PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0161
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 12.3.2004

KOM(2004) 161 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om forvaltning af plantningsrettigheder

(kapitel 1 i afsnit II i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLDSFORTEGNELSE

NDLEDNING

................................................................................................................................ 3

1.1.

1.2.

1.3.

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

ORBUD MOD PLANTNING AF VINSTOKKE

...................................................................... 4

Formål .......................................................................................................................... 4

Gældende regler ........................................................................................................... 4

Anvendelse af EU-bestemmelserne ............................................................................. 4

DVIKLING I PRODUKTIONSKAPACITETEN

..................................................................... 5

Nyplantningsrettigheder............................................................................................... 5

Genplantingsrettigheder ............................................................................................... 9

Reserven af plantningsrettigheder.............................................................................. 12

Udviklingen i produktionskapaciteten siden den 1. august 2000............................... 16

Kommissionens konklusion hvad angår problemet med at udnytte EU-reserven af

nyplantningsrettigheder.............................................................................................. 18

OVLIGGØRELSE AF ULOVLIGE BEPLANTNINGER

......................................................... 19

Formål ........................................................................................................................ 19

Gældende regler ......................................................................................................... 19

Anvendelse af EU-bestemmelserne ........................................................................... 20

Kommissionens konklusion hvad angår problemet med at lovliggøre ulovlige

beplantninger.............................................................................................................. 21

Tabellerne i denne rapport indeholder data, som medlemsstaterne har sendt i henhold til

Kommissionens forordning (EF) nr. 1227/2000 af 31. maj 2000 om

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles

markedsordning for vin for så vidt angår produktionskapacitet, senest ændret ved

Kommissionens forordning (EF) nr. 1841/2003 af 17. oktober 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NDLEDNING

Forvaltningen af vinproduktionskapaciteten er et af den fælles markedsordnings vigtige

værktøjer. Den er baseret på tre ordninger, nemlig en ordning for regulering af plantning af

vinstokke, en ordning for endeligt ophør med vindyrkning og en omstrukturerings- og

omstillingsordning.

Formålet med reguleringen af plantningerne er at føre kontrol med arealernes udvikling. Den

er baseret på det princip, at det er forbudt at plante vinstokke. uden at der foreligger en

genplantningsrettighed eller en nyplantningsrettighed. Ordningen indeholder regler for

oprettelse og omsætning af plantningsrettigheder.

Disse bestemmelser har i store træk været anvendt i EU siden slutningen af 1970'erne. Ved

Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin

indførtes der dog ændringer i forhold til den tidligere markedsordning, som til dels hænger

sammen med den økonomiske udvikling inden for sektoren; de to vigtigste ændringer går ud

på, at der fastsættes kvoter af nyplantningsrettigheder for hver medlemsstat, og at der oprettes

rettighedsreserver.

Rådet har for at kunne undersøge, hvordan disse bestemmelser anvendes efter

markedsordningens første tre år, fremsat følgende ønske: "Kommissionen

forelægger den

31. december 2003 og derefter hvert tredje år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om

anvendelsen af dette kapitel. Rapporten kan i givet fald ledsages af forslag om tildeling af

yderligere nye plantningsrettigheder."

Det pågældende kapitel med titlen "Plantning af vinstokke" indeholder følgende

bestemmelser:

videreførelse af forbuddet mod at plante vinstokke: artikel 2, stk. 1 og 7, i forordning

(EF) nr. 1493/1999

foranstaltninger til forvaltning af vinproduktionskapaciteten:

–

tildeling af nyplantningsrettigheder: artikel 3 og 6 i forordning (EF)

nr. 1493/1999 og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1227/2000 om

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den

fælles markedsordning for vin

for så vidt angår produktionskapacitet

tildeling af genplantningsrettigheder: artikel 4 i forordning (EF) nr. 1493/1999

og artikel 4 i forordning (EF) nr. 1227/2000

oprettelse af en reserve af plantningsrettigheder: artikel 5 i forordning (EF)

nr. 1493/1999 og artikel 5 og 6 i forordning (EF) nr. 1227/2000

–

en procedure til at bringe ulovlige beplantninger fra før 1. september 1998 i

overensstemmelse med reglerne, ved at der på visse betingelser indføres mulighed for

at dispensere fra forbuddet mod afsætning af vin fra ulovligt plantede vinstokke:

artikel 2, stk. 3-6, i forordning (EF) nr. 1493/1999 og artikel 2 i forordning (EF)

nr. 1227/2000.

EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

Artikel 7, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999.

EFT L 143 af 16.6.2000, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.1.

ORBUD MOD PLANTNING AF VINSTOKKE

Formål

Det principielle forbud mod at plante druesorter, der er klassificeret som druesorter til

persning, har dannet grundlag for den fælles markedsordning for vin siden 1976

Formålet er, at produktionskapaciteten skal kunne reguleres.

Medlemsstaterne får dermed også mulighed for at regulere deres vindyrkningsareal

kvalitativt ved at omstille beplantningerne til kvalitetsproduktion, som er tilpasset

forbrugernes efterspørgsel.

1.2.

Gældende regler

Det principielle forbud håndhæves som en begrænsning i friheden til at plante

vinstokke og ikke som et totalforbud mod at plante, idet det i henhold til den fælles

markedsordning er tilladt at genplante og på visse betingelser at nyplante. Derfor skal

medlemsstaternes myndigheder give forhåndstilladelse til plantning og genplantning

af vinstokke.

Den nye bestemmelser, der findes i den fælles markedsordning, siden forordning (EF)

nr. 1493/1999 trådte i kraft, er forpligtelsen til at rydde arealer, der er beplantet i strid

med det principielle plantningsforbud siden den 1. september 1998, dvs. beplantet

uden genplantnings- eller nyplantningsrettighed. Tidligere skulle produktionen fra

ulovligt beplantede arealer ifølge EU-reglerne destilleres for producentens regning.

1.3.

Anvendelse af EU-bestemmelserne

Denne ordning har eksisteret i hen ved 30 år. Medlemsstaterne har således de

administrative værktøjer til at føre kontrol med anvendelsen af den.

Medlemsstaterne har i deres lovgivning indsat forpligtelsen til at rydde vinarealer, der

er beplantet i strid med reglerne. Kommissionen har endnu ingen tal, der viser, hvor

store arealer der er berørt af denne bestemmelse. Medlemsstaterne skal registrere de

tilfælde, der falder ind under denne bestemmelse.

I øvrigt skal det bemærkes, at plantningsforbuddet også gjaldt spisedruer indtil 1996.

