PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0157
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 08.03.2004

KOM(2004)157 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

om interimsevalueringen af den tredje fase af Tempus-programmet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NDLEDNING

Denne rapport forelægges i henhold til artikel 12 i Rådets afgørelse 1999/311/EF af 29. april

1999. Den indeholder Kommissionens holdning til de vigtigste konklusioner og henstillinger i

den eksterne evaluering af den tredje fase af Tempus-programmet (Tempus III).

Den fuldstændige interimsevaluering af Tempus III

findes på følgende internetadresse:

http://europa.eu.int/comm/education/programmes/evaluation/evaluation_en.html.

AGGRUND

Tempus-programmet blev først foreslået på undervisningsministrenes møde i Rådet i

december 1989 som et redskab for samarbejde mellem den videregående uddannelses

institutioner i medlemsstaterne og partnerlandene. Dets første fase (Tempus I) blev vedtaget i

1990

Programmet dækkede oprindelig de central- og østeuropæiske lande. Mellem 1992 og 1993

blev det udvidet til at omfatte Den Russiske Føderation, Ukraine, Belarus og Albanien. I en

kort periode (1991) dækkede det også Jugoslavien.

Formålet med Tempus var at bidrage til socioøkonomiske reformer gennem samarbejde inden

for de videregående uddannelser. Mere konkret var programmet udformet med henblik på at

fremme fælles udvikling af nye læseplaner, akademisk og administrativt personales

erhvervelse af nye færdigheder inden for management og åbning af partnerlandenes

uddannelsessystemer for civilsamfundet.

Programmets anden fase (Tempus II) blev vedtaget i 1993

for perioden 1994-1998, og i 1996

blev den udvidet til 2000

. I den anden fase blev programmet udvidet til at omfatte nye

støtteberettigede lande, der dækkedes af programmerne Phare

og Tacis

, men der skete også

en højnelse af programmets ambitioner og de forventninger, der stilledes til det. Især indførtes

der med Tempus II specifikke nationale prioriteter, som supplerede den oprindelige ”bottom-

up”-arbejdsmetode, hvor initiativet udelukkende lå hos universiteterne.

Selv om logikken i Tempus-programmets arbejdsmetode i vidt omfang er forblevet uændret,

har programmet udviklet sig betydeligt som følge af ændringer i den politiske kontekst, og det

har således bidraget til forberedelsen af de central- og østeuropæiske landes tiltrædelse af Den

Europæiske Union.

Den tredje og nuværende fase af Tempus (Tempus III) blev vedtaget i 1999 for en periode på

seks år fra den 1. juli 2000

. Programmets arbejdsmetode blev ikke ændret grundlæggende,

men der blev indført to nye aspekter. For det første blev der som supplement til den

Den endelige rapport om Tempus-programmets anden fase findes på den samme internetadresse.

Rådets afgørelse 90/233/EØF af 7. maj 1990.

Rådets afgørelse 93/246/EØF af 29. april 1993.

Rådets afgørelse 96/663/EF af 21. november 1996.

Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 af 18. december 1989 om økonomisk bistand til visse lande i

Central- og Østeuropa, og senere ændringer.

Dette programs nuværende retsgrundlag er Rådets forordning (EF, Euratom) 99/2000 af 29. december

1999 om bistand til partnerstater i Østeuropa og Centralasien.

Rådets afgørelse 1999/311/EF af 29. april 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

traditionelle opdeling efter lande lagt særlig vægt på programmets muligheder for at tilskynde

til regionalt samarbejde. For det andet blev det understreget i endnu højere grad, at

programmet ikke kun skal være i overensstemmelse med, og i visse tilfælde supplere, andre

fællesskabsprogrammer, men at det også aktivt skal skabe berøringsflader til andre former for

bistand til partnerlandene.

Rådets forordning 2666/2000/EF af 5. december 2000, som fastsatte rammerne for

Fællesskabets bistand til genopbygning, udvikling og stabilisering (Cards) i Vestbalkan,

udvidede Tempus III-afgørelsen til at omfatte deltagelse af Kroatien og Forbundsrepublikken

Jugoslavien.

Tempus III blev igen ændret i 2002

med en udvidelse af programmet til at omfatte de sydlige

og østlige Middelhavslande, der dækkes af Meda-programmet inden for rammerne af det

Euro-Middelhavspartnerskab, der opstod som følge af Barcelona-erklæringen i 1995.

Udvidelsen er et forsøg på at imødekomme behovet for et tættere samarbejde inden for

videregående uddannelse mellem EU og dets partnere i regionen med henblik på at bidrage til

disses socioøkonomiske udvikling. Derudover tager udvidelsen sigte på at fremme dialog og

forståelse mellem kulturer som et middel til at sikre bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i

regionen og styrke programmets tværkulturelle og civilsamfundsmæssige dimension.

