Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0323
Offentligt
1444963_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 28.4.2004
KOM(2004) 323 endelig
.
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Fællesskabsaktiviteter i forbindelse med analyse, forskning og samarbejde på
beskæftigelsesområdet - endelig rapport
.
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444963_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Fællesskabsaktiviteter i forbindelse med analyse, forskning og samarbejde på
beskæftigelsesområdet - endelig rapport
I Rådets afgørelse 98/171/EF af 23. februar 1998 blev der for perioden fra 1. januar 1998
til 31. december 2000 fastlagt fællesskabsaktiviteter for analyse, forskning og samarbejde
mellem medlemsstaterne på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet. I overensstemmelse
med artikel 10 i denne afgørelse forelægger Kommissionen hermed den endelige rapport om
de aktiviteter, der er udført i forbindelse med dette program.
1.
B
AGGRUND
Programmet var blevet udarbejdet i midten af 90’erne med det formål at skabe et grundlag for
Kommissionens aktiviteter, det var grundlaget for de kommende aktiviteter, der skulle skabes
til støtte for initiativer vedrørende beskæftigelse. Disse aktiviteter udsprang oprindeligt af den
strategi, der blev fastlagt i
hvidbogen om vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse
og i
konklusionerne fra Essen. I 1997 blev afsnittet i traktaten om beskæftigelse vedtaget i
Amsterdam, men artikel 129 om tilskyndelsesforanstaltninger var endnu ikke klar til brug.
Bestemmelserne om koordination af beskæftigelsespolitikken blev gennemført tidligt i
overensstemmelse med de forslag, som blev fremsat på Det Europæiske Råds møde om
beskæftigelsen i Luxembourg. Det førte til et øget behov for at støtte
beskæftigelsespolitikkerne og især udarbejdelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi.
Derfor blev programmet om analyse, forskning og samarbejde anset for at være en midlertidig
foranstaltning med henblik på at udføre nødvendige aktiviteter til støtte for
beskæftigelsesstrategien, indtil den nye afgørelse om Fællesskabets tilskyndelses-
foranstaltninger på beskæftigelsesområdet blev vedtaget med hjemmel i Amsterdam-
traktatens artikel 129
1
. I sin treårige løbetid kom programmet til at spille en vigtig
understøttende rolle for beskæftigelsesstrategien
2
. Denne endelige rapport giver et overblik
over programmet efter afslutningen af den periode, hvor aktiviteterne blev lanceret og
gennemført. De sidste forpligtelser blev indgået i december 2000. Nogle af de større
undersøgelser, som blev iværksat navnlig i den senere del af programmet, var imidlertid af en
sådan karakter, at mange først blev tilendebragt i løbet af 2001 og nogle først i 2002.
De vigtigste mål med programmet var følgende:
at fremme samarbejdet inden for analyse, forskning og opfølgning
at indkredse god praksis og fremme udveksling og overførsel af oplysninger og erfaringer
at udvikle en aktiv oplysningspolitik.
1
2
EFT L 170 af 29.6.2002, s. 1.
Som følge af udvidede høringsprocedurer i begyndelsen kunne aktiviteterne først begynde i anden
halvdel af 1998.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444963_0003.png
2.
A
KTIVITETERNE
De aktiviteter, der udføres som en del af programmet om analyse, forskning og samarbejde,
kan samles under overskrifter, der afspejler målene i afgørelse 98/171/EF (jf. afsnit 1).
Statistisk relateret arbejde
Analyse og undersøgelser
Indkredsning og overførsel af god praksis
Indarbejdelse af beskæftigelsesaspektet
Informationsformidling
Særlige arrangementer (formandskabskonferencer, møder og udvekslinger med USA
og Japan).
Generelt set var formålet med aktiviteterne at opfylde mere end ét af programmets mål, som
de var blevet forelagt. Resultaterne af analyserne og forskningen øgede f.eks. bevidstheden
om den europæiske beskæftigelsesstrategi, og forskningsaktiviteterne understøttede udvæl-
gelsen og formidlingen af god praksis. Følgende tabel giver et overblik over aktiviteternes
mange forskellige roller og viser, hvordan programmets vigtigste mål og aktiviteter hænger
sammen.
Tabel over krydsreferencer, der viser den interne sammenhæng
mellem mål og aktiviteter
Mål→
Aktiviteter↓
Statistiske
oplysninger
Analyser
undersøgelser
God praksis
Indarbejdelse af be-
skæftigelsesaspektet
Formidling
information
Formandskabs-
begivenheder
af
og
Samarbejde inden for
analyse, forskning og
opfølgning
Udveksling
overførsel af
praksis
og
god
Informationspolitik
++
++
+
+
+
+
++
+
++
+
+
++
+
++
++
+
++
++ = meget relevant, + = relevant,
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
F
INANSPROCEDURER
De finansprocedurer, som blev anvendt ved gennemførelsen af dette program, var de samme
som for lignende aktiviteter i Kommissionen. De kan sammenfattes som følger:
Offentlige udbud for alle store projekter over 100 000 EUR.
Begrænsede udbud, der kun blev anvendt i særlige tilfælde. Reglerne var de samme som
for offentlige udbud.
