Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0523
Offentligt
1445148_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 28.7.2004
KOM(2004) 523 endelig
.
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
OG EUROPA-PARLAMENTET
om gennemførelse af den makrofinansielle bistand til tredjelande i 2003
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
F
ORKORTELSESLISTE
CAMEL
CBA
CØEL
FPI
DEM
EF
EFF
EIB
ESAF
EU
EUR
FDI
FESAL
FOREX
FRY
FYROM
BNP
IFI
IMF
MFA
NUS
PRGF
SAA
SAF
SBA
SOE
USD
Moms
WTO
Capital, assets, management, earnings, liquidity (parametre, der
anvendes i international bank-rating)
Currency Board Arrangement, currency board-ordning
Central- og østeuropæiske lande
Forbrugerprisindeks
Tyske mark
Det Europæiske Fællesskab
Extended Fund Facility, udvidet finansieringsfacilitet
Den Europæiske Investeringsbank
Enhanced
Structural
strukturtilpasningsfacilitet
Den Europæiske Union
Euro
Udenlandske direkte investeringer
Financial
and
Enterprise
Structural
Adjustment
strukturtilpasningslån til finans- og erhvervssektoren
Fremmed valuta
Forbundsrepublikken Jugoslavien
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
Bruttonationalprodukt
International
Financial
finansieringsinstitutioner
Den Internationale Valutafond
Makrofinansiel bistand
Nye uafhængige stater
Fattigdomsbekæmpelses- og vækstfacilitet (tidl. ESAF)
Stabiliserings- og associeringsaftale
Structural Adjustment Facility, strukturtilpasningsfacilitet
Standby-arrangement
State Owned Enterprise, statsejet virksomhed
US-dollar
Merværdiafgift
Verdenshandelsorganisationen
Institutions,
internationale
Loan,
Adjustment
Facility,
udvidet
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forkortelsesliste ......................................................................................................................... 2
I.
II.
1.
2.
A)
B)
C)
3.
4.
III.
1.
2.
3.
4.
IV.
1.
2.
3.
4.
V.
1.
2.
3.
4.
VI.
1.
2.
3.
INDLEDNING............................................................................................................. 5
SAMLET BILLEDE .................................................................................................... 6
Baggrund ...................................................................................................................... 6
Makrofinansiel bistand i 2003...................................................................................... 6
Nye afgørelser .............................................................................................................. 6
Udbetalinger................................................................................................................. 6
Tilbagebetalinger og ikke udbetalte beløb ................................................................... 7
Udvikling og geografisk fordeling af den makrofinansielle bistand............................ 7
Byrdefordeling ........................................................................................................... 14
Armenien.................................................................................................................... 14
Resumé....................................................................................................................... 14
Makroøkonomiske resultater...................................................................................... 15
Strukturreformer......................................................................................................... 16
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand ........................................................ 17
Bosnien-Hercegovina................................................................................................. 20
Resumé....................................................................................................................... 20
Makroøkonomiske resultater...................................................................................... 20
Strukturreformer......................................................................................................... 21
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand ........................................................ 22
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ................................................... 25
Resumé....................................................................................................................... 25
Makroøkonomiske resultater...................................................................................... 25
Strukturreformer......................................................................................................... 26
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand ........................................................ 27
Georgien..................................................................................................................... 30
Resumé....................................................................................................................... 30
Makroøkonomiske resultater...................................................................................... 30
Strukturreformer......................................................................................................... 31
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
VII.
1.
2.
3.
4.
VIII.
1.
2.
3.
4.
IX.
1.
2.
3.
4.
X.
1.
2.
3.
4.
XI.
1.
2.
3.
4.
XII.
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand ........................................................ 32
Moldova ..................................................................................................................... 34
Resumé....................................................................................................................... 34
Makroøkonomiske resultater...................................................................................... 34
Strukturreformer......................................................................................................... 35
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand ........................................................ 36
Rumænien .................................................................................................................. 38
Resumé....................................................................................................................... 38
Makroøkonomiske resultater...................................................................................... 38
Strukturreformer......................................................................................................... 40
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand ........................................................ 42
Serbien og Montenegro .............................................................................................. 45
Resumé....................................................................................................................... 45
Makroøkonomiske resultater...................................................................................... 45
Strukturreformer......................................................................................................... 46
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand ........................................................ 48
Tadsjikistan ................................................................................................................ 50
Resumé....................................................................................................................... 50
Makroøkonomiske resultater...................................................................................... 50
Strukturreformer......................................................................................................... 51
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand ........................................................ 52
Ukraine....................................................................................................................... 54
Resumé....................................................................................................................... 54
Makroøkonomiske resultater...................................................................................... 54
Strukturreformer......................................................................................................... 55
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand ........................................................ 57
Påbegyndte transaktioner: Albanien .......................................................................... 60
BILAG 61
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0005.png
I.
INDLEDNING
I denne beretning vurderes den økonomiske situation, reformprocessen og udsigterne for de
lande, der i 2003 modtog makrofinansiel bistand. Der lægges særlig vægt på landenes
opfyldelse af de betingelser vedrørende økonomiske og strukturelle reformer, der er knyttet til
bistanden.
I kapitel II gives en oversigt over EU's makrofinansielle bistand til tredjelande med en
historisk baggrund, en sammenfatning af transaktionerne i 2003 og en analyse af
byrdefordelingen mellem de internationale donorgrupper.
I de følgende kapitler diskuteres den økonomiske situation i de lande, som Rådet enten har
besluttet at yde ny makrofinansiel bistand, eller som modtog udbetalinger inden for rammerne
af transaktioner, der var besluttet tidligere, eller som stadig var i gang i 2003.
I overensstemmelse med anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning fra marts 2002 er der
lagt særlig vægt på de relevante aspekter af overgangsprocessen og på gennemførelsen af
strukturreformer i modtagerlandene. Fremskridt i den henseende viser også, i hvilken grad de
tilsvarende økonomisk-politiske betingelser, der er knyttet til EU's makrofinansielle bistand,
er opfyldt.
I forbindelse med Rettens anbefalinger om forbedring af den økonomiske forvaltning i
modtagerlandene planlægger Kommissionen desuden at foretage operationelle vurderinger af
deres finansielle kredsløb og kontroller vedrørende den makrofinansielle bistand. Med henblik
herpå har man udvalgt et revisionsfirma efter et åbent udbud, og der blev underskrevet en
rammekontrakt i 2003.
Desuden vil eksterne konsulenter udføre udvalgte, grundige ex post-evalueringer for at måle
den makrofinansielle bistands virkninger i de relevante lande.
Denne beretning fremlægges i overensstemmelse med Rådets afgørelser om EU's
makrofinansielle bistand eller ekstraordinære finansielle bistand til tredjelande og er en
opfølgning på de beretninger, der er blevet fremlagt i de foregående år
1
.
Bilag 1 indeholder den fulde oversigt over de makrofinansielle bistandstransaktioner, som
Rådet har truffet beslutning om, samt de hertil svarende udbetalinger frem til udgangen af
2003. Bilag 2 indeholder en sammenfatning af den makrofinansielle bistand, der er ydet af
bilaterale og multilaterale donorer til lande, som har modtaget makrofinansiel bistand fra EU.
1
Jf. følgende meddelelser fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Beretning om
den makrofinansielle bistand til tredjelande":
KOM(1992) 400 af 16. september 1992.
KOM(1994) 229 af 7. juni 1994.
KOM(1995) 572 af 27. november 1995.
KOM(1996) 695 af 8. januar 1997.
KOM(1998) 3 af 3. januar 1998.
KOM(1999) 580 af 15. november 1999.
KOM(2000) 682 af 27. oktober 2000.
KOM(2001) 288 af 1. juni 2001.
KOM(2002) 352 af 11. juli 2002.
KOM(2003) 444 af 24. july 2003.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig indeholder
modtagerlandene.
II.
1.
bilag
3
nogle
udvalgte
makroøkonomiske
indikatorer
for
SAMLET BILLEDE
Baggrund
Gennem den makrofinansielle bistand støtter man modtagerlandenes politiske og økonomiske
reformbestræbelser, som implementeres i tilknytning til støtteprogrammer fra IMF og
Verdensbanken. Transaktionerne omfatter stadigvæk et sæt principper, som Rådet bekræftede
i sine konklusioner af 8. oktober 2002, og som understreger bistandens ekstraordinære
karakter, dens komplementaritet til midler fra IFI og de makroøkonomiske betingelser, der er
knyttet til bistanden. EU's makrofinansielle bistand har især støttet modtagerlandenes
bestræbelser på at gennemføre økonomiske reformer og strukturelle ændringer. I snæver
koordinering med IMF og Verdensbanken er bistanden blevet anvendt til at fremme
foranstaltninger, der er skræddersyet til særlige landebehov med den overordnede målsætning
at stabilisere den finansielle situation og indføre markedsorienterede økonomier.
Kommissionen implementerer bistanden i samråd med Det Økonomiske og Finansielle
Udvalg.
2.
Makrofinansiel bistand i 2003
I de foregående år var den makrofinansielle bistand til landene på Balkan allerede blevet
forøget, idet Rådet havde vedtaget otte forskellige transaktioner i perioden 2000-2002 til
henholdsvis Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kosovo, Montenegro,
Bosnien, Serbien og Montenegro. Denne tendens fortsatte i 2003, da der blev ydet
supplerende makrofinansiel bistand til Serbien og Montenegro. Dermed er landene på Balkan
de største modtagere af makrofinansiel bistand med nye afgørelser om op til i alt 708 mio.
EUR i perioden 2000-2003.
A)
Nye afgørelser
a.
Den 25. november 2003 besluttede Rådet at yde Serbien og Montenegro supplerende
makrofinansiel bistand på op til 70 mio. EUR, omfattende et lån på op til 25 mio. EUR og
gavebistand på op til 45 mio. EUR, hvorved den samlede bistand i henhold til Rådets
afgørelse (2002/882/EF) steg til 200 mio. EUR (heraf 120 mio. EUR i gavebistand).
b.
Den 23. december 2003 vedtog Kommissionen et forslag om at yde makrofinansiel
bistand til Albanien på op til 25 mio. EUR (omfattende et lån på op til 9 mio. EUR og
gavebistand på op til 16 mio. EUR). Forslaget ventes vedtaget af Rådet i andet kvartal af
2004.
c.
B)
Rådet vedtog ingen afgørelser vedrørende NUS i 2003.
Udbetalinger
Udbetalingerne af makrofinansiel bistand beløb sig til i alt 203 mio. EUR, heraf 85 mio. EUR
i gavebistand og 118 mio. EUR i form af lån.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Gavebistanden omfattede 7 mio. EUR til Tadsjikistan, 25 mio. EUR til Bosnien (heraf blev 15
mio. EUR udbetalt på grundlag af procedurer, som blev indledt i 2002, men afsluttet i
begyndelsen af 2003), 18 mio. EUR til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og
35 mio. EUR til Serbien og Montenegro.
Udbetalingerne af lån omfattede 50 mio. EUR til Rumænien, 28 mio. EUR til Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien og 40 mio. EUR til Serbien og Montenegro.
C)
Tilbagebetalinger og ikke udbetalte beløb
For nogle makrofinansielle bistandstransaktioner, som blev besluttet i første halvdel af
1990'erne, er det fulde beløb ikke blevet udbetalt som oprindeligt planlagt. Dette skyldes
enten forbedrede eksterne finansielle vilkår (Ungarn, de baltiske lande, Slovakiet, Algeriet)
eller et vanskeligt økonomisk og politisk klima (Albanien, Belarus). I disse tilfælde er
udbetalingen af de resterende trancher ikke længere programmeret. Hvad angår de nyligt
vedtagne transaktioner har der i nogle tilfælde været forsinkelser i udbetalingerne på grund af
en opbremsning i reformprocessen (Rumænien og Georgien). Hvad angår Moldova og
Ukraine, har ændrede omstændigheder fået Kommissionen til at genoverveje betingelserne for
de nuværende bistandstransaktioner og ændre dem i 2002 som nævnt i den foregående
beretning. Man har foreslået en tilsvarende fremgangsmåde for Albaniens vedkommende.
Sidste kolonne i bilag 1 viser ikke udbetalte, udestående, afbrudte eller annullerede beløb.
3.
Udvikling og geografisk fordeling af den makrofinansielle bistand
EU's makrofinansielle bistand har til formål at støtte den makroøkonomiske stabilisering i
modtagerlandene og mindske disses betalingsbalance- (og budget-) problemer. Bistanden er
også et nyttigt middel til at fremme strukturreformer. I årenes løb er det antal lande, som det
ville være hensigtsmæssigt for EU at yde en sådan støtte, vokset, da et stigende antal lande
med grænser til EU stod over for betalingsbalanceproblemer og forpligtede sig til at
gennemføre stramme økonomiske reformprogrammer. Dette resulterede i en forskydning i
den geografiske balance i bistanden i forhold til de første år, hvor de fleste modtagerlande var
lande i Central- og Østeuropa. Som følge af konflikterne i Vestbalkan, især Kosovo-
konflikten i 1999, og den politiske udvikling i Serbien og Montenegro (tidligere FRY) var der
i rådsafgørelserne i 1999-2003 en klar tendens til en relativ forhøjelse af den makrofinansielle
bistand til Balkanlandene.
De fem afgørelser om makrofinansiel bistand, der blev truffet i 2002-2003, vedrørte
traditionel betalingsbalancestøtte, og fire omfattede gavebistand.
Et særkende ved afgørelserne i perioden 2000-2003 er netop gavebistandens betydelige andel
af det samlede beløb: 42 % i stedet for 6 % i perioden 1990-1999. Den nye fordeling mellem
gavebistand/långivning i bistandspakkerne afspejler EU-instansernes vurdering af
modtagerlandenes relative fattigdom og begrænsede tilbagebetalingsevne. Som bemærket
allerede i 2000 og 2001 tager den makrofinansielle bistand ikke alene sigte på at fremme en
makroøkonomisk stabilisering, den spiller også en yderst nyttig rolle som støtte for
strukturreformprogrammerne i modtagerlandene. Den makrofinansielle bistand er konsekvent
blevet kombineret med bistanden under PHARE/ISPA, TACIS og CARDS-programmerne for
at styrke den institutionelle kapacitet, som var af afgørende betydning for en vellykket
gennemførelse af strukturreformprocessen.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0008.png
Tabel 1 og 2 og de ledsagende figurer 1a og 2a understreger den makrofinansielle EU-
bistands ekstraordinære karakter. De mest omfattende makrofinansielle bistandstransaktioner
blev besluttet og gennemført i årene umiddelbart efter ændringerne i de politiske og
økonomiske systemer i de central- og østeuropæiske lande. Derefter afspejler udsvingene i
den makrofinansielle bistand det forhold, at der er truffet beslutninger fra sag til sag efter en
vurdering af den makroøkonomiske situation og det resterende behov for ekstern finansiering
i de potentielle modtagerlande. Figur 1a vedrørende
nettobeløb for transaktioner
i hele
perioden fra 1990 til 2003 (i alt ca. 6 mia. EUR) og figur 2a vedrørende faktisk udbetalte
beløb (til i alt 5 mia. EUR) viser en betydelig koncentration af bistanden på CØE-
kandidatlandene (omkring 55 % af den samlede makrofinansielle bistand inden for de sidste
14 år). Den makrofinansielle bistand til disse lande blev dog gradvis udfaset i takt med
landenes fremskridt i den makroøkonomiske tilpasnings- og reformproces. I den senere tid er
der hovedsagelig ydet makrofinansiel bistand til de vestlige Balkanlande (63,5 % af
transaktionerne fra 1999-2002 og 83 % i perioden 2000-2003) og en række NUS, som er
lavindkomstlande. Den relativt lave bistand til Middelhavslandene (12 % af de samlede
godkendte beløb, men ingen ny godkendelse siden 1996) skal ses på baggrund af de andre
former for makroøkonomisk støtte (navnlig MEDA-strukturtilpasningsfaciliteterne), der er
stillet til rådighed for disse lande.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0009.png
Tabel 1. Makrofinansiel bistand, 1990-2003
Højeste tilladte beløb, mio. EUR
1990
Efter region
Centraleuropæiske kandidatlande
Vestbalkan
NUS
Middelhavsområdet
Godkendte beløb i alt
heraf ren gavebistand
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
870
1.220
410
70
588
870
1.808
28
480
70
0
255
35
130
200
620
35
255
15
250
40
265
300
160
150
55
125
393
190
70
255
15
555
95
150
460
70
180
90
393
168
208
130
70
Rente-
subsidier
til Israel
Albanien
Albanien
Armenien
og
Georgien
(95)
Bosnien
(40)
FYROM
(30)
Kosovo (35)
Montenegro FYROM (18)
(20) Serbien og
Tadsjikistan Montenegro
(35)
(120)
Moldova (15) Kosovo (30)
45
Serbien og Serbien og
Montenegro Montenegro
(45)
(75)
Bosnien (40)
Moldova (15)
(b)
(a) nettobeløb under hensyntagen til (b) og for Ukraine et nyt lån på 110 mio. EUR samtidig med annulleringen af 92 mio. EUR af lånet på 150 mio. EUR, som blev besluttet i 1998.
(b) tilskud på 15 mio. EUR og samtidig annullering af lånet på 15 mio. EUR, som blev vedtaget i 2000
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0010.png
1.808
Figur 1a. Højeste tilladte beløb pr. år,
mio. EUR
870
480
0
620
255
15
555
150
460
180
393
208
70
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Figur 1b. MFA 1990-2003, godkendelser
Fordeling på regioner
Middelhavs-
området
13%
NUS
16%
Central-
europæiske
kandidatlande
54%
Vestbalkan
17%
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0011.png
Figur 1c. MFA 2000-2003, godkendelser
Fordeling på regioner
NUS
17%
Vestbalkan
83%
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0012.png
Udbetalinger, mio EUR
1990
Efter region
Centraleuropæiske kandidatlande
Vestbalkan
NUS
Middelhavsområdet
Udbetalte beløb i alt
heraf ren gavebistand
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
350
695
705
35
438
270
35
70
25
150
80
15
135
100
330
15
40
20
115
70
25
100
250
15
156
40
25
71
160
105
312
80
130
11
50
146
7
350
695
1.178
63
305
35
245
175
20
195
421
18
136
28
265
85
392
141
203
Israel (28)
Albanien
(35)
Albanien
Albanien
Albanien
Armenien
(8)
Georgien
(10)
Bosnien
Armenien
(10)
(4),
FYROM
Georgien (20) Kosovo
(9),
(35)
Bosnien Montenegro
(15)
(20)
105
141
85
Bosnien (15)
Armenien Bosnien (25),
FYROM (10)
(11)
Serbien og
Kosovo (15) Kosovo (15) Montenegro
Serbien og Serbien og (35), FYROM
Montenegro Montenegro
(18),
(ex FUROM)
(115) Tadsjikistan
(35)
(7)
Georgien (6)
Tadsjikistan
(14)
NB: 2000-tallene indeholder udbetalinger til Bosnien, FYROM og Montenegro, som af tekniske årsager fandt sted først i januar 2001.
2001-tallene indeholder udbetalinger til FYROM og Tadsjikistan, som af tekniske årsager fandt sted først i januar 2002.
2002-tallene indeholder udbetalinger til Bosnien og Tadsjikistan, som af tekniske årsager fandt sted først i 2003.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0013.png
Figur 2a. Udbetalinger pr. år,
i mio. EUR
1.178
695
350
330
175 195
421
265
136
141
392
203
305
245
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Figur 2b. MFA 1990-2003, udbetalinger,
Fordeling på regioner
Middelhavs-
området
14%
NUS
14%
Vestbalkan
17%
Central-
europæiske
kandidatlande
55%
Figur 2c. MFA 2000-2003, udbetalinger,
Fordeling på regioner
NUS
10%
Central-
europæiske
kandidatlande
21%
Vestbalkan
69%
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Byrdefordeling
Inden for rammerne af bistandskoordineringsprocessen til støtte for CØE-landene og
Vestbalkan har Europa-Kommissionen i samarbejde med Verdensbanken i relevante tilfælde
organiseret donorkonferencer, hvor der foretages vurderinger af behovet for ekstern
finansiering i modtagerlandene, og hvor de potentielle bidrag fra IFI og de bilaterale
donorlande (herunder EU) identificeres. For andre potentielle modtagerlandes vedkommende
anvendes en tilsvarende tilgang via en rådgivende gruppe, der sammenkaldes på
Verdensbankens initiativ.
Midlerne, der stammer fra forskellige bidragydere til dækning af det resterende behov for
ekstern finansiering hos modtagere af makrofinansiel bistand fra EU, sammenfattes i bilag 2.
Der gives en nærmere beskrivelse af modtagerlandene for 2003 i bilag 2.1.
Siden EU begyndte at yde makrofinansiel bistand, har de absolutte beløb, som EU har afsat
hertil, varieret betydeligt og parallelt med den finansielle støtte, der er ydet af det
internationale samfund (jf. bilag 2 og tilsvarende tabeller i de tidligere beretninger om
makrofinansiel bistand).
I 1990 var EU-bistanden omfattende sammenlignet med midlerne fra IFI. I den forbindelse
spillede EU en central rolle som en af de største bidragydere og koordinator af den bilaterale
bistand til CØE-landene via G-24. Efterhånden som IFI blev i stand til at mobilisere flere
midler ved hjælp af nye instrumenter, voksede deres andel i finansieringspakkerne imidlertid
betydeligt, bortset fra årene 2000 og 2001.
Sideløbende hermed blev der mobiliseret bidrag fra eksterne kreditorer, såvel offentlige som
private, i form af gældssanering og nedskrivelse af gæld, der indledtes i 1991 og navnlig var
betydelige i 1994, 1995 og 2001. Blandt de lande, der modtager makrofinansiel bistand fra
EU, var følgende lande omfattet af disse gældssaneringstransaktioner og lignende
transaktioner: Algeriet i 1991 og 1994; Bulgarien i 1991, 1994 og 1997; Moldova i 1996;
Ukraine i 1994, 1995 og 1999 og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Bosnien-
Hercegovina og Albanien i 1999. Ingen af de lande, der modtager makrofinansiel bistand fra
EU, var omfattet af gældssanering i 2000. I 2001 blev der inden for rammerne af Paris-
klubben vedtaget en omfattende gældssaneringsordning til fordel for Serbien og Montenegro
(dengang Forbundsrepublikken Jugoslavien). I 2002 var saneringen mindre omfattende og
vedrørte igen Ukraine og Serbien og Montenegro via Paris-klubben. Serbien og Montenegro
blev igen i 2003 omfattet af et rentemoratorium på op til 61 mio. USD i henhold til en
beslutning fra både Paris- og London-klubben.
