Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0389
Offentligt
1445024_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 19.05.2004
KOM(2004)389 endelig
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 1601/1999 om indførelse af en endelig udligningstold
på importen af tråd af rustfrit stål af diameter under 1 mm med oprindelse i Indien
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445024_0002.png
BEGRUNDELSE
Den 10. juli 2003 indledte Kommissionen en fremskyndet fornyet undersøgelse af den
endelige udligningstold på importen af tråd af rustfrit stål af diameter under 1 mm med
oprindelse i Indien.
Det fremgik af undersøgelsen, at der bør indføres en endelig udligningstold på importen af
den pågældende vare, der fremstilles og eksporteres af den ansøger, der anmodede om
ovennævnte fornyede undersøgelse.
Det foreslås derfor, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning, der skal offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445024_0003.png
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 1601/1999 om indførelse af en endelig udligningstold
på importen af tråd af rustfrit stål af diameter under 1 mm med oprindelse i Indien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR-
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse
mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab
1
(i
det følgende benævnt "grundforordningen"), særlig artikel 20,
under henvisning til forslag fremsat af Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Udvalg,
og
ud fra følgende betragtninger:
A. TIDLIGERE PROCEDURE
(1)
Ved forordning (EF) nr. 1601/1999
2
indførte Rådet en endelig udligningstold på
importen af tråd af rustfrit stål af diameter under 1 mm (i det følgende benævnt "den
pågældende vare") henhørende under KN-kode ex 7223 00 19 og med oprindelse i
Indien. Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 0 % og 42,9 %
for individuelle eksportører og på 44,4 % for ikke-samarbejdsvillige eksportører.
B. NUVÆRENDE PROCEDURE
1. Anmodning om fornyet undersøgelse
(2)
Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger modtog Kommissionen en anmodning
om en fremskyndet fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1601/1999 i medfør af
artikel 20 i grundforordningen fra en indisk producent, VSL Wires Limited (i det
følgende benævnt "ansøgeren"). Ansøgeren hævdede, at selskabet ikke var
forretningsmæssigt forbundet med nogen anden eksportør af den pågældende vare i
Indien. Ansøgeren hævdede endvidere, at selskabet ikke havde eksporteret den
pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode (dvs. fra 1. april 1997 til 31.
marts 1998), men først var begyndt at eksportere varen til Fællesskabet efter denne
periode. På grundlag af ovenstående anmodede ansøgeren om, at der for selskabets
vedkommende fastsættes en individuel toldsats.
1
2
EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L
77 af 13.3.2004, s. 12).
EFT L 189 af 22.7.1999, s. 26.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445024_0004.png
2. Indledning af en fremskyndet fornyet undersøgelse
(3)
Kommissionen undersøgte den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt, og
fandt, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet
undersøgelse i henhold til artikel 20 i grundforordningen. Efter høring af Det
Rådgivende Udvalg og efter at have givet den pågældende EF-erhvervsgren mulighed
for at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved en meddelelse i Den
Europæiske Unions Tidende
3
en fremskyndet fornyet undersøgelse af forordning (EF)
nr. 1601/1999 for så vidt angår det pågældende selskab.
3. Den pågældende vare
(4)
Den vare, der er omfattet af den foreliggende fornyede undersøgelse, er den samme som
den, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1601/1999, dvs. tråd af rustfrit stål af
diameter under 1 mm, med indhold af nikkel på 2,5 vægtprocent og derover, undtagen
med indhold af nikkel på 28 vægtprocent og derover, men ikke over 31 vægtprocent, og
af chrom på 20 vægtprocent og derover, men ikke over 22 vægtprocent.
4. Undersøgelsesperiode
(5)
Subsidieundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2002 til 31. marts 2003 (i det
følgende benævnt "undersøgelsesperioden").
5. De berørte parter
(6)
Kommissionen underrettede officielt ansøgeren og Indiens regering om indledningen af
proceduren. Den gav endvidere andre direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive
deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt. Kommissionen modtog
imidlertid ikke nogen synspunkter og heller ikke nogen anmodninger om at blive hørt.
Kommissionen sendte et spørgeskema til ansøgeren og modtog en fuldstændig
besvarelse inden for den anførte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle
de oplysninger, som den anså for nødvendige for at gennemføre undersøgelsen, og den
aflagde et kontrolbesøg hos ansøgeren.
