til unge landmænd, oplysningskampagner og

salgsfremmende foranstaltninger).

– Forbedring af miljø og natur ved hjælp af støtte til arealforvaltning, herunder

samfinansiering af udviklingsaktioner for landdistrikter i forbindelse med Natura 2000-

naturbeskyttelsesområder (for eksempel miljøvenligt landbrug, skovbrug og

foranstaltninger for mindst begunstigede områder).

– Forbedring af livskvaliteten i landdistrikter og øget diversificering af økonomiske

aktiviteter ved hjælp af foranstaltninger, der er målrettet mod landbrugssektoren og andre

aktører i landdistrikter (for eksempel en kvalitativ omlægning af produktionen,

fødevarekvalitet og fornyelse af landsbyer).

Den fælles fiskeripolitik er en betingelse for ligebehandling af og lige økonomiske

muligheder for medlemsstaternes fiskere og kystområder. Den får stadig større betydning for

sikring af bæredygtigt fiskeri, efterhånden som fiskebestanden svinder ind, idet der på en

afbalanceret måde tages hensyn til miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter.

Siden 1. januar 2003 er den nye fiskeripolitik, som fokuserer mere på bæredygtig udnyttelse

af levende akvatiske ressourcer baseret på sund videnskabelig rådgivning og på

forsigtighedsprincippet inden for fiskeriforvaltning og akvakultur, blevet fuldt integreret i

Fællesskabets politik for bæredygtig udvikling.

Opfyldelsen af politikmålsætningerne fra Lissabon og Göteborg, nemlig udvikling af en

europæisk politik, der fører til vækst og samtidig mindsker de negative følger for miljøet,

kræver en fortsat forpligtelse til bæredygtig anvendelse og forvaltning af ressourcer og

miljøbeskyttelse. Miljøpolitik er et vigtigt komplement til det indre marked og forbedrer

livskvaliteten. EU's borgere betragter i stigende grad adgangen til et rent miljø som en

rettighed, og de forventer, at EU garanterer denne rettighed og sikrer, at medlemsstaterne

gennemfører denne politik på en korrekt måde. Vigtige aktiviteter på dette område for

perioden 2006-2012 omfatter:

•

Gennemførelse af det europæiske klimaændringsprogram, herunder en række

foranstaltninger, der skal sikre, at Kyoto-målet om reduktioner af EU's

drivhusgasemissioner nås.

•

Gennemførelse af de tematiske strategier vedrørende specifikke miljøprioriteringer som

f.eks. jord, luftkvalitet, pesticider, havmiljø, bymiljø, bæredygtig anvendelse og forvaltning

af ressourcer samt genvinding af affald.

•

Gennemførelse af en handlingsplan for miljøteknologi ("ETAP") med henblik på at

udnytte miljøteknologiernes potentiale fuldt ud, mindske presset på naturressourcerne og

forbedre EU-borgernes livskvalitet, samtidig med at konkurrenceevnen og væksten

stimuleres og EU's førende rolle for udvikling og anvendelse af miljøteknologi fremmes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Udvikling og gennemførelse af Natura 2000-nettet af naturbeskyttelsesområder med

henblik på bevarelse af europæisk biodiversitet samt gennemførelse af handlingsplanen for

biodiversitet.

Det fremgår af ovenstående, at de indgåede forpligtelser skal overholdes, og at Den

Europæiske Union skal forvalte sine naturressourcer ved at overføre den europæiske model

for vækst og samhørighed på forvaltningen af miljøet.

På baggrund af ovenstående følger her en finansiel oversigt for afsnit 3:

2006

(a)

56 015

2007

57 180

2008

57 900

2009

58 115

2010

57 980

2011

57 850

2012

57 825

2013

57 805

FORPLIGTELSES-

BEVILLINGER

2. Bæredygtig forvaltning og

beskyttelse af naturressourcer

Unionsborgerskabet som begreb skal have et konkret indhold

Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

Frihed, sikkerhed og retfærdighed er centrale værdier, som udgør nøgleelementerne i den

europæiske samfundsmodel.

Ved at integrere EU's charter om grundlæggende rettigheder i forfatningstraktaten vil EU få

en juridisk forpligtelse til at sikre, at de grundlæggende rettigheder ikke blot overholdes, men

også fremmes aktivt.

Det erkendes nu åbent, at problemerne med indvandring, asyl og bekæmpelse af kriminalitet

og terror ikke længere kan løses tilfredsstillende med foranstaltninger, der udelukkende

træffes på nationalt plan.

Udviklingen af denne dimension af Den Europæiske Union en derfor en ny udfordring for

integrationen. Et ægte område med frihed, sikkerhed og retfærdighed er en nødvendig

byggesten for EU og er en central del af det politiske projekt for et udvidet EU.

Foranstaltninger på EU-plan sikrer en retfærdig fordeling af ansvaret herunder fordeling af

den finansielle byrde og skaber opmærksomhed om fælles emner og værdier, hvilket er med

til at udvikle fælles tiltag.

Udvidelsen vil i et hidtil uset omfang forøge antallet af borgere, som forventer at drage fordel

af at leve i et område med fred, sikkerhed og retfærdighed, og den vil også medføre særlige

udfordringer, f.eks. når det gælder sikkerhed ved de ydre grænser.

(i) Ydre grænser/indvandring

•

EU skal sikre en integreret forvaltning af sine

ydre grænser,

således at lovlige indvandrere

bydes velkommen på en koordineret måde, samtidig med at grænserne på land (ca. 6 000

km) og søgrænserne (over 85 000 km) beskyttes mod ulovlig indvandring efter udvidelsen.

En nøglemålsætning på dette område er oprettelsen af et europæisk grænseagentur, der

skal bane vejen for skabelsen af et europæisk korps af grænsevagter, der med passende

midler skal hjælpe de nationale myndigheder med at udføre overvågningsopgaver og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænsekontrol.

•

EU vil fortsat blive konfronteret med problemet med at sikre overholdelse af de

internationale beskyttelsesforpligtelser i forbindelse med migrationsstrømme og

asylansøgere. En

fælles asylpolitik

baseret på en retfærdig fordeling af ansvar og finansiel

byrde mellem medlemsstaterne vil sikre ensartede betingelser for modtagelsen af over

400 000 asylansøgere i et udvidet EU pr. år, samtidig med at antallet af personer med

grundløse ansøgninger nedbringes.

•

fælles indvandringspolitik

med henblik på en effektiv forvaltning af de fortsatte

migrationsstrømme er nødvendig for opfyldelse af arbejdsmarkedets behov. Som følge af

de demografiske ændringer vil migranter bidrage til økonomisk vækst, konkurrenceevne

og bæredygtig udvikling af EU. Derfor skal EU iværksætte foranstaltninger inden for dette

politikområde med henblik på at opmuntre og støtte medlemsstaternes aktioner til fremme

af integration af tredjelandsstatsborgere.

En vellykket integration af indvandrere er således dels et spørgsmål om social samhørighed,

dels en nødvendig forudsætning for økonomisk effektivitet. I EU udgør antallet af

statsborgere fra tredjelande allerede 14,3 mio. og det skønnes, at den fortsatte indvandring vil

være på 1,5 mio. pr. år.

EU's finansielle intervention bør have til formål at supplere og støtte medlemsstaternes

foranstaltninger og sigte mod koordinering på et område, der i sagens natur er

grænseoverskridende:

Det skal sikres, at mindst 5 % af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold (10 % gennem

indirekte virkning,) deltager i programmer og foranstaltninger, som f.eks. adgang til

tjenester, øget indflydelse i samfundslivet, oprettelse af netværk og udveksling af bedste

praksis mellem aktører. En specifik målsætning med hensyn til integrering vil være at yde

særlige integrationstjenester til 20 % af nyligt ankomne tredjelandsstatsborgere

(orienteringskurser, sprogkurser).

Der skal udvikles et fælles instrument for hjemsendelse af tredjelandsstatsborgere med

ulovligt ophold eller personer, der på ureglementeret vis migrerer mod EU, hvilket vil være

et nødvendigt supplement til en politik, der fremmer bæredygtig migration.

(ii) Retfærdighed/sikkerhed

•

Varetagelse af

sikkerheden

gennem forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og terror

hører fortsat til en af EU's vigtigste udfordringer. Prioriteringerne omfatter:

foranstaltninger til udvikling og styrkelse af Europol og Det Europæiske Politiakademi

med henblik på at styrke samarbejde og udveksling mellem berørte aktører; større fokus på

kriminalitetsforebyggende aktiviteter, navnlig hvad angår nye former og midler inden for

alvorlig og organiseret kriminalitet, for at imødekomme behovet for sikkerhed, som er en

nødvendig forudsætning for de europæiske samfunds administrative, sociale og

økonomiske bæredygtighed. Eksempler på foranstaltninger på EU-plan:

– 10 % af de ledende politifolk skal deltage i uddannelsesforløb på Det Europæiske

Politiakademi, og 60 % af EU's politifolk berøres indirekte gennem udbredelse af fælles

undervisningsmoduler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Udvekslinger af relevante oplysninger mellem de nationale retshåndhævende myndigheder

og Europol skal inden 2013 øges med 75 %.