Siden da har der været forbud mod at fremstille vin af disse druer, undtagen

druesorter med dobbelt klassificering, som er underkastet en særlig obligatorisk

destillationsordning.

Rådets Forordning (EØF) nr. 1162/76 af 17. maj 1976 om foranstaltninger med henblik på at tilpasse

vinproduktionskapaciteten til markedets behov. Det principielle forbud mod at plante vinstokke blev

indført som en midlertidig foranstaltning og er med regelmæssige mellemrum blevet videreført siden da.

Forbuddet blev forlænget indtil udgangen af produktionsåret 2009/10 ved artikel 2, stk. 1, i forordning

(EF) nr. 1493/1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DVIKLING I PRODUKTIONSKAPACITETEN

Produktionskapaciteten defineres som det areal, der er beplantet med vinstokke, plus

det areal, som er omfattet af genplantnings- og nyplantningsrettigheder.

Der er dermed tre sæt bestemmelser, der har indflydelse på produktionskapaciteten,

og det er bestemmelserne om nyplantningsrettigheder, bestemmelserne om

genplantningsrettigheder og bestemmelserne om reserver af plantningsrettigheder.

2.1.

2.1.1

Nyplantningsrettigheder

Baggrund

Det principielle forbud mod plantning af vinstokke har altid været ledsaget af

undtagelsesbestemmelser. Undtagelsesbestemmelserne skal ses som led i et ønske om

at fremme produktionen af kvalitetsvin, den såkaldte kvalitetsvin fra bestemte

dyrkningsområder (kvbd), på bekostning af bordvin.

Således blev der de sidste år, hvor den gamle markedsordning blev anvendt, for hvert

produktionsår i forbindelse med prispakken udstedt nyplantningsrettigheder for et vist

antal hektar fordelt mellem produktionsmedlemsstaterne til produktion af

kvalitetsvin, dvs. kvbd og bordvin med en geografisk betegnelse.

Dette kunne lade sig gøre, fordi EU's vinproduktion i 1996, 1997 og 1998 var klart

faldende i forhold til tidligere år. Dette var baggrunden for de drøftelser, som

resulterede i den nye grundforordning i 1999, og for beslutningen om at indføre

kvoter af nyplantningsrettigheder for medlemsstaterne.

2.1.2

Gældende regler

I reglerne skelnes der mellem to kategorier nyplantningsrettigheder:

–

artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandler rettigheder, der er

uden bestemte kvantitative begrænsninger, men som udelukkende anvendes i

forbindelse med særlige administrative foranstaltninger

artikel 3, stk. 2-5, og artikel 6 i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandler

kvantitativt begrænsede nyplantningsrettigheder, der skal bruges til udvikling af

vinarealer til produktion af kvalitetsvin.

–

2.1.2.1 Nyplantningsrettigheder af administrativ karakter

Det drejer sig om videreførelse af en bestemmelse, som allerede fandtes i den

tidligere fælles markedsordning, hvorefter medlemsstaterne kan tildele

nyplantningsrettigheder i forbindelse med jordfordeling, ekspropriation af hensyn til

almenvellet, forsøg og dyrkning af moderpodestammer. Til de fire særlige tilfælde

har rådsforordningen føjet et femte, hvor medlemsstaterne kan tildele

nyplantningsrettigheder med henblik på produktion til producentens privatforbrug.

Disse undtagelser er reguleret i Kommissionens gennemførelsesforordning.

Nyplantningsrettighederne er kvantitativt begrænsede alene i kraft af de

foranstaltninger, i forbindelse med hvilke de tildeles. Formålet med reglerne er

imidlertid at undgå, at undtagelserne resulterer i en betydelig stigning i

produktionskapaciteten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

Hvad angår rettigheder, der tildeles i forbindelse med jordfordeling eller

ekspropriation, så må der som kompensation for arealerne højst tildeles

rettigheder for et areal svarende til 105 % af det areal, der var genstand for

jordfordeling eller ekspropriation (jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF)

nr. 1227/2000).

Hvad angår rettigheder, der tildeles med henblik på vindyrkningsforsøg, så er

forsøgene af begrænset varighed. Når forsøgsperioden er udløbet, skal

producenten i henhold til artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1227/2000

enten rydde vinstokkene for egen regning, og den produktion, der er

fremkommet, fra forsøget er afsluttet, til rydningen har fundet sted, skal

destilleres, eller vinstokkene skal "lovliggøres", ved at producenten erhverver

en genplantningsrettighed eller får tildelt en nyplantningsrettighed inden for

kvoten.

Hvad angår rettigheder, der tildeles med henblik på dyrkning af

moderpodestammer, så er denne produktion i praksis tidsbegrænset, og efter

dyrkningsperiodens udløb kan vinstokkene producere druer til vinfremstilling.

Når produktionen af moderpodestammer er afsluttet, gælder der derfor de

samme bestemmelser som for forsøg, jf. artikel 3, stk. 4 og 5, i forordning (EF)

nr. 1227/2000.

Hvad angår nyplantingsrettigheder, der tildeles til privatforbrug, så pålægges

medlemsstaterne i henhold til artikel 3, stk. 6-8, i forordning (EF) nr.

1227/2000, at føre kontrol med, at vinavlsprodukterne ikke afsættes. Hvis

afsætningsforbuddet ikke overholdes, skal vinstokkene ryddes for vindyrkerens

regning. Medlemsstaterne skal også fastsætte det maksimale areal, som

vindyrkerne kan få tildelt til det formål.

–

2.1.2.2 Nyplantningsrettigheder af økonomisk karakter

Rådsforordningen omhandler to former for nyplantningsrettigheder, dels

nyplantningsrettigheder i artikel 3, stk. 2, dels nye plantningsrettigheder i artikel 6,

stk. 1.

Rettighederne i artikel 3, stk. 2, skal bruges til produktion af kvbd og bordvin med en

geografisk betegnelse, som der er stigende efterspørgsel efter. Denne bestemmelse

fandtes allerede i den tidligere fælles markedsordning

. Tildelingen af disse

rettigheder er betinget af, at det for de pågældende dyrkningsarealer dokumenteres, at

produktionen ligger under efterspørgslen. Den enkelte medlemsstat skal i henhold til

artikel 3, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1227/2000 være i stand til at fremlægge den

nødvendige dokumentation, før den tildeler rettighederne, uden at der dog kræves

forhåndsgodkendelse fra Kommissionen.