Indkaldelser af interessetilkendegivelser eller indkaldelser af forslag om tildeling af støtte
til interessante og nyskabende projekter i medlemsstaterne, navnlig projekter, der bidrager
til udveksling af god praksis og erfaring. Procedurerne for indkaldelse af forslag var også
langsommelige og ressourcekrævende med ca. 8 måneder fra start til slut.
Der var begrænsninger på antallet af og beløbet for ad hoc-støtten. Støtten var i praksis
begrænset til begivenheder, der var emnemæssigt tæt knyttet til det siddende formandskabs
prioriterede områder.
Et begrænset antal direkte aftaler blev anvendt på meget små aktiviteter, som der var et
presserende behov for, i overensstemmelse med de gældende begrænsninger for de direkte
aftaler på det pågældende tidspunkt.
4.
S
TATISTISK RELATEREDE AKTIVITETER
(
AFSNIT
1.2
I BILAGET
)
Tilskyndet af udvalget for programmet om analyse, forskning og samarbejde blev der lagt
betydelig vægt på statistisk relaterede aktiviteter i programmet. Det havde to formål: for det
første at forbedre pålideligheden og sammenligneligheden af beskæftigelsesstatistikker, som
bruges til resultatanalyse og –måling i forbindelse med beskæftigelsesstrategien. For det andet
at udvikle relevante værktøjer og metoder til forbedring af målingen af politiske indikatorer i
forbindelse med beskæftigelsesstrategien. Det indebar økonomisk hjælp til Eurostat dels til
udvikling af de sammenlignelige statistikker, dels til de øvrige programelementer med henblik
på analyser og støtte til politikker som led i beskæftigelsesstrategien. Den økonomiske hjælp
blev forvaltet af Eurostat og anvendt til nye projekter til forbedring af de statistiske
oplysningers pålidelighed og sammenlignelighed. Der blev lagt vægt på udviklingen af den
fortløbende arbejdsstyrkeundersøgelse, som indeholder de nødvendige data til en opdateret og
præcis analyse af beskæftigelsesudviklingen i medlemsstaterne baseret på vedtagne resultat-
indikatorer. Der blev også givet støtte til rækken af ad hoc-moduler i forbindelse med arbejds-
styrkeundersøgelsen. De indeholder oplysninger om særlige emner, der ikke er omfattet af
den almindelige undersøgelse. Heri indgår bl.a. moduler om arbejdstid og overgangen fra
skole til arbejdsliv. Et større projekt, som blev gennemført over hele programmets løbetid, gik
ud på at udvikle en database over arbejdsmarkedspolitikker, som skulle være et centralt
redskab i forbindelse med evalueringen af de nationale handlingsplaner. Arbejdet blev udført i
tæt samarbejde med Eurostat.
Af andre projekter under denne rubrik kan nævnes undersøgelsen til udvikling af
diamantdiagram-metoden, som var indeholdt i de fælles beskæftigelsesrapporter for 1998 og
1999, og et projekt, der blev igangsat i 2000 til udvikling af en række indikatorer for
fleksibilitet på arbejdsmarkedet, bl.a. følgende elementer: arbejdskraftens tilgængelighed,
arbejdsstyrkens helbredsmæssige situation, uddannelsesniveau, evne til at udnytte ny
teknologi, fleksible arbejdstider, forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere på både
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mikro- og makroniveau, fleksible lønomkostninger, beskatning af arbejdskraft, aftaleretlig
fleksibilitet, og arbejdskraftens bevægelighed. Alle disse elementer omfattede samtlige 15
EU-medlemsstater samt USA og Japan.
Ligeledes blev der i slutningen af 2000 iværksat en pilotundersøgelse af arbejdsløse med
frivillig deltagelse af ti medlemsstater med det formål at overvåge retningslinjerne for
aktivering og forebyggelse. Formålet var at forbedre sammenligneligheden af data og sørge
for yderligere indsigt i nationale administrative og statistiske systemer. Resultaterne var
nyttige for evalueringen af de politiske virkninger af beskæftigelsesstrategien.
De statistisk relaterede aktiviteter har gennem en øget anvendelse af data fra de nye databaser
ført til en bedre forståelse af de indikatorer, der anvendes i de nationale handlingsplaner.
Generelt har arbejdet med statistiske oplysninger bidraget til, at den fælles
beskæftigelsesrapport er blevet mere kohærent.
5.
A
NALYSE OG UNDERSØGELSER
(
AFSNIT
1.3
I BILAGET
)
De aktiviteter, der gennemføres under denne rubrik, sigter mod at støtte evaluering og
videreudvikling af beskæftigelsesstrategien. Aktiviteterne kan således inddeles i to
hovedkategorier:
specifik støtte til gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen
forskning i arbejdsmarkedsspørgsmål, som hænger sammen med videreudviklingen af
beskæftigelsesstrategien.
5.1.
S
PECIFIK STØTTE
Det var nødvendigt med analytisk støtte for derved at give de retningslinjer, som var blevet
anbefalet i retningslinjerne for beskæftigelsen, konkret substans. Gennem programmet om
analyse, forskning og samarbejde blev der ydet støtte til arbejdet med tidlig identifikation af
de arbejdsløse og til en undersøgelse af forskellene i kvalifikationer, en undersøgelse af
ordningerne for arbejdsløshedsunderstøttelse samt en undersøgelse af aktive arbejdsmarkeds-
politikker i relation til den forebyggende indsats samt til en række projekter til undersøgelse
af iværksætterkultur.
