PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0165
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 12.3.2004

KOM(2004) 165 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KRIMINALITETSFOREBYGGELSE I DEN EUROPÆISKE UNION

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.1.

1.2.

1.2.1.

1.2.2.

1.3.

1.4.

1.5.

1.6.

2.1.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

3.1.

3.2.

BAGGRUND OG DEFINITIONER ........................................................................... 3

Den juridiske og politiske baggrund ............................................................................ 3

Definitioner .................................................................................................................. 4

Begrebet hyppigt forekommende kriminalitetsformer................................................. 4

Begrebet kriminalitetsforebyggelse ............................................................................. 5

Generelle kriminalitetstendenser.................................................................................. 8

Tendenser inden for udvalgte kriminalitetsformer....................................................... 8

Den offentlige mening om kriminalitet........................................................................ 9

De forventede fremtidige tendenser inden for kriminalitet........................................ 10

UDVIKLINGEN PÅ EU-PLAN................................................................................ 10

Resultaterne i medlemsstaterne.................................................................................. 11

Resultater på EU-plan ................................................................................................ 12

Det Europæiske Kriminalpræventive Net .................................................................. 12

Hippokrates- og AGIS-programmerne....................................................................... 14

Den europæiske kriminalpræventive pris................................................................... 15

KONKLUSIONER OG ANBEFALEDE TILTAG ................................................... 15

Vigtige betingelser i medlemsstaterne ........................................................................ 15

Vigtige betingelser på EU-plan.................................................................................. 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.1.

BAGGRUND OG DEFINITIONER

Den juridiske og politiske baggrund

Med

Amsterdam-traktaten,

som trådte i kraft i maj 1999, blev der indført et retsgrundlag for

det kriminalpræventive arbejde på EU-plan. Ifølge artikel 29 "har Unionen som mål at give

borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". Det

anføres, at dette mål bl.a. skal nås ved at forebygge "organiseret og anden kriminalitet".

Indtil Amsterdam-traktaten trådte i kraft i maj 1999, var opmærksomheden på kriminal-

præventive politikker på EU-plan stort set begrænset til forebyggelse af organiseret

kriminalitet. I handlingsplanen til bekæmpelse af organiseret kriminalitet fra 1997

peges der

på en række prioriterede områder inden for forebyggelse af organiseret kriminalitet, og Wien-

handlingsplanen fra december 1998

indeholdt også en række specifikke foranstaltninger på

området.

Det Europæiske Råd i Tammerfors

i oktober 1999 bekræftede i sine konklusioner

betydningen af effektive kriminalpræventive politikker i EU. Konklusion nr. 41 og 42 har

følgende ordlyd:

- "Det Europæiske Råd opfordrer til, at kriminalpræventive aspekter integreres i

foranstaltningerne til bekæmpelse af kriminalitet, samt til en yderligere udbygning af

nationale kriminalpræventive programmer. Der bør udvikles og identificeres fælles prioriteter

for kriminalitetsforebyggelse i EU's eksterne og interne politik, og der bør tages hensyn hertil,

når der udarbejdes nye regler.

- Der bør i højere grad ske udveksling af oplysninger om bedste praksis, netværket af

kompetente nationale kriminalpræventive myndigheder bør udbygges, og samarbejdet mellem

nationale kriminalpræventive organisationer styrkes, og det bør undersøges, om der er basis

for et fællesskabsfinansieret program med henblik herpå. De første prioriteter for dette

samarbejde kan være ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikarelateret kriminalitet."

Den 29. november 2000 forelagde Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet en

meddelelse,

"Forebyggelse af kriminalitet i EU: Overvejelser om fælles retningslinjer og

forslag om fællesskabsstøtte"

. Denne meddelelse var det første skridt fra Kommissionens

side med henblik på at identificere prioriterede områder inden for kriminalitetsforebyggelse

på EU-plan og bidrage til udviklingen af en effektiv EU-strategi. På baggrund af denne

meddelelse er der sket en række vigtige udviklinger, såsom oprettelsen af Det Europæiske

Forum for Forebyggelse af Organiseret Kriminalitet

, oprettelsen af Det Europæiske

Kriminalpræventive Net

og vedtagelsen af Rådets afgørelse om indførelse af Hippokrates-

EFT C 251 af 15.8.1997.

EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1. Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 for,

hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og

retfærdighed bedst kan gennemføres, kaldet Wien-handlingsplanen.

EFT C 124 af 3.5.2000.

KOM(2000) 786 endelig af 29.11.2000.

Oprettelsen af forummet blev bebudet i den meddelelse fra Kommissionen, som er nævnt i fodnote 1.

Forummets første plenarmøde blev holdt den 17. og 18. maj 2001.

Rådets afgørelse af 28. maj 2001 (EFT L 153 af 8.6.2001).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

programmet med henblik på samfinansiering af samarbejdsprojekter mellem medlems-

staterne

Derudover er der i EU's 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FTU)

medtaget et særligt forskningstema om kriminalitetsforebyggelse. Der skal bl.a. udarbejdes

fælles instrumenter til måling af hyppigt forekommende kriminalitetsformers art og omfang

og foretages en evaluering af strategier til reduktion af kriminaliteten og en analyse af trusler

på langt sigt.

Ligesom i meddelelsen fra 2000 understreges det også i denne meddelelse, at det er

medlemsstaterne, der har det primære ansvar for kriminalitetsforebyggelse, da

ungdomskriminalitet, bykriminalitet og narkotikarelateret kriminalitet begås på lokalt plan.

Men for at støtte det kriminalpræventive arbejde i medlemsstaterne på en effektiv måde,

undgå dobbeltarbejde og udnytte ressourcerne mere effektivt er det nødvendigt, at der

gennemføres visse samarbejdsaktiviteter på EU-plan.

Artikel III 173 i det

udkast til forfatningstraktat,

som Konventet om Europas Fremtid har

udarbejdet, bekræfter endnu en gang, at det er nødvendigt, at der fortsat lægges tilstrækkelig

vægt på kriminalitetsforebyggelse. Ifølge denne artikel kan der ved europæisk lov eller

rammelov fastsættes foranstaltninger for at fremme og støtte medlemsstaternes indsats inden

for kriminalitetsforebyggelse (med undtagelse af indbyrdes tilnærmelse af love og

administrative bestemmelser).

1.2.

1.2.1.

Definitioner

Begrebet hyppigt forekommende kriminalitetsformer

Denne meddelelse beskæftiger sig kun med forebyggelse af ikke-organiseret kriminalitet.

Kommissionen mener, at disse former for kriminalitet bedst kan defineres som hyppigt

forekommende kriminalitetsformer, fordi denne type kriminalitet omfatter alle former for

kriminalitet, som begås hyppigt, og hvor ofrene let kan identificeres. Hyppigt forekommende

kriminalitetsformer er det, der bekymrer EU-borgerne mest

. Der er typisk tale om

ejendomsforbrydelser, som ofte involverer fysisk vold. Det drejer sig bl.a. om indbrud i

private hjem, tyveri fra biler, ordinær vold og gaderøverier. Disse former for kriminalitet

indgår i de tre brede prioritetsområder, som blev fastlagt af Det Europæiske Råd i

Tammerfors, nemlig ungdomskriminalitet, bykriminalitet og narkotikarelateret kriminalitet.