Tempus III udløber i december 2006

, samtidig med de andre overordnede uddannelses- og

erhvervsuddannelsesprogrammer (Socrates og Leonardo da Vinci).

ORT BESKRIVELSE AF PROGRAMMET

Tempus er først og fremmest udformet med henblik på at bidrage til en reform og en

forbedring af partnerlandenes videregående uddannelsesordninger. Gennem samarbejde inden

for videregående uddannelser tager programmet også sigte på at styrke civilsamfundet,

fremme demokratiet i disse lande og styrke den gensidige forståelse og tværkulturelle dialog

mellem EU og dets partnere.

Programmet kombinerer en ”bottom-up”-arbejdsmetode, som hovedsagelig overlader

initiativet til universiteterne, med en ”top-down”-metode, som kommer til udtryk i

fastsættelsen af nationale prioriteter for hvert enkelt partnerland med henblik på at forstærke

programmets indvirkning på reformprocessen mest muligt.

For at nå disse mål støtter programmet tre typer af projekter:

– Fælles europæiske projekter, som er multilaterale projekter, der skaber kontakt mellem den

videregående uddannelses institutioner i EU og partnerlandene med henblik på at

understøtte bestræbelser i institutionerne i partnerlandene på at udvikle og forbedre

læseplanernes udformning eller universitetets forvaltning. Disse projekter søger også at

bidrage til opbygningen af det institutionelle net i partnerlandene. De varer normalt to eller

tre år, og de er den almindeligste projekttype inden for Tempus.

Rådets afgørelse 2002/601/EF af 27. juni 2002.

Afgørelsen om udvidelse af Tempus-programmet til at omfatte Meda-landene ændrede programmets

varighed således, at udløbsdatoen blev den samme for Tempus, Socrates og Leonardo da Vinci.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Strukturelle og supplerende foranstaltninger, som også er multilaterale projekter, men

udformet til at støtte kortvarige indgreb, der tager sigte på reformer af

uddannelsesordningerne, der er snævert forbundne med partnerlandenes prioriteter.

– Individuelle mobilitetsstipendier, som tildeles til enkeltpersoner – professorer, lektorer,

forvaltningspersonale eller embedsmænd i ministerierne – for at hjælpe dem med at rejse

til andre lande i forbindelse med arbejde vedrørende en bestemt reformproces.

Følgende lande modtager støtte under Tempus:

– Albanien, Bosnien og Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik

Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien (disse lande betegnes som ”Cards”-

lande).

– Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Kasakstan, Kirgisistan, Moldova, Mongoliet,

Den Russiske Føderation, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan (disse lande

betegnes som ”Tacis”-lande).

– Algeriet, Egypten, Israel

, Jordan, Libanon, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed,

Syrien og Tunesien (disse lande betegnes som ”Meda”-lande).

Det bilaterale samarbejde med hvert enkelt af partnerlandene under Tempus-programmet

finansieres over budgetterne for Cards, Meda og Tacis.

VALUERINGSARBEJDET

Kommissionen offentliggjorde en offentlig indkaldelse af bud i 2002, som førte til, at firmaet

ECORYS-NEI blev udvalgt til at gennemføre evalueringen af den tredje fase af Tempus III.

Denne evaluering blev gennemført sammen med og under hensyntagen til resultaterne af den

endelige evaluering af programmets anden fase.

Af beskrivelsen af arbejdsopgaverne i udbudsmaterialet fremgik det, at ansøgeren skulle

undersøge logikken i Tempus-programmets aktioner, herunder især følgende aspekter:

(1)

Findes de socioøkonomiske behov, der gav anledning til Tempus-programmets første

og anden fase, stadig i dag? Svarer programmets mål til de eksisterende

uddannelsesbetingelser i de støtteberettigede lande? I hvilken udstrækning har

programmet bidraget til at ændre de socioøkonomiske betingelser i disse lande?

Er indkaldelse af forslag og udvælgelsesprocessen på grundlag af nationale prioriteter

en anvendelig metode, og hvor hensigtsmæssigt er det at tilskynde til samarbejde

mellem støtteberettigede nabolande i et program, der fokuserer på nationale

prioriteter?

Er den multilaterale model, hvori der indgår institutioner fra EU og fra de

støtteberettigede lande, hensigtsmæssig for at nå programmets mål, og mere konkret,

hvori består merværdien i forhold til strukturelle investeringer i uddannelsesreformer?

(2)

(3)

Israels deltagelse er kun mulig på grundlag af selvfinansiering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(4)

Bidrager den type af projekter, der støttes af programmet (især fælles europæiske

projekter og individuelle mobilitetsstipendier) til at nå de ønskede resultater og

virkninger på de videregående uddannelsesordninger?

Er støttens nuværende størrelse tilstrækkelig til at nå de ønskede mål? Frembringer

den nuværende metode den kritiske masse, der kræves for at skabe varige virkninger?

