Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0499
Offentligt
1445125_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 14.7.2004
KOM(2004) 499 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
etablering af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa ved hjælp af reformen
af den fælles landbrugspolitik – reformforslag for sukkersektoren
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445125_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
etablering af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa ved hjælp af reformen
af den fælles landbrugspolitik – reformforslag for sukkersektoren
1.
I
NDLEDNING OG RESUMÉ
Den nuværende fælles markedsordning for sukker kritiseres ofte på det kraftigste for
manglende konkurrenceevne, markedsforvridninger, høje priser for forbrugerne og
brugerne og dens indvirkning på verdensmarkedet, navnlig i forbindelse med
udviklingslandene. Til trods for opfordringer til en reform har den dog kun stort set
ikke undergået nogen ændringer i fire årtier.
De gode resultater af omlægningen af den fælles landbrugspolitik fra pris- og
produktionsstøtte til en mere overordnet politik for indkomststøtte til landmændene
gennem ordningen med en enkelt betaling pr. bedrift, har føjet en ny dimension til
behovet for en reform af sukkersektoren.
Hvis EU’s sukkerpolitik ikke ændres, vil den blive en anomali, der afviger fra
grundprincipperne i den nye fælles landbrugspolitik – markedsorientering, afkoblet
bedriftsindkomststøtte og bedre ligevægt mellem den fælles landbrugspolitiks to
søjler i kraft af styrkelsen af landdistriktsudviklingen.
Den offentlige debat, der fulgte på offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse af
september 2003
1
og den medfølgende udvidede konsekvensanalyse for
sukkersektoren
2
om mulighederne for en reform af EU’s fælles markedsordning for
sukker, har både bekræftet det presserende behov for en omfattende reform i sektoren
og de problemer, en sådan reform vil indebære.
På den ene side har denne debat fremhævet, at status quo ikke længere er holdbar til
trods for påstande om, at den uændrede EU-politik for sukkersektoren er et bevis på,
at den fungerer godt. Forskellen mellem EU- og verdensmarkedspriserne er blevet
større, og samtidig har EU indgået nye internationale forpligtelser. Under disse
omstændigheder er der risiko for en forøgelse af EU’s strukturbetingede overskud
samtidig med, at det nuværende stive kvotesystem ikke giver sektoren noget
incitament til at tilpasse sig.
På den anden side er forventningerne til den positive virkning af en reform undertiden
for simplistiske. For eksempel vil den nødvendige omstrukturering af sektoren ikke
påvirke alle sukkerproducerende regioner i EU på samme måde. Også udsigterne til,
at udviklingen på EU’s sukkermarked, med eller uden reform, ikke blot skaber
potentielle vindere, men også potentielle tabere blandt udviklingslandene, giver
anledning til alvorlige spørgsmål om, hvad der er den rigtige fremgangsmåde.
Under udarbejdelsen af det nuværende forslag har Kommissionen taget hensyn til tre
vigtige aspekter.
1
2
KOM(2003) 554 endelig.
SEK(2003) 1022.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
Forslaget udgør et nødvendigt skridt til reform af markedsordningen for sukker,
men erfaringerne fra reformen af den fælles landbrugspolitik i andre sektorer
har vist, at der må være en vis balance i reformforanstaltningerne.
EU-producenterne og handelspartnerne bør have realistiske, langsigtede
fremtidsperspektiver
Muligheden for en yderligere reform bør tages op til revision på mellemlang
sigt, når en række faktorer, der på nuværende tidspunkt er forbundet med
usikkerhed, aftegner sig tydeligere og således er bedre kendt.
2.
3.
På baggrund heraf er det klart, at reformens mål bør være de samme som dem, der
blev opstillet for den nylige overordnede strategi for reformen af den fælles
landbrugspolitik. Et bæredygtigt, langsigtet politisk perspektiv er påkrævet. Et sådant
perspektiv må på sin side være baseret på bedre konkurrenceevne, større
markedsorientering og en bæredygtig markedsligevægt, som er i overensstemmelse
med EU’s forpligtelser, når det gælder tredjelande og internationale handelsregler.