Det er kendetegnende for hyppigt forekommende kriminalitetsformer, at det er den slags

forbrydelser, som almindelige borgere oftest bliver ofre for. Dette har betydning for

forebyggelsespolitikkerne og især dem, der mere går ud på at gøre noget ved de almindelige

problemer, der følger af disse former for kriminalitet, end på at mindske antallet af alvorlige

forbrydelser, der oftere har forbindelse med organiseret kriminalitet

EFT L 186 af 7.7.2001.

INRA (maj 2003). Public safety, exposure to drug-related problems and crime: Public opinion survey.

http://europa.eu.int/comm/justice_home/eucpn/projects.html

Van Dijk, Jan J.M. (1994). Understanding crime rates: On the interactions between the rational choices

of victims and offenders.

British Journal of Criminology,

vol. 34, no. 2, pp. 105-121.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Man må heller ikke undervurdere størrelsen af de økonomiske omkostninger, som denne form

for kriminalitet påfører samfundet

; man bør dog holde sig for øje, at skønnene over

omkostningerne varierer fra den ene medlemsstat til den anden

. En række undersøgelser har

vist, at sådanne lovovertrædelser ofte er de unges første skridt hen imod alvorligere former for

kriminalitet, herunder organiseret kriminalitet. Hvis man investerer i forebyggelse af hyppigt

forekommende kriminalitetsformer, vil det derfor også være med til at begrænse den grovere

kriminalitet

1.2.2.

Begrebet kriminalitetsforebyggelse

Kommissionen foreslår, at man i denne meddelelse anvender den definition af

kriminalitetsforebyggelse, som er fastsat i Rådets afgørelse fra maj 2001 om oprettelse af Det

Europæiske Kriminalpræventive Net (EUCPN). Denne definition har følgende ordlyd:

"Kriminalitetsforebyggelse omfatter enhver foranstaltning, der har til formål at nedbringe

eller på anden vis bidrage til at nedbringe kriminaliteten og frygten for kriminalitet, både

kvantitativt og kvalitativt, enten gennem direkte at forebygge kriminelle aktiviteter eller

gennem politikker og tiltag, der skal mindske mulighederne for kriminalitet og årsagerne til

kriminalitet. Dette indebærer en indsats fra regering, kompetente myndigheder, strafferetlige

myndigheder, lokale myndigheder og særorganisationer, som de har oprettet i Europa, den

private og den frivillige sektor, forskere samt offentligheden, støttet af medierne"

De forebyggende foranstaltninger skal således ikke blot være rettet mod kriminalitet i snæver

forstand, men også omfatte "antisocial adfærd", som så at sige udgør et "forstadium" til

kriminalitet. Eksempler herpå forekommer i kvarterer med meget støj og kvarterer, som er

præget af teenagere, der står og hænger, fulde mennesker eller ballademagere, skrammel og

affald, der ligger og flyder samt nedslidte omgivelser og boliger. Sådanne forhold kan

vanskeliggøre genopretningen af dårligt stille områder og skabe et miljø, som danner grobund

for kriminalitet. Antisocial adfærd underminerer den følelse af sikkerhed og ansvarlighed,

som er nødvendig for at få folk til at engagere sig i deres lokalsamfund. Ud fra et

forebyggelsessynspunkt er det derfor også et område, som det er vigtigt at koncentrere sig om.

1) Van Kesteren, John et al. (2001).

Criminal Victimisation in Seventeen Industrialised Countries: Key

Findings from the 2000 International Crime Victims Survey.

The Hague: Ministry of Justice, RDC.

2) Barclay, Gordon & Tavares, Cynthia (juli 2003).

International Comparisons of Criminal Justice

Statistics 2001.

London: Home Office Research Development and Statistics Directorate. 3) EUCPN

(oktober 2003).

Crime Trends in the EU.

Bruxelles: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for

Retlige og Indre Anliggender, EUCPN-sekretariatet.

De mest sofistikerede nationale skøn over omkostningerne, der er til rådighed, vedrører England og

Wales, hvor indenrigsministeriet (Home Office) har offentliggjort en rapport, der bygger på grundige

undersøgelser og analyser, og som viser, at de årlige omkostninger ved kriminalitet i 2000 beløb sig til

60 mia. UKL svarende til 1 700 EUR pr. indbygger. Disse omkostninger omfattede omkostningerne til

foregribende foranstaltninger, såsom privat sikkerhed (ca. 9 %), følger, såsom indvirkningen på ofrene

af tab, lidelse og forringelse af lokalemiljøet (ca. 71 %), samt reaktioner, såsom driftsudgifter til

politiet, domstolene og kriminalforsorgen (ca. 20 %). Brand, Sam & Price, Richard (2000).

The

Economic and Social Costs of Crime.

London: Home Office Research and Development Statistics

Directorate.

Kleemans, E. & Van De Bunt, H.G. (1999). Social embeddedness of organized crime.

Transnational

Organized Crime,

vol. 5, no. 1, pp. 19-36.

Sampson, R.J. (1997). Neighborhoods and violent crime: A multilevel study of collective efficacy.

Science,

vol. 277, 15. august, pp. 2-25.

Se artikel 1, stk. 3, i Rådets afgørelse af 28. maj 2001 om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt

net, EFT L 153 af 8.6.2001, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forebyggelsesindsatsen bør også beskæftige sig med frygten for kriminalitet, da forskningen

viser, at frygten ofte er lige så skadelig som selve kriminaliteten. Frygten for kriminalitet kan

medføre, at folk trækker sig væk fra det sociale liv og mister tilliden til politiet og

retssamfundet.

Der er bred enighed blandt de relevante myndigheder i medlemsstaterne om, at kriminalitets-

forebyggelse er et nødvendigt supplement til straffeforanstaltninger. Erfaringen viser, at for

stort fokus på straffeforanstaltninger medfører stadigt stigende omkostninger for det

strafferetlige system, flere indsatte i fængslerne og en højere recidivprocent. Forebyggende

foranstaltninger kan, hvis de udformes og gennemføres korrekt, i varierende omfang være

medvirkende til, at kriminaliteten reduceres betydeligt. Følgende eksempler viser, at

kriminalitetsforebyggelse kan fungere i praksis

•

Risikoen for indbrud i private hjem kan nedbringes betydeligt ved, at der træffes en række

forholdsvis enkle forebyggende foranstaltninger, såsom dem, der er beskrevet i Police

Population Monitoring Programme, en stor nederlandsk offerundersøgelse. Denne

forskning

viser, at når der træffes fem af den slags forebyggende foranstaltninger,

nedsættes risikoen for indbrud markant (lys, der er tændt, når man forlader huset, ekstra

låse på døre og vinduer, ekstra udendørsbelysning, tyverialarm og/eller hund).