III.
1.
A
RMENIEN
Resumé
Vækstraten i den armenske økonomi var fortsat rekordhøj i 2003 anført af især bygge- og
anlægssektoren samt fremstillingssektoren. Væksten i BNP i faste priser nåede 13,9 %, selv
om landbrugsproduktionen var ramt af dårligt vejr. Som følge af akut mangel på visse
fødevarer accelererede inflationen i andet halvår (gennemsnitlig årlig inflation på 4,7 % i
2003, en stigning på 1,1 % i forhold til 2002). Armenien blev medlem af WTO i februar 2003.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Trods sin liberale handelsordning har Armenien ikke kunnet udnytte de øgede
handelsmuligheder fuldt ud på grund af landets isolerede placering, høje
transportomkostninger og mangler i toldprocedurerne.
Der er sket gradvise fremskridt med strukturreformerne, navnlig inden for den finansielle
sektor. Regeringen vedtog en strategi for korruptionsbekæmpelse i november sammen med en
handlingsplan for 2004-2006.
Armenien har gennemført det økonomiske program på tilfredsstillende vis med støtte fra IMF.
IMF's bestyrelse afsluttede sin tredje og fjerde revision under den PRGF-støttede treårige
ordning i henholdsvis april og november. Efter et delegationsbesøg i december 2003
konkluderede Kommissionens tjenestegrene, at Armenien havde gjort tilfredsstillende
fremskridt, også med hensyn til at opfylde de specifikke betingelser for udbetalingen af femte
tranche af gavebistanden på 5,5 mio. EUR under den ekstraordinære finansielle bistand.
2.
Makroøkonomiske resultater
Væksten i BNP i faste priser tog fart i 2003 og nåede nye rekorder med 13,9 % (12,9 % i
2002). Stigningen i den økonomiske vækst skete navnlig takket være og bygge- og
anlægssektoren og fremstillingssektoren. Ud over diamantforarbejdningsindustrien, som
allerede er vokset kraftigt i nogle år, blev industriproduktionen underbygget gennem
nyinvesteringer i minedrift, metalindustri og tekstilindustri. Den industrielle sektor som
helhed havde en vækst på 14,9 %. Bygge- og anlægssektoren modtog privat
udlandsfinansiering fra den amerikansk-armenske Lincy Foundation, som har bevilget midler
til investering i boliger, veje og kulturminder (svarende til 2-3 % af BNP i både 2002 og
2003). Landbrugsproduktionen blev påvirket af frostvejr i begyndelsen af sæsonen, hvilket
begrænsede væksten til 4 %. Med et niveau på omkring 10 % varierede den officielle
arbejdsløshedsprocent ikke meget i forhold til 2002 på trods af den fortsat stærke økonomiske
vækst.
Finanspolitikken er fortsat forsigtig, og det lykkedes regeringen at nedbringe omfanget af
indenlandske udgiftsrestancer til et ubetydeligt niveau i 2003. Skatteindtægterne målt i
forhold til BNP ligger fortsat på et forholdsvis lavt niveau. I 2003 opfyldte man det nominelle
mål for skatteopkrævning, men forholdet mellem skatteindtægter og BNP skønnes at være
faldet til 14,3 % af BNP, dels som følge af kraftig vækst inden for gavebistandsfinansierede
økonomiske aktiviteter, som ikke beskattes. Budgetunderskuddet ventes at blive mellem 2 og
2,5 % af BNP i 2003-2004. Som i de tidligere år dækkes budgetunderskuddet hovedsagelig
gennem ekstern finansiering på lempelige vilkår.
Den gennemsnitlige årlige inflation steg til 4,7 % i 2003 (en stigning fra 1,1 % i 2002), og
oversteg således den armenske centralbanks mål på tre procent. Dette skyldtes især de hurtige
prisstigninger på visse fødevarer som f.eks. brød i årets løb. I december 2003 var
inflationstakten målt over 12 måneder 8,6 %. Nominelt har den armenske dram ligget stort set
fast i forhold til USD og er faldet i forhold til euroen. I faste priser skønnes dram at være
steget ganske lidt i 2003 efter et fald i 2002.
Situationen for betalingsbalancens løbende poster er blevet gradvis forbedret gennem de
seneste år takket være private og offentlige overførsler. Handelsbalancen blev forværret i
2003 som følge af en høj importefterspørgsel fra den hurtigtvoksende bygge- og anlægssektor
samt højere importpriser på råvarer og fødevarer. Selv om forværringen af handelsbalancen til
dels opvejes af større private overførsler, skønnes underskuddet på de løbende poster at være
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
steget fra 6,6 % af BNP i 2002 til 7,5 % i 2003. Den armenske centralbanks bruttoreserver af
udenlandsk valuta (526 mio. USD ved udgangen af 2003) ligger på et tilpas højt niveau og
dækker omkring fire måneders import.
Konverteringen af gæld til egenkapital i forhold til Rusland (94 mio. USD) afhjalp stigningen
i den nominelle udlandsgæld i 2003, og den nominelle udlandsgæld målt i USD lå fortsat
omkring 1020 mio., mens den er faldet til under 40 % målt i forhold til BNP.
Armenien har også tilbagebetalt sin udestående gæld til Turkmenistan i naturalier (11 mio.
USD). På den anden side har en betydelig vækst i eksporten, især af polerede diamanter,
betydet, at nettonutidsværdien af udlandsgælden målt i forhold til eksporten er faldet fra
omkring 130 % ved udgangen af 2002 til skønsmæssigt 94 % i 2003.
Armenien har gennemført det økonomiske program på tilfredsstillende vis med støtte fra IMF.
IMF's bestyrelse afsluttede den tredje revision under den PRGF-støttede treårige ordning i
april. Den fjerde gennemgang blev afsluttet i november 2003, hvilket bragte de samlede
udbetalinger under PRGF-ordningen op på 50 mio. SDR (72 mio. USD). I marts 2003
godkendte Verdensbanken det femte strukturtilpasningslån (SAC5) på 30,2 mio. SDR, som
blev udbetalt til Armenien i to trancher i løbet af året.
3.
Strukturreformer
I august 2003 vedtog regeringen en strategi for nedbringelse af fattigdom, som IMF og
Verdensbanken efterfølgende godkendte som grundlag for fremtidig finansiering på lempelige
vilkår. Prioriteringerne i PRSP (sundhed, uddannelse og velfærd) genfindes i store træk i den
mellemsigtede udgiftsstrategi for 2004-2006, som regeringen vedtog i oktober 2003. Loven
om budgetsystemet blev ændret i april 2003 for at skabe et retsgrundlag for indarbejdelsen af
den mellemsigtede udgiftsstrategi i den årlige budgetcyklus. Den forventede lavere eksterne
finansiering i de kommende år vil skulle opvejes af skattemæssig konsolidering i form af
øgede skatteindtægter, samtidig med at man opretholder en forsvarlig udgiftspolitik, hvor der
lægges vægt på sociale udgifter og infrastrukturudgifter. Efter den seneste decentralisering og
organisatoriske reform afholdes en stor del af udgifterne inden for sundheds- og
uddannelsessektoren af nyoprettede ikke kommercielle virksomheder, herunder hospitaler og
skoler, hvilket imidlertid skabte bekymring om åbenheden og effektiviteten af deres udgifter.
Regeringen ventes at indføre hensigtsmæssig rapportering og omfattende revision for disse
virksomheder i 2004.
I maj 2003 fastlagde Armeniens centralbank de nærmere bestemmelser for en
indskudsgarantiordning,
som bankerne
begyndte
at
indbetale
til
i
juli.
Indskudsgarantiordningen for fysiske personer bliver fuldt funktionsdygtig i 2005. Kravet til
minimumskapital for eksisterende banker blev øget til et beløb svarende til 5 mio. USD i juli
2003. Antallet af banker er reduceret til 20 (alle på private hænder) gennem afvikling,
omstrukturering samt fusioner og overtagelser. Forholdet mellem indlandslån og BNP er
stadig lavt, omkring 10 %.
I alt 124 virksomheder blev privatiseret i 2003 (en stigning fra 93 i 2002), således at det
samlede antal privatiseringer siden selvstændigheden nu er på over 9.000 virksomheder
(hvoraf omkring 7.200 er mindre virksomheder). Målene for mellemstore og store
virksomheder i privatiseringsprogrammet for 2001-2003 er imidlertid endnu ikke opfyldt. På
den anden side fremskyndes afviklingen af ikke levedygtige statsejede virksomheder.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter privatiseringen af elforsyningsselskabet i 2002 skete der en klar forbedring af
opkrævningen af afgifterne for eltransmission og -forsyning fra 90 % af opkrævningerne til
husholdninger til 98 %, mens tab af tekniske og andre årsager er reduceret betydeligt. Alle
større ændringer inden for elproduktionssektoren i det seneste år skyldes regeringens behov
for at afvikle udestående gæld; foranstaltningerne omfattede to kraftværker, som overgik til
russisk ejerskab samt en administrationsaftale for Medzamor NPP.
I november 2003 vedtog regeringen efter en lang forberedelsesperiode
korruptionsbekæmpelsesstrategi og en gennemførelsesplan for 2004-2006.
en
Selv om de første reaktioner fra donorsamfundet var ret positive, opfordres regeringen til at
udvide strategiens dækningsområde yderligere samt til at inddrage det civile samfund
effektivt i tilsynet med gennemførelsen.
Armenien blev medlem af WTO i februar 2003. Trods sin liberale handelsordning har
Armenien ikke kunnet udnytte de øgede handelsmuligheder fuldt ud på grund af landets
isolerede placering, høje transportomkostninger og mangler i toldprocedurerne.
4.
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand
Armenien modtager ekstraordinær økonomisk bistand fra EU bestående af et lån på 28 mio.
EUR (udbetalt i december 1998) og samlet gavebistand på op til 30 mio. EUR. Bistanden blev
udbetalt i fire omgange, i alt 23 mio. EUR, i løbet af perioden 1998-2003. Gennem hurtig
tilbagebetaling af hovedstolen har Armenien nedbragt sin udestående gæld til Fællesskabet til
9 mio. EUR ved udgangen af december 2003.
De nærmere betingelser for udbetalingen af den femte tranche af gavebistanden på op til 5,5
mio. EUR blev aftalt med de armenske myndigheder under Kommissionens delegationsbesøg
i Jerevan i juli 2002. Efter drøftelser med de armenske myndigheder i Jerevan kontrollerede
Kommissionens tjenestegrene i december 2003 opfyldelsen af disse betingelser med henblik
på at frigive denne tranche. Kommissionens tjenestegrene konkluderede, at Armeniens
makroøkonomiske resultater havde været tilfredsstillende i 2002 og 2003. Det er lykkedes
regeringen at gennemføre det økonomiske program, som er aftalt med IMF, hvilket
dokumenteres af den fjerde revision foretaget af IMF's bestyrelse i november 2003. Med
hensyn til strukturreformer konkluderede Kommissionens tjenestegrene, at 10 af de i alt 11
betingelser var opfyldt. På grundlag af de særlige omstændigheder som følge af den
rekordhøje økonomiske vækst i 2003 og de planlagte skattepolitiske foranstaltninger i 2004,
blev tilladelsen givet på én betingelse, som vedrørende forholdet mellem skatteindtægter og
BNP. Samlet set var betingelserne vedrørende femte tranche af gavebistanden derfor opfyldt
på tilfredsstillende vis, og Kommissionens tjenestegrene fandt det på sin plads at frigive
tranchen på 5,5 mio. EUR af gavebistanden, så snart Armenien har nedbragt sin gæld til
Fællesskabet gennem en fremskyndet tilbagebetaling af hovedstolen på 7 mio. EUR som
aftalt.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med hensyn til anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning nr. 1/2002 om makrofinansiel
bistand til tredjelande og den nye finansforordnings krav vedrørende De Europæiske
Fællesskabers almindelige budget foretog Kommissionens tjenestegrene en gennemgang af
forvaltningen af de offentlige finanser i forbindelse med denne bistand på grundlag af
oplysninger fra IMF, Verdensbanken og de nationale myndigheder. På grundlag af denne
gennemgang indføres der yderligere rapporteringskrav i aftalen med de armenske
myndigheder med henblik på at styrke overvågningen af bistanden. Kommissionen vil
medtage disse krav på listen over betingelser for udbetalingen af sjette tranche af
gavebistanden under programmet.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0019.png
K
ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE REFORMER
1.
Prisliberalisering
Kun forsyningsselskabernes priser er endnu reguleret. Regulerede priser udgør omkring 8�½ % af FPI.
2.
Handelsliberalisering
Liberal handelspolitik. Enkel og relativt åben importordning med lave gennemsnitlige toldtariffer. Ingen kvantitative restriktioner.
Optagelsen i WTO trådte i kraft i februar 2003.
3.
Valutasystem
Flydende valutakurs for dram. Begrænset officiel intervention. Interbankmarkedet dominerende for udenlandsk valuta. Ingen restriktioner på
betalinger og overførsler ved løbende internationale transaktioner i overensstemmelse med artikel VIII i IMF's bestemmelser.
4.
Udenlandske direkte investeringer
Liberal politik for udenlandske direkte investeringer. Ingen restriktioner på hjemtagning af overskud og kapital. Indstrømning af udenlandske
direkte investeringer på 4,6 % af BNP i 2002.
5.
Pengepolitik
Lav inflation opretholdt gennem centralbankens forsigtige pengepolitik.
6.
Offentlige finanser
De samlede offentlige indtægter inklusive bistand anslået til ca. 18 �½ % af BNP i 2003, skatteindtægter på ca. 14 �½ % af BNP. Samlede
udgifter anslås til omkring 20 �½ % af BNP. Der er udarbejdet en mellemsigtet udgiftsstrategi (MTEF), som nu integreres i den årlige
budgetprocedure.
7.
Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren
Det treårige privatiseringsprogram (2001-2003) var rettet mod over 900 mellemstore og store virksomheder, hvoraf kun omkring en tredjedel
blev privatiseret. Der træffes foranstaltninger med henblik på at fremskynde afviklingen af ikke levedygtige statsejede virksomheder.
8.
Reform af den finansielle sektor
Mindstekapitalkravet for eksisterende banker blev hævet til 2 mio. USD i juli 2003 og forventes i 2005 at blive forhøjet yderligere til 5 mio.
USD, hvilket allerede gælder for nye banker. Antallet af banker er reduceret til 20 (30 i 2001) gennem fusioner og overtagelser,
omstrukturering og afvikling.
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
IV.
1.
B
OSNIEN
-H
ERCEGOVINA
Resumé
I løbet af 2003 fastholdt Bosnien-Hercegovina makroøkonomisk stabilitet og lav inflation, og
landet fortsatte sine bestræbelser på at konsolidere budgetsituationen. De seneste skøn tyder
på en afmatning i BNP-væksten i faste priser til 3,5 % (et fald fra 5,5 % i 2002), som skyldes
den negative situation i udlandet og tørken, men ligeledes skyldes manglende kilder til
indenlandsk skabt vækst. Situationen i forhold til udlandet er fortsat skrøbelig med store
underskud på de løbende poster, navnlig i sammenhæng med faldende offentlig støtte.
I feasibility-undersøgelsen, som Kommissionen vedtog i november, identificeres 16
prioriterede områder, hvor Bosnien-Hercegovina skal gøre betydelige fremskridt i løbet af
2004, før der kan tages yderligere skridt vedrørende forhandlinger om en stabiliserings- og
associeringsaftale. I den forbindelse forpligtede myndighederne sig til at gøre betydelige
fremskridt allerede medio 2004, hvilket i høj grad vil kunne fremme reformerne. På det
økonomiske område strækker de prioriterede områder sig fra en reform af de offentlige
finanser til en sammenhængende handelspolitik og bestræbelser på at skabe et fælles
økonomisk område. IMF-programmet var fortsat på rette spor i 2003, anden og tredje revision
blev afsluttet i juni 2003, og det blev for nylig forlænget til udgangen af februar 2004, hvor
det forventes afsluttet planmæssigt.
Gennemførelsen af Rådets afgørelse fra november 2002 om at yde yderligere makrofinansiel
bistand til Bosnien-Hercegovina på op til 60 mio. EUR (lån på op til 20 mio. EUR og
gavebistand på 40 mio. EUR) fortsætter. Første tranche af gavebistand på 15 mio. EUR blev
udbetalt i februar 2003 som følge af de positive resultater af IMF-revisionen. Efter de
tilfredsstillende fremskridt med betingelserne udbetalte Kommissionen anden tranche af
gavebistanden på 10 mio. EUR i december og lånet på 10 mio. EUR i januar 2004.
2.
Makroøkonomiske resultater
Den negative situation i udlandet (lav vækst i Europa) og tørken bremsede væksten i 2003,
som lå på 3,5 % af BNP i faste priser, et fald fra 5,5 % i 2002. Ifølge de officielle oplysninger
faldt industriproduktionen i Føderationen af Bosnien og Hercegovina med gennemsnitlig
0,3 % og med 2,4 % i Republika Srpska (RS). De officielle arbejdsløshedstal lå fortsat
omkring 40 % i begge lande i 2003, selv om uofficielle skøn peger på, at den faktiske
arbejdsløshed ligger omkring 20 %.
En stringent overholdelse af bestemmelserne i valutarådsaftalen har holdt inflationen under
kontrol. I de første ni måneder af 2003 var den i gennemsnit 0,6 %, og den ventes fortsat at
ligge omkring nul for hele året. Da den konvertible mark (KM) har været knyttet til euroen til
uændret kurs siden indførelsen af EU-valutaen i januar 1999, har kursen på KM været stabil.
De officielle bruttoreserver ligger fortsat på et forsvarligt niveau svarende til 4,5 måneders
import (4,6 måneder ved slutningen af 2002).
Selv om de offentlige udgifter fortsat er høje, skønnes de at være faldet til 47 % af BNP i
2003 mod 51 % i 2002. Som følge af de højere skatteindtægter, der blev registreret i 2002,
hvor det forventede samlede budgetunderskud blev revideret i nedadgående retning til 7,1 %
af BNP (2,2 % efter gavebistand), sigtede myndighederne i 2003 mod et niveau på 6,4 % af
BNP (2,2 % efter gavebistand). Men som følge af fortsatte høje skatteindtægter samt
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
besparelser på udgiftssiden (navnlig på afbetaling af gæld), er resultatet bedre end forventet,
og det samlede budgetunderskud skønnes nu at ligge på 3,4 % af BNP (med et lille overskud
efter gavebistand).
Under IMF-programmet vedtog myndighederne medio december en omfattende plan for
indlandsgæld, som skønnes at ligge på omkring 70 % af BNP. I henhold til planen skal 4 % af
fordringerne afvikles kontant, der udstedes langfristede obligationer på 31 % af fordringerne,
mens de resterende 35 % annulleres.
I forhold til udlandet udviser både handelsbalancen og de løbende poster fortsat betydelige
underskud. Som følge af stramningen af pengepolitikken for at modvirke en kraftigt stigende
låntagning skønnes underskuddet på de løbende poster at være faldet en smule til lige under
18 % af BNP (mod 18,5 % i 2002). Der arbejdes fortsat på at forbedre investeringsklimaet.
Som følge af foranstaltninger til at skabe større åbenhed og mindske de administrative
hindringer (navnlig gennem "Bulldozer-udvalget", som blev etableret af OHR), fordobledes
de udenlandske direkte investeringer i Bosnien-Hercegovina i 2002 til omkring 244 mio.
EUR, og denne positive tendens skønnes at være fortsat i 2003 med udenlandske direkte
investeringer på omkring 280 mio. EUR.
Statens udlandsgæld beløber sig til omkring 2,3 mia. EUR og nåede 45 % af BNP mod
slutningen af 2002 (et fald i forhold til de forventede 52 %) og ventes at falde yderligere i
2003 (til omkring 37 %). Afbetalingen af gælden i procent af eksporten af varer og tjenester,
som begyndte at tage fart i 2002 (8,5 %), især på grund af tilbagebetalinger til IMF og
Verdensbanken, ventes at forblive på dette niveau i 2003 og være faldende i de kommende år.
3.
Strukturreformer
I november 2003 afsluttede Kommissionen en feasibility-undersøgelse vedrørende
muligheden for at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale (SAA). I
undersøgelsen identificeres 16 prioriterede områder, hvor Bosnien-Hercegovina skal gøre
betydelige fremskridt i løbet af 2004, før Kommissionen kan anbefale Rådet at indlede
forhandlinger. I den forbindelse forpligtede myndighederne sig til at gøre betydelige
fremskridt allerede medio 2004, hvilket i høj grad vil kunne fremme reformerne. På det
økonomiske område går de prioriterede områder fra en reform af de offentlige finanser til en
sammenhængende handelspolitik og bestræbelser på at skabe et fælles økonomisk område. I
december 2003 vedtog Bosnien-Hercegovina også sin "mellemsigtede udviklingsstrategi -
PRSP".
Reformerne af de offentlige finanser fortsætter i et jævnt tempo. Finansforvaltningssystemet,
der blev indført i begyndelsen af 2002 i begge enheder og i staten, gennemføres uden
problemer og planlægges udvidet til de underliggende niveauer (kantoner og kommuner). Alle
budgetbrugere er nu med i systemet, og der anvendes en enkelt konto i finansministeriet i
stedet for de tidligere 60.
Der er en omfattende reform af skatte- og toldmyndighederne undervejs. Udvalget for
indirekte beskatning, som blev oprettet af OHR i februar 2003, udformede lovgivning med en
enkelt myndighed for indirekte beskatning (ITA), som regeringen og parlamentet vedtog i
årets løb. ITA skal opkræve indirekte skatter på statsligt niveau gennem oprettelse af en fælles
toldmyndighed, forberede indførelsen af moms på statsniveau og gennem bestyrelsen
inddrage staten i udformningen af skattepolitikken. Fremskridtene på dette område overvåges
nøje i forhold til de prioriterede områder i feasibility-undersøgelsen.