Disse mål må opfyldes samtidig med, at der tages det fornødne hensyn til
producentindkomsterne, forbrugernes interesser og forarbejdningsindustriens
situation, ikke mindst behovet for en overgangsperiode til at foretage de nødvendige
tilpasninger. Disse mål vil blive opfyldt ved hjælp af en reform, som er baseret på en
kombination af væsentlig prisnedsættelse, afskaffelse af intervention, nedsættelse af
kvoter og øget mulighed for kvoteoverførsler.
Rent konkret foreslår Kommissionen følgende:
•
En betydelig nedsættelse i to trin af den institutionelle støttepris for EU-sukker
med afskaffelse af intervention og indførelse af en referencepris. Denne
referencepris skal tjene til at fastlægge sukkerroeproducenternes minimumspris,
den tærskel, der udløser privat oplagring, grænsebeskyttelsesniveauet og den
garanterede pris under præferenceimportordningerne. Det er nødvendigt, at der
hurtigt indføres en prisrapporteringsmekanisme for EU-markedet.
Indførelse af en delvis godtgørelse til producenterne i form af direkte afkoblede
betalinger inden for de grænser, der er sat for budgettet til den fælles
landbrugspolitik, med den samme historiske referenceperiode som den, der blev
anvendt i reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 (2000–2002). Denne
betaling skal integreres i ordningen med en enkelt betaling pr. bedrift.
Forenkling af det nuværende kvotesystem ved sammenlægning af A- og B-
kvoterne til en enkelt kvote og nedsættelse af det deraf følgende samlede
kvoteniveau for at opnå en bæredygtig ligevægt på EU’s sukkermarked. De
gældende bestemmelser for C-sukker ændres ikke.
Omstrukturering af EU’s sukkersektor ved, at der skabes mulighed for
kvoteoverførsel mellem medlemsstaterne og indføres en omstillingsordning for
sukkerfabrikkerne for at gøre det lettere at foretage de nødvendige tilpasninger
og mildne deres virkninger.
Ændring af importordningen for de vestlige Balkanlande for at skabe en fast
ramme for EU-partnerne, der, samtidig med, at de nuværende
handelsindrømmelser respekteres, forbereder deres sektor på de tilpasninger, der
er påkrævet for, at den kan fungere i et realistisk og økonomisk bæredygtigt
miljø.
•
•
•
•
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Desuden vil forslaget skabe grundlag for at indlede en struktureret dialog med EU’s
handelspartnere blandt udviklingslandene om sukkersektoren for at se på, hvordan
EU bedst kan bidrage til de nødvendige og uundgåelige tilpasninger af
sukkerproduktionen i AVS-staterne (Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet) og
Indien.
Endelig må det fastslås, at dette forslag, selv om Kommissionen er besluttet på at
fastholde den grundlæggende retning i den nuværende reform, og der er nogle faste
elementer, såsom aftalen som led i alt andet end våben (AAEV), ikke helt og fuldt
kan tage højde for enhver eventuel fremtidig udvikling, som kan påvirke sektoren.
Resultaterne af Doha-forhandlingsrunden, anfægtelsen af dele af den nuværende
markedsordning for sukker i et panel under Verdenshandelsorganisationen (WTO),
ethanolproduktionens fremtid og udsigterne for udviklingen i verdensmarkedspriserne
er alle en indikation af, at EU’s sukkermarked bør tages om til fornyet gennemgang,
når der er skabt større klarhed omkring disse usikkerhedsmomenter. Derfor foreslår
Kommissionen, at pris- og kvoteniveauer som led i den foreslåede reform tages op til
revision i 2008.
2.
D
EN FORESLÅEDE
R
EFORM AF
EU’
S
F
ÆLLES
M
ARKEDSORDNING FOR
S
UKKER
Resultaterne af Kommissionens udvidede konsekvensanalyse peger på, at fremtiden
for den nuværende EU-sukkersektor ikke er bæredygtig. Navnlig vil opretholdelsen af
de nuværende høje EU-priser medføre en drastisk forøgelse af sukkerimporten til
skade for den interne EU-produktion. Den nuværende ordning vil indebære en
forholdsvis større reduktion af den kvoterede sukkerproduktion i EU’s mest
konkurrencedygtige sukkerproducerende regioner, der har forholdsvis højere B-
sukkerkvoter, i forhold til de mindre konkurrencedygtige, som har mindre B-kvoter.
En sådan situation vil føre til et gradvis forfald i EU’s sukkersektor og bringe den i
endnu større modstrid med den generelle retning, den fælles landbrugspolitik har
taget i kraft af reformen, netop når de sektorer, der er omfattet af reformen, er i færd
med at forbedre deres konkurrenceevne og markedsorientering.
