Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0301
Offentligt
1444944_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 20.4.2004
KOM(2004) 301 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Opfølgning af processen for overvejelser på højt plan vedrørende patienternes mobilitet
og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i EU
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0002.png
RESUMÉ
Patienterne ønsker at få sundhedspleje af høj kvalitet så tæt på hjemmet som muligt og så
hurtigt som muligt. I visse tilfælde er det dog lettest at opnå dette gennem sundhedspleje, som
ydes i en anden medlemsstat. I EU kan borgerne frit søge sundhedspleje i andre
medlemsstater, hvilket Domstolen har bekræftet. Med hensyn til godtgørelse af udgifter til
sundhedspleje, som patienterne har modtaget i en anden medlemsstat, har Domstolen
præciseret betingelserne for godtgørelse
1
. Adgangen til sundhedspleje afhænger af adgangen
til de rette oplysninger vedrørende forskellige tjenesteydelsers kvalitet, tilgængelighed og
hensigtsmæssighed samt klarhed over de procedurer, som skal følges. Og når patienterne
søger sundhedspleje i andre medlemsstater, er det af afgørende betydning at sikre, at
patienternes sundhed og sikkerhed beskyttes ordentligt.
Patienternes mobilitet har også konsekvenser for sundhedsvæsenerne og sundhedsplejen i
både det land, hvor patienterne er forsikret, og i det land, hvor sundhedsplejen ydes. Bortset
fra patienternes mobilitet står sundhedsvæsenerne i hele Europa også allerede nu over for
fælles udfordringer, idet de løbende skal tilpasse sig udviklingen inden for lægevidenskab,
den europæiske befolknings aldring og stigende forventninger fra offentlighedens side. Selv
om disse sundhedsvæsener primært er medlemsstaternes ansvar, kan samarbejde på europæisk
plan potentielt være fordelagtigt for både individuelle patienter og sundhedsvæsenerne
generelt set. Der er derfor behov for en europæisk strategi for at sikre, at borgerne kan udnytte
deres ret til at søge sundhedspleje i andre medlemsstater, hvis de ønsker det, og at samarbejde
på europæisk plan kan bidrage til samarbejde mellem sundhedsvæsenerne, således at de bliver
bedre rustet til at tage de udfordringer op, som de står over for.
For borgerne skal det første skridt være, at de skal have et bedre overblik over de eksisterende
fællesskabsregler vedrørende adgang til sundhedspleje og godtgørelse af udgifter afholdt i en
anden medlemsstat. Enkeltpersoners adgang til sundhedspleje udgør naturligvis en del af
medlemsstaternes ansvar for deres sundhedsvæsener og sygesikringsordninger. Rettighederne
i henhold til fællesskabslovgivningen vedrører hovedsageligt godtgørelse af udgifter til
sundhedspleje, som er blevet ydet i en anden medlemsstat. På grundlag af Domstolens
veldokumenterede og konsekvente retspraksis nævnt ovenfor præciserer forslaget til et
direktiv om tjenesteydelser på det indre marked tilladelsesordningen for godtgørelse af
udgifter til sundhedspleje, som er blevet afholdt i en anden medlemsstat. Dette forslag giver
sammen med forslaget til modernisering og forenkling af forordning (EØF) nr. 1408/71 om
anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der
flytter inden for Fællesskabet, større retssikkerhed, hvad angår betingelserne for godtgørelse
af udgifter til sundhedspleje, der er blevet afholdt i en anden medlemsstat end den, hvor
patienten er forsikret. På baggrund af Domstolens ovennævnte domme gælder følgende:
– Anden behandling end hospitalsbehandling, som man har ret til i sin egen medlemsstat,
kan man også søge i andre medlemsstater uden forhåndstilladelse, og man kan få godtgjort
udgifter i et omfang, der svarer til det beløb, som man kan få godtgjort i sit eget
sundhedsvæsen.
1
Jf. navnlig sagerne Kohll (sag C-155/96 af 28.4.1998, Sml. 1998, s. I-9131), Smits og Peerbooms (sag
C-157/99 af 12.7.2001, Sml. 2001, s. I-05473), Vanbraekel (sag C-368/98 af 12.7.2001, Sml. 2001, s. I-
05363), Inizian (sag C-56/01 af 23.10.2003, endnu ikke offentliggjort) og Leichtle (sag 8/02 af
18.3.2004, endnu ikke offentliggjort).
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– Hospitalsbehandling, som man har ret til i sin egen medlemsstat, kan man også søge i
andre medlemsstater, hvis man først indhenter en forhåndstilladelse fra sit eget
sundhedsvæsen. Denne tilladelse skal gives, hvis patientens eget sundhedsvæsen ikke kan
yde den pågældende sundhedspleje inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig under
hensyntagen til lidelsens karakter. Også i dette tilfælde kan man få godtgjort udgifter i et
omfang, der mindst svarer til det beløb, som man kan få godtgjort i sit eget
sundhedsvæsen.
– Hvis man ønsker at søge behandling i udlandet, kan man hos sundhedsmyndighederne
indhente oplysninger om, hvordan man kan få tilladelse til at modtage sundhedspleje i en
anden medlemsstat, i hvilket omfang udgifterne godtgøres, og hvordan man kan klage over
den trufne afgørelse.
Ydermere kan man i henhold til forordning 1408/71, hvis man midlertidigt opholder sig i en
anden medlemsstat - på rejse, under uddannelse eller grundet udstationering eller jobsøgning -
og får behov for sundhedspleje, få denne på samme vilkår som personer, der er forsikret i det
pågældende land. Hvis man skal betale for denne sundhedspleje, vil man få udgifterne
godtgjort i hjemlandet på grundlag af de priser og takster, som gælder i den medlemsstat, hvor
man modtog sundhedsplejen. Efter den 1. juni 2004 kan man dokumentere, at man har denne
ret ved hjælp af det europæiske sygesikringskort, som vil erstatte de nuværende
papirblanketter, navnlig blanket E111.
I meddelelsen beskrives også en række måder, hvorpå europæisk samarbejde kan give
konkrete fordele, hvad angår effektiviteten af tjenesteydelser på sundhedsområdet i hele
Europa. Det omfatter europæisk samarbejde med henblik på en bedre udnyttelse af
ressourcerne og dækker emner som f.eks. udvikling af en bedre forståelse af patienternes
rettigheder og pligter, udnyttelse af de forskellige sundhedsvæseners overskydende kapacitet
og sundhedspleje på tværs af grænserne, sundhedspersonalets mobilitet, udpegning af
europæiske referencecentre og netværkssamarbejde blandt disse samt koordinering af
vurderingen af nye sundhedsteknologier. Det omfatter også forbedring af oplysninger og
viden om de forskellige sundhedsvæsener for at tilvejebringe et bedre grundlag for
bestemmelse af bedste praksis og sikring af adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet for alle
samt brug af gruppen på højt plan vedrørende sundhedstjenesteydelser og medicinsk
behandling til at hjælpe de ansvarlige for sundhedsvæsenerne med at samarbejde på
europæisk plan.
De nye medlemsstater står over for større sundhedsproblemer end resten af EU, men har færre
økonomiske midler til rådighed. Deres sundhedsvæsener er derfor i særlig grad under pres, da
de ikke blot forsøger at forbedre deres borgeres livskvalitet, men således også bidrager til
landenes overordnede økonomiske vækst og bæredygtige udvikling. Samarbejde på europæisk
plan kombineret med en høj prioritering af investeringer i sundhed og infrastruktur på
sundhedsområdet i de nye medlemsstater kan i særlig grad være til fordel for disse
sundhedsvæsener.
De forslag, som er beskrevet i denne meddelelse, er Kommissionens reaktion på
anbefalingerne fra processen for overvejelser på højt plan vedrørende patienternes mobilitet
og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i EU, som blev udarbejdet med
udgangspunkt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde (sundhedsministrene) i juni
2002. Denne reaktion udgør en del af en bredere strategi. I en separat meddelelse vedrørende
udvidelse af den åbne koordineringsmetode til at omfatte sundhedspleje og langvarig pleje
redegøres der for forslag til europæisk koordinering til støtte for nationale strategier for
reform og udvikling af sundhedspleje og langvarig pleje. I en anden meddelelse beskrives en
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”handlingsplan for e-sundhed", som er omfattet af rammerne for et europæisk e-
sundhedsområde og har til formål at anvende informations- og kommunikationsteknologier til
at bidrage til at forbedre adgangen til, kvaliteten og effektiviteten af sundhedstjenesteydelser i
hele EU.
Opnåelse af disse mål vil være et langsigtet og kompleks projekt og kan muligvis
nødvendiggøre yderligere forslag i fremtiden. Det er ikke desto mindre et arbejde af
afgørende betydning. På langt sigt vil denne strategi give resultater i form af bedre sundhed
og livskvalitet. Den vil bidrage til bedre anvendelse af de ressourcer, der investeres i
sundhedsvæsenerne i hele Europa. Den vil fremme større økonomisk vækst og mere
bæredygtig udvikling i EU som helhed. Og, hvad der er det mest håndgribelige for borgerne,
den vil give konkrete fordele i form af europæisk integration tættere på borgerne i deres
hverdag.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0005.png
1.
I
NDLEDNING
Fællesskabslovgivningen giver borgerne ret til at søge sundhedspleje i andre medlemsstater
og at få udgifterne godtgjort. De Europæiske Fællesskabers Domstol har præciseret
betingelserne for, at patienterne kan få godtgjort udgifter til sundhedspleje, som de har
modtaget i en anden medlemsstat end den, hvori de er forsikret
2
. Fællesskabslovgivningen
bestemmer også, at borgerne kan få anerkendt de rettigheder til sundhedspleje, som de har
erhvervet i én medlemsstat, hvis de flytter til en anden. I praksis er det dog ofte ikke ligetil for
borgerne at udnytte disse rettigheder. Når de gør det, har det ydermere konsekvenser for
sundhedstjenesteydelserne og den medicinske behandling i både det land, hvor de er forsikret,
og i det land, hvor sundhedsplejen ydes. Bortset fra patienternes mobilitet står
sundhedsvæsenerne i hele Europa også allerede nu over for fælles udfordringer, idet de
løbende skal tilpasse sig udviklingen inden for lægevidenskab, den europæiske befolknings
aldring og stigende forventninger fra offentlighedens side. Selv om disse
sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling primært er medlemsstaternes ansvar, kan
samarbejde på europæisk plan potentielt være fordelagtigt for både individuelle patienter og
sundhedsvæsenerne generelt set.