Er de nuværende gennemførelsesredskaber, forvaltningsmetoder og især metoder til at

yde teknisk bistand hensigtsmæssige og tilstrækkelige til at sikre projekternes kvalitet

og en passende gennemførelse af projekterne? Er tilsynsmekanismerne tilstrækkelig

effektive? Sikrer de eksisterende mekanismer for tilbagemelding og udbredelse af

resultater, at den erfaring, der indhøstes gennem programmet, også udnyttes?

(5)

(6)

Evalueringsfirmaet udarbejdede en evalueringsmetode, der i vidt omfang var baseret på

interaktiv deltagelse af de forskellige aktører i Tempus III. De vigtigste evalueringsredskaber,

der blev anvendt i perioden oktober 2002 - juni 2003, var:

– Tre interaktive workshopper (Moskva, Almaty og Skopje) med de involverede partnere og

en workshop om de indhøstede erfaringer (Bruxelles), hvor alle de vigtigste

evalueringsspørgsmål blev drøftet. Denne metode blev suppleret med en analyse af

aktionernes logik, et overblik over den relevante litteratur, interviews med aktørerne og

analyser af de enkelte landes situation.

– Der blev anvendt data om resultaterne af Tempus II, og spørgsmål, der var relevante for

denne midtvejsevaluering, indgik i tre af undersøgelsens redskaber: et on line-spørgeskema

om indvirkningen af Tempus på reformerne af den videregående uddannelse og

bæredygtige partnerskaber (599 koordinatorer af fælles europæiske projekter), en

undersøgelse blandt 80 koordinatorer af fælles europæiske projekter i de støtteberettigede

lande og 26 interviews med repræsentanter for myndigheder med ansvar for videregående

uddannelse i de støtteberettigede lande.

Det er vigtigt at bemærke, at udbudskriterierne blev udformet, før Tempus III blev udvidet til

at omfatte det sydlige og østlige Middelhavsområde. Konklusionerne og henstillingerne

gælder dog også for programmets gennemførelse i denne region.

5.1

VALUERINGENS KONKLUSIONER

Programmets relevans set i forhold til de socioøkonomiske behov

De fremherskende socioøkonomiske betingelser og behovet for at støtte den videregående

uddannelse

Evalueringsfirmaet gennemførte en sammenlignende analyse, der viste, at Cards- og Tacis-

landenes nuværende situation ligner den situation, der var fremherskende i Tempus-

programmets tidligere faser. Disse lande kan stadig ikke betragtes som stabile demokratier. I

både Cards- og Tacis-landene er overgangen kun delvis gennemført, og processen lider under

en stagnerende økonomi, begrænset evne til at gennemføre reformer, utilstrækkelige sociale

ydelser, afbrydelser af de offentlige tjenesteydelser og en høj statsgæld. Alt dette har

indflydelse på statens investering i uddannelse. I Tacis- og Cards-regionerne er der flere

studenter end nogensinde før, der påbegynder en videregående uddannelse, men statens

investeringer i reelle tal er faldet til en tredjedel af niveauet for ti år siden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I mange af Meda-landene har den videregående uddannelse, selv om den historiske kontekst

har været en helt anden, ligeledes lidt under en alvorlig mangel på finansiering. I de fattigere

Meda-lande er den kroniske mangel på midler blevet forstærket af, at de internationale givere

har været af den opfattelse, at uddannelsesstøtte skulle koncentreres om grundskolen og

sekundærtrinnet, da dette måtte anses for mere omkostningseffektivt og mere rentabelt på kort

sigt end investering i videregående uddannelse. Dette synspunkt har ændret sig i den senere

tid, og støtte til videregående uddannelse anses nu for at være nøglen til at sikring af en

bæredygtig udvikling.

Det er vurderingsfirmaets opfattelse, at de udfordringer, de støtteberettigede lande står over

for i Tempus-programmets tredje fase, er lige så vanskelige som dem, de stod over for under

Tempus I og II, og at der er gode grunde til at prioritere reformer af den videregående

uddannelse og erhvervsuddannelse.

”Overgangen fra et kommunistisk samfund til demokrati og markedsøkonomi skabte et

socioøkonomisk behov for

ændring af værdinormer, institutionelle ændringer og ændring af

kvalifikationer og den dertil svarende uddannelse.

Det var dette behov, der efter Berlin-

murens fald gav anledning til Tempus-programmets første fase og i de tidlige halvfemsere

den anden fase... I de støtteberettigede lande i programmets tredje fase er dette behov stadig

helt aktuelt, og programmet er derfor særdeles relevant.”

Kommissionen deler evalueringsfirmaets opfattelse, at ”behovet for yderligere innovation og

investering i den videregående uddannelse er meget større end det, de støtteberettigede lande i

øjeblikket har mulighed for at betale, og behovet kan forventes at stige. Der er således gode

grunde til at investere mere i videregående uddannelse og forskning.”