2.1.
Et klart politisk perspektiv for EU’s sukkersektor
De nødvendige skridt må tages nu for at inddrage EU’s fælles markedsordning for
sukker i reformen af den fælles landbrugspolitik:
•
ved at integrere EU’s sukkersektor i det bæredygtige politiske
langtidsperspektiv, der er opstillet for landbruget, i overensstemmelse med
nuværende budgetramme for sukkersektoren, den øvre grænse for udgiftsområde
1a i de nuværende finansielle overslag, reglerne for landbrugsudgifter og
mekanismerne for graduering og finansdisciplin
ved at forbedre EU-sukkersektorens konkurrenceevne ved en væsentlig
nedsættelse af de institutionelle støttepriser og en forenkling af de nuværende
kvoteordninger og dermed bane vej for en økonomisk levedygtig
produktionsstruktur for EU-sukker
ved at prioritere producentindkomststøtten ved at overføre en del af den
nuværende støtte til EU’s sukkersektor til ordningen med en enkelt betaling pr.
bedrift
ved som for alle direkte betalinger inden for den fælles landbrugspolitik at kæde
disse betalinger sammen med overholdelsen af de lovfæstede EU-normer for
•
•
•
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445125_0005.png
miljø og fødevaresikkerhed (krydsoverensstemmelse), reglerne om opretholdelse
af en god landbrugs- og miljømæssig tilstand og gradueringsmekanismen.
2.2.
2.2.1.
Fremme af større markedsorientering og bæredygtighed i EU’s sukkersektor
Priser
Intervention
I den nuværende fælles markedsordning for sukker har intervention næsten aldrig
været et aktivt reguleringsinstrument. Det er derfor på sin plads at gå bort fra en
mekanisme for offentlig intervention, som det er sket i andre sektorer siden 1999. Det
foreslås således, at interventionsmekanismen og interventionsprisen for sukker
afskaffes.
Referencepris
Interventionsprisen for sukker vil blive afløst af en referencepris for sukker. Da EU-
interventionsprisen i mange år har eksisteret isoleret fra tendenserne på
verdensmarkedet og på sit nuværende niveau på 632 EUR/t er mere end tre gange så
høj som den fremherskende sukkerpris på verdensmarkedet, vil referenceprisen blive
fastsat på et niveau, der ligger en tredjedel under den nuværende interventionspris.
Den vil blive indført i to trin i løbet af tre år begyndende i produktionsåret 2005/06.
Referenceprisen vil blive anvendt ved fastsættelsen af minimumsprisen for sukkerroer
til producenterne, udløsningstærsklen for privat oplagring, niveauet for
grænsebeskyttelse og endelig den garanterede pris i forbindelse med
præferenceimportordningen.
Minimumspris for sukkerroer
For øjeblikket anslås den gennemsnitlige, vejede markedspris for sukker, som EU’s
sukkerfabrikker sælger deres sukker til, til 655 EUR/t, dvs. noget højere end den
nuværende interventionspris på 632 EUR/t. I forbindelse med det nuværende forslag
forventes markedsprisen at falde og komme på niveau med den nye institutionelle
pris på 421 EUR/t, dvs. en reel prisnedgang på 36 %. For at holde prisnedsættelserne
parallelle på bedrifts-, fabriks- og raffinaderiniveau er minimumsprisen for
sukkerroer, dvs. den pris, landmændene får for deres sukkerroer, blevet fastlagt under
hensyntagen til den samme procentvise nedsættelse af den faktiske pris for både
sukker og sukkerroer. Tidsplanen for prisnedsættelserne fremgår af tabel 1.
Tabel 1 – Foreslåede institutionelle priser i EU’s sukkersektor
Reference-
periode
2005/06
506
–20,0%
32,8
–25,0%
2006/07
506
–20,0%
32,8
–25,0%
2007/08
421
–33,0%
27,4
–37,0%
Institutionel sukkerpris (EUR/t)
Kumuleret nedsættelse af den institutionelle pris
Minimumspris for sukkerroer (EUR/t)
Kumuleret nedsættelse af minimumsprisen for
sukkerroer
632
0,0%
43,6
0,0%
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445125_0006.png
Prisrapportering
Kommissionen vil fremsætte forslag om en prisrapporteringsmekanisme for sukker,
som Kommissionen vil indføre så betids, at den kan tages i brug fra produktionsåret
2005/06.