C. DEN FORNYEDE UNDERSØGELSES OMFANG
(8)
Da ansøgeren ikke fremsatte nogen anmodning om fornyet undersøgelse af
undersøgelsesresultaterne vedrørende skade, blev den fornyede undersøgelse begrænset
til at omfatte spørgsmålet om subsidiering.
Kommissionen undersøgte de samme subsidieordninger, som var blevet analyseret i den
oprindelige undersøgelse. Den undersøgte også, om ansøgeren havde benyttet
subsidieordninger, der blev hævdet at indebære en fordel i den oprindelige klage, men
ikke benyttet under den oprindelige undersøgelse.
Endelig blev det undersøgt, om ansøgeren havde benyttet nogen subsidieordninger, der
var indført efter afslutningen af den oprindelige undersøgelsesperiode, eller havde
modtaget ad hoc-subsidier efter dette tidspunkt.
(7)
(9)
3
EUT C 161 af 10.7.2003, s. 3.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
D. RESULTATERNE AF UNDERSØGELSEN
1. Status som ny eksportør
(10) Ansøgeren kunne desuden godtgøre, at selskabet hverken var direkte eller indirekte
forretningsmæssigt forbundet med nogen af de indiske eksporterende producenter, der
er omfattet af de gældende udligningsforanstaltninger over for den pågældende vare.
(11) Det fremgik af undersøgelsen, at ansøgeren ikke havde eksporteret den pågældende
vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, dvs. fra 1. april 1997 til 31. marts 1998.
(12) Det blev konstateret, at ansøgeren kun havde foretaget ét salg til Fællesskabet, som rent
faktisk fandt sted i august 2001, dvs. efter den oprindelige undersøgelsesperiode, men
lang tid inden den nuværende undersøgelsesperiode.
(13) I sin besvarelse af spørgeskemaet anførte ansøgeren kun én kontrakt, som var blevet
undertegnet i undersøgelsesperioden, men det fremgik af kontrolbesøget på stedet, at
salget aldrig var blevet gennemført. Ansøgeren havde således ikke indgået nogen
uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere til Fællesskabet.
(14) Det blev imidlertid konstateret, at selskabet havde haft et betydeligt eksportsalg til
andre lande i undersøgelsesperioden, hvilket gjorde det muligt at beregne
subsidieringens fordele for eksportsalget, da disse fordele opnås uanset
bestemmelsesstedet for de pågældende salgstransaktioner.
Derfor besluttede Kommissionen at efterprøve alle de oplysninger, som den anså
fornødvendige for den fremskyndede fornyede undersøgelse, med henblik på at
fastsætte det eventuelle udligningsberettigede subsidiebeløb ved at fordele dette beløb i
forhold til ansøgerens samlede omsætning i undersøgelsesperioden.
2. Subsidiering
(15) Følgende ordninger blev undersøgt på grundlag af oplysningerne i ansøgerens
besvarelse af Kommissionens spørgeskema:
–
–
–
–
”Duty Entitlement Passbook Scheme” (toldgodtgørelsesordning)
”Income Tax Exemption Scheme" (indkomstskatteordning).
”Export Promotion
investeringsgoder)
Capital
Goods
Scheme”
(eksportfremmeordning
for
”Export
Processing
Zones/Export
Oriented
(eksportforarbejdningszoner/eksportorienterede virksomheder)
Units"
3. "Duty Entitlement Passbook Scheme" (DEPB) (toldgodtgørelsesordningen)
Generelt
(16) Det blev konstateret, at ansøgeren havde opnået fordele under denne ordning i
undersøgelsesperioden. Ansøgeren benyttede sig af DEPB på efter-eksportbasis. Denne
ordning beskrives nærmere i stk. 4.3 i “Export and Import Policy”-dokumentet (det
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indiske handels- og industriministeriums bekendtgørelse nr. 1/2002-07 af 31. marts
2002).
I henhold til denne ordning kan enhver støtteberettiget eksportør anmode om kreditter,
der beregnes som en procentdel af værdien af de eksporterede færdigvarer. De indiske
myndigheder har fastsat sådanne DEPB-procentsatser for de fleste varer, herunder den
pågældende vare, på grundlag af gældende Standard Input/Output-normer (SION-
normer). En licens med angivelse af det bevilgede kreditbeløb udstedes automatisk.