Der er derfor nu enighed om, at der er behov for, at der på europæisk plan fastlægges et sæt
rammer, som kan lette samarbejdet og forme udviklingen. Dette blev afspejlet i
konklusionerne vedrørende patienternes mobilitet og den fremtidige udvikling inden for
sundhedspleje i EU, som blev vedtaget af Rådet (sundhedsministrene) i juni 2002, og hvori
det anerkendes, at det ville være af stor værdi, at Kommissionen i tæt samarbejde med Rådet
og alle medlemsstaterne - navnlig sundhedsministrene og andre centrale aktører - gennemførte
en proces for overvejelser på højt plan. Kommissionen samlede derfor sundhedsministrene fra
hele EU samt repræsentanter for patienterne, fagfolk, udbydere og aftagere af tjenesteydelser
på sundhedsområdet og Europa-Parlamentet til en proces for overvejelser på højt plan, og
deltagerne vedtog en vidtrækkende rapport med 19 specifikke anbefalinger
3
.
Som det understreges i rapporten, er organisation af sundhedsvæsenerne medlemsstaternes
ansvarsområde. Rapporten fra processen for overvejelser giver en mere detaljeret beskrivelse
af, hvad det nationale ansvar for sundhedssystemer indebærer, og det omfatter emner som
f.eks. finansiering af sundhedssystemet, intern tildeling af ressourcer, fastsættelse af de
overordnede prioriteringer for udgifter på sundhedsområdet og retten til at bestemme
omfanget af den offentligt finansierede sundhedspleje, prioritering af den enkeltes adgang til
sundhedsvæsenet (hvis der betales inden for rammerne af den nationale ordning) under
hensyntagen til det kliniske behov, forvaltningsstrategier inden for de fastsatte budgetter, og
forhold vedrørende sundhedsplejens kvalitet og effektivitet som f.eks. kliniske retningslinjer.
Selv om medlemsstaternes ansvar på dette område respekteres, er der dog stadig gode
muligheder for samarbejde på europæisk plan, som er til fordel for patienterne, ansatte i
sundhedsvæsenet og de personer, som bærer det overordnede ansvar for sundhedsvæsenerne.
2
3
Jf. navnlig sagerne Kohll (sag C-155/96 af 28.4.1998, Sml. 1998, s. I-9131), Smits og Peerbooms (sag
C-157/99 af 12.7.2001, Sml. 2001, s. I-05473), Vanbraekel (sag C-368/98 af 12.7.2001, Sml. 2001, s. I-
05363), Inizian (sag C-56/01 af 23.10.2003, endnu ikke offentliggjort) og Leichtle (sag 8/02 af
18.3.2004, endnu ikke offentliggjort).
Yderligere oplysninger og rapporten kan findes på følgende adresse:
http://europa.eu.int/comm/health/ph_overview/co_operation/mobility/patient_mobility_en.htm .
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0006.png
Kommissionen reagerer derfor på disse udfordringer ved hjælp af en overordnet strategi, som
er beskrevet i to meddelelser, der supplerer hinanden indbyrdes. Denne meddelelse er en
reaktion på rapporten fra processen for overvejelser vedrørende patienternes mobilitet og den
fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i EU og de anbefalinger, der fremsættes heri. I
en separat meddelelse
4
foreslås det at udvide den åbne koordineringsmetode til at omfatte
sundhedspleje og langvarig pleje med henblik på at støtte medlemsstaternes indsats for at
udvikle sundhedstjenesteydelser og langvarig pleje af høj kvalitet, hvortil der er let adgang, og
som er bæredygtige. I en anden meddelelse beskrives en ”handlingsplan for e-sundhed", som
har til formål at anvende informations- og kommunikationsteknologier til at bidrage til at
forbedre adgangen til, kvaliteten og effektiviteten af sundhedstjenesteydelser i hele EU, inden
for rammerne af et europæisk e-sundhedsområde. Set i lyset af Domstolens retspraksis, som er
nævnt ovenfor, fastlægger forslaget til et direktiv om tjenesteydelser på det indre marked
5
sammen med forslaget til modernisering og forenkling af forordning (EØF) nr. 1408/71
6
om
anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der
flytter inden for Fællesskabet, de lovgivningsmæssige rammer, hvad angår godtgørelse af
udgifter til sundhedspleje, der er blevet afholdt i en anden medlemsstat end den, hvor
patienten er forsikret. Disse meddelelser vil tilsammen sætte patienterne i stand til at udnytte
deres ret til sundhedspleje i andre medlemsstater i henhold til fællesskabslovgivningen og
fremme europæisk samarbejde om sundhedsvæsener under hensyntagen til medlemsstaternes
ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling. De
vil også supplere gennemførelsen af sektorinitiativerne som f.eks. den højtstående gruppe
vedrørende innovation og tilvejebringelse af lægemidler
7
.
Denne meddelelses struktur følger i store træk strukturen i rapporten om patientmobilitet:
– europæisk samarbejde med henblik på at muliggøre en bedre anvendelse af
ressourcerne
– det behov for oplysninger, som patienter, ansatte i sundhedssektoren og politiske
beslutningstagere har
– det europæiske bidrag til målsætningerne på sundhedsområdet
– reaktion på udvidelsen gennem investeringer i sundhed og infrastruktur på
sundhedsområdet.
Et skema med en oversigt over Kommissionens reaktion på anbefalingerne fra processen for
overvejelser er vedlagt som bilag 1.
4
5
6
7
Kommissionens meddelelse med titlen ”Modernising social protection for the development of high-
quality, accessible and sustainable healthcare and long-term care: support to national strategies by the
”open method of coordination”” (modernisering af den sociale beskyttelse med henblik på udvikling af
tilgængelig, bæredygtig sundhedspleje og langvarig pleje af høj kvalitet: støtte til nationale strategier
gennem ”den åbne koordineringsmetode”).
KOM(2004) 2 endelig af 13.01.2004.
Yderligere
oplysninger
kan
findes
på
følgende
adresse:
http://europa.eu.int/comm/employment_social/soc-prot/schemes/index_en.htm
.
Yderligere oplysninger kan findes på følgende adresse: http://pharmacos.eudra.org .
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0007.png
2.
EUROPÆISK SAMARBEJDE MED HENBLIK PÅ AT MULIGGØRE EN BEDRE ANVENDELSE
AF RESSOURCERNE
Der findes allerede mange eksempler på europæisk samarbejde, som giver patienter, udbydere
og personer med ansvar for sundhedsplejen konkrete fordele. Sundhedspleje på tværs af
grænserne kan f.eks. være patientmobilitet inden for grænseregioner, f.eks. i Maas-Rhin-
området (Belgien, Nederlandene og Tyskland). Der kan også være tale om sundhedspleje
leveret i en anden medlemsstat, der ikke er en nabostat, som f.eks. overførselsordningen
mellem Malta og Det Forenede Kongerige i forbindelse med diagnoser og behandling, som
kræver specialister.
På baggrund af eksisterende forskelle med hensyn til teknikker, ressourcer og resultater står
det også klart, at der findes enorme muligheder for at forbedre de resultater, der opnås med de
eksisterende ressourcer, ved at tilstræbe at øge sundhedsplejestandarden i hele EU til de
bedste landes niveau. Man kan tage blærekræft som eksempel: Selv om overlevelsesraten
generelt forbedres, findes der betragtelige forskelle mellem de forskellige lande i Europa,
hvor overlevelsesraten efter fem år spænder fra 78 % i Østrig til 47 % i Polen og Estland
8
(jf.
skemaet).
Mange af disse specifikke områder har også forbindelse til de overordnede målsætninger
vedrørende adgang, kvalitet og økonomisk bæredygtighed, som er beskrevet i meddelelsen
om udvidelse af den åbne koordineringsmetode til at omfatte sundhedspleje og langvarig
pleje. Når samarbejdet er blevet videreudviklet, kunne den åbne koordineringsmetode blive et
redskab til strukturering af samarbejdet mellem medlemsstaterne på særlige områder med
specifikke målsætninger og regelmæssige vurderinger af fremskridtene.
Standardiseret relativ overlevelsesrate efter 5 år / blærekræftpatienter, som har fået stillet diagnosen i
perioden 1990-1994
90
80
70
%
60
50
40
30
POLEN
SKOTLAND
NEDERLANDENE
FRANKRIG
SVERIGE
FINLAND
ESTLAND
SPANIEN
WALES
ITALIEN
TYSKLAND
DANMARK
ENGLAND
SLOVENIEN
SLOVAKIET
ØSTRIG
TJEKKIET
ISLAND
MALTA
2.1.
Patienternes rettigheder og pligter
Når borgerne har behov for sundhedspleje, er det af særlig stor betydning, at de kan være
sikre på, hvad de kan forvente af sundhedsvæsenerne og udbyderne af sundhedspleje, og hvad
der forventes af dem. I mange medlemsstater findes der allerede oversigter og beskrivelser,
8
EUROCARE 3 - survival of cancer patients in Europe; jf. http://www.eurocare.it/ .
7
NORGE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0008.png
som klarlægger disse rettigheder og pligter. Der blev taget et skridt i retning af opnåelse af
klarhed på europæisk plan med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, hvoraf det fremgår, at: ”Enhver har ret til at få adgang til sundhedsforebyggelse
og til at modtage lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved medlemsstaternes lovgivning
og praksis.”
I forbindelse med processen for overvejelser anbefalede man yderligere undersøgelse af
muligheden for at nå frem til en fælles tilgang til spørgsmål vedrørende patienternes
rettigheder, individuelle og sociale rettigheder og pligter på europæisk plan med
udgangspunkt i indsamling af eksisterende oplysninger om disse emner, og vedrørende
hvordan de behandles i medlemsstaterne og de tiltrædende lande. Gruppen på højt plan
vedrørende sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling kunne fortsætte dette arbejde og
begynde med at bestemme fælles elementer i hele EU. Disse kunne omfatte rettidig og
hensigtsmæssig sundhedspleje, tilstrækkelige oplysninger til patienterne til at sætte dem i
stand til at træffe et velbegrundet valg af behandlingsform, overholdelse af
fortrolighedsreglerne vedrørende sundhedsoplysninger, respekt for den menneskelige
værdighed inden for sundhedsforskning og erstatning for skader opstået på grund af lægefejl
og bør også tage hensyn til de rettigheder og pligter, som ansatte i sundhedssektoren har. Der
kan være forskelle, men med tiden kunne disse drøftelser få til formål at tilvejebringe et sæt
sammenhængende rammer for patienternes rettigheder i hele Europa. Dette er et emne, som
også kan behandles ved hjælp af den åbne koordineringsmetode som beskrevet i meddelelsen.