2.2.2.
Kvoter
Kvotenedsættelser
Ved hjælp af de eksisterende kvoteordninger har det været muligt for EU’s
sukkersektor at bevare en markedsposition, hvor produktionen i EU systematisk
overstiger det interne forbrug. Mens den institutionelle pris er den samme for sukker,
der produceres inden for A- og B-kvoterne, er afgiften for B-kvotesukker meget
højere, fordi den svarer til den mængde, der er bestemt til eksport med restitution.
Sukker, der produceres ud over A- og B-kvoterne, er det såkaldte C-sukker, som må
sælges på verdensmarkedet uden nogen støtte. Reformen af 2003 og den vægt, der
ved reformen er blevet lagt på markedsorientering, bevirker, at eksport med store
subsidier ikke længere er økonomisk levedygtig.
Som følge deraf foreslås det, at produktionskvoterne begyndende i 2005/06 og under
hensyntagen til den nye ordnings indvirkning på den kemiske og den farmaceutiske
industri og deres anvendelse af kvotesukker bringes på linje med det interne forbrug
ved, at der indledningsvis foretages en nedsættelse af de nuværende sukkerkvoter,
som udgør 17,4 mio. t, på 1,3 mio. t og derefter fra 2006/07 tre lineære nedsættelser
på 0,5 mio. t om året, hvilket giver en kumuleret nedsættelse af produktionskvoterne
på 2,8 mio. t i 2008/09.
Mængder
(mio.
tons)
Forbrug
Kvote
EU kvoteproduktion
C
Q
P
Basisår
16,3
17,4
17,3
2005/06
16,1
16,1
16,0
2006/07
16,1
15,6
15,5
2007/08
16,1
15,1
15,0
2008/09
16,1
14,6
14,5
Kvoteforenkling
I denne forbindelse vil A- og B-kvoterne blive samlet i en enkelt kvote for at forenkle
kvoteordningerne. Bestemmelserne om C-sukker ændres ikke.
Isoglucose
Da der er en snæver sammenhæng mellem isoglucose og sukkermarkederne, får de
foreslåede prisnedsættelser også indflydelse på indtjeningen i EU’s isoglucosesektor.
Isoglucosesektoren må derfor være i stand til at opnå stordriftsfordele for at have
udsigter til rentabilitet på lang sigt. Under disse omstændigheder foreslås der en
trinvis og proportional forhøjelse af isoglucosekvoterne på 100 000 t/år i tre år
begyndende i 2005/06.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.3.
Instrumenter til sikring af markedsligevægten
Afskaffelse af deklasseringsmekanismen
I betragtning af, at det overordnede mål er at forbedre konkurrenceevnen og
markedsorienteringen, vil den nuværende deklasseringsmekanisme ikke længere være
hensigtsmæssig som et middel til at gribe ind for at skabe ligevægt på markedet.
Mekanismen for deklassering af kvotesukker til C-sukker medfører en større
nedsættelse af B-kvoterne end af A-kvoterne og lægger således større pres på de mest
konkurrencedygtige sukkerproducerende medlemsstater, der producerer den største
andel af B-kvoterne. Når der er udsigter til øget import, forstærkes denne effekt, som
derved bidrager til tilbagegangen i EU’s sukkersektor, når status quo-modellen
anvendes. Det foreslås derfor, at denne mekanisme afskaffes.
Privat oplagring
En ordning for privat oplagring, som Kommissionen iværksætter ved en
licitationsprocedure, og som bringes i anvendelse, når markedsprisen bliver lavere
end referenceprisen, giver mulighed for at trække sukker tilbage fra markedet.
Overførselsmekanisme
Foruden ordningen for privat oplagring vil Kommissionen stadig have mulighed for
at gribe ind over for markedsuligevægt ved overførsel til det følgende produktionsår
af en eventuel overskudsmængde, som modregnes i sukkerproducenternes kvote.
Hvis en sådan situation opstår, foreslår Kommissionen, at den overførte mængde
fratrækkes ved en forholdsmæssig nedsættelse af kvoterne, som anvendes over en
bred front.
2.2.4.
