Trafikudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2004) 0143
Offentligt
1444789_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 3.3.2004
KOM(2004) 143 endelig
2004/0049 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDING
om internationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0002.png
BEGRUNDELSE
Dette forslag indeholder en række regler, som skal styrke og forbedre passagerernes
rettigheder og forpligtelser i den internationale jernbanetransport. Det er en følge af
hvidbogen ”Den europæiske transportpolitik frem til 2010 – de svære valg”
1
, hvori
Kommissionen klart erklærede, at transportsystemets brugere skal tilbage i
transportpolitikkens centrum, uanset transportformen. Behovet for en fællesskabsindsats i
dette øjemed blev yderligere påpeget af Kommissionen i meddelelsen ”Mod et integreret
europæisk jernbanesystem”
2
, som på grundlag af en undersøgelse
3
, Kommissionen har ladet
foretage for at vurdere det faktiske og mulige marked for international
jernbanepassagerbefordring, peger på mange af manglerne i den internationale
jernbanepassagertransports serviceniveau.
Behovet for en bedre beskyttelse af internationale jernbanepassagerer understreges også af de
klager, som europæiske borgere har sendt Kommissionen over jernbanevirksomhedernes
utilstrækkelige servicekvalitet i forbindelse med international passagerbefordring. Denne
utilstrækkelighed viser sig på mange forskellige områder, f.eks. utilstrækkelige oplysninger
om køreplaner, billetpriser, forsinkelser og afbrydelse af forbindelser, rengøring af togene,
eller jernbanevogne og perroner, som er utilgængelige for bevægelseshæmmede
personer(BH).
Dette forslag søger desuden at give en samlet behandling af den bekymring over de
internationale jernbaneforbindelsers kvalitet og kvantitet, som er kommet til udtryk i skriftlige
og mundtlige forespørgsler fra Europa-Parlamentets medlemmer
4
.
I strategien for forbrugerpolitik 2002-2006
5
erkendes det, at der er behov for bedre
forbrugerbeskyttelse
af internationale jernbanepassagerer,
ikke
mindst
fordi
jernbanepassagertransport i mange tilfælde ikke omfattes af EU’s lovgivning for
forbrugerbeskyttelse.
Den internationale overenskomst vedrørende befordring på jernbane (COTIF) af 9. maj 1980,
som stadig er gyldig, omfatter fælles regler for kontrakten om international befordring af
passagerer og bagage med jernbane, det såkaldte CIV-tillæg. Disse regler er blevet vedtaget af
de stater, der er medlemmer af den mellemstatslige organisation for international
jernbanebefordring (OTIF). På nuværende tidspunkt er 41 stater medlemmer af OTIF. Alle
EU’s medlemsstater er med i OTIF, og det samme gælder de tiltrædelseslande, der har
jernbaner, med Estland som den eneste undtagelse. OTIF har udviklet et ensartet retssystem
1
2
3
4
5
KOM(2001)
370
af
12/9/2001.
Den
fulde
tekst
findes
på:
http://europa.eu.int/comm/energy_transport/en/lb_en.html.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet, KOM(2002)18 endelig udgave af
23/1/2002. Den fulde tekst findes på:
http://europa.eu.int/comm/transport/rail/newpack/np_en.htm.
Bemærk, at dette samrådsdokuments tekst samt forbindelser til de EU-bestemmelser, der nævnes i dette
dokument,
findes
Rail
Transport
and
Interoperability’
netsted
Unit:http://europa.eu.int/comm/transport/rail/index/index_en.html.
Developing EU (International) Rail Passenger Transport: Assessment of the actual and potential market
for international rail passenger services’, by OGM, Brussels, February 2002. Denne rapport giver en
vidtfavnende oversigt over de problemer, internationale jernbanepassagerer står over for, når de rejser
med tog. Den fulde tekst findes på:
http://europa.eu.int/comm/transport/rail/library/ogm-report.pdf
.
En omfattende liste over disse forespørgsler og Kommissionens svar på dem ligger uden for dette
dokuments rammer. Et eksempel findes i EFT C 172 E af 18. juli 2002, s. 80:
http://europa.eu.int/eur-
lex/en/oj/2002/ce17220020718en.html.
KOM(2002)208 endelig, 7.05.2002, se:
http://europa.eu.int/comm/consumers/policy/intro/intro_en.html
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0003.png
for international jernbanetransport af passagerer, bagage og gods. COTIF er blevet ændret ved
Vilnius-protokollen af 3. juni 1999. Der er fremsat forslag til en aftale om, at Det Europæiske
Fællesskab skal tiltræde COTIF
6
. Fællesskabets tiltrædelse bliver mulig så snart Vilnius-
protokollen er trådt i kraft. Protokollen træder i kraft, når den er blevet ratificeret af mindst to
tredjedele af konventionens underskrivere, formentlig i 2005.
Befordringspligten er blevet afskaffet i den nye COTIF. Enkeltkontrakten kan betragtes som
indehaver af passagerrettighederne. Dette skal til en vis grad bygge på frivilligt samarbejde
mellem jernbanevirksomhederne. Det er den ændrede udgave af COTIF, som ligger til grund
for vurderingen af passagerrettighederne. Det foreliggende forordningsforslag indeholder for
en stor del passagerrettigheder, der ikke omfattes af COTIF. Det gælder således oplysninger
til passagererne, adgang til billetter, skadeserstatning, rettigheder for bevægelseshæmmede
personer, sikkerhedsforanstaltninger og behandling af klager. Når det gælder
erstatningsansvar ved en passagers død eller tilskadekomst, er forslaget mere vidtgående end
COTIF og sigter på at sidestille jernbanetransporten med luftfartssektoren. Forslaget er også
mere vidtgående, når det gælder ansvar og erstatning for forsinkelser og aflysning af
forbindelser. Mens CIV her indeholder bestemmelser om indkvartering og erstatning til
skadesanmeldere, vil forordningen også give passagererne ret til erstatning. Forslaget
pålægger jernbanevirksomhederne en forpligtelse til at samarbejde for at sikre både
gennemgående billetter og oplysninger om forbindelserne.
En forordning anses for den mest hensigtsmæssige måde hvorpå der kan indføres anvendelige
og ensartede bestemmelser om passagerrettigheder i den internationale jernbanetransport.
Forbedring af passagerernes rettigheder er afgørende for, at man kan fremme
jernbanetransporten og dermed bidrage til at nå et af den fælles transportpolitiks vigtigste mål:
at fastholde og eventuelt underbygge jernbanernes transportandel (6,2%
7
) på 1998-niveauet i
2010. Dette mål indebærer, at jernbanepassagertransporten skal forøges betydeligt i absolutte
tal: fra 287 mia. passagerkilometer (pkm) i 1998 til 327 mia. pkm, ifølge den forventede
udvikling og måske endda til 400 mia. pkm, som et optimistisk scenario for jernbanetransport
viser. Det sidste betyder en forøgelse af jernbanepassagertransporten med næsten 40%, selv
om dens andel af den samlede transport kun udgør små 6,7%. Det anslås i den omtalte
undersøgelse, at den internationale jernbanetransport udgør ca. 10 – 15% af
jernbanevirksomhedernes samlede omsætning. Undersøgelsen nævnte også de store
muligheder for international jernbanepassagertransport, da antallet af udenlandsrejser
forventes at vokse på grund af ændringerne i Europas befolkningsstruktur: ældre mennesker
er mere tilbøjelige til at rejse med tog, da det er mere behageligt og komfortabelt end at rejse
med bil, bus eller flyvemaskine.
Samråd
I oktober 2002 offentliggjorde Kommissionen et samrådsdokument
8
, der indeholdt en oversigt
over de vigtigste problemer og spørgsmål, som skal behandles på fællesskabsplan. De
problemområder, som blev påvist i dette dokument, drejede sig om de almindelige
bestemmelser og betingelser for international jernbanepassagertransport, passagerernes
KOM(2003) 696 endelig af 17.11.2003.
Energi
og
transport
i
tal,
2003,
tabel
3.5.2,
se
http://europa.eu.int/comm/energy_transport/etif/lists/transport.html#top
8
Consultation Document on International Rail Passengers’ Rights and Obligations,
se:
http://europa.eu.int/comm/transport/rail/passenger/initiative_en.htm.
Reaktionerne på dette samrådsdokument
findes på samme netadresse.