Tempus-programmets muligheder for at bidrage til reform og udvikling af de videregående

uddannelser

Evalueringen (af både Tempus II og Tempus III) viser, at Tempus kan bidrage til at ændre de

socioøkonomiske

betingelser

støtteberettigede

lande.

Personale-

mobilitetsprogrammerne er nået ud til hundredetusinder af studerende, lærere og docenter fra

de videregående uddannelsers institutioner i de central- og østeuropæiske lande. På denne

måde er deltagerne i Tempus I og Tempus II kommet i berøring med nye ideer, idealer og

begreber og den bedste praksis i næsten enhver samfundssammenhæng i EU, og de har

oplevet de forskellige løsninger, medlemsstaterne i EU betjener sig af i bestræbelserne på at

reformere samfundet og uddannelserne. Næsten alle deltagerne er således blevet inddraget i

en omfattende og vidtrækkende dialog, som har bidraget til en bevidstgørelse om og en

sammenligning af nationale værdier, kulturer og holdningsændringer og til en styrkelse af

deres ønske om at støtte den sociale og økonomiske reformproces i deres hjemlande og i deres

eget arbejdsmiljø.

Etableringen af partnerskabsforbindelser mellem enkeltpersoner og institutioner fra

partnerlandene og EU har givet de videregående uddannelsers institutioner udstrakt adgang til

netværk af viden. Dette har været et vigtigt indirekte bidrag til lovgivningsmæssige,

administrative og institutionelle ændringer, som letter overgangen til markedsøkonomi og

mere demokrati.

Det fremgår af evalueringsrapporten, at Tempus i højere grad end noget andet eksternt

program i de støtteberettigede lande har hjulpet universitetsinstitutter og –fakulteter med at

modernisere allerede eksisterende studieforløb og indføre nye. Programmet har således

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bidraget til, at uddannelsesordningerne vil blive mere relevante for den kommende generation

i forhold til behovene på arbejdsmarkedet, som er under stadig udvikling.

Kommissionen er enig med evalueringsfirmaet i, at den tredje fase af Tempus er et

betydningsfuldt redskab i betragtning af de fremherskende socioøkonomiske forhold i

partnerlandene, og at programmet utvivlsomt fortsat vil være et effektivt redskab til at

imødekomme de videregående uddannelsers behov.

5.2

De nationale og regionale prioriteters værdi

Evalueringsfirmaet henviser til, at der er bred enighed blandt programmets aktører om de

nationale prioriteters betydning for opnåelse af den størst mulige virkning og om behovet for

at styrke dialogen mellem Kommissionen og de lokale myndigheder for bedre at fastsætte

disse prioriteter.

Evalueringsfirmaet kommer til den slutning, at opfattelsen af nytteværdien af fastsættelsen af

de nationale prioriteter hovedsagelig afhænger af, hvor hensigtsmæssig formulingsprocessen

har været. “I lande, hvor Tempus-programmets vigtigste aktører blev hørt, ansås de nationale

prioriteter for at være en nyttig rettesnor for ansøgerne. I lande, hvor prioriteterne åbenbart

blev fastsat uden høring, oplevedes udvælgelsen af dem som arbitrær og som en unødig og

uønsket form for indblanding ovenfra.”

Kommissionen påpeger, at der ikke er nogen væsentlig forskel på, hvordan de nationale

prioriteter er blevet fastsat for de forskellige lande. Den anerkender dog, at der faktisk er

forskel på de nationale prioriteters art og præsentation. I nogle tilfælde kan de nationale

prioriteter uden vanskelighed anvendes til at udforme operationelle forslag. I andre tilfælde er

prioriteterne for brede eller tvetydige til at være direkte anvendelige.

Det viste sig vanskeligere at nå til enighed om, hvilken vægt de nationale prioriteter skulle

tillægges i spørgsmålet om programmets anvendelse. På den ene side blev det bemærket, at

under anvendelse af "bottom-up"-metoden skulle nyskabende ideer i princippet have forrang

for retningslinjer ovenfra. På den anden side kan en fastere strategisk planlægning forstærke

programmets virkning og forhindre spild af ressourcer. Der var heller ikke enighed blandt

aktørerne om, hvilken vægt der skulle lægges på overholdelse af de nationale prioriteter under

udvælgelsen af projekter.

Det er Kommissionens opfattelse, at de nationale prioriteter er væsentlige for at give

programmet den størst mulige indflydelse på reform- og udviklingsprocessen i de

videregående uddannelser og derigennem på de samlede uddannelses- og

erhvervsuddannelsesordninger. Som det understreges i evalueringen, er det imidlertid vigtigt

at opretholde "bottom-up"-metoden for at tilskynde til innovation og kreativitet på

institutionsniveau. "Bottom-up"-metoden kan desuden (hvis det skulle blive nødvendigt)

sikre, at programmet ikke bliver overtaget af bureaukratiet eller infiltreret af uønskede

politiske eller økonomiske interesser.