For borgerne skal det første skridt være et bedre overblik over den ret til sundhedspleje, som
de allerede har i henhold til fællesskabslovgivningen. Enkeltpersoners adgang til
sundhedspleje udgør en del af medlemsstaternes ansvar for deres sundhedsvæsener og
sygesikringsordninger. Rettighederne i henhold til fællesskabslovgivningen vedrører
hovedsageligt godtgørelse af udgifter til sundhedspleje, som er blevet ydet i en anden
medlemsstat, og er beskrevet i forslaget til et direktiv om tjenesteydelser på det indre marked
og forordning 1408/71 om koordinering af de sociale sikringsordninger
9
, som begge afspejler
domstolens retspraksis. Disse rammer afspejler følgende generelle principper:
– Anden behandling end hospitalsbehandling, som man har ret til i sin egen medlemsstat,
kan man også søge i andre medlemsstater uden forhåndstilladelse, og man kan få godtgjort
udgifter i et omfang, der svarer til det beløb, som man kan få godtgjort i sit eget
sundhedsvæsen.
– Hospitalsbehandling, som man har ret til i sin egen medlemsstat, kan man også søge i
andre medlemsstater, hvis man først indhenter en forhåndstilladelse fra sit eget
sundhedsvæsen. Denne tilladelse skal gives, hvis patientens eget sundhedsvæsen ikke kan
yde den pågældende sundhedspleje inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig under
hensyntagen til lidelsens karakter. Også i dette tilfælde kan man få godtgjort udgifter i et
omfang, der mindst svarer til det beløb, som man kan få godtgjort i sit eget
sundhedsvæsen.
– Hvis man ønsker at søge behandling i udlandet, kan man hos sundhedsmyndighederne
indhente oplysninger om, hvordan man kan få tilladelse til at modtage sundhedspleje i en
anden medlemsstat, i hvilket omfang udgifterne godtgøres, og hvordan man kan klage over
den trufne afgørelse.
9
Sundhedspleje, som patienten modtager under et midlertidigt ophold, er blevet behandlet i en nylig
ændring, der indeholder bestemmelser om samordning af rettigheder.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0009.png
Ydermere kan man i henhold til forordning 1408/71, hvis man midlertidigt opholder sig i en
anden medlemsstat - på rejse, under uddannelse eller grundet udstationering eller jobsøgning -
og får behov for sundhedspleje, få denne på samme vilkår som personer, der er forsikret i det
pågældende land. Hvis man skal betale for denne sundhedspleje, vil man få udgifterne
godtgjort i hjemlandet på grundlag af de priser og takster, som gælder i den medlemsstat, hvor
man modtog sundhedsplejen. Efter den 1. juni 2004 kan man dokumentere, at man har denne
ret ved hjælp af det europæiske sygesikringskort, som vil erstatte de nuværende
papirblanketter, navnlig blanket E111
10
.
I forbindelse med processen for overvejelser blev Kommissionen også opfordret til efter
høring af medlemsstaterne at undersøge, hvorledes retssikkerheden kan øges efter Domstolens
retspraksis vedrørende patienternes ret til at modtage lægehjælp i en anden medlemsstat, og at
fremsætte passende forslag.
Kommissionen har allerede eller også vil den træffe foranstaltninger vedrørende en række
aspekter for at bringe klarhed over konsekvenserne af borgernes ret under
fællesskabslovgivningen til at søge sundhedspleje i andre medlemsstater og at få udgifterne
godtgjort. Det drejer sig om følgende:
– Bedre og klarere information om disse rettigheder, og hvad de betyder i praksis,
som beskrevet ovenfor.
– En højere grad af retssikkerhed, hvad angår tilladelsesordningen for godtgørelse af
udgifter til sundhedspleje, som er blevet afholdt i en anden medlemsstat, på
baggrund af Domstolens retspraksis og ved hjælp af Kommissionens forslag til et
direktiv om tjenesteydelser på det indre marked (KOM(2004) 2).
– Forbedring af beslutningsprocessen gennem øget anvendelse af vurderinger af
indvirkningerne på sundheden for at evaluere indvirkningerne på
sundhedstjenesteydelser som beskrevet i afsnittet om bedre forståelse af
Fællesskabets bidrag til målsætningerne på sundhedsområdet.
– Forenkling af de eksisterende regler om koordinering af de sociale
sikringsordninger gennem modernisering og forenkling af forordning 1408/71.
– Lettelse af borgernes mobilitet gennem forenkling af procedurerne og anvendelse
af det europæiske sygesikringskort fra den 1. juni 2004.
– Forbedring af informationen om patienternes mobilitet og udviklingen på
sundhedsområdet som beskrevet i afsnittet om information.
– Fremme af samarbejde på europæisk plan gennem oprettelse af gruppen på højt
plan vedrørende sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling som beskrevet
i afsnittet om det europæiske bidrag til målsætningerne på sundhedsområdet.
Kommissionen opfordrer også medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på at
øge kendskabet til disse initiativer og at forbedre retssikkerheden, hvad angår patienternes ret
til at modtage lægebehandling i en anden medlemsstat inden for deres egen ordning. Det er op
10
Yderligere oplysninger om anvendelsen af det europæiske sygesikringskort kan findes i dokumentet
MEMO/04/75, hvortil der er adgang via RAPID-databasen på følgende adresse:
http://europa.eu.int/rapid/start/cgi/guesten.ksh .
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0010.png
til hver enkelt medlemsstat at fastlægge reglerne for rettigheder og forpligtelser, hvad angår
sundhedsvæsenets dækning, inden for rammerne af deres sociale sikringsordning. Det er også
op til hver enkelt medlemsstat at fastlægge de betingelser, som gælder for forskellige ydelser
under deres sygesikringsordning. Fællesskabsreglerne vedrørende fri bevægelighed kræver
kun, at disse betingelser hverken udgør forskelsbehandling eller en hindring for den fri
bevægelighed for personer, den fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden.
Medlemsstaterne kunne derfor gennemgå deres ordninger for at undersøge, om de ønsker at
præcisere ydelsernes omfang og karakter og betingelserne for adgang til dem.
Medlemsstaterne kunne f.eks. forbedre retssikkerheden ved deres egne ordninger ved at gøre
alle betingelser for adgang til sundhedspleje eksplicitte og gennemsigtige. Kommissionen er
rede til at støtte en sådan indsats, f.eks. ved hjælp af udveksling af oplysninger gennem
gruppen på højt plan vedrørende sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling og
eventuelt gennem udvikling af vejledning på europæisk plan.
De initiativer, der er beskrevet ovenfor, kan langt hen ad vejen besvare de spørgsmål
vedrørende retssikkerhed, der er blevet rejst i forbindelse med processen for overvejelser.
Medlemsstaternes ansvar for sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling anerkendes
også klart i EF-traktaten og i de europæiske institutioners fortolkning og gennemførelse heraf.
Der vil kunne træffes andre valg i fremtiden, herunder yderligere afklaring af lovgivningen på
europæisk plan, men disse bør overvejes på baggrund af de foranstaltninger, som allerede er
blevet beskrevet i denne meddelelse og yderligere udvikling i sektoren.
Kommissionen vil udvikle materiale med henblik på at give borgerne i hele EU flere
oplysninger på grundlag af disse principper og de nærmere bestemmelser samt oplysninger
om, hvem man kan henvende sig til i de forskellige medlemsstater. Eksisterende
informationskontorer for borgerne som f.eks. europæiske forbrugercentre og Euro
Infocentrene kunne også bidrage til at øge kendskabet til disse rettigheder, og vi vil gøre en
indsats for at sikre, at borgerne kan få konkret vejledning i at løse de problemer, som de
støder på, når de udnytter deres rettigheder i praksis.
2.2.
Udnyttelse af overskydende kapacitet og sundhedspleje på tværs af grænserne
Som det fremgår af processen for overvejelser, kan samarbejde mellem sundhedsvæsenerne
være til fordel for patienterne og sundhedsvæsenernes overordnede effektivitet, herunder
f.eks. i grænseregioner eller i tilfælde af kapacitetsmangel. Der findes allerede mange
projekter vedrørende dette emne, og der er blevet udviklet en lang række løsninger på de
praktiske problemer forbundet med samarbejde på tværs af grænserne. Da disse projekter er
blevet udviklet på grundlag af lokale initiativer, er erfaringerne kun i begrænset omfang
blevet samlet på europæisk plan.
I forbindelse med processen for overvejelser anbefalede man evaluering af eksisterende
sundhedsprojekter, som går på tværs af grænserne, navnlig Euregio-projekter, og udvikling af
netværkssamarbejde mellem projekter med henblik på at udveksle eksempler på bedste
praksis. Kommissionen planlægger at støtte et projekt under folkesundhedsprogrammet
11
, som
har til formål at evaluere Euregio-sundhedsprojekterne og at vurdere, hvilke regioner, der har
det mest vellykkede samarbejde vedrørende sundhedspleje. I forbindelse med undersøgelsen
skal der indsamles oplysninger ved hjælp af interviews af de ansvarlige for de bedste
eksisterende sundhedsprojekter, som går på tværs af grænserne, og resultaterne vil blive
11
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et
program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008), EFT L 271 af 9.10.2002.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
spredt ved hjælp af workshopper, en konference og et websted. Kommissionen vil også
undersøge, hvordan netværkssamarbejde mellem disse projekter kan støttes, og vil fremsætte
passende forslag.
I forbindelse med processen for overvejelser blev Kommissionen også opfordret til at
undersøge, om det er muligt at udarbejde et sæt klare og gennemsigtige rammer for handel
med sundhedspleje mellem medlemsstaterne, som de kompetente myndigheder i
medlemsstaterne kan anvende, når de indgår aftaler med hinanden, samt til at fremsætte
passende forslag. Det først trin bør være at indsamle oplysninger om eksisterende ordninger
for handel med sundhedspleje, herunder om formelle aftaler mellem udbydere og aftagere i
forskellige EU-lande, som fastlægger ordninger, der gør det muligt for patienterne at få
sundhedspleje i andre medlemsstater. Vi vil opfordre medlemsstaterne til at indsende
oplysninger om sådanne ordninger gennem gruppen på højt plan vedrørende
sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling og sammen med medlemsstaterne overveje
de næste skridt, når oplysningerne er til rådighed, herunder muligvis en fælles målsætning
vedrørende dette emne som en del af den åbne koordineringsmetode i forbindelse med
sundhedspleje og langvarig pleje.