7
6
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0004.png
rettigheder før, under og efter rejsen og de forpligtelser, passagererne skal opfylde, når de
rejser med en international forbindelse. Dokumentet blev drøftet ved en høring
9
, som fandt
sted i november 2002 under tilstedeværelse af de vigtigste interessegrupper, f.eks.
jernbanevirksomhederne, infrastrukturforvalterne, passager- og forbrugerorganisationerne og
medlemsstaternes repræsentanter. Interessegrupperne besvarede de spørgsmål, som blev stillet
i samrådsdokumentet, og der er blevet taget hensyn til svarene under udarbejdelsen af dette
forslag.
Forbrugerorganisationerne, de europæiske passagerorganisationers repræsentanter og de fleste
af medlemsstaterne gav udtryk for støtte til indførelse af regler på fællesskabsplan, hvorimod
jernbanevirksomhederne og i mindre grad infrastrukturforvalterne afviste fastsættelse af
regler. Jernbanevirksomhederne, der blev repræsenteret af fællesskabet af de europæiske
jernbaner (FEJ), henviste til de foranstaltninger, de havde truffet for at få udarbejdet et
passagercharter, der skulle forbedre passagerernes rettigheder på frivillig basis.
Kommissionen var tilfreds med, at FEJ havde truffet foranstaltninger til at opnå en betydelig
forbedring af jernbanetransportens kvalitet, både nationalt og internationalt, og erkendte
blankt, at passagercharteret har større anvendelsesmuligheder end et fællesskabsinitiativ, som
vil begrænse sig til international passagertrafik. Spørgsmålene i samrådsdokumentet i
forbindelse med jernbanevirksomhedernes erstatningsansvar, erstatning i tilfælde af
forsinkelse og aflysning af forbindelser eller adgang til edb-reservationssystemer, skal
imidlertid snarere behandles ved hjælp af regler end ved en frivillig aftale mellem
jernbanevirksomhederne, hvis passagererne skal sikres rettigheder, som kan håndhæves.
Der er blevet foretaget en undersøgelse, som hovedsagelig drejer sig om erstatning for
forsinkelser
10
. Undersøgelsen, der blev forelagt for interessegrupperne i juni 2003, viste klart,
at indførelse af en erstatningsordning kun ville øge jernbanevirksomhedernes omkostninger
lidt: løseligt anslået er der tale om mindre en 1% af jernbanevirksomhedernes omsætning i
forbindelse med international transport. Fordelene ved at indføre erstatningsordninger er
vanskelige at måle, da der stadig mangler pålidelige data, og da det er problematisk at
kvantificere virkningerne af en kvalitetsforbedring. Omkostningerne ved forsinkelser og
aflysninger vil sandsynligvis opveje eller endda overgå omkostningerne ved indførelse af
erstatningsordninger, da omkostningerne til øget personale, overtid og rullende materiel også
skal tages i betragtning. Indførelsen af en erstatningsordning kunne derfor give
jernbanevirksomhederne en yderligere tilskyndelse til at forbedre deres kvalitetsstandarder.
Retsgrundlag
Forslagets retsgrundlag er direkte fastlagt i EF-traktatens artikel 71, som indebærer fælles
beslutningsprocedure.
Formål og anvendelsesområde
Forslagets formål er at fastlægge de internationale jernbanepassagerers rettigheder og
forpligtelser for at forbedre den internationale jernbanepassagertransports effektivitet og
attraktivitet. Forslaget fastsætter bestemmelser om minimumskrav til de oplysninger,
passagererne skal have før, under og efter rejsen, om kontraktbetingelser, om
9
10
Referat af høringen den 15. november 2002 foreligger på engelsk, fransk og tysk, se:
http://europa.eu.int/comm/transport/rail/passenger/initiative_en.htm.
En indledende, sonderende høring
blev afholdt i oktober 2001. Et referat af denne høring findes på samme internetside.
The Landwell report; Etude sur les systemes de penalites dans le domaine ferroviaire, 14 February 2003
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0005.png
jernbanevirksomhedernes erstatningsansvar i tilfælde af ulykker, forsinkelser eller
aflysninger, om betingelserne for hjælp til bevægelseshæmmede personer og endelig om, på
hvilke betingelser jernbanevirksomhederne skal samarbejde for at opfylde forordningens
formål.
Desuden søger forslaget at fastsætte, hvilke forpligtelser passagererne skal opfylde, f.eks.
forpligtelsen til at købe en billet og til at undgå enhver adfærd, der kan være til ulempe for
togpersonalet eller andre passagerer.
Særlige bestemmelser.
Kapitel 1 Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Denne artikel afgrænser forordningens indhold og anvendelsesområde.
Artikel 2
Denne artikel indeholder definitioner.
Kapitel 2 Oplysninger og billetter
Artikel 3
Denne artikel fastslår passagerernes ret til at få oplysninger. Som det fremgår af bilaget
opdeles oplysningerne i oplysninger før rejsen, under rejsen og efter rejsen. Artiklen
behandler både disse oplysningers indhold og den form, de gives i.
Artikel 4
Artikel 4, stk. 1, drejer sig om transportkontrakten og dens bevisværdi. Artikel 4, stk. 2, drejer
sig om billetudstedelsen og om de oplysninger, billetten bør indeholde. Artikel 4, stk. 3, giver
passageren ret til at overdrage en billet, som er udstedt i hans navn. Artikel 4, stk. 4, skal tage
højde for udviklingen på billetområdet, f.eks. elektroniske billetter.
Artikel 5
Denne artikel svarer til artikel 3 i forordning 2299/89 om en adfærdskodeks for edb-
reservationssystemer. Det er meget vigtigt, at adgangen til disse systemer beskyttes for at
sikre kundeinteresser og adgang på lige vilkår.
Artikel 6
Denne artikel fastslår passagerernes ret til at købe ”gennemgående billetter” til hele den
internationale rejse. Denne ret er kun sikret, hvis jernbanevirksomhederne er forpligtede til at
samarbejde. Dette samarbejde betyder, at jernbanevirksomhederne kan forenkle den
internationale jernbanetransport. Artikel 6, stk. 3, drejer sig om distributionskanaler for
internationale jernbanebilletter. Denne artikel fastsætter også, på hvilke betingelser
passagererne kan købe billet i toget.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0006.png
Kapitel 3 Jernbanevirksomhedernes erstatningsansvar
Artikel 7
Denne artikel drejer sig om erstatningsansvaret ved en passagers død eller tilskadekomst.
Jernbanevirksomheden er erstatningspligtig, hvis ulykken er sket, mens passageren befandt
sig i toget eller steg på det eller af det. Jernbanevirksomheden hæfter i denne forbindelse også
for infrastrukturforvalteren.
Artikel 7, stk. 2, indfører en forpligtelse til at være forsikret for et bestemt beløb. Tilsvarende
regler findes for luftfartsområdet i forordning 889/2002, artikel 3, stk. 2
11
.
Artikel 8
Denne artikel drejer sig om erstatningsansvaret for håndbagage, både hvis passageren
kommer til skade ved ulykken, og hvis han ikke gør. I det første tilfælde hæfter
jernbanevirksomheden, i det sidste kun, hvis den har skylden.
Artikel 9
Denne artikel drejer sig om erstatningsansvaret for bagage. Jernbanevirksomheden er
erstatningspligtig, hvis skaden er sket, mens den havde ansvaret for bagagen.
Artikel 10
Denne artikel giver passageren ret til erstatning for forsinkelse. Jernbanevirksomheden er
ansvarlig for forsinkelser, herunder forsinkelser, som medfører, at en tilslutningsforbindelse
ikke opnås, eller for aflysninger, medmindre det skyldes usædvanlige omstændigheder.
Artikel 11
Denne artikel giver passageren ret til erstatning for følgeskader, som skyldes forsinkelse, at
passageren ikke har nået sin tilslutningsforbindelse, eller aflysning af en forbindelse.
Kapitel 4 Erstatning
Artikel 12
Denne artikel ligestiller jernbanerne med luftfartssektoren, idet den indfører objektivt ansvar
uden finansielle grænser ved en passagers død eller tilskadekomst.
Op til et beløb på 220 000 EUR, svarende til ca. 175 000 særlige trækningsrettigheder (SDR),
kan jernbanevirksomheden ikke afvise erstatningskravet, medmindre passageren selv har
skylden. Over dette beløb kan kravet bestrides, men passageren skal selv bevise, at skylden
ikke er hans. Erstatningsansvaret ved en passagers død eller tilskadekomst i CIV er også
objektivt, dvs. et ansvar uden skyld, men det kan under visse omstændigheder bestrides. Det
erstatningsansvar, der indføres her, er således mere objektivt. SDR er et internationalt
reserveaktiv, som blev oprettet af IMF i 1969. SDR defineres som en valutakurv, der i dag
består af EUR, japanske yen, pund sterling og US dollars. Den bruges både i luft- og
11
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 889/2002 af 13. maj 2002 om ændring af Rådets forordning
2027/97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0007.png
søfartssektoren og i COTIF. Ud fra et passagersynspunkt anses det for mere hensigtsmæssigt
at benytte EUR som valuta i denne forordning. Grundlaget for de anførte beløb er imidlertid
SDR, hvad der forklarer de lidt underlige tal.