De plantningsrettigheder, der er nævnt i artikel 6, skal også bruges til produktion af

bordvin med en geografisk betegnelse og kvbd. De kan imidlertid tildeles til andre

formål, herunder lovliggørelse af ulovlige beplantninger

og omstrukturering af

vindyrkningsarealet

. Principielt er disse anvendelsesformål dog begrænsede, og i det

store og hele svarer rettighederne i artikel 6 til rettighederne i artikel 3, stk. 2, der i

Artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 822/87.

Artikel 2, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1493/1999). I dette tilfælde medvirker deres anvendelse,

der svarer til en genbeplantningsrettighed, ikke til at øge produktionskapaciteten.

Artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henhold til artikel 3, stk. 5, under alle omstændigheder fratrækkes de kvoter, som er

fastsat i artikel 6, stk. 1.

Ifølge forordningens artikel 3, stk. 2, skal rettighederne tildeles senest den 31. juli

2003. Denne dato blev fastsat for at give medlemsstaterne mulighed for at fortsætte

tildelingen af nyplantningsrettigheder for arealer til produktion af kvbd eller bordvin

med en geografisk betegnelse, indtil der var oprettet reserver af plantningsrettigheder

(jf. punkt 2.1.3.2.1).

2.1.1

Anvendelse af EU-bestemmelserne

2.1.3.1 Nyplantningsrettigheder af administrativ karakter

2.1.3.1.1 Medlemsstaterne har sendt følgende oplysninger om nyplantningsrettigheder (NP):

Tabel 1

(ha)

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Østrig

Portugal

I alt

NP i art. 3, stk. 1

2000/01

3,53

–

197,95

41,40

144,72

–

8,30

395,90

NP i art. 3, stk. 1

2001/02

0,93

–

141,42

29,20

–

171,55

NP i art. 3, stk. 1

2002/03

1,13

–

47,02

15,68

–

14,80

78,63

I alt

5,59

–

386,39

86,28

144,72

–

23,10

646,08

Tyskland og Italien har tildelt plantningsrettigheder til privatforbrug: 0,52 ha i

Tyskland for produktionsåret 2000/01

–

2002/03 og 97,16 ha i Italien for

produktionsåret 2000/01.

2.1.3.1.2Konsekvenser for produktionskapaciteten

Generelt har nyplantningsrettigheder af administrativ karakter ingen indflydelse på

produktionskapaciteten, undtagen rettigheder, der tildeles med henblik på produktion

til privatforbrug.

Rettigheder, der tildeles i forbindelse med jordfordeling eller ekspropriation,

kompenserer for nedlæggelsen af et tilsvarende vindyrkningsareal, således at der set

ud fra et økonomisk synspunkt er tale om genplantningsrettigheder.

Rettigheder, der tildeles i forbindelse med forsøg og til dyrkning af

moderpodestammer, ophæves økonomisk, når forsøget og produktionen af

moderpodestammer er afsluttet, fordi beplantningerne bevares, ved at der udnyttes

genplantningsrettigheder for et tilsvarende areal.

Kun de rettigheder, der gives til produktion til privatforbrug, kan ud fra et økonomisk

synspunkt betragtes som nyplantningsrettigheder. Selv om det ikke er tilladt at

afsætte produktionen fra disse arealer, medfører de pågældende arealer ikke, at

beholdningen

genplantningsrettigheder

reduceres,

men

øger

produktionskapaciteten. Denne forøgelse i størrelsesordenen 100 ha er dog marginal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og opvejes antagelig af, at små familievingårde frivilligt nedlægges i de

dyrkningsområder, hvor denne tradition var meget udbredt.

2.1.3.2 Nyplantningsrettigheder af økonomisk karakter

2.1.3.2.1 Der foreligger for øjeblikket følgende oplysninger:

Tabel 2

(ha)

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Østrig

Portugal

I alt

NP i art. 3, stk. 2 NP i art. 3, stk. 2 NP i art. 3, stk. 2

2000/01

2001/02

2002/03

291,82

–

6 041,33

5 016,35

854,50

–

3 041,00

15 245,00

37,91

1 098,00

6 335,52

4 360,76

–

11 832,19

141,56

–

4 730,00

–

I alt

471,29

1 098,00

17 106,85

9 377,11

854,50

–

3 041,00

31 948,75

4 871,56

Disse oplysninger giver anledning til følgende bemærkninger:

Grækenland og Spanien og til dels Portugal og Frankrig har anvendt en stor

del af deres kvoter af nyplantningsrettigheder (nye plantningsrettigheder), der

er fastsat i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999, hvilket fremgår af

følgende tabel:

Tabel 3

(ha)

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Østrig

Portugal

I alt

NP i alt i art. 3, stk. 2

471,29

1 098,00

17 106,85

9 377,11

854,50

–

3 041,00

31 948,75

Kvoter i artikel 6, stk. 1

1 534

1 098

17 355

13 565

12 933

737

3 760

51 000

Procentvis udnyttelse

30,7 %

100 %

98,6 %

69,1 %

6,5 %

80,9 %

62,6 %

Når man ser bort fra Italien, der i modstrid med sine forpligtelser i henhold til

forordning (EF) nr. 1227/2000 ikke har sendt nogen oplysninger for de seneste to

produktionsår, er kvoterne af nyplantningsrettigheder på 38 067 ha, mens

tildelingerne er på 31 125 ha, dvs. 81,7 %.

Hvis de rettigheder, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999,

ikke tildeles senest den 31. juli 2003 som fastsat i artikel 3, stk. 2, i samme

forordning, så tilføres de den eller de reserver af plantningsrettigheder, som

medlemsstaterne har oprettet. De har så en "levetid" på fem produktionsår, jf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 5, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999. Derfor kan de tildeles indtil

udgangen af produktionsåret 2007/08

Disse rettigheder er blevet tildelt hovedsagelig til produktion af kvbd:

Tabel 4

Produktionsåret

2000/01 til 2002/03

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Østrig

Portugal

I alt

kvbd

(ha)

471,29

361,90

16 125,88

6 875,43

740,82

–

2 456,42

27 031,74

bordvin med

geografisk

betegnelse (ha)

–

736,10

980,97

2 501,68

113,68

–

584,58

4 917,01

I alt

(ha)

471,29

1098,00

17 106,85

9 377,11

854,50

–

3 041,00

31 948,75

kvbd

–

procentvis

andel

100 %

32,9 %

94,3 %

73,3 %

86,7 %

–

80,7 %

84,6 %

På grund af de manglende tal for Italien for produktionsåret 2001/02 og 2002/03 kan

der dog ikke foretages en samlet vurdering.