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Mens privatiseringen af små og mellemstore virksomheder stort set er afsluttet i begge
enheder, mangler der fremskridt hvad angår salg af "strategiske" virksomheder (f.eks.
minedrift, raffinaderier, tobak, autokomponenter), der kunne tiltrække udenlandske investorer.
Manglende politisk vilje, sociale hensyn og problemer med forsvarlig
virksomhedsforvaltning, stor gældsætning og korruption er alt sammen faktorer, der
afskrækker potentielle (udenlandske) investorer. Mod slutningen af 2003 forsøgte
myndighederne at puste nyt liv i processen og indledte en kampagne for at opnå
befolkningens støtte. Der er iværksat en række udbud siden december, og der ventes
yderligere fremskridt i begyndelsen af 2004.
Mere overordnet med hensyn til erhvervslivet lykkedes det "Bulldozer-komitéen", som den
højtstående repræsentant oprettede i november 2002 med henblik på at afskaffe administrative
hindringer for oprettelse og drift af virksomheder, at få gennemført vedtagelsen af 50
økonomiske reformer i maj 2003, og man er i færd med at udarbejde endnu en runde af
reformforslag. Enhedernes regeringer vedtog i 2003 en fuldt harmoniseret konkurslovgivning,
som fortsat var til behandling i parlamentet ved udgangen af 2003. Men situationen er fortsat
usikker for udenlandske investorer, som opfatter det som et marked med høj risiko, dyre
forretningsprocedurer og uigennemskuelige politikker.
Privatiseringen af banker er gennemført i begge enheder, og der er en betydelig udenlandsk
kapital til stede i banksektoren. Banktilsynet blev styrket ved at håndhæve de gældende
forsigtighedsregler (f.eks. øgede krav til mindstekapital). Under IMF-programmet har
myndighederne ligeledes indført yderligere reformer af banklovgivningen (navnlig
vedrørende kursrisiko, likviditet og kernekapital), hvilket bringer sektoren nærmere de
internationale standarder. En stor del af bankerne overholder nu kravene fra det statslige
indskudsgarantikontor.
4.
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand
I november 2002 godkendte Rådet makrofinansiel bistand fra Fællesskabet på op til 60 mio.
EUR til Bosnien-Hercegovina (afgørelse 2002/883/EF), omfattende et lån på op til 20 mio.
EUR og gavebistand på op til 40 mio. EUR, efter at den første makrofinansielle
bistandstransaktion blev afsluttet i december 2001 (afgørelse 1999/325/EF). Den nye bistand
blev planlagt som støtte til et omfattende økonomisk og strukturelt tilpasningsprogram i
forbindelse med et IMF standby-arrangement, der blev vedtaget i august 2002. Som den første
pakke er denne bistand betinget af fremskridt med opfyldelsen af specifikke betingelser for
den økonomiske politik.
Efter underskrivelsen af et forståelsesmemorandum mod slutningen af december 2002 og det
positive resultat af den første IMF-revision, blev den første tranche af gavebistanden på 15
mio. EUR udbetalt i februar 2003. Af dette beløb blev 25 % gjort direkte tilgængeligt for
staten (3,75 mio. EUR), mens resten blev fordelt i forholdet en tredjedel/to tredjedele mellem
henholdsvis RS og Føderationen af Bosnien og Hercegovina, som det var tilfældet med den
tidligere makrofinansielle bistandstransaktion.
Kommissionen gennemførte et delegationsbesøg i Bosnien-Hercegovina først i juni 2003, og
der blev underskrevet et supplerende forståelsesmemorandum med myndighederne sidst i juli.
I det supplerende forståelsesmemorandum fastsattes anden tranche til 20 mio. EUR (10 mio.
EUR i gavebistand og 10 mio. i lån), og der opstilledes en række betingelser for den
økonomiske politik med henblik på frigivelsen af tredje tranche. Heri identificeres også
områder, hvor der var behov for yderligere fremskridt for at opfylde de økonomiske
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
betingelser for anden tranche, dvs. vedrørende enhedens vedtagelse af harmoniseret
lovgivning om konkurs og likvidation, en statslig beslutning om oprettelse af et
konkurrenceråd samt fremskridt inden for forsikringslovgivningen. I mellemtiden afsluttede
IMF sin anden og tredje revision planmæssigt i juni, og programmet forløber efter planen.
Efter: (i) tilfredsstillende fremskridt med de resterende betingelser for det supplerende
forståelsesmemorandum, som nævnes ovenfor, (ii) Bosnien-Hercegovinas ratificering af
låneaftalen (først i december) og (iii) Bosnien-Hercegovinas accept af en række bestemmelser
(om inspektion, forebyggelse af svig, revisioner og inddrivelse af midler i tilfælde af svig eller
korruption) for at tage højde for de betingelser, der ligger i den nye finansforordning,
iværksatte Kommissionen udbetalingsprocedurerne i december 2003. Disse førte til
udbetaling af anden tranche af gavebistanden på 10 mio. EUR i december og lånet på 10 mio.
EUR i januar 2004.
Af gavebistanden på 10 mio. EUR blev 50 % gjort direkte tilgængelig for staten (5 mio.
EUR), mens resten blev fordelt i forholdet en tredjedel/to tredjedele mellem henholdsvis RS
og Føderationen af Bosnien og Hercegovina.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0024.png
K
ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE REFORMER
1.
Prisliberalisering
De fleste priser er blevet liberaliseret med undtagelse af nogle få udvalgte offentlige tjenester.
2.
Handelsliberalisering
Netværket af regionale frihandelsaftaler i Sydøsteuropa er færdigt, og Bosnien og Hercegovina anvender allerede aftaler med
Kroatien (1/01/2001), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (01/07/2002) og Serbien og Montenegro
(01/06/2002). Optagelsen i WTO skrider langsomt frem og forventes nu at ske i 2004.
3.
Valutasystem
Bosnien-Hercegovina har siden juni 1998 haft en currency board-ordning. Den fælles valuta, KM, er bundet til euroen til en
fast kurs på 1,96 KM.
4.
Udenlandske direkte investeringer
Der arbejdes fortsat på at forbedre investeringsklimaet: Ud over oprettelsen af agenturet til fremme af udenlandske direkte
investeringer (FIPA), oprettede OHR sidst i 2002 en Bulldozer-komité, der skal afvikle administrative hindringer for oprettelse
og drift af virksomheder. I maj 2003 fik den med held gennemført 50 økonomiske reformer, og der forberedes endnu en
reformrunde. Klimaet er imidlertid fortsat usikkert for udenlandske investorer, der opfatter klimaet som risikobetonet og
uigennemsigtigt.
5.
Pengepolitik
Centralbanken i Bosnien-Hercegovina er ansvarlig for administrationen af currency board-ordningen. Centralbanken og andre
banker må ikke udlåne penge til regeringen.
6.
Offentlige finanser
De offentlige udgifters andel af BNP er faldende, men ligger fortsat meget højt på 47 % af BNP i 2003. Heraf bruges 39 % på
lønninger, og de offentlige udgifter sammenkædes ofte med manglende effektivitet. Med tiden er der imidlertid opnået en
betydelig budgetkonsolidering og skattemæssig harmonisering mellem enhederne. En omfattende told- og skattereform er
undervejs (herunder indførelse af moms), ligeledes takket være pres fra det internationale samfund.
7.
Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren
Mens privatiseringen af små og mellemstore virksomheder stort set er afsluttet i begge enheder, mangler der fremskridt hvad
angår salg af store "strategiske" virksomheder, der kunne tiltrække udenlandske investorer.
8.
Reform af den finansielle sektor
Privatiseringen af banker er gennemført, og der findes en betydelig mængde udenlandsk kapital i banksektoren. Banktilsynet
blev styrket gennem en skærpelse af de gældende forsigtighedsregler (f.eks. øgede krav til mindstekapital). Under IMF-
programmet har myndighederne ændret bestemmelserne for bankernes kursrisiko i overensstemmelse med international
praksis.
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
V.
1.
D
EN
T
IDLIGERE
J
UGOSLAVISKE
R
EPUBLIK
M
AKEDONIEN
Resumé
I 2003 nåede BNP-væksten i faste priser i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
3 %, stort set i overensstemmelse med de oprindelige prognoser. Statens budgetunderskud
(1,5 % af BNP) var kendetegnet af en betydelig forbedring på mere end fire procentpoint i
forhold til året før. Handelsunderskuddet i forhold til BNP faldt til omkring 17 % i 2003 fra
over 20 % i 2002. Underskuddet på de løbende poster i 2003 (før gavebistand) skønnes at
ligge på 8,3 % af BNP. Valuta- og kursstabiliteten blev opretholdt. I oktober 2003 godkendte
IMF's bestyrelse sin første revision af det 14-måneders standby-arrangement, som blev
godkendt i april 2003. Strukturreformerne tog på ny fart i løbet af 2003. Det lykkedes til en
vis grad myndighederne at afvikle store tabsgivende virksomheder og gennemføre reformer af
den offentlige administration og forvaltningen af de offentlige finanser. I september 2003
vedtog parlamentet en lov om oprettelse af et agentur for fremme af iværksætterånd. Men
erhvervsklimaet er fortsat dårligt, og navnlig den manglende evne til at gennemføre kontrakter
og håndhæve kreditorrettigheder effektivt hæmmer bankernes låneaktiviteter, hvilket igen
påvirker investeringerne og den økonomiske udvikling.
Kommissionen afsluttede udbetalingen af EF's makrofinansielle bistand, som Rådet vedtog i
november 1999 (80 mio. EUR), som blev øget til 18 mio. EUR i december 2001. Tredje
tranche
af bistanden (10 mio. EUR i gavebistand og 10 mio. EUR i lån) blev frigivet i maj-
juni 2003 efter godkendelsen af det nye IMF standby-arrangement. Fjerde og sidste
tranche
(18 mio. EUR i lån og 8 mio. EUR i gavebistand) blev frigivet i december 2003 efter
opfyldelsen af betingelserne for den økonomiske politik, som blev opstillet i det supplerende
forståelsesmemorandum mellem Det Europæiske Fællesskab og myndighederne i Den
Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som blev underskrevet i september 2002.
2.
Makroøkonomiske resultater
I 2003 nåede BNP-væksten i faste priser i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
3 %, stort set i overensstemmelse med de oprindelige prognoser og en forbedring i forhold til
2001-2002 (henholdsvis -4,5 % og +0,7 %). I henhold til de foreløbige oplysninger steg
industriproduktionen med 4,7 % sammenlignet med 2002. Men opsvinget i den økonomiske
aktivitet har endnu ikke været tilstrækkeligt til at nå BNP-niveauet fra 2000, før krisen, og det
har endnu ikke ført til lavere arbejdsløshed og nogen betydende forbedring af levestandarden.
I 2003 steg den officielle arbejdsløshed til ca. 37 % af arbejdsstyrken fra 32 % det foregående
år. Hvis der tages højde for den ikke registrerede sektor, er de reelle arbejdsløshedstal
formodentlig lavere end de officielle tal.
Inflationen var fortsat lav i 2003, idet forbrugerpriserne steg med 1,2 % i gennemsnit, et godt
stykke under forudsigelserne på 3,0 %. Sammen med et fald i fødevarepriserne, som var
steget kraftigt i 2002, kan den nedadgående tendens forklares med den faldende dollarkurs,
idet den makedonske dinar fortsat er knyttet fast til euroen - med ca. 61 MKD for en euro. I
løbet af 2003 faldt den gennemsnitlige rente på statsobligationer - det vigtigste instrument til
kontrol af pengemængden - fra 14,7 % i januar til omkring 6 % ved årets udgang. Men
forretningsbankerne overførte ikke hele dette fald til deres kunder. I december lå den
gennemsnitlige lånerente fortsat højt med 14,6 % i forhold til en gennemsnitlig indlånsrente
på omkring 7 %.
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I 2003 skete der en betydelig forbedring af skatteindtægterne i forhold til året før. Statens
budgetunderskud faldt til omkring 1,5 % af BNP sammenlignet med 5,7 % i 2002. Den
drastiske justering af skatterne med 4 procentpoint af BNP i forhold til året før skyldes den
betydelige nedsættelse af udgifterne fra 41 % af BNP til 36 % af BNP. Dette var resultatet af
en reduktion eller afskaffelse af nogle betydelige ikke tilbagevendende udgiftsposter i 2002 -
såsom sikkerhedsrelaterede udgifter og engangsudbetalingen til indskydere, der deltog i TAT
pyramideordningen - samt den utilstrækkelige gennemførelse af de budgetterede
kapitaludgifter. De samlede indtægter (34,5 % af BNP) har været i tråd med prognoserne
takket være en forholdsmæssig stor opkrævning af socialsikringsbidrag, toldafgifter og ikke
skatterelaterede indtægter som kompensation for momsindtægter, der lå under det beregnede.
I forhold til udlandet skete der i 2003 et mindre fald i det samlede handelssamkvem rent
nominelt (EUR). Eksporten lå stort set på samme niveau som i 2002, mens importen faldt med
5 %. Handelsunderskuddet var over 700 mio. EUR eller 17,2 % af BNP, lavere end i 2002
regnet i EUR og i forhold til BNP, men højere målt i dollar på grund af valutakursens
betydning. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster (før gavebistand) skønnes at
være 8,3 % af BNP eller 6,2 % af BNP, når den udenlandske bistand medregnes (2,1 % af
BNP). Valutareserverne blev i 2003 holdt på et niveau, der svarer til omkring fire måneders
import, hvilket er det mål, der fastsættes i IMF-programmet. Udlandsgælden faldt betydeligt
til 33 % af BNP ved udgangen af 2003, et forholdsvis beskedent niveau sammenlignet med
andre lande i regionen.
Et standby-arrangement med Den Internationale Valutafond på 20 mio. SDR (omkring 25
mio. EUR) blev stærkt forsinket godkendt den 30. april 2003, hvilket gav mulighed for
udbetaling af betydelig økonomisk bistand fra andre udenlandske donorer. Den første revision
af standby-arrangementet blev gennemført planmæssigt i oktober 2003.
3.
Strukturreformer
Prisliberaliseringen er i alt væsentligt gennemført, undtagen for de fleste ydelser fra
forsyningsselskaber og forskellige varer som f.eks. olie og oliebaserede produkter.
Privatiseringen af små og mellemstore virksomheder (SMV) er stort set fuldført. Ved
udgangen af september 2003 var 1.683 virksomheder blevet privatiseret, mens 81 af de
statsvirksomheder, der var medtaget i privatiseringsprogrammet, der indledtes i 1993, var sat
til salg. Handlingsplanen for omstrukturering, afvikling eller privatisering af 40 store,
tabsgivende virksomheder, som blev iværksat i 2000, blev endeligt afsluttet. Myndighederne
fokuserer nu på et nyt prioriteret område: udvikling af den private sektor. I september 2003
vedtog parlamentet en lov om oprettelse af et agentur til fremme af iværksætterånd. Men
erhvervsklimaet er overordnet set fortsat dårligt, og navnlig problemerne med at gennemføre
kontrakter og håndhæve kreditorrettigheder effektivt hæmmer bankernes låneaktivitet, hvilket
igen påvirker investeringerne og den økonomiske udvikling.
I 2003 har myndighederne også gjort fremskridt med hensyn til reformen af de offentlige
myndigheder og forvaltning af offentlige finanser, og man iværksatte en funktionel analyse af
de fleste administrative enheder, udbygning af generalsekretariatet, oprettelse af en enkelt
konto i finansministeriet, forbedring af momsforvaltningen og vedtagelse af en plan for
udvikling af et statsligt værdipapirmarked. Desuden vedtog regeringen i december 2003 efter
langvarige diskussioner endelig en lov om finansiering af lokalforvaltningen, som skal
godkendes af parlamentet. Men der kan fortsat ske store forbedringer af dette omfattende
område, herunder gennemførelse af en "funktionel" analyse, opløsning af lønstrukturen for
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
offentligt ansatte, større kontrol med udgifterne i fonde uden for budgettet, indførelse af
revisioner i hele administrationen samt den konkrete oprettelse af et marked for statslige
værdipapirer. Gennemførelsen af den skattemæssige decentraliseringsproces og navnlig
styrkelsen af de lokale myndigheders evne til at forvalte udgifter og opkræve indtægter er
fortsat en stor udfordring.
Den finansielle sektor domineres af banksektoren, mens finansielle institutioner, der ikke er
banker, spiller en meget begrænset rolle. Banksektoren er blevet betydeligt mere konsolideret
i de seneste år. De tre største banker, som tegner sig for omkring to tredjedele af de samlede
passiver og aktiver, anvender en forholdsvis forsigtig og forsvarlig praksis. Men i IMF's
rapport med en vurdering af det finansielle systems stabilitet, som blev offentliggjort i
december 2003, bemærkes det, at det finansielle system fortsat er sårbart over for svag ledelse
i mindre banker og ligeledes over for svagheder på bankernes balance, hvilket kommer til
udtryk i den høje andel af uerholdelige fordringer (16 % af de samlede porteføljeaktiver
medio 2003). I 2003 var seks banker under skærpet opsyn af nationalbanken, men som følge
af bankernes begrænsede størrelse havde dette kun ret begrænsede konsekvenser for hele
systemets økonomiske stabilitet.
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien var det første land, der indgik en stabilitets-
og associeringsaftale (SAA) med EU i april 2001, og denne blev i juni 2001 efterfulgt af
interimaftalen om handel og handelsanliggender. Ratificeringsprocessen for SAA blev
afsluttet i 2003, og aftalen træder i kraft den 1. april 2004. Den 4. april 2003 blev Den
Tidligere
Jugoslaviske
Republik
Makedonien
det
146.
medlem
af
Verdenshandelsorganisationen. Landet har allerede oprettet et netværk af frihandelsaftaler
med nabolandene i henhold til bestemmelserne i stabilitetspagten.
4.
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand
Den 8. november 1999 besluttede Rådet at yde Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien en ny makrofinansiel bistand på op til 80 mio. EUR (lån på op til 50 mio. EUR
og gavebistand på op til 30 mio. EUR). Den oprindelige rådsafgørelse blev endvidere
revideret den 10. december 2001, således at bistandsperioden blev forlænget frem til
slutningen af 2003 og gavebistanden forhøjet med 18 mio. EUR (hvilket giver en samlet
gavebistand på 48 mio. EUR ud af et samlet beløb på 98 mio. EUR).
En første tranche på 30 mio. EUR (20 mio. EUR i gavebistand og et lån på 10 mio. EUR) blev
allerede udbetalt i december 2000/januar 2001. I januar 2002 blev anden tranche på 22 mio.
EUR (inkl. gavebistand på 10 mio. EUR) udbetalt, undtagelsesvis på grundlag af et IMF-
overvåget program under hensyntagen til den vanskelige politiske og økonomiske situation i
landet i kølvandet på den etniske konflikt i foråret 2001.
I 2003 afsluttede Kommissionen udbetalingen af den makrofinansielle bistand, der blev
besluttet i 1999 og forlænget i 2001 med gennemførelsen af tredje og fjerde tranche. Tredje
tranche af bistanden på 20 mio. EUR (10 mio. EUR i gavebistand og 10 mio. EUR i lån) blev
frigivet i maj-juni 2003 efter godkendelsen af det nye IMF standby-arrangement (se ovenfor).
Fjerde og sidste tranche på 26 mio. EUR (18 mio. EUR i lån og 8 mio. i gavebistand) blev
frigivet i december 2003 efter: (i) tilfredsstillende opfyldelse af de resterende betingelser for
det supplerende forståelsesmemorandum mellem Det Europæiske Fællesskab og
myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som blev underskrevet i
september 2002, og (ii) Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens accept af en række
bestemmelser (om inspektion, forebyggelse af svig, revisioner og inddrivelse af midler i
DA
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilfælde af svig eller korruption) for at tage højde for de betingelser, der ligger i den nye
finansforordning.
Betingelserne vedrørende den fjerde og sidste tranche omfatter fremskridt hvad angår reform
af den offentlige forvaltning, forvaltning af de offentlige udgifter og skattereform,
virksomhedsomstrukturering og udvikling af den private sektor samt reform af den finansielle
sektor.
DA
28
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0029.png
K
ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE REFORMER
1.
Prisliberalisering
Prisliberaliseringen er i alt væsentligt gennemført, undtagen for de fleste ydelser fra forsyningsselskaber og forskellige varer som
f.eks. olie og oliebaserede produkter.
2.
Handelsliberalisering
Interimaftalen om handel og handelsanliggender med EU, der trådte i kraft i juni 2001 efter indgåelsen af stabilitets- og
associeringsaftalen vil medføre en mere liberal markedsadgang for EU-produkter og gradvis nedsættelse af tolden på de fleste
vigtige produkter. Den 4. april 2003 blev Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien det 146. medlem af WTO. Landet
har færdiggjort netværket af frihandelsaftaler med nabolandene i henhold til bestemmelserne i stabilitetspagten.
3.
Valutasystem
Fra begyndelsen af 1994 har dinaren de facto været knyttet først til DEM og fra den 1. januar 2002 til euroen. Siden
devalueringen i juli 1997 koster 1 euro ca. 61 dinarer.
4.
Udenlandske direkte investeringer (FDI)
Regeringens godkendelse er imidlertid fortsat nødvendig for at gennemføre nogle typer FDI, samtidig med at manglen på et
velfungerende marked for køb og salg af jord også virker bremsende på FDI. FDI-indstrømningen har været sporadisk i de
senere år og har hovedsagelig vedrørt nogle få store transaktioner, idet den faldt til under 2 % af BNP i 2002 og 2003.
5.
Pengepolitik
Centralbanken er ved lov gjort uafhængig af regeringen. Centralbanken må ikke udlåne til regeringen, bortset fra udlån af en
dags varighed, der ikke kan forlænges. Pengepolitikken tager sigte på prisstabilitet, der er hovedmålet. Valutakursankeret er
centralbankens vigtigste mellemfristede mål.
6.
Offentlige finanser
Der blev indført moms i april 2000, og den udgør en vigtig indtægtskilde. I 2003 ændrede myndighederne budgetloven og loven
og offentlige indkøb og samlede forskellige budgetbrugeres konti til en enkelt konto i finansministeriet, som nu er operationel.