Artikel 12, stk. 3, indfører rettigheder for efterladte.
Artikel 13
Denne artikel giver passageren ret til forskudsbetaling til dækning af umiddelbare behov efter
ulykken. Den svarer til de gældende regler i luftfartssektoren.
Artikel 14
Denne artikel fastsætter hvilket beløb der skal betales, hvis bagagen er blevet beskadiget eller
ødelagt. Beløbet for håndbagage svarer til det, som er fastsat i CIV (artikel 34), mens beløbet
for anden bagage svarer til det, der gælder i luftfartssektoren. (Artikel 22, stk. 2, i Rådets
afgørelse 2001/539
12
).
Artikel 15
Denne artikel fastslår retten til erstatning for forsinkelser. Beløbene, som er fastsat i bilaget, er
forskellige alt efter forbindelsen og dens varighed. Artiklen sætter desuden en frist for
erstatningens udbetaling og fastslår, i hvilken form udbetalingen skal ske. For beløb under fire
EUR gives der ikke erstatning.
Artikel 16
Denne artikel giver passageren ret til refusion eller til en alternativ rute, når han ikke har nået
en tilslutningsforbindelse på grund af forsinkelse, eller når en forbindelse er blevet aflyst. Det
samme foreslås i luftfartssektoren ved afvisning og aflysning eller ved lang forsinkelse af
afgange.
Artikel 17
Denne artikel giver passagererne ret til assistance i tilfælde af forsinkelser, herunder
forsinkelser, der medfører, at en tilslutningsforbindelse ikke er opnået, eller aflysninger af
togforbindelser. Assistancen omfatter måltider, indkvartering, transport og besked til berørte
personer. Ifølge artiklen skal jernbanevirksomheden efter anmodning bekræfte på billetten, at
forbindelsen blev forsinket eller aflyst. Det gør det lettere for passageren at udøve sine
rettigheder.
Artikel 18
Denne artikel fastslår, at forordningens erstatningsbestemmelser gælder, selv om en del af
jernbanetransporten foregår med færge, f.eks. når jernbanevognene transporteres med færge,
medmindre den lovgivning, som gælder for færgen, er gunstigere for passageren.
Forordningen gælder også, hvis jernbanetransporten
jernbanepassagererne befordres med et andet transportmiddel.
midlertidigt
indstilles,
og
12
Rådets afgørelse af 5. april 2001 om Det Europæiske Fællesskabs godkendelse af konventionen om
indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring (Montreal-konventionen).
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0008.png
Artikel 19
Denne artikel skal gøre det klart, at passageren på en international rejse, der udføres af flere
på hinanden følgende jernbanevirksomheder, har ret til at vælge, hvem han vil rette sit
erstatningskrav til, og at jernbanevirksomhederne er erstatningspligtige efter princippet en for
alle og alle for en.
Artikel 20
Denne artikel skal beskytte passagerens rettigheder, når den jernbanevirksomhed, passageren
har indgået kontrakt med, overlader transportens udførelse til en anden jernbanevirksomhed.
Artikel 21
Denne artikel fastsætter, hvem der omfattes af jernbanevirksomhedens ansvar. Foruden sit
eget personale og de personer, hvis tjenesteydelser det benytter, hæfter jernbanevirksomheden
også for infrastrukturforvalterens personale.
Artikel 22
Denne artikel fastslår, at erstatningskrav på grundlag af denne forordning kun kan rejses mod
jernbanevirksomheden på forordningens betingelser og inden for dens grænse. Det samme
gælder erstatningskrav mod personer, som jernbanevirksomheden er ansvarlig for.
Artikel 23
Denne artikel drejer sig om begrænsningerne for søgsmålsadgang. Artikel 23, stk. 1, svarer til
artikel 60 CIV, mens artikel 23, stk. 2, svarer til reglerne i luftfartssektoren og udvider således
tidsgrænsen med et år i forhold til CIV.
Artikel 24
Artikel 24 fastslår retten til regres.
Artikel 25
Artikel 25, stk. 1, skal sikre passageren, at undtagelser fra forpligtelserne i denne forordning
er ugyldige. Artikel 25, stk. 2, gør det klart, at de fastsatte regler er minimumsregler, og at
gunstigere betingelser kan tilbydes.
Artikel 26
Denne artikel indfører en undtagelse til erstatningsbestemmelserne. Hvis
jernbanevirksomheden kan bevise, at passageren selv er skyld i skaden, er den ikke
erstatningspligtig. Det gælder også ved passagerens død eller tilskadekomst.
Artikel 27
Denne artikel giver bevægelseshæmmede ret til at få udstedt billet til internationale rejser, og
at foretage reservation af dem.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0009.png
Artikel 28
Artikel 28 giver bevægelseshæmmede personer ret til at få hjælp på den betingelse, at de i
forvejen har underretten jernbanevirksomheden om deres behov. Hjælpen omfatter
indstigning, togskifte og udstigning. Artiklen indfører udtrykket stationsleder, som er den
person, der skal sørge for, at den bevægelseshæmmede person får hjælp på jernbanestationen.
Artikel 29
Denne artikel udpeger den person, som skal sørge for assistance. Den indeholder desuden
bestemmelser om hans opgaver.
Artikel 30
Denne artikel giver bevægelseshæmmede personer ret til at bede jernbanevirksomheden eller
rejsebureauet om assistance i toget eller under indstigningen eller udstigningen på den
betingelse, at de i forvejen har givet besked om deres behov.
Artikel 31
Artikel 31 drejer sig om modtagelse af en anmodning om hjælp og om videregivelse af besked
fra jernbanevirksomheden eller rejsebureauet til jernbanestationens ledelse.
Kapitel 7 Servicekvalitet
Artikel 32
Denne artikel drejer sig om sikkerheden på jernbanestationerne og i togene. For at kunne
garantere passagerernes sikkerhed må jernbanevirksomhederne samarbejde.
Artikel 33
Denne artikel går ud på at sikre servicekvaliteten et vist niveau. Der skal opstilles
servicekvalitetsstandarder for internationale forbindelser og resultaterne skal overvåges af den
jernbanevirksomhed, der driver forbindelsen, og offentliggøres.
Artikel 34
Artikel 34 indfører en klagebehandlingsordning, som er til fordel for passageren. Den
fastsætter, hvem klage kan indgives til, hvilke sprog der kan benyttes, hvem der skal svare, og
inden for hvilken frist svaret skal gives. Den fastsætter endvidere, at jernbanevirksomhederne
skal offentliggøre, hvor mange klager de har modtaget .
Artikel 35
Denne artikel fastsætter, hvem et erstatningskrav skal henvendes til.
Artikel 36
Denne artikel fastsætter, hvilke forpligtelser passageren skal opfylde. Han skal således være i
besiddelse af en gyldig billet og udvise korrekt adfærd.
Kapitel 8 Overvågning og håndhævelse
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0010.png
Artikel 37
Denne artikel fastsætter, at jernbanevirksomhederne skal underrette offentligheden om de
forbindelser, der skal indstilles.
Artikel 38
Denne artikel pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at udpege et organ, som skal være
ansvarligt for forordningens håndhævelse.
Artikel 39
Denne artikel pålægger de udnævnte organer at samarbejde og udveksle oplysninger.
Kapitel 9 Afsluttende bestemmelser
Artikel 40
Denne artikel fastsætter, at der skal indføres sanktioner for manglende overholdelse af
forordningens bestemmelser.
Artikel 41
Artikel 41 drejer sig om ændring af bilagene.
Artikel 42
Denne artikel drejer sig om ændring af de beløb, som angives i forordningen.
Artikel 43
Artikel 43 fastsætter udvalgsprocedurerne.
Artikel 44
Ifølge denne artikel skal Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om
denne forordnings gennemførelse og resultater tre år efter dens ikrafttrædelse.
Artikel 45
Denne artikel fastsætter datoen for forordningens ikrafttrædelse.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0011.png
2004/0049 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om internationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
13
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
14
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
15
,
efter proceduren i traktatens artikel 251
16
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Inden for rammerne af den fælles transportpolitik er det vigtigt at sikre
jernbanetjenesternes kvalitet og de internationale jernbanepassagerers rettigheder og at
forbedre kvaliteten og effektiviteten af den internationale personbefordring med jernbane for
at øge jernbanetransportens andel i forhold til andre transportformer.