DEPB på efter-eksportbasis åbner mulighed for at anvende sådanne kreditter i
forbindelse med senere import af varer (f.eks. råmaterialer eller investeringsgoder), hvis
import ikke er begrænset eller forbudt. Sådanne importvarer kan sælges på
hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.
DEPB-kreditter er frit omsættelige. DEPB-licensen er gyldig i en periode på 12
måneder fra udstedelsesdagen.
(17) Denne ordning har ikke ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Ordningen er et
subsidie, som retligt er betinget af eksportresultater, og det blev derfor afgjort i den
oprindelige undersøgelse, at ordningen var specifik og udligningsberettiget, jf. artikel 3,
stk. 4, litra a), i grundforordningen.
Beregning af subsidiebeløbet
(18) Det blev konstateret, at ansøgeren overførte alle DEPB-kreditterne til sit
forretningsmæssigt forbundne selskab Viraj Alloys Ltd. Tre andre indiske selskaber,
Viraj Forgings Ltd, Viraj Impoexpo Ltd og Viraj Profiles Ltd, der var
forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren, fulgte den samme praksis. Det fremgik af
undersøgelsen, at Viraj Alloys Ltd leverer råmaterialer til alle de førnævnte selskaber,
og at det benyttede de overførte DEPB-kreditter til at foretage toldfri import.
Det blev desuden konstateret, at den pågældende vare blev eksporteret gennem
adskillige forretningsmæssigt forbundne selskaber. Da ejerne af ansøgerens selskab
kontrollereralle disse forretningsmæssigt forbundne selskaber gennem et omfattende
system med aktieandele, og de forretningsmæssigt forbundne selskaber deltager i visse
aspekter af produktionen og distributionen af den pågældende vare, blev alle disse
selskaber anset for én og samme modtager af fordelen.
Subsidiebeløbet under DEPB-ordningen blev derfor baseret på det samlede kreditbeløb
i de licenser, der blev indrømmet til både ansøgeren og dennes forretningsmæssigt
forbundne selskaber. Da subsidiet ikke blev ydet på grundlag af de eksporterede
mængder, blev subsidiebeløbet fastsat ved at fordele det i forhold til ansøgerens og
dennes forretningsmæssigt forbundne selskabers samlede eksportomsætning i
overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen.
Det kan konkluderes, at VSL Wires Limited opnåede fordele af denne ordning i
undersøgelsesperioden og modtog subsidier på 12,7 %.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. “Income Tax Exemption Scheme" (ITES) (indkomstskatteordningen)
Generelt
(19) Det blev konstateret, at ansøgeren opnåede fordele under denne ordning og navnlig
under afsnit 80HHC i den indiske indkomstskattelov.
I den indiske indkomstskattelov fra 1961 fastlægges grundlaget for de skattefritagelser,
som firmaer kan gøre krav på. Blandt de fritagelser, der kan gøres krav på, kan nævnes
dem, der er fastsat i lovens afsnit 10A (for selskaber, der er beliggende i
frihandelszoner), 10B (for eksportorienterede virksomheder) og 80HHC (for selskaber,
der eksporterer varer). For at nyde godt af ITES skal et selskab anmode herom, når det
indsender selvangivelse til skattemyndighederne. Skatteåret løber fra den 1. april til den
31. marts, og selvangivelsen skal forelægges for myndighederne senest den 30.
november det efterfølgende år. I dette tilfælde faldt undersøgelsesperioden sammen
med skatte- og finansåret fra 1. april 2002 til 31. marts 2003.
(20) Denne ordning har ikke ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Det blev fastlagt
under den oprindelige undersøgelse, at ITES er et udligningsberettiget subsidie da den
indiske regering yder det pågældende selskab et finansielt bidrag ved at give afkald på
statsindtægter i form af direkte skatter, der skulle betales, hvis selskabet ikke opnåede
fritagelse for betaling af indkomstskat. Det blev imidlertid konstateret, at ITES i
henhold til afsnit 80HHC gradvis er under afvikling fra finansåret 2000-2001 til
finansåret 2004-2005, hvor fortjeneste på eksportsalg ikke vil kunne fritages for
indkomstskat. I undersøgelsesperioden blev kun 50 % af fortjenesten fra eksportsalg
fritaget for indkomstskat.