2.3.
Ansatte i sundhedsvæsenet
Mobilitet på sundhedsområdet handler ikke kun om patienterne; ansatte i sundhedsvæsenet
flytter også på tværs af grænserne. Dette lettes af fællesskabsreglerne vedrørende
anerkendelse af faglige kvalifikationer. Disse regler forenkles for nærværende på grundlag af
forslaget til et direktiv om anerkendelse af faglige kvalifikationer KOM(2002) 119, som har
til formål at sikre klare, enkle og gennemsigtige anerkendelsesprocedurer gennem
konsolidering af den nuværende lovgivning på området, navnlig hvad angår automatisk
anerkendelse af visse kategorier af ansatte i sundhedsvæsenet. Den omhandler også en række
nye elementer for andre kategorier af ansatte i sundhedsvæsenet som f.eks. mulighed for
automatisk anerkendelse på grundlag af platforme inden for faglige kvalifikationer. I
forbindelse med processen for overvejelser blev der givet udtryk for støtte til Kommissionens,
Rådets og Parlamentets igangværende arbejde for at sikre klare, enkle og gennemsigtige
anerkendelsesprocedurer med en høj grad af automatisk anerkendelse som i de nuværende
sektorspecifikke bestemmelser med henblik på at lette og udvikle mobiliteten for ansatte i
sundhedsvæsenet. Kommissionen vil fortsætte dette arbejde sammen med de øvrige
involverede institutioner med henblik på at vedtage direktivet så hurtigt som muligt.
Procedurerne for indsendelse af meddelelse om faglig forsømmelighed er et særligt emne,
som behandles i forbindelse med disse drøftelser med henblik på at bestemme den mest
hensigtsmæssige metode til sikring af en tilstrækkeligt fortrolig udveksling af oplysninger af
relevans for den fri bevægelighed for ansatte i sundhedsvæsenet og andre fagfolk. Der er i
Belgien allerede blevet gennemført et stykke forberedende arbejde inden for rammerne af et
projekt, som kaldes ”Sysex”, og som giver borgerne oplysninger om regler og procedurer for
anerkendelse af faglige kvalifikationer og muliggør online-ansøgninger om anerkendelse og
udveksling af fortrolige oplysninger mellem de ansvarlige myndigheder. Kommissionen og
medlemsstaterne overvejer for nærværende, om det er muligt at udvide dette projekt til at
dække hele EU.
Mere overordnet er oplysninger om antallet af ansatte i sundhedsvæsenet, deres speciale og
deres fordeling af betydning for planlægningen og leveringen af sundhedstjenesteydelser. I
forbindelse med processen for overvejelser blev medlemsstaterne, de tiltrædende lande og
Kommissionen opfordret til at udvikle og styrke ordningerne for indsamling af nøjagtige data
om mobiliteten blandt ansatte i sundhedsvæsenet, og medlemsstaterne og de tiltrædende lande
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
blev opfordret til at indsamle og udveksle sammenlignelige data om arbejdsstyrken, hvad
angår ansatte i sundhedsvæsenet, i samarbejde med Kommissionen og relevante internationale
organisationer. Disse data skulle indsamles gennem de eksisterende udvalg vedrørende
anerkendelse af faglige kvalifikationer, men i praksis er de statistikker om ansatte i
sundhedsvæsenet, som medlemsstaterne forelægger gennem disse udvalg, langt fra
fuldstændige. Kommissionen opfordrer de nationale sundhedsmyndigheder til at forelægge
disse udvalg ajourførte og fuldstændige statistikker om bevægeligheden for ansatte i
sundhedsvæsenet til brug i forbindelse med både levering af tjenesteydelser på tværs af
grænserne og fast etablering i en anden medlemsstat.
Indsamling af sådanne oplysninger er af særlig betydning på baggrund af den eksisterende
mangel på ansatte i sundhedsvæsenet i visse medlemsstater. Denne mangel vil blive endnu
større i de kommende år på grund af arbejdsstyrkens aldring. Mellem 1995 og 2000 faldt
antallet af læger på under 45 år i hele Europa med 20 %, mens antallet af læger på over 45 år
steg med over 50 %. Også sygeplejerskernes gennemsnitsalder er stigende; i fem
medlemsstater er næsten halvdelen af sygeplejerskerne over 45. Hvis denne tendens
fortsætter, vil manglen blive kritisk i hele EU i de kommende årtier. Hvis mobiliteten lettes,
kan det i nogen grad sikre, at ansatte i sundhedsvæsenet flytter hen, hvor der er mest brug for
dem. Hvis antallet af ansatte i sundhedsvæsenet og deres specialer ikke er tilstrækkelige,
udgør dette en alvorlig risiko for sundhedsvæsenerne i hele EU, og de fattigste medlemsstater
vil blive ramt hårdest. I den sammenhæng vil det være svært for et givent land at investere i
uddannelse af ansatte i sundhedsvæsenet, hvis ikke det er sikkert, at andre lande vil gøre det
samme. En samordnet europæisk strategi, som dækker emner som f.eks. overvågning,
uddannelse, rekruttering og ansatte i sundhedsvæsenets arbejdsforhold kunne sikre, at
medlemsstaterne får udbytte af deres investeringer i ansatte i sundhedsvæsenet, og at EU som
helhed bliver i stand til at leve op til målsætningerne vedrørende levering af sundhedspleje af
høj kvalitet. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at overveje dette emne i samarbejde
med de ansatte i sundhedsvæsenet.
2.4.
Europæiske referencecentre
Som beskrevet i forbindelse med processen for overvejelser kunne europæiske
referencecentre behandle lidelser, der kræver en særlig koncentration af ressourcer eller
ekspertise, for at sundhedsplejen kan være af høj kvalitet og omkostningseffektiv, navnlig
hvad angår sjældne sygdomme. Referencecentrene kunne også være kontaktpunkter for
uddannelse af læger og medicinsk forskning samt spredning og evaluering af oplysninger.
Uanset udformningen af ordningen for europæiske referencecentre bør denne være fleksibel,
objektiv og gennemsigtig med klare kriterier og inddragelse af repræsentanter fra den
videnskabelige verden og ansatte i sundhedsvæsenet, og der bør også tages hensyn til behovet
for, at tjenesteydelser og ekspertise fordeles hensigtsmæssigt i hele det udvidede EU.
I forbindelse med processen for overvejelser blev Kommissionen opfordret til i samarbejde
med medlemsstaterne og de tiltrædende lande at gennemføre et kortlægningsarbejde
vedrørende referencecentrene under hensyntagen til de ovenfor beskrevne principper, og at
undersøge, hvordan netværkssamarbejde og andre former for samarbejde om disse emner kan
fremmes, herunder tilrettelæggelse, udpegning og udvikling af centre. Kommissionen vil tage
hensyn til denne anbefaling og offentliggøre et udbud under folkesundhedsprogrammet. På
grundlag af resultaterne af dette projekt vil vi overveje specifikke forslag vedrørende disse
emner på europæisk plan, herunder nye samarbejdsstrukturer og metoder til udpegning af
referencecentre i hele Europa. Samarbejde på dette område kan potentielt være meget
fordelagtigt for patienterne i form af lettere adgang til meget specialiseret behandling og for
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sundhedsvæsenerne i form af den mest effektive anvendelse af ressourcerne, f.eks. gennem
sammenlægning af ressourcer med henblik på at behandle sjældne sygdomme.
2.5.
Vurdering af sundhedsteknologien
Udviklingen inden for sundhedsteknologi har været et nøgleelement i den enorme forbedring
af sundhedsbeskyttelsen i moderne tid. Sundhedsteknologi i denne forstand omfatter
sundhedsrelaterede anordninger og produkter samt teknikker. Udviklingen inden for
sundhedsteknologi har ikke kun givet os mulighed for at udvikle mere effektive
behandlingsformer, men også for at øge behandlingsmulighederne således at vi nu kan
behandle sygdomme, som ikke før kunne behandles.
Delvist af denne grund er udviklingen inden for sundhedsteknologi den vigtigste faktor bag
stigningen i de europæiske sundhedsvæseners udgifter i de seneste årtier. Vi ønsker alle at
drage nytte af den mest effektive sundhedspleje, der er til rådighed. Den dyreste eller nyeste
behandling er dog ikke nødvendigvis den mest effektive. Den seneste udvikling inden for
sundhedsteknologi skal evalueres ordentligt og sammenlignes med andre muligheder, således
at der tilvejebringes solid dokumentation for beslutninger vedrørende sundhedspleje.
Evaluering af sundhedsteknologi kan bruges til at vurdere forskellige sundhedsteknologiers
sikkerhed, effektivitet og mere overordnede betydning. Indtil videre gennemføres sådanne
evalueringer ikke i tilstrækkeligt omfang, og det eksisterende arbejde i EU er meget
ustruktureret. Et eksempel er den farmaceutiske sektor; på trods af at vurderinger af den
kliniske effektivitet og omkostningseffektiviteten efterhånden er blevet standard i de fleste
nationale ordninger for prisfastsættelse og godtgørelse af sundhedspleje, fungerer disse
ordninger på en lang række forskellige måder. Samarbejde på europæisk plan kan give en
merværdi i form af udveksling af oplysninger, forhindring af dobbeltarbejde og koordinering
af aktiviteter med henblik på opnåelse af de bedste resultater. En del af dette arbejde er
allerede blevet påbegyndt i den farmaceutiske sektor inden for rammerne af det
gennemsigtighedsudvalg, som er blevet oprettet i henhold til direktiv 89/105/EØF.
I forbindelse med processen for overvejelser blev Kommissionen opfordret til at overveje,
hvordan et bæredygtigt netværk og en bæredygtig koordineringsfunktion for vurdering af
sundhedsteknologi kan oprettes og finansieres og til at fremsætte passende forslag. Vi kan
bygge videre på samarbejde og projekter, som allerede støttes under
folkesundhedsprogrammerne, med henblik på at harmonisere vurderingsmetoderne og
undersøge den rolle, som sundhedsteknologivurdering skal spille i de fremtidige
sundhedsvæsener i medlemsstaterne. Kommissionen planlægger at oprette en
koordineringsmekanisme med henblik på at skabe forbindelse mellem de forskellige
projekter, organisationer og agenturer, der allerede findes, og at samle resultater og
oplysninger, således at de kan anvendes effektivt, og den vil fremsætte separate, specifikke
forslag,
herunder
vedrørende
en
undersøgelse.