•

effektivt område med retfærdighed

er et naturligt supplement til effektiv fri

bevægelighed, idet det giver retssikkerhed for grænseoverskridende transaktioner og gør

det muligt at løse grænseoverskridende retlige problemer på det familiære eller personlige

område. Der er brug for foranstaltninger for at sikre adgang til effektive institutioner inden

for retsvæsenet og et tæt retligt samarbejde samt fælles strategier til bekæmpelse af

kriminalitet, således at det sikres, at kriminelle ikke har nogen fristeder.

Eurojust skal styrkes yderligere for at intensivere koordineringen og samarbejdet mellem

efterforskere og anklagere, der beskæftiger sig med alvorlig grænseoverskridende

kriminalitet.

Adgang til basale varer og tjenester

EU's borgere har ligeledes en forventning om adgang til de varer og tjenester af generel

interesse, som man forbinder med den europæiske økonomiske og sociale model:

•

Beskyttelse af borgere mod så forskellige risici som naturkatastrofer, sundheds- og

miljøkriser er et område, hvor EU kan tilføre merværdi i situationer, hvor de enkelte lande

ikke kan træffe effektive forholdsregler mod risici, der har tværnationale konsekvenser,

eller hvor omfanget af den pågældende krise kræver europæisk solidaritet.

– Udvikling af indsatsen på dette område betyder styrkelse af normerne for sikkerhed og

tryghed med det formål at opnå rene energi- og transportsystemer samt anvendelse af

miljønormer, der sikrer, at de grundlæggende naturressourcer (luft, vand og jord) er fri for

sundhedsfarlige stoffer.

– Borgerne har en forventning om, at EU beskytter dem mod større katastrofer. På

mellemlang sigt vil EU i stigende grad være nødsaget til at forbedre sin mulighed for at

gribe ind i tilfælde af katastrofer, der overstiger medlemsstaternes kapacitet, og maksimere

effektiviteten af de ressourcer, der er til rådighed i EU.

– Som forbrugere er borgerne afhængige af, at leverandører og offentlige myndigheder

garanterer, at de tilbudte varer og tjenester er sikre. Bedre information og tydeligere

budskaber er påkrævet, således at borgerne kan træffe kvalificerede valg, når de foretager

deres indkøb og vælger livsstil. EU skal sammen med de nationale myndigheder forpligte

sig til at garantere varers sikkerhed. Dette er navnlig vigtigt, når det gælder

fødevareforsyningens sikkerhed, kvalitet og næringsværdi, samt hvilke garantier der gives

for produktionsmåde, og hvilke relevante oplysninger der gives til forbrugerne om den

mad, de køber eller spiser.

– Men sundhed skaber også vækst. Bedre sundhed øger fremskridtet, giver det enkelte

menneske mulighed for et længere, bedre og mere produktivt liv og er en forudsætning for

økonomisk velstand. Som enkeltpersoner forventer folk at få autoritative oplysninger og

råd om deres basale sundhedsvalg. EU kan hjælpe de nationale myndigheder med at give

folk mulighed for at forbedre deres sundhed og fremme patienters adgang til

sundhedstjenester på tværs af grænserne. I en moderne verden med megen global transport

og handel, spreder sundhedskriser sig hurtigt over grænserne og gør således en fælles EU-

indsats nødvendig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

I den europæiske samfundsmodel forventer borgerne adgang til

passende basale tjenester

af generel

interesse, som f.eks. sundhed og uddannelse, energiforsyning, transport,

telekommunikation og posttjenester. Dette kan stille krav om fælles rammer, der er

udformet til at give medlemsstaterne nogle garantier, som kan hjælpe dem at træffe de

relevante politiske valg.

At give borgerskabsbegrebet reelt indhold: fremme af europæisk kultur og

mangfoldighed

EU står foran sin hidtil mest omfattende udvidelse. Indvandring har allerede øget EU's

kulturelle mangfoldighed, og befolkningsudviklingen indebærer, at dette vil fortsætte.

Fremtidens EU vil derfor være karakteriseret af en kolossal social og kulturel mangfoldighed.

Det bliver vigtigt med gensidigt kendskab og gensidig forståelse mellem borgere. Europas

borgere skal vide og mærke, hvad de har til fælles.

Rammerne for dialog og udveksling mellem medlemsstaternes borgere med det formål at

fremme den gensidige forståelse og en fælles europæisk identitet samt foranstaltninger til

fremme af unionsborgerskabet som idé skal supplere medlemsstaternes aktioner og fremme

den kulturelle mangfoldighed i et EU med 25 eller flere medlemsstater og mange minoriteter.

Det indebærer støtte til europæisk kulturelt samarbejde, hjælp til at overvinde hindringerne

for grænseoverskridende udveksling og strukturer inden for den europæiske av-industri og

fremme af udveksling af unge, volontørtjenester og uformel læring samt sprogindlæring og

undervisning af sprogfolk. Det er de unges deltagelse, der først og fremmest skal sikre

Europas fremtid.

Andre eksempler er:

– Hindringerne for kulturelt samarbejde på EU-plan – for eksempel gennem udveksling af

kunstværker og kunstnere, oprettelse af netværk af museer, operahuse og andre

kulturinstitutioner – skyldes opsplitningen mellem medlemsstaterne.

– Situationen er den samme for så vidt angår udveksling af europæiske film og tv-

programmer. På grund af sproglige, kulturelle og sociale forskelle er den europæiske av-

industri stort set stadigvæk opbygget på national basis og er hovedsageligt afhængig af

nationale markeder.

Man kunne sætte sig følgende mål:

En væsentlig forøgelse af antallet af borgerinitiativer til støtte for interkulturel dialog og

udveksling og af antallet af tværnationale samarbejdsprojekter med 1 500 kulturinstitutioner,

der samarbejder i netværk, og som hvert år når ud til millioner af borgere.

Forøgelse af andelen af europæiske film, der distribueres uden for deres oprindelsesland, fra

de nuværende 11 % af markedet til 20 % i 2013, fordobling af antallet af biografer, der viser

europæiske film, inden 2010 og uddannelse af 35 000 fagfolk inden for av-sektoren inden

2013.

Gennemførelse af 40 000 projekter med unge (f.eks. udveklinger af unge) og 5 000 projekter

(uddannelse, information og udveksling af god praksis) for ungdomsarbejdere i løbet af

programperioden og forøgelse af deltagelsen i Den Europæiske Volontørtjeneste til 10 000

volontører pr. år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resultatet vil være et betydningsfuldt bidrag til virkeliggørelse af EU's mål om være forenet i

mangfoldighed.

På baggrund af ovenstående følger her en finansiel oversigt for afsnit 4:

2006

(a)

1 381

2007

1 630

2008

2 015

2009

2 330

2010

2 645

2011

2 970

2012

3 295

2013

3 620

FORPLIGTELSESBEVILLINGER

3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og

retfærdighed

EU som global partner

Med over 450 millioner indbyggere og en fjerdedel af verdensproduktionen bør EU med 25 –

og snart 27 – medlemsstater have stor indflydelse på de langsigtede politiske og økonomiske

valg, der er afgørende for fremgang og stabilitet i Europa og hele verden, og dermed for

europæernes velfærd og sikkerhed.

Der er imidlertid en vis forskel på EU’s økonomiske vægt og politiske magt. EU er ikke en

stat, men kohærente eksterne forbindelser kan give det større indflydelse, end

medlemsstaterne kan opnå hver især eller selv ved at træffe parallelle tiltag.

EU har skabt en bred, men ikke fuldstændig vifte af redskaber til eksterne forbindelser i form

af den fælles handelspolitik, bi- og multilaterale samarbejdsaftaler, udviklingssamarbejde,

humanitær hjælp og finansiel bistand samt de eksterne aspekter ved interne politikker (energi,

miljø, transport, retlige og indre anliggender, etc.).

EU's eksterne tiltag, herunder den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, den fælles

handelspolitik og samarbejde med tredjelande, giver både mulighed for at integrere alle EU-

redskaber – under hensyn til deres specifikke institutionelle og operationelle beskaffenhed -

og for efterhånden at skabe en række fælles tiltag på grundlag af fælles holdninger i bredere

politiske spørgsmål, herunder sikkerhed.

Udvidelsen vil give EU et endnu større ansvar, som verdensdelens leder og som global

partner. EU bør derfor forbedre sine forudsætninger for at fremme menneskerettighederne,

demokratiet og retsstaten samt sine muligheder for at fokusere på bekæmpelse af fattigdom,

både i nabolandene og gennem multi- og bilaterale politikker, som hovedsagelig sigter mod

bæredygtig udvikling og politisk stabilitet. På den måde vil EU virkelig skabe

overensstemmelse mellem sin interne og sin eksterne dagorden og dermed bidrage til global

sikkerhed og fremgang.