(21) Subsidieydelsen er retligt betinget af eksportresultater som omhandlet i artikel 3, stk. 4,
litra a), i grundforordningen, eftersom der indrømmes fritagelse for fortjeneste på
eksportsalg, og den anses derfor for specifik.
Beregning af subsidiebeløbet
(22) Ansøgerens fordel blev beregnet på grundlag af forskellen mellem de skatter, der
normalt skulle betales henholdsvis med og uden nævnte fritagelse i
undersøgelsesperioden. Indkomstskatteprocenten, herunder selskabsskatteprocenten
plus tillægsskat, var den pågældende periode 36,75 %. For at fastlægge den fulde fordel
for ansøgeren, og da tre selskaber, der er forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren,
også har eksporteret den pågældende vare i undersøgelsesperioden (jf. betragtning
(18)), blev subsidiebeløbet fastlagt på grundlag af de indkomstskattefritagelser, der
under afsnit 80HHC blev indrømmet ansøgeren, Viraj Forgings Ltd, Viraj Impoexpo
Ltd og Viraj Profiles Ltd. Da subsidiet ikke blev ydet på grundlag af de eksporterede
mængder, blev subsidiebeløbet fastsat ved at fordele det i forhold til ansøgerens og
dennes forretningsmæssigt forbundne selskabers samlede eksportomsætning i
overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen. På dette grundlag blev det
konstateret, at VSL Wires Limited under denne ordning modtog subsidier på 1,4 %.
5. "Export Promotion Capital Goods Scheme" (EPCGS) (Eksportfremmeordning for
investeringsgoder)
(23) Det blev konstateret, at ansøgeren ikke havde benyttet sig af EPCGS.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445024_0008.png
6.
"Export
Processing
Zones
(EPZ)/Export
Oriented
Units
(eksportforarbejdningszoner/eksportorienterede virksomheder)
(EOU)”
(24) Det blev konstateret, at ansøgeren ikke var beliggende i en EPZ og ikke var en EOU, og
at denne derfor ikke havde benyttet sig af ordningen.
7. Andre ordninger
(25) Det blev konstateret, at ansøgeren hverken havde benyttet nye subsidieordninger, der
var indført efter afslutningen af den oprindelige undersøgelsesperiode, eller havde
modtaget ad hoc-subsidier efter dette tidspunkt.
8. Udligningsberettigede subsidiebeløb
(26) Under hensyntagen til de ovenfor anførte endelige undersøgelsesresultater vedrørende
de forskellige ordninger udgør de udligningsberettigede subsidiebeløb for ansøgeren
følgende:
DEPB
VSL Wires Limited
12,7 %
ITES
1,4 %
I alt
14,1 %
E. ÆNDRING AF DE FORANSTALTNINGER, DER ER OMFATTET AF DEN
FORNYEDE UNDERSØGELSE
(27) På grundlag af resultaterne af undersøgelsen finder Kommissionen, at importen til
Fællesskabet af tråd af rustfrit stål af diameter under 1 mm, som fremstilles og
eksporteres af VSL Wires Limited, bør være genstand for en udligningstold svarende til
de individuelle subsidiebeløb, der er konstateret for dette selskab i
undersøgelsesperioden.
(28) Forordning (EF) nr. 1601/1999 bør derfor ændres tilsvarende.
F. MEDDELELSE OM FORANSTALTNINGERNE OG DERES VARIGHED
(29) Kommissionen underrettede ansøgeren og den indiske regering om de vigtigste
kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at foreslå, at
Rådets forordning (EF) nr. 1601/1999 ændres. De fik også en rimelig frist til at
fremsætte bemærkninger.
(30) Som svar på meddelelsen fremførte ansøgeren, at DEPB på efter-eksportbasis er en
substitutionseftergivelses-/godtgørelsesordning, som Kommissionen havde fejlvurderet
med hensyn til subsidiets omfang og størrelsen af den udligningsberettigede fordel.