•

En række omhyggeligt researchede og evaluerede initiativer for unge mellem 10 og 16 år

viser klart, at effektive programmer for udvikling og tidlig forebyggelse medfører

betydelige fordele på længere sigt. 16 år senere kunne man konstatere, at der havde været

langt færre anholdelser blandt deltagerne end blandt medlemmerne af kontrolgruppen

Irving, B. (2002). Fear of crime: Theory, measurement and application. London: Police Foundation.

I de seneste år har en række undersøgelser vist, at kriminalpræventive foranstaltninger udgør en effektiv

måde at nedbringe kriminaliteten på:

- Sherman, L.W. et al. (1997).

Preventing crime: What works, what doesn't, what's promising.

Washington, D.C.: U.S. Department of Justice. Tilgængelig på:

http://www.preventingcrime.org/report/index.htm

- Goldblatt, Peter & Lewis, Chris (Eds.) (1998).

Reducing offending: An assessment of research

evidence on ways of dealing with offending behaviour.

London: Home Office. Tilgængelig på:

http://www.homeoffice.gov.uk/rds/pdfs/hors187.pdf

- Clarke, Ronald V. (Ed.) (1999).

Situational crime prevention: Successful case studies.

Albany:

Harrow and Heston.

- Sansfacon, Daniel & Welsh, Brandon (1999).

Crime prevention digest II: Comparative analysis of

successful community safety.

http://www.crime-prevention-

intl.org/english/publications/index.html#CrimePDigestII

- Waller, Irvin & Sansfacon, Daniel (2000).

Investing wisely in crime prevention: International

experience.

http://www.crime-prevention-intl.org/Telechargement/USbjainvstcrimprev182412.pdf

- Welsh, Brandon C. et al. (Ed.) (2001).

Costs and benefits of preventing crime.

Oxford: Westview

Press.

- Sherman, Lawrence W. et al. (Ed.) (2002).

Evidence based crime prevention.

Routledge.

EUCPN (2003).

Exchange of good practice in crime prevention between practitioners in the Member

States.

http://europa.eu.int/comm/justice_home/eucpn/docs/aalborgReport200212.pdf.

Willemse, Hans M. (1998). Overlooking crime prevention: Ten years of crime prevention in the

Netherlands. Security Journal, vol. 7, No. 3, pp. 177-184.

Center for the Study and Prevention of Violence / CSPV (2003). Model programs and promising

programs.

http://www.colorado.edu/cspv/blueprints/default.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Selv om det kan lyde enkelt, er bedre gadebelysning en kriminalpræventiv foranstaltning,

som har vist sig at være effektiv. En systematisk gennemgang af 13 forskellige

undersøgelser viser, at bedre gadebelysning nedbringer kriminaliteten med omkring

20 %

. Gennemgangen viste, at der i områder med forbedret belysning om natten også er

mindre kriminalitet om dagen. Opsætningen af ny belysning kan have givet potentielle

lovovertrædere et signal om, at lokalsamfundet investerede mere i området, og om større

stolthed, samhørighed og uformel kontrol døgnet rundt.

•

Et vigtigt eksempel, som også skal nævnes, fordi det udgør en milepæl inden for

forebyggelsespolitikken, er det amerikanske førskoleprogram Perry Preschool Program.

Dette initiativ, som blev indledt i USA i 1970'erne, tilbyder små børn (3-4 år gamle) fra

lavindkomstfamilier førskoleundervisning kombineret med ugentlige hjemmebesøg af det

personale, der deltager i programmet. Langtidsopfølgningen har vist, at der er langt færre

af deltagerne i programmet, som er blevet anholdt som unge eller voksne, og mange flere,

som har afsluttet en uddannelse på sekundærniveau, taget en videregående uddannelse og

har et job, og at deres indkomst er højere end kontrolgruppens. Ud over at have bevist sin

effektivitet har programmet vist sig at være omkostningseffektivt. De samlede fordele

anslås til at være tre gange så høje som omkostningerne til programmet.

EU's Ungdomsprogram

, som blev indført i slutningen af 1980'erne, fokuserer på de unges

trivsel og på at inddrage dem i samfundet og sikre dem politisk respekt. Programmet har

gennem sine aktiviteter haft en betydelig forebyggende virkning.

Endelig skal det nævnes, at uddannelse i fængslerne og i den afgørende fase efter løsladelsen

kan være afgørende for, om lovovertræderne kan klare den svære tilbagevenden til livet uden

for fængslet, og for en reduktion af recidivprocenten. Grundtvig, voksenuddannelsesaktionen

under EU's uddannelsesprogram Socrates, støtter projekter og læringspartnerskaber, som har

en bemærkelsesværdig indvirkning både i og uden for de deltagende institutioner

Hyppigt forekommende kriminalitetsformer begås oftest lokalt, i storbyer så vel som mindre

byer. Det betyder, at det kun er muligt at gennemføre en effektiv politik på disse niveauer,

hvor de kan tilpasses til de særlige lokale eller regionale forhold. Det er derfor

medlemsstaternes ansvar at sørge for, at der føres en effektiv kriminalpræventiv politik på alle

niveauer på deres område. Som følge af det lokale fokus er det nødvendigt at udvikle

forebyggende foranstaltninger så tæt på græsrodsniveauet som muligt og at involvere mange

forskellige former for aktører. Det er derfor et typisk træk ved forebyggende foranstaltninger,

at det er nødvendigt at involvere en lang række aktører, både fra den offentlige sektor (f.eks.

politiet, de lokale myndigheder og socialarbejderne, hver gang med fokus på de unge) og den

private sektor (erhvervssammenslutninger, forsikringsselskaber og borgerorganisationer).

Farrington, D.P. & Welsh, B.C. (2002). Improved street lighting and crime prevention.

Justice

Quarterly,

vol. 19, No. 2, pp. 313-342.

http://europa.eu.int/comm/youth/index_en.html

Der er etableret et bredere europæisk netværk, og der ydes støtte til European Prison Education

Association med henblik på at konsolidere og udbygge dets aktiviteter. Der må i denne forbindelse

lægges særlig vægt på uddannelse af fængselslærere (og af fængselspersonalet, som spiller en afgørende

rolle med hensyn til at skabe et positivt miljø for læring).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.3.

Generelle kriminalitetstendenser

Det er nødvendigt med oplysninger om kriminalitetstendenser og den offentlige mening om

kriminalitet for at opnå en bedre forståelse af, hvad det betyder for samfundet, hvis der ikke

iværksættes forebyggende tiltag, og hvordan den kriminalpræventive indsats kan mindske de

materielle og ikke-materielle omkostninger for ofrene for kriminalitet og lovovertrædernes

tilbagefald til ny kriminalitet.

Arten og omfanget af kriminaliteten på EU-plan kan måles ved hjælp af to hovedkilder: (1) de

officielle kriminalstatistikker, som er udarbejdet af politiet, og (2) den internationale

offerundersøgelse, International Crime Victims Survey (ICVS). Med hensyn til den første

kilde er det ikke muligt at sammenligne absolutte og relative tal for de enkelte medlemsstater

på grund af de mange forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning og de forskellige måder,

hvorpå de officielle kriminalstatistikker udarbejdes. Disse oplysninger kan imidlertid være

nyttige, hvis man vil se på tendenser over en given periode.