(2) Strategien for forbrugerpolitikken 2002-2006
17
har til formål at skabe et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau og at inddrage forbrugerbeskyttelseshensyn i transportpolitikken,
som fastsat i traktatens artikel 153, stk. 2.
(3) Det hører til brugerrettighederne i forbindelse med jernbanebefordring at få oplysninger
om trafikforbindelserne før, under og efter rejsen.
(4) Jernbanepassageren er den svage part i transportkontrakten, og passagerens rettigheder må
derfor beskyttes.
(5) Edb-systemer, der benyttes til salg af togbilletter, kan, hvis de benyttes rigtigt, give
jernbanepassagererne en vigtig og nyttig service. Derfor må adgang på lige vilkår til sådanne
systemer gøres lettere.
13
14
15
16
17
EFT C , , s. .
EFT C , , s. .
EFT C , , s. .
EFT C , , s. .
KOM(2002) 208 endelig, EFT C 137 af 8.6.2002, s. 2.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(6) Jernbanevirksomhederne bør samarbejde om at gøre overførslen fra et net til et andet og
fra en operatør til en anden lettere og med deres samarbejde sikre passagererne gennemgående
billetter.
(7) For at sikre, at de internationale jernbanepassagerer kan få gavn af denne forordnings
bestemmelser, bør der være samarbejde mellem de jernbanevirksomheder, som tilbyder
passagerbefordring. Dette samarbejde bør uden forskel stå åbent for alle
jernbanevirksomheder, der beskæftiger sig med passagerbefordring.
(8) International personbefordring med jernbane bør være til gavn for alle borgere. Derfor bør
bevægelseshæmmede personer, uanset om deres manglende førlighed skyldes handicap, alder
eller andet, have samme mulighed for at rejse med jernbane som alle andre.
(9) En ordning med ubegrænset erstatningsansvar i tilfælde af passagerers død eller
tilskadekomst er rimelig inden for et sikkert og moderne jernbanetransportsystem.
(10) Indførelse af grænser for erstatning ved tab eller beskadigelse af bagage eller ved tab,
som skyldes forsinkelser, herunder forsinkelser, som medfører, at en tilslutningsforbindelse
ikke har kunnet opnås, eller aflysninger af togforbindelser, vil skabe større klarhed og give det
internationale marked for passagerbefordring med jernbane incitamenter, som vil gavne
passagererne.
(11) Det er ønskeligt at afhjælpe ulykkesofrenes og deres pårørendes øjeblikkelige
økonomiske behov i tidsrummet umiddelbart efter ulykken.
(12) Det er vigtigt, at denne forordnings bestemmelser også gælder, når
passagerbefordringen som led i jernbanerejsen eller på grund af midlertidige ændringer
foregår med andre transportmidler, ikke mindst ad søvejen eller ad indre vandveje. At
jernbanevirksomheden har det overordnede ansvar, er i overensstemmelse med internationale
konventioner, navnlig artikel 1, stk. 3, i fællesreglerne for kontrakten om international
befordring af passagerer og bagage med jernbane (CIV – Bilag A til konventionen), ”Vilnius-
protokollen fra 1999”, og artikel 2, stk. 2, i Athen-konventionen fra 2002 om søtransport af
passagerer og gods.
(13) Hvis en rejse udføres af flere på hinanden følgende jernbanevirksomheder, bør
passageren kunne rejse erstatningskrav mod en hvilken som helst af de jernbanevirksomheder,
som medvirker til transporten.
(14) Markedet for personbefordring med jernbane har en interesse i, at der er et højt
sikkerhedsniveau både på jernbanestationerne og i togene.
(15) Af hensyn til såvel de medrejsende som jernbanevirksomheden skal passagererne
overholde visse regler for god opførsel.
(16) Denne forordnings virkninger bør tages op til fornyet undersøgelse, ikke mindst i lyset
af inflationen og konkurrenceudviklingen på de relevante markeder for personbefordring med
jernbane.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0013.png
(17) Denne forordning bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af
24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
18
.
(18) Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner for overtrædelse af denne forordnings
bestemmelser.
(19) Målene for dette initiativ, dvs. udvikling af Fællesskabets jernbaner og indførelse af
passagerrettigheder i den internationale jernbanetrafik, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes
af medlemsstaterne på grund af den betydelige internationale dimension og behovet for
international samordning af den internationale passagerbefordring og kan derfor bedre
gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå disse mål.
(20) Gennemførelsesforanstaltningerne til denne forordning, bør træffes i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de
nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
19
-
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1.
Denne forordning fastsætter internationale jernbanepassagerers rettigheder og
forpligtelser.
2.
Forordningen gælder for internationale rejser i Fællesskabet, såfremt den internationale
rute drives af en jernbanevirksomhed, som er godkendt i overensstemmelse med Rådets
direktiv 95/18/EF
20
.
Hvis Fællesskabet har indgået en aftale om jernbanetransport med et tredjeland, gælder denne
forordning også for internationale rejser til, fra og gennem det pågældende land.
3.
Denne forordning gælder for edb-informations- og edb-reservationssystemer til
jernbanetransport (CRST), som tilbydes og/eller benyttes i Fællesskabet til levering af
oplysninger om internationale jernbanerejser, til distribution og salg af billetter og/eller til
reservation af internationale rejser.
18
19
20
EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
EFT L 143 af 27.6.1995. s. 70.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0014.png
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1)
“jernbanevirksomhed”: enhver offentlig eller privat virksomhed, hvis hovedaktivitet
er passagerbefordring med jernbane og indebærer levering af trækkraft, som er
godkendt efter Fællesskabets gældende lovgivning;
“infrastrukturforvalter”: ethvert organ eller foretagende med særligt ansvar for at
oprette og vedligeholde jernbaneinfrastruktur eller dele deraf i overensstemmelse
med definitionen i artikel 3 i direktiv 91/440/EØF, hvilket også kan omfatte
forvaltning
af
infrastrukturens
kontrol-
og
sikkerhedssystemer.
Infrastrukturforvalterens opgaver på et jernbanenet eller dele af et jernbanenet kan
fordeles på forskellige organer eller foretagender;
“tildelingsorgan”: foretagende,
infrastrukturkapacitet;
som
er
ansvarligt
for
tildeling
af
2)
3)
4)
5)
“opkrævningsorgan”: foretagende, som er ansvarligt for opkrævning af afgift for
brugen af jernbaneinfrastrukturkapacitet;
“rejsebureau”: rejsearrangør eller formidler, dog ikke en jernbanevirksomhed, i
henhold til artikel 2, stk. 2 og 3, i Rådets direktiv 90/314/EØF
21
af 13. juni 1990 om
pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure;
“central jernbanestation”: jernbanestation, der fungerer som ankomst- og afgangssted
for internationale tog og/eller nationale fjerntog på strækninger på over 100 km;
“stationsleder”: forvaltningsenhed, der i en medlemsstat er ansvarlig for
forvaltningen og/eller vedligeholdelsen af jernbanestationer;
“transportkontrakt”: kontrakt mellem en jernbanevirksomhed og/eller et rejsebureau
på den ene side og en passager på den anden om udførelse af en eller flere
internationale rejser og eventuelt en eller flere reservationer, uanset hvilken
jernbanevirksomhed eller hvilket andet transportselskab transporten udføres af
og/eller gives i underentreprise til af den jernbanevirksomhed og/eller det
rejsebureau, som indgår kontrakten;
“billet”: gyldigt dokument, der tjener som bevis på indgåelse af en transportkontrakt
og giver ret til transport, eller et tilsvarende bevis i papirløs form, herunder
elektronisk, som er udstedt eller godkendt af jernbanevirksomheden;
“reservation”: bevis på, at passageren har en billet, eller et andet bevis, som godtgør,
at reservationen er accepteret og registreret af jernbanevirksomheden eller
rejsebureauet;
6)
7)
8)
9)
10)
21
EFT L 158 af 23.6. 1990, s. 59.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0015.png
11)
“gennemgående billet”: en eller flere billetter, som udgør den transportkontrakt, der
kræves for at foretage en international rejse fra afrejsestedet til bestemmelsesstedet
under brug af en række forskellige forbindelser og/eller jernbanevirksomheder;
“international rejse”: personbefordring med jernbane, hvorved mindst en af
Fællesskabets indre grænser krydses, og som kan foretages med en international
forbindelse og/eller, for den indenlandske dels vedkommende, med en national