I spørgsmålet om regionalt samarbejde konkluderer evalueringsfirmaet, at behovet for bl.a. et

intensiveret samarbejde om kultur og samarbejde om sikkerhedsspørgsmål og for mulighed

for tiltrædelse af EU samt partnernes voksende interesse for at følge Bologna-processen er

stærke argumenter for at intensivere universiteternes samarbejde på regionalt plan.

Selv om Kommissionen har tilskyndet ansøgerne til at forelægge regionale projekter (som

omfatter mere end et partnerland), må det indrømmes, at der ikke inden for Tempus findes en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mekanisme for en fælles formulering af regioners prioriteter, som de respektive regioners

myndigheder med ansvar for de videregående uddannelser kan betjene sig af.

5.3

Den multilaterale partnerskabsmodels værdi

Det altovervejende flertal af berørte parter opfatter generelt denne model som nøglen til den

succes, Tempus-programmets interventionslogik har haft.

Tillid til, at universiteterne i EU og i de støtteberettigede lande er i stand til at identificere

deres behov og udforme og gennemføre nyskabende og målrettede projekter, har altid været et

centralt element i Tempus-metoden. Denne metode synes at fungeret udmærket, ikke kun i

forbindelse med reformer af læseplaner, men også i forbindelse med indførelse af ny

forvaltningspraksis. Den har endvidere ansporet de videregående uddannelsers institutioner til

at stille deres viden til rådighed for at imødekomme de behov, der opstår som følge af

ændringer i samfundet.

Evalueringsfirmaet konkluderer, at det er lykkedes med den multilaterale model at bidrage til,

at Tempus når sit dobbelte mål, kulturel tilnærmelse og tilpasning af de videregående

uddannelsesordninger. Denne model fører i vidt omfang til bæredygtige kontaktnet blandt

enkeltpersoner og institutionelle partnerskaber mellem de videregående uddannelsers

institutioner i de støtteberettigede lande og i EU’s medlemsstater – hvilket er en vigtig

indikator for, hvor vellykket indsatsen for kulturel tilnærmelse har været under Tempus III.

Den multilaterale models egnethed til at fremme reformer og forbedring af den videregående

uddannelse blev bekræftet i den afsluttende evaluering af Tempus II.

Evalueringsfirmaet sammenligner Tempus-programmet med andre foranstaltninger og

påpeger, at den største fordel ved Tempus-programmets multilaterale "bottom-up"-metode er

dets evne til at skabe net og kontakter mellem mennesker. Tempus giver støtte gennem

samarbejde et menneskeligt ansigt, fordi alle Tempus-projekter er baseret på et snævert

samarbejde mellem samarbejdsvillige institutioner og personer.

Som evalueringsfirmaet udtrykker det, “Tempus-programmets merværdi sammenlignet med

strukturinvesteringer i uddannelse ligger i programmets fremme af internationalt samarbejde,

som fører til ny indsigt, nye ideer og nye net af personlige og professionelle kontakter.

Derudover er det en styrke ved den multilaterale mobilitetsmodel, at den fremmer

iværksætterånden på fakultetsniveau og dermed giver mulighed for igangsætning af

nyskabelse og reformer nedefra. Som følge heraf opstår en meget bred vifte af nyskabende

projekter.”

Kommissionen noterer sig evalueringsfirmaets argument, at Tempus giver ”valuta for

pengene”, idet omkostningerne ved Tempus-interventioner er relativt lavere end f.eks.

strukturforanstaltninger, som internationale sagkyndige deltager i.

5.4

Projekttypernes relevans

Tempus-programmets projekttyper er beskrevet i afsnit 2. I lyset af programmets mål

konkluderer evalueringsfirmaet, at der er god overensstemmelse mellem programmets mål

som fastsat i Rådets afgørelse og programmets redskaber:

–

Fælles europæiske projekter og strukturelle og supplerende foranstaltninger bidrager til

tilpasning og udvikling af de videregående uddannelsesordninger, da de giver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

partnerlandene adgang til den viden om modernisering og reform, der er tilgængelig i

uddannelsesinstitutionerne i EU.

–

Fælles europæiske projekter vedrørende udvikling af læseplaner bevirker gennem

indførelse af nyskabende studieordninger en videreudvikling på institutionelt plan, og

projekter vedrørende forbedring af universiteternes forvaltning bidrager til reformer af

denne forvaltning.

–

Fælles europæiske projekter og individuelle mobilitetsstipendier fremmer mobilitet og

kulturel dialog samt opbygning af institutioner og bidrager således til, at Tempus III når

det mål at tilnærme kulturerne og udvikle civilsamfundet.