Sundhedsteknologiernes
omkostningseffektivitet kan også blive gjort til genstand for specifikke målsætninger inden
for rammerne af den åbne koordineringsmetode, som er blevet foreslået, for så vidt angår
sundhedspleje og langvarig pleje. Disse initiativer vil bidrage til at sikre, at patienter i hele
Europa kan få en behandling, som afspejler den seneste udvikling inden for
sundhedsteknologi, og også at sundhedsvæsenerne kan udnytte deres begrænsede ressourcer
så effektivt som muligt.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0014.png
3.
3.1.
I
NFORMATION
Informationsstrategi for sundhedsvæsenerne
Information om sundhedsvæsenerne er af afgørende betydning. Information understøtter
borgernes evne til at bruge sundhedsvæsenerne, lægernes evne til stille diagnoser, behandle
eller henvise, og sundhedsmyndighedernes evne til at planlægge og forvalte sundhedsvæsenet
som helhed. På europæisk plan er information grundlaget for at bestemme bedste praksis og
sammenligne standarder. Mange af aspekterne i den strategi, som er beskrevet i denne
meddelelse, afhænger af hensigtsmæssig information. Ikke desto mindre er et af resultaterne
af det primært nationale fokus på sundhedsvæsener, at der mangler information på europæisk
plan.
Der er behov for en strategi for udvikling af information om sundhedsvæsener i fremtiden. I
forbindelse med processen for overvejelser blev Kommissionen opfordret til at udvikle et sæt
rammer for sundhedsoplysninger på EU-plan på grundlag af resultaterne af
folkesundhedsprogrammet, herunder bestemmelse af forskellige krav til information set fra
henholdsvis de politiske beslutningstagere, patienterne og fagfolkenes perspektiv, hvordan
information kan tilvejebringes, og de forskellige involverede aktørers ansvarsområde under
hensyntagen til relevant arbejde, som udføres af WHO og OECD. I rapporten peges der også
på en række områder, hvor der er behov for mere information, fra detaljeret information om
levering af sundhedspleje til fastlæggelse af et sæt rammer for systematisk dataindsamling
vedrørende omfanget og arten af patientbevægelser, herunder data om patientbevægelser i
forbindelse med turisme og langvarige ophold.
Der er allerede blevet iværksat arbejde med henblik på at forbedre oplysningerne om
patientmobilitet og ansatte i sundhedsvæsenets mobilitet på europæisk plan. Dette arbejde
gennemføres af den arbejdsgruppe vedrørende sundhedsvæsener, som er blevet oprettet under
punkt 1 i folkesundhedsprogrammet. Denne arbejdsgruppe skal mødes to gange om året og vil
rådgive Kommissionen om, hvordan informationskravene vedrørende sundhedsvæsener,
herunder spredning af resultater, kan opfyldes. Dette arbejde kan ligge i forlængelse af det
arbejde, som er blevet påbegyndt i forbindelse med sundhedsovervågningsprogrammet
gennem 12 projekter inden for information om sundhedsvæsener omfattende projekter
vedrørende hospitalsdata, primær sundhedspleje, lægemidler, indsatsen for forebyggelse og
sundhedsfremme, ansatte i sundhedsvæsenet og et paraplyprojekt vedrørende oplysninger om
udbydere af sundhedstjenesteydelser og aktiviteter inden for sundhedsområdet. Arbejdet i
arbejdsgruppen vedrørende sundhedsvæsener koordineres nøje med Fællesskabets statistiske
program
12
, navnlig kernegruppen vedrørende sundhedsplejestatistik, samt OECD's og WHO's
igangværende arbejde. Rammeprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling
13
kan
også bidrage; f.eks. vil et fremtidigt projekt behandle præstationsvurdering af forskellige
sundvæsener med henblik på at vurdere og sammenligne forskellige kvalitetsstrategier.
I punktet om information i folkesundhedsprogrammet redegøres der også for udformningen af
en europæisk folkesundhedsportal. Portalen skal være en enkelt indgang til tematisk opdelt
sundhedsinformation, som er blevet produceret med fællesskabsstøtte. Den vil specifikt give
adgang til EF-sundhedsindikatorer vedrørende seks forskellige emner (dødelighed og
12
13
Jf. Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske
Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til
realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006), EFT L 232 af 29.8.2002,
s. 1.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0015.png
sygelighed, personskader og ulykker, livsstil, sundhed og miljø, mental sundhed og
sundhedsvæsener) og analyser gennemført på grundlag af indikatorerne og politiske
anbefalinger. Derudover gennemfører Kommissionen, Det Europæiske Lægemiddelagentur
og medlemsstaterne en informatikstrategi for den farmaceutiske sektor, som omfatter et
forslag om oprettelse af en EuroPharm-database med harmoniserede oplysninger om alle
godkendte lægemidler i EU. Denne vil også udgøre en del af en bredere strategi, som har til
formål at forbedre kvaliteten af den eksisterende forbrugeroplysning om lægemidler. Disse
initiativer vil give et solidt grundlag for udvikling af en sammenhængende
informationsstrategi for sundhedsvæsenerne som helhed.
3.2.
Begrundelsen og mulighederne for sundhedspleje på tværs af grænserne
I forbindelse med processen for overvejelser blev der peget på behovet for mere information
om begrundelsen og mulighederne for sundhedspleje på tværs af grænserne, og
Kommissionen blev opfordret til at gennemføre en undersøgelse med henblik på at fastslå
patienternes grunde til at søge pleje i andre lande, hvilke specialområder der påvirkes,
bilaterale aftalers karakter, patienterne og klinikernes oplysningsbehov og patienternes
erfaringer, navnlig for så vidt angår udvidelsen. Kommissionen planlægger at behandle dette
emne på grundlag af en specifik undersøgelse under folkesundhedsprogrammet og et
forskningsprojekt med titlen ”Europe for Patients”, som har til formål at undersøge de fordele
og udfordringer, der er forbundet med øget patientmobilitet i Europa.
3.3.
Beskyttelse af personoplysninger
I forbindelse med processen for overvejelser blev der også rejst en række specifikke
spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger og udveksling af fortrolige data
mellem medlemsstaterne og på EU-plan, og Kommissionen blev opfordret til at behandle
dette emne. Disse emner er dækket af direktiv 95/46/EF
14
om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger.
Formålet med dette direktiv er at harmonisere lovgivningen om beskyttelse af
personoplysninger i medlemsstaterne med henblik på at lette fri udveksling af
personoplysninger i EU, samtidig med at fysiske personers grundlæggende rettigheder og
frihedsrettigheder beskyttes. Direktivet indeholder et generelt forbud mod behandling af
følsomme oplysninger, herunder sundhedsoplysninger, men med et begrænset antal
undtagelser. Navnlig kan det generelle forbud mod behandling af følsomme data fraviges,
hvis den registrerede giver sit udtrykkelige samtykke, og under forudsætning af at
enkeltpersoner kan give et sådant samtykke i henhold til den pågældende medlemsstats
lovgivning. Sundhedsoplysninger kan også behandles, hvis behandlingen af oplysningerne er
nødvendig med henblik på forebyggende medicin, medicinsk diagnose, sygepleje eller
patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og hvis behandlingen af
disse oplysninger foretages af en erhvervsudøvende i sundhedssektoren, der har tavshedspligt,
eller af en anden person med tilsvarende tavshedspligt.
Dette giver et sæt rammer for behandling af personoplysninger og sundhedsoplysninger i
forbindelse med sundhedspleje på tværs af grænserne. Kendskabet til disse bestemmelser er
dog muligvis ikke tilstrækkeligt i sundhedssektoren. Hvis de ikke anvendes, kan det medføre,
at beskyttelsen af borgernes privatliv ikke er tilstrækkelig – eller omvendt at oplysninger af
14
EFT L 281 af 23.11.1995.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0016.png
relevans for deres behandling ikke følger patienterne, når de søger behandling i en anden
medlemsstat. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne og sammen med de nationale
myndigheder med ansvar for beskyttelse af personoplysninger gøre en indsats for at øge
kendskabet til disse bestemmelser, da de vedrører sundhedspleje, og for at behandle andre
emner, som kræver behandling.
3.4.
E-sundhed
Brug af informationsteknologi giver patienterne, ansatte i sundhedsvæsenet og
sundhedsvæsenerne overordnet set store muligheder. Sundhed er allerede et af de emner, der
søges mest efter på internettet, da borgerne ønsker flere oplysninger om deres sundhed og de
beslutninger, der har betydning herfor. En række sundhedsrelaterede tjenesteydelser er også til
rådighed for både patienterne og ansatte i sundhedsvæsenet ved hjælp af
informationsteknologi. Kommissionen iværksætter foranstaltninger, som har til formål at
fremme e-sundhed, navnlig gennem folkesundhedsprogrammet og som en del af e-
sundhedshandlingsplanen. Spørgsmål vedrørende interoperabilitet og kompatibilitet mellem
sundhedsrelaterede informationssystemer er af særlig betydning i denne forbindelse. I
forbindelse med processen for overvejelser opfordredes Kommissionen til at overveje at
fastlægge europæiske principper for den kompetence og det ansvar, som udbydere af e-
sundhedstjenester skal have.
Direktiv 2000/31/EF
15
om elektronisk handel bidrager til den retssikkerhed og den klarhed,
som er nødvendig for, at leverandører af informationssamfundstjenester kan udbyde deres
tjenester i hele EU. Naturligvis er aktiviteter, som ikke kan gennemføres online, som f.eks.
lægelige vurderinger, der kræver fysisk undersøgelse af patienten, ikke
informationssamfundstjenester, og disse vil stadig være underlagt reglerne i den medlemsstat,
hvor tjenesteydelsen leveres. Under alle omstændigheder finder kravene vedrørende
beskyttelse af folkesundheden i fællesskabslovgivningen anvendelse, uanset om de
pågældende tjenesteydelser på sundhedsområdet leveres online eller offline; ligeledes kan
medlemsstaterne træffe foranstaltninger med henblik på at begrænse leveringen af
tjenesteydelser fra en anden medlemsstat, hvis dette er nødvendigt for at beskytte
folkesundheden og under hensyntagen til de betingelser, som er fastlagt i direktivet om
elektronisk handel.