Ansøgeren hævdede, at Kommissionens vurdering af fordelene ved denne ordning var
ukorrekt, da kun godtgørelsen af den overskydende told kunne anses for at være et
subsidie, og da Kommissionen ikke havde undersøgt systemets anvendelse i praksis.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445024_0009.png
Kommissionen har gentagne gange konkluderet (jf. f.eks. Rådets forordning (EF) nr.
1338/2002
4
og navnlig betragtning (14) til (20)), at DEPB på efter-eksportbasis ikke er
en godtgørelses-/eller substitutionsgodtgørelsesordning, da den ikke opfylder nogen af
bestemmelserne i bilag I til III i grundforordningen sammenholdt med dens artikel 2,
stk. 1, nr. ii). Ordningen indeholder ikke en forpligtelse til kun at importere varer, der
forbruges ved fremstilling af de eksporterede varer (bilag II til grundforordningen),
hvilket kan sikre, at kravene i bilag I, punkt i), er imødekommet. Der foreligger
desuden ingen kontrolordning, der gør det muligt at påvise, om de importerede varer
rent faktisk forbruges i produktionsprocessen. Der er heller ikke tale om en
substitutionsgodtgørelsesordning, da de importerede varer ikke behøver være af samme
mængde og karakteristika som de materialer fra hjemmemarkedet, der blev benyttet ved
produktion til eksport (bilag III til grundforordningen). Endelig er eksporterende
producenter berettiget til DEPB-fordelene, uanset om de overhovedet importerer
materialer.
I ansøgerens tilfælde bekræftede undersøgelsen, at et af ansøgerens forretningsmæssigt
forbundne selskaber importerede råmaterialerne toldfrit ved hjælp af alle de
forretningsmæssigt forbundne selskabers overførte DEPB-kreditter, som var opnået fra
eksport af forskellige varer. Der kunne imidlertid ikke konstateres nogen sammenhæng
mellem hvert enkelt selskabs kreditter og de varer, der rent faktisk blev importeret af
det ene forretningsmæssigt forbundne selskab, som stod for importen af råmaterialer.
Den indiske regering havde desuden ikke nogen kontrolordning til at kontrollere, hvilke
importerede varer der rent faktisk blev forbrugt i produktionsprocessen for hvilken vare
og af hvilket selskab. Da denne undtagelse fra definitionen på subsidier derfor ikke
finder anvendelse, svarer den udligningsberettigede fordel til det samlede kreditbeløb,
der blev bevilget under ordningen. Af disse årsager kan påstanden ikke godtages.
Ansøgeren hævdede endvidere, at Kommissionen havde undladt at modregne
importtolden i omkostningerne, og at subsidieberegningerne derfor var ukorrekte og
overdrevne. I den forbindelse skal det bemærkes, at ansøgeren på baggrund af den
situation, der er beskrevet i betragtning (18), på forhånd var blevet anmodet om at
indgive opgørelser over DEPB-kreditter på efter-eksportbasis for alle de
eksporttransaktioner, ansøgeren havde foretaget i undersøgelsesperioden. Ansøgeren
var også blevet anmodet om at indgive de samme oplysninger for alle de
eksporttransaktioner, som dennes forretningsmæssigt forbundne selskaber havde
foretaget i den samme periode, samt nærmere oplysninger om ethvert ansøgningsgebyr
eller andre omkostninger, der var påløbet i forbindelse med kreditterne. Ansøgeren har
imidlertid ikke indgivet disse oplysninger og kunne heller ikke fremlægge dem ved
kontrolbesøget på stedet. Af mangel på relevante oplysninger kunne der derfor ikke
foretages nogen justering for sådanne omkostninger ved beregningen af det
subsidiebeløb, der er fastsat i betragtning i (18).
(31) Denne fornyede undersøgelse berører ikke den dato, hvor Rådets forordning (EF) nr.
1601/1999 udløber, jf. artikel 18, stk. 1, i grundforordningen -
4
EFT L 196 af 25.7.2002, s. 1.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445024_0010.png
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Tabellen i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1601/1999 ændres ved at tilføje
følgende:
VSL Wires Limited,
G-1/3
MIDC,
Tarapur
Industrial
Area,
Boisar
District, Thane, Maharashtra,
India
14,1
A444
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
DA
10
DA