Evalueringen konkluderer, at de forskellige typer af projekter har været effektive til at nå

programmets ønskede mål og den overordnede virkning, Tempus skulle have på reformerne

af de videregående uddannelser. Især har de fælles europæiske projekter vist sig at bidrage til

ændring af retlige og administrative bestemmelser inden for de videregående uddannelser. De

bidrager også til større åbenhed og interesse for internationalt samarbejde i institutionerne, til

reform af deres forvaltning, udvikling af læseplaner, uddannelse af beslutningstagere og til

bæredygtige partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner i EU og de støtteberettigede

lande.

Evalueringsfirmaet ser dog også muligheder for en styrkelse af programmets virkning og

tilskynder bl.a. til, at der lægges mere vægt på udveksling af information og udbredelse af

resultater og på snævrere forbindelser mellem universiteter og industri med særligt henblik på

beskæftigelsesevne. Evalueringsfirmaet foreslår også en sammenlægning af de fælles

europæiske projekter under Tempus med efter- og videreuddannelsesprogrammer for lærere,

og endelig udbredelse af nyskabende resultater til uddannelsescentre og til skoler på primær-

og sekundærtrinnet. Fælles europæiske projekter burde også anvendes til at uddanne de

dygtigste studenter til en karriere som forskere.

Kommissionen kan i vidt omfang tilslutte sig denne analyse og understreger, at der kan være

grund til at overveje at forstærke mekanismerne for styrkelse af synergier mellem de

videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne inden for det nuværende program og at

udvide det kommende program ud over de videregående uddannelser.

5.5

Finansieringens tilstrækkelighed og kritisk masse

Evalueringsfirmaet fastslår, at programmets mål ikke har været defineret i en række mål for

præstationer, som kan kontrolleres ved hjælp af kvantitative indikatorer. Det bemærker på den

anden side også, at analysen af udvælgelsesprocessen viser, at antallet af ansøgninger af høj

kvalitet altid har oversteget de til rådighed stående bevillinger. Siden programmet blev

etableret, har absorptionskapaciteten aldrig været overskredet. Deraf kan det udledes, at

Tempus har været utilstrækkeligt finansieret.

I spørgsmålet om kritisk masse konkluderer evalueringen, at den kritiske masse kan nås med

den nuværende finansiering på projektniveau. På landsniveau afhænger muligheden for at nå

den kritiske masse imidlertid af landets størrelse og en vedvarende tildeling af større

bevillinger.

Kommissionen er enig i vurderingsfirmaets analyse og erkender, at variationer i

finansieringsniveauet i tidens løb, som ofte har været foretaget af politiske grunde eller af

programmeringshensyn, skader programmets effektivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.6

Programmets forvaltning

Evalueringsrapporten

fastslår,

nuværende

gennemførelsesredskaber,

forvaltningsmetoder og metoder til at yde teknisk bistand er hensigtsmæssige, og at de hidtil

har sikret, at projekternes kvalitet og gennemførelse har været tilfredsstillende.

Rapporten anerkender ganske vist Kommissionens indsats for nylig for at strømline

procedurerne, men den påpeger samtidig, at reglerne for tildeling af kontrakter og deres

finansielle forvaltning er strengere og mere besværlige end nødvendigt. Kommissionen

understreger, at der måske kan være et element af sandhed i denne konklusion, men at der er

tale om en vanskelig balancegang mellem behovet for at sikre en forsvarlig omgang med

offentlige midler og ønsket om at sikre en enkel forvaltning. Den nye finansforordnings

indførelse har ikke gjort denne balancegang lettere.

I spørgsmålet om udvælgelsesprocedurer understreger evalueringsfirmaet, at systemet er

transparent, men at der kun gives utilstrækkelige tilbagemeldinger om tidligere projekters

resultater til de personer, der skal foretage en evaluering, og der foretages ingen

sammenligning af projekternes relative fortrin set i den bredere sammenhæng af de

videregående uddannelsers reformbehov i de støtteberettigede lande. Kommissionen har

allerede taget skridt til at forbedre udvælgelsesprocessen, bl.a. ved at styrke uddannelsen af de

personer, der skal foretage en evaluering.

I spørgsmålet om tilsyn konkluderer evalueringsfirmaet, at den gældende praksis under

Tempus III ganske vist kun har et begrænset omfang, men at den dog kan anses for passende.

Kommissionen anerkender, at der ikke har fundet systematisk overvågning sted i marken

under Tempus III, og at dette har begrænset informationsstrømmen om programmets

resultater i de støtteberettigede lande. Kommissionen er også enig i, at det ville være ønskeligt

at forbedre udbredelsen af resultaterne.

ET EKSTERNE EVALUERINGSFIRMAS HENSTILLINGER

Evalueringsrapporten indeholder en række henstillinger, som er anført i kortform nedenfor (i

kursiv)

ledsaget af Kommissionens bemærkninger:

(1) Den vellykkede multilaterale model fra Tempus burde overføres til andre regioner i

verden.