forbindelse;
“international tjeneste”: international personbefordring med jernbane, hvorved toget
krydser mindst en af Fællesskabets indre grænser; togstammer kan kobles sammen
og/eller adskilles, og de forskellige sektioner kan have forskellige udgangs- og
bestemmelsesstationer, forudsat at hver enkelt togvogn krydser mindst én grænse;
“international højhastighedstjeneste”: international jernbanetjeneste, hvorved i hvert
fald en del af tjenesten udføres på en specialiseret jernbaneinfrastruktur for
højhastighedstog svarende til definitionen i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv
1996/48/EF
22
;
“forsinkelse”: forskellen mellem på den ene side det tidspunkt, der er angivet i
tjenestekøreplanen eller den offentliggjorte køreplan, herunder foldere, der står til
passagerernes rådighed, for det internationale togs eller højhastighedstogs afgang fra
eller ankomst til en station og på den anden side det faktiske afgangs- eller
ankomsttidspunkt;
“aflysning”: annullering af en regelmæssig international togforbindelse eller
højhastighedsforbindelse;
“følgeskader”: betydelige skader, der opstår på grund af forsinkelser, herunder
forsinkelser, der medfører, at en tilslutningsforbindelse ikke opnås, eller aflysninger;
“tjenestekøreplan”: data for alle planlagte tog- og materielbevægelser på den
pågældende infrastruktur i planens gyldighedsperiode;
“edb-informations- og edb-reservationssystem til jernbanetransport (CRST)”: et
elektronisk system, som indeholder oplysninger om al passagerbefordring, som
tilbydes af jernbanevirksomhederne; oplysningerne i CRST om passagerbefordring
omfatter oplysninger om:
tabeller og køreplaner for passagerbefordring
ledige pladser på persontog
billetpriser og særlige betingelser
togenes tilgængelighed for bevægelseshæmmede personer
faciliteter, hvorigennem der kan foretages reservationer eller udstedes billetter, i det
omfang disse faciliteter eller nogle af dem gøres tilgængelige for abonnenter
12)
13)
14)
15)
16)
17)
18)
19)
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
22
EFT L 235 af 17.9. 1996, s. 6.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20)
“systemleverandør”: et foretagende og dets datterselskaber, som har ansvaret for
driften eller afsætningen af edb-informations- og edb-reservationssystemer til
jernbanetransport;
“bevægelseshæmmet person”: person, der har nedsat bevægelsesevne på grund af en
fysisk, sensorisk eller motorisk defekt, åndelig svækkelse, alder, sygdom eller andre
former for invaliditet, og som under brugen af transportmidler kræver særlig
opmærksomhed og tilpasning af den betjening, der ydes alle passagerer;
“flere på hinanden følgende jernbanevirksomheder”: jernbanevirksomheder, der hver
især udfører en del af den internationale befordring;
“stedfortrædende jernbanevirksomhed”: jernbanevirksomhed, som ikke har indgået
kontrakt med passageren, men til hvilken jernbanevirksomheden har overladt at
udføre transporten helt eller delvis.
KAPITEL II
OPLYSNINGER OG BILLETTER
21)
22)
23)
Artikel 3
Rejseoplysninger
Jernbanevirksomhederne og/eller rejsebureauerne skal som mindstemål give passagererne de
oplysninger, der er angivet i bilag I.
De oplysninger, som ifølge bilag I skal gives før rejsen, skal også gælde for tjenester, der
tilbydes af andre jernbanevirksomheder.
Oplysningerne gives i den mest hensigtsmæssige form.
Artikel 4
Transportkontrakt og billetter
1.
Jernbanevirksomheden eller –virksomhederne påtager sig i overensstemmelse med
transportkontrakten at transportere passageren og dennes håndbagage og øvrige bagage til
bestemmelsesstedet. Kontrakten bekræftes ved udstedelse af en eller flere billetter til
passageren. Billetterne betragtes som umiddelbart bevis på, at kontrakten er blevet indgået.
2.
Jernbanevirksomhederne udsteder billetter, der som mindstemål indeholder de
oplysninger, der er angivet i bilag II.
3.
Hvis billetterne udstedes og reservationerne foretages i passagerens navn, skal de
kunne overdrages til en anden på de betingelser, som angives ved billetkøbet.
4.
Billetter kan udstedes og reservationer foretages som elektronisk dataregistrering, der
kan omsættes til læselige skrifttegn.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0017.png
Artikel 5
Adgang til rejseinformationssystemer
1.
Stk. 2-7 i det følgende gælder med forbehold af bestemmelserne i Rådets forordning
(EØF) 2299/89 af 24. juli 1989
23
om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer, særlig
artikel 21, litra b).
2.
En systemleverandør, som tilbyder distributionsfaciliteter med henblik på regelmæssig
personbefordring med jernbane, skal tillade alle jernbanevirksomheder, der anmoder om det,
at deltage i disse distributionsfaciliteter på lige og ikke-diskriminerende vilkår inden for
rammerne af systemets kapacitet, idet der dog tages forbehold for tekniske vanskeligheder,
som systemleverandøren ikke er herre over.
3.
(a)
(b)
Systemleverandøren må ikke:
knytte urimelige betingelser til en kontrakt med en deltagende jernbanevirksomhed
kræve opfyldelse af supplerende betingelser, der på grund af deres art eller efter
almindelig handelsskik ikke har nogen forbindelse med deltagelse i
informationssystemet, og skal stille samme betingelser for samme tjenesteydelser.
4.
Systemleverandøren må ikke gøre deltagelse i informationssystemet betinget af, at en
deltagende jernbanevirksomhed ikke samtidig deltager i et andet system.
5.
En deltagende jernbanevirksomhed har ret til uden sanktion at opsige sin kontrakt med
systemleverandøren med mindst seks måneders varsel og ophør tidligst ved udgangen af det
første år.
6.
Indlæsnings- og behandlingsfaciliteter, som stilles til rådighed af systemleverandøren,
skal tilbydes alle deltagende jernbanevirksomheder uden forskel.
7.
Hvis systemleverandøren forbedrer distributionsfaciliteterne eller det udstyr, der
benyttes til at levere dem, skal forbedringerne, inden for de givne tekniske rammer, tilbydes
alle deltagende jernbanevirksomheder på samme vilkår og betingelser.
Artikel 6
Billetter, gennemgående billetter og reservationer
1.
Jernbanevirksomhederne og/eller rejsebureauerne skal tilbyde billetter og/eller
gennemgående billetter til internationale rejser mellem i hvert fald de centrale
jernbanestationer samt til jernbanestationer i et bestemt område med den nærmeste
jernbanestation som midtpunkt.
2.
Uden at dette berører bestemmelserne i traktatens artikel 81, 82 og 86, samarbejder
jernbanevirksomhederne om at tilbyde passagererne gennemgående billetter til internationale
rejser. Samarbejdet skal være åbent for alle jernbanevirksomheder uden forskel. Betaling for
tjenester i forbindelse med udstedelse af billetter skal stå i forhold til omkostningerne.
23
EFT L 220 af 29.7.1989, s. 1.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jernbanevirksomhederne anmelder samarbejdsaftalerne til Kommissionen et år efter denne
forordnings ikrafttræden.
3.
Billetter til internationale rejser skal som mindstemål distribueres til passagererne
gennem følgende salgssteder:
(a)
(b)
billetkontorer og, hvis sådanne forefindes, billetautomater på alle vigtige
jernbanestationer, eller:
telefon/Internet eller anden almindeligt tilgængelig informationsteknologi uden
ekstra udgifter for brug af denne distributionskanal.
4.
Jernbanevirksomhederne skal dog give de rejsende mulighed for at købe billetter til
internationale rejser i toget på de betingelser, der er fastsat i artikel 36.
KAPITEL III
JERNBANEVIRKSOMHEDENS ERSTATNINGSANSVAR
Artikel 7
Passagerers død eller tilskadekomst
1.
Jernbanevirksomheden er erstatningspligtig ved en passagers død eller fysiske eller
psykiske tilskadekomst, hvis den ulykke, der har forvoldt dødsfaldet eller skaden, fandt sted
under passagerens ophold i toget eller under dennes ind- eller udstigning.
2.
Forsikringspligten i artikel 9 i direktiv 95/18/EF skal, for så vidt den angår
erstatningsansvar over for passagererne, forstås sådan, at jernbanevirksomheder skal være
forsikret op til et beløb, som er tilstrækkeligt til at sikre, at alle erstatningsberettigede personer
får udbetalt hele det beløb, hvortil de er berettigede ifølge denne forordning.
Den minimale forsikringsdækning pr. passager er på 310 000 EUR.
Artikel 8
Håndbagage
1.
Ved en passagers død eller tilskadekomst hæfter jernbanevirksomheden for helt eller
delvist tab eller beskadigelse af personlige ejendele, som passageren havde på sig eller havde
med sig som håndbagage.