Når man ser på det samlede antal forbrydelser, som politiet har registreret, viser der sig

følgende billede på EU-plan. Udviklingen i kriminalitetsniveauet fra 1950 til 1970 viser en

støt, om end ikke foruroligende stigning. Men siden 1970 er kriminalitetsniveauet steget

kraftigt, med et højdepunkt i midten af 1980'erne. Siden 1990 har den samlede registrerede

kriminalitet været forholdsvis stabil i de 15 medlemsstater. Den gennemsnitlige årlige

stigning mellem 1991 og 2001 er på ca. 1 %

Den anden kilde, som kan bruges til at give et billede af arten og omfanget af kriminaliteten

på EU-plan, er ICVS

. Denne undersøgelse er det mest omfattende program med fuldstændig

standardiserede stikprøveundersøgelser, som ser på borgernes oplevelse af kriminalitet i

forskellige lande. Et skøn over de absolutte kriminalitetsniveauer kan findes i ICVS-

undersøgelserne af ofrenes oplevelse af kriminalitet. Generelt tyder ICVS på, at kriminaliteten

steg mellem 1988 og 1991, faldt i 1995 og faldt yderligere i 1999. En sammenligning med

politiets oplysninger om kriminalitet viser, at de tendenser, der fremgår af oplysningerne fra

offerundersøgelserne, svarer til de tendenser, der fremgår af politiets oplysninger.

1.4.

Tendenser inden for udvalgte kriminalitetsformer

Ud over det samlede antal forbrydelser er det to specifikke former for kriminalitet, som

registreres af politiet, der skal behandles kort: indbrud i private hjem (der defineres som det at

tiltvinge sig adgang til en bolig med henblik på at stjæle) og voldsforbrydelser (der defineres

som personvold, røveri og sædelighedsforbrydelser). Disse forbrydelser er udvalgt, fordi det

ud fra ofrenes synspunkt er de forbrydelser, som er alvorligst og har de største omkostninger;

de giver anledning til stor bekymring blandt byboere og forekommer hyppigt i alle

medlemsstaterne.

1) Van Kesteren, John et al. (2001).

Criminal Victimisation in Seventeen Industrialised Countries: Key

Findings from the 2000 International Crime Victims Survey.

The Hague: Ministry of Justice, RDC.

2) Barclay, Gordon & Tavares, Cynthia (juli 2003).

International Comparisons of Criminal Justice

Statistics 2001.

London: Home Office Research Development and Statistics Directorate. 3) EUCPN

(oktober 2003).

Crime Trends in the EU.

Bruxelles: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for

Retlige og Indre Anliggender, EUCPN-sekretariatet.

http://www.unicri.it/international_crime_victim_survey.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er sket et bemærkelsesværdigt kraftigt fald i antallet af indbrud i private hjem i mange

EU-medlemsstater. En af hovedårsagerne til dette drastiske fald er formodentlig virkningen af

den øgede præventive indsats i befolkningen. Ifølge de seneste resultater af International

Crime Victims Survey er anvendelsen af kriminalpræventive tiltag i befolkningen stigende i

de fleste lande. Andelen af hjem med specielle dørlåse er generelt steget siden 1992. Andelen

af hjem, der er udstyret med en alarm, steg fra 8 % i 1992 til 14 % i 2000, men problemet

eksisterer stadig. Indbrud i hjemmet indebærer en krænkelse af ens personlige område. I disse

tilfælde er de negative virkninger af forbrydelsen større end blot den materielle skade.

I 2000 registrerede politiet i de 15 medlemsstater i alt 1 511 000 indbrud i private hjem. Det

betyder, at der i gennemsnit blev begået 4 140 indbrud hver dag, 172 hver time og næsten

3 hvert minut.

Statistikkerne viser desværre, at voldskriminaliteten på EU-plan er stigende. Det gælder

specielt for vold blandt unge. En sammenligning af tendenserne inden for de

voldsforbrydelser, som politiet registrerede i årene 1995-2000, viser, at der er sket en stigning

i volden i 12 af medlemsstaterne. Stigningen er størst i Spanien, Frankrig og Nederlandene

(+ 50 - + 41 %).

I 2000 registrerede politiet i de 15 medlemsstater i alt 1 770 000 voldsforbrydelser. Det

betyder, at der i gennemsnit blev begået 4 850 voldforbrydelser hver dag, 202 hver time og

over 3 hvert minut.

1.5.

Den offentlige mening om kriminalitet

Ud over de statistikker, der bygger på politiets kilder og offerundersøgelser, er

meningsmålinger også et vigtigt redskab, når man skal måle frygten for kriminalitet,

opfattelsen af risikoen for at blive offer for kriminalitet og holdningerne til kriminalitet og

kriminalitetsforebyggelse

De viser, at følelsen af usikkerhed er vokset langsomt, men støt i hele EU mellem 1996 og

2002. I efteråret 2002 var kvinder og ældre de befolkningsgrupper, hvor den største andel

følte sig utrygge. Den andel af svarpersonerne, der havde været i kontakt med

narkotikarelaterede problemer i lokalsamfundet, voksede også i hele EU i samme periode. Der

var flest blandt de yngre svarpersoner, der nævnte en sådan kontakt. I alle medlemsstaterne

mente over halvdelen af svarpersonerne, at en øget indsats fra politiets side ville være med til

at mindske kriminaliteten. I hele EU mente et stort flertal af svarpersonerne, at man mere

effektivt kan afholde de unge fra at begå kriminalitet gennem målrettede kriminalpræventive

programmer end gennem strengere domme. Flertallet af svarpersonerne mente også, at

fattigdom, arbejdsløshed og manglende disciplin var faktorer, der kunne tilskynde de unge til

at begå kriminalitet.

INRA (2003). Public safety, exposure to drug-related problems and crime: Public opinion survey. Den

fuldstændige rapport, et resumé og tabeller er tilgængelige på:

http://europa.eu.int/comm/justice_home/eucpn/projects.html

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.6.

De forventede fremtidige tendenser inden for kriminalitet

Kriminaliteten ændrer sig hele tiden. Lovovertræderne tilpasser sig til modforanstaltningerne.

De tilvender sig, mishandler eller misbruger nye produkter, tjenester og systemer og

overholder ikke reglerne i nyskabte miljøer

. Det betyder, at myndighederne hele tiden må

være på udkig efter nye trusler og udviklinger på det kriminelle marked. På den måde kan den

kriminalpræventive indsats få stor virkning. Det har tidligere vist sig, at nogle udviklinger var

helt uventede. På grundlag af en række nyere fremadrettede initiativer

, som beskæftiger sig

med nye trusler om kriminalitet, er det muligt at vurdere en række vigtige udviklinger, der

skyldes sociale, teknologiske eller økonomiske ændringer.