Ikke desto mindre er der, når der ses bort fra disse rammer, mulighed for i højere grad at
afklare de lovgivningsmæssige og etiske spørgsmål vedrørende e-sundhed. Kommissionen har
allerede i 2002 forelagt en meddelelse, hvori kvalitetskriterierne for sundhedsrelaterede
websteder fastlægges
16
. I denne blev der primært fokuseret på pålideligheden af websteder
med information om sundhed, og der blev forelagt en række fælles vedtagne kvalitetskriterier,
som webstedsoperatører ud over relevant fællesskabslovgivning bør anvende. Kommissionen
planlægger at overveje disse emner yderligere inden for rammerne af handlingsplanen
eEurope 2005 og de specifikke aktioner vedrørende e-sundhed
17
.
15
16
17
EFT L 178 af 17.7.2000.
Meddelelse fra Kommissionen ”eEurope 2002: Kvalitetskriterier for websteder med information om
sundhed”, KOM(2002) 667 endelig, vedtaget den 29.11.2002.
Kommissionens meddelelse: ”e-Health - making healthcare better for European citizens: An action plan
for a European e-Health Area” (e-sundhed – bedre sundhedspleje for borgerne i Europa: en
handlingsplan for et europæisk e-sundhedsområde).
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
D
ET EUROPÆISKE BIDRAG TIL MÅLSÆTNINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
Sikring af et højt sundhedsniveau og trivsel for borgerne i hele Europa er en værdi, som deles
af alle EU-landene. Visse foranstaltninger på europæisk plan vedrører direkte sundhed,
herunder f.eks. folkesundhedsprogrammet eller lovgivningen, som skal sikre sikkerheden ved
blod og blodprodukter. Andre foranstaltninger har primært andre mål, men integrerer også
sundhedsbeskyttelseskrav i definitionen og gennemførelsen som krævet i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (artikel 152, stk. 1).
Medlemsstaterne selv træffer naturligvis også foranstaltninger for at leve op til denne fælles
forpligtelse vedrørende borgernes sundhed og trivsel, og deres sundhedsvæsener spiller i
denne forbindelse en afgørende rolle. Medlemsstaternes sundhedsvæsener deler også en
række grundlæggende principper: universel adgang på grundlag af behov,
sundhedstjenesteydelser af høj kvalitet og finansiel bæredygtighed på grundlag af solidaritet.
Fællesskabsregler og –foranstaltninger spiller en rolle af stadig større betydning i forbindelse
med opfyldelse af målsætningerne på sundhedsområdet, og disse principper foreslås som
fælles målsætninger for åben koordinering af sundhedspleje og langvarig pleje. Behovet for at
udvikle en bedre forståelse for EU's bidrag til at sikre sundhedsbeskyttelse af høj kvalitet og
trivsel for borgerne i hele Europa og for at de politiske beslutningstagere med ansvar for
sundhed og sundhedsvæsener kommer til at spille en større rolle, hvad angår udformningen af
det europæiske bidrag, var et element af central betydning i forbindelse med processen for
overvejelser.
4.1.
Forbedret integration af målsætninger på sundhedsområdet i alle europæiske
politikker og aktiviteter
Det europæiske bidrag til et højt niveau for sundhedsbeskyttelse for Europas borgere skal
analyseres bedre med henblik på at opnå en bedre forståelse heraf. I forbindelse med
processen for overvejelser blev medlemsstaterne og de tiltrædende lande opfordret til at
redegøre for deres synspunkter vedrørende, hvordan forskellige ordninger for adgang til
sundhedspleje i andre medlemsstater fungerer i deres land, navnlig hvad angår de ordninger
for adgang, som opstår i medfør af fællesskabslovgivningen. Kommissionen vil samarbejde
med medlemsstaterne om at indsamle disse oplysninger gennem gruppen på højt plan
vedrørende sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling under hensyntagen til de data,
som er blevet indsamlet på grundlag af den informationsstrategi, som er beskrevet ovenfor.
Mere overordnet blev Kommissionen i forbindelse med processen for overvejelser opfordret
til at udarbejde en analyse af Fællesskabets aktiviteter med henblik på at fastslå, hvorledes
disse i højere grad kan bidrage til at forbedre adgangen til sundhedspleje og kvaliteten heraf
under hensyntagen til relevante aktiviteter i andre internationale organisationer, og at
gennemgå dokumentation, som er relevant i forbindelse med de spørgsmål, som samspillet
mellem Fællesskabets regler og målsætningerne med de nationale sundhedspolitikker
medfører. I forbindelse med processen for overvejelser blev Kommissionen også opfordret til
at foretage en gennemgang af den dokumentation, som er relevant i forbindelse med de
spørgsmål, som samspillet mellem Fællesskabets regler og målsætningerne med de nationale
sundhedspolitikker medfører.
På europæisk plan gør Kommissionen allerede en indsats for at sikre, at vurdering af
konsekvenserne af fællesskabsinitiativer vedrørende målsætninger på sundhedsområdet
integreres i den overordnede konsekvensvurdering af nye initiativer. Traktatens bestemmelser
om sundhed kræver, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen
og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter. Ud over konsekvenserne for
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
borgernes overordnede sundhedstilstand bør denne vurdering også tage hensyn til
konsekvenserne
for
sundhedsvæsenerne
og
disses
målsætninger.
Under
folkesundhedsprogrammet støttes indsatsen for at forbedre metoderne til vurdering af de
fremtidige virkninger for sundheden på fællesskabsplan, herunder specifikke casestudies
vedrørende fællesskabspolitikker, -lovgivning og –foranstaltninger, kortlægning af brugen af
vurderinger af de fremtidige virkninger for sundheden i medlemsstaterne og evaluering af den
måde, hvorpå sundhed indgår i andre metoder til vurdering af virkninger og navnlig
”integrerede” evalueringsredskaber. Kommissionen vil fortsætte dette arbejde for at sikre, at
der tages hensyn til virkningerne af fremtidige forslag vedrørende sundhed og sundhedspleje i
forbindelse med den overordnede integrerede evaluering.
4.2.
Etablering
af
en
mekanisme
for
støtte
sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling
til
samarbejde
om
Det står klart, at der er behov for at lette europæisk samarbejde vedrørende
sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling, samtidig med at medlemsstaternes
ansvarsområder respekteres. Medlemsstaterne bør i høj grad inddrages i dette arbejde med
henblik på at sikre, at de nationale, regionale og lokale myndigheder fuldt ud tager hensyn til
og er opmærksomme på deres arbejdes europæiske dimension. I forbindelse med processen
for overvejelser blev Kommissionen opfordret til at overveje at udvikle en permanent
mekanisme på EU-plan, som skal støtte europæisk samarbejde inden for sundhedspleje og
overvåge, hvorledes EU påvirker sundhedsvæsenerne, og at fremsætte passende forslag.
I overensstemmelse med artikel 152, stk. 2, skal Fællesskabet fremme samarbejdet mellem
medlemsstaterne på de områder, der er omhandlet i denne artikel, og om nødvendigt støtte
deres indsats. Medlemsstaterne samordner indbyrdes og i kontakt med Kommissionen deres
politikker og programmer, navnlig hvad angår forbedring af folkesundheden og forebyggelse
af sygdomme hos mennesker samt imødegåelse af forhold, der kan indebære risiko for
menneskers sundhed. Indsatsen skal omfatte bekæmpelse af de største trusler mod sundheden
ved at fremme forskning i deres årsager, spredning og forebyggelse samt sundhedsoplysning
og –uddannelse. Kommissionen kan i nær kontakt med medlemsstaterne tage ethvert passende
initiativ for at fremme denne samordning.
Med udgangspunkt i disse bestemmelser og det vellykkede arbejde i forbindelse med
processen for overvejelser har Kommissionen besluttet at oprette "en gruppe på højt plan
vedrørende sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling" på grundlag af følgende
principper:
–
Rolle:
Gruppen på højt plan skal fremme europæisk samarbejde mellem medlemsstaterne
vedrørende sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling med henblik på at bistå
patienterne med at få den sundhedspleje af høj kvalitet, som de søger, og at bistå
sundhedsvæsenerne med at forbedre deres effektivitet.
–
Aktiviteter:
Fremme af samarbejde mellem medlemsstaterne og anbefalingerne fra
processen for overvejelser gennem aktiviteter som f.eks. udvikling af en bedre forståelse af
patienternes rettigheder og pligter, udnyttelse af de forskellige sundhedsvæseners
overskydende kapacitet og samarbejde om sundhedspleje på tværs af grænserne,
udpegning af europæiske referencecentre og netværkssamarbejde blandt disse samt
koordinering af vurderingen af nye sundhedsteknologier.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Medlemmer:
Højtstående repræsentanter for medlemsstaterne, normalt på
generaldirektørniveau, og Kommissionen med inddragelse af eksterne eksperter, hvor det
er nødvendigt.
–
Retsgrundlag:
Oprettes ved en kommissionsafgørelse, idet bestemmelserne i artikel 152,
stk. 2, om folkesundhed i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
gennemføres, med henblik på at støtte det samarbejde og den koordinering mellem
medlemsstaterne inden for sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling, som
ovennævnte artikel indeholder bestemmelser om.
–
Forbindelse med andre organer:
Gruppen vil arbejde tæt sammen med andre relevante
organer på europæisk og internationalt plan, navnlig Udvalget for Social Beskyttelse og
Udvalget for Økonomisk Politik.
–
Inddragelse af andre berørte parter:
De berørte parter fra civilsamfundet i
sundhedssektoren bør også inddrages regelmæssigt, navnlig gennem EU’s sundhedsforum.
Repræsentanter for regionale og lokale myndigheder med ansvar for sundhedspleje bør
også kunne bidrage, da ansvaret for at levere sundhedstjenesteydelser i de fleste
medlemsstater bæres af de regionale eller lokale myndigheder.
Sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling er primært medlemsstaternes ansvar, og det
bør forblive således. På baggrund af konklusionerne fra processen for overvejelser står det
dog klart, at der er gode muligheder for på europæisk plan at samarbejde om at bistå
patienterne med at få sundhedspleje af høj kvalitet og at bistå sundhedsvæsenerne med at
forbedre deres effektivitet. Respekt for det nationale ansvar for sundhedsvæsenerne betyder
ikke, at man ikke skal foretage sig noget på europæisk plan. Denne gruppe kan derimod sikre,
at der etableres strukturer, som letter samarbejde, hvor det er nyttigt, at der er tale om en
positiv påvirkning, når Fællesskabet påvirker sundheden eller sundhedsvæsenerne, og at de
ansvarlige for opfyldelsen af målsætningerne på sundhedsområdet kan forme denne udvikling.
5.