2.1.3.2.2Konsekvenser for produktionskapaciteten

De 51 000 ha nyplantningsrettigheder (nye plantningsrettigheder), der er nævnt i

artikel 6, stk. 1, udgjorde 1,53 %

af EU's vindyrkningsareal på det tidspunkt, hvor

grundforordningen blev vedtaget. De udgør pr. definition en forøgelse af

produktionskapaciteten.

Hen ved 2/3 af disse 51 000 ha var tildelt efter de tre første år med den nye

markedsordning. De 31 949 ha, som er blevet tildelt, er endnu ikke alle sammen

blevet udnyttet af modtagerne og bliver først reelt produktive to eller tre år senere.

Derfor er det i dag ikke muligt nøjagtigt at måle, hvilken virkning beslutningerne fra

1999 har haft på produktionsudviklingen siden den 1. august 2000, hvor den nye

markedsordning trådte i kraft.

2.2.

2.2.1

Genplantingsrettigheder

Gældende regler

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 1493/1999 og artikel 4 i forordning (EF) nr. 1227/2000

indeholder i det store og hele bestemmelser, som allerede fandtes i den tidligere

markedsordning:

Når en producent har fået tildelt en plantningsrettighed, skal den udnyttes inden udgangen af det andet

produktionsår efter det produktionsår, hvor den blev tildelt [artikel 3, stk. 4, i forordning (EF)

nr. 1493/1999]: rettighederne i artikel 6, stk. 1, kan derfor udnyttes indtil udgangen af produktionsåret

2009/10.

1,53

, hvis man går ud fra det EU-vindyrkningsareal, som fremgår af de oversigter, som

medlemsstaterne har udarbejdet i henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 1493/1999. Jf. punkt 2.4.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

automatisk etablering af en rettighed efter rydning

mulighed for at overføre disse rettigheder fra en bedrift til en anden i samme

medlemsstat

disse rettigheder kan være gyldige i op til otte produktionsår.

Den vigtigste nyhed ved den nye markedsordning er, at det er muligt at udnytte en

genplantningsrettighed "på forhånd". Princippet er, at en producent får tilladelse til at

plante vinstokke, før et tilsvarende areal ryddes for vinstokke. Denne bestemmelse,

der skal forhindre, at producenten lider et indkomsttab fra det tidspunkt, hvor han

rydder, til det tidspunkt, hvor de genplantede vinstokke begynder at give udbytte,

ledsages af foranstaltningerne i artikel 4, stk. 2, 3, 4 og 5, i forordning (EF)

nr. 1227/2000. Formålet med foranstaltningerne er at forhindre, at

forhåndsudnyttelsen af genplantningsrettigheden fører til en permanent og

systematisk forøgelse af produktionskapaciteten:

–

fastsættelse af en sidste frist for, hvornår producenten skal gennemføre

rydningen

forbud mod samtidig at afsætte produktionen fra det nybeplantede areal og det

endnu ikke ryddede areal

pligt til at stille sikkerhed for, at rydningsforpligtelsen overholdes.

Endvidere fastsætter det i artikel 4, stk. 4, sidste afsnit, i forordning (EF)

nr. 1493/1999, at medlemsstaterne i forbindelse med overførsler af

genplantningsrettigheder mellem bedrifter sørger for, at disse overførsler ikke fører

til, at produktionskapaciteten forøges. Det præciseres, at dette princip især gælder ved

overførsler fra ikke-vandede arealer til vandede arealer.

Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at en genplantningsrettighed principielt

skal udnyttes på den bedrift, hvor der er ryddet. At overføre rettigheder fra en bedrift

til en anden er en mulighed, som medlemsstaterne kan gøre brug af.

Hvis en genplantningsrettighed udnyttes på én og samme bedrift, er der ikke pligt til

at føre kontrol med, hvilken indflydelse det har på produktionskapaciteten. Men hvis

den måde, vinarealet drives på, eller vinstokbestanden ændres, har det nødvendigvis

indflydelse på produktionskapaciteten

Så meget desto mere kan dyrkningsmetoderne ved overførsel fra en bedrift til en

anden være radikalt forskellige, hvilket får konsekvenser for udbyttet på de

pågældende arealer.

2.2.2

Anvendelse af EU-bestemmelserne

Alle medlemsstaterne har udnyttet de muligheder, som retsforskrifterne giver, nemlig

overførsler af rettigheder mellem bedrifter og en gyldighedsperiode på 8 år for

rettighederne.

Bortset fra de rydninger, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1227/2000, og som falder

ind under bestemmelserne om nyplantningsrettigheder af administrativ karakter [artikel 3, stk. 1, i

forordning (EF) nr. 1493/1999].

En genplantningsrettighed er ikke knyttet til den vinstoksort, der ryddes, men udelukkende til det

ryddede areal. Men de forskellige vinstoksorter giver forskellige potentielle udbytter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derfor

får

nationale

bestemmelser

vedrørende

regulering

produktionskapaciteten stor betydning. Bestemmelserne går ud på at sikre, at der ikke

sker en forventlig udbytteforøgelse på det genbeplantede areal, eller at ændre arealets

størrelse i forbindelse med genbeplantningsrettigheden, når der må forventes et øget

udbytte. Medlemsstaterne har indsat disse regler i deres nationale (eller regionale)

lovgivning, men det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at fastsætte de konkrete

gennemførelsesbestemmelser.

2.2.3.

Konsekvenser for produktionskapaciteten

Beholdningen af genplantningsrettigheder tegnede sig, da den nye markedsordning

trådte i kraft, for 5,9 % af de beplantede vinarealer ifølge medlemsstaternes

oversigter. Går man ud fra et gennemsnitligt EU-udbytte på 50 hl/ha, svarer

genplantningsrettighederne til en potentiel produktion på 10 mio. hl.

Genplantningsrettighederne var af følgende størrelsesorden ved udgangen af

produktionsåret 2002/03:

Tabel 5

(ha)

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Østrig

Portugal

I alt ekskl. Italien

I alt

Oversigt (1999)

3 616

–

86 456

43 551

49 870

–

5 945

7 498

147 066

196 936

Udgangen af

produktionsåret 2002/03

3 900

560

83 315

47 611

–

5 313

12 045

152 788

Forskel

+284

+560

–3 141

+4 060

–

+44

–632

+4 547

+5 722

Der er sket en nedgang i Østrigs og Spaniens genplantningsrettigheder på henholdsvis

10 % og 4 % i løbet af tre produktionsår. For Spaniens vedkommende skyldes

nedgangen for en stor del, at rettighederne er blevet udnyttet til lovliggørelse af

ulovlige beplantninger.