Generelt vil samfundet blive mere uensartet, mere netværksbaseret, bedre uddannet, mere

velstående og bedre informeret, men der er også risiko for, at der bliver flere sårbare

mennesker. Den øgede bevægelighed for mennesker, tjenesteydelser, varer og ny teknologi

medfører enorme muligheder for velstand og vækst, men kan også skabe nye muligheder for

at begå kriminalitet. Nogle grupper vil fortsat være udelukket fra tendenserne til øget velstand

og læring: familier med én forælder, narkomaner og alkoholikere, mennesker, der lever

anonymt alene i egen bolig, eller som bor i marginaliserede områder, samt indvandrere og

anden- og tredjegenerationsindvandrere. Ny teknologi kan skabe flere muligheder for at begå

kriminalitet ved at give lettere adgang til systemer, lokaler, varer og information, fjerne de

geografiske hindringer for kriminalitet, øge størrelsen af det mulige udbytte og skabe øget

anonymitet, når forbrydelsen begås eller udbyttet bruges.

På grund af disse udviklinger må myndighederne forebygge og reagere på mere specialiserede

forbrydelser, såsom elektronisk tyveri, hvis omfang og hastighed kan blive forøget af den nye

teknologi. I de kommende år må regeringerne udvikle forebyggelsespolitikker, som sikrer, at

man tilpasser sig til ændringerne i samfundet og de nye kriminalitetsmønstre. De nationale

kriminalpræventive politikker skal kunne håndtere de udfordringer, som disse udviklinger

fører med sig, på en innovativ måde.

UDVIKLINGEN PÅ EU-PLAN

Da hyppigt forekommende kriminalitetsformer begås på lokalt niveau, kan der kun

gennemføres en effektiv politik på dette niveau, med støtte fra det nationale niveau. Det er

imidlertid nødvendigt at gennemføre visse samarbejdsaktiviteter på EU-plan, så man kan

støtte aktiviteterne på nationalt plan på en effektiv måde, undgå dobbeltarbejde og udnytte

ressourcerne mere effektivt.

Ekblom, Paul (2002). Future Imperfect: Preparing for the Crimes to Come. Criminal Justice Matters,

Winter 2002, pp. 38-40.

I 2002 udarbejdede det britiske Foresight Programme rapporten Turning the Corner (tilgængelig på

www.foresight.gov.uk).

Det nederlandske justitsministerium (2001), Justitie Over Morgen: een

Strategische Verkenning, Haag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.

Resultaterne i medlemsstaterne

De forskellige medlemsstater har med vekslende held gennemført foranstaltninger til

forebyggelse af hyppigt forekommende kriminalitetsformer

På trods af den positive udvikling i de fleste af medlemsstaterne er der stadig en række

hindringer for en effektiv forebyggelse af hyppigt forekommende kriminalitetsformer. De kan

kort beskrives som følger:

Gennemførelsesvanskeligheder

Det bliver stadig mere klart, at der findes effektive kriminalpræventive foranstaltninger, som

kan anvendes på mange former for kriminel adfærd. Udfordringen er, hvordan man kan

omsætte denne viden til praksis. Den eksisterende gode eller bedste praksis anvendes tit ikke i

den officielle kriminalpræventive politik og praksis. Der er en kløft mellem resultaterne af

forskningen og den kriminalpræventive politik og praksis, som skyldes følgende:

Der er mange forskellige partnere og organisationer, som er aktive inden for kriminalitets-

forebyggelse, og som ofte ikke koordinerer deres arbejde i det fornødne omfang. Et andet

problem vedrører utilstrækkelige indbyrdes forbindelser mellem de oplysninger, som de mange

myndigheder og organisationer, der beskæftiger sig med kriminalitetsforebyggelse (politiet,

ungdomsarbejdere, handelskamre, de sociale myndigheder i kommunerne m.v.), råder over.

Den begrænsede brug af den store mængde oplysninger er medvirkende til, at de

foranstaltninger, der træffes, ikke stemmer overens med det konkrete problem.

Der er stadig ikke ret megen viden om kvantitative og kvalitative analysemetoder og om alle de

forebyggende foranstaltninger, som kan gennemføres, og deres relevans, begrænsninger og

positive resultater.

Der er mange eksempler på, at kriminalitetsforebyggelse stadig kun får begrænset

opmærksomhed sammenlignet med de andre led i det strafferetlige system. De begrænsede

midler og menneskelige ressourcer betyder, at den nødvendige langsigtede planlægning ofte

erstattes af en kortsigtet strategi, og at der ikke lægges tilstrækkelig vægt på en korrekt

gennemførelse af forebyggelsesprojekter.

Hvordan fjernes kløften?

Der findes en række foranstaltninger, som kan fjerne de ovennævnte hindringer. Beskrivelserne

af bedste og god praksis bør være mere brugervenlige, specielt for dem, der arbejder med

problemerne i praksis. I forbindelse med ansættelse, udvælgelse og forfremmelse af de ledere

og det personale, der står for gennemførelsen af den kriminalpræventive politik, bør der lægges

større vægt på kendskabet til faglitteratur og analysemetoder og anvendelsen heraf i den

kriminalpræventive praksis. De myndigheder, der yder tilskud, bør gøre de personer, der

gennemfører forebyggelsesprogrammerne, opmærksomme på den eksisterende bedste og gode

praksis og mulighederne for at bruge den. Det bør være en standardbetingelse for godkendelse

I de seneste år har de fleste af medlemsstaterne udviklet kriminalpræventive politikker. De afgørende

faktorer bag vellykkede politikker er som regel politisk engagement på højeste niveau, tilvejebringelse

af de nødvendige ressourcer til forebyggelse, vejledning til de lokale og regionale myndigheder og tæt

samarbejde mellem de offentlige myndigheder og samfundet, herunder den private sektor. Det er vigtigt

at bemærke, at disse faktorer er medtaget i FN's retningslinjer for kriminalitetsforebyggelse fra 2002 (se

også fodnote 33).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af eller støtte til kriminalpræventive programmer, at der foretages en passende evaluering af

processen og virkningerne. Informationsudveksling mellem de forskellige partnere bør

belønnes. I nogle medlemsstater pålægges de lokale myndigheder, politiet, politimyndig-

hederne, sundhedsmyndighederne, kriminalforsorgen m.v. at medvirke ved udarbejdelsen og

gennemførelsen af en strategi for bekæmpelse af kriminalitet og uroligheder i deres område

(herunder informationsudveksling)

. Disse organisationer må overveje at ændre deres

arbejdspraksis, deres interne prioriteter og deres forhold til andre organisationer og samfundet

i bred forstand.

Korrekt gennemførte ordninger, som ikke giver de planlagte resultater, men bidrager med viden

om grundene til, at det ikke lykkedes, bør belønnes som succeser. Regeringerne bør oprette

specielle faglige enheder, som tager ansvaret for at lede kriminalitetsforebyggelsen og for

anvendelsen og gennemførelsen af kriminalpræventive tiltag, der bygger på dokumentation. Det

tager tid at gennemføre kriminalpræventive foranstaltninger; der går flere år, før de er fuldt

udviklede og kan evalueres. Fordi mange af vore dages kriminalitetsproblemer kræver

løsninger, som overskrider de traditionelle grænser for strafferetten, må regeringerne støtte

løsninger, som omfatter hele systemet, ved at give dem samme politiske status som andre led i

det strafferetlige system.