EU’s naboskabspolitik

EU’s rolle som verdensdelens leder er af afgørende betydning ikke blot for EU selv og for

dets naboer, men også for EU's bidrag til bæredygtighed og stabilitet på verdensplan. Med

udgangspunkt i de vellykkede aspekter ved tidligere udvidelser vil det udvidede EU

stabilisere forholdene i nabolandene i bred forstand og støtte deres udvikling gennem et

snævert samarbejde og integration i det omfang, det er nødvendigt og muligt for kandidat- og

ansøgerlandene og deres umiddelbare naboer. Ved at liberalisere handel og investeringer,

fremme passende konvergens på lovgivningsområdet og skabe forbindelser til deres

transport-, energi-, og kommunikationsnetværk vil det være muligt at støtte deres egne interne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udviklingsstrategier, som fortsat er nøglen til succes. Et større samarbejde inden for

uddannelse, som allerede er et positivt resultat af EU’s naboskabspolitik, vil blive et

afgørende led i denne integrationsproces. En fælles indvandringspolitik vil dels være baseret

på jobskabelse i udrejselandene, dels på integration af migranter, der opholder sig lovligt i det

udvidede EU. Denne stabiliseringscyklus skaber med andre ord et fælles rum, et fællesskab,

som omfatter "alt andet end institutionerne".

Miljø, nuklear sikkerhed og energiforsyninger er også vigtige emner for EU set i forhold til

dets naboer. Illegal indvandring, organiseret kriminalitet, smugling af forskellig art,

terrorisme og smitsomme sygdomme er også alvorlige trusler, som kræver en fælles indsats

med disse lande. Udbredelse af det indre markeds fire former for fri bevægelighed til hele

området, samtidig med at sikkerheden øges, kræver i høj grad samarbejde og integration.

Ud over de specifikke interesser, der forener medlemsstater, som har en fælles grænse med

EU's naboer i nord og syd, har EU også en fælles interesse i at konsolidere demokratiet og

retsstatsprincippet og i høj grad at tilskynde til reformer og integration i hele det område, der

består af EU med Rusland og dets naboer, Balkanhalvøen og Middelhavsområdet helt over til

Den Persiske Golf. Der ligger en meget stor udfordring i at udbrede fordelene ved aktiv og

afbalanceret handel med et EU bestående af 25 medlemsstater til hele dette område ved at

integrere disse lande i et område, som er baseret på fælles værdier og et større marked med

indbyrdes forbundne netværk og fælles regler og standarder. Stigende indkomstforskelle og

forskellige historiske erfaringer har skabt en kløft mellem EU og dets naboer, en kløft, som

der skal slås bro over ved fælles indsats over en længere periode.

EU’s partnere mod øst og syd kan ikke længere udskyde de politiske og økonomiske

reformer, der skal til for at bane vej for industrialisering/genindustrialisering og udvikling af

serviceydelser, som kan skabe de millioner af job, der er nødvendige for at forbedre

levestandarden og afhjælpe de unges frustrationer. Med Københavnskriterierne i baghovedet

er betingelserne for EU’s samarbejde og bistand samt medlemsstaternes loyalitet over for EU

i bilaterale forhold begge vigtige for at få tingene til at bevæge sig i den rigtige retning.

EU kan imidlertid ikke begrænse sig til at se på økonomiske og politiske spørgsmål i forhold

til sine naboer og andre lande. Det skal også i stigende grad kunne sikre stabilitet, forebygge

konflikter og styre kriser lige uden for sin egen dør, i givet fald ved - som sidste udvej - at

gøre brug af en styrke under FN-mandat.

EU som partner i forbindelse med bæredygtig udvikling

Det væsentligste bidrag, som EU kan yde til sikkerheden i verden på nuværende tidspunkt i

integrationsprocessen, er at arbejde aktivt for bæredygtig udvikling gennem global styring og

bilaterale forbindelser.

EU spiller en økonomisk rolle på verdensplan og kan derfor gøre den globale styring mere

effektiv ved at udbrede bæredygtig udvikling over hele jorden gennem en kombination af

internationalt samarbejde og gode interne politikker. Samarbejdet med udviklingslande vil

blive koncentreret om fattigdomsudryddelse, og - i overensstemmelse med forpligtelser på

multilateralt plan - kan og bør EU yde et væsentligt og kohærent bidrag til fremskridt i retning

af milleniumudviklingsmålene, som FN's generalforsamling opstillede i 2000. En fælles

udviklingspolitik, der koncentreres om fattigdomsbekæmpelse, vil være de rette rammer.

Det udvidede EU, allerede en førende handelsmagt, den største bistandsdonor på globalt plan

og en aktiv partner i forhandlingerne om multilaterale standarder, vil komme til at spille en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

endnu større rolle og få endnu mere indflydelse inden for det økonomiske styringssystems tre

søjleområder – handel, finansiering og fastsættelse af standarder – når det sikrer, at det overalt

kommer til at fremstå som en enhed udadtil.

Ved at fremme holdninger vedtaget med et kvalificeret flertal vil det sikre en vis retningssans

i de multilaterale forhandlinger og skabe en tiltrængt kohærens i styringssystemet.

Men spørgsmålet om samhørighed inden for det udvidede Europa og konsekvente tiltag i

globale økonomiske anliggender afgøres i sidste ende af, om der kan opnås bred enighed

inden for EU om en europæisk udviklingsmodel, der er i overensstemmelse med åbne og

konkurrencedygtige markeder.

EU’s finansielle bistand og bilaterale handelspræferencer ville få langt større virkning med en

sådan fælles tilstedeværelse i de økonomiske multilaterale styringsorganer, som f.eks.

Verdensbanken, IMF og FN’s økonomiske agenturer, og man vil få betydeligt mere ud af hver

euro, som anvendes i denne sammenhæng.

EU som global partner

EU bør også spille en stor rolle i forbindelse med global politisk styring for at bidrage til

effektiv multilateralisme. Den bør også bidrage til strategisk sikkerhed, som defineret i den

europæiske sikkerhedsstrategi, der fik tilslutning fra Det Europæiske Råd i december 2003.

Den vedrører beskyttelse mod trusler samt varetagelse af civil sikkerhed og beskyttelse af

befolkninger inden og uden for Europa.

Strategisk sikkerhed:

Stillet over for helt fundamentale trusler – terrorisme, spredning af

masseødelæggelsesvåben og stater i opløsning, interne og regionale konflikter – skal EU tage

affære inden for sit eget område og på internationalt plan og være med i frontlinjen uden for

egne grænser (f.eks. gennem krisestyringsoperationer). Sådanne tiltag kræver en passende

kombination af civile og militære midler.

Civil sikkerhed:

I dagens verden, som er kendetegnet ved åbenhed og ustabile forhold, er

civilbefolkningerne i stigende grad udsat for risici som f.eks. konflikter, nationale katastrofer

og pandemier. EU udsætter sig som et kontinent uden grænser for følgerne af sådanne risici

og trusler. I overensstemmelse med rollen som førende partner ved fremme af bæredygtig

udvikling, menneskelige værdier og global styring skal EU også træffe korrekte

foranstaltninger udadtil og effektivt støtte internationale bestræbelser, som ikke alene har

betydning for civilbefolkningernes fysiske sikkerhed og deres udviklingsmuligheder, men

også for sikkerhed og stabilitet i al almindelighed.

For at øge EU’s muligheder på dette område skal der gøres en større indsats for at fremskaffe

flere ressourcer og samle dem mere effektivt. For at øge den militære kapacitet er der behov

for mere sikkerhedsrelateret forskning og bedre civil krisestyring, diplomatiske forbindelser

og efterretningskilder.

EU-støttens merværdi

Den komparative fordel ved en EU-tilgang til foranstaltninger i forbindelse med eksterne

kriser fremgår tydeligt af hændelserne i det vestlige Balkan, Afghanistan og Østtimor.

I det vestlige Balkan hjalp EU’s støtte med til at underbygge nærhedspolitikken, dvs.

stabiliserings- og associeringsprocessen. Både på grund af omfanget af de finansielle midler,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der blev givet til regionen, og bistandens art, hvor bistanden hovedsagelig var rettet mod

demokratiske stabiliseringsforanstaltninger (flygtninges tilbagevenden, opbygning af

institutioner, menneskerettigheder og sikring af retsstatsprincippet), fik EU’s tiltag en

virkning, som de enkelte medlemsstaters bilaterale programmer i fællesskab sandsynligvis

ikke ville have fået.

Selv en optimal koordinering af individuelle nationale programmer ville ikke have kunnet

give en sammenhæng, som den Fællesskabets bistand til Afghanistan var udtryk for. I 2001

gav Fællesskabet et enkelt væsentligt tilsagn for 5 år. Samtlige vilkår for denne langsigtede

forpligtelse er nedfældet i en landestrategi, og en årlig evaluering giver den fleksibilitet, der

skal til for at tilpasse bistanden til de givne forhold.

Fællesskabets bestræbelser i Østtimor har helt konkret bidraget til at hjælpe det nye land

igennem udfordringerne i de første år med selvstændighed.

Politiksammensætning

Skridt i retning af en fælles samarbejds- og bistandspolitik kræver også en bedre

politiksammensætning,

således at der bliver større sammenhæng inden for bilaterale

forbindelser eller internationale institutioner, og således at der for de enkelte partnerlande,

regioner eller institutioner udtænkes en korrekt politiksammensætning i overensstemmelse

med vore prioriteringer, partneres behov eller globale udfordringer, som omsættes til den mest

effektive vifte af instrumenter.