I de øvrige medlemsstater er udviklingen gået i modsat retning af Spaniens, idet

beholdningen af genplantningsrettigheder er steget med 14 % i de sidste tre

produktionsår

. Stigningen kan kun skyldes øgede rydninger, som giver ret til

genplantning. Der er i hvert fald i nogen grad tale om en sandsynlig følgevirkning af,

at vindyrkningsarealet er ved at blive omstruktureret, hvilket medfører en bølge af

rydninger.

Alt i alt (bortset fra Italien, som udviklingen i genplantningsrettighederne ikke kendes

for) er det areal, der svarer til genplantningsrettighederne, steget med 3,9 % i løbet af

tre produktionsår og svarede til 6,1 % af det beplantede vinareal ved udgangen af

produktionsåret 2002/03.

Stigningen er reelt mindre, for i 1999 skulle der have været en beholdning af genplantningsrettigheder i

Grækenland og Luxembourg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.

2.3.1

Reserven af plantningsrettigheder

Baggrund

Som nævnt i punkt 2.1.1 fandt de drøftelser, der resulterede i forordning (EF)

nr. 1493/1999, sted, efter at der var sket en mærkbar nedgang både i EU's

vinproduktion og i vindyrkningsarealerne

En af de vigtigste årsager til denne nedgang er, at mange genplantningsrettigheder gik

tabt, fordi de ikke blev udnyttet. For at undgå dette fandt man på at foreslå en ordning

for systematisk indsamling af disse rettigheder, og dermed blev der oprettet en

reserve af rettigheder, der kan tilføres genplantningsrettigheder, som ikke er udnyttet i

tide.

2.3.2

Gældende regler

Reserven er for medlemsstaterne et værktøj til løbende genvinding og et instrument til

omfordeling af plantningsrettigheder.

2.3.2.1 Værktøj til løbende genvinding af plantningsrettigheder

Ud over genplantningsrettighederne tilføres reserven også nyplantningsrettigheder

(eller nye plantningsrettigheder), jf. artikel 6, skt. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

Det vigtigste formål er, at nyplantningsrettigheder og genplantningsrettigheder, der

ikke er udnyttet rettidigt, tilbageføres til reserven. Endvidere indsamles rettigheder,

der er tilført reserven og siden fordelt fra den, men ikke rettidigt udnyttet, igen i

reserven.

2.3.2.2 Instrument til omfordeling af plantningsrettigheder

Omfordelingen fra reserven af indsamlede eller erhvervede rettigheder er underlagt

visse betingelser.

Artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1493/1999 fastsætter følgende:

"Medlemsstaterne

sørger for, at det sted, hvor plantningsrettigheder fra en reserve

udnyttes, samt de anvendte sorter og dyrkningsmetoder garanterer, at den

efterfølgende produktion er tilpasset efterspørgslen på markedet, og at de

pågældende udbytter er typiske for gennemsnittet i det område, hvor disse rettigheder

udnyttes, især når plantningsrettigheder fra en reserve for ikke-vandede arealer

udnyttes på vandede arealer."

Rådsforordningen kræver altså, at medlemsstaterne skal sørge for, at rettighederne fra

reserven udnyttes til produktion af vin, som der er efterspørgsel efter, og at de ikke

medfører en stigende produktion.

Med henblik herpå har medlemsstaterne i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, i

forordning (EF) nr. 1227/2000 beføjelse til at reducere de arealer, der svarer til

plantningsrettighederne, når overførslen sker til et område, hvor udbyttet ligger over

udbyttet i det område, hvor rettigheden stammer fra. Ifølge EU-retsforskrifterne er det

omvendte ikke tilladt.

Jf. Eurostat, statistisk undersøgelse af vinarealerne for 1989–1999, hvoraf det fremgår, at der i løbet af

det tiår skete en nedgang i EU's vindyrkningsareal på 14,5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere har medlemsstaterne i kraft af reserven et middel til at forbedre den

kvantitative tilpasning af produktionskapaciteten til udviklingen i efterspørgslen.

Medlemsstaterne kan regulere udnyttelsen af plantningsrettighederne ved at bremse

eller fremskynde tildelingen til producenterne af rettigheder fra reserven.

Følgende plantningsrettigheder kan indgå i en reserve:

–

uudnyttede genplantningsrettigheder, der er tilbageført (artikel 4, stk. 5, og

artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999)

genplantningsrettigheder, der er opkøbt til reserven fra producenterne (artikel 5,

stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1493/1999)

uudnyttede nyplantningsrettigheder, der er tilbageført (artikel 3, stk. 4, og

artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999)

nye plantningsrettigheder (artikel 5, stk. 2, litra c), i forordning (EF)

nr. 1493/1999)

rettigheder, der i forvejen findes i reserven, og som er blevet tilbageført til

reserven, fordi de ikke er blevet udnyttet rettidigt (artikel 5, stk. 2 og 6, i

forordning (EF) nr. 1493/1999).

2.3.3

Anvendelse af EU-bestemmelserne

2.3.3.1 Medlemsstaterne kan enten indføre en national reserve eller regionale reserver eller

begge dele.

Tabel 6

National reserve

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Østrig

Portugal

nej

Regionale reserver

nej

"Ordning uden reserve"

nej

Situationen er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat.

Luxembourg er den eneste medlemsstat, der ikke har en reserveordning.

Tyskland har en blandet ordning med reserver i nogle områder og en "effektiv

ordning" i andre (jf. punkt 2.3.5).

Grækenland, Frankrig og Portugal har hver en national reserve uden regionale

reserver.

Italien har udelukkende regionale reserver. Spanien og Østrig har en blandet ordning

med en national reserve og regionale reserver.

Ifølge artikel 5, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan myndighederne i en medlemsstat uanset

stk. 1 til 7 vælge ikke at anvende ordningen med reserver, hvis denne medlemsstat kan bevise, at der

findes en effektiv ordning for forvaltning af plantningsrettigheder på hele dens område. Jf. punkt 2.3.5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der overføres rettigheder

mellem regionale reserver. Udvekslingen af plantningsrettigheder mellem forskellige

områder ser dog ud til at være vanskelig, fordi der ikke er nogen områder, der ønsker,

at deres produktionskapacitet mindskes. Mens udvekslingen reguleres overordnet i

Grækenland, Frankrig og Portugal takket være ordningen med den nationale reserve

(hvilket dog ikke forhindrer vanskeligheder), er dette mere problematisk i Tyskland

og i endnu højere grad i Spanien og i Italien.