5.2.
A
NALYTISK FORSKNING
Prospektive analyser og undersøgelser fremmer vor forståelse af, hvordan det europæiske
arbejdsmarked fungerer, og understøtter udviklingen af den europæiske beskæftigelsesstrategi
på lang sigt ved på forhånd at få afgrænset nye problemstillinger og udfordringer. Rapporten
om beskæftigelsen i Europa har gennem hele programmets forløb givet en løbende kvantitativ
analyse af beskæftigelsestendenserne og de politiske udfordringer i EU. Forbedringer i
formuleringen af beskæftigelsesstrategien blev undersøgt ved særlige arrangementer, der fik
støtte gennem programmet. Temaerne ved de fælles arrangementer, hvori der også deltog
arbejdsmarkedsrepræsentanter fra USA og Japan, omfattede iværksætterkultur,
servicesektoren og forskellige aspekter af jobkvalitet.
Virkningerne af globaliseringen blev behandlet i en række undersøgelser, som fremhævede de
teknologiske fremskridts vigtige rolle samt betydningen af, at regeringerne førte aktive
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
politikker. I 1999 omfattede programmet en markedsundersøgelse, der viste, at
globaliseringen medfører en fortløbende stigning i markedsrelaterede tjenesteydelsers andel af
den samlede beskæftigelse. Alle aspekter af beskæftigelsen i tjenesteydelsessektoren blev
undersøgt indgående i analyser, publikationer og arrangementer, der blev tilrettelagt i henhold
til programmet. Forskningsarbejde i forbindelse med programmet har også påpeget
beskæftigelsespotentialet i den kulturelle sektor i Europa og især den audiovisuelle industri,
der er karakteriseret ved mange freelancere og små virksomheder.
En undersøgelse omhandlede de forskellige politikker til bekæmpelse af sort arbejde og
bekræftede, at det var nødvendigt med en blanding af forskellige politikker, der var relevante
for den enkelte medlemsstat, og som skulle omfatte både forebyggende handling og
sanktioner. I en analyse af mønstrene for beskæftigelsesfremmende vækst påpegedes den
betydning, som vækst i investeringerne har for jobskabelse, og virkningen af andre faktorer
blev også behandlet.
En anden undersøgelse omhandlede lønninger og jobkvalitet
teten er større i de europæiske økonomier end i USA.
lavtlønsbeskæftigelse et overgangsfænomen, men der findes
synes at være låst fast i en struktur med lav løn henholdsvis
grad underrepræsenteret i højt betalte stillinger i Europa.
i Europa og viste, at lønmobili-
For mange borgere i EU er
også en gruppe mennesker, der
ingen løn. Kvinder er i alvorlig
En analyse af skatte- og socialydelsessordningerne viste, at der var behov for nøje at følge
ydelserne, og i en rapport om omlægningen af de offentlige udgifter bekræftedes det, at både
aktive og passive beskæftigelsespolitikker spiller en stadig større rolle i medlemsstaternes
budgetter.
Udvidelsen er gradvist blevet et centralt punkt i programmet, og i en undersøgelse blev
virkningen af udvidelsen på beskæftigelsen og arbejdsmarkedet behandlet, især som følge af
handelsliberaliseringen, kapitalstrømme og arbejdstagernes frie bevægelighed.
Informationer og resultater af undersøgelserne blev offentliggjort regelmæssigt på internettet
sammen med teoretiske analyser og praktiske eksempler. Resultaterne af analyserne og
undersøgelserne i henhold til programmet blev anvendt som et vigtigt bidrag til en række
dokumenter fra Kommissionen, f.eks. den fælles beskæftigelsesrapport og rapporten om
beskæftigelse i Europa, der udarbejdes hvert år, og den første af Kommissionens forårsrap-
porter. Hertil kommer, at disse undersøgelser indgik som materiale i meddelelser og arbejds-
papirer fra Kommissionen og blev drøftet i beskæftigelsesudvalget, som har rådgivende
status, for så vidt angår fremme af koordineringen af medlemsstaternes beskæftigelses- og
arbejdsmarkedspolitikker.
6.
I
NDKREDSNING OG OVERFØRSEL AF GOD PRAKSIS
(
AFSNIT
2
I BILAGET
)
Denne del af programmet tog udgangspunkt i Kommissionens tidligere arbejde vedrørende
udvikling af handlingsorienterede forskningsprogrammer og udveksling af information og god
praksis, navnlig med det sigte at kunne gentage politiske strategier og projekter, der er blevet
gennemført med succes. Dette arbejde har ført til etableringen af MISEP (det gensidige
informationssystem om beskæftigelsespolitikker) og SYSDEM (fællesskabssystem om
dokumentation vedrørende beskæftigelse) om henholdsvis arbejdsmarkedspolitikker og
dokumentation, samt programmerne om lokale beskæftigelsesinitiativer og langtidsledighed.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det Europæiske Observationscenter for Beskæftigelse (afsnit 1.1 i bilaget)
Med vedtagelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og gennemførelsen af de nationale
handlingsplaner støttede denne del af programmet om analyse, forskning og samarbejde de
aktiviteter, der blev gennemført af Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab, for så vidt
angår overvågningen af den måde, hvorpå retningslinjerne indarbejdes i nationale politikker
og aktioner. Det Europæiske Observationscenter for Beskæftigelse har konsolideret en række
af disse aktiviteter og er blevet et referencested for information, publikationer og fokuseret
analyse af nationale eller sektoropdelte arbejdsmarkedsspørgsmål. Det har bidraget til
udarbejdelsen af den fælles beskæftigelsesrapport, evalueringen af de nationale handlings-
planer og Kommissionens forårsrapport.