Hvis de europæiske kriminalpræventive politikker skal føre til større retfærdighed og sikkerhed,

er det absolut nødvendigt, at man gennemfører og anvender en vellykket kriminalitets-

forebyggelse, som bygger på dokumentation.

2.2.

Resultater på EU-plan

Efter offentliggørelsen af meddelelsen fra november 2000 har EU vedtaget en række vigtige

instrumenter, som skal bidrage til en mere effektiv kriminalitetsforebyggelse i hele EU,

herunder Det Europæiske Kriminalpræventive Net og Hippokrates- og AGIS-finansierings-

programmerne.

2.2.1.

Det Europæiske Kriminalpræventive Net

Den 28. maj 2001 vedtog Rådet en afgørelse om oprettelse af Det Europæiske

Kriminalpræventive Net (EUCPN)

. Nettets formål er at bidrage til at udvikle de forskellige

aspekter af kriminalitetsforebyggelse på EU-niveau og at støtte kriminalpræventive aktiviteter

på lokalt og nationalt niveau. Selv om nettet omfatter alle former for kriminalitet, skal det

især beskæftige sig med ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikarelateret kriminalitet. Med

henblik herpå skal nettet lette samarbejde, kontakter og udveksling af oplysninger og

erfaringer mellem medlemsstaterne, de nationale instanser, Kommissionen og andre netværk,

der er specialiseret i kriminalpræventive spørgsmål. En anden vigtig opgave for nettet er at

indsamle og analysere oplysninger om eksisterende kriminalpræventive tiltag.

De hidtidige resultater

Nettet har opnået gode resultater, siden det blev oprettet i 2001. For første gang nogensinde er

medlemsstaternes repræsentanter og eksperter begyndt at mødes regelmæssigt for at udveksle

erfaringer og fastlægge en fælles strategi og prioriteter for tiltag og forskning på grundlag af

årsprogrammer. Man er begyndt på at registrere de forebyggelsespolitikker, som har vist sig

at være effektive (god praksis). Den første konference til udveksling af god praksis

http://www.homeoffice.gov.uk/docs/cdaindex.html

EFT L 153 af 8.6.2001, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedrørende ungdomskriminalitet/etniske minoriteter, indbrud i private hjem og røverier i

forbindelse med narkotikamisbrug blev afholdt i Danmark den 7.-8. oktober med

samfinansiering fra Hippokrates-programmet. Den anden konference, som blev holdt i Rom

den 11.-12. november 2003, udgjorde endnu et vigtigt skridt hen imod opbygningen af et

korpus med god forebyggelsespraksis i hele EU.

Der er gjort fremskridt hen imod at udvikle en fælles metode for udarbejdelse, gennemførelse

og overvågning af forebyggelsesprojekter. Oprettelsen af ekspertgrupper har gjort det muligt

at gøre fremskridt, f.eks. med hensyn til at behandle problemet med tyveri af mobiltelefoner

som en grov form for gadekriminalitet

og forbedre samarbejdet mellem den offentlige og

den private sektor. Ekspertmøderne har også ført til et klarere billede af hullerne i forskningen

og af, hvordan de kan udfyldes. I den forbindelse er sekretæren for nettet nu i gang med at

forberede gennemførelsen af fem undersøgelser om emner såsom ungdomsvold, et

biltyveriregister, frygten for kriminalitet, mobning i skolerne og omkostningerne og fordelene

ved kriminalitetsforebyggelse.

Der er gjort et stort arbejde for at indsamle, beskrive og forbedre kvaliteten og

sammenligneligheden af medlemsstaternes strafferetlige statistikker. EUCPN's undergruppe

for kriminalitet og ofre har udarbejdet en oversigt over de foreliggende oplysninger om

nationale og tværnationale kriminalstatistikker for at gøre det let for beslutningstagerne at

finde dokumentation. Gruppen fokuserede på (gade)røveri, indbrud i private hjem og

biltyveri. I maj 2003 offentliggjorde den en rapport, hvori den kom med anbefalinger til,

hvordan man kan forbedre og anvende de tværnationale statistikker som led i

forebyggelsespolitikken.

EUCPN's netsted er blevet et effektivt redskab til at give oplysninger, både til fagfolk og til

den brede offentlighed, om medlemsstaternes forebyggelsespolitikker og EUCPN's arbejde.

Nettet har etableret samarbejdsforbindelser med Det Europæiske Overvågningscenter for

Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon og med Europol.

Der er også gjort gode fremskridt med hensyn til udviklingen af en fælles metode for

udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af konkrete kriminalpræventive projekter. Det er

nødvendigt med en sådan metode for at forbedre kvaliteten af de forebyggende projekter,

uanset hvor i EU de gennemføres, og for at muliggøre en standardiseret sammenligning

mellem de forskellige lande. Drøftelserne i EUCPN fokuserede på den såkaldte "5Is"-strategi.

De fem I'er henviser til de fem skridt, der skal tages for at beskrive og evaluere de enkelte

kriminalpræventive projekter og foranstaltninger

. EUCPN regner med at opnå enighed

blandt medlemsstaterne om 5Is-stragegien inden for de kommende måneder. Det er vigtigt at

nå frem til en formel aftale, så det sikres, at den gennemføres i praksis.

Ekspertmødet om tyveri af mobiltelefoner førte til et møde mellem Kommissionen, producenterne,

udbyderne og de interesserede medlemsstater i juni 2003 med henblik på at præcisere, hvad der bør

gøres på EU-plan. Drøftelserne fortsætter på grundlag af et spørgeskema; det var planen, at man inden

2003 skulle kunne pege på, hvilke tiltag der er mest effektive på hvert enkelt niveau, og hvem der skal

træffe de konkrete initiativer.

Ekblom, Paul (2003). The 5Is Framework. De fem I'er står for: 1) Intelligence (efterretning): indsamle

og analysere oplysninger. 2) Intervention: blokere, afbryde eller svække årsagerne til kriminalitet. 3)

Implementation (gennemførelse): omsætte principperne for intervention til praktiske metoder. 4)

Involvement (engagement): mobilisering af andre organisationer, virksomheder og enkeltpersoner, som

kan deltage i gennemførelsen af interventionen eller deltage i partnerskaber. 5) Impact (indvirkning):

evaluering og resultater.

http://europa.eu.int/com/justice_home/eucpn/practices.html

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De problemer, som EUCPN står overfor

Ifølge Rådets afgørelse om oprettelse af nettet skal der foretages en evaluering af dets

aktiviteter senest tre år efter vedtagelse af afgørelsen

, dvs. inden udgangen af 2004. For at

bistå Rådet med udarbejdelsen af denne evaluering i 2004 mener Kommissionen, at det er

nødvendigt, at EUCPN's institutionelle struktur underkastes en grundig vurdering. På trods af

de resultater, som er opnået hidtil, er det nødvendigt, at den måde, nettet fungerer på,

forbedres betydeligt. Problemerne skyldes især, at nettet ikke har en institutionel struktur, at

budgettet er utilstrækkeligt, og at der ikke findes nogen klare finansielle regler. Desuden er

sekretariatet med 1,5 medarbejdere for lille til at udføre sine opgaver ordentligt, specielt i

betragtning af, at nettet fra og med 1. maj 2004 vil komme til at omfatte 25 fulde medlemmer.