Hvis overførslen af rettigheder mellem områder i den samme medlemsstat er

begrænset, kan det på grund af de regionale vinarealers forskelligartethed på samme

tid forekomme, at nogle områder har for få plantningsrettigheder, mens andre har en

beholdning af uudnyttede rettigheder, som der end ikke kan findes anvendelse for.

2.3.3.2 De regler, der i artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1493/1999 er fastsat for at

undgå, at overførsler af rettigheder via reserven medfører øget produktionskapacitet,

er af samme art som dem, der gælder for overførsler af genplantningsrettigheder

(artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1493/1999).

Medlemsstaterne har overtaget de samme bestemmelser som dem, der er nævnt i

punkt 2.2.1: lige som det er tilfældet med direkte overførsler af

genplantningsrettigheder, er det endnu for tidligt at måle, hvilken virkning

bestemmelserne har haft, så meget mere som medlemsstaterne først reelt fik etableret

reserver fra produktionsåret 2001/02, og for nogles vedkommende endda først fra

produktionsåret 2002/03.

Endvidere fremgår det af følgende tabel, at de rettigheder, der var tilført reserverne

ved udgangen af produktionsåret 2002/03, kun repræsenterede et beskedent areal og

slet ikke fandtes på det tidspunkt i Grækenland, Frankrig og Italien.

Tabel 7

Udgangen af

produktionsåret

2002/03

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Østrig

Portugal

I alt

kvbd

(ha)

64,61

–

6 792,00

–

50,00

–

bordvin med

geografisk

betegnelse (ha)

–

665,00

–

I alt

(ha)

64,61

–

7 457,00

–

50,00

208,00

7 779,61

2.3.4

Konsekvenser for produktionskapaciteten

Reserveordningen er en fundamental forudsætning for, at produktionskapaciteten kan

reguleres.

Uafhængigt af, hvilke virkninger overførsler af rettigheder fra områder med lavt

udbytte til områder med højt udbytte har, uafhængigt af, om udbytteforskellen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skyldes vinstoksorter eller dyrkningsmetoder

, så skaber reserveordningen mulighed

for systematisk og ubetinget at forhindre, at en uudnyttet plantningsrettighed går tabt.

En uudnyttet rettighed føres altid tilbage i fordelingskredsløbet.

Derfor kan en medlemsstats produktionskapacitetsareal (= beplantet vinareal +

beholdning af genplantningsrettigheder) ikke blive reduceret, hvis medlemsstaten

forstår at forvalte rettighederne effektivt.

2.3.5

"Effektiv ordning" for forvaltning af plantningsrettigheder

Det er ikke obligatorisk at anvende reserveordningen, jf. artikel 5, stk. 8, i forordning

(EF) nr. 1493/1999.

2.3.5.1 Gældende regler

Hvis en medlemsstat vælger ikke at anvende reserveordningen, har den generelt set

ingen retlige midler til systematisk at genvinde de plantningsrettigheder, der ikke

udnyttes rettidigt. Fordelingen af nyplantningsrettigheder og kontrollen med

udnyttelsen og overførslen af genplantningsrettigheder foregår derimod i henhold til

de nationale administrative bestemmelser, der fandtes, før den nye markedsordning

trådte i kraft.

Medlemsstater, der vælger ikke at indføre reserveordningen, skal over for

Kommissionen dokumentere, at deres forvaltning af plantningsrettighederne er

effektiv.

Rådsforordningen

indeholder

genplantingsrettigheder:

–

også

nogle

supplerende

regler

for

genplantningsrettigheder har en gyldighedsperiode på 10 år

medlemsstaterne kan forlænge denne gyldighed til 13 år.

Formålet med disse bestemmelser er delvis at kompensere for den systematiske og

ubegrænsede genvinding af plantningsrettigheder gennem reserven.

2.3.5.2 Anvendelse af EU-bestemmelserne

Luxembourg er den eneste medlemsstat, der har valgt den effektive ordning for hele

sit vinareal. Landet påtænker at tilpasse sin lovgivning for at forlænge rettighedernes

gyldighedsperiode til 13 år.

Tyskland har en blandet ordning (jf. punkt 2.3.3.1). Genplantningsrettighedernes

gyldighedsperiode er på 13 år i områderne med en effektiv ordning.

2.3.5.3 Konsekvenser for produktionskapaciteten

Luxembourg og Tyskland er de to eneste medlemsstater, der har bibeholdt deres

produktionskapacitet for perioden 1989-1999, som er omfattet af Eurostats

offentliggjorte undersøgelser, dvs. med de regler, som gjaldt dengang.

Dette problem gør sig også gældende ved direkte overførsler af genplantningsrettigheder mellem

bedrifter. I øvrigt udgør artikel 4, stk. 4, sidste afsnit, en "sikkerhedsventil".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den fælles markedsordning, der blev indført i 1999, giver medlemsstaterne nye

midler til at modvirke den faldende tendens i produktionskapaciteten. Luxembourg og

til dels også Tyskland har som sagt valgt ikke at anvende dem.

Det er for tidligt at vurdere, hvilke virkninger "den effektive ordning" reelt har haft på

produktionskapaciteten, men det kan med rimelighed forventes, at de ikke har været

mærkbare, for så vidt som den nye markedsordning ikke har medført større ændringer

i forvaltningen af rettigheder i de to medlemsstater.

2.4.

2.4.1

Udviklingen i produktionskapaciteten siden den 1. august 2000

Arealer

Kommissionen baserer sin viden om vindyrkningsarealerne på tre kilder.

Den første er anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 357/79 af 5. februar 1979

om statistiske undersøgelser vedrørende vinarealerne. Den seneste basisundersøgelse

vedrører 1999.

Den anden er anvendelsen af artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

Medlemsstaterne skal sende en oversigt over deres vinarealer for at kunne anvende

den nye markedsordnings bestemmelser om omstrukturering og omstilling af

vindyrkningsarealerne.

Den tredje kilde er fortegnelsen over vindyrkningsarealer eller den grafiske

referencebase, som det er obligatorisk at anvende i henhold til artikel 5 i

Kommissionens forordning (EF) nr. 2729/2000 af 14. december 2000 om

gennemførelsesbestemmelser for kontrol i vinsektoren.