Peer review af bedste praksis (afsnit 2.1 i bilaget)
Et nøgleelement i Luxembourg-processen består i at indkredse og evaluere de beskæftigelses-
og arbejdsmarkedspolitikker, som har givet gode resultater i de lande, der har gennemført
dem. Peer review-metoden, som har været støttet gennem hele programmets løbetid, har til
formål at evaluere gennemførligheden af beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne
gennem multilaterale og uafhængige ekspertvurderinger. En første serie analyser fandt sted i
1998-99. I 1999 blev der iværksat et program for yderligere to år med det formål at
tilvejebringe et mere regelmæssigt og solidt informationsgrundlag til støtte for beskæf-
tigelsesstrategien. Resultaterne af disse peer review offentliggøres fortsat med jævne mellem-
rum på internetadressen http://www.peerreview-employment.org, og de er jævnligt blevet
indarbejdet i større dokumenter fra Kommissionen som f.eks. den fælles beskæftigelses-
rapport og evalueringen af den politiske indvirkning af beskæftigelsesstrategien. På en
konference blev peer review-processens rolle behandlet, og der var enighed om, at den bidrog
væsentligt til gensidig læring, til forståelsen af arbejdsmarkedspolitikkerne, og at den ofte
medvirkede til at overføre god praksis mellem medlemsstaterne.
De offentlige arbejdsformidlingskontorer (afsnit 2.3 i bilaget)
De offentlige arbejdsformidlingskontorer (AF) spiller en afgørende rolle med hensyn til at
forklare de politiske tiltag, der udspringer af retningslinjerne for beskæftigelsen. Det afspejles
i aktiviteterne i de offentlige arbejdsformidlingskontorer, der har fået økonomiske støtte under
programmet om analyse, forskning og samarbejde. Ud over de regelmæssige halvårlige møder
mellem cheferne for AF'erne, har følgende undersøgelser hjulpet kontorerne med at tilpasse
deres arbejde til retningslinjerne:
modernisering af AF’erne, for at de bedre kan støtte målene i den europæiske
beskæftigelsesstrategi
analyse af selvbetjeningssystemer gennem sammenlignende undersøgelse og evaluering af
indvirkningen af sådanne tjenesteydelser i AF’erne
støtte til arrangementer, der skal skabe en bedre forståelse af arbejdsformidlingssystemerne
arbejdsmarkedsparternes engagement i AF med henblik på at gøre kontorerne mere
effektive
regionalisering af AF og indkredsning af vanskelighederne i denne proces og i forbindelse
med gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Selv om den fælles beskæftigelsesrapport var det vigtigste instrument til at vurdere gennem-
førelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen i de nationale politikker, blev der foretaget
mere indgående undersøgelser af de nationale handlingsplaner for beskæftigelse. Formålet var
at undersøge visse politiske initiativer mere indgående, som indtager en central plads i de
nationale handlingsplaner, med det formål at vurdere deres virkning på
beskæftigelsessituationen og deres samspil med andre social- og arbejdsmarkedspolitikker.
7.
I
NDARBEJDELSE AF BESKÆFTIGELSESASPEKTET
(
AFSNIT
2.2
OG
3
I BILAGET
)
Det er en væsentlig del af afsnittet om beskæftigelse i traktaten (artikel 127) at tage højde for
beskæftigelsen i forbindelse med Fællesskabets politikker og initiativer. Den er blevet
indarbejdet i aktiviteterne i programmet om analyse, forskning og samarbejde.
Blandt de problemstillinger, for hvilke der er blevet iværksat aktiviteter under programmet,
blev der afholdt følgende konferencer, der var understøttet af undersøgelser:
bæredygtig udvikling og beskæftigelse
beskæftigelsespotentialet på det kulturelle område
arbejdsløshed og folkesundhed
nye områder for beskæftigelsesvækst
iværksætterkultur og beskæftigelse
Ligeledes blev der i slutningen af 2000 iværksat en større undersøgelse om fællesskabs-
politikkernes muligheder for at fremme beskæftigelsen. Formålet med denne undersøgelse var
at få kortlagt de politiske retningslinjer/aktioner, som sandsynligvis ville komme til at spille
en nøglerolle for beskæftigelsen på EU-plan, og deres samspil med nationale beskæftigel-
sesfremmende aktioner. Undersøgelserne havde til formål at vurdere, om nødvendigt
kvalitativt, i hvilket omfang disse politikker påvirkede beskæftigelsesudviklingen, og i givet
fald hvordan. Resultaterne indgik i en stor rapport, som Kommissionen udarbejdede i
overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 127.
8.