Kommissionen har henledt evalueringsfirmaets opmærksomhed på, at visse eksisterende

programmer (herunder Alfa og Asia-Link) har overtaget partnerskabsmodellen fra Tempus.

(2) De årlige nationale budgetter for de resterende år af Tempus III bør forøges.

Kommissionen er enig med evalueringsfirmaet i, at den kritiske masse kun kan nås gennem

øgede bevillinger, og den forsøger at holde bevillingerne på et niveau, der er tilstrækkelig højt

til at sikre en effektiv anvendelse af midlerne.

(3) Proceduren for formulering af prioriteter for de enkelte lande bør styrkes gennem en

bedre struktureret dialog med partnerlandenes uddannelsesmyndigheder.

Kommissionen anerkender, at dialogen med partnerlandenes myndigheder er nøglen til

programmets succes, og vil straks træffe foranstaltninger til at sikre en bedre struktureret og

konsekvent tilgang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(4) De nationale prioriteters nyttevirkning kan styrkes ved at anvende horisontale

uddannelsesspørgsmål som prioriteter frem for en liste af vertikale specialiseringer.

Kommissionen anerkender, at de nationale prioriteters natur og præsentation bør forbedres.

(5) Metoden til indkaldelse af forslag og udvælgelsesmekanismen for regionale projekter bør

forbedres.

Kommissionen anerkender, at den nuværende ordning baseret på nationale prioriteter og

nationale budgetter ikke giver mulighed for gennemførelse af det regionale samarbejdes fulde

potentiale, selv om der udtrykkelig tilskyndes til dette i programmets nuværende fase.

Kommissionen vil undersøge, hvordan den bedst kan styrke programmets regionale

dimension.

(6) Tempusmidlerne bør anvendes til det, programmet gør bedst, dvs. fremme af mobilitet,

udveksling og indførelse af nye læseplaner.

Kommissionen glæder sig over, at Tempus-programmet har fået ry for at fremme mobilitet og

indførelse af nye læseplaner og undervisningsmetoder, men er af den opfattelse, at

programmets ambitioner i retning af at udstrække virkningen til at omfatte systemet som

sådan er den logiske følge af den voksende betydning, der tillægges de nationale prioriteter.

Samtidig med at aktiviteter, der fokuserer på udvikling af læseplaner på institutionelt plan

fortsat vil være en central del af programmet, vil andre aktiviteter, som tager sigte på

deltagelse af aktører på systemniveau, derfor blive udviklet yderligere.

(7) De individuelle mobilitetsstipendiers relevans og effektivitet bør styrkes yderligere, og

mulighederne for misbrug af stipendierne bør indskrænkes.

Kommissionen vil revidere kriterierne og finansieringsbetingelserne for disse stipendier og

har til hensigt at lade partnerlandenes myndigheder deltage i fastlæggelsen af prioriteter for

denne type af aktiviteter. Kommissionen er af den opfattelse, at den forestilling, at

mobilitetsstipendierne misbruges eller kan misbruges, ikke støttes af kendsgerninger. Det skal

bemærkes, at modtagerne har tilladelse til at deltage i lovlige aktiviteter, der rækker ud over

stipendiets oprindelige formål. Måske har dette forhold givet anledning til denne

misforståelse.

(8) Koordineringen mellem GD EAC og EuropeAid bør styrkes for at gøre programmets

virkning på reformen af de videregående uddannelser så stærk som muligt.

Kommissionen vil sørge for en koordinering på alle niveauer af de tjenestegrene, der har

ansvaret for samarbejdet på uddannelsesområdet i de berørte partnerlande. En sådan

koordinering skal finde sted i forbindelse med fastlæggelse af overordnede prioriteter og

planlægning, koordinering, tilsyn og evaluering.

(9) Det bør undersøges, om det kan lade sig gøre at nedsætte maksimumbeløbet for støtte til

fælles europæiske projekter til f.eks. 200 000 EUR for et toårigt projekt med det formål at

kunne udvælge flere projekter til finansiering.

For visse lande kan mindre støttebeløb og et større antal projekter måske være ønskelige, men

erfaringen har vist, at det nuværende maksimumbeløb for tildeling af støtte (500 000 EUR) er

nødvendigt for at sikre den kritiske masse på projektplan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(10) Der burde indføres en ny projekttype for afholdelse af konferencer til støtte for regionalt

samarbejde/netværkarbejde og udbredelse af projektresultater.

(11) Der burde stilles midler til rådighed til aktioner, der kan fremme udveksling af

informationer og større udbredelse af Tempus-programmets konkrete og mindre

håndgribelige resultater.

Det er Kommissionens opfattelse, at igangsætningen af strukturelle og supplerende

foranstaltninger, som omfatter støtte til informations- og udbredelsesprojekter, samt

afholdelsen af regionale Tempus-konferencer imødekommer disse henstillinger.