Der foreligger for øjeblikket følgende oplysninger:

Tabel 8

Undersø

gelses-

dato

1999

Areal iflg.

under-

søgelsen

104 233

50 878

1 144 354

940 478

636 662

1 348

48 496

205 003

3 131 452

Oversigts-

dato

31/08/2000

01/09/1999

31/07/2000

31/08/1998

01/09/1999

15/11/1999

31/12/1999

01/09/1999

Areal iflg.

oversigten

105 530

77 466

1 141 986

901 412

792 440

1 348

52 226

252 709

3 325 117

Forskel (ha)

[oversigt –

undersøgelse]

1 297

26 588

–2 368

–38 624

155 778

3 730

47 706

193 665

Forskel (%)

[oversigt /

undersøgelse]

+1,24 %

+52,25 %

–0,02 %

–4,15 %

+24,46 %

+7,70 %

+23,27 %

+6,18 %

(ha)

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Østrig

Portugal

I alt

I undersøgelsen skelnes der mellem arealer med druesorter til persning og arealer med druesorter til

fremstilling af brændevin. Denne skelnen, der kun gælder for Frankrig, vedrører vinarealerne i områder,

hvor der fremstilles Cognac og Armagnac. Men forvaltningen af disse vinarealer, hvor der også

produceres vin, sorterer under den fælles markedsordning for vin. Disse arealer skal derfor medregnes i

det franske vinareal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bortset fra nogle forskelle mellem datoerne for de to kilder, der kan forklare de meget

små forskelle mellem de indberettede arealer (Tyskland og Spanien), er de forskelle,

der kan konstateres, undtagen når det gælder Luxembourg, ret betydelige.

2.4.2

Udviklingen i de arealer, som er omfattet af oversigten

De arealer, der er beplantet med vinstokke, er faldet med 1,3 % efter den nye

markedsordnings første to år.

Tabel 9

Areal beplantet med

vinstokke (oversigt)

105 530

77 466

1 141 986

901 412

792 440

1 348

52 226

252 709

2 532 677

(ha)

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Østrig

Portugal

I alt (ekskl. Italien)

Areal beplantet med

vinstokke (udgangen af

produktionsåret 2002/03)

104 211

80 794

1 115 322

907 669

–

1 298

51 136

241 119

2 501 549

Forskel

–1 319

+3 328

–26 664

+6 257

–

–50

–1 900

–11 590

–31

128

Dette fald skyldes hovedsagelig, at der er iværksat programmer for omstrukturering

og omstilling af vindyrkningsarealet, i forbindelse med hvilke der ryddes arealer, før

der genplantes druesorter, som er bedre tilpasset efterspørgslen efter vin. De

medlemsstater, der har oplevet den største nedgang, er i øvrigt de medlemsstater, som

har engageret sig mest i denne omstruktureringspolitik.

Vindyrkningsarealet er faldende i alle medlemsstater undtagen Grækenland og

Frankrig. Grækenland og Frankrig er også de to medlemsstater, der senest har givet

sig i kast med at omstrukturere deres vindyrkningsareal.

Generelt ser det ud til, at produktionskapaciteten, der betragtes som summen af de

arealer,

som

beplantet

med

vinstokke,

beholdningen

genplantningsrettigheder, til stadighed er faldet i de tre første år, hvor den nye

markedsordning har været anvendt, men i meget rolig takt

Jf. Eurostat-udnersøgelse (tema 5–25/2003), hvoraf det fremgår, at vinproduktionsarealet faldt med

14,5 % fra 1989 til 1999.

Endnu engang hvis man i beregningerne ser bort fra Italien, som Kommissionen ikke har modtaget

oplysninger fra.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 10

(ha)

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Østrig

Portugal

I alt (ekskl. Italien)

Produktionskapacitet

1999

109 146

77 466

1 228 442

944 963

ikke meddelt

1 348

58 171

260 207

2 679 743

Produktionskapacitet

2003

108 111

81 354

1 198 637

955 280

ikke meddelt

1 342

56 449

253 164

2 654 337

Forskel

–1 035

+3 888

–29 805

+10 317

–6

–1 722

–7 043

–25 406

Ser man bort fra Italien, er EU's vinproduktionskapacitet i de tre første produktionsår,

hvor den nye markedsordning har været anvendt, faldet med under 1 %. Lige som det

er tilfældet med arealerne, er udviklingen forskellig fra den ene medlemsstat til den

anden, hvilket både skal ses i sammenhæng med lovliggørelse af ulovlige

beplantninger (jf. punkt 3) og omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealet.

De arealer, der svarer til kvoterne af nyplantningsrettigheder (nye

plantningsrettigheder), jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999, og som

endnu ikke er tildelt, er ikke medregnet i produktionskapaciteten.

Af de 51 000 ha er 31 949 ha tildelt (jf. tabel 3).

Når man ser bort fra Italien, er der altså 6 943 ha endnu ikke tildelte

nyplantningsrettigheder, der skal fratrækkes nedgangen på 25 406 ha (jf. tabel 10). Af

de 31 125 ha nyplantningsrettigheder, der allerede er tildelt, er en ukendt, men

antagelig betydelig procentdel endnu ikke blevet udnyttet af producenterne og dermed

ikke beplantet ved udgangen af produktionsåret 2002/03.

Nedgangen i produktionskapaciteten er altså i værste fald (dvs. hvis alle tildelte

nyplantningsrettigheder medregnes i tallene i tabel 10) på 0,65 % efter den nye

markedsordnings tre første produktionsår. Tallet er for beskedent til at være af nogen

reel betydning.

Generelt er retsinstrumenterne indført for at bevare EU's vinproduktionskapacitet, der

var faldet kraftigt i 1990'erne (og endnu voldsommere i det foregående årti). Selv om

det endnu er for tidligt at se på, hvilken virkning den nye markedsordning har haft,

ser de foreliggende tal ud til at bekræfte, at kapaciteten stort set ikke har ændret sig i

de sidste tre år.

Endelig skal det nævnes, at konstateringerne er baseret på de tal, som

medlemsstaterne har udleveret som led i den ajourføring af oversigten over

vindyrkningsarealet, som skal foretages i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999,

og disse oplysninger svarer ikke til de oplysninger, som er meddelt i henhold til andre

retsforskrifter.

2.5.

Kommissionens konklusion hvad angår problemet med at udnytte EU-reserven

af nyplantningsrettigheder

Ved artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 tilføres der 17 000 ha til en EU-

reserve.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Italien og Grækenland har officielt ansøgt om supplerende plantningsrettigheder.