Der er indført interne kontroller og revisioner i finansministeriet, men de skal styrkes og udvides til hele den offentlige
administration.
7.
Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren
Privatiseringsprogrammet, som blev indledt i 1993, er næsten afsluttet, idet næsten 1.700 små og mellemstore virksomheder er
på vej mod privatisering. Virksomheder og organisationer, der udfører aktiviteter af særlig national interesse, offentlige tjenester
og forsyningsselskaber indgår ikke i programmet. I 2001 blev det nationale telefonselskab solgt til det ungarske selskab Matav. I
2003 blev afviklingen af 40 store, tabsgivende virksomheder, som blev identificeret i handlingsplanen fra 2000, endelig afsluttet.
8.
Reform af den finansielle sektor
Med bankloven fra 2000 blev der indført en retlig ramme for en moderniseret og styrket banksektor. Den finansielle sektor
domineres af banksektoren, mens finansielle institutioner, der ikke er banker, spiller en meget begrænset rolle. Banksektoren er
stort set privatiseret og meget koncentreret, idet de tre største banker tilsammen tegner sig for omkring to tredjedele af de
samlede passiver og aktiver.
DA
29
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
VI.
1.
G
EORGIEN
Resumé
I Georgien blev den økonomiske vækst ikke påvirket af den politiske usikkerhed i forbindelse
med parlamentsvalget, som til sidst førte til præsident Sjevardnadzes afgang i november 2003.
BNP-væksten i faste priser nåede med 8,6 % sit højeste siden 1997. Der tegnede sig kraftige
vækstrater inden for adskillige sektorer, herunder bygge- og anlæg, landbrug og
fremstillingsindustri. Den gennemsnitlige inflationstakt faldt til 4,8 %. På grund af den høje
importefterspørgsel som følge af bygningen af BTC-olierørledningen forværredes
underskuddet på de løbende poster til skønsmæssigt 10 %. Der skete en vis positiv udvikling
med hensyn til strukturreformerne i 2003, navnlig inden for den finansielle sektor og på
privatiseringsområdet, men de største udfordringer for den nye regering lå fortsat inden for
energisektoren, forvaltning af den offentlige finansiering og reformen af den offentlige sektor.
På grund af mangler på det skattepolitiske område var Georgien ude af stand til at genoptage
låntagningen fra IMF, og i september 2003 blev PRGF-ordningen suspenderet. Udskiftningen
af landets ledelse, som fulgte efter de offentlige protester i november, skabte mulighed for at
genoptage forbindelserne med IMF, og man drøfter i øjeblikket en efterfølger til PRGF-
ordningen. Under disse omstændigheder blev der ikke udbetalt gavebistand til Georgien under
EF's ekstraordinære økonomiske bistand i 2003.
2.
Makroøkonomiske resultater
Væksten i BNP i faste priser steg i 2003 til 8,6 %, den højeste vækstrate siden 1997, navnlig
på grund af kraftig vækst inden for bygge- og anlæg samt landbrug. Bygningen af
olierørledningen mellem Baku-Tbilisi-Ceyhan (BTC) indledtes på georgisk område i april og
fortsætter frem til 2005. Landbruget er den største sektor i økonomien (20 % af BNP), og i
2003 bidrog vejrforholdene til en vækst i landbrugsproduktionen på omkring 10 %. Ud over
landbrug og bygge- og anlæg har udvindingsindustrien (aluminium, legeringer, kobber, guld
og metalaffald) samt fremstillingsindustrien (vin, gødning, mineralvand) ligeledes udvist
højere vækstrater. Industriproduktionen steg med 10,6 % i 2003. De officielle
arbejdsløshedstal faldt en smule i årets løb og lå gennemsnitlig på 11,8 % i de første ni
måneder.
En stor del af den økonomiske aktivitet er fortsat uregistreret, og smugleriet er omfattende.
Derfor gav de kraftige vækstrater i adskillige af de økonomiske sektorer sig ikke udslag i den
ventede forbedring af skatteindtægterne. Omkring valget i november 2003 og umiddelbart
efter, før det nye styre kom til, gik opkrævningen af skatter, navnlig moms, stort set i stå.
Desuden tilbageholdt den selvstyrende provins Adjara fortsat indtægter, som blev indsamlet
på provinsens område til centralregeringens budget. Udregnet i forpligtelser forventer man et
budgetunderskud på omkring 3 % af BNP i 2003 (2 % i 2002), mens underskuddet udregnet i
likvider rent faktisk er en smule lavere end i 2002 på grund af en nettoakkumulering af
udgiftsrestancer. Den politiske usikkerhed skabte yderligere problemer for
budgetforvaltningen i november og december, men regeringen havde adgang til donormidler
til visse umiddelbare behov. Den nye regering tilbagekaldte budgetforslaget for 2004, som
blev forelagt parlamentet i oktober 2003, med henblik på revision. Parametrene for
budgetprogrammet drøftes med IMF i begyndelsen af 2004.
DA
30
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Georgiens nationalbank har løbende fastholdt en forsigtig pengepolitik. De gode forhold for
landbruget bidrog til faldet i den gennemsnitlige inflation fra 5,6 % i 2002 til 4,8 % i 2003. I
november-december steg inflationstakten målt over 12 måneder imidlertid til 7 %. Dette
skyldtes hovedsagelig den politiske usikkerhed efter valget. Lariens kurs lå stort set fast i
forhold til amerikanske dollars (også i november og december), mens den faldt i forhold til
EUR. I faste priser skønnes larien at være faldet ganske lidt i 2003.
Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster steg hastigt i 2003 til omkring 10 % af
BNP (6 % i 2002), især som følge af kapitalimport til anlægning af BTC-rørledningen. Denne
import finansieres af udenlandske direkte investeringer i rørledningerne. Den georgiske
nationalbanks internationale bruttoreserver faldt til omkring 190 mio. USD mod slutningen af
2003, hvilket svarer til 1,5 måneders import (ekskl. import vedrørende rørledningen). I US-
dollars steg Georgiens udlandsgæld fortsat i 2003 og nåede op på omkring 1,85 mia. USD,
men i forhold til BNP faldt den nominelle gældsbyrde til 48 %. Georgien kunne ikke
henvende sig til sine bilaterale kreditorer i Paris-klubben med henblik på en omlægning af lån
med forfald i 2003 i henhold til aftalen med Paris-klubben fra 2001, fordi landets aftale med
IMF blev suspenderet i september 2003. Derfor overholder Georgien indtil omlægningen
teknisk set ikke sine bilaterale tilbagebetalingsforpligtelser, og restancerne er nået op på
omkring 50 mio. USD i tilbagebetaling på hovedstolen til kreditorer fra Paris-klubben i 2003.
3.
Strukturreformer
I juni 2003 vedtog regeringen programmet for økonomisk udvikling og nedbringelse af
fattigdom i Georgien, som IMF og Verdensbanken efterfølgende godkendte som grundlag for
fremtidig finansiering på lempelige vilkår. Udarbejdelsen af programmet var ikke knyttet til
budgetplanlægningen, og derfor mangler der fortsat at blive udarbejdet en udgiftsramme på
mellemlangt sigt. Der skal fortsat ske fremskridt med de igangværende reformer af
budgetplanlægningen og finansforvaltningen på grundlag af den nye lov for budgetsystemer,
som blev vedtaget i april 2003, for at lette programmets gennemførelse. Efter at det nye styre
kom til efter præsident Sjevardnadzes afgang, ventes regeringen nu at beskæftige sig med den
mulige udarbejdelse af programmet for økonomisk udvikling og nedbringelse af fattigdom,
hvor dette er nødvendigt.
I august godkendte parlamentet en ny skattelovgivning, herunder en markant forhøjelse af
momstærsklen, indførelse af en skat på mindre virksomheder samt fjernelse af en række
generende afgifter. Den umiddelbare virkning af disse reformer ventes at være neutral for så
vidt angår de samlede indtægter. Systemet for tilbagebetaling af moms er for nylig blevet
gennemgået grundigt. Forskellige interessegrupper beskyttes fortsat af talrige undtagelser fra
selskabsskat og moms. Ved at bekæmpe den udbredte unddragelse af betalingen af
brændstofafgifter og importafgifter vil man kunne tilføre statsbudgettet betydelige indtægter.
Der skete visse fremskridt med privatiseringen af større virksomheder i 2003, navnlig
kemivirksomheden Azot og virksomheden Zestafoni Ferro Alloys. Der blev indgået
koncessioner for dele af havnen i Poti, og der blev tildelt administrationsaftaler inden for
flyindustri, transmission og distribution af elektricitet (United Distribution Company). De
private operatørers større rolle inden for elsektoren afspejles ikke i opkrævningen af elafgifter,
som fortsat lå på omkring 70 % af kapitalen og betydeligt under andre regioner. Med henblik
på at forbedre forvaltningen af statsejede virksomheder oprettede man et agentur for
virksomhedsforvaltning under økonomiministeriet.
DA
31
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter aftale med IMF har regeringen iværksat omfattende revisioner inden for tre større
statsejede virksomheder, men regelmæssige revisioner er fortsat ikke noget krav for alle
statsejede virksomheder.
Georgiens nationalbank har gjort fremskridt med hensyn til at styrke regulering og tilsyn med
banker, herunder vedtagelsen af en ny analytisk ramme for afvikling af insolvente banker og
kriterier, der viser, at bankdirektører og -ejere er "egnede og ordentlige" i 2003. Man vedtog
lovgivning til bekæmpelse af hvidvask af penge i 2003, men den anses ikke for at opfylde de
internationale standarder fuldt ud.
4.
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand
Efter Kommissionens delegationsbesøg i Tbisli i december 2002 indgik man en
ad
referendum-aftale
med de georgiske myndigheder om udbetaling af fjerde tranche af EF's
ekstraordinære økonomiske bistand på 6,5 mio. EUR. Kommissionens tjenestegrene gjorde
imidlertid udbetalingen betinget af, at IMF-bestyrelsens tredje revision under Georgiens
treårige PRGF-ordning faldt positivt ud. Georgien stod over for stadig større problemer med
at opfylde de strukturelle betingelser under PRGF-programmet i første halvår af 2003,
hovedsagelig på grund af problemer med skattepolitikken. I september 2003 stod det klart, at
myndighederne ikke kunne opnå flertal i parlamentet for et revideret 2003-budget, som kunne
have lukket det underskud på budgettet, der var ved at opstå. Dette medførte, at IMF ikke
afsluttede den tredje revision under PRGF-programmet, og den treårige aftale udløb i januar
2004. Under disse omstændigheder udbetalte Fællesskabet ingen penge til Georgien under
den ekstraordinære økonomiske støtteordning i 2003.
Udskiftningen af landets ledelse, som fulgte efter parlamentsvalget i november 2003 og
præsident Sjevardnadzes afgang, skabte mulighed for at genoptage forbindelserne med IMF,
og den nye georgiske regering fører i øjeblikket drøftelser om en efterfølger til PRGF-
ordningen. Fællesskabets ekstraordinære økonomiske bistand til Georgien kan først
genoptages, når IMF's bestyrelse har godkendt en ny finansieringsaftale.
Fællesskabet har stillet ekstraordinær økonomisk bistand til rådighed for Georgien i form af et
lån på 110 mio. EUR (udbetalt i juli 1998) og samlet gavebistand på op til 65 mio. EUR, der
efter planen skal udbetales i adskillige trancher. Da fremskridtene med hensyn til
myndighedernes opfyldelse af betingelserne for udbetaling af gavebistanden har været
uregelmæssige, blev der kun udbetalt tre trancher på i alt 25 mio. EUR i perioden 1998-2003.
Gennem hurtig tilbagebetaling af hovedstolen har Georgien nedbragt sin udestående gæld til
Fællesskabet til 92 mio. EUR ved udgangen af december 2003 (uændret i forhold til ultimo
2002).
DA
32
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0033.png
K
ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE REFORMER
1.
Prisliberalisering
Kun forsyningsselskabernes priser er endnu reguleret. Regulerede priser udgør omkring 3 % af FPI.
2.
Handelsliberalisering
Liberal handelspolitik. Georgien blev medlem af WTO i juni 2002. På grundlag af de muligheder, som landet fik ved sin indtræden i
WTO, har Georgien øget antallet af toldkategorier og den maksimale toldsats, hvilket har ført til en stigning i den vægtede
gennemsnitstold på omkring 11,3 %. Ikke toldbaserede hindringer er kun tilladt af miljø-, sikkerheds- eller sundhedsmæssige årsager.
3.
Valutasystem
Flydende valutakurs for lari. Begrænset statslig intervention. Interbankmarkedet dominerende for udenlandsk valuta. Ingen
restriktioner på betalinger og overførsler ved løbende internationale transaktioner i overensstemmelse med artikel VIII i IMF's
bestemmelser.
4.
Udenlandske direkte investeringer
Hensigtsmæssig lovgivning i almindelighed. Ubegrænset hjemtagning af kapital og overskud. Indstrømning af udenlandske direkte
investeringer på 3,9 % af BNP i 2002.
5.
Pengepolitik
Den forsigtige pengepolitik har medvirket til at stabilisere inflationen på et lavt niveau. Dollariseringen af økonomien er stadig
omfattende (ca. 80 % af bankernes aktiver og indlån er i udenlandsk valuta).
6.
Offentlige finanser
De samlede offentlige indtægter (inklusive bistand) anslået til 15,6 % af BNP i 2003, heraf skatteindtægter på 14,4 % af BNP.
Samlede udgifter anslås til 18,4 % af BNP. Der er indført en række forbedringer af budgetsystemet med den nye lov for
budgetsystemet, som blev vedtaget i april 2003 og trådte i kraft den 1. januar 2004 (imidlertid endnu ikke en organisk lov).
7.
Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren
Privatiseringen af små og mellemstore virksomheder er stort set afsluttet. Der er sket visse fremskridt i privatiseringen af store
statsejede virksomheder i 2003 efter en periode med stilstand. Ministeriet for forvaltning af statslig ejendom blev opløst i 2003, og den
nye opgavefordeling mellem økonomiministeriet og det nye agentur for virksomhedsforvaltning ventes at fremskynde
omstruktureringen af de resterende statsejede virksomheder.
8.
Reform af den finansielle sektor
Der er de senere år truffet en række foranstaltninger til styrkelse af banklovgivning og -tilsyn. I øjeblikket findes der 25 aktive banker.
Der tilskyndes til yderligere konsolidering af sektoren gennem en gradvis forøgelse af kravet til mindstekapital til et beløb svarende til
5 mio. EUR.
DA
33
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
VII.
1.
M
OLDOVA
Resumé
Opsvinget, der startede i 2000, fortsatte i 2003, da væksten i BNP fra år til år nåede 6,3 %
trods et markant fald i outputtet fra den vigtige landbrugssektor på grund af vejret (-14,1 % på
årsbasis). Voksende import og store beløb fra moldover, der arbejder i udlandet, er fortsat
drivkraften bag den økonomiske ekspansion. Den indenlandske efterspørgsel er stærk, og
industriproduktionen er i fortsat bedring.
Selv om eksporten steg kraftigt, var dynamikken i importen endnu mere udtalt, så Moldovas
store handelsunderskud steg yderligere. Resultatet var, at underskuddet på betalingsbalancens
løbende poster også steg og nåede op på omkring 8 % af BNP.
Inflationen steg kraftigt som følge af en fortsat stigning
Forbrugerprisindekset steg med 15,7 % sammenlignet 4,4 % i 2002.
i
pengemængden:
Finanspolitikken var fortsat stram i 2003, men planerne for 2004 tyder på en opblødning; der
kan opstå mangel på finansiering, idet budgetprognoserne ser optimistiske ud. Selv om
forholdet mellem statsgælden og BNP faldt drastisk til 52 % i 2002 som følge af
omstrukturering af gæld og afskrivninger, er gældsbyrden fortsat høj (de forfaldne afdrag på
gælden ville lægge beslag på over en tredjedel af centralregeringens indtægter). Derfor vil
afhængigheden af kapitalstrømme fra multilaterale og bilaterale kreditorer fortsat være høj på
mellemlangt sigt. Moldova har fortsat akkumuleret restancer i 2003, især til den russiske
gasleverandør Gazprom og den russiske stat. I 2003 forsøgte Moldova uden held at opnå en
aftale om omstrukturering af gælden fra Paris-klubben.
Efter en lovende start i begyndelsen af 1990'erne går strukturreformerne nu langsommere.
Overgangen til markedsøkonomi er langt fra afsluttet. Selv om jordreformerne er kommet
videre, er der kun sket begrænsede fremskridt med privatiseringen af økonomiske
nøglesektorer (EBRD skønner, at 50 % af økonomien fortsat kontrolleres af staten).
Privatiseringen kompliceres i betydelig grad af landets ugunstige erhvervsklima og
overdreven indgriben fra statens side.
Moldova modtog ingen makrofinansiel bistand fra EU i 2003. Udbetalingerne under
gavebistanden på 15 mio. EUR, som godkendtes i december 2002, kunne ikke indledes, da
der ikke forelå nogen finansieringsaftale med IMF.
2.
Makroøkonomiske resultater
Moldovas økonomiske optur er fortsat efter sidste år, idet væksten i BNP i faste priser var på
6,3 % fra år til år i 2003. Den stærke vækst i industriproduktionen (+14 % årligt), der
fremmes af fortsat efterspørgsel fra Rusland og Ukraine samt en stigende indenlandsk
efterspørgsel, er stadigvæk den drivende kraft bag væksten.
Efter en afmatning i 2002, hvor væksten i forbrugerprisindekset (FPI) faldt til 5 % som årligt
gennemsnit, registreredes en kraftigt stigende inflation i 2003; FPI steg med 12 % som årligt
gennemsnit, især som følge af en hastigt voksende pengemængde, som hovedsageligt skyldes
uhæmmede indkøb af udenlandsk valuta. Moldovas nationalbank har nu givet udtryk for, at
DA
34
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den vil føre en strammere pengepolitik, da renteforhøjelsen i 2003 viste sig at være
utilstrækkelig til at bremse et stigende inflationspres.
Som følge af de skrappe betingelser for finansiering af underskuddet udviste regeringens
likviditetsbalance et overskud på 0,5 % af BNP i de første tre kvartaler af 2003; resultatet blev
imidlertid ikke kun opnået takket være en bastant opkrævning af moms og told, men især på
grund af akkumulerede restancer ved tilbagebetaling af udlandsgælden på 0,6 % af BNP. I
2004 vil forholdet mellem udgifter og BNP trods lønstigninger i den offentlige sektor i
henhold til regeringens budgetplaner være uændret, mens skattelettelser vil føre til faldende
indtægter. Prognosen for 2004 er dermed et likviditetsunderskud på omkring ¾ % af BNP,
hvilket indebærer en lempelse af skatterne med over 1 % af BNP. Ifølge IMF kan den
nuværende budgetpolitik føre til en yderligere akkumulering af nye restancer (den manglende
finansiering af "pengestrømmen", eksklusive restancebetalinger, kan nå op på 2 % af BNP).
Moldovas samlede statsgæld er i øjeblikket på omkring 52 % af BNP (selv om den samlede
udlandsgæld uden statsgaranti er langt større). Niveauet er betydeligt lavere end i 1999,
hvilket skyldes en række omlægninger, der har mindsket værdien af den udestående gæld.
Ikke desto mindre er tilbagebetalingen af gælden fortsat en vanskelig og udfordrende opgave:
I 2003 udgør de forfaldne betalinger over 36 % af centralregeringens indtægter. Moldova har
ikke genoptaget betalingerne til Gazprom, den russiske gasleverandør, som blev suspenderet i
2001, eller til en række andre bilaterale kreditorer, hvor betalingerne blev suspenderet efter
august 2003; i de første tre kvartaler af 2003 er der akkumuleret nye restancer på
udlandsgælden svarende til 1,3 % af BNP. På grund af lave valutareserver (mindre end to
måneders import) og det betydelige strukturelle underskud på de løbende poster, som er
blevet større med tiden og i 2003 udgjorde omkring 8 % af BNP, ventes landet fortsat at være
afhængigt af yderligere støtte fra IFI og bilaterale donorer. De store officielle overførsler
(hovedsagelig teknisk og humanitær bistand) og de omfattende indbetalinger fra udlandet kan
kun delvis opveje det kronisk høje handelsbalanceunderskud.
3.
Strukturreformer
Selv om Moldova fik en god start med strukturreformerne i starten af 1990'erne (hvilket
navnlig førte til en hurtig optagelse i WTO), har en efterfølgende neddrosling af
reformindsatsen og mangelfuld gennemførelse af lovgivningen ført til et erhvervsklima, der i
vid udstrækning er utilfredsstillende. Korruption og en overordnet set utilfredsstillende
lovgivningsmæssig ramme skaber betydelige hindringer for vækst anført af den private sektor;
desuden ejer eller kontrollerer staten fortsat en stor del af økonomien (50 % ifølge EBRD's
2003-rapport om overgangsfasen). I 2002 omfattede regeringens privatiseringsplan 450
virksomheder, hvoraf de 22 var blandt de største, der privatiseres enkeltvis (to elnet,
Moldtelecom, tobaksmonopolet, otte virksomheder i vinsektoren og en række industrianlæg);
privatiseringsindtægterne har imidlertid været skuffende og ligget et godt stykke under det
planlagte.
Deloitte & Touche, der fungerer som regeringens rådgiver i forbindelse med privatiseringen
af elnettene, anbefalede at indstille privatiseringen som følge af ugunstige markedsvilkår,
mens privatiseringen af virksomheder i tobakssektoren er blevet udsat, indtil industrien er
blevet liberaliseret. Den hidtil største privatisering var salget af halvdelen af landets
eldistributionsnet til Union Fenosa of Spain i 1998 med bistand fra Den Europæiske Bank for
Økonomisk Genopbygning og Udvikling (EBRD). Som følge af uenighed om eltaksterne med
regeringen har den spanske investor imidlertid hævdet, at regeringen og erhvervslivet har
forsøgt at spænde ben for virksomhedens aktiviteter. Denne situation har virket afskrækkende
DA
35
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på private udenlandske investorer, hvilket kommer til udtryk i faldende tilgang af udenlandske
direkte investeringer. Generelt er Moldovas hovedinvestorer fortsat offentlige instanser som
EBRD og det amerikansk støttede Western Newly Independent States Enterprise Fund
(WNISEF), der ofte har måttet dække for vestlige private investorer, der forlader landet.