Kommissionen er derfor overbevist om, at EUCPN for at blive rigtigt effektivt skal nyde godt

af finansiering fra fællesskabsbudgettet og have finansielle regler, som klart fastsætter,

hvordan budgettet skal anvendes, og et sekretariat med tilstrækkeligt mange medarbejdere.

Mulighederne er enten at gøre nettet til en juridisk person eller at inkorporere det i

Kommissionens tjenestegrene.

Et andet problem er, at nettets fulde potentiale ikke kan realiseres, så længe det ikke er alle

medlemsstaterne, der har forpligtet sig til formelt at vedtage og gennemføre generelle

nationale kriminalpræventive politikker. Så længe det ikke er alle medlemsstaterne, der har

sådanne politikker, er der risiko for, at nettets aktiviteter, uanset hvor nyttige de er i sig selv,

gennemføres i delvis isolation uden en tilstrækkelig opfølgning i den nationale

kriminalpræventive praksis i medlemsstaterne.

2.2.2.

Hippokrates- og AGIS-programmerne

Efter offentliggørelsen af meddelelsen om forebyggelse af kriminalitet i november 2000 har

EU vedtaget to instrumenter for samfinansiering af samarbejdsprojekter mellem medlems-

staterne inden for kriminalitetsforebyggelse, nemlig Hippokrates i 2001 og AGIS i 2002.

Hippokrates-programmet

sigtede mod at fremme samarbejdet mellem alle medlemsstaternes

offentlige og private organer, der beskæftiger sig med forebyggelse af kriminalitet. Det blev

indført for en periode på to år, 2001 og 2002. Prioriteterne for den generelle

kriminalitetsforebyggelse var baseret på de tre hovedområder, som fremhæves i

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors og i EUCPN's arbejdsprogram, nemlig

ungdoms- og bykriminalitet og narkotikarelateret kriminalitet. I 2001 blev der ydet støtte til

23 projekter ud af 60 projektforslag. I 2002 blev der indsendt 44 projekter til programmet

hvoraf 14 modtog støtte. Blandt de udvalgte projektforslag kan nævnes samarbejde mellem

den offentlige og den private sektor om kriminalitetsforebyggelse, fodboldhooliganisme og

kriminalpræventiv planlægning.

På forslag af Kommissionen vedtog Rådet den 22. juli 2002 et rammeprogram, som skulle

samfinansiere samarbejdsprojekter vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde i

kriminalsager

, AGIS-programmet, som bl.a. har afløst Hippokrates-programmet.

Artikel 6 i Rådets afgørelse af 28. maj 2001 om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net,

EFT L 153 af 8.6.2001, s. 1.

EFT L 186 af 7.7.2001, s. 11.

Rapport om Hippokrates-programmet for 2002, SEK(2003) 1176 af 23. oktober 2003.

EFT L 203 af 1.8.2002, s. 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2003 blev der ydet støtte til 30 ud af 54 kriminalpræventive projekter. Blandt de udvalgte

projekter kan nævnes udformningen af sikre bymiljøer, udveksling af bedste praksis

vedrørende ungdoms- og bykriminalitet og omkostningerne ved kriminalitet og fordelingen

heraf.

2.3.

Den europæiske kriminalpræventive pris

Den europæiske kriminalpræventive pris (ECPA) er et initiativ fra Nederlandene, Belgien og

Det Forenede Kongerige fra 1997. Idéen bag den var at give aktørerne inden for det

kriminalpræventive arbejde et incitament ved hvert år at uddele den europæiske pris til de to

bedste kriminalpræventive projekter. Projekterne skulle udvælges på grundlag af bindende

kriterier, såsom gentagelighed, respekt for lokale forhold og effektivitet med hensyn til rent

faktisk at reducere kriminaliteten. Siden da har seks andre medlemsstater tilsluttet sig den

kriminalpræventive pris (Danmark, Frankrig, Sverige, Portugal, Grækenland og Finland).

Formålene med prisen er at medvirke til at mindske kriminaliteten og frygten for kriminalitet,

at udveksle god praksis på internationalt plan og at fremme kriminalpræventive aktiviteter

yderligere. Prisen er en enestående mulighed for at øge opmærksomheden på kriminalitets-

forebyggelse over en bred front, bl.a. blandt feltarbejdere og officielle repræsentanter fra både

medlemsstaterne og kandidatlandene.

For at gøre prisen bedre kendt og forhåbentlig accepteret i alle medlemsstaterne har EU

samfinansieret initiativet gennem Hippokrates-programmet. Takket være denne støtte var

prisen i 2002 ikke begrænset til en præsentation af bedste og mest lovende praksis, men

omfattede også en tilbundsgående drøftelse af gennemførelsen og evalueringen af de

deltagende projekter. Kommissionen mener, at prisen fremover bør blive en integreret del af

EUCPN og omfatte alle medlemsstaterne for at sikre større kohærens og stabilitet.

KONKLUSIONER OG ANBEFALEDE TILTAG

Forebyggelse af hyppigt forekommende kriminalitetsformer er et forholdsvis nyt, men

potentielt effektivt politisk instrument til at reducere kriminaliteten. Det bør derfor udgøre et

selvstændigt politikområde i EU. For at sikre en mere effektiv kriminalitetsforebyggelse i hele

EU mener Kommissionen, at det er vigtigt, at følgende betingelser er opfyldt, både i

medlemsstaterne og på EU-plan.

3.1.

Vigtige betingelser i medlemsstaterne

De lokale myndigheder først

Hyppigt forekommende kriminalitetsformer begås typisk på lokalt niveau. Det er derfor først

og fremmest myndighederne på det niveau, der er ansvarlige for at gøre noget ved problemet,

ideelt med støtte fra det nationale niveau. Samarbejdet på EU-plan kan spille en afgørende

rolle med hensyn til at lette og støtte arbejdet, uden at det af den grund træder i stedet for

medlemsstaternes nationale politikker.

De nationale kriminalpræventive politikker er afgørende

De fleste af medlemsstaterne har udviklet politikker til forebyggelse af hyppigt

forekommende kriminalitetsformer, men et væsentligt mindretal har endnu ikke indført en

sådan politik. Kommissionen foreslår derfor, at alle medlemsstaterne formelt forpligter sig til

at indføre effektive politikker for forebyggelse af hyppigt forekommende kriminalitetsformer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er vigtigt at følge internationalt anerkendte standarder

For at de kriminalpræventive politikker kan være effektive, skal en række vigtige krav være

opfyldt. Mange af dem er medtaget på listen over

FN's retningslinjer for forebyggelse af

kriminalitet

. Der skal bl.a. være et politisk engagement på højeste niveau, tilstrækkelige

ressourcer, herunder finansiering af strukturer og aktiviteter, vejledning fra det nationale

niveau til det lokale niveau samt et effektivt partnerskab mellem den offentlige og den private

sektor. Kriminalpræventive strategier skal også i givet fald tage hensyn til mænds og kvinders

forskellige behov og tage de særlige behov hos sårbare medlemmer af samfundet i

betragtning. Det er også vigtigt at foretage en differentiering med hensyn til både lovovertræ-

derne og ofrene. Kommissionen mener, at det for at sikre en effektiv kriminalitetsforebyg-

gelse i hele EU er nødvendigt at inkorporere FN's principper for kriminalitetsforebyggelse i

medlemsstaternes nationale forebyggelsespolitikker.