Med den nye markedsordning blev der indført regler for at bevare EU's

vinproduktionskapacitet. Denne kapacitet har åbenbart kunnet fastholdes siden 2000.

Virkningerne af de 51 000 ha, der er fordelt mellem medlemsstaterne, kan endnu ikke

måles.

Derfor er det for tidligt at lægge yderligere 17 000 ha til EU's vindyrkningsareal.

3.1.

OVLIGGØRELSE AF ULOVLIGE BEPLANTNINGER

Formål

Med den nye fælles markedsordning blev der indført en ny sanktion i forhold til den

tidligere fælles markedsordning, idet et areal, der fra den 1. september 1998 beplantes

i strid med plantningsforbuddet, skal ryddes, mens EU-reglerne tidligere kun

krævede, at produktionen fra arealet skulle destilleres.

Denne ændring har medført, at der er iværksat en ordning for betinget lovliggørelse af

ulovlige beplantninger fra før 1. september 1998. Formålet er at nå frem til, at EU's

vindyrkningsareal, når denne procedure er afsluttet, ikke længere omfatter ulovlige

beplantninger, og at den statistiske opgørelse af EU's vindyrkningsareal dermed

kommer til at svare til virkeligheden.

3.2.

Gældende regler

I artikel 2, stk. 2 til 6, i forordning (EF) nr. 1493/1999 fastsættes det, hvordan

vinarealer, der er ulovligt beplantet før den 1. september 1998, kan lovliggøres.

Dette sker, ved at der indrømmes en "undtagelse":

Så snart proceduren er indledt, kan vinproducenten afsætte produktionen fra sit

ulovligt beplantede areal i stedet for at levere den til destillation og fritages dermed

for forpligtelsen til at destillere for egen regning.

Efter at have behandlet ansøgningen om lovliggørelse træffer medlemsstatens

myndigheder enten afgørelse om at afvise at give dispensation, hvorefter producenten

igen skal destillere produktionen fra den ulovlige beplantning og erlægge et beløb

som nævnt i artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1227/2000, eller også om at

godkende at give dispensation.

Producenterne har til at lovliggøre deres ulovlige beplantninger fire midler til

rådighed, som medlemsstaterne skal føre kontrol med:

"Undtagelsen gives:

hvis den pågældende producent tidligere har ryddet andre vinstokke på et

tilsvarende areal i renkultur, undtagen i tilfælde hvor denne producent har

modtaget en rydningspræmie for de pågældende arealer i henhold til

fællesskabslovgivningen eller den nationale lovgivning, og/eller

ved at tillade anvendelse af genplantningsrettigheder, som en producent har

erhvervet inden for en periode, som skal fastsættes, efter beplantningen af det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pågældende areal; medlemsstaterne kan med henblik herpå også benytte de i

henhold til artikel 6, stk. 1, oprettede nye plantningsrettigheder, og/eller

hvis medlemsstaten (til Kommissionens tilfredsstillelse) kan bevise, at den har

genplantningsrettigheder, som der ikke er gjort krav på, og som stadig ville

være gældende, hvis der var blevet ansøgt om dem; sådanne rettigheder kan

anvendes og genfordeles til producenter for et tilsvarende areal i renkultur; og

eller

hvis den pågældende producent har påtaget sig at rydde et tilsvarende areal i

renkultur inden for en periode på tre år, såfremt dette areal er optaget i den

pågældende medlemsstats fortegnelse over vindyrkningsarealer.

Nogle af disse midler er underkastet visse betingelser, som er fastsat i selve

grundforordningen eller også i Kommissionens gennemførelsesforordning. Det drejer

sig hovedsagelig om sanktioner over for de berørte vinproducenter.

3.3.

Anvendelse af EU-bestemmelserne

Følgende arealer var berørt af lovliggørelsesproceduren ved udgangen af

produktionsåret 2002/03

Tabel 11

Produktionsåret

2000/01 til 2002/03

(ha)

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Østrig

Portugal

I alt

Lovliggjort

areal

6 575

36 534

128

753

–

44 001

Lovliggørelse

afvist

–

9 834

–

9 842

Ansøgninger til

behandling hos

medlemsstaterne

5 681

36 697

51 845

I alt

12 256

83 065

135

52 604

–

148 084

94 241

Luxembourg og Østrig har erklæret, at de ikke har nogen ansøgninger om

lovliggørelse for de tre produktionsår 2000/01, 2001/02 og 2002/03.

De øvrige medlemsstater, dvs. Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien og

Portugal, har indledt proceduren.

De største arealer, der er berørt af foranstaltningen, befinder sig i Grækenland,

Spanien og Italien.

Ifølge artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 skulle proceduren være

afsluttet den 31. juli 2002. Men nogle medlemsstater har flere gange gjort gældende,

at det er vanskeligt at foretage den nødvendige kontrol af producenternes

dispensationsansøgninger. I henhold til artikel 80 i forordning (EF) nr. 1493/1999 har

Tallene i tabel 11 er fremsendt af medlemsstaterne som led i tabel 1 i bilaget til forordning (EF)

nr. 1227/2000. For Italiens vedkommende stammer tallene fra udgangen af produktionsåret 2001/02.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen for at imødekomme medlemsstaternes ønsker flere gange forlænget

denne frist, som nu er sat til den 31. juli 2004 ved forordning (EF) nr. 1841/2003 af

17. oktober 2003.

Endvidere har Italien gjort opmærksom på en anden vanskelighed i forbindelse med

kortlægningen af ulovligt beplantede arealer. Uden et operationelt værktøj som

fortegnelsen over vindyrkningsarealer er det ifølge denne medlemsstat umuligt at

vide, om et beplantet areal er lovligt eller ej. Derfor er det ifølge Italien ikke muligt at

lovliggøre beplantninger fra før det tidspunkt, hvor fortegnelsen blev oprettet.

Beplantningerne kan imidlertid være ulovlige fra det tidspunkt, hvor EU-reglerne

ophævede den frie ret til plantning, dvs. fra 1976.

3.4.

Kommissionens konklusion hvad angår problemet med at lovliggøre ulovlige

beplantninger

Denne sag bør afsluttes hurtigst muligt for at nå frem til sunde tilstande med et

korrekt overblik over vinproduktionskapaciteten.

I den forbindelse skal det bemærkes, at problemet med lovliggørelse af ulovlige

beplantninger kun kan løses ved en ændring af forordning (EF) nr. 1493/1999.

Kommissionen agter derfor at forelægge et forslag herom i 2004.