4.
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand
Det Europæiske Fællesskab ydede i 1990'erne makrofinansiel bistand to gange for
henholdsvis 45 mio. EUR og 15 mio. EUR til Moldova. Moldova har hidtil omhyggeligt
opfyldt sine finansielle forpligtelser over for Fællesskabet.
Den 19. december 2002 vedtog Rådet en afgørelse om
ny makrofinansiel bistand
til Moldova.
Den nye bistand i form af gavebistand på 15 mio. EUR erstattede og annullerede lånet på et
tilsvarende beløb, som Rådet godkendte i 2000 og aldrig udbetalte, da der ikke fandtes nogen
fungerende finansieringsaftale med IMF. I marts 2003 gennemførte Kommissionen et
delegationsbesøg i Chisinau for at føre drøftelser om de politiske betingelser, der skulle
knyttes til den første tranche af gavebistanden. Disse drøftelser kunne imidlertid ikke afsluttes
i 2003, da der ikke forelå nogen fungerende finansieringsaftale med IMF.
Den treårige PRGF for Moldova, som IMF-bestyrelsen godkendte i december 2000, løb af
sporet i begyndelsen af 2003. Programmet udløb endeligt i december 2003 som følge af
mangelfuld gennemførelse - og sågar tilbageskridt - med hensyn til de aftalte
strukturreformer. Samtidig var gennemførelsen af de makroøkonomiske mål i det PRGF-
støttede program stort set tilfredsstillende. Verdensbankens strukturtilpasningslån (SAC III)
udløb i september 2003 stort set uden udbetalinger ligeledes på grund af dårlige resultater
med strukturreformerne.
DA
36
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0037.png
K
ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE REFORMER
1.
Prisliberalisering
De fleste priser er liberaliseret.
2.
Handelsliberalisering
Forholdsvis liberal international handelspolitik på papiret, men der findes formelle eller uformelle restriktioner på visse nøglevarer (navnlig
solsikkefrø og metalaffald). Moldova blev medlem af WTO i juni 2000.
3.
Valutasystem
Lei er konvertibel for transaktioner på de løbende poster. Flydende valutakurs.
4.
Udenlandske direkte investeringer
Ubegrænset hjemtagelse af kapital og overskud og ingen begrænsninger på valutakonti i bankerne. Hensigtsmæssig lovgivning overordnet set,
men gennemførelsen er ofte problematisk, hvilket svækker erhvervsklimaet. Der har været tendens til øget myndighedsindgriben over for
udenlandske investorer, navnlig inden for energisektoren. De udenlandske direkte investeringer har været faldende.
5.
Pengepolitik
Stor vækst i pengemængden, især på grund af uhæmmet akkumulering af valutareserver, har ført til en kraftig stigning i inflationen. En
forhøjelse af de politisk fastsatte satser har ikke kunnet bremse inflationen. Nationalbanken har meddelt, at den vil føre en strammere politik.
6.
Offentlige finanser
Regeringen har forsøgt at øge budgetindtægterne og stramme op på de offentlige udgifter. Inddrivelsen af skatter og afgifter er blevet forbedret,
men toldreformen prioriteres fortsat højt. I 2003 registrerede man et mindre overskud på likviditetsbudgettet, men det skyldtes i høj grad en
akkumulering af restancer. Myndighederne planlægger et likviditetsunderskud på 0,7 % af BNP i 2004. Men budgetplanen virker optimistisk,
og der kan opstå et hul i finansieringen på op til 2 % af BNP (ekskl. tilbagebetaling af restancer). Den statslige udlandsgæld er på omkring 52 %
af BNP; tilbagebetalingen af gælden i 2004 vil lægge beslag på mere end en tredjedel af statens indtægter.
7.
Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren
Strukturreformerne går langsommere. Overgangen til markedsøkonomi er langt fra afsluttet. Privatiseringen af de væsentligste økonomiske
sektorer er forsinket og vanskeliggøres i øjeblikket af et dårligt markedsklima.
8.
Reform af den finansielle sektor
Den finansielle sektor er i relativ god form, men det er vigtigt med en yderligere stramning for at styrke opsparingen og fremme
investeringerne. Selv om andelen af uerholdelige fordringer er faldet, skal opmærksomheden på grund af en hastigt stigende långivning
fastholdes for at undgå sårbarhed.
DA
37
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
VIII.
1.
R
UMÆNIEN
Resumé
Den makroøkonomiske udvikling var fortsat gunstig i 2003 med fortsat vækst i investeringer
og husholdningernes forbrug sammen med yderligere fald i inflationen. Der var imidlertid tale
om en betydelig vækst på de løbende poster som følge af kraftigt stigende vareimport, og
dette fik myndighederne til at annoncere en stramning af politikken ledsaget af nøje
overvågning af den eksterne udvikling i 2004.
Det makroøkonomiske policy mix bestående af en forholdsvis forsigtig finans- og
pengepolitik med henblik på at nedbringe inflationen, samtidig med at konkurrenceevnen i
forhold til udlandet bevares, underbyggede disse positive tendenser og bidrog til en yderligere
nedbringelse af inflationen.
Med hensyn til gennemførelsen af strukturreformerne skete der fremskridt på en række
områder, navnlig privatisering af statsejede virksomheder, begrænsning af lønningerne i den
offentlige sektor og justering af priser og struktur inden for energisektoren.
En styrkelse af virksomhedernes økonomiske disciplin er fortsat et vigtigt, uløst spørgsmål,
og foranstaltningerne bør være fokuseret på de grundlæggende årsager til de konstante
restancer på budgettet og hos de offentlige forsyningsselskaber. Trods forskellige initiativer til
forbedring af erhvervsklimaet skal effektiviteten inden for de offentlige myndigheder og
retsvæsenet forbedres betydeligt for at skabe lige vilkår på markedet og sikre, at man uhindret
kan komme ind på og ud af markedet.
Rumænien kan anses for at have en fungerende markedsøkonomi, når de hidtidige positive
fremskridt med sikkerhed er videreført. Desuden er der behov for en energisk og fortsat
gennemførelse af strukturreformprogrammerne, for at Rumænien kan blive i stand til at klare
konkurrencepresset og markedskræfterne inden for Unionen i den nærmeste fremtid.
I januar 2002 enedes Rådet principielt om at stille 100 mio. EUR til rådighed for Rumænien i
henhold til Rådets afgørelse 99/732/EF i to undertrancher på betingelse af, at det nuværende
standby-arrangement blev gennemført på tilfredsstillende vis, og at der skete tilstrækkelige
fremskridt i landets strukturtilpasningsproces. Betingelserne for udbetalingen af første
undertranche på 50 mio. EUR blev opfyldt i første halvdel af 2003, og udbetalingen skete den
17. juli 2003.
2.
Makroøkonomiske resultater
Siden 2001 har Rumænien oplevet et vedvarende økonomisk opsving med en markant
økonomisk vækst, et betydeligt fald i inflationen samt øget åbenhed og konkurrence inden for
økonomien. I lyset af den turbulente periode for Rumænien i anden halvdel af 1990'erne, som
var kendetegnet af en række fejlslagne forsøg på at stabilisere økonomien, en langvarig,
forbigående recession og en lunken holdning til liberalisering af priser og markeder, er dette
et betydningsfuldt resultat.
I 2003 klarede Rumæniens fire år gamle økonomiske opsving sig gennem den økonomiske
opbremsning i EU, idet væksten fortsat var solid. Ifølge de foreløbige tal var BNP-væksten i
faste priser 4,8 % i 2003. Men væksten blev stadig mere ujævn og udelukkende drevet af den
DA
38
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indenlandske efterspørgsel. Husholdningernes forbrug steg kraftigt som følge af en markant
stigende forbrugerkredit og store lønstigninger. På den anden side voksede det offentlige
forbrug kun en smule. Kombineret med øget vækst i skatteindtægterne og yderligere
besparelser på rentebetalinger skød man derfor en smule under målet for budgetunderskuddet
i 2003.
Investeringerne i den private sektor steg fortsat hurtigt, hvilket viste, at Rumæniens
kapitalbeholdning var i gang med at blive udskiftet, og afspejlede ligeledes en vedvarende
vækst i importen. Samtidig faldt væksten i eksporten i løbet af 2003 og var betydeligt mindre
kraftig sammenlignet med de gode eksportresultater siden 2000. Dette kom også til udtryk i
industriproduktionen, der steg betydeligt langsommere i 2003 i forhold til årene før. Derfor
var der tale om en kraftig forværring af handelsbalancen, og efter at have bidraget positivt til
væksten i 2002 udviste nettoeksporten en stærkt negativ tendens i 2003.
Underskuddet på de løbende poster voksede betydeligt i 2003 til tæt på 6 % af BNP. Selv om
underskuddet på de løbende poster ikke nødvendigvis skyldes dybtliggende problemer af
strukturel karakter, bør det fortsat overvåges nøje. Det anvendte policy mix består af en
forholdsvis forsigtig finans- og pengepolitik med henblik på at nedbringe inflationen,
samtidig med at konkurrenceevnen i forhold til udlandet bevares, og det er fortsat
hensigtsmæssigt, selv om der kan være behov for justeringer i lyset af udviklingen i udlandet.
Man har annonceret en mere restriktiv finanspolitik for 2004 end oprindeligt planlagt, og den
1. februar indførte man foranstaltninger i bankvæsenet med henblik på at begrænse væksten i
låntagningen til et niveau, der gør det muligt at holde underskuddet på de løbende poster på et
hensigtsmæssigt niveau.
I 2003 fortsatte inflationen sin faldende tendens. Den gennemsnitlige inflation i
forbrugerpriserne nåede 15,3 %. I december var inflationen fra år til år faldet til 14,1 % trods
de forhøjelser af energipriserne, der blev givet tilladelse til i årets løb, hvilket betød, at
regeringens mål for året kunne opfyldes. Efter at være steget hastigt i årets første halvdel på
grund af betydelige stigninger i mindstelønnen steg reallønnen i et mere beskedent tempo i
årets sidste del, hvilket medførte en gennemsnitlig reallønsstigning på tæt ved 9 % i 2003.
Arbejdsløsheden (harmoniseret sats baseret på arbejdsstyrkeundersøgelsen) var på 6,6 % i
2003. Den har ligget forholdsvis stabilt omkring 7 % siden 1999. Den registrerede
arbejdsløshed lå på 7,6 % i 2003 og har været faldende siden 1999. Men metodologiske
ændringer og omdefinerede kriterier for retten til sociale ydelser begrænser
sammenligneligheden over tid for begge målinger. Den tilsyneladende lave
arbejdsløshedsprocent kan imidlertid også skyldes behovet for en yderligere uddybning af den
økonomiske omstrukturering.
Indstrømningen af udenlandske direkte investeringer (FDI) passerede 1 mia. EUR i 2003,
hvilket tydede på en beskeden stigning sammenlignet med de foregående år. Denne
forbedring kunne imidlertid ikke holde trit med forværringen på betalingsbalancens løbende
poster. Hidtil har Rumænien ikke oplevet nogen kraftig stigning i indstrømningen af FDI, og
2003 viste ikke nogen kraftig ændring af FDI-indstrømningen. Siden 1999 har den årlige
nettoindstrømning ligget fast omkring 2,5 % af BNP og målt som indstrømning per capita
ligger Rumænien fortsat lavt sammenlignet med mere fremskredne overgangsøkonomier. En
fortsat vækst, forbedret makroøkonomisk stabilitet og fremskridt med hensyn til
markedsmekanismernes funktion peger imidlertid i retning af en mulig stigning i den
fremtidige indstrømning.
DA
39
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som følge af stor efterspørgsel på valutamarkedet og centralbankens bestræbelser på at
begrænse presset mod den rumænske lei udjævnede Rumæniens valutareserver sig mod
slutningen af 2003. Reserverne lå imidlertid fortsat på et rimeligt niveau på 3,7 måneders
import af varer og tjenester. Desuden er betingelserne for ekstern finansiering blevet forbedret
som følge af den positive makroøkonomiske situation. Højere vækst, forbedrede udsigter til
reformer og fortsat samarbejde med IMF gjorde det muligt for Rumænien at opfylde sine
behov for ekstern finansiering i 2003. Risikoratingen af rumænske statsobligationer blev
opgraderet af flere kreditinstitutioner i december, både for statsobligationer i national og
udenlandsk valuta. Udlandsgælden steg yderligere i 2003, men forholdet mellem gæld og
BNP lå fortsat forholdsvis lavt på skønsmæssigt 20,5 % af BNP ved udgangen af 2003.
De fleste fremskridt gennem de senere år kan tilskrives Rumæniens fornyede indsats for at
opnå en varig makroøkonomisk stabilisering af økonomien og videreføre de økonomiske
reformer. Disse bestræbelser er en del af processen vedrørende forhandlingerne om
Rumæniens indtræden i EU og opfyldelsen af de økonomiske Københavnskriterier samt af
ordningerne med internationale finansielle institutioner. I oktober 2003 afsluttede Rumænien
den endelige revision af et IMF-arrangement planmæssigt for første gang nogensinde i
perioden efter kommunismen.
3.
Strukturreformer
I 2003 registrerede Rumænien betydelige fremskridt på privatiseringsområdet, og ved at
indføre skrappe budgetkrav og udsætte virksomhederne for markedsmekanismerne har man
forbedret mulighederne for at forlade markedet og derved styrket den reelle konkurrence.
Under tilsyn af privatiseringsagenturet APAPS er privatiseringen skredet frem inden for den
industrielle sektor, hvor de fleste store statsejede virksomheder er blevet solgt.
Forberedelserne til frasalg inden for den offentlige forsyningssektor er kommet videre end de
første skridt, om end langsommere end oprindeligt planlagt. Der skete afskedigelser i nogle af
de største statsejede virksomheder med henblik på at forbedre disses økonomiske resultater og
privatiseringsudsigter.
Incitamenterne til en mere effektiv ressourcetildeling er også blevet styrket takket være en
indsats for at stramme virksomhedernes finansielle disciplin og forbedre de institutionelle
rammer for markedsøkonomien. Akkumuleringen af restancer er imidlertid fortsat et af de
store uløste problemer i den rumænske økonomi. Gennem 2002 og 2003 opstod der stadig
flere restancer på budgettet og inden for energiforsyningen. For en række overvågede
statsejede virksomheder steg restancerne over for centralregeringen fra 4,0 % af BNP ved
udgangen af 2001 til 4,5 % ved udgangen af 2002 og var fortsat stigende i løbet af første
halvdel af 2003. Stigningen fandt sted trods forskellige omlægnings- og afskrivningsordninger
i forbindelse med omstrukturering og privatisering af virksomheder.
Energisektoren udgør et særligt problem på såvel det overordnede som det detaljerede plan.
Trods yderligere fremskridt var udviklingen inden for energisektoren fortsat ujævn.
Komplekse spørgsmål som virksomhedernes store restancer, prissystemet og vurderingen af
erstatninger for tidligere skader på miljøet bremser privatiseringen. I virksomhedssektoren har
man observeret fortsatte problemer med indførelse af betalingsdisciplin over for slutbrugerne
af energi, og der er akkumuleret restancer på alle niveauer. Energiregningerne for en hård
kerne af statsejede virksomheder er fortsat blevet betalt over statsbudgettet, indtil
virksomhederne er blevet privatiseret. På boligområdet bruger ¾ af husholdninger med
fjernvarme over 10 % af deres indkomst på varmeregningen, og trods store overførsler til
DA
40
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lavindkomsthusholdninger vælger mange husholdninger at lade være med at betale
varmeregningen.
For nylig har man imidlertid taget skridt til at indføre en troværdig mellemsigtet strategi for
sektoren. Myndighederne har optrappet håndhævelsen af betalingspligten og er begyndt at
afbryde forsyningen til kronisk dårlige betalere, hvilket har forbedret opkrævningsprocenten.
Justeringen af energitaksterne er desuden optrappet gradvis for at sikre udgiftsdækningen og
indarbejde et tilstrækkeligt overskud til langsigtede investeringer. Der er udviklet nye
prissætningsmetoder, og disse forventes gennemført fra 2005. Forberedelserne af det
planlagte salg af energiforsyningsvirksomheder er kommet videre, om end langsommere end
oprindeligt planlagt. Forhandlingerne om en privatisering af to eldistributører og to større
gasdistributører er i gang. Desuden har myndighederne iværksat privatiseringsprocessen for
yderligere to eldistributører. Man har modtaget interessetilkendegivelser vedrørende det
nationale olieselskab.
Forberedelserne til salget af produktionsanlæg til kraftvarme og vandkraft er indledt.
Omstruktureringen af virksomhederne med henblik på privatisering gør det også lettere at
åbne energimarkedet for konkurrence. De forberedende skridt såsom opsplitning af
produktion, distribution og transmission er taget, og regeringen har annonceret, at 40 % af
både gas- og elmarkedet vil blive åbnet fra 2004.
Rumænien har efter mange forsinkelser gjort store fremskridt hen imod at skabe et sundere
bankvæsen, og finanssektoren virker i dag til at have tilstrækkeligt med kapital, likvider, og
tilsynet er tilsyneladende også tilstrækkeligt. I 2003 lå solvensnøgletallene et godt stykke over
20 %, mens uerholdelige fordringer udgjorde mindre end 10 % af det samlede udlån. Men
spændet mellem udlåns- og indlånsrenten ligger fortsat mellem 10 og 15 %, hvilket er tegn på
betydelige udgifter til finansieringsvirksomhed og begrænset konkurrence inden for sektoren.
Der var dog stadig forskellige forhold, der skabte sårbarhed. I 2003 steg udlånet til
virksomheder og private med et tocifrede procenttal. Navnlig forbrugslånene steg kraftigt, idet
bankerne rettede opmærksomheden mod billån og ejendomslån. Den seneste kraftige vækst i
udlånet risikerer at overhale de nødvendige forbedringer af finansieringsvirksomheden samt
med hensyn til rammerne for regulering og tilsyn. Som led i forsøget på at begrænse
forsigtighedsrisikoen og de makroøkonomiske risici som følge af det kraftigt stigende udlån
har Rumæniens nationalbank hævet referencesatsen adskillige gange på det seneste, idet den
blev fastsat til 21,25 % i februar 2004 sammenlignet med 17,4 % i april 2003, da banken
første gang ændrede sin politik om en gradvis nedsættelse af satserne.
Efter forskellige mislykkede udbud lykkedes det i september 2003 regeringen at sælge en
fjerdedel af den største bank (BCR) til Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling
(EBRD) og International Finance Corporation (IFC). Med dette salg er statens andel i banken
faldet til under 50 %. Da BCR alene ligger inde med omkring en tredjedel af Rumæniens
samlede bankaktiver, opfattes en fortsat vellykket privatisering og omstrukturering som
værende af vital betydning for at kunne skabe øget dynamik på finansmarkederne.
Den del af den finansielle sektor, som ikke er banker, befinder sig stadig i sine tidligste
stadier. Men myndighederne har udarbejdet den lovgivningsmæssige ramme for indførelsen af
et pensionssystem med tre søjler, som med tiden kan føre til en uddybning af
værdipapirmarkedet og en videreudvikling af forsikringssektoren. Hovedelementerne i den
planlagte pensionsreform er indførelsen af en obligatorisk ordning i en anden søjle, som både
arbejdsgivere og ansatte bidrager til, samt en frivillig tredje søjle med en
DA
41
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
erhvervspensionsordning. Målet med reformen er med tiden at lette byrden på den første søjle,
hvor finansieringen er utilstrækkelig. Reformen vil blive medtaget i en treårig handlingsplan
med støtte fra Verdensbanken, som ventes gennemført fuldt ud i 2007.
Erhvervs- og investeringsklimaet blev fortsat hæmmet af manglende effektivitet inden for den
offentlige forvaltning og i retssystemet. Etablering og lukning af virksomheder hæmmes
stadig af komplekse administrative procedurer. Bestræbelserne på at forbedre
investeringsklimaet er imidlertid blevet optrappet i 2003. Forsøgene på at begrænse
bureaukratiet omfattede kontorer med etstedsbetjening til registrering og godkendelse af
virksomheder samt indførelse af en automatisk godkendelsesprocedure for udstedelse og
fornyelse af hovedparten af de tilladelser, der udstedes af de offentlige myndigheder. Af andre
foranstaltninger kan nævnes ændringer af konkursbestemmelserne, hvilket allerede har ført til
et stigende antal nye konkurssager og flere afsluttede konkurssager.
På det skattepolitiske område blev der i 2003 vedtaget en ny skattelovgivning med tilhørende
gennemførelsesbestemmelser, hvilket bør sikre større åbenhed og stabilitet inden for
skattelovgivningen. Desuden er momssystemet blevet reformeret, bl.a. gennem indførelse af
reducerede satser i overensstemmelse med EU-lovgivningen, mens en række undtagelser er
blevet afskaffet.
Der er ligeledes truffet adskillige administrative foranstaltninger med henblik på at forbedre
skatteforvaltningen i 2003, f.eks. oprettelsen af et stort skattekontor i Bukarest. I 2004 vil en
række lokale skattekontorer desuden blive omdannet til "ekspertisecentre", og i løbet af 2004
vil myndighederne desuden samle inddrivelse, revision og håndhævelse vedrørende bidrag til
sundheds-, pensions- og arbejdsløshedsordninger. Regeringen har for nylig meddelt, at man i
2004 vil ændre den personlige indkomstskat fra en ordning med progressive satser mellem
18 % og 40 % til en fast sats på 23 %. Ved at afskaffe de højere satser og forenkle ordningen
håber regeringen at nedbringe omfanget af skatteunddragelser og skabe flere arbejdspladser
på det officielle arbejdsmarked.
4.