Særlige foranstaltninger for den kemiske og den farmaceutiske industri
Det foreslås, at den nuværende ordning for udelukkelse af sukker til produktion af
alkohol, herunder rom, af bioethanol og af gær fra produktionskvoterne videreføres
og udvides, så den også kommer til at omfatte de mængder sukker, der anvendes af
den kemiske og den farmaceutiske industri til slutprodukter med et stort indhold af
sukker. Da den foreslåede ordning vil gøre det muligt for disse industrier at købe
sukker til en konkurrencedygtig pris (tæt på verdensmarkedsprisen), er restitutionerne
for anvendelse af sukker i den kemiske og den farmaceutiske industri ikke længere
nødvendige. Produktionsrestitutionerne vil derfor blive afskaffet fra 2005/06.
2.2.5.
Omstrukturering
Mulighed for kvoteoverførsler
På baggrund af de foreslåede prisnedsættelser viser en analyse, at sukkerproduktionen
i regioner, hvor markedsprisen for sukker er højere end de kombinerede
omkostninger ved dyrkning og forarbejdning af sukkerroer, vil fortsætte, om end med
en vis ændring af investeringsstrategien. Fabrikker i regioner med lav
konkurrenceevne vil dog få negative fortjenstmargener på lang sigt. Kvotemobilitet er
for øjeblikket begrænset til den enkelte medlemsstat og er derfor til hinder for en
omlægning af sukkerproduktionen fra de mindst konkurrencedygtige
sukkerproducerende medlemsstater til de mest konkurrencedygtige.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derfor foreslås det, at reglerne for fordeling af sukkerkvoter ændres, så der bliver
mulighed for at overføre sukkerkvoter mellem medlemsstaterne. Hvis en sådan
overførsel finder sted, vil kvotesælgeren fortsat være ansvarlig for fabriksområdets
miljømæssige tilstand og for omskolingen af arbejdsstyrken.
Omstillingsordning
For de fabrikker, der på grund af prisnedsættelserne ikke længere er økonomisk
levedygtige, og hvis kvoter ikke aftages af en anden erhvervsdrivende, foreslås der en
sikkerhedsnetsordning, som indebærer deltagelse i finansieringen af omkostningerne i
forbindelse med genetablering af fabriksområdets gode miljømæssige tilstand og
omskoling af arbejdsstyrken.
En sådan ordning skal fungere på medlemsstatsplan. Den starter i 2005/06 og løber
over fem år, og betalingen har form af en engangsbetaling. EU medfinansierer
ordningen med op til 50 % (75 % i mål 1-områder) af et enhedsbeløb på 250 EUR/t
sukker, der forarbejdes inden for støttemodtagerens kvote. I dette tilfælde annulleres
kvoten for den nedlagte fabrik. Den budgetramme, der er nødvendig for at
gennemføre et nationalt program som led i ordningen, vil blive beregnet en gang om
året på grundlag af anmodningerne fra medlemsstaterne.
2.2.6.
Direkte indkomststøtte til sukkerroeproducenter
De foreslåede prisnedsættelser vil medføre et betydeligt indkomsttab for
sukkerroeproducenterne. For at opveje dette tab, i det mindste delvis, foreslås det, at
der indføres en ordning med direkte betalinger i denne sektor ved overførsel af en del
af EUGFL’s udgifter til sukker til finansiering af ordningen med en enkelt betaling
pr. bedrift. Den årlige betaling indføres i to trin, én udbetaling i 2005/06 og 2006/07
og én udbetaling fra 2007/08. Betalingerne ydes kun til landbrugere, der producerede
sukkerroer inden for kvoterne i den historiske referenceperiode, og vil ikke blive
berørt af eventuelle kvoteoverførsler, der finder sted senere.
Indtægtstabet er beregnet under hensyntagen til ændringen i den vejede
minimumspris for sukkerroer i hver enkelt medlemsstat, som afspejler de forskellige
kombinationer af sukker produceret inden for A- og B-kvoten. De nationale
rammebeløb for de direkte betalinger, der udgør 60 % af det anslåede indtægtstab, er
anført i tabel 2 for hver enkelt medlemsstat. Ved beregningen af kompensationen
stilles landbrugerne i alle medlemsstaterne lige.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445125_0009.png
Tabel 2 – Rammebeløb for direkte indkomststøtte til landbrugerne
(mio.