PÅ UDVIDELSEN GENNEM
INFRASTRUKTUR PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
R
EAKTION
INVESTERINGER
I
SUNDHED
OG
Alle EU’s medlemsstater står over for en række udfordringer i forbindelse med, at de skal
leve op til deres målsætninger på sundhedsområdet. Disse udfordringer er særligt store for de
nye medlemsstater. Ikke kun deres borgeres livskvalitet, men også disse landes overordnede
økonomiske vækst og bæredygtige udvikling afhænger af investeringer i sundhed og
sundhedsvæsener. Disse investeringer bør være et prioriteret område for både de pågældende
lande og EU. Udvidelsen vil dog også forbedre de nye medlemsstaters evne til at håndtere
deres problemer, da udvidelsen vil medføre fortsat økonomisk vækst i de pågældende lande.
Ydermere har åbningen af markederne allerede medført en positiv påvirkning af
sundhedstilstanden, da landene har fået adgang til produkter, som er bedre eller af en højere
kvalitet; en udvikling, som sandsynligvis vil fortsætte og blive yderligere styrket efter
tiltrædelsen.
Sundhedstilstanden i de nye medlemsstater er præget af forskelle, men den forventede
levealder er i dem alle betragteligt lavere end i de nuværende medlemsstater; navnlig
mændenes sundhedstilstand er ringe. Forekomsten af de mest udbredte sygdomme i det
vestlige Europa er større end i det nuværende EU, herunder f.eks. hjerte-kar-sygdomme og
kræft – navnlig lungekræft. Risikofaktorerne er også større end i det nuværende EU, da der er
et større forbrug af tobak og alkohol, og mange får for lidt motion. Sundhedsvæsenerne i de
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tiltrædende lande er blevet underkastet en reform med fokus på decentralisering, reform af
forsikrings- og støtteordningerne samt mere effektiv anvendelse af ressourcerne. Men
omfanget af de samlede ressourcer, der investeres i sundhedspleje, er stadig meget lavere end
i det nuværende EU – ca. 4,5 % af bruttonationalproduktet (BNP) i gennemsnit sammenlignet
med 8,5 % af BNP i det nuværende EU.
En ringe sundhedstilstand vil sammen med utilstrækkelige investeringer i sundhed og
sundhedsvæsener bremse udviklingen, hvis ikke problemet løses. Sundhed er en produktiv
faktor i en konkurrencepræget økonomi. Udgifterne forbundet med en arbejdstagers fravær
omfatter ikke kun de direkte udgifter til sygedagpenge, men også udgifterne til en vikar og
lavere produktivitet for arbejdsgiveren som helhed. Bare hvad angår arbejdsulykker, skønnes
udgifterne at udgøre 1-3 % af BNP om året. På makroplan er sundhed af afgørende betydning
for at øge befolkningens beskæftigelse. 15 % af befolkningen i den arbejdsdygtige alder i EU
er ramt af kronisk sygdom. Dette er ikke bare en belastning for de sygdomsramte, men også
for de personer, som plejer dem; ca. 15 mio. mennesker i de nuværende medlemsstater har
behov for hjælp fra andre til at klare dagligdagens opgaver.
På den positive side kan en højere levealder og en bedre overordnet sundhedstilstand øge det
afkast, som den enkelte kan få ud af at investere i uddannelse. Folk får også selvtillid og evne
til at forblive aktive længere. Hvis der investeres tidligt i sundhed, bliver den efterfølgende
økonomiske belastning som helhed lavere. Hele EU’s fremtidige økonomiske vækst og
bæredygtige udvikling afhænger derfor af investeringer i sundhed – investeringer, som vil
være dobbelt så vigtige for de nye medlemsstater, hvis de skal hale ind på resten af EU.
I forbindelse med processen for overvejelser blev Kommissionen, medlemsstaterne og de
tiltrædende lande opfordret til at overveje, hvorledes investeringer i sundhed, udvikling af
infrastrukturen på sundhedsområdet og udvikling af færdigheder kan blive et af de
prioriterede områder med hensyn til bevilling af støtte under de eksisterende finansielle
instrumenter i Fællesskabet, navnlig i mål 1-områder. EU støtter rent faktisk investeringer i
sundhed i de nuværende medlemsstater, hvor dette er blevet udpeget som et prioriteret område
af de pågældende lande og regioner, herunder:
– Det operationelle program ”Health” i Portugal – der investeres 475 mio. EUR med
henblik på at fremme sundhed og forebygge sygdom, forbedre adgangen til
sundhedspleje og udvikle partnerskaber i sundhedssektoren.
– ”Ceuta”-programmet i Spanien (overordnet budget 105,5 mio. EUR) – under
punktet vedrørende udvikling af byområder og lokalområder støttes teknologisk
fornyelse og forbedring af sundhedscentre og hospitaler.
– Det regionale program for Epirus og Midtgrækenland (1,553 mio. EUR) –
programmer for forbedring af infrastruktur og byzoner omfatter støtte til
sundhedsrelaterede aktiviteter.
En opfølgning af denne anbefaling afhænger derfor af, at de pågældende regioner og lande
peger på investeringer i sundhed og infrastruktur som et prioriteret område i forbindelse med
tildelingen af fællesskabsstøtte. Kommissionen vil arbejde sammen med medlemsstaterne
gennem gruppen på højt plan vedrørende sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling
og gennem de relevante strukturer for de pågældende finansielle instrumenter med henblik på
at sikre, at sundhed får den nødvendige opmærksomhed i forbindelse med udviklingen af
overordnede planer. Behovet for yderligere investeringer i infrastruktur på sundhedsområdet
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på europæisk plan vil også blive behandlet som et element i udarbejdelsen af de nye
finansielle perspektiver for EU fra 2006.
6.
K
ONKLUSION
Sundhedsministrene og andre aktører, som deltog i processen for overvejelser på højt plan
vedrørende patienternes mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i EU,
pegede på en lang række emner, hvor der er behov for fremskridt. Rapporten fra processen for
overvejelser repræsenterer også en milepæl, da man heri anerkender den potentielle værdi af
europæisk samarbejde om at bistå medlemsstaterne med at nå deres målsætninger på
sundhedsområdet.
Udvikling af en fællesskabsreaktion på disse emner gennem de initiativer, som er beskrevet i
denne meddelelse, meddelelsen om udvidelse af den åbne koordineringsmetode til at omfatte
sundhed og langvarig pleje og meddelelsen om det europæiske e-sundhedsområde (og den
dermed forbundne e-sundhedshandlingsplan) vil være et langsigtet projekt, som kræver
betragtelige ressourcer. Der kan også blive behov for andre forslag end dem, der er blevet
beskrevet på nuværende tidspunkt. Denne indsats vil dog på lang sigt give et afkast i form af
bedre sundhed og livskvalitet, bedre udnyttelse af de ressourcer, der investeres i
sundhedsvæsener i hele Europa, i større økonomisk vækst og en mere bæredygtig udvikling i
det udvidede EU som helhed og i at bringe den europæiske integrations konkrete fordele
tættere på borgerne i deres hverdag.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0022.png
BILAG 1
O
VERSIGT OVER ANBEFALINGERNE FRA PROCESSEN FOR OVERVEJELSER OG
K
OMMISSIONENS REAKTION
A
NBEFALINGER
K
OMMISSIONENS REAKTION
Patienternes rettigheder og pligter
Yderligere undersøgelse af muligheden for
at nå frem til en fælles tilgang til spørgsmål
vedrørende
patienternes
rettigheder,
individuelle og sociale rettigheder og
pligter
på
europæisk
plan
med
udgangspunkt i indsamling af eksisterende
oplysninger om disse emner, og om
hvordan de behandles i medlemsstaterne og
de tiltrædende lande.
Skal gennemføres af gruppen på højt plan
vedrørende sundhedstjenesteydelser og
medicinsk behandling med udgangspunkt i
indsamling af eksisterende oplysninger
som anbefalet i forbindelse med processen
for overvejelser.
Udnyttelse af overskydende kapacitet og sundhedspleje på tværs af grænserne
Evaluering
af
eksisterende
sundhedsprojekter, som går på tværs af
grænserne, navnlig Euregio-projekter, og
udvikling af netværkssamarbejde mellem
projekter med henblik på at udveksle
eksempler på bedste praksis.
Kommissionen støtter på nuværende
tidspunkt arbejdet vedrørende evaluering af
Euregio-projekter
under
folkesundhedsprogrammet
og
vil
undersøge, hvorledes netværkssamarbejde
vedrørende disse projekter kan støttes.
Opfordring af Kommissionen til at
undersøge, om det er muligt at udarbejde et
sæt klare og gennemsigtige rammer for
handel med sundhedspleje mellem
medlemsstaterne, som de kompetente
myndigheder i medlemsstaterne kan
anvende, når de indgår aftaler med
hinanden, samt opfordring til at fremsætte
passende forslag.
Kommissionen
vil
opfordre
medlemsstaterne
til
at
forelægge
oplysninger om alle eksisterende ordninger
for handel med sundhedspleje gennem
gruppen på højt plan vedrørende
sundhedstjenesteydelser og medicinsk
behandling og vil sammen med
medlemsstaterne overveje den videre
udvikling, når disse oplysninger foreligger.
Ansatte i sundhedsvæsenet
Opfordring af medlemsstaterne, de
tiltrædende lande og Kommissionen til at
udvikle og styrke ordningerne for
indsamling af nøjagtige data om
mobiliteten
blandt
ansatte
i
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne
til at forelægge ajourførte og fuldstændige
statistikker om mobilitet blandt de ansatte i
sundhedsvæsenet gennem ordningerne for
anerkendelse af faglige kvalifikationer.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0023.png
sundhedsvæsenet samt opfordring af
medlemsstaterne og de tiltrædende lande til
at indsamle og udveksle sammenlignelige
data om arbejdsstyrken, hvad angår ansatte
i sundhedsvæsnet, i samarbejde med
Kommissionen og relevante internationale
organisationer.
Kommissionen vil også sammen med
Rådet og Parlamentet fortsætte indsatsen
for at sikre klare, enkle og gennemsigtige
anerkendelsesprocedurer.
Kommissionen vil også sammen med
medlemsstaterne fortsætte det forberedende
arbejde med henblik på at sikre en
passende og fortrolig udveksling af
oplysninger, der er relevante for den fri
bevægelighed
for
ansatte
i
sundhedsvæsenet og andre fagfolk.
Fremme af Kommissionens, Rådets og
Parlamentets igangværende arbejde for at
sikre klare, enkle og gennemsigtige
anerkendelsesprocedurer med en høj grad
af automatisk anerkendelse som i de
nuværende sektorspecifikke bestemmelser Kommissionen opfordrer medlemsstaterne
med henblik på at lette og udvikle til at overveje spørgsmål vedrørende
mobiliteten for ansatte i sundhedsvæsenet. nuværende og fremtidig mangel på ansatte
i sundhedsvæsenet i EU.