I
NFORMATIONSFORMIDLING
(
AFSNIT
3
I BILAGET
)
Kommissionen har i programmets løbetid ført en aktiv offentliggørelses- og formidlings-
politik. Bortset fra rapporten om beskæftigelsen i Europa og den fælles beskæftigelsesrapport,
er alle undersøgelser med et bredere anvendelsesområde blevet offentliggjort i trykt form,
eller i stigende grad på internettet.
Derudover mener Kommissionen, at resultaterne af undersøgelser og forskningsprojekter ofte
kan udnyttes mest effektivt gennem seminarer og workshopper. Afholdelsen af en workshop
med henblik på at drøfte og evaluere undersøgelserne var derfor en integreret del af en række
kontrakter. Undersøgelsen blev forelagt for en egnet målgruppe bestående af akademikere og
beslutningstagere. Sådanne seminarer blev afholdt med emner som ”restrukturering af
offentlige udgifter”, ”beskæftigelse i servicesektoren”, ”iværksætterkultur og beskæftigelse”,
”koncepter for og måling af fleksibilitet på det europæiske arbejdsmarked/indeks for
tilpasningsevne" og ”indarbejdelse af beskæftigelse” og ”sort arbejde” i andre politikker.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den årlige ”beskæftigelsesuge” spillede en stor rolle, når det drejede sig om at formidle
målene for beskæftigelsesstrategien for beslutningstagere med ansvar for beskæftigelses-
anliggender. Den tiltrak et publikum fra hele Europa og omfattede præsentationer, udstillinger
og konferencer om beskæftigelsespolitik. Programmet gjorde det muligt for Kommissionen at
indtage en førende stilling i forbindelse med arrangementet, som den anvendte til at fremme
en bedre forståelse af målene med beskæftigelsesstrategien hos aktørerne.
8.1
K
ONFERENCER OG SEMINARER
(
AFSNIT
3
I BILAGET
)
Med støtte fra dette program blev der iværksat indkaldelser af forslag til nyskabende projekter
til fremme af beskæftigelsesstrategien. Kravet til projekterne var, at de skulle være
nyskabende, tværnationale og have relation til beskæftigelsesstrategien. De fleste projekter
lagde hovedvægten på metodologi, bl.a. et projekt til fremme af benchmarking-processen, et
om at tage ved lære af naboerne i den sydlige Østersøregion, et om udvikling af regionale
uddannelsesnetværk og den årlige konference for europæiske arbejdsmarkedsøkonomer, som
så nærmere på mobilitet og indvandring, valg af erhverv og indkomstfordeling. Andre
fokuserede på specifikke politikområder som f.eks. beskæftigelse i byer, kandidater fra
kunstuddannelser og idrætsområdet.
Udvekslinger med USA, Canada og Japan gav nyttige resultater. Fælles arrangementer med
embedsmænd fra arbejdsministerierne i disse lande, undersøgelser og publikationer om god
praksis i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikker bidrog til udarbejdelsen af forslag om EU-
initiativer på dette område. Samarbejdet med USA og Canada fortsættes i forbindelse med
programmet om tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet og medvirkede til
udbyggelsen af gensidig læring og til regelmæssig udveksling af god praksis.
9.
A
RRANGEMENTER I FORBINDELSE MED FORMANDSKABET
(
AFSNIT
3
I BILAGET
)
Desuden blev der i programmets løbetid ydet støtte til en række konferencer afholdt i
forbindelse med de siddende formandskabers forskellige prioriterede områder. De omfattede:
socialpolitikken og Amsterdam-traktaten
arbejdskultur
kultur, ny teknologi og beskæftigelse
EU's og OECD’s jobkonference om beskæftigelsesstrategier
konference om peer review-metoden og langtidsledighed
konference om en vellykket monetær union.
Disse konferencer var arrangementer med en stor indvirkning og mange deltagere. De blev
som regel åbnet af ministre. Deltagerne omfattede embedsmænd og arbejdsmarkedseksperter
fra alle medlemsstater, arbejdsmarkedsparter og ved nogle lejligheder embedsmænd og
eksperter fra tiltrædelseslandene og fra landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejds-
område. De behandlede og drøftede udviklingen inden for udvalgte emner, der er relevante for
den europæiske beskæftigelsesstrategi. Alle rådsformandskaberne har vist særlig interesse for
disse arrangementer, har givet dem særlig plads og har formidlet resultaterne herfra. F.eks.
omhandlede en formandskabskonference peer review-processen med fokus på langtidsledige.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fire lande forelagde deres løsning på dette problem, og i drøftelserne blev de forskellige
tilgang sammenlignet inden for rammerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Til sidst
foretog en række fremtrædende akademikere, embedsmænd og eksperter fra en række lande
en overordnet evaluering af peer review-metoden. Konklusionerne fra konferencen var
absolut positive over for peer review-processen som et supplement til den europæiske
beskæftigelsesstrategi, og der blev fremsat forslag om forbedringer og en mere omfattende
resultatformidling.
10.