3.2.

Vigtige betingelser på EU-plan

For at sikre, at aktiviteterne på nationalt plan støttes effektivt, for at undgå dobbeltarbejde, og

for at ressourcerne kan udnyttes mere effektivt, skal der også gennemføres

samarbejdsaktiviteter vedrørende forebyggelse af hyppigt forekommende kriminalitetsformer

på EU-plan.

Efter Kommissionens mening er de vigtigste opgaver og aktiviteter, som skal gennemføres på

EU-plan, følgende: Der skal finde en erfaringsudveksling sted mellem beslutningstagere og

forebyggelseseksperter; prioriteterne for indsatsen skal fastlægges; der skal skabes enighed

om, hvilke kriminalpræventive politikker/foranstaltninger der har vist sig at virke (god

praksis); der skal skabes enighed om ensartede metoder for udarbejdelse, gennemførelse og

evaluering af forebyggelsespolitikkerne; kendskabet til betydningen af generel kriminalitets-

forebyggelse skal øges i hele EU; der skal skabes enighed om fælles forskning, som skal

gennemføres for at udfylde hullerne i forskningen; der skal gennemføres fælles fore-

byggelsesprojekter; de nationale forebyggelsespolitikker skal overvåges og evalueres; og de

nationale statistikker skal gøres mere sammenlignelige, så man kan finde frem til forskelle i

kriminalitetsniveauet (for derved at kunne pege på årsagerne til, at de forskellige politikker

har virket eller ikke har virket).

Det er nødvendigt, at disse opgaver og aktiviteter støttes af medlemsstaterne, men man må

huske på, at de aktiviteter, som medlemsstaterne gennemfører i fællesskab inden for

rammerne af EUCPN, aldrig kan træde i stedet for konkrete nationale kriminalpræventive

aktiviteter.

For at gøre det muligt for EUCPN at fungere mere effektivt og for at løse de problemer, som

omtales i afsnit 2.2.1, vil Kommissionen fremlægge et formelt forslag vedrørende nettets

fremtidige institutionelle struktur efter evalueringen i 2004.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne og Kommissionen i de kommende år inden for

rammerne af EUCPN især fokuserer på følgende fem hovedområder for en prioriteret indsats

for hurtigere at gøre konkrete fremskridt:

Se FN's Kommission for Kriminalitetsforebyggelse og Strafferet, Beretning fra den 11. samling

(16.-25. april 2002) – Det Økonomiske og Sociale Råd, Official Records, 2002; Supplement No. 10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Prioriterede kriminalitetsformer

For det første er det nødvendigt at identificere og nå til formel enighed om de præcise former

for hyppigt forekommende kriminalitetsformer, som medlemsstaterne bør koncentrerer sig

om. I Det Europæiske Råds konklusioner fra Tammerfors og Rådets afgørelse om oprettelse

af EUCPN er ungdomskriminalitet, bykriminalitet og narkotikarelateret kriminalitet udvalgt

som prioriterede områder. Disse kategorier er imidlertid for brede. Kommissionen vil derfor

foreslå, at de på en udtømmende måde underopdeles i alle de forskellige former for

kriminalitet, som falder ind under disse tre kategorier (f.eks. gaderøveri, tyveri fra biler og

indbrud). På grundlag af denne liste bør man udvælge de prioriterede kriminalitetsformer,

som der skal lægges særlig vægt på.

Liste over god praksis

For det andet skal der parallelt hermed udarbejdes og skabes enighed om en liste over alle de

eksisterende former for god praksis med hensyn til bekæmpelse af hver af de udvalgte

kriminalitetsformer. Medlemsstaterne skal derefter blive enige om, hvilke af disse former for

god praksis der er mest effektive, og derefter forpligte sig til at begynde at gennemføre disse

former for god praksis for den relevante kriminalitetsform.

En fælles metode – 5Is-strategien

Et tredje prioriteret område er at nå til enighed om en fælles metode for udarbejdelse,

gennemførelse og evaluering af konkrete kriminalpræventive projekter. Dette er nødvendigt

for at forbedre forebyggelsesprojekternes kvalitet og muliggøre en standardiseret

sammenligning mellem landene. Kommissionen foreslår, at man bygger videre på de

fremskridt, der er gjort i EU på dette område i de seneste år med hensyn til den såkaldte 5Is-

strategi, og at man når til formel enighed inden for de kommende måneder.

Overvågning og evaluering

En anden vigtig aktivitet, som skal gennemføres på EU-plan, er regelmæssig overvågning og

evaluering af medlemsstaternes generelle kriminalpræventive politikker. Erfaringerne med

den fælles evalueringsordning, som blev indført med den fælles aktion af 5. december 1997

med hensyn til organiseret kriminalitet, har vist, at den kan spille en nyttig rolle med hensyn

til at overvåge de fremskridt, der gøres, sammenligne erfaringer, drage politiske konklusioner

og informere EU-borgerne. Der bør derfor også foreslås en sådan løsning inden for

forebyggelse af hyppigt forekommende kriminalitetsformer.

Statistikker

Endelig hæmmes det europæiske samarbejde af forskelle i definitionerne, registreringsproce-

durerne og strukturen i kriminal- og strafferetsstatistikkerne. Medlemsstaterne er nødt til at

råde over pålidelige statistikker om forekomsten af de prioriterede kriminalitetsformer. Hvis

man skal kunne påpege forskelle i kriminalitetsniveauet og -formerne på nationalt og

regionalt plan og på byplan og finde frem til effektive foranstaltninger, der kan anvendes til

målrettede tiltag og politikker på EU-plan, må de statistiske oplysninger om kriminalitet gøres

mere sammenlignelige.

EFT L 344 af 15.12.1997, s. 7-9. Med den fælles aktion indførte medlemsstaterne en ordning for

regelmæssig evaluering af, hvordan EU-retsakter og -instrumenter udmøntes i de enkelte medlemsstater

i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afsluttende bemærkninger

Inden udgangen af 2004 vil Kommissionen på grundlag af en drøftelse af denne meddelelse

med Europa-Parlamentet og Rådet og under hensyntagen til konklusionerne fra den

evaluering af EUCPN, som Rådet skal foretage medio 2004, fremlægge forslag til, hvordan

ovennævnte anbefalinger kan gennemføres, så man kan opnå hurtigere og mere konkrete

fremskridt inden for forebyggelse af hyppigt forekommende kriminalitetsformer i EU.