2.
Bortset herfra hæfter jernbanevirksomheden ikke for tab eller beskadigelse af
personlige ejendele eller håndbagage, som passageren selv skal have under opsyn, medmindre
tabet eller beskadigelsen skyldes jernbanevirksomhedens fejl.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 9
Anden bagage
Jernbanevirksomheden hæfter for hel eller delvis ødelæggelse, tab eller beskadigelse af
bagage, hvis den hændelse, der har forvoldt ødelæggelsen, tabet eller beskadigelsen, er
indtruffet, mens jernbanevirksomheden havde ansvaret for bagagen.
Artikel 10
Forsinkelse
Jernbanevirksomheden er ansvarlig for forsinkelser, herunder forsinkelser, som resulterer i, at
en tilslutningsforbindelse ikke opnås, og/eller aflysninger af internationale tog til
passagerbefordring og/eller bagagetransport.
Jernbanevirksomheden er ikke ansvarlig for forsinkelser eller aflysninger af internationale
forbindelser, som skyldes udsædvanlige vejrforhold, naturkatastrofer, krigshandlinger eller
terroraktioner.
Artikel 11
Følgeskader
Hvis jernbanevirksomheden er ansvarlig for forsinkelser, herunder forsinkelser, som resulterer
i, at en tilslutningsforbindelse ikke opnås, eller aflysninger, er jernbanevirksomheden
erstatningspligtig, uanset de i artikel 10 fastsatte betingelser for erstatning i tilfælde af
forsinkelse.
Uden at dette berører artikel 16, giver forsinkelser på under én time ikke ret til erstatning for
følgeskader.
KAPITEL IV
ERSTATNING OG KOMPENSATION
Artikel 12
Erstatning ved passagerers død eller tilskadekomst
1.
Jernbanevirksomhedens erstatningsansvar ved en passagers død eller tilskadekomst er
ikke underlagt økonomiske grænser.
2.
Jernbanevirksomheden kan ikke afvise eller begrænse sit erstatningsansvar for skader,
der opstår under de i artikel 7, stk. 1, beskrevne omstændigheder og ikke overstiger 220 000
EUR for hver passager. Ved beløb over denne størrelse er jernbanevirksomheden ikke
erstatningspligtig, hvis den kan bevise, at den ikke har handlet uagtsomt eller begået fejl.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Hvis personer, over for hvilke en passager havde eller ville have fået retlig
forsørgelsespligt, berøves deres underhold som følge af den pågældende passagers død, har de
ret til erstatning for deres tab.
Artikel 13
Forskudsbetaling
Hvis en passager bliver dræbt eller kommer til skade, skal jernbanevirksomheden udbetale et
forskud til dækning af øjeblikkelige økonomiske behov senest 15 dage efter, at den
erstatningsberettigede er blevet identificeret.
Ved dødsfald kan dette forskud ikke være under 21 000 EUR.
Artikel 14
Erstatning for håndbagage og anden bagage
1.
Hvis jernbanevirksomheden er erstatningspligtig i henhold til artikel 8, skal den betale
en erstatning på op til 1 800 EUR pr. passager.
2.
Hvis jernbanevirksomheden er erstatningspligtig i henhold til artikel 9, skal den betale
en erstatning på op til 1 300 EUR pr. passager.
Artikel 15
Erstatning for forsinkelser
1.
En passager, som må imødese en forsinkelse, kan uden at miste transportretten kræve
erstatning for forsinkelse af jernbanevirksomheden. De minimale erstatningsbeløb for
forsinkelse fremgår af bilag III.
2.
Erstatningen i stk. 1 udbetales senest 14 dage efter indgivelse af
erstatningsansøgningen. Erstatningen kan ikke udbetales i form af værdikuponer og/eller
andre tjenesteydelser, medmindre passageren har givet sit skriftlige samtykke.
3.
Erstatningen i punkt 1 kan ikke reduceres ved fradrag af transaktionsudgifter såsom
gebyrer og udgifter til telefon eller frimærker. Jernbanevirksomhederne kan indføre en
minimumsgrænse, hvorunder erstatning ikke udbetales. Denne grænse må ikke være over fire
EUR.
Artikel 16
Forsinkelser, som medfører, at en tilslutningsforbindelse ikke opnås, og aflysninger
1.
Ved forsinkelser, som medfører, at en tilslutningsforbindelse ikke opnås, eller ved
aflysninger af internationale forbindelser, finder stk. 2 anvendelse, medmindre
jernbanevirksomheden kan bevise, at forbindelsen udelukkende blev aflyst på grund af
usædvanlige omstændigheder.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Når en jernbanevirksomhed imødeser en forsinkelse, som vil betyde, at en
tilslutningsforbindelse ikke opnås, eller når en jernbanevirksomhed før den planmæssige
afgang aflyser eller med rimelighed forventer at skulle aflyse en international forbindelse, skal
den gøre alt for at oplyse passagererne herom.
Passagererne skal som mindstemål have tilbudt valget mellem:
(a)
refusion af billettens fulde pris på de betingelser, som gjaldt ved købet, for den eller
(de dele af rejsen, der ikke er gennemført, og for den eller de dele, som allerede er
foretaget, hvis den internationale rejse ikke længere tjener noget formål i forhold til
passagerens oprindelige rejseplan, samt i givet fald en returrejse til afgangsstedet ved
første lejlighed. Refusionen betales på de betingelser, som gælder for udbetaling af
erstatning, jf. artikel 15, stk. 2 og 3, eller
videreførelse eller omlægning af rejsen på tilsvarende befordringsvilkår til det
endelige bestemmelsessted ved første lejlighed, eller
videreførelse eller omlægning af rejsen på tilsvarende befordringsvilkår til det
endelige bestemmelsessted på et senere tidspunkt efter passagerens ønske.
Artikel 17
Assistance
1.
Ved forsinkelser, herunder forsinkelser, som medfører, at en tilslutningsforbindelse
ikke opnås, eller ved aflysninger af forbindelser skal jernbanevirksomheden eller
stationslederen underrette passagererne om situationen og det forventede afgangs- og
ankomsttidspunkt senest 10 minutter efter det planmæssige afgangstidspunkt eller
trafikafbrydelsen.
2.
Ved forsinkelser, herunder forsinkelser, som medfører, at en tilslutningsforbindelse
ikke opnås, eller ved aflysninger af forbindelser skal passagererne gratis tilbydes
(a)
(b)
(c)
(d)
måltider og forfriskninger i rimeligt forhold til ventetiden, og/eller
hotelindkvartering, hvis et ophold af en eller flere nætters varighed bliver
nødvendigt, eller hvis yderligere ophold bliver nødvendigt, og/eller
transport mellem jernbanestationen og indkvarteringsstedet (hotel eller andet)
transport mellem jernbanestationen eller toget, hvis det er blokeret på sporet, og
rejsens endelige bestemmelsessted eller afgangsstedet for et andet transportmiddel.
(b)
(c)
3.
Jernbanevirksomheden skal på passagerens forlangende bekræfte på billetten, at toget
er forsinket, at passageren på grund af en forsinkelse ikke har kunnet nå en
tilslutningsforbindelse, eller at toget er aflyst.
4.
Når stk. 1 og 2 finder anvendelse, skal jernbanevirksomheden især være opmærksom
på bevægelseshæmmede passagerers og deres eventuelle ledsageres behov og på uledsagede
børns behov.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KAPITEL V
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 18
Andre transportmidler
1.
Bestemmelserne om erstatningsansvar finder anvendelse, når jernbanevogne
transporteres med færge som led i den internationale rejse, medmindre lovbestemmelserne for
søtransport er gunstigere for passagererne.
2.
Hvis jernbanetransporten midlertidigt indstilles, og passagererne befordres med andre
transportmidler, hæfter jernbanevirksomheden efter denne forordnings bestemmelser.
Artikel 19
Flere på hinanden følgende jernbanevirksomheder
Hvis en international rejse udføres af flere på hinanden følgende jernbanevirksomheder,
hæfter de jernbanevirksomheder, der udfører transporten, solidarisk for passagerers død eller
tilskadekomst, for beskadigelse eller bortkomst af bagage, for forsinkelser, herunder
forsinkelser, som medfører, at en tilslutningsforbindelse ikke opnås, og for aflysninger.
Artikel 20
Stedfortrædende jernbanevirksomheder
Hvis en jernbanevirksomhed helt eller delvis har overladt transportens udførelse til en
stedfortrædende jernbanevirksomhed, er jernbanevirksomheden dog fortsat ansvarlig for hele
transporten.