EUR)
Betalingstrin
i 2005/06 & 2006/07
fra 2007/08
B
41
62
DK
19
30
D
154
241
P
fastlandet
EL
18
26
E
60
86
F
fastlandet
IRL
11
16
F*
o
versø-
iske dept.
I
80
119
P*
Azorerne
150
234
NL
i 2005/06 & 2006/07
fra 2007/08
41
63
CZ
i 2005/06 & 2006/07
fra 2007/08
*
28
39
A
19
29
HU
25
36
FIN
8
12
LT
7
9
S
21
30
PL
99
142
UK
64
93
SK
12
17
4
6
LV
4
6
27
39
SI
3
4
1
1
EU-25
895
1 340
indbefatter beløb svarende til de nuværende afsætningsforanstaltninger.
Medlemsstaterne skal lade de direkte betalinger indgå i enkeltbetalingen pr. bedrift og
kan enten gøre det på grundlag af sukkerroearealet svarende til de sukkerroer, der er
produceret inden for kvoten i den historiske referenceperiode, eller på grundlag af det
samlede sukkerroeareal i denne periode. Som ved reformen af den fælles
landbrugspolitik i 2003 kan medlemsstaterne i tilfælde, hvor enkeltbetalingen pr.
bedrift er blevet regionaliseret, også udvise fleksibilitet, så de kan fastlægge en
passende individuel betaling under hensyntagen til de regionale eller nationale
gennemsnit.
Desuden vil regionerne i den yderste periferi også få særbehandling under
hensyntagen til de særlige problemer, der gør sig gældende for deres landbrug og
sukkerindustri og til deres logistiske situation i forhold til EU-markedet, og mulighed
for at udelukke de direkte betalinger fra enkeltbetalingsordningen, som det allerede er
tilfældet i de andre sektorer, der er omfattet af reformen
3
.
2.3.
EU’s internationale forpligtelser
De udfordringer, der følger af de internationale forpligtelser, som EU’s
markedsordning for sukker er omfattet af, er forbundet med komplekse spørgsmål,
fordi enhver reform af EU’s markedsordning for sukker uundgåeligt vil skabe både
vindere og tabere blandt udviklingslandene. Disse spørgsmål bør ikke løses
simplistisk eller i hast, da de kræver en åben og struktureret dialog med EU’s partnere
med drøftelse af alle relevante parametre.
Det foreliggende forslag gør det muligt at afklare nogle af de afgørende parametre i
denne dialog, såsom den interne EU-prisstøtte eller EU’s kvoteniveau. Andre
parametre, herunder udfaldet af Doha-runden og WTO-panelet, vil først fremtræde
mere klart, efterhånden som denne dialog skrider frem, men der bør ikke herske tvivl
3
Ved denne reform ændres der intet ved de midler, der på nuværende tidspunkt specifikt er øremærket til
støtte til sukker fra regionerne i den yderste periferi.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om nødvendigheden af, at de umiddelbare udfordringer, som EU’s internationale
forpligtelser på sukkerområdet byder på, tages op til behandling nu.
Allerede i dag er udviklingen i verdensmarkedsprisen for sukker hovedsagelig
påvirket af overskudssituationen, hvor Brasiliens produktion og eksport alene tegner
sig for størstedelen af den nylige nedgang i verdensmarkedspriserne og påvirker
mange andre udviklingslandes konkurrenceevne. Mens initiativet alt andet end våben
(AAEV) skaber reelle udsigter til en betydelig sukkereksport fra nogle af de fattigste
udviklingslande til EU, har det også givet anledning til bekymringer for en mulig
erosion af præferencerne, når det gælder AVS-staterne og Indien.
Endelig indebærer den betydelige stigning i EU’s import fra de vestlige Balkanlande,
som selv er nettoimportører, at der må sættes spørgsmålstegn ved den økonomiske
levedygtighed af sådanne handelsstrømme, ikke mindst hvad angår fordelen for disse
landes lokale økonomi, på baggrund af den forslåede reform af EU’s fælles
markedsordning for sukker.
Kommissionen mener, at gennemførelsen af AAEV-initiativet og dets forventede
virkning bør være et fast parameter i debatten med handelspartnerne i AVS-staterne
og Indien, når det gælder om at finde en løsning på problemerne i forbindelse med
EU’s internationale forpligtelser på sukkerområdet.