For nabolandene vil politiksammensætningen hovedsagelig fokusere på fælles stabilitet og

fremgang og tage hensyn til de vigtige konsekvenser af EU's interne politik. For andre lande

vil politiksammensætningen bl.a. afhænge af en vurdering af EU's og vore partneres interesser

og af den geopolitiske situation.

En fælles politik og et fælles program for hvert partnerland og hvert tema og dermed

koordineret og samfinansieret implementering burde bane vej for effektive foranstaltninger

mellem EU og medlemsstaterne: en fælles udviklingspolitik ville skabe de rigtige rammer.

På baggrund af ovenstående følger her en finansiel oversigt for afsnit 5:

2006

(a)

11 232

2007

11 400

2008

12 175

2009

12 945

2010

13 720

2011

14 495

2012

15 115

2013

15 740

FORPLIGTELSES-

BEVILLINGER

4. EU som global partner

II.

FSTEMME RESSOURCER EFTER MÅL

Forsvarlig finansiel planlægning betyder, at ressourcerne afstemmes efter behovene. Da de

finansielle ressourcer er begrænsede, drejer finansielle afgørelser sig hovedsagelig om at

træffe valg og fastsætte prioriteter.

Denne meddelelse sigter mod at forklare, hvordan EU's mål kan nås. Den indeholder en

præsentation af et politisk projekt, som er baseret på nøglebegrebet bæredygtig udvikling:

man skal fremme EU's naturressourcer, skabe konkurrenceevne og solidaritet, og sørge for

større sikkerhed og mere fremgang for alle europæere i hele EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis vore prioriteter og erklæringer skal omsættes til praksis, kræver det både en indsats på

nationalt plan og på EU-plan. Ingen af parterne kan give alle svarene. Men hvis EU skal yde

et bidrag, har den behov for et passende budget.

På et tidspunkt, hvor der lægges et kraftigt pres på de offentlige finanser i de enkelte stater, er

det helt berettiget med et krav om, at EU udviser tilbageholdenhed i sin finansiering. Men det

er urealistisk at tro, at besparelser på EU-niveau sikrer værdi for pengene; hver euro, fra EU-

budgettet kan resultere i flere euroer på nationalt plan, således som det allerede fremgår af

samhørighedspolitikken (jf. afsnit A.2).

De senere års udvikling på Fællesskabets budget viser, at EU har tøjlet udgifterne. Men

kløften mellem de krav, der stilles til EU, og de ressourcer, det har til rådighed, er blevet for

stor. Hvis man opstiller en række mål for EU og derefter nægter det de nødvendige

ressourcer, er det ensbetydende med at dømme det til berettiget kritik fra borgere, som ikke

får opfyldt rimelige forventninger.

Arven fra nuværende forpligtelser

I 2006 vil loftet over forpligtelsesbevillingerne i den nuværende finansielle oversigt for EU

med 25 medlemsstater svare til 1,11 % af EU's bruttonationalindkomst (BNI). Forpligtelser

under den 9. EUF vil i gennemsnit svare til yderligere 0,03 % af BNI.

Udviklingen i udgifterne for perioden 2007-2013 er allerede til dels bestemt af tidligere

beslutninger og forudsætningerne herfor:

•

Det Europæiske Råd har fastsat udgifterne til markedsrelaterede og direkte betalinger

inden for landbruget indtil 2013.

•

Samhørighedspolitikken i de ti nye medlemsstater, hvor velstandsniveauet er betydeligt

lavere end i EU-15, vil kræve større udgifter.

•

Yderligere to nye medlemsstater med stor landbrugsaktivitet og væsentligt lavere indkomst

pr. capita vil klart øge udgiftsbehovene på grund af den gældende fællesskabslovgivning.

•

Mange EU-politikker – f.eks. det indre marked, konkurrencepolitik, told, statistikker,

transport, nuklear sikkerhed, av-politik, ungdom, kultur og informationspolitik – medfører

udgifter direkte i henhold til traktaterne og EU-lovgivningen.

Det skal endvidere bemærkes, at det også ville være relevant med en ændring, der indebærer,

at EUF "budgetteres", for på den måde ville EU's udviklingspolitik blive mere konsekvent og

effektiv.

Disse forpligtelser kan der ikke ses bort fra. Vi kan heller ikke se bort fra det presserende

behov for en finansiel indsprøjtning, der kan fremme konkurrenceevnen og dermed vækst og

beskæftigelse, skabe et område med EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed og

gøre EU til en effektiv global partner.

Et loft på ca. 1 % af BNI ville gøre det umuligt at opfylde de forpligtelser, som Det

Europæiske Råd har pålagt EU med hensyn til betalinger inden for landbruget, ville

underminere indfasningen af samhørighedspolitik i de 10 nye medlemsstater og true det

nuværende niveau inden for andre politikker, for slet ikke at tale om gennemførelsen af de

nye prioriteter. I en sådan situation ville EU blive nødt til at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

neddrosle sin eksterne bistand

•

sænke støtten til udvikling af landdistrikterne, et af de vigtigste mål med reformen af den

fælles landbrugspolitik

•

frafalde internationale forpligtelser og løfter

•

nedsætte støtten til samhørighedspolitikken i de nuværende medlemsstater drastisk til trods

for store problemer med manglende udvikling, arbejdsløshed og social udstødelse

•

frafalde allerede indgåede forpligtelser og opgive naboskabspolitikken eller retlige og

sikkerhedsmæssige opgaver samt til dels fortsat udvidelse.

Alternativet er besparelser på alle områder og genforhandling af gældende aftaler, herunder

om de beløb, der blev fastsat på Det Europæiske Råd i Bruxelles i oktober 2002, og navnlig

omlægningen af den fælles landbrugspolitik i retning af udvikling af landdistrikterne.

Budskabet ville kort sagt være, at EU har opgivet disse opgaver.

Nye finansielle behov

De store udfordringer, der er beskrevet ovenfor, vil kræve en meget væsentlig forøgelse af

finansieringsmulighederne på EU-niveau. Med de nuværende lofter kan det ske ved en

kombination af forskydninger i forholdet mellem de forskellige udgiftsprioriteter, omhyggelig

omkostningsberegning og kun begrænsede stigninger i det nuværende budget. Det er muligt at

udarbejde en troværdig plan, der kan imødekomme EU's behov med den nuværende

budgetdisciplin, dvs. et loft over egne indtægter på 1, 24 % af BNI.

Disse rammer vil give mulighed for:

•

en fuldstændig indfasning af nye medlemsstater inden for landbrug, fiskeri og forvaltning

af andre miljøressourcer samt gennemførelse af reformen af den fælles landbrugspolitik og

reformen af den fælles fiskeripolitik

•

fremme af konkurrenceevnen og dermed vækst og beskæftigelse, herunder forskning,

uddannelse og EU-netværk

•

ressourcer til dækning af solidaritetsforpligtelser og yderligere fokus på vækst og

beskæftigelse efter udvidelsen

•

nye tiltag inden for området EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

•

EU som en effektiv nabo

milleniumudviklingsmålene.

stærkere

global

partner

til

støtte

for

Resultatet vil overholde et loft på 1,24 % af BNI, men en omfordeling inden for budgettet vil

give plads til nye prioriteter. En væsentlig del af EU’s midler vil være koncentreret om

målsætninger som f.eks. konkurrenceevne med henblik på vækst og beskæftigelse (16 %) og

Europa som global partner (7 %).

Loftet på 4 % for finansielle overførsler til samhørighedspolitikken vil blive fastholdt, og de

beløb, som overføres til de nye instrumenter inden for udvikling af landdistrikter og fiskeri,

vil fortsat indgå i beregningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Europæiske Udviklingsfond vil blive integreret i EU-budgettet. Den tegner sig på

indeværende tidspunkt for 0,03 % af BNI.

For at optimere udgifternes anvendelse og udvikle mere effektive leveringsmekanismer, ville

ressourcerne derfor som sædvanlig blive indfaset i løbet af perioden

Denne tærskel er et kompromis mellem behov og budgetstabilitet. Den opfylder ikke alle de

behov, der er omtalt gentagne gange, og sætter heller ikke EU i stand til at bidrage til dækning

af alle disse behov. I medlemsstaterne er det planen, at offentlig investering i forskning skal

stige til 0,88 % af BNI inden udgangen af 2010 og ikke 1 %, som er det mål, der blev aftalt

for de offentlige udgifters andel af målet på 3 %. Forskellen på 0,12 %, som skal finansieres

over EU’s budget, er kun delvist dækket i denne situation. EU kan også yde et større bidrag til

de 600 mio. EUR, der skal til for at bygge de transeuropæiske netværk eller udvide

mobilitetsprogrammerne på uddannelsesområdet, således at de kommer til at omfatte flere

studerende og en større del af forskermiljøet. EU kan tage en del af de forpligtelser,

medlemsstaterne indgik i Monterrey. Endelig kan man regne med ca. 3 mia. EUR til

forskning i sikkerhed. På alle disse områder kan EU's tiltag medføre reelle fordele og lette

byrden for de nationale budgetter: et alternativ med 1,30 % ville gøre det lettere for EU at

dække disse behov uden at gå til yderligheder.