(12) Retningslinjerne for ansøgere under Tempus-programmet bør fokusere mere direkte på

fremme af særlige evner, beskæftigelsesegnethed, forbindelserne mellem universiteterne,

industrien og civilsamfundet og overførsel af nyskabelser fra de fælles europæiske projekter

til andre uddannelsesinstitutioner, herunder programmer for grundskolen og

sekundærtrinnet.

Vejledningen for ansøgere tilskynder allerede til, at der etableres forbindelser mellem

universiteterne, industrien og civilsamfundet. Kommissionen vil søge at stimulere dette

samarbejde yderligere gennem målrettede oplysningskampagner i partnerlandene.

Kommissionen vil også inden for programmets nuværende fase søge at udnytte de

videregående uddannelsers muligheder for at stimulere udviklingen af erhvervsuddannelsen,

voksenundervisningen og efter- og videreuddannelsen samt skoleuddannelsen. I spørgsmålet

om fornyelse af Tempus-programmet vil Kommissionen overveje at udvide anvendelsen af

Tempus-modellen, så den dækker alt vedrørende livslang læring.

(13) Der burde offentliggøres statistikker om indsendte forslag af høj kvalitet.

Kommissionen er af den opfattelse, at sådanne statistikker kan vise, at partnerlandene har en

yderligere absorptionskapacitet, og at de derfor kan tjene som udgangspunkt for en potentiel

forøgelse af bevillingerne til programmet. Desuden ville de imødekomme kravet i den nye

finansforordning om offentliggørelse af resultater.

(14) Der bør gøres en indsats for at hæve de finansierede forslags gennemsnitlige kvalitet.

Kommissionen vil gribe dette problem an på to forskellige måder: 1) den vil tilskynde de

nationale Tempus-kontorer

til at afholde et møde til vejledning af potentielle ansøgere; 2)

den vil forbedre det oplysende materiale, ansøgerne modtager, og uddannelsen af de

sagkyndige, der deltager i udvælgelsen af projekter.

(15) Der bør gøres en aktiv indsats for at gøre programmets nytte og virkning klar for de

lokale myndigheder.

Kommissionen erkender betydningen af et tættere samarbejde med de nationale myndigheder

om fastsættelse af prioriteter for programmets gennemførelse og fremme af de videregående

uddannelsesinstitutioners og andre organisationers deltagelse. For at fremme dette samarbejde

De nationale Tempus-kontorer udpeges af de nationale myndigheder i partnerlandene. De bistår

Kommissionen under programmets gennemførelse ved at informere og rådgive potentielle ansøgere og

melde tilbage til Kommissionen om projekternes gennemførelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har Kommissionen taget skridt til at etablere en fast mekanisme for en struktureret dialog med

de nationale myndigheder.

(16) Tildelingsprocedurerne bør forenkles.

Der blev indført forenklinger af tildelingsprocedurerne i 2003, hvor antallet af udbetalinger og

antallet af rapporter, der kræves af modtagerne, blev nedsat. En yderligere indsats i denne

retning kan kun finde sted under hensyntagen til de ændrede (og mere komplekse) gældende

bestemmelser.

(17) Udvælgelsesprocessen bør fokusere på projektets relevans.

Det er Kommissionens opfattelse, at projekternes relevans for reformen af de videregående

uddannelser vil blive forbedret gennem en styrkelse af de nationale prioriteter, bedre

information under udvælgelsesprocessen og en hensigtsmæssig uddannelse af de sagkyndige,

der deltager i udvælgelsesprocessen, så projekternes relevans for de lokale behov kan

vurderes bedre. Der arbejdes allerede med alle disse faktorer.

(18) Der bør genindføres en selektiv tilsynsordning i marken.

Kommissionen planlægger at styrke den nuværende ordning for tilsyn i marken under

hensyntagen til mulighederne for at tilvejebringe de nødvendige supplerende menneskelige og

finansielle ressourcer, både i Kommissionen selv og i de tjenester, der yder teknisk bistand.

ONKLUSION

Interimsevalueringen er en bekræftelse af Tempus-programmets relevans, og den anerkender i

alle henseender programmets interventionslogik som formålstjenlig og effektiv. Der synes

ikke at være behov for en grundlæggende nyorientering af programmet, men Kommissionen

har allerede truffet foranstaltninger til at forbedre dets gennemførelse og vil træffe yderligere

foranstaltninger som angivet ovenfor.

Især vil Kommissionen søge at styrke de nationale prioriteter, forbedre udbredelsen af

resultater og styrke tilsynet. Kommissionen vil også tilstræbe, at finansieringsniveauet

forbliver stabilt for at sikre, at programmet gennemføres effektivt.

Kommissionen vil ligeledes gennem Tempus søge at fremme reformer i skolen,

erhvervsuddannelsen og voksenundervisningen samt i efter- og videreuddannelsen for fuldt

ud at udnytte programmets værdi som et redskab for socioøkonomiske ændringer i

partnerlandene.