I denne forbindelse tager Kommissionen det for givet, at bestemmelserne i den
nuværende AVS-sukkerprotokol og i aftalen med Indien, som forpligter EU til årligt
at købe en aftalt mængde på 1,3 mio. t udtrykt i hvidt sukker til en garanteret pris, vil
blive bibeholdt. For at tage højde for ændringer i henhold til det foreliggende forslag
må denne forpligtelse nu opfyldes til en lavere garanteret pris for hvidt sukker
svarende til EU-referenceprisen. På dette prisniveau vil den afledte råsukkerpris blive
på 329 EUR/t, et niveau, der tyder på, at det ikke længere vil være nødvendigt at yde
raffineringsstøtte til raffinaderierne, og denne støtte vil derfor blive afskaffet.
Som led i den debat, som Kommissionen har indledt med sin grønbog om
oprindelsesreglerne inden for præferencehandelsordningerne, vil Kommissionen
overveje at fremsætte et forslag om indførelse af oprindelsesregler for
sukkerhandelen, navnlig for at forhindre, at disse regler misbruges.
For at undgå konkurrenceforvridninger over for de mindst udviklede lande, der nyder
godt af AAEV-aftalen, vil sukker, der importeres som led i AAEV-ordningen, fortsat
skulle købes af de erhvervsdrivende i EU til en pris, der ikke er lavere end den
garanterede pris for sukker fra AVS-staterne og Indien.
For at opretholde fordelene for de vestlige Balkanlande ved EU’s importordning for
sukker og samtidig skabe et bæredygtigt grundlag for sukkersektoren i disse lande i
overensstemmelse med deres handelsmæssige langsigtede tilknytning til EU foreslår
Kommissionen endelig, at der indføres et toldkontingent af en sådan størrelse, at de
kan opretholde deres eksport til EU på det nuværende niveau og udsigterne til en
økonomisk levedygtig balance mellem deres produktion og forbrug bevares.
Gennemførelsen af Kommissionens forslag vil givetvis kræve tilpasninger af AVS-
staterne og Indiens sukkersektor. Kommissionen vil indlede en dialog med
sukkerprotokollandene (og Indien) på grundlag af en aktionsplan, som der fremsættes
forslag om inden udgangen af 2004, for at fastlægge hensigtsmæssige
ledsageforanstaltninger. Disse foranstaltninger bør både stemme overens med
handels- og udviklingsforanstaltningerne. Hvad angår handelsforanstaltninger, er der
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445125_0011.png
i Cotonou-aftalen forudset en revision af sukkerprotokollen som led EU-AVS-
forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler (artikel 36, stk. 4).
Sukkerprotokollen bør integreres i de økonomiske partnerskabsaftaler på en måde,
der ikke ændrer noget ved EU's tilsagn til de mindst udviklede lande om fuld
markedsadgang for sukker fra 2009, og som sikrer fuldt forenelighed med WTO-
reglerne. Hvad angår foranstaltninger for udviklingsbistand, vil Kommissionen
foreslå, at der indføres særlige foranstaltninger for at hjælpe sukkerprotokollandene
og Indien med at tilpasse sig til de nye markedsforhold. Sådanne foranstaltninger bør
først og fremmest tage sigte på at forbedre sukkersektorens konkurrenceevne, hvis
den er økonomisk levedygtig, og på at støtte en diversificering, hvis forbedringer af
konkurrenceevnen i sukkersektoren ikke er bæredygtige
4
.
På baggrund af prisgarantierne og toldpræferencerne for AVS-staterne og Indien og
ordningen med ubegrænset adgang til nultold fra 2009/10 for AAEV-landene vil der
med tiden ikke længere være behov for ordningen med maksimale forsyningsbehov.
Som det for øjeblikket er tilfældet for AVS-staterne og Indien, vil det dog være
nødvendigt fortsat at overvåge sukkerimporterne og deres oprindelse land for land.
3.
3.1.