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over den beskrevne ramme.

Forpligtelsesbevillinger på ca. 1,22 % i perioden. Betalinger på ca. 1,14 % (herunder EUF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OVERBLIK OVER DEN NYE FINANSIELLE RAMME FOR 2007-2013

Mio. EUR i 2004-priser

FORPLIGTELSESBEVILLINGER

2006

(a)

47.582

8.791

38.791

56.015

43.735

1.381

11.232

3.436

1.041

2007

59.675

12.105

47.570

57.180

43.500

1.630

11.400

3.675

2008

62.795

14.390

48.405

57.900

43.673

2.015

12.175

3.815

2009

65.800

16.680

49.120

58.115

43.354

2.330

12.945

3.950

2010

68.235

18.965

49.270

57.980

43.034

2.645

13.720

4.090

2011

70.660

21.250

49.410

57.850

42.714

2.970

14.495

4.225

2012

73.715

23.540

50.175

57.825

42.506

3.295

15.115

4.365

2013

76.785

25.825

50.960

57.805

42.293

3.620

15.740

4.500

1. Bæredygtig vækst

1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse

(b)

2. Bæredygtig forvaltning og beskyttelse af naturressourcer

heraf

Landbrug

- markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

3. EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

4. EU som global partner

(c)

5. Administration

(d)

Godtgørelser

Samlede forpligtelsesbevillinger

Samlede betalingsbevillinger

(b)(c)

Betalingsbevillinger i procent af BNI

Disponibel margen

Loft for egne indtægter i procent af BNI

120.688

114.740

1,09%

0,15%

1,24%

133.560

124.600

1,15%

0,09%

1,24%

138.700

136.500

1,23%

0,01%

1,24%

143.140

127.700

1,12%

0,12%

1,24%

146.670

126.000

1,08%

0,16%

1,24%

150.200

132.400

1,11%

0,13%

1,24%

154.315

138.400

1,14%

0,10%

1,24%

158.450

143.100

1,15%

0,09%

1,24%

Gnsnt

1,14%

0,10%

1,24%

(a) 2006-udgifterne i forbindelse med det nuværende finansielle overslag er opdelt i overensstemmelse med den foreslåede nye referencenomenklatur og for at lette

(b) Omfatter udgifterne til Solidaritetsfonden (1 mia. EUR in 2004 i gældende priser) fra om med 2006. Tilsvarende betalinger er imidlertid kun udregnet fra og med 2007.

(c) EUF forventes integreret i EU-budgettet med virkning fra 2008. Forpligtelserne for 2006 og 2007 er udelukkende medtaget af hensyn til sammenligneligheden. Der er ikke taget

hensyn til betalinger til forpligtelser fra før 2008 i angivelserne.

(d) Omfatter administrative udgifter til andre institutioner end Kommissionen, pensioner og Europaskoler. Kommissionens administrative udgifter er integreret i de første fire

udgiftsposter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

III.

IKRE AT MÅLENE NÅS

: I

NSTRUMENTER OG STYRING

Hvorvidt politikker lykkes, afhænger af, om leveringsinstrumenterne er effektive, og mere

generelt af, om det økonomiske styringssystem er hensigtsmæssigt. Det forudsætter en

passende fordeling af opgaver mellem EU og medlemsstaterne, passende fokus og

konsekvens i forbindelse med fælles målsætninger, enighed og partnerskab mellem de

involverede parter og gennemgang af leveringsinstrumenterne for at sikre konsekvens og

enkle linjer.

De vejledende principper er derfor:

–

Koncentrere Fællesskabets ressourcer

om få større initiativer: større finansiel

gennemsigtighed, bedre kvalitet og større effektivitet på udgiftsområdet, adgang til at

vurdere Fællesskabets merværdi nærmere.

–

Sammenhæng mellem forskellige strategiske målsætninger, konkrete mål og

instrumenter.

–

Partnerskab

mellem alle berørte aktører, navnlig mellem EU og de berørte medlemsstater.

For at maksimere resultaterne er det ikke blot nødvendigt at styrke samarbejdet og

partnerskaberne, men også at

forenkle instrumenterne, og erstatte de nuværende

komplicerede beslutningsbeføjelser og politikinstrumenter, både på lokalt og regionalt og

nationalt niveau samt på EU-niveau.

Der er derfor tale om to hovedingredienser:

•

en køreplan

•

en forenkling af de instrumenter, der anvendes til udgiftsstyring.

En køreplan

En køreplan bør samle målsætninger, konkrete mål, instrumenter og indikatorer og en stram

tidsplan til vurdering af, om de vedtagne benchmarks er nået, og være rettet mod det

ultimative mål, som er bæredygtig udvikling på grundlag af et harmonisk samspil mellem

vækst, samhørighed og miljø.

Som forklaret ovenfor udtrykkes

strategiske målsætninger

(f.eks. styrke Europas indsats

inden for forskning og teknologisk udvikling) i enkelte

specifikke mål

(f.eks. indførelse af en

tilskudsordning for individuelle forskerhold) og, hvis det er relevant, flere detaljerede

aktioner

(f.eks. specifikke projekter inden for nanoteknologi).

Gennemførelsesinstrumenterne (lovgivning, koordinering, udgifter) bør defineres sammen

med

fremskridtsindikatorer

og tilstrækkelige

tilskyndelser

til at sikre et positivt udfald.

Det er klart, at man skal forsøge at nå de strategiske målsætninger om bæredygtig udvikling,

som fastlagt i Lissabon-processen, både ved hjælp af aktioner i medlemsstaterne og på EU-

niveau.

Derfor skal køreplanen være et fælles program med aktioner og finansiering på nationalt plan

og EU-plan. Der bør – i partnerskab med medlemsstaterne – tages skridt til at supplere de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foreslåede prioriteter og målsætninger med en detaljeret aktions- og tidsplan for brug af

politikinstrumenterne og med en mekanisme til effektiv overvågning af gennemførelsesfasen

Den foreslåede fremgangsmåde skal kunne sikre, at alle de berørte parter forpligter sig til at

nå alle de aftalte mål. Den kan danne udgangspunkt for forberedelserne af Lissabon-

strategiens midtvejsvurdering.

EU's og medlemsstaternes resultater vurderes på indeværende tidspunkt hvert år i forbindelse

med Det Europæiske Råds tilbagevendende forårsmøde. For at sætte Det Europæiske Råd i

stand til at udstikke retningslinjer har Kommissionen allerede samlet sine sektorbidrag i et

enkelt dokument (Synthesis Spring Report) og strømlinet den proces, der fører til de

overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og retningslinjerne for

beskæftigelsen.

Hele processen kan forbedres yderligere og gøres mere effektiv ved at:

•

definere et bedre og mere synligt samspil mellem aktioner og budgetmidler i

medlemsstaterne og på EU-niveau

•

foretage en vurdering på den baggrund af:

– det bidrag, som medlemsstaternes budgetter og EU’s budget kan yde til at nå de

politiske målsætninger og henstillinger, der optræder i de overordnede

retningslinjer for de økonomiske politikker og beskæftigelsesretningslinjerne og

den bredere Lissabon-strategi i al almindelighed

– de resultater, der er opnået ved foranstaltninger på EU-niveau med henblik på at

aktivere/styre anvendelsen af vækstjusteringsfonden (jf. punkt IV.C nedenfor). På

den måde vil det være muligt at justere prioriteter/imødekomme nye behov og

bakke dem op med budgetmidler.

Denne tilgang vil også yde et konkret bidrag til EU's økonomiske styringssystem, og der vil

blive taget hensyn til alle følgerne af de aktioner, der er nødvendige for at nå fælles mål. Den

vil skabe større sammenhæng mellem samhørighedspolitikken og de overordnede

retningslinjer for de økonomiske politikker og beskæftigelsesretningslinjerne og dermed

integrere den bedre i den europæiske dagsorden for bæredygtig vækst.

Forenkle instrumenter for at forbedre levering

De instrumenter, som EU har til rådighed, når det drejer sig om at nå de politiske mål,

omfatter regulering, koordinering og budgetstøtte. EU's og medlemsstaternes andel af

udgifterne er ikke den samme inden for de forskellige politikområder. EU tegner sig for langt

det meste af den finansielle støtte til en sektor (f.eks. landbruget) eller en væsentlig del af de

ressourcer, der afsættes til et bestemt mål (f.eks. samhørighed i tilbagestående områder). På

andre områder er Den Europæiske Unions udgifter normalt af et mere begrænset omfang

sammenlignet med de ressourcer, som medlemsstaterne yder: i sådanne tilfælde er der snarere

tale om at fungere som en katalysator.