Artikel 21
Personer, som jernbanevirksomheden er ansvarlig for
Jernbanevirksomheden er ansvarlig for sine ansatte og for andre personer, hvis tjeneste den
benytter til udførelse af transporten, når de ansatte og/eller disse andre personer handler inden
for rammerne af deres funktion.
Ansatte hos forvalteren af den infrastruktur, der benyttes til transporten, betragtes som
personer, hvis tjeneste jernbanevirksomheden benytter til udførelse af transporten.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0023.png
Artikel 22
Grundlaget for erstatningskrav – kumulering af erstatningskrav
I alle tilfælde, hvor denne forordning finder anvendelse, kan erstatningssager, uanset deres
grundlag, kun rejses mod jernbanevirksomheden på denne forordnings betingelser og inden
for dens grænser.
Det samme gælder for enhver sag, som anlægges mod jernbanevirksomhedens personale eller
andre personer, som den ifølge artikel 21 er ansvarlig for.
Det samlede erstatningsbeløb, som skal betales af jernbanevirksomheden, den
stedfortrædende jernbanevirksomhed, deres personale og andre personer, hvis tjeneste de
benytter til udførelse af transporten, kan ikke overskride erstatningsgrænserne i denne
forordning.
Artikel 23
Begrænsning af søgsmålsadgang
1.
Fristen for anlæggelse af erstatningssager på grundlag af jernbanevirksomhedens
ansvar i tilfælde af en passagers død eller tilskadekomst er
(a)
(b)
2.
for passagerens vedkommende tre år regnet fra dagen efter datoen for ulykken
for andre erstatningsberettigede personers vedkommende tre år efter
passagerens død, dog højst fem år efter datoen for ulykken.
Fristen for andre søgsmål, som rejses på grundlag af transportkontrakten, er to år fra
den dato, hvor den pågældende hændelse indtraf.
Artikel 24
Regresret
Ingen bestemmelse i denne forordning kan begrænse en i henhold til forordningens
bestemmelser erstatningspligtig persons eventuelle regresret over for andre.
Jernbanevirksomheden har ret til at rejse erstatningskrav over for infrastrukturforvalteren til
dækning af erstatning, som jernbanevirksomheden har udbetalt til passagerer.
Infrastrukturforvalterens erstatningsansvar i denne forbindelse berører ikke anvendelsen af
præstationsordningen i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF
24
.
24
EFT L 75 af 15.3.2001, s. 29.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 25
Forbud mod afvigelser og begrænsninger
1.
Forpligtelser over for passagererne i henhold til denne forordning kan ikke
indskrænkes eller fraviges, navnlig ikke ved at indføje undtagelsesbestemmelser eller
begrænsende klausuler i transportkontrakten.
2.
Jernbanevirksomhederne kan tilbyde passagererne gunstigere kontraktbetingelser end
de minimumsbetingelser, som er fastsat i denne forordning.
Artikel 26
Fritagelse
Hvis jernbanevirksomheden kan godtgøre, at skaden helt eller delvis skyldes, at den
erstatningskrævende eller den person, som er anledning til erstatningskravet, har handlet
uagtsomt, forsømmeligt eller ukorrekt, fritages jernbanevirksomheden helt eller delvis for sin
erstatningspligt over for den erstatningskrævende i det omfang, denne uagtsomme,
forsømmelige eller ukorrekte handling har forårsaget eller medvirket til skaden.
KAPITEL VI
BEVÆGELSESHÆMMEDE PERSONER
Artikel 27
Befordringspligt
1.
Jernbanevirksomheden og/eller rejsebureauet kan ikke under henvisning til nedsat
bevægelsesevne afvise at udstede billet eller foretage reservation til en international
forbindelse med afgang fra en central jernbanestation.
Artikel 28
Assistance på jernbanestationerne
1.
Når en bevægelseshæmmet person som led i en international rejse afrejser fra,
foretager togskifte på eller ankommer til en international jernbanestation, skal stationslederen
sørge for, at den pågældende får tilstrækkelig assistance til at kunne stige på det afgående
tog, skifte til det tilslutningstog eller stige af det ankommende tog, han eller hun har købt
billet til.
2.
Den i stk. 1 nævnte assistance ydes på den betingelse, at den jernbanevirksomhed
og/eller det rejsebureau, hos hvem billetten er købt, får besked om den pågældendes behov
mindst 24 timer, før der er behov for denne assistance.
3.
Hvis der ikke modtages besked i overensstemmelse med stk. 1, træffer stationslederen
på afrejsestationen, skiftestationen eller ankomststationen alle rimelige foranstaltninger for at
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
yde den bevægelseshæmmede, som er på international rejse, tilstrækkelig assistance til at
kunne stige på det afgående tog, skifte til det tilslutningstog eller stige af det ankommende
tog, han eller hun har købt billet til.
Artikel 29
Assistance på jernbanestationerne
1.
Stationslederen er ansvarlig for, at bevægelseshæmmede personer får assistance.
2.
Stationslederen angiver steder i og uden for jernbanestationen, hvor
bevægelseshæmmede personer kan melde deres ankomst på jernbanestationen og bede om
assistance, hvis de har behov for det.
Artikel 30
Assistance i toget
Jernbanevirksomheden og/eller rejsebureauet skal yde bevægelseshæmmede personer
assistance i toget og under ind- og udstigning, hvis den pågældende person overholder
betingelserne i artikel 28, stk. 2.
Artikel 31
Meddelelse om behov for assistance
1.
Jernbanevirksomheder og rejsebureauer skal træffe alle nødvendige foranstaltninger
for på alle salgssteder at kunne modtage besked om, at der er behov for assistance til
bevægelseshæmmede personer.
2.
Jernbanevirksomhederne og/eller rejsebureauerne skal videregive beskeden 24 timer i
forvejen, så afrejsestationens, skiftestationens eller ankomststationens ledelse kan yde
assistance i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1.
3.
Umiddelbart efter en national eller international forbindelses afgang skal
jernbanevirksomheden underrette skiftestationens og ankomststationens leder om det antal
bevægelseshæmmede personer, som har behov for assistance, og om assistancens art.
KAPITEL VII
SIKKERHED OG TJENESTEKVALITET
Artikel 32
Sikkerhed
1.
Jernbanevirksomhederne skal træffe passende foranstaltninger for at skabe et højt
sikkerhedsniveau på jernbanestationerne og i togene. De skal forebygge farer, der truer
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
passagernes sikkerhed, og effektivt imødegå sådanne farer, når og hvor de måtte opstå inden
for deres ansvarsområde.
2.
Uden at dette berører bestemmelserne i traktatens artikel 81, 82 og 86, skal
jernbanevirksomhederne samarbejde om at skabe og opretholde et højt sikkerhedsniveau og
udveksle oplysninger om bedste praksis med hensyn til at afværge handlinger, der kan
forringe sikkerhedsniveauet.
Artikel 33
Standarder for servicekvalitet
1.
Jernbanevirksomhederne skal opstille tjenestekvalitetsstandarder for internationale
tjenester og indføre et kvalitetsstyringssystem til opretholdelse af tjenestekvaliteten.
Tjenestekvalitetsstandarderne skal som mindstemål omfatte punkterne i bilag IV.
2.
Jernbanevirksomhederne skal overvåge deres eget præstationsniveau på grundlag af
tjenestekvalitetsstandarderne. Jernbanevirksomhederne offentliggør hvert år en rapport om
deres tjenestekvalitetsniveau sammen med deres årsberetning. Disse resultater skal desuden
offentliggøres på jernbanevirksomhedens internetsted.
Artikel 34
Klager
1.
Jernbanevirksomheder, der tilbyder internationale tjenester, skal indføre en
klageordning. Jernbanevirksomhederne skal informere passagererne grundigt om, hvor de skal
henvende sig, hvis de vil klage.
2.
Passagererne kan indgive klage over internationale rejser til en hvilken som helst
jernbanevirksomhed, der er med i denne ordning, eller til det salgssted, hvor billetten er købt.
3.
Klagen kan indgives på det eller de sprog, som benyttes i de medlemsstater, hvor
rejsen er foretaget, eller på det sted, hvor billetten er købt, eller på engelsk, fransk eller tysk.
4.
Den jernbanevirksomhed eller det salgssted, som modtager en klage i henhold til stk.
2, skal på vegne af alle involverede parter i det internationale rejsearrangement svare klageren
på det sprog, der benyttes i klagen. Det kan indebære besvarelse på en stedfortrædende eller
efterfølgende jernbanevirksomheds, en stationsleders, et rejsebureaus og/eller en
infrastrukturforvalters vegne. Hvis det salgssted, som modtager klagen, ikke tilhører den eller
de jernbanevirksomheder, der har været involveret i rejsen, kan salgsstedet videregive klagen
til den rette adresse, idet det samtidig underretter passageren herom.