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand
Siden 1991 har EU støttet Rumæniens overgangsproces gennem fire makrofinansielle
bistandstransaktioner, hvoraf den sidste blev godkendt i november 1999, da Rådet ydede
Rumænien et betalingsbalancelån på op til 200 mio. EUR som led i et standby-arrangement til
et beløb af 400 mio. SDR (Rådets afgørelse 99/732/EF). Efter udbetalingen af den første
tranche på 100 mio. EUR i juni 2000 kørte IMF-programmet imidlertid af sporet og udløb til
sidst. Der kunne derfor i årets løb ikke foretages yderligere udbetalinger af EU's
makrofinansielle bistand.
I oktober 2001 godkendte IMF imidlertid et nyt 18 måneders standby-arrangement til 300
mio. SDR (ca. 383 mio. USD). I 2002 blev de langvarige forhandlinger med Verdensbanken
om et nyt tilpasningslån for den private sektor (PSAL) på 300 mio. USD afsluttet.
Resultaterne under IMF-programmet var blandede, og ved udgangen af 2002 blev
afslutningen af den tredje revision udsat. På trods af dette - typisk på grund af problemer med
lønpolitikken og privatiseringerne - og forlængelsen af programmet med seks måneder - fordi
der ikke kunne findes en egnet strategisk investor til Rumæniens største bank (BCR) -
afsluttede Rumænien til sidst arrangementet i oktober 2003. Programmet førte til
betydningsfulde resultater i form af forsvarlige makroøkonomiske politikker og
strukturreformer, navnlig betydelige fremskridt med hensyn til inflationsbekæmpelse,
tilpasning af energitakster og budgetpolitik.
DA
42
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Inden for rammerne af det nu afsluttede standby-arrangement og efter anmodning fra de
rumænske myndigheder enedes Rådet i januar 2002 principielt om at stille 100 mio. EUR til
rådighed for Rumænien i henhold til Rådets afgørelse 99/732/EF i to undertrancher på
betingelse af, at standby-arrangementet blev gennemført tilfredsstillende, og at der skete
tilstrækkelige fremskridt i landets strukturtilpasningsproces. Efter langvarige forhandlinger
blev der i november 2002 undertegnet en supplerende låneaftale og et supplerende
aftalememorandum.
Efter store forsinkelser var de strukturpolitiske betingelser for udbetalingen af den første
undertranche opfyldt i første halvdel af 2003, hvilket banede vejen for udbetalingen af den
første undertranche på 50 mio. EUR af den sidste tranche af den resterende makrofinansiel
bistand fra EU, som blev udbetalt den 17. juli 2003.
DA
43
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0044.png
K
ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE REFORMER
1.
Prisliberalisering
I 2003 fandt særlige reguleringsbestemmelser anvendelse på 18 varer og tjenester. Mængden af regulerede varer og
tjenesteydelser i forbrugskurven udgjorde 21,7 %. De regulerede priser i energisektoren blev regelmæssigt justeret over
inflationen.
2.
Handelsliberalisering
Ifølge WTO's handelsrapport fra 2003 anvendte Rumænien toldtariffer i henhold til princippet om de mest begunstigede lande
for ikke landbrugsrelaterede produkter på gennemsnitlig 16,2 % sammenholdt med EU-niveauet på 4,2 %. Handelsliberalisering
har været et centralt element i Rumæniens økonomiske overgang i retning af at blive en markedsøkonomi. Sammen med
omfattende indenlandske økonomiske reformer har Rumænien spillet en aktiv rolle i det multilaterale handelssystem og dets
integration i de regionale aftaler i Europa. Landet opfylder konsekvent sine forpligtelser om markedsadgang og andre aftaler i
henhold til Uruguay-runden og deltager aktivt i de igangværende multilaterale forhandlinger. Rumæniens mål om tiltrædelse til
EU har stor betydning for landets udenrigshandelsordning.
3.
Valutasystem
Leuen flyder inden for en ordning med styret flydning, og kursen anvendes som det væsentligste inflationsbekæmpende
instrument, så længe dette ikke bringer betalingsbalancen i fare. Inden for disse rammer gik centralbanken over til en politik med
sjældnere, men større interventioner for at tillade større kursudsving.
4.
Udenlandske direkte investeringer
Ordningen vedrørende udenlandske direkte investeringer er åben og ikke diskriminerende; overskud kan frit hjemtages. Siden
begyndelsen af 1997 har udenlandske investorer kunnet eje den jord, der er nødvendig for at udøve deres aktiviteter. De love, der
regulerer og fremmer udenlandske direkte investeringer og porteføljeinvesteringer, er gentagne gange blevet ændret, hvorved der
er opstået retlig usikkerhed.
5.
Pengepolitik
Den rumænske centralbank er yderst uafhængig. Loven om centralbankens statut angiver, at bankens hovedformål er at sikre den
nationale valutas stabilitet for at bidrage til prisstabiliteten. Selv om lovgivningen stadig giver mulighed for at yde staten
begrænset direkte finansiering, blev denne mulighed ikke udnyttet i 2002.
6.
Offentlige finanser
Den grundlæggende skattereform er blevet gennemført, men der mangler endnu at blive gjort en større indsats for at konsolidere
de offentlige finanser, herunder en pensionsreform og en reform af sundhedssektoren. I 2003 gennemførte man imidlertid en ny
momslovgivning og lovgivning om beskatning af overskud med henblik på at forbedre de institutionelle rammer for
budgetpolitikken og forvaltningen af skatter og afgifter. Afskaffelsen af de fleste midler uden for budgettet gav mulighed for
særdeles nødvendige fremskridt i retning af at bremse de udbredte skatteunddragelser og en forbedring af opkrævningen. I den
nye skattelovgivning, som trådte i kraft i januar 2004, samles og forenkles en række skattebestemmelser, og den udgør et
fremskridt med henblik på at skabe større åbenhed og forudsigelighed i skattelovgivningen. Vedtagelsen af den nye budgetlov i
2003 førte til en yderligere forbedring af procedurerne for budgetlægning og udgiftskontrol.
7.
Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren
Privatiseringen skred frem inden for industrisektoren med salget af flere store virksomheder, mens forberedelserne til frasalg i
energisektoren nåede videre end de første skridt, dog meget langsommere end oprindeligt planlagt. Der skete omfattende
afskedigelser i nogle af de største statsejede, tabsgivende virksomheder med henblik på at forbedre disses økonomiske resultater
og privatiseringsudsigter. Inden for banksektoren kunne den største tilbageværende, statsejede bank (BCR) ikke sælges til en
strategisk investor som oprindeligt planlagt. Efter flere mislykkede udbud lykkedes det i september 2003 i stedet regeringen at
sælge 25 % af aktierne i banken til EBRD og IFC.
8.
Reform af den finansielle sektor
På grundlag af de stadige forbedringer af den makroøkonomiske stabilitet og styrkelsen af bankernes balance fortsatte
udviklingen af banksektoren i 2003. Finansieringsvirksomhed lå fortsat på et lavt niveau, men var i kraftig stigning, og mod
slutningen af 2003 udgjorde de samlede finansielle aktiver lige over 40 % af BNP. Den finansielle sektor virker generelt til at
have tilstrækkelig kapital, likvider, og tilsynet virker tilstrækkeligt. Fusioner og ophævelser af tilladelser har ført til en yderligere
begrænsning af antallet af finansinstitutioner, og mere end to tredjedele af bankerne har overvejende udenlandske ejere.
Udenlandske banker tegner sig for et godt stykke over halvdelen af de samlede aktiver inden for bankvæsenet, udlån til den ikke
statslige sektor og de samlede indlån.
DA
44
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
IX.
1.
S
ERBIEN OG
M
ONTENEGRO
Resumé
I 2003 var den økonomiske situation karakteriseret ved en nedgang i industri- og
landbrugsproduktionen, mens servicefag og bygge- og anlæg fortsat tegner sig for
størstedelen af stigningen i BNP på 3 % i faste priser (i forhold til 4 % i 2002). Inflationen
faldt yderligere fra 15 til 8 %, og dinaren faldt med omkring 11 % i forhold til euroen.
Valutareserverne steg fortsat markant med over en mia. EUR, hvilket skyldtes en kraftig
nettokapitaltilstrømning, der især kunne tilskrives uventet høje direkte udenlandske
investeringer samt officiel finansiering.
Efter en god start med bemærkelsesværdige resultater i 2001/2002 gik strukturreformerne
langsommere i 2003 for at gå helt i stå ved årets udgang i perioden op til valget i Serbien. Især
er omstruktureringen af store samfunds- og statsejede virksomheder og bankprivatiseringerne
blevet forsinket. Det skal iværksættes en ny reform, hvis udsigterne til fremtidig vækst og
jobskabelse skal forbedres. Blandt andet bør der fortsat gennemføres reformer af
institutionerne og gøres synlige fremskridt med hensyn til indførelsen af et funktionsdygtigt
fælles marked i Serbien og Montenegro.
I begyndelsen af november 2002 besluttede Rådet at stille yderligere makrofinansiel EF-støtte
til rådighed, op til 130 mio. EUR i forbindelsen med et treårigt IMF-program (2002-2005),
som supplement til den første pakke på 345 mio. EUR, som blev gennemført i 2001/2002.
Beløbet blev revideret i opadgående retning til 200 mio. EUR gennem en revision af Rådets
afgørelse i november 2003, der havde til formål at afhjælpe det behov for yderligere
finansiering, som IMF havde afdækket i årets løb. To trancher på i alt 105 mio. EUR (40 mio.
EUR i december 2002/februar 2003 og 65 mio. EUR i august 2003) er allerede udbetalt.
2.
Makroøkonomiske resultater
I 2003 faldt væksten i landet til en forventet stigning på 3 % i faste priser (et fald fra 4 % i
2002) sammenholdt med det oprindelige mål, nemlig 3,5-4,5 %. I Serbien anslås væksten i
faste priser i 2003 til 3,1 %, mens den økonomiske vækst i Montenegro som forventet lå noget
lavere, nemlig 1,5 %. Som i det foregående år skyldes væksten i Serbien især gode resultater i
servicesektoren (handel, finansielle tjenesteydelser samt bygge - og anlæg). Det anslås dog, at
landbrugsproduktionen er faldet fra 10 til 15 % sammenholdt med 2002 på grund af den lange
tørkeperiode i foråret og sommeren, og industriproduktionen er angiveligt faldet med omkring
3 %. De væsentligste vækstkilder i Montenegros økonomi var industriproduktion og turisme,
som tegnede sig for årlige stigninger på hhv. 8,4 % og 11 % i de første otte måneder af 2003
sammenlignet med samme periode i 2002.
Den årlige forbrugerprisinflation i Serbien (periodens udgang) i 2003 faldt fra 15 % (ultimo
2002) til omkring 8 % trods en stigning i elpriserne i juli (gns. 15 %) i overensstemmelse med
IMF-programmet, og højere fødevarepriser på grund af tørkeperioden i foråret. I Montenegro
var den årlige inflation i 2003 faldet yderligere fra 9,5 % til omkring 8 % ved årets udgang.
Denne relativt høje inflation for en økonomi, der bruger euroen, skyldes til dels indførelsen af
moms i april og en gennemsnitlig stigning i elpriserne på 23 %.
Landets konsoliderede budgetunderskud i 2003 forventedes oprindeligt at blive fastholdt på
4,5 % af BNP, sammensat af et underskud på 4,1 % i Serbien og på 0,4 % i Montenegro, idet
DA
45
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sidstnævnte repræsenterer omkring 5,6 % af Montenegros BNP. Det samlede udgiftsniveau
skulle reduceres med 2 % af BNP, så der var mulighed for at sænke skatterne, især i Serbien. I
Serbien blev det konsoliderede officielle underskud senere revideret i nedadgående retning til
3,5 % af BNP. Privatiseringsindtægterne var højere end forventet, hvilket førte til en
overfinansiering af budgettet med 2 % af BNP og dermed en tilsvarende reduktion af den
offentlige gæld. Montenegro havde fortsat budgetproblemer i 2003. I Montenegro bidrog
indførelsen af momsen i april til en forøgelse af budgetindtægterne, om end det dog endnu er
vanskeligt at vurdere den finanspolitiske situation i 2003, hvilket også skyldes manglen på
pålidelige data. For Montenegros vedkommende hersker der især usikkerhed med hensyn til
underskuddets reelle størrelse og dets finansiering.
Serbiens nationalbank (NBS) har videreført sin stabilitetsskabende pengepolitik i 2003. I
begyndelsen af 2003 hævede NBS midlertidigt kravene til reserverne til indlån for at
absorbere forretningsbankernes overskydende likviditet, som stammede fra en overførsel af
statens indlån til banker i forbindelse med betalingsreformen. Siden maj 2003 har
pengepolitikken været relativt lempelig, hvilket bl.a. kan ses i de gentagne reduktioner af de
obligatoriske reserver. I 2001 og 2002 var valutakurspolitikken rettet mod at stabilisere
dinarens nominelle kurs, hvilket i høj grad bidrog til at sænke inflationen i Serbien. Siden
begyndelsen af 2003 har NSB fulgt en mere fleksibel strategi, hvor der også er taget hensyn til
kursudviklingen og forskellige aspekter af den internationale konkurrenceevne. Fra ultimo
december 2002 til ultimo december 2003 faldt dinaren i nominel værdi med omkring 11 % i
forhold til euroen, men forblev dog stabil i faste priser.
Serbiens og Montenegros aktuelle underskud på de løbende poster i 2003 anslås at være faldet
til 11 % af BNP før gavebistand (12,8 %) i 2002), hvilket hovedsagelig skyldtes en lavere
importefterspørgsel og et begrænset opsving inden for eksporten. Kapital- og finansposterne
kom under pres i første halvdel af 2003, men for året som helhed blev der i sidste instans
registreret store nettokapitaltilstrømninger, især i form af uventet store nettotilstrømninger af
direkte udenlandske investeringer (1.060 mio. EUR sammenholdt med et forventet niveau på
550 mio. EUR). Valutareserverne steg med omkring 1 mia. EUR og nåede op over 3 mia.
EUR (svarende til 4,5 måneders forventet import) ved årets udgang.
Generelt er den eksterne bæredygtighed fortsat en udfordring for Serbien og Montenegro.
Trods betydelig gældslempelse fra kreditorerne i Paris-klubben er udlandsgælden (anslået til
12,7 mia. EUR ved udgangen af 2003 eller 61 % af BNP) fortsat relativt høj. Navnlig
forventes gældsafdragelsen i 2005 at stige betydeligt, nemlig fra omkring 2,2 % af BNP og
10 % af eksporten af varer og tjenesteydelser i 2003 til hhv. 4,1 % og 16,1 %.
3.
Strukturreformer
Reformen af de offentlige finanser blev videreført, og udgiftskontrollen er blevet forbedret
takket være den gradvise indførelse af en enkelt konto for finansministeriet i NBS til
budgetgennemførelsen, hvilket dækker de fleste ministerier og andre direkte udgiftsenheder.
Forvaltningen og kontrollen med udgifter uden for budgettet og de lokale myndigheders
budgetter skal styrkes yderligere. Opkrævningen af skatter og afgifter er blevet forbedret
gennem en omorganisering og modernisering af kontoret for offentlige indtægter. Planerne for
politikken vedrørende skattelovgivning, herunder om indførelsen af moms og indkomst- og
overskudsbeskatning, blev ikke iværksat på grund af blokeringen af parlamentets arbejde, og
fordi det blev opløst senere på året. I Montenegro har myndighederne efter indførelsen af en
finansforvaltning i finansministeriet indledt yderligere reformer for at begrænse de offentlige
udgifter. I marts 2003 vedtog regeringen en handlingsplan for beskæftigelses- og
DA
46
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lønpolitikken, der omfatter en reduktion af antallet af overflødige offentligt ansatte og større
løndifferentiering. Indførelsen af moms i Montenegro i april 2003 var et vigtigt skridt trods de
efterfølgende midlertidige vanskeligheder med skatteopkrævningen.
I juli 2003 vedtoges en lov om offentlig administration, der udgør den politiske og juridiske
ramme for reformer af den offentlige administration. Desuden trådte en ny pensions- og
handicapforsikingslov i kraft i september 2003 baseret på et system bestående af tre søjler.
I Serbien har regeringen i 2003 udarbejdet eller vedtaget en række love, som sigter mod at
forbedre de retlige rammer for udviklingen af den private sektor, herunder
selskabslovgivning, selskabsregistrering samt procedurer for konkurser og offentlige indkøb.
Disse love er dog endnu ikke trådt i kraft. I februar 2003 vedtoges en ny revisionslov og en
række andre love, bl.a. om øget anvendelse af lån med sikkerhed i fast ejendom, som trådte i
kraft i august 2003. Nu er det vigtigt, at disse love gennemføres fuldt ud og anvendes for at
styrke finansieringsvirksomhed og dermed lette investeringer og vækst i økonomien.
Privatiseringsprocessen i Serbien tog fart med salget af nogle store virksomheder, f.eks. to
tobaksfabrikker, det næststørste olieselskab, et stålværk og et bryggeri. Ultimo 2003 var
omkring 900 virksomheder solgt på auktion (heraf 206 i 2002), 32 gennem offentlige udbud
(heraf 12 i 2002) og 103 gennem aktiefonden (heraf 48 i 2002). Indtægterne fra
privatiseringerne nåede således op på over 900 mio. EUR i 2003 (345 mio. EUR i 2002). I
Montenegro begyndte privatiseringen af det største nationale selskab, aluminiumsfabrikken
KAP-Podgorica, med udnævnelsen af den finansielle rådgiver, men da der også skulle træffes
nogle strategiske beslutninger i forbindelse med salget (elimport), varer det sandsynligvis
længe, inden processen er afsluttet. Privatiseringen af stålværket i Nikšić og tobaksfabrikken i
Podgorica er godt i gang. Regeringen i Montenegro meddelte også ved udgangen af 2003, at
privatiseringen af 20 mindre og ikke så attraktive fabrikker ville blive fremskyndet.
Omstruktureringen af omkring 50 af de største investeringsselskaber i Serbien er ikke særlig
fremskredet på grund af uløste problemer med disse virksomheders udeståender. I et forsøg på
at fremskynde omstruktureringsprocessen har myndighederne udviklet en ny strategi -
”betingede udbud” - som bl.a. betyder, at man vil sætte de selskaber, hvis gæld ikke er blevet
omstruktureret, til salg, og overlade det til de bydende at foreslå, hvor stor gæld de er rede til
at acceptere. Det er endnu uvist, om den nye strategi kan gennemføres med held.
I finanssektoren styrkede de serbiske myndigheder reguleringen af og kontrollen med det
lokale banksystem gennem vedtagelsen i juli 2002 af den nye lov om nationalbanken sammen
med en række ændringer af bankloven. Privatiseringen af 15 banker, som den serbiske
regering havde opkøbt aktier i gennem en ombytning af gæld for egenkapital i 2002, blev
forsinket, hvilket også skyldes en udskiftning i banksaneringskontorets topledelse.
Privatiseringen af de første tre ud af 15 banker sker sandsynligvis først medio 2004.
Banksektoren lider stadig under uløste problemer med fordringer i overordentlig
gældstyngede virksomheder, og der skal træffes en strategisk beslutning vedrørende
uerholdelige fordringer i bankernes porteføljer. I Montenegro er de institutionelle rammer for
banktilsynet blevet styrket i det sidste år med indførelsen af nye bestemmelser vedrørende
licenser, mindstekapital, klassificering og anskaffelse af aktiver samt store engagementer.
Myndighederne vedtog i september 2003 en lov om hvidvaskning af penge. Republikkens
hidtil største bank, Montenegro Bank, blev solgt i juli 2003, og der er sket fremskridt med
forberedelserne til privatiseringen af den sidste bank, hvor staten har aktiemajoriteten,
Podgorica Banka. Et andet vigtigt skridt, som blev taget i 2003, var finansministeriets
beslutning om at tilbagekalde alle licenser, som var givet til offshore-banker registreret i
DA
47
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Montenegro. Den fortsatte stigning i indlån gennem hele 2003 styrkede tilliden til
banksektoren.
4.
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand
I begyndelsen af november 2002 besluttede Rådet at stille yderligere EU-bistand til rådighed,
nemlig op til 130 mio. EUR, efter den første pakke med 345 mio. EUR, som blev afviklet i
2001/2002. Formålet med bistanden var at støtte de økonomiske politikker inden for
rammerne af IMF's treårige udvidede arrangement (2002-2005), der blev godkendt i maj
2002, og navnlig at støtte betalingsbalancen og styrke landets valutasituation. I december
2002 blev der forhandlet om og indgået et aftalememorandum mellem Kommissionen og
myndighederne. I aftalememorandummet specificeres betingelserne for den økonomiske
politik og de strukturelle foranstaltninger med henblik på frigivelse af anden og tredje tranche
af denne bistand. Der stilles ligeledes krav om at få indført et fælles marked i landet.
Myndighederne har vedtaget at afsætte 90 % af alle indtægter fra denne støtte til Serbien og
10 % til Montenegro.
Gavedelen af denne første tranche (30 mio. EUR) blev frigivet i december af 2002 efter
undertegnelsen af aftalememorandummet. Lånedelen af den første tranche (10 mio. EUR)
blev udbetalt i februar 2003 efter parlamentets ratificering af låneaftalen mellem EU og
Serbien og Montenegro. Efter mordet på den serbiske premierminister i marts 2003 og den
efterfølgende anmodning fra det serbiske finansministerium foreslog Kommissionen med
støtte fra Rådet at front-loade den resterende makrofinansielle bistand med en relativt stor
anden tranche for at løse op for den spændte finansielle situation i landet. Den anden tranche
på 65 mio. EUR, omfattende en gavebistand på 35 mio. EUR, blev frigivet i august, efter at
Kommissionen havde konstateret, at den økonomiske politik vedrørende reformen af de
offentlige finanser og den offentlige administration, reformen af banksektoren og udviklingen
i den private sektor blev afviklet tilfredsstillende. I oktober 2003 aflagde Kommissionen et
delegationsbesøg for at undersøge, om betingelserne for at frigive den tredje tranche var
opfyldt. Det blev konstateret, at der skulle gøres betydelige fremskridt, før den tredje tranche
kunne frigives.
I november 2003 besluttede Rådet at øge den eksisterende makrofinansielle pakke med 70
mio. EUR, dvs. op til 200 mio. EUR, og reviderede dermed sin afgørelse fra november 2002,
for at opfylde de behov for finansiering, som IMF havde afdækket i forbindelse med
stabiliseringsprogrammet. Betingelserne for denne supplerende støtte, herunder tranchens
omfang og dertil knyttede betingelser, er endnu ikke færdigforhandlet med myndighederne.