Afhængigt af den rolle, udgifterne spiller i forhold til de øvrige instrumenter, der bruges til at

støtte den pågældende politik, kan der overvejes andre arrangementer med hensyn til

mekanismer til udvælgelse af de aktioner, der skal finansieres, tildeling af ressourcer,

budgetinstrumenter og projektforvaltning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal dog altid tages hensyn til tre forhold, når det drejer sig om at udforme og gennemføre

EU-udgiftsprogrammer:

– Valget af budgetinstrumenter skal afspejle, at kriterierne om forenkling og konsekvens har

fundet anvendelse. Det er nødvendigt at forenkle budgetstrukturen mest muligt, undgå

overlapning af instrumenter og give støttemodtagere og partner-styringsmyndigheder en

enkelt kontaktflade (one-stop-shop).

– Kommissionen vil fortsat være politisk forpligtet til at definere de strategiske målsætninger

og udgiftsprogrammernes rammer, men vil begrænse de tilfælde, hvor den fortsat vil være

direkte ansvarlig for deres gennemførelse og forvaltning.

– Der skal fortsat være et rimeligt forhold mellem ressourcernes størrelse og den

administrative byrde, der er forbundet med anvendelsen heraf.

Kommissionen vil derfor anvende følgende principper:

•

Et instrument pr. politikområde, en fond pr. program.

EU’s finansieringsinstrumenter

vil i videst muligt omfang blive konsolideret og rationaliseret, således at

hvert

politikområde

med

ansvar

for

operationelle

udgifter

har

enkelt

finansieringsinstrument,

som dækker alle interventioner. Små budgetposter vil blive

konsolideret i afsnit under det enkelte finansieringsinstrument, også selvom et givet

instrument nødvendiggør flere retsgrundlag.

•

Kommissionen vil overveje alternativer til intern direkte forvaltning.

En vurdering af

politikkens og omkostningernes effektivitet bør i hvert enkelt tilfælde bestemme, hvilke

aktioner der (a) forvaltes direkte af traditionelle kernedepartementer, (b) forvaltes af

kontorer eller gennemførelsesorganer

, begge under Kommissionens tilsyn, (c) udliciteres

til "klassiske" organer på EU-niveau, som fungerer uafhængigt af Kommissionen eller (d)

forvaltes decentralt i et partnerskab med medlemsstater og/eller regioner.

Kommissionen har identificeret en generel tilgang til administrativ styring, som medfører

strømlining og valg af den bedst egnede og mest omkostningseffektive leveringsmekanisme.

Når denne tilgang er gennemført i alle faser, jf. kort beskrivelse i bilag 1, kan den både føre til

bedre resultater og større effektivitet samt en mere konsekvent tilgang til vellykket

gennemførelse.

Kommissionen vil fremsætte detaljerede forslag om forenkling i de kommende måneder på

grundlag af ovennævnte principper. Det er allerede muligt at fremhæve et par eksempler i

forbindelse med interne og eksterne politikker:

(i) Interne politikker

•

Det er tanken, at den næste generation af programmer inden for samhørighedspolitik vil

blive organiseret således, at de enkelte programmer finansieres over en enkelt fond, EFRU

eller ESF. I de medlemsstater, som Samhørighedsfonden dækker, vil bestræbelserne for at

sikre forenkling og skabe større konsekvens blive hjulpet godt på vej ved, at

interventionerne programmeres inden for de samme rammer som dem, der får støtte fra

EFRU.

Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002, EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Alle udviklingstiltag i landdistrikter vil for alle regioner (herunder tilbagestående

medlemsstater og regioner) blive samlet under et enkelt system for finansiering,

programmering, finansforvaltning og kontrol, og der vil i samme grad som nu blive tale om

at koncentrere sig om de regioner, der er dækket af konvergensprogrammer.

•

Et nyt finansielt instrument

miljøfinansieringsprogrammer.

på

miljøområdet

ville

erstatte

nuværende

(ii) For så vidt angår eksterne forbindelser

vil der blive foreslået en forenklet struktur, som

bygger på 6 instrumenter i stedet for de over 100 forskellige instrumenter, der anvendes i dag.

•

To nye instrumenter (som kan slås sammen senere) vil dække to grundlæggende

funktioner: økonomisk samarbejde og udvikling på den ene side, fred og sikkerhed på den

anden. På den måde erstattes den nuværende brede vifte af geografiske eller tematiske

instrumenter, og Den Europæiske Udviklingsfond integreres i EU-budgettet.

•

Der bør fortsat være et særligt instrument til humanitær bistand.

•

Der vil blive indført et nyt (fælles) førtiltrædelsesinstrument til erstatning af Phare, Ispa og

Sapard

•

Der vil blive behov for et nyt særskilt naboskabsinstrument for grænseoverskridende

samarbejde mellem det udvidede EU og nabolandene.

•

Den makrofinansielle bistand vil ikke blive ændret.

Et nyt naboskabsinstrument

Det er i hele EU’s interesse at undgå, at der opstår nye skillelinjer langs og omkring dets ydre

grænser, og at fremme stabilitet og fremgang inden for og uden for disse ydre grænser. Dette

ambitiøse mål kræver en fælles indsats fra EU’s side. Medlemsstaterne er ikke godt rustet til

at tage denne udfordring op på individuel basis. Det nye naboskabsinstrument, som

Kommissionen foreslår, vil navnlig sigte mod at fremme bæredygtig økonomisk og social

udvikling i disse grænseområder, at sikre, at de fremtidige ydre grænser kommer til at fungere

gnidningsløst og bliver forvaltet på en sikker måde, at takle udfordringer, som EU og dets

naboer har til fælles, f.eks. miljø, folkesundhed og forebyggelse og bekæmpelse af organiseret

kriminalitet, samt at fremme samarbejde mellem folk i EU’s medlemsstater og deres

nabolande.

Den grænseoverskridende del af det nye naboskabsinstrument vil blive gennemført på så

enkel en måde som muligt ved hjælp af en enkelt retsakt, baseret på de principper, der gælder

for de europæiske grænseoverskridende programmer i dag – partnerskab, flerårig

programmering og samfinansiering.

I den forbindelse vil der blive taget hensyn til de krav i Fællesskabets politikker, som

tiltrædelseslandene skal gennemføre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IV.

EN NYE FINANSIELLE RAMME

(2007-2013)

Dække en passende periode

Den nye finansielle ramme skal dække en periode, der er lang nok til at indfase alle de

ændrede fællesskabspolitikker og integrere tolv nye medlemsstater inden for et rimeligt

budget.

Kommissionen og Europa-Parlamentet har begge et mandat på fem år. Fremover bør der være

større overensstemmelse mellem de finansielle rammer og mandatperioderne. De enkelte

Kommissioner vil deltage i færdiggørelsen af en finansiel ramme, som de derefter skal

gennemføre en del af. Med denne erfaring vil de også være ansvarlige for at lægge grunden til

den følgende finansielle ramme. Parlamentet vil give tilladelse til og opfølge gennemførelsen

af årsbudgetter under den finansielle ramme, det har vedtaget.

Kommissionen foreslår dog en overgangsordning med en syvårig periode fra 2007-2013,

inden man går over til en normal femårsperiode. Det skyldes, at udviklingen i

markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger inden for landbruget (EU-25) er fastlagt

indtil 2013, og den nuværende gennemførelse af strukturfondene samt visse justeringer inden

for alle institutioner, som det tager tid at gennemføre.

Klassificering af udgifter og udvikling i udgifter

Den nuværende klassificering af udgifter i den finansielle oversigt er i stor udstrækning

nedarvet fra den første finansielle oversigt og dens efterfølgere. Den nuværende finansielle

oversigt er opdelt i 8 udgiftsområder, som bliver til 11, når underområderne tælles med.

Afgrænsning af ressourcer inden for en lang række områder og underområder gør systemet

stift og forhindrer korrekt justering og en mere effektiv anvendelse af ressourcer med henblik

på at nå de mål, EU har opstillet for sine politikker.

Målet med budgetdisciplin (hvor legitimt det end er) overskygger det ultimative mål, som er

at anvende budgetmidler til at realisere politiske/økonomiske målsætninger.

Færre budgetområder vil ikke blot afspejle de brede politiske målsætninger, men også give

tilstrækkeligt spillerum til at takle udviklingstendenser, som ikke altid kan forudses helt klart

ti år i forvejen. Kommissionen foreslår, at der anvendes fem hovedudgiftsområder i den nye

finansielle oversigt:

(1)

Et første område, som sigter mod at fremme konkurrenceevne og samhørighed med

henblik på bæredygtig vækst, med to underområder:

1a.

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse.

Dette underområde omfatter udgifter til

forskning og innovation, uddannelse, sikre og miljømæssigt bæredygtige EU-netværk, støtte

til et integreret indre marked og ledsagepolitikkerne samt gennemførelse af den socialpolitiske

dagsorden.

1b.

Samhørighed for vækst og beskæftigelse

med udgifter til at fremme konvergens for de

mindst udviklede medlemsstater og regioner, supplere EU’s strategi for bæredygtig udvikling

uden for de mindre velstillede områder og støtte tværregionalt samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(2)

Bæredygtig forvaltning og beskyttelse af naturressourcer.

I tillæg til udgifterne i

forbindelse med den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik

, vil det også

omfatte udgifter til miljøforanstaltninger.

EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed,

herunder aktioner vedrørende

frihed, retlige og indre anliggender samt borgerskab

EU som global partner

Kommissionens administrative udgifter vil være direkte forbundet med

driftsudgifterne som følge af den aktivitetsbaserede forvaltning, som allerede lægges

til grund for udarbejdelsen af det årlige budget, og vil derfor være omfattet af

bevillingerne under hvert af de tidligere fire områder. Et resterende område for

administration

vil blive bibeholdt og omfatte udgifter til andre institutioner end

Kommissionen, pensioner og Europaskolerne.

(3)

(4)

(5)

Kravet om konsekvens og gennemsigtighed gør det nødvendigt at integrere solidaritetsfonden

i den finansielle oversigt. Det kan gøres ved at tilføje solidaritetsfonden og tilknyttede

ressourcer til "samhørighedsområdet" (1b). Som i forbindelse med reserverne til nødhjælp og

lånegarantier, der skal integreres under udgiftsområdet

EU som global partner,

vil den nye

klassificering ikke berøre de tilsvarende budgetprocedurer eller de særlige

forvaltningsmetoder. Der vil kun blive brugt midler, når det er nødvendigt.

Fleksibilitet

I en periode på ti år fra nu af og indtil 2013 bør der være mulighed for at justere køreplanens

prioriteter i et vist omfang.

•

Når den finansielle ramme skal justeres, fordi de politiske prioriteter ændres væsentligt og

på sigt, skal det fortsat hovedsagelig ske ved at ændre udgiftslofterne. Men i de seneste ti

år har det nærmest vist sig at være umuligt at foretage ændringer. Det har i årenes løb

medvirket til at skabe forskellige ad-hoc instrumenter og foranstaltninger for at

imødekomme nye prioriteter og presserende behov. Kommissionen foreslår en

behovsvurdering, f.eks. i form af en dialog mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

før de enkelte foreløbige budgetforslag fremsættes.

•

Den årlige budgetprocedure bør være så fleksibel, at Kommissionen og

budgetmyndigheden kan reagere hurtigt på kortsigtede nødsituationer eller uforudsete

politiske eller økonomiske hændelser inden for den aftalte finansielle ramme.

Kommissionen foreslår, at eksisterende instrumenter kombineres med en ny

fleksibel

reallokeringsordning

i forbindelse med den nye finansielle ramme til erstatning af det

Midlerne under EUGFL, Udviklingssektionen, og det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet,

som på indebærende tidspunkt henhører under strukturfondene, overføres til dette udgiftsområde. De

tilsvarende overførte beløb vil dog fortsat indgå i beregningen af det "loft" på 4 %, der gælder for

struktur- og samhørighedsmidler til de nye medlemsstater.

Det omfatter også grænsebeskyttelse og asylpolitik, udlægning af beføjelser til civilsamfundet,

institutionsopbygning, adgang til offentlige goder, fødevaresikkerhed, folkesundhed og

forbrugerbeskyttelse, kultur og av-sektoren, ungdom, information og dialog med borgerne.

Dette område omfatter alle eksterne aktioner, herunder førtiltrædelsesinstrumenter, naboskabspolitik,

fattigdomsbekæmpelse, forebyggelse og styring af samfundskriser. Det vil også omfatte de nuværende

reserver til

nødhjælp

lånegarantier

[og Den Europæiske Udviklingsfond, når den er integreret i EU-

budgettet].

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nuværende "fleksibilitetsinstrument". På den måde ville budgetmyndigheden i et vist

omfang kunne reallokere bevillinger inden for udgiftsområder, dog ikke bevillinger til

flerårige programmer vedrørende samhørighed og udvikling i landdistrikter. Disse

bevillinger skal nødvendigvis forhåndsfordeles mellem medlemsstaterne i begyndelsen af

perioden.

•

Endvidere foreslår Kommissionen at gøre det lettere at afpasse udgifterne efter ændrede

forhold ved at skabe en

væksttilpasningsfond

under udgiftsområdet "bæredygtig vækst"

(1a) for således i videst muligt omfang at tilgodese målene for vækst og samhørighed i

køreplanen for bæredygtig udvikling, skabe den fleksibilitet, der er nødvendig for at tage

hensyn til ulige fremskridt inden for køreplanen i retning af disse mål, og foretage de

tilpasninger, der er nødvendige for at takle uforudsete hændelser, der har større eller

alvorligere konsekvenser for væksten og beskæftigelsen end ventet. På den måde vil EU

også kunne reagere på kriser som følge af økonomiske og handelsrelaterede tendenser på

internationalt plan. Efter den årlige vurdering af køreplanens gennemførelse på Det

Europæiske Råds forårsmøde kan der således tages skridt til at afhjælpe manglerne ved at

tilføre udgiftsprogrammerne under deludgiftsområderne konkurrenceevne eller

samhørighed flere midler og tilskynde til investering og offentlig støtte i forbindelse med

nøgleprojekter.

Der vil være op til 1 mia. EUR til rådighed under udgiftsområdet for konkurrenceevne med

henblik på vækst og beskæftigelse. Endvidere foreslås det at anvende "N+2-reglen" og

bruge forpligtede, men ubrugte midler fra de to samhørighedsinstrumenter (EFRU og ESF)

i en størrelsesorden af maksimalt 1 mia. EUR pr. år som supplement til

vækstilpasningsfonden.

INANSIERINGSSYSTEM

Selvom Kommissionen vil udarbejde passende specifikke forslag om egne indtægter i

rapporten om egne indtægter

, som forelægges for Rådet i sommeren 2004, gøres der alligevel

opmærksom på to aspekter ved det nuværende system for egne indtægter.

De egne indtægters struktur

Det nuværende system for egne indtægter er blevet kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt

gennemskueligt for EU-borgerne, at have begrænset finansiel autonomi samt at være for

kompliceret og uklart.

Men det nuværende finansieringssystem fungerer ret godt set ud fra et finansielt synspunkt,

og det har sikret gnidningsløs finansiering og holdt de administrative udgifter i forbindelse

med systemet på et ret lavt niveau.

Manglerne ved det nuværende system kan bl.a. afhjælpes ved at lade skatte- og

afgiftsbaserede indtægter finansiere en større del af EU-budgettet. Ret store og synlige skatte-

og afgiftsindtægter fra EU-borgerne og/eller erhvervsdrivende kunne til dels erstatte BNI-

bidragene. På den måde ville EU's system med egne indtægter gå fra at være et

finansieringssystem, som hovedsagelig er baseret på nationale bidrag, til at være et

Som fastlagt i afgørelsen om egne indtægter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansieringssystem, som i højere grad afspejler et EU bestående af medlemsstater og Europas

befolkning.

På baggrund af skatte- og afgiftsharmoniseringens omfang i EU kan man på nuværende

tidspunkt forestille sig: 1) selskabsskat, 2) en reel momsindtægt, 3) en energiafgift. Borgernes

skattebyrde behøver ikke i nogen af disse tilfælde at stige, da EU-skatten kan udlignes ved en

tilsvarende sænkning af denne samme skats bidrag til de nationale budgetter eller af andre

skatter. Det ville være muligt, eftersom skatte- og afgiftsbaserede indtægter til dels ville

erstatte, og ikke øge, de betalinger, som medlemsstaterne på indeværende tidspunkt stiller til

rådighed på grundlag af deres respektive BNI. Eftersom BNI-betalingerne ville falde, ville

medlemsstaterne kunne reducere andre indtægtskilder med et tilsvarende beløb, uden at det

ville bringe budgetstabiliteten i fare.

Kommissionen har ikke til hensigt at fremsætte forslag om en ny egen indtægt i den nærmeste

fremtid. Den vil fremlægge sin analyse og sine konklusioner i den rapport om egne indtægter,

som den vedtager inden sommeren 2004. Afhængigt af konklusionerne i den rapport vil der

muligvis blive taget skridt til at skabe basis for en ny egen indtægt, som kan erstatte en

væsentlig del af de nationale bidrag på mellemlang sigt.

Korrektion af budgetuligevægte

Den Europæiske Union er et solidaritetens Fællesskab, hvor dele af budgettet entydigt tjener

det formål at udvise solidaritet, mens andre budgetbevillinger svarer til de relevante

udgiftsprogrammers specifikke mål. Der vil altid være nettomodtagere og nettobidragsydere i

forbindelse med EU-budgettet, selvom fordelene ved de forskellige politikker kommer hele

EU til gode.

Det erkendes dog, at visse uligevægte kan give anledning til bekymring. Det kan derfor være

nødvendigt at korrigere alt for store uligevægte, forudsat at det sker i et begrænset omfang.

En korrektionsmekanisme bør været gearet til at korrigere alt for store negative nettobalancer

og sigte mod en fair behandling af medlemsstater, som har de samme forudsætninger for at

bidrage til EU-budgettet. Siden midten af 1980’erne har der været tale om korrektion for en

enkelt medlemsstats vedkommende, og denne korrektion finansieres af alle de øvrige

medlemsstater. I 2002 blev fire medlemsstaters bidrag til finansieringen af denne

kompensation reduceret til 25 % af deres normale andel. Kommissionen foreslår at indføre en

almindelig korrektionsmekanisme, som både vil korrigere en budgetbyrde, der er for stor i

forhold til det relative velfærd (jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i

Fontainebleau i 1984), og forhindre mekanismen i at blive for omfangsrig.