ROLLE
,
SOM UDVALGET FOR PROGRAMMET OM ANALYSE
,
FORSKNING OG
SAMARBEJDE SPILLER
,
FORBINDELSER TIL ANDRE UDVALG
,
PROGRAMMER OG
ORGANISATIONER
D
EN
I overensstemmelse med Rådets afgørelse 98/171/EF blev der nedsat et udvalg for
programmet om analyse, forskning og samarbejde bestående af repræsentanter for de
forskningsrelaterede afdelinger af beskæftigelses- og arbejdsministerierne i medlemsstaterne.
Dette udvalgs hovedopgaver var at drøfte og godkende de arbejdsprogrammer, som
Kommissionen foreslog hvert år, ligesom det skulle høres om de enkelte projekter, der skulle
gennemføres inden for hvert enkelt arbejdsprogram. Beskæftigelsesudvalget har været tæt
knyttet til udarbejdelsen af programmet.
Ud over godkendelsen af arbejdsprogrammerne fulgte Udvalget for Programmet om Analyse,
Forskning og Samarbejde nøje aktiviteterne i de store projekter under gennemførelsen. Der
blev forelagt undersøgelser for dette udvalg, og der blev jævnligt for Beskæftigelsesudvalget
forelagt papirer og undersøgelser, som var blevet udarbejdet i forbindelse med programmets
aktiviteter.
Kommissionen sikrede, at der var overensstemmelse og komplementaritet mellem pro-
grammet om analyse, forskning og samarbejde og andre initiativer i Kommissionen samt
aktiviteterne i andre organisationer eller institutioner. De vigtigste mål for Kommissionens
initiativer på dette område var at støtte den vellykkede gennemførelse af
beskæftigelsesstrategien.
Programmet om analyse, forskning og samarbejde adskilte sig fra de andre programmer på
grund af dets horisontale og forskningsorienterede art. Målet med det var at støtte
beskæftigelsesstrategien gennem analyse-, forsknings- og samarbejdsaktiviteter inden for
beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet hovedsageligt på EU-plan. Programmet om
analyse, forskning og samarbejde har kun undtagelsesvist og i overensstemmelse med
mandatet i EF-traktatens artikel 129 ydet samfinansiering til nyskabende projekter, som
støtter beskæftigelsesstrategien på nationalt eller lokalt plan.
Imidlertid supplerede en række af Kommissionens andre programmer programmet om
analyse, forskning og samarbejde og støttede gennemførelsen af beskæftigelsesstrategien på
nationalt eller lokalt plan. I den forbindelse skulle målene i programmet om
social
inddragelse
gøre Fællesskabets og medlemsstaternes politikker og foranstaltninger mere
effektive ved at udvikle de berørte aktørers evne til at håndtere social udelukkelse. Den
Europæiske Socialfond støttede beskæftigelsesstrategien enten ved at støtte de nationale
operationelle programmer under mål 1, 2 og 3 eller gennem fællesskabsinitiativprogrammet
under
Equal.
Støtte i henhold til
artikel 6
under Den Europæiske Socialfond blev rettet mod
nyskabende foranstaltninger, der forhindrer og bekæmper arbejdsløshed, udvikler de
menneskelige ressourcer og skaber social integrering. Aktiviteter i henhold til artikel 6 indgik
i et direkte samspil mellem politik og praksis og gjorde det nemmere at underrette fagfolk om
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
politikker og at formidle fagfolkenes reaktioner og feedback. En lang række projekter fik
støtte af
lokaludviklings- og beskæftigelsesinitiativer,
der sigtede mod enten at etablere
bæredygtige partnerskaber gennem territoriale beskæftigelsespagter eller at fremme den
lokale jobskabelse gennem nyskabende pilotprojekter i den tredje sektor, f.eks. inden for
områder, der ikke er underlagt markedskræfterne, eller som ikke hører ind under den
offentlige sektor.
Samarbejdet med internationale organisationer, kandidatlande og andre lande i forbindelse
med programaktiviteterne blev konsekvent fortsat. En række internationale organisationer
deltog i aktiviteter i forbindelse med analyse, forskning og samarbejde og ydede et meget
positivt bidrag gennem deres erfaring og ekspertise. Dette samarbejde bidrog positivt til
”brainstorming” om vanskelige emner. Drøftelser med eksperter fra OECD eller Den
Internationale Arbejdsorganisation (ILO) bidrog til bedre forståelse af ømtålelige emner på
arbejdsmarkederne. Tætte kontakter og fælles arrangementer med ILO og OECD har bidraget
til at opnå en bedre definition af aktiviteter og undgå dobbeltarbejde.
11.
M
ENNESKELIGE
SAMARBEJDE
RESSOURCER OG
P
ROGRAMMET
OM ANALYSE
,
FORSKNING OG
Programmet om analyse, forskning og samarbejde og programmet om tilskyndelsesfor-
anstaltninger på beskæftigelsesområdet er afhængige af tilstrækkelige interne ressourcer til
forberedelse, iværksættelse og gennemførelse af aktiviteter for slet ikke at tale om støtte til
udnyttelsen af resultaterne og til, at der kan drages praktiske konklusioner, der giver mening.
Det er imidlertid vanskeligt at vurdere den nøjagtige indsats, der kræves fra den enkelte
person, der forvalter programaktiviteterne. Den pågældendes arbejde blev integreret i hver
enkelt relevant enhed og omfattede en række indbyrdes forbundne opgaver til fremme af den
beskæftigelsesstrategi, hvortil aktiviteter i forbindelse med analyse, forskning og samarbejde
har givet værdifuldt input. Dertil kommer, at resultatformidlingen krævede tid og indsats.