DA
48
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0049.png
K
ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE REFORMER
1.
Prisliberalisering
De fleste priskategorier er blevet liberaliseret med undtagelse af enkelte offentlige tjenester og forsyningsselskaber. Elpriserne justeres
gradvis til et niveau, hvor de dækker udgifterne. Elpriserne steg gennemsnitligt 15 % i Serbien og 23 % i Montenegro.
2.
Handelsliberalisering
Der er gjort betydelige fremskridt med harmoniseringen af toldtarifferne i Serbien og Montenegro, men der er endnu ikke indgået nogen
aftale om harmonisering af landbrugstarifferne og tilpasning af importafgifter. Liberaliseringsforanstaltningerne omfattede en udfasning af
ikke-toldmæssige hindringer, den planlagte ophævelse af alle importkvoter og liberaliseringen af råolieimporten. Handelsrelationerne til EU
blev negativt påvirket af utilstrækkelig kontrol med oprindelsen af dele af sukkereksporten. Der indgås bilaterale handelsaftaler med
nabolandene.
3.
Valutasystem
Den styrede flydning i Serbien under hvilken den nominelle kurs var relativt stabil i 2001 og 2002, førte til en betydelig opskrivning i faste
priser på omkring 50 % i samme periode, om end det dog skete ud fra et angiveligt undervurderet niveau ultimo 2000. I 2003 blev dinaren
devalueret med omkring 11 % mod euroen, men forblev relativt stabil i faste priser. Euroen er eneste lovlige betalingsmiddel i Montenegro.
En meget højere inflation sammenlignet med eurozonen medfører en omfattende stigning i faste priser.
4.
Udenlandske direkte investeringer
Der er vedtaget en hensigtsmæssig lovgivning om udenlandske direkte investeringer, ligesom der er oprettet et agentur til fremme af
udenlandske investeringer. Der skal dog stadig vedtages omfattende lovgivning til forbedring af erhvervsmiljøet, især med hensyn til
virksomhedsregistrering. De udenlandske direkte investeringer hænger i vid udstrækning sammen med privatiseringerne; investeringerne i
grønne områder og egenkapital.
5.
Pengepolitik
Den stabilitetsorienterede pengepolitik, som fulgtes i 2003, sigtede mod at bringe den årlige inflation ned under 10 %, hvilket ville være
første gang siden indledningen af reformprocessen i slutningen af 2000. Dette omfatter en kraftig begrænsning af nationalbankens långivning
til regeringssektoren. En ændring af reservekravet er fortsat det vigtigste politiske instrument til påvirkning af likviditeten i banksektoren. I
Montenegro er mulighederne for at føre en uafhængig pengepolitik meget begrænsede.
6.
Offentlige finanser
Der er gjort yderligere fremskridt med reformerne for at forbedre udgiftskontrollen i begge republikker, men der er fortsat behov for
yderligere økonomisk konsolidering og prioritering af de offentlige udgifter. Momsen blev indført i Montenegro i april, dens indførelse er
udskudt til medio 2005 i Serbien. En vigtig reform i Serbien var reformen af kontoret for offentlige indtægter og afskaffelsen af det gamle
betalingskontor.
7.
Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren
Privatiseringerne i Serbien tog fart med det vellykkede salg af mange små virksomheder på auktioner og enkelte store flagskibsselskaber,
som skete i form af udbud. Indtægterne fra privatiseringerne oversteg langt forventningerne og beløb sig til omkring 900 mio. EUR i 2003.
Omstruktureringen og privatiseringen af store insolvente virksomheder gik dog langsommere i 2003. I Montenegro er privatiseringen af dele
af den store aluminiumsfabrik undervejs.
8.
Reform af den finansielle sektor
Banktilsynet er blevet styrket i Serbien og Montenegro. Omstruktureringen og privatiseringen af bankerne i Serbien er blevet forsinket.
Montenegro Banka blev solgt i august 2003, og privatiseringen af den sidste statsejede bank i Montenegro, Podgorica Banka, er under
forberedelse.
DA
49
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
X.
1.
T
ADSJIKISTAN
Resumé
Tadsjikistans makroøkonomiske situation var fortsat stærk i 2003, og vækstkilderne
diversificeres fortsat. De traditionelle sektorer som bomuld og aluminium udviste en beskeden
vækst, mens der er registreret kraftig vækst i andre sektorer såsom tjenesteydelser (især
handel), bygge- og anlæg, energi og tekstil. Den stigende indenlandske efterspørgsel blev
styrket af en stor forøgelse af overførsler fra udlandet.
Der er blandede resultater med hensyn til strukturreformerne. Statens samlede
skatteopkrævninger steg, hvilket især skyldtes en bedre forvaltning af momssystemet.
Privatiseringen af mellemstore og store virksomheder er gået langsomt fremad i de sidste par
år. Myndighederne forbereder en gældslempelsesstrategi for statsejede landbrug, som
omfatter en mulighed for afskrivning af indlandsgælden for de landbrug, som omstruktureres.
I banksektoren er omstruktureringen af den statsejede Amonatbank næsten afsluttet, og den
største bank, Agroinvestbank (AIB), har nu udarbejdet en endelig opgørelse over sine
uerholdelige fordringer.
To trancher (på hver op til 7 mio. EUR) er fortsat ikke udbetalt under den ekstraordinære
finansielle bistand, og Tadsjikistans udestående gæld til EU er nu på 44 mio. EUR. Det
nøjagtige omfang af tranchen for 2003 og den fremskyndede tilbagebetaling (op til hhv. 7 og
12 mio. EUR) afhænger af resultaterne af delegationsbesøget, der finder sted i midten af marts
2004.
2.
Makroøkonomiske resultater
Tadsjikistans makroøkonomi var fortsat stærk i 2003 med en anslået vækst i BNP i faste
priser til 10,2 % sammenholdt med 9,1 % i 2002. Vækstkilderne bliver stedse mere
diversificeret. De traditionelle sektorer som bomuld og aluminium udviste en beskeden vækst,
mens der er registreret kraftig vækst i andre sektorer såsom tjenesteydelser (især handel),
bygge- og anlæg, energi og tekstil. Den stigende indenlandske efterspørgsel blev styrket af en
stor forøgelse af overførsler fra udlandet (for 2003 blev de anslået til 15 % af BNP).
Finansoverskuddet for 2003 skønnes at udgøre 0,6 % af BNP. Programmet for offentlige
investeringer og underskud af skattelignende art er ikke medtaget i de officielle budgettal.
IMF skønner, at dette underskud i energisektoren udgør 5,5 % af BNP. Omkring to tredjedele
skyldes lave takster og tekniske tab, mens resten skyldes en lav opkrævningsprocent.
Forholdet mellem skatter/afgifter og BNP steg fra 14,7 % i 2002 til anslået 15,5 % af BNP i
2003 og forventes at stige yderligere til 16,2 % i 2004. Under alle omstændigheder vil
regeringen fortsat være afhængig af multilateral finansiering for at dække
budgetunderskuddet.
Skønt Tadsjikistans udlandsgæld er stor, er den faldet fra 82 % af BNP ultimo 2002 til anslået
73 % ultimo 2003, hvilket skyldes aftaler om gældsomlægning med bilaterale kreditorer og en
kraftig BNP-vækst i de senere år. Henstandsperioden i omlægningsaftalen med Rusland
(december 2002) udløber i 2005, hvor udgifterne til gældsafvikling forventes at stige
betydeligt for perioden 2005-2009.
DA
50
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Adskillige faktorer bidrog til at øge inflationen i 2003, og de fleste indtraf i årets første
kvartal. I dette tidsrum blev pengepolitikken lempet, i takt med at der blev udstedt målrettede
kreditter til bomuldssektoren.
Det usædvanligt strenge vintervejr medførte en markant stigning i fødevarepriserne, nemlig
på 7,8 % år til år i de første fire måneder af 2003. Energipriserne, der var højere end forventet,
har også sammen med stigende brændsels- og energipriser skubbet inflationen i vejret.
Desuden steg prisen på tjenesteydelser med næsten 32 % år til år i januar-april 2003. Ved
udgangen af 2003 anslås inflationen til 13,7 %.
Betalingsbalancens løbende poster blev forbedret i de første ni måneder af 2003 sammenholdt
med samme periode året før. Det afspejler en kombination af overførsler fra statsborgere i
udlandet, som var højere end forventet, og højere internationale priser på bomuld og
aluminium. De øgede udlandsoverførsler, som sendtes gennem forretningsbanker, er tegn på
den øgede tillid til bankerne og afspejler det større antal arbejdstagere, der arbejder i udlandet,
hvilket igen skyldes manglen på jobmuligheder på det nationale arbejdsmarked.
Bruttoreserverne af udlandsvaluta steg med 38 % i de første ni måneder af 2003, men den
betydeligt større import i tilknytning til den hurtige vækst betyder, at importdækningen anslås
til at være uændret ved udgangen af 2003 (1,8 mdr.) sammenholdt med samme tidspunkt i
2002.
3.
Strukturreformer
Den markante stigning i opkrævningen af skatter og afgifter skyldes navnlig forbedret
administration af momsen, herunder den endelige overgang til destinationsprincippet. For at
få større momsindtægter har myndighederne iværksat et undervisningsprogram for
skatteyderne og reduceret forsinkelserne i udsendelsen af momsrefusioner. Samtidig mindsker
de gradvist de centrale, statsejede virksomheders skatterestancer. Myndighederne har
færdiggjort et udkast til en ny skattelov, som skal forenkle og forbedre skatteadministrationen.
Myndighederne har ligeledes planer om at omstrukturere told- og skatteministeriet, indføre et
system med identifikationsnumre for den enkelte skatteyder og ajourføre databasen over
skatteydere.
Privatiseringen af mellemstore og store virksomheder er gået langsomt fremad i de sidste par
år. Ved udgangen af 2002 var omkring 500 virksomheder blevet privatiseret, hvilket udgør
omkring 40 % af det samlede antal virksomheder, som skal privatiseres. Der er dog også sket
noget sidste år. I juli 2003 iværksatte statens udvalg for statsejendom et udbud vedrørende
seks store industriforetagender (melmølle, stål, læderproduktion, elektronik og en skofabrik).
Myndighederne forbereder en gældslempelsesstrategi for statsejede landbrug, som omfatter en
mulighed for afskrivning af indlandsgælden for de landbrug, som omstruktureres. AIB bistår
myndighederne med at udarbejde forslag til at mindske eller omlægge disse statsejede
landbrugs udlandsgæld. En mulighed, som er under overvejelse, er at indføre en mekanisme
for salg af landbrugenes udlandsgæld til gengæld for midlertidige rettigheder til at sælge
bomuld.
Myndighederne planlægger at arbejde med uvildige tredjemænd for at gøre omstruktureringen
af landbrugene mere gennemskuelig. De forventer at nå til en aftale med disse grupper -
herunder internationale ngo’er - inden udgangen af marts 2004 om overvågning af
privatiseringen af mindst 25 statsejede brug. For at forbedre styringen af denne
privatiseringsproces vil myndighederne fremlægge ændringsforslag til loven om lokalstyre og
DA
51
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
jordloven i parlamentet (ultimo marts 2004), som vil hindre de lokale myndigheder i at gribe
ind i privatiseringsprocessen eller driften af de omstrukturerede landbrug. Myndighederne
planlægger desuden at gøre embedsmændene i statens jordreformudvalg uafhængige af de
lokale myndigheder. For at sikre, at de privatiserede landbrug får entydige, klare rettigheder
til jorden har myndighederne besluttet at udstede 5 000 supplerende beviser på ejendomsret til
jord (mellem 1. oktober 2003 og udgangen af marts 2004).
Der er gennemført en ny energilov, som fremmer inddragelsen af Barki Tajik (det statsejede
elselskab) og betyder oprettelsen af et uafhængigt regulerende organ i energisektoren.
Den 3. juni 2003 blev der med et præsidentdekret nedsat en arbejdsgruppe under forsæde af
energiministeriets. Arbejdsgruppen skal styre omstruktureringen af energisektoren. Man har
undersøgt adskillige modeller, og man overvejer nu at dele Barki Tajik op og gøre det til et
produktionsselskab, en uafhængig transmissionsvirksomhed og (fire) regionale
distributionsselskaber.
Antallet af forretningsbanker er faldet fra 17 i 2001 til 13 (pr. marts 2003). Omstruktureringen
af den statsejede Amonatbank er næsten afsluttet ifølge IMF. Overholdelsen af
forsigtighedskravene er bedret betydeligt, og banken kører nu med overskud. Den største
bank, Agroinvestbank (AIB), har nu udarbejdet en endelig opgørelse over sine uerholdelige
fordringer. AIB vil blive delt op i to uafhængige enheder: en forretningsbank og en ikke-
bankmæssig finansiel institution, som skal finansiere aktiviteter i bomuldssektoren.
I 2002 opfyldte kun fem banker kravet om en mindstekapital på 1,5 mio. USD, og
Tadsjikistans nationalbank gav dispensation til de banker, der ikke overholdet kravet. Den
planlagte forøgelse af kravet til mindstekapital er blevet udskudt, således at kravet for de
eksisterende banker vil blive hævet til 2 mio. USD ved udgangen af 2004 og ikke 2003. Ikke
alle banker har fremlagt de påkrævede uafhængige revisionsrapporter over deres konti.
4.
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand
Tadsjikistan har fået tildelt en bistandspakke bestående af et lån på 60 mio. EUR (udbetalt i
marts 2001) og et samlet gavebistandsbeløb på op til 35 mio. EUR, som skal udbetales i årlige
trancher indtil udgangen af 2004.
Da Tadsjikistan har gjort tilfredsstillende fremskridt med den makroøkonomiske politik og
strukturreformen, har landet indtil videre fået tildelt de maksimale årlige gavebistandstrancher
på 21 mio. EUR. På den anden side har EU ikke presset på med hensyn til den maksimale
årlige gældstilbagebetaling, som ville have været mulig iht. aftalememorandummet. Både i
2001 og 2002 blev Tadsjikistan anmodet kun om at tilbagebetale 8 mio. EUR, mens EU i
henhold til aftalememorandummet kunne have krævet 12 mio. EUR tilbagebetalt.
Tadsjikistans udestående gæld til EU beløber sig nu til 44 mio. EUR. Det nøjagtige omfang af
tranchen for 2003 og den fremskyndede tilbagebetaling (op til hhv. 7 og 12 mio. EUR)
afhænger af resultaterne af delegationsbesøget, der finder sted i midten af marts 2004.
DA
52
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0053.png
KORTFATTET STATUS OVER DEN ØKONOMISKE REFORM
1.
Prisliberalisering
De fleste priser er liberaliseret (med undtagelse af offentlige tjenester).
2.
Handelsliberalisering
Relativt liberalt handelssystem, men med vedvarende ikke-toldmæssige barrierer. Importtolden blev harmoniseret til 5 % i maj 2002.
Tadsjikistan har ansøgt om optagelse i WTO (observatørstatus siden juli 2001). Det Eurasiske Økonomiske Fællesskab (herunder Rusland,
Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan) har til formål at fremme det regionale økonomiske samarbejde.
3.
Valutasystem
Relativt liberal valutaordning. Sammenfald mellem den officielle valutakurs og børskursen i juli 2000, da et interbank-valutamarked trådte i
funktion. Den nye valuta, somoni, blev indført i oktober 2000. Der er indført en ordning med styret flydning for somonien.
4.
Udenlandske direkte investeringer
Beskedne udenlandske direkte investeringer, fordi landet opfattes som et højrisikoområde, trods et forholdsvis liberalt retsvæsen. Der er
ingen retlige hindringer for udenlandske direkte investeringer eller udenlandsk besiddelse af aktier, ingen begrænsninger for hjemtagning af
overskud og kapital. De udenlandske direkte investeringer tilførte BNP 3 % i 2002 og 1,4 % i 2003.
5.
Pengepolitik
NBT’s lokalafdelinger fortsatte udstedelsen af målrettede kreditter i slutningen af 2002 og begyndelsen af 2003 til virksomheder i
bomuldssektoren. I februar 2003 udstedte NBT imidlertid et dekret, hvor man tilbagekaldte beføjelsen til at yde lån for ledelse og formænd i
alle bankafdelinger.
6.
Offentlige finanser
Regeringens samlede opkrævning af skatter og afgifter steg fra 14,7 % i 2002 til anslået 15,5 % af BNP. Denne stigning skyldes navnlig
forbedret administration af momsen, herunder den endelige overgang til destinationsprincippet.
7.
Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren
Privatiseringen af små virksomheder er i det store og hele afsluttet, men for de mellemstore og store virksomheders vedkommende er det gået
langsommere i de seneste år. I juli 2003 iværksatte statens udvalg for statsejendom et udbud vedrørende seks store industriforetagender
(melmølle, stål, læderproduktion, elektronik og en skofabrik).
8.
Reform af den finansielle sektor
Der er gjort fremskridt med at forbedre lovgivning og tilsyn i banksektoren. Der er indgået omstruktureringsaftaler mellem centralbanken og
de fire største banker. Omstruktureringen af den statsejede Amonatbank er næsten gennemført. Den største bank, Agroinvestbank (AIB), har
nu udarbejdet en endelig opgørelse over sine uerholdelige fordringer. AIB vil blive delt op i to uafhængige enheder: en forretningsbank og en
ikke-bankmæssig finansiel institution, som skal finansiere aktiviteter i bomuldssektoren.
DA
53
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
XI.
1.
U
KRAINE
Resumé
Ukraine har fortsat stort set haft tilfredsstillende makroøkonomiske resultater i 2003. Væksten
i BNP steg til 9,3 %, inflationen var på under 10 %, selv om den dog steg, hvilket skyldes en
hurtig økonomisk vækst, og at fødevarepriserne ikke længere faldt. Statens finanser var
næsten i balance ved udgangen af året.
Situationen for betalingsbalancen er stadig relativt tilfredsstillende. På betalingsbalancens
løbende poster var der ved udgangen af 2003 et betragteligt overskud, gryniaen var fortsat
stabil, og statens valutareserver vokser fortsat. Desuden har Ukraine igen fået
adgang til de
internationale kapitalmarkeder
med udstedelsen af adskillige eurobonds. De direkte
udenlandske investeringer er dog lave.
Den gunstige makroøkonomiske situation står i kontrast til de utilfredsstillende fremskridt
med
strukturreformerne.
Skønt myndighederne traf positive foranstaltninger inden for en
række sektorer i 2003, er reformerne på områder som i energisektoren og privatiseringer af
store virksomheder stadig skuffende.
IMF forventer ultimo marts 2004 at godkende et præventivt standby-arrangement (SBA) til
Ukraine. I juli 2002 vedtog Rådet en afgørelse om en ny makrofinansiel bistand til Ukraine på
op til 110 mio. EUR og annullering af den ikke-udbetalte del af 1998-lånefaciliteten.
Drøftelserne om betingelser i tilknytning til den nye facilitet blev indledt i juni 2003.
2.
Makroøkonomiske resultater
Ukraine har fortsat stort set haft tilfredsstillende makroøkonomiske resultater. Efter en
nedgang til 4,1 % i 2002 steg væksten i BNP i faste priser til 9,3 % i 2003, hvilket i høj grad
oversteg forventningerne. Væksten skyldes både gode eksportresultater og øget indenlandsk
efterspørgsel.
Den markante økonomiske vækst har sammen med de hurtige lønstigninger og den aftagende
virkning af det foregående fald i fødevarepriserne samt en mindre gunstig høst atter sat skub i
inflationen. Efter den hidtil usete deflation i 2002 (da FPI faldt med 0,6 %) steg inflationen til
9,3 % ultimo 2003.
Budgetsituationen var bedre end forventet i 2003, hvilket kan tilskrives den økonomiske
vækst, der indtraf hurtigere end forventet, og den forsigtige udgiftspolitik, og statens samlede
regnskab sluttede året med et mindre underskud i kontanter (omkring �½ % af BNP). Det
budget for 2004, som parlamentet har vedtaget, svarer til et konsolideret budgetmål på 1�½ %
af BNP. Nødvendigheden af at få afviklet forsinkelserne i momsrefusioner, presset på
funktionærlønningerne og de mellemlange tendenser i pensionssystemet er sammen med
behovet for at gå over til et enklere skattesystem, der giver mindre anledning til skævvridning,
fortsat store udfordringer for finanspolitikken.
Efter den kraftige nedskrivning i 1999 har gryniaen været imponerende stabil. Kursen i faste
priser er steget i de senere år, hvilket afspejler Ukraines kumulative inflation i forhold til
DA
54
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0055.png
landets vigtigste handelspartnere, men kursen forventes at forblive på et relativt
konkurrencedygtigt niveau.
Ukraines nationalbank har understøttet sin ordning med flydende kurs med en relativt
forsigtig pengepolitik. Mens de pengepolitiske aggregater fortsatte deres hurtige vækst i 2003
(47 % for pengemængden og 30 % for den primære pengeforsyning), har dette i vid
udstrækning afspejlet den øgede efterspørgsel efter nominelle reserver i forbindelse med den
løbende proces med monetær finansiering.
2
Situationen for betalingsbalancen er stadig relativt tilfredsstillende. Siden 1999 har der været
et konstant overskud på de løbende poster. Det anslås, at overskuddet er faldet fra 7,7 % af
BNP i 2002 til 6 % i 2003 på grund af den kraftige indenlandske efterspørgsel
3
. Det aktuelle
overskud på betalingsbalancens løbende poster har bidraget til de betydelige valutareserver,
som i begyndelsen af februar 2004 udgjorde omkring 7,2 mia. USD (over tre måneders
import)
4
. Den gældsomlægning, som i juli 2001 blev aftalt med kreditorerne fra Paris-
klubben, har lettet Ukraines gældsafvikling i betydelig grad. Forholdet mellem gæld og
afvikling af gæld har udvist en tendens i nedadgående retning siden 2000, selv om landets
gældsafvikling forventes at stige midlertidigt i 2003-2006. I december 2002 fik Ukraine atter
adgang til de internationale kapitalmarkeder med udstedelsen af eurobonds til en værdi af 350
mio. USD. Dette blev i begyndelsen af juni 2003 fulgt af udstedelsen af 10-årige eurobonds til
en værdi af 800 mio. USD, som blev overtegnet og havde en årlig rente på kun 7,65 %
5
. Siden
2001 er spredningen i afkastet på ukrainske eurobonds på det sekundære marked blevet
markant indsnævret, og de største internationale kreditvurderingsinstitutter har opgraderet
Ukraine adskillige gange.