Udvidelsen vil også få den nuværende korrektion for en enkelt medlemsstat til at stige

betydeligt og dermed øge de øvrige medlemsstaters finansieringsomkostninger tilsvarende, og

korrektionen vil derfor få tendens til at skyde over målet, som er at korrigere en budgetbyrde,

som er for stor i forhold til det relative velfærd.

Hvis der ikke gøres noget ved den nuværende situation, vil det øge forskellen til fordel for en

enkelt medlemsstat. Det er ikke en løsning blot at afskaffe den nuværende korrektion, for det

vil hverken kunne accepteres af alle medlemsstater eller skabe større overensstemmelse

mellem nettobalancerne for medlemsstater med nogenlunde samme velstandsniveau.

En almindelig korrektionsmekanisme til afløsning af den nuværende vil sigte mod at korrigere

nettobidrag, som overstiger et vist på forhånd fastlagt loft over passende "finansiel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

solidaritet", defineret som en procent af bruttonationalindkomsten, på linje med relativt

velfærd. Solidaritet skal fortsat være en af EU's hovedhjørnestene, og derfor bør følgerne af

enhver ændret, almindelig mekanisme begrænses, således at man undgår for store og

uberettigede skatte- og afgiftsbyrder, og alle medlemsstaterne bør bidrage til denne

mekanisme.

Hvis en sådan mekanisme skal fungere ordentligt, er det nødvendigt at definere en række

parametre, herunder de udgifts- og indtægtskategorier, der skal tages i betragtning, det loft,

der udløser (delvis) kompensation for nettobudgetuligevægte, den procentdel af den for store

negative uligevægt, der skal korrigeres, og de tilknyttede finansieringsregler. Alle

medlemsstater bør bidrage til denne mekanisme.

Kommissionen fremsætter detaljerede forslag herom i forbindelse med den samlede

finansielle pakke, som både vedrører indtægter og udgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 1

Principper for administrativ styring: mindre direkte forvaltning, bedre kontrol med

gennemførelsen og øget omkostningseffektivitet

Et af de grundlæggende principper bag reformen af Kommissionen er, at dens

hovedadministration fremover vil fokusere på udvikling og overvågning af politikker i

henhold til traktaten. Gennemførelsen af disse politikker samt andre udøvende aktiviteter på

europæisk plan vil, i relevant omfang, blive uddelegeret til andre organer.

Det er afgørende, at udelegeringen til andre organer end Kommissionens hovedadministration

koordineres på passende vis. De seneste afgørelser om uddelegering har vist, at der er behov

for at forbedre sammenhængen i og forenkle kriterierne for en sådan uddelegering. I den

forbindelse agter Kommissionen at styrke den overordnede koordinering ved fremtidige

afgørelser om uddelegering af en aktivitet (gennem et eller flere midler, som den har til

rådighed, jf. meddelelsens afsnit III.B). I det omfang eksisterende aktiviteter udføres af

eksterne foretagender, vil Kommissionen følge en trinvis gennemførelse, hvorigennem

tidligere afgørelser vil blive bragt i overensstemmelse med de nye rammer.

Der findes forskellige midler til dette:

(1)

Fælles forvaltning sammen med medlemsstaterne eller uddelegering til nationale

organer. Der kan i den forbindelse trækkes på de allerede høstede erfaringer fra

landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken. Hvorvidt en sådan tilgang bør følges,

bestemmes af to vigtige kriterier, idet der skal være: a) et betydeligt lokalt indhold og

b) komplementaritet med regionale og nationale programmer.

Uddelegerede foretagender, herunder

(2)

a) kontorer: i forbindelse med reformen har Kommissionen indført administrative kontorer.

Hidtil er kontorerne blevet anvendt til udøvende opgaver, som ikke har direkte tilknytning til

et program, og som ikke foregår i en præcist angiven tidsperiode. De udmærker sig ved at

have lavere driftsomkostninger og større driftsmæssig fleksibilitet, fordi de er underlagt

separate vedtægter og budgetposter. Kontorerne er under Kommissionens direkte kontrol.

b) agenturer: denne kategori omfatter for tiden en række organer, som har forskellige

funktioner, spændende fra bistand i form af udtalelser og anbefalinger (f.eks. Den Europæiske

Fødevareautoritet), over udarbejdelse af inspektionsrapporter (f.eks. Det Europæiske

Søfartssikkerhedsagentur) til vedtagelse af beslutninger, som er retligt bindende for

tredjemand (f.eks. Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked). Kommissionen er

almindeligvis repræsenteret i disse agenturer i lighed med medlemsstaterne og, eventuelt,

repræsentanter for andre interesserede. Kommissionens deltagelse i agenturerne er begrænset,

selv om den har det fulde ansvar for resultaterne. Derimod er forvaltningsorganerne under

Kommissionens direkte kontrol og deres vedtægt fastlagt i Rådets forordninger

Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002, EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alt dette bør revurderes i lyset af følgende punkter:

(1)

Udførelsen af opgaver med tilknytning til programmer af forvaltningsmæssig art, som

foregår gennem en præcist fastsat tidsperiode, kan uddelegeres til forvaltningsorganer.

Kommissionen opretholder kontrollen med gennemførelsesmekanismen.

Inden for de eksisterende rammer kan mere autonome agenturer overvejes, når

behovet ventes at vedrøre ikke-bindende rådgivning, eller når de opgaver, som

agenturet tildeles, omfatter tiltag, som ligger uden for Kommissionens direkte

ansvarsområde, eller når Kommissionens rolle forekommer marginal. Nogle

eksisterende agenturer udfører opgaver, hvori Kommissionen kun er involveret i

meget begrænset omfang, selv om Kommissionen har det fulde ansvar for resultatet.

På dette punkt er der således et presserende behov for en revision.

Det bør overvejes at oprette et kontor, som skal beskæftige sig med nye

forvaltningsopgaver af tidsubestemt art eller med forberedende aktiviteter, som kan

danne grundlag for Kommissionens beslutninger om den lovgivning, som den har

ansvaret for.

Nogle eksisterende agenturer udfører lignende opgaver, hvori Kommissionen kun er

involveret i meget begrænset omfang, selv om Kommissionen har det fulde ansvar for

resultatet. På dette punkt er der således et presserende behov for en revision.

(2)

(3)

(4)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 2

KØREPLAN – et eksempel

FORBEDRE KVALITETEN AF ALMEN OG ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE I EU

Objectives

Øge kvaliteten i

almen og

erhvervsfaglig

uddannelse i Europa

Vigtigste initiativer og instrumenter

EU-koordinering:

Europæisk område for

videregående uddannelse og erhvervsfaglig

uddannelse:

arbejdsgrupper om fastsættelse af

målsætninger og processer;

Bologna-processen og

Københavns-processen; verdensomspændende

benchmarking af erhvervsfaglige og almene

uddannelsessystemer.

EU-finansiering:

støtte

til

transnationale

partnerskaber for institutioner; udvekslinger af god

praksis; indsamling og analyse af statistik og

indikatorer:

et enkelt instrument til almen og

erhvervsfaglig uddannelse (efterfølgeren til

Sokrates- og Leonardoprogrammerne).

Forbedre adgangen

til almen og

erhvervsfaglig

uddannelse i alle

livets faser

EU-lovgivning:

Afgørelsen om

Europass.

Opfølgning på henstillingen om mobilitet.

EU-finansiering:

et enkelt instrument for almen

og erhvervsfaglig uddannelse

(efterfølgeren

til

Sokrates- og Leonardoprogrammerne).

Antal unge og voksne i

mobilitet; omfanget af

indførelse af

meritoverførelsessystemer

inden for almen og

erhvervsfaglig uddannelse;

omfanget af indførelse af

gennemsigtighedsinstru-

menter (tillæg til

eksamensbeviset, Europass

osv.).

Mål:

10 % af skoleeleverne

og lærerne skal deltage i

europæiske mobilitets- og

samarbejdsaktiviteter i

perioden 2007-2013;

3 mio. universitetsstude-rende

skal deltage i praktikophold

inden 2010; Senest fra 2013

skal 150 000 deltage i

erhvervsfaglige praktikophold

og 50 000 voksne deltage i

undervisningsaktiviteter i

udlandet pr. år.

Give

resten

verden mulighed for

at deltage i almen og

erhvervsfaglig

uddannelse i EU

EU-lovgivning:

Direktiv om adgang for

studerende/forskere fra tredjelande.

EU-finansiering:

Erasmus Mundus; efterfølgeren

til Tempus-programmet.

Antallet af studerende og

undervisere, som kommer til

Europa.

Mål:

der

skal

ydes

mobilitetsstøtte til mindst

11 000

studerende

undervisere fra og til

tredjelande i perioden 2004-

2008.

Fremskridtsindikatorer og

mål

Antal partnerskaber;

fremskridt mod aftalte

benchmarks og indikatorer;

gennemførelse af rammer til

kvalitetssikring af

videregående uddannelse og

erhvervsfaglig uddannelse.