Europæiske referencecentre
Opfordring af Kommissionen til i
samarbejde med medlemsstaterne og de
tiltrædende lande at gennemføre et
kortlægningsarbejde
vedrørende
referencecentrene under hensyntagen til de
ovenfor beskrevne principper, og at
undersøge, hvordan netværkssamarbejde
og andre former for samarbejde om disse
emner
kan
fremmes,
herunder
tilrettelæggelse, udpegning og udvikling af
centre.
Kommissionen vil gennemføre dette
arbejde inden for rammerne af indsatsen
under folkesundhedsprogrammet og på
dette grundlag overveje yderligere forslag.
Vurdering af sundhedsteknologien
Opfordring af Kommissionen til at
overveje, hvordan et bæredygtigt netværk
og en bæredygtig koordineringsfunktion
for vurdering af sundhedsteknologi kan
oprettes og finansieres, og at fremsætte
passende forslag.
Kommissionen foreslår, at dette emne
behandles inden for rammerne af
specifikke forslag, herunder en specifik
undersøgelse, med henblik på at udvikle en
samarbejdsmekanisme som en del af
samarbejdet om sundhedstjenesteydelser,
og vil i passende omfang fremsætte
separate forslag.
Informationsstrategi for sundhedsvæsenerne
Opfordring af Kommissionen til at udvikle
et sæt rammer for sundhedsoplysninger på
EU-plan på grundlag af resultaterne af
folkesundhedsprogrammet,
herunder
bestemmelse af forskellige krav til
Kommissionen vil gennemføre dette
arbejde inden for rammerne af punktet
vedrørende
information
i
folkesundhedsprogrammet, navnlig inden
for
rammerne
af
arbejdsgruppen
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0024.png
oplysningerne set fra henholdsvis de
politiske beslutningstagere, patienterne og
fagfolkenes perspektiv. Dette omfatter
fastlæggelse af, hvordan oplysningerne kan
tilvejebringes og de forskellige relevante
aktørers
ansvarsområder,
under
hensyntagen til relevant arbejde, som
udføres af WHO og OECD.
Opfordring af Kommissionen til på
europæisk plan at fremme udvekslingen af
oplysninger om de muligheder for
sundhedspleje, som er til rådighed,
udbuddet
af
den
eksisterende
sundhedspleje, rettigheder og procedurer,
omkostninger, priser, komplikationer,
journaler, nomenklatur for lidelser,
behandlinger
og
produkter
samt
sundhedsplejens kontinuitet og kvalitet i
hele Europa som en del af de overordnede
rammer for information, som er behandlet i
afsnittet om information nedenfor.
Aktionen kunne omfatte støtte til
netværkssamarbejde og udvikling af
databaser.
Opfordring af Kommissionen til at
undersøge, hvorledes der kan fastlægges et
sæt rammer for systematisk indsamling af
data i hele det udvidede EU om, hvor
mange patienter og hvilke typer af
patienter, der bevæger sig på tværs af
grænserne, både inden for og uden for de
ordninger, som er fastlagt i henhold til
forordning 1408/71, samt data om
patientbevægelser i forbindelse med
turisme og langvarige ophold.
vedrørende sundhedsvæsener, og med
spredning
gennem
den
planlagte
folkesundhedsportal. Arbejdet vil blive
gennemført i tæt samarbejde med andre
relevante organer på europæisk og
internationalt plan.
Begrundelsen og mulighederne for sundhedspleje på tværs af grænserne
Opfordring af Kommissionen til at
gennemføre en undersøgelse med henblik
på at fastslå patienternes grunde til at søge
pleje i andre lande, hvilke specialområder
der påvirkes, bilaterale aftalers karakter,
patienterne og klinikernes oplysningsbehov
og patienternes erfaringer, navnlig for så
vidt angår udvidelsen.
Kommissionen foreslår at behandle dette
emne på grundlag af en specifik
undersøgelse
under
folkesundhedsprogrammet, og det vil også
blive behandlet inden for rammerne af
forskningsprojektet ”Europe for Patients”.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0025.png
Beskyttelse af personoplysninger
Opfordring af Kommissionen til at
behandle spørgsmål vedrørende beskyttelse
af personoplysninger og udveksling af
fortrolige data mellem medlemsstaterne og
på EU-plan.
I denne meddelelse findes en kort
redegørelse
for,
hvordan
reglerne
vedrørende
beskyttelse
af
personoplysninger tager hensyn til
sundhedsoplysningers specifikke karakter.
Kommissionen
vil
sammen
med
medlemsstaterne inden for rammerne af
gruppen på højt plan vedrørende
sundhedstjenesteydelser og medicinsk
behandling gøre en indsats for at øge
kendskabet til disse bestemmelser og for at
behandle andre emner, som kræver
behandling.
E-sundhed
Opfordring af Kommissionen til at
overveje
at
fastlægge
europæiske
principper for den kompetence og det
ansvar,
som
udbydere
af
e-
sundhedstjenester skal have.
Kommissionen vil behandle disse emner
mere detaljeret som en del af den
overordnede handlingsplan for e-sundhed
som beskrevet i meddelelsen ”e-Health -
making healthcare better for European
citizens: An action plan for a European e-
Health Area” (e-sundhed – bedre
sundhedspleje for borgerne i Europa: en
handlingsplan for et europæisk e-
sundhedsområde).
Forbedret integration af målsætninger på sundhedsområdet i alle europæiske
politikker og aktiviteter
Opfordring af medlemsstaterne og de
tiltrædende lande til at redegøre for deres
synspunkter
vedrørende,
hvordan
forskellige former for adgang til
sundhedspleje i andre medlemsstater
fungerer i deres land, herunder deres
betydning,
samt
opfordring
af
Kommissionen og medlemsstaterne til at
overveje hensigtsmæssige tiltag.
Kommissionen vil samarbejde med
medlemsstaterne om at indsamle disse
oplysninger gennem gruppen på højt plan
vedrørende sundhedstjenesteydelser og
medicinsk behandling under hensyntagen
til de data, som er blevet indsamlet på
grundlag af den informationsstrategi, som
er beskrevet ovenfor.
Opfordring af Kommissionen til at
udarbejde en analyse af Fællesskabets
aktiviteter med henblik på at fastslå,
hvorledes disse i højere grad kan bidrage til
at forbedre adgangen til sundhedspleje og
Kommissionen vil bygge videre på
eksisterende
projekter
vedrørende
vurdering af de fremtidige virkninger for
sundheden for at sikre, at der tages hensyn
til virkningerne af Kommissionens
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0026.png
kvaliteten heraf under hensyntagen til fremtidige forslag vedrørende sundhed og
relevante aktiviteter i andre internationale sundhedspleje i forbindelse med den
organisationer.
overordnede konsekvensvurdering.
Opfordring af Kommissionen til at foretage
en gennemgang af den dokumentation, som
er relevant i forbindelse med de spørgsmål,
som samspillet mellem Fællesskabets
regler og målsætningerne med de nationale
sundhedspolitikker medfører.
Etablering af en mekanisme for støtte til samarbejde om sundhedstjenesteydelser og
medicinsk behandling
Opfordring af Kommissionen til at
overveje at udvikle en permanent
mekanisme på EU-plan, som skal støtte
europæisk
samarbejde
inden
for
sundhedspleje og overvåge, hvorledes EU
påvirker sundhedsvæsenerne, og at
fremsætte passende forslag.
Kommissionen har oprettet en gruppe på
højt
plan
vedrørende
sundhedstjenesteydelser og medicinsk
behandling.
Udvikling af en fælles europæisk vision vedrørende sundhedsvæsener
Opfordring af Kommissionen til efter
høring af medlemsstaterne at undersøge,
hvorledes retssikkerheden kan øges efter
Domstolens
retspraksis
vedrørende
patienternes ret til at modtage lægehjælp i
en anden medlemsstat, og at fremsætte
passende forslag.
Kommissionen foreslår at udvide den åbne
koordineringsmetode til at omfatte
sundhedspleje og langvarig pleje i en
separat meddelelse.
Kommissionen har eller vil træffe
foranstaltninger vedrørende en række
aspekter med henblik på at øge
retssikkerheden på dette område, herunder
bedre oplysning om retten til at søge
sundhedspleje i andre medlemsstater og at
få udgifterne godtgjort, afklaring af
anvendelsen af eksisterende retspraksis
gennem direktivet om tjenesteydelser i det
indre marked, forbedring af vurderingen af
de sundhedsmæssige virkninger af forslag,
der fremsættes på europæisk plan,
forenkling af reglerne om koordinering af
de sociale sikringsordninger og forbedring
af deres anvendelighed i praksis gennem
indførelse
af
det
europæiske
sygesikringskort, forbedring af viden om
patienternes mobilitet og udviklingen på
sundhedsområdet og fremme af samarbejde
på europæisk plan gennem oprettelse af en
gruppe
på
højt
plan
vedrørende
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444944_0027.png
sundhedstjenesteydelser
behandling.
og
medicinsk
Kommissionen
opfordrer
også
medlemsstaterne
til
at
træffe
foranstaltninger til at forbedre deres egne
ordningers retssikkerhed og er rede til at
støtte sådanne initiativer, f.eks. gennem
udveksling af oplysninger eller muligvis
gennem udvikling af vejledning på
europæisk plan.
Reaktion på udvidelsen gennem investeringer i sundhed og infrastruktur på
sundhedsområdet
Opfordring
af
Kommissionen,
medlemsstaterne og de tiltrædende lande til
at overveje, hvorledes investeringer i
sundhed, udvikling af infrastrukturen på
sundhedsområdet
og
udvikling
af
færdigheder kan blive et af de prioriterede
områder med hensyn til bevilling af støtte
under
de
eksisterende
finansielle
instrumenter i Fællesskabet.
Kommissionen vil arbejde sammen med
medlemsstaterne gennem gruppen på højt
plan vedrørende sundhedstjenesteydelser
og medicinsk behandling og gennem de
relevante strukturer for de pågældende
finansielle instrumenter med henblik på at
sikre, at sundhed får den nødvendige
opmærksomhed
i
forbindelse
med
udviklingen af overordnede planer.
Behovet for investeringer i infrastruktur på
sundhedsområdet på europæisk plan bør
også behandles som et element i
udarbejdelsen af de nye finansielle
perspektiver for EU fra 2006.
27