5.
En jernbanevirksomhed eller et salgssted, som modtager en klage i henhold til stk. 2,
skal give passageren et begrundet svar senest 20 arbejdsdage efter klagens modtagelse. Svaret
skal indeholde oplysninger om mulighederne for en tvistbilæggelsesprocedure uden for
domstolene og for adgang til domstolsprøvelse. Hvis det ikke er muligt at give et
fyldestgørende svar inden 20 arbejdsdage på grund af manglende oplysninger, skal klageren
underrettes om den forventede forsinkelse. Besvarelsen af klagen skal under alle
omstændigheder foreligge inden tre måneder.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Jernbanevirksomheden skal i den årsberetning, der nævnes i artikel 33, oplyse om
antallet og arten af modtagne og behandlede klager, besvarelsestid og foretagne forbedringer.
Artikel 35
Adressaten for erstatningskravet
Erstatningskrav over for en jernbanevirksomhed rettes skriftligt til jernbanevirksomheden.
Hvis en international rejse er udført af flere på hinanden følgende jernbanevirksomheder eller
af en eller flere stedfortrædende jernbanevirksomheder, kan erstatningskravet rettes til en
hvilken som helst af de jernbanevirksomheder, der har været involveret i transporten. Et
erstatningskrav, som rettes til en af de involverede jernbanevirksomheder, betragtes som også
værende rettet til de øvrige jernbanevirksomheder.
Artikel 36
Passagerens forpligtelser
1.
Passageren skal ved billettens modtagelse sikre sig, at den er udstedt i
overensstemmelse med hans instruktioner. Passageren skal være i besiddelse af en gyldig
billet fra rejsens påbegyndelse, medmindre han på grund af lukkede billetkontorer og/eller
defekte billetautomater ikke har kunnet købe sin billet ved afrejsen fra den centrale
jernbanestation. I så fald skal passageren straks underrette det kompetente togpersonale
herom. Passageren skal på forlangende forevise sin billet for det kompetente togpersonale.
2.
Jernbanevirksomhederne kan kræve, at
(a)
en passager, som ikke kan forevise gyldig billet, foruden transportprisen skal betale et
tillæg, der ikke må overstige 100% af transportprisen
(b)
en passager, som afviser at betale transportprisen eller tillægget, på forlangende skal
afbryde rejsen.
3.
Jernbanevirksomhederne kan kræve, at en passager uden at få refunderet sin billet
og/eller reservation afbryder rejsen, hvis han
(a)
(b)
(c)
udgør en sikkerhedsrisiko for togpersonalet og/eller andre passagerer, eller
udgør en fare for togets sikkerhed, eller
forulemper togpersonalet og/eller andre passagerer ved upassende opførsel som f.eks.
manglende hensyn til røgfri områder, vandalisme, fornærmelser eller voldelig
adfærd.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KAPITEL VIII
OPLYSNINGER OG HÅNDHÆVELSE
Artikel 37
Oplysningspligt
Jernbanevirksomhederne skal på hensigtsmæssig måde oplyse offentligheden om eventuelle
planer om at indstille internationale forbindelser.
Artikel 38
Håndhævelse
1.
Medlemsstaterne udpeger hver især et organ, som skal være ansvarligt for
håndhævelsen af denne forordning. Når det er påkrævet, træffer dette organ de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at passagerernes rettigheder respekteres.
Organet skal med hensyn til organisation, finansiering, retlig form og beslutningstagning være
uafhængigt af infrastrukturforvaltere, opkrævningsorganer, tildelingsorganer eller
jernbanevirksomheder.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om det organ, som udpeges i overensstemmelse
med dette stykke.
2.
Enhver passager kan klage til ethvert organ, som er udpeget i henhold til stk. 1, eller til
ethvert andet kompetent organ, som er udpeget af en medlemsstat, over påstået overtrædelse
af denne forordning.
Artikel 39
Samarbejde mellem håndhævelsesorganer
De i artikel 38, stk. 1, nævnte håndhævelsesorganer udveksler oplysninger om deres arbejde,
beslutningstagningsprincipper
og
praksis,
de
kan
samordne
deres
beslutningstagningsprincipper i Fællesskabet som helhed. Kommissionen bistår dem med
dette arbejde.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0029.png
Kapitel IX
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 40
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne
forordnings bestemmelser og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de
overholdes. De fastsatte sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne anmelder disse bestemmelser til
Kommissionen senest den ….
25
og giver straks meddelelse om enhver senere ændring af dem.
Artikel 41
Bilag
Bilagene ændres efter proceduren i artikel 44, stk. 2.
Artikel 42
Ændring af bestemmelserne
1.
De foranstaltninger, som kræves til gennemførelse af artikel 3-6 og artikel 27-31,
vedtages efter proceduren i artikel 43, stk. 2.
2.
Beløbene i artikel 11 og artikel 13-15 ændres efter proceduren i artikel 43, stk. 2.
Artikel 43
Udvalg
1.
Kommissionen bistås af det udvalg, som blev nedsat ved artikel 11a i Rådets
forordning 91/440/EØF
26
.
25
26
Seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
EFT L 237 af 24.8.1991, s. 25.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.
dennes artikel 8.
Den i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF nævnte frist fastsættes til tre måneder.
3.
Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 44
Rapport
Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og
resultaterne af denne forordning, navnlig tjenestekvalitetsniveauerne, tre år efter dens
ikrafttræden.
Rapporten skal bygge på de oplysninger, som gives i henhold til forordningens artikel 33, stk.
2, artikel 34, stk. 6, og artikel 39, stk. 1, samt artikel 10b, i direktiv 91/440/EØF. Rapporten
ledsages om nødvendigt af passende forslag.
Artikel 45
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0031.png
BILAG I
MINDSTEMÅL AF OPLYSNINGER, SOM SKAL GIVES AF
JERNBANEVIRKSOMHEDERNE
Oplysninger forud for rejsen
Alle relevante betingelser i forbindelse med kontrakten
Køreplan og betingelser for den hurtigste rejse
Køreplaner og betingelser for de billigste rejser
Tilgængelighed og adgangsbetingelser for bevægelseshæmmede personer
Mulighed og betingelser for at medtage cykler
Adgang til pladser i ryger- og ikke-rygerkupeer, første- og andenklasseskupeer samt
liggevogne og sovevogne
Enhver hændelse, som kan afbryde eller forsinke rejsen
Servicetilbud i toget
Oplysninger på rejsen
Service i toget
Næste station
Forsinkelser
Vigtigste tilslutningsforbindelser
Sikkerhedsforhold
Disse oplysninger skal som mindstemål gives på de sprog, der benyttes i de medlemsstater, på
hvis område tjenesten udføres.
Oplysninger efter rejsen
Procedurer og kontaktsteder for bortkommen bagage
Procedurer for indgivelse af klager
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0032.png
BILAG II
MINDSTEMÅL AF OPLYSNINGER, SOM SKAL ANGIVES PÅ BILLETTEN
Den eller de jernbanevirksomheder, som udfører transporten
Billettens gyldighed (datoer, tog, klasse)
Angivelse af, om billetten skal bekræftes før rejsen, og betingelser for dens brug
Pris inklusive skatter og afgifter
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0033.png
BILAG III
MINIMUMSERSTATNING I TILFÆLDE AF FORSINKELSE
Tjenestens art
Rejsens varighed
Erstatning på 50% i Erstatning på 100%
tilfælde af
i tilfælde af
30-60
minutters Over 60 minutters
forsinkelse
forsinkelse
60-120
minutters Over 120 minutters
forsinkelse
forsinkelse
60-120
minutters Over 120 minutters
forsinkelse
forsinkelse
120-240
minutters Over 240 minutters
forsinkelse
forsinkelse
Internationale rejser Indtil to timer
med rutetog, som
(delvis) foregår med
Over to timer
højhastighedsforbin-
delse
Internationale rejser, Indtil fire timer
som ikke foregår med
højhastighedsforbin-
Over fire timer
delse
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444789_0034.png
BILAG IV
MINIMALE TJENESTEKVALITETSSTANDARDER
Oplysninger og billetter
Internationale forbindelsers punktlighed og generelle principper for behandling af
trafikforstyrrelser
Aflysninger af internationale togforbindelser
Rengøring af togvogne og stationsbygninger (luftkvalitet i vognene, hygiejneniveauet på
toiletterne osv.)
Tilfredshedsundersøgelser blandt kunderne
Klagebehandling, refusion og erstatning for ikke-opfyldelse af kvalitetskravene
Assistance til bevægelseshæmmede personer.
34