Erfaringen fra dette program hos kontoret for koordinering af Den Europæiske Socialfonds
politik under Generaldirektoratet for Beskæftigelse, har vist, at det er nødvendigt med mindst
én person, der beskæftiger sig med finansielle forhold, og én person pr. kontor, der forvalter
projekterne, for at kunne administrere dette program effektivt.
Endelig er det nødvendigt med ressourcer til en forhånds- og midtvejsevaluering. Det vil med-
virke til at kunne indkredse målbare programmål, således at en efterfølgende evaluering kan
bruges til at evaluere programmets indvirkning. Sådanne ressourcer er inkluderet i program-
met om tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet.
12.
SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER
Programmet om Kommissionens aktiviteter i forbindelse med analyse, forskning og
samarbejde på beskæftigelsesområdet blev udarbejdet som en udløber af hvidbogen om
vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse på et tidspunkt, hvor konklusionerne fra Essen var
med til at forme beskæftigelsespolitikkerne. Det blev til lige efter vedtagelsen af de første
retningslinjer for beskæftigelsen på Det Europæiske Råds møde i Luxembourg i november
1997. Samtidig var der i Amsterdam-traktaten lige blevet udarbejdet nødvendige traktat-
bestemmelser om beskæftigelse, og rent faktisk afspejler det efterfølgende program om
tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet i højere grad denne forbindelse.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det vigtige bidrag, som programmet om analyse, forskning og samarbejde har ydet, kan kun
forstås i lyset af beskæftigelsesstrategien. Strategien omfatter koordineringen af medlems-
staternes beskæftigelsespolitikker på baggrund af fælles aftalte retningslinjer for beskæf-
tigelsen, der er i overensstemmelse med koordineringen af den makroøkonomiske politik,
med det formål at lægge grundlaget for vækst og sætte skub i beskæftigelsen. Selv om
programmet ikke som sådant specifikt er udformet med dette for øje, er det alligevel blevet et
væsentligt redskab til støtte for den europæiske beskæftigelsesstrategi, som benyttes af
Kommissionen, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre aktører. De enkelte dele
har bidraget til overvågningen og udviklingen af strategien, lige fra den underliggende analyse
af aktuelle og eventuelle fremtidige problemstillinger og vurderingen af fællesskabspolitik-
kernes virkning til den interaktive proces, som ”peer review”-processen og evalueringen af de
nationale handlingsplaner er en del af.
Programmet blev effektivt suppleret af andre fællesskabsinitiativer, og samarbejdet med
organisationer udefra har været meget nyttigt. Udforskning af yderligere synergieffekter med
programmer og organisationer vil også medvirke til at støtte den europæiske beskæftigelses-
strategi med alle de nødvendige oplysninger og forslag til politik.
Arbejdsmarkedets parter er som følge af deres netværk og deres organisationsstruktur godt
placeret til effektivt at kunne indsamle informationer og fremme udvekslingen af bedste
praksis. En øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter i programaktiviteterne inden for deres
kompetenceområder vil være til yderligere fordel for programmets mål og for beskæftigelses-
strategien.
En bedre anvendelse af kanalerne til resultatformidling ville have øget indvirkningen af
programmet om analyse, forskning og samarbejde yderligere. Flere menneskelige ressourcer
og et fortsat engagement fra ngo’ernes side ville have medvirket til gøre resultaterne af
programmet mere alment tilgængelige. Især ngo’er kan optræde som effektive formidlere af
oplysninger. De har adgang til netværk og ressourcer, der kan være meget nyttige, når det
handler om at udbrede de forskellige aktørers kendskab til programaktiviteterne. Det
efterfølgende program om tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet forsøger
konsekvent at inddrage ngo’er i dets aktiviteter.
Generelt er der med programmet blevet skabt en ramme for beskæftigelsesrelaterede
initiativer i Kommissionen, som har ydet effektiv støtte til den europæiske
beskæftigelsesstrategi. Støtten til Eurostat har givet betydelige forbedringer i de statistiske
systemer på beskæftigelsesområdet, navnlig i relation til oplysningernes sammenlignelighed
og præcision. Yderligere forbedringer var oplagt, da man begyndte at anvende den
fortløbende arbejdsstyrkeundersøgelse i medlemsstaterne. Arbejdsstyrkeundersøgelsen anses i
dag for at være den mest autoritative kilde til statistiske oplysninger om arbejdsmarkedet i
Den Europæiske Union.
Undersøgelserne, der støttes af programmet, omhandler det analytiske grundlag for
udviklingen af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Rapporten om beskæftigelsen i Europa
gav et omfattede overblik over tendenser og vigtige udfordringer.
Peer review-processen, Det Europæiske Observationscenter for Beskæftigelse og tvær-
nationale undersøgelser har været de største bidragydere til de europæiske retningslinjer for
beskæftigelsen og hjalp medlemsstaterne med at komme med initiativer i praksis. De fælles
bestræbelser fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse i Kommissionen, Eurostat og OECD
med henblik på at udvikle egnede overvågningssystemer for aktive arbejdsmarkedspolitikker
gav positive resultater. En yderligere inddragelse af kandidatlandene i de fleste program-
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
aktiviteter ville have været en fordel og er blevet fortsat i det efterfølgende program om
tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet.