V
IRKNINGERNE AF DEN
F
ORESLÅEDE
R
EFORM
Virkninger for budgettet
De årlige omkostninger ved den foreslåede reform vil blive holdt inden for udgifterne
i forbindelse med den status quo-model, som Kommissionen opstillede, da den på
tidspunktet for forelæggelsen af forslagene om reformen af den fælles
landbrugspolitik af januar 2003 forelagde udgiftsprognoser for den fælles
landbrugspolitik for perioden frem til 2013. Omkostningerne for den fælles
landbrugspolitik ved de nye foranstaltninger, der foreslås for denne sektor, hvori de
direkte afkoblede betalinger til producenterne er det vigtigste element, vil, når de er
gennemført fuldt ud, blive opvejet af besparelserne som følge af en væsentlig
reduktion
af
udgifterne
til
eksportrestitutioner,
af
afskaffelsen
af
produktionsrestitutionen til den kemiske og den farmaceutiske industri og af
raffineringsstøtten.
Når de foreslåede foranstaltninger for sektoren er iværksat fuldt ud, vil
rammebevillingerne til direkte indkomststøtte indebære en årlig udgift på 1 340 mio.
EUR, mens udgifterne til eksportrestitutioner for sukker og eksportrestitutioner for
sukker i eksporterede, forarbejdede produkter hver anslås til ca. 100 mio. EUR. Dette
sidstnævnte tal bliver dog lavere, hvis omstillingsordningen medfører bortfald af
væsentlige kvotemængder og en tilsvarende nedsættelse af eksportmængderne.
Eventuelle omkostninger ved ordningen med privat oplagring bør være begrænsede
og bør kun opstå, hvis der er risiko for, at markedspriserne falder, så de bliver
væsentligt lavere end referenceprisen.
Hvad angår egne ressourcer, tilflyder 75 % af de beløb, som indbringes i kraft af
ordningen med produktionsafgifter, budgettet som indtægt (360 mio. EUR for 2004-
4
Finansieringen af sådanne foranstaltninger vil blive sikret ved hjælp af fleksibilitetsinstrumentet indtil
udgangen af 2006 og derefter ved hjælp af en tematisk bevilling inden for instrumentet
”udviklingssamarbejde & økonomisk samarbejde” som foreslået for de næste finansielle overslag 2007-
2013.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
budgettet). I fremtiden vil denne indtægt blive kraftigt reduceret eller endog forsvinde
som en automatisk følge af, at sukkerkvoteproduktionen bringes på linje med EU-
forbruget.
3.2.
Økonomiske virkninger
Til trods for betydelige interne prisnedsættelser, som skulle komme forbrugerne til
gode, forventes der kun en ubetydelig justering af forbruget af kvotesukker som følge
af den nye ordning med anvendelse af sukker i den kemiske og den farmaceutiske
industri.
På grund af EU-sukkerproduktionens øgede konkurrenceevne forventes der kun en
stigning i importen fra præferencehandelspartnerne på 0,5 mio. t, nemlig fra 1,9 til
2,4 mio. t. Med en stabilisering af importordningen for de vestlige Balkanlande bliver
hovedfaktoren i det øgede importniveau virkningen af AAEV-aftalens nultoldordning
for de mindst udviklede lande.
Det forventes, at den kombinerede, aggregerede effekt af forslagene om støttepris- og
kvotenedsættelser bliver en væsentlig nedsættelse af EU’s kvoteproduktion, nemlig
fra 17,3 til 14,5 mio. t om året. Under disse omstændigheder kan det forventes, at
dyrkningen af sukkerroer ikke vil fortsætte i alle produktionsregioner i EU.
Endvidere forventes EU’s subsidierede sukkereksport at falde med omkring 2,0 mio. t
som følge af den betydelige nedgang i den samlede EU-produktion.
4.
T
IDSPLAN FOR OG
R
EVISION AF DE FORESLÅEDE ORDNINGER
I denne meddelelse har Kommissionen foreslået vigtige ændringer af mange af
instrumenterne i den nuværende EU-sukkerordning.
I betragtning af det presserende behov for at lægge grunden til en sukkerordning, at
skabe et nyt perspektiv for investeringerne i EU’s sukkersektor på lang sigt og at
sætte ind over for virkningerne for handelen af de allerede besluttede foranstaltninger
må det sæt forslag, der er beskrevet ovenfor, omgående realiseres begyndende i
produktionsåret 2005/06 for en periode på tre år.
På dette stadium foreslår Kommissionen dog en revision i 2008 af pris- og
kvoteniveauerne under den foreslåede reform på grund af det usikre udfald af den
igangværende WTO-runde og de reelle virkninger af AAEV-aftalen.
DA
12
DA