Med hensyn til forvaltningen af programmet om analyse, forskning og samarbejde tyder
erfaringen på, at nedgangen i antallet af de mindre projekter og en stigning i projekt-
evalueringsaktiviteterne medvirkede til, at aktiviteterne blev mere fokuseret, og at der blev
sparet på de nødvendige ressourcer. Det fik indflydelse på det efterfølgende program om
tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet, der omfatter mere evalueringsarbejde.
Det er nødvendigt at tage højde for en række yderligere faktorer. Blandt dem er behovet for
fleksibilitet i programmet, hurtige reaktioner på markedsudviklinger og passende fokus på
særlige uforudsete problemer på arbejdsmarkedet.
En tendens, der begyndte i programmet om analyse, forskning og samarbejde og fortsatte i
programmet om tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet, var den gradvise
genindførelse af centrale analytiske aktiviteter i Kommissionens tjenestegrene. Det bidrager
til en højere kvalitet og til kohærente konklusioner. F.eks. udarbejdes rapporten om
beskæftigelsen i Europa nu internt, og der søges kun værdifuld hjælp fra programmer som
f.eks. programmet om analyse, forskning og samarbejde i forbindelse med tekniske aspekter.
Evalueringen af den europæiske beskæftigelsesstrategi er nu også blevet udarbejdet internt.
Endelig har den viden, der er opnået ved at forvalte programmet om analyse, forskning og
samarbejde, været meget nyttig med hensyn til forbedringer i det efterfølgende program om
tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet. Eftersom denne rapport er blevet
udarbejdet efter afslutningen på programmet om analyse, forskning og samarbejde, men i
løbet af programmets tredje år, er det klart, at sådanne forbedringer er kommet det nye
program til gode. Den konsekvente strømlining af aktiviteter i forbindelse med programmet
om tilskyndelsesforanstaltninger for at tilpasse dem til målene i den europæiske
beskæftigelsesstrategi, og gennemførelsen af en aktiv informationspolitik med det formål at
øge bevidstheden om beskæftigelsesstrategien har f.eks. spillet en central rolle i forbindelse
med forbedringen af bidraget fra tilskyndelsesforanstaltningerne med hensyn til at opfylde
målsætningerne i strategien.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444963_0014.png
Budgetbilag
Pkt.:
1.
ARS-beskrivelse
Analyse af arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitikker
3.485.305
1.1
1.1.1
1.2
1.2.1
1.2.2
1.2.3
1.2.4
Observation
- Det Europæiske Observationscenter for Beskæftigelse
Udvikling af sammenlignelige statistikker og indikatorer
- Udvikling af database om beskæftigelsespolitikker
- Bidrag til Eurostat
- Sammenlignende analyse af beskæftigelse og arbejdsløshed gennem forskellige
koncepter for måling (undersøgelser af virksomheder og indlusning af ledige)
- Sammenlignende analyse af, hvordan arbejdsmarkedet fungerer
2.278.460
975.992
3.840.418
0
1.988.194
0
7.504.296
1.053.238
1998
1999
2000
1.3
1.3.1
Benchmarking-undersøgelser om beskæftigelse ved anvendelse af
diamantdiagram-metoden
1.206.845
1.012.202
2.610.640
Analyse og undersøgelser
- undersøgelse om beskæftigelseseffekten
globalisering, handelsstrømme og direkte investeringer i nye økonomier
omlægning af de offentlige udgifter
beskæftigelseseffekten af ØMU’en og beskæftigelsesfremmende
økonomisk vækst
indeks for tilpasning til arbejdsmarkedet og forskelle i kvalifikationer
sort arbejde
skatte- og socialydelsesordninger
indkredsning af arbejdsløse, der har en særlig risiko
jobkvalitet og lønninger, arbejdsløshed og folkesundhed
kultur
1.3.2
2.
2.1
2.2
- Rapport om beskæftigelsen i Europa
Indkredsning og overførsel af god praksis
Peer review af bedste praksis
God praksis/Indarbejdelse af politikker
Overførsel af god praksis
Miljø og beskæftigelse
Iværksætterkultur/risikokapital
Evalueringer: 3. system og beskæftigelse/indkaldelser af forslag
Beskæftigelsespolitik for mennesker med handicap
Støtte til gennemførelse af pilotprojekt om 3. system og beskæftigelse
39.924
247.882
399.756
0
137.185
0
1.763.995
688.000
788.189
2.729.214
1.500.040
829.418
137.185
0
0
2.3
2.4
AF – Møder med lederne af Arbejdsformidlingskontorerne
Samarbejde med OECD – Leed-programmet
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444963_0015.png
3.
3.1
Formidling
Tilskud osv.
Seminarer og workshopper
Indkaldelse af forslag
Internationale konferencer
Formandskabskonferencer
Beskæftigelsesuge
1.708.193
1.342.193
1.531.397
1.160.897
724.830
427.356
3.2
Andet
I ALT
Udgifter til fremstilling af publikationer
366.000
0
6.957.493
370.500
84.900
6.333.705
297.474
0
8.366.311
15