Ukraines betalingsbalance udviser imidlertid fortsat svagheder hvad angår indstrømning af
udenlandske direkte investeringer. Trods de forbedrede makroøkonomiske resultater ligger
indstrømningen af udenlandske direkte investeringer (se oplysningerne i den sammenfattende
tabel over de økonomiske reformer) et godt stykke under de tal, der gør sig gældende for
landene i Central- og Østeuropa. Et dårligt investeringsklima, herunder en uensartet og
erhvervsfjendtlig lovgivning, utilstrækkelige fremskridt med strukturreformerne og politisk
ustabilitet er mulige forklaringer på de skuffende resultater for udenlandske direkte
investeringer.
3.
Strukturreformer
Ukraines bemærkelsesværdige resultater på den makroøkonomiske front i de senere år står i
kontrast til de utilstrækkelige fremskridt med strukturreformerne. Skønt myndighederne traf
positive foranstaltninger inden for en række sektorer i 2003, er reformerne på områder som
energisektoren og privatisering af store virksomheder stadig skuffende. I dette afsnit
gennemgås den seneste udvikling på de reformområder, der er omfattet af betingelserne i EU's
makrofinansielle bistand.
2
3
4
5
Pengemængdens andel af BNP steg fra 10 % i 1996 til 29 % ultimo 2002.
Forholdet mellem overskuddet på de løbende poster i forhold til BNP er dog sandsynligvis overdrevet,
da de officielle BNP-tal, som ikke ganske tager hensyn til Ukraines enorme sorte økonomi, i høj grad
undervurderer BNP.
De seneste måneders stigning i valutareserverne skyldes i vid udstrækning følgevirkningerne af
dollarens markante fald, hvilket øger dollarværdien af de øvrige valutaers andel af Ukraines reserver.
I oktober 2003 udstedtes eurobonds til 200 mio. USD i samme serie (på lignende vilkår) for at opveje
Verdensbankens udbetalinger, som var lavere end oprindelig planlagt.
DA
55
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I løbet af 2003 var der visse tegn på, at privatiseringsprocessen var ved at komme i gang på
ny. Efter to år, hvor privatiseringsindtægterne lå langt under målene, nåede regeringen over
privatiseringsmålet på 2,23 mia. grynia i 2003.
Medio 2003 forelagde regeringen parlamentet et ambitiøst privatiseringsprogram på
mellemlangt sigt, hvori man foreslår en reduktion af antallet af virksomheder, der fritages for
privatisering af strategiske hensyn, samt at privatiseringsprocessen afsluttes i 2008.
Vedtagelsen af programmet er imidlertid stødt på problemer i parlamentet.
Der gøres fremskridt med reformen af den finansielle sektor, hvor man søger at omstrukturere
transaktionerne i den tabsgivende statslige sparekasse. I forbindelse med Verdensbankens
Programmatic Adjustment Loan (PAL) underskrev myndighederne medio 2003 et
forståelsesmemorandum, hvori man definerer en række overgangsforanstaltninger for at
begrænse bankens udlånsaktiviteter og forberede en omfattende omstrukturering af bankens
aktiviteter. Banksystemet er imidlertid fortsat præget af betydelige svagheder. Navnlig de
uerholdelige fordringer udgør fortsat omkring en femtedel af de samlede udlån, og
banksystemet er yderst koncentreret, idet de otte største banker står for over 60 % af de
samlede aktiver.
Graden af finansformidling er fortsat lav, men banksystemet er udbygget kraftigt siden 2000.
Denne hastige vækst er udtryk for en velkommen fornyet tillid til banksystemet på baggrund
af den forbedrede makroøkonomiske situation. Men den indebærer også betydelige risici. Det
hastigt stigende udlån giver bankerne problemer med at vurdere låneansøgningerne med
tilstrækkelig omhu. For at bremse de uforholdsmæssige stigninger i udlånene hævede
centralbanken kravene til bankernes kapitalgrundlag fra 8 % til 10 % i juni 2003.
På handelsområdet fastholder Ukraine fortsat visse restriktioner, der er uforenelige med
partnerskabs- og samarbejdsaftalen. Landet pålægger navnlig eksporttold og andre
eksportrestriktioner på en række produkter og forskelsbehandler fortsat importerede produkter
(navnlig biler og alkoholholdige drikke) ved anvendelse af visse indenlandske afgifter. Trods
betydelige fremskridt i de senere år er der behov for en styrkelse af bestemmelserne for told,
importtilladelser, tekniske standarder og håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder
for at bringe disse i bedre overensstemmelse med kravene i EU.
Ukraine ansøgte om medlemskab af WTO i 1994 og har afsluttet bilaterale forhandlinger om
markedsadgang med i alt 23 WTO-medlemmer (herunder EU). Der mangler imidlertid fortsat
aftaler om de ikke toldmæssige aspekter af forhandlingerne. Ukraine sigter mod medlemskab
af WTO i 2004, muligvis samtidig med Ruslands tiltrædelse. EU støtter Ukraines
forberedelser af sin indtræden i WTO ved at yde teknisk bistand.
Regeringen er i færd med at presse en ambitiøs skattereform gennem parlamentet, som sigter
mod at mindske brugen af undtagelser og skattefritagelser, forbedre administrationen inden
for skatteforvaltningen, begrænse skatteunddragelser og mindske den skævvridning, som
skattesystemet medfører i øjeblikket. Reformen omfatter betydelige ændringer af den
personlige indkomstskat, overskudsbeskatning og moms. Beskatningen af overskud blev
sænket fra 30 % til 25 % i januar 2004, og en ny personlig indkomstskat med en fast sats
trådte i stedet for den progressive beskatning sammen med et højere skattefrit grundbeløb.
Parlamentet har også vedtaget lovgivning, der fører til en kraftig begrænsning af antallet af
sektorer, der er momsfritaget.
DA
56
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For nylig er der også sket fremskridt med hensyn til at løse problemerne med restancer i
momsrefusion til eksportører. I november 2003 vedtog man en handlingsplan for at løse
problemerne med disse restancer, som på daværende tidspunkt beløb sig til omkring 3,2 mia.
grynia eller omkring 1,3 % af BNP. I december udbetalte regeringen omkring 1,3 mia. grynia
af disse restancer kontant. De resterende 1,9 mia. grynia blev konverteret til 5-årige
statsobligationer i januar 2004.
I juni 2003 godkendte Verdensbanken et lån på 200 mio. USD til en styrkelse af Ukraines
skatteforvaltning, hvoraf en del var rettet mod de underliggende faktorer, som forårsager de
tilbagevendende restancer i momsrefusionerne. Kommissionen overvejer at supplere dette
projekt med yderligere teknisk bistand på dette område.
Reformerne inden for energisektoren går fortsat langsomt, og Ukraine har stadig en af verdens
laveste energieffektivitetsprocenter. Privatiseringen af de regionale elforsyningsselskaber
(oblenergos) er sat på vågeblus, og energipriserne ventes at ligge betydeligt under et niveau,
hvor omkostningerne er dækket. Selv om inddrivelsen af betalinger er steget betydeligt i de
senere år, plages energisektoren af restancer, både over for leverandører og staten
(skatterestancer) og i forhold til sektorens egne debitorer. Omstruktureringen og
privatiseringen af gassektoren udskydes gang på gang. Desuden lider regnskaberne og driften
i det statsejede selskab, der kontrollerer gasmonopolet (Naftagas), under manglende åbenhed.
I den nukleare sektor er drøftelserne om det EBRD/Euratom-finansierede K2R4-projekt, som
har til formål at kompensere for lukningen af Tjernobyl ved at afslutte opførelsen af reaktorer
i to andre kernekraftværker, stødt på en række vanskeligheder.
I de senere år har Ukraine gjort en betydelig indsats for at skabe større åbenhed i sine
budgetprocedurer og regnskaber samt for at bringe bestemmelserne for bogføring og
fortrolighed for virksomheder og finansinstitutioner i overensstemmelse med internationale
standarder. På budgetområdet vedtog man i 2001 en ny budgetlovgivning, hvori man
præciserer den udøvende og lovgivende magts finanspolitiske rolle og styrker åbenheden ved
budgettransaktionerne.
Regeringen
har
indført
et
forholdsvis
moderne
finansforvaltningssystem og er i færd med at tilpasse indberetningen af statistikkerne over
statsfinanserne til IMF's regler for sådanne statistikker. Men der er fortsat tale om mangler på
dette område. Det gælder navnlig, at revisionskammeret - den øverste eksterne
revisionsinstitution, som blev etableret i 1997, ikke har ret til at revidere budgettets
indtægtsside. I øjeblikket har revisionskammeret kun ret til at revidere skatte- og
toldmyndighederne som udgiftsenheder (deres udgifter til elektricitet, lønninger, udstyr osv.).
Midler uden for budgettet udgør også et problem. Opgørelser for disse fremlægges fortsat
uden for det almindelige budget.
4.
Gennemførelse af den makrofinansielle bistand
I juli 2002 vedtog Rådet en afgørelse om en ny makrofinansiel bistand til Ukraine på op til
110 mio. EUR. og annullering af den ikke-udbetalte del af 1998-lånefaciliteten. I marts 2003
gennemførte Kommissionen et delegationsbesøg i Kiev, hvor man drøftede de politiske
betingelser, der skulle knyttes til den første tranche af lånet. Disse drøftelser kunne imidlertid
ikke afsluttes i 2003, da der ikke forelå nogen fungerende finansieringsaftale med IMF.
Det forlængede arrangement, som IMF godkendte i 1998, udløb i september 2002. I december
2003 enedes IMF's embedsmænd med myndighederne om et udkast til hensigtserklæring og et
memorandum over økonomiske politikker, hvori man beskriver et økonomisk program, der
skal underbygges af et præventivt standby-arrangement. Ukraine har gennemført de
DA
57
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0058.png
forudgående foranstaltninger, som IMF har krævet. Disse omfattede navnlig
nettoudbetalingen af 800 mio. grynia i restancer på momsrefusioner til eksportører inden
december 2003 samt afskaffelsen af de fleste momsfritagelser
6
. IMF's bestyrelse forventer
ultimo marts 2004 at godkende det præventive standby-arrangement.
I begyndelsen af december 2003 godkendte Verdensbanken et nyt PAL på 250 mio. USD,
som dækker adskillige af de områder, der er omfattet af strukturreformer
7
. Første tranche af
dette lån (75 mio. USD) blev udbetalt efter bestyrelsens godkendelse.
6
7
I finansloven for 2004 afskaffede man midlertidigt (i et år) de fleste momsfritagelser. I begyndelsen af
februar vedtog parlamentet en lov, som gjorde denne afskaffelse permanent.
Et første PAL på samme beløb blev godkendt i september 2001, og hele beløbet er udbetalt.
DA
58
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0059.png
K
ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE REFORMER
1.
Prisliberalisering
De fleste priser er liberaliseret. Priserne på kollektive tjenesteydelser (såsom gas, elektricitet, opvarmning og huslejer)
er undergivet administrativ kontrol og er hovedsagelig ikke-omkostningsdækkende.
2.
Handelsliberalisering
Kvantitative restriktioner er ophævet for importens vedkommende, bortset fra få undtagelser begrundet i sundheds- og
sikkerhedsmæssige hensyn. I 2001 indførte Ukraine en forholdsvis liberal toldlovgivning. Den handelsvægtede
gennemsnitlige importtold var omkring 7 % ultimo 2002, og den faktiske gennemsnitlige importtold er endnu lavere
som følge af udstrakt brug af fritagelser. På den anden side er der tale om en forholdsvis stor spredning i toldsatserne,
mellem 0 % og 70 %, og der resterer fortsat nogle få eksportrestriktioner (på solsikkefrø, levende dyr, kohuder og -
skind samt metalskrot). Partnerskabs- og samarbejdsaftalen med EU trådte i kraft den 1. marts 1998.
3.
Valutasystem
Fuld konvertibilitet for de løbende poster (artikel VIII-status hos IMF) siden september 1996. Mellem september 1998
og august 1999 blev der indført visse valutarestriktioner for transaktioner på de løbende poster for at forsvare valutaen.
4.
Udenlandske direkte investeringer
De direkte udenlandske investeringer er fortsat lave. Indstrømningen af udenlandske direkte investeringer var
gennemsnitlig på kun 1,8 % af BNP i 1999-2002. Den akkumulerede nettoindstrømning af udenlandske direkte
investeringer per capita mellem 1989 og 2001 var på under 100 USD.
5.
Pengepolitik
Er hovedsagelig baseret på indirekte monetære instrumenter. Kreditter fra centralbanken til forretningsbankerne tildeles
oftest ved Lombard-faciliteten, kreditauktioner og tilbagekøbsaftaler.
6.
Offentlige finanser
De offentlige udgifter faldt fra ca. 70 % af BNP i 1992 til ca. 37 % af BNP i 2002. Den offentlige beskæftigelse faldt
med 1 million (til 4,7 millioner) mellem 1994 og 1998. Statens konsoliderede underskud faldt fra 5,2 % af BNP i 1997
til 0,5 % af BNP i 2003. Socialsikringsbidragene, momsen og overskudsskatten er de vigtigste indtægtskilder og tegner
sig tilsammen for ca. 70 % af statens konsoliderede skatteindtægter.
7.
Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren
Privatisering af mindre virksomheder er stort set gennemført. Over 9.500 virksomheder er privatiseret gennem en
masseprivatiseringsordning (kuponer), der blev iværksat i begyndelsen af 1995. Privatiseringsprogrammet fokuserer nu
på de større virksomheder, herunder virksomhederne i energi- og telekommunikationssektoren. Begrænset deltagelse af
udenlandske eller strategiske investorer. Ifølge regeringen tegnede den private sektor sig for ca. 65 % af
industriproduktionen i 2002.
8.
Reform af den finansielle sektor
Siden 1997 er der gjort store bestræbelser på at styrke banktilsynet og -lovgivningen, herunder vedtagelse af love om
centralbanken og bankaktiviteter i 1999-2000, indførelse af de nye internationale regnskabsstandarder og udarbejdelse
af et nyt indberetningssystem for banker. De fleste banker er privatejede. Banksystemet er imidlertid fortsat sårbart, og
flere af de største banker befinder sig i en kritisk situation. Kapitalmarkederne er fortsat underudviklede.
DA
59
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0060.png
XII.
P
ÅBEGYNDTE TRANSAKTIONER
: A
LBANIEN
I juni 2002 godkendte IMF et nyt PRGF-støttet treårigt program for perioden juni 2002-juni
2005. Revisionerne under dette program afsluttedes planmæssigt i januar og juli 2003. Under
den seneste revision konstaterede IMF et resterende finansieringsunderskud på
betalingsbalancen på omkring 46 mio. USD for 2004. I august 2003 indsendte de albanske
myndigheder en ansøgning til Kommissionen om makrofinansiel bistand fra EU på lempelige
vilkår.
I 1999 havde Rådet godkendt
8
makrofinansiel bistand på op til 20 mio. EUR til Albanien i
form af et lån. Bistanden, som blev stillet til rådighed i forbindelse med Kosovo-krisen, blev
aldrig gennemført, da Kosovo-krisen viste sig at være forholdsvis kortvarig, flygtningene
vendte hurtigt tilbage, og landets betalingsbalancesituation viste sig at være bedre end
forventet. Derfor gjorde de albanske myndigheder Kommissionens tjenestegrene (første gang
i december 1999 og anden gang i juni 2000) opmærksom på, at de ikke behøvede at modtage
den makrofinansielle bistand fra Fællesskabet i form af et lån. Derfor fjernede Kommissionen
denne fra bistandsprogrammet i 2001
9
.
Efter anmodningen fra Albanien i august 2003 og efter at have undersøgt situationen i
samarbejde med IMF udarbejdede Kommissionens tjenestegrene et forslag til Rådets
afgørelse om ophævelse af Rådets afgørelse fra 1999 og om makrofinansiel bistand til
Albanien på 25 mio. EUR. Formålet med den nye bistand er at underbygge det PRGF-støttede
program og støtte de albanske myndigheders indsats for at gennemføre reformer i forbindelse
med stabiliserings- og associeringsprocessen. På grund af landets forholdsvis lave
udviklingsniveau (Albanien har et BNP per capita på omkring 1400 USD og modtager stadig
IDA-bistand) fandt man det hensigtsmæssigt at yde en betydelig del af bistanden i form af
gavebistand (16 mio. EUR) og de resterende (9 mio. EUR) som et lån.
Forslaget blev udarbejdet under hensyntagen til kravene i den nye finansforordning. Der blev
fremlagt en ex ante-evaluering af den planlagte bistand sammen med forslaget, og der blev
indsat bestemmelser til sikring mod svig i Rådets afgørelse. Før Kommissionen går i gang
med den faktiske udbetaling af bistanden, vil den kontrollere integriteten af Albaniens
finansielle kredsløb og de administrative procedurer, der ventes at blive berørt af bistanden.
Kommissionen vedtog forslaget den 23. december 2003
10
. Efter høring af Europa-Parlamentet
er næste skridt, at Rådet vedtager afgørelsen, hvilket ventes at ske i andet kvartal af 2004.
8
9
10
EFT L110, s. 13-15 - Rådets afgørelse (1999/282/EF) af 22. april 1999.
Jf. Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelse af den
makrofinansielle bistand til tredjelande i 2001 - KOM(2002) 352.
KOM(2003) 834 endelig.
DA
60
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0061.png
BILAG
Bilag 1A - MAKROFINANSIEL OG EKSTRAORDINÆR ØKONOMISK BISTAND FRA FÆLLESSKABET
TIL TREDJELANDE I HENHOLD TIL DATOEN FOR RÅDETS BESLUTNING
Reelt udbetalt pr. ultimo december 2003 (i mio. EUR)
Godkendelser
Land
Dato for
Rådets afgørelse
22.02.90
Rådets
afgørelse nr.
90/83/EF
Maksimum-
beløb
870
Udbetalingsdato
Udbetalinger
Udbetalte
beløb
350
260
I alt
Ikke udbetalt
Ungarn I
(strukturtilpasningslån)
Den Tjekkiske og Slovakiske
Forbundsrepublik
(betalingsbalancelån)
Ungarn II
(betalingsbalancelån)
Bulgarien I
(betalingsbalancelån)
Rumænien I
(betalingsbalancelån)
Israel (1)
(strukturtilpasningslån)
Algeriet I
(betalingsbalancelån)
Albanien I
(betalingsbalancelån)
Bulgarien II
(betalingsbalancelån)
Baltikum
(betalingsbalancelån)
heraf:
Estland
Letland
Litauen
Apr. 1990
Feb. 1991
610
260
(Suspenderet)
25.02.91
91/106/EF
375
Mar. 1991
Mar. 1992
Aug. 1991
Jan. 1993
Aug. 1991
Mar. 1992
Jan. 1992
Apr. 1992
Mar. 1992
185
190
100
80
150
140
190
185
187,5
375
24.06.91
91/310/EF
180
180
24.06.91
91/311/EF
290
290
22.07.91
91/384/EF
375
375
22.07.91
91/408/EF
187,5
187,5
23.09.91
91/510/EF
400
Jan. 1992
Aug. 1994
Dec. 1992
Aug. 1993
Dec. 1994
Aug .1996
250
150
35
35
70
40
400
28.09.92
92/482/EF
70
70
19.10.92
92/511/EF
110
110
23.11.92
92/542/EF
220
135
85
(Suspenderet)
(20)
(40)
(25)
(40)
(80)
(100)
Mar. 1993
Mar. 1993
Jul. 1993
Aug. 1995
Feb. 1993
20
40
50
25
80
(20)
(40)
(75)
Rumænien II
(betalingsbalancelån)
Moldova I
(betalingsbalancelån)
Rumænien III
(betalingsbalancelån)
27.11.92
92/551/EF
80
80
13.06.94
94/346/EF
45
Dec. 1994
Aug. 1995
Nov. 1995
Sep. 1997
Dec. 1997
Jun. 1995
Okt. 1996
Nov. 1995
Jul. 1996
25
20
55
40
30
15
20
100
45
20.06.94
94/369/EF
125
125
Albanien II
(betalingsbalance-gavebistand)
Algeriet II
(betalingsbalancelån)
Slovakiet
(betalingsbalancelån)
Ukraine I
(betalingsbalancelån)
Belarus
(betalingsbalancelån)
Ukraine II
(betalingsbalancelån)
28.11.94
94/773/EF
35
35
22.12.94
22.12.94
94/938/EF
94/939/EF
200
130
100
100
(Suspenderet)
130
(Annulleret)
22.12.94
94/940/EF
85
Dec. 1995
85
85
10.04.95
95/132/EF
55
Dec. 1995
30
30
25
(Suspenderet)
23.10.95
95/442/EF
200
Aug. 1996
Okt. 1996
Sep. 1997
Dec. 1996
50
50
100
15
200
Moldova II
(betalingsbalancelån)
FYROM I
(betalingsbalancelån)
Bulgarien III
(betalingsbalancelån)
25.03.96
96/242/EF
15
15
22.07.97
97/471/EF
40
Sep. 1997
Feb. 1998
Feb. 1998
Dec. 1998
25
15
125
125
40
22.07.97
97/472/EF
250
250
DA
61
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Armenien, Georgien og Tadsjikistan (2)
(strukturtilpasningslån og -gavebistand)
heraf
Armenien
17.11.97
97/787/EF
ændret ved
28.3.00
00/244/EF
375
260
115
(58)
Georgien
(175)
Dec. 1998 (lån)
Dec. 1998 (gave)
Dec. 1999 (gave)
Feb. 2002 (gave)
Dec. 2002 (gave)
Jul. 1998 (lån)
Aug. 1998 (gave)
Sep. 1999 (gave)
Dec. 2001 (gave)
Mar. 2001 (lån)
Mar. 2001 (gave)
Dec. 2001 (gave)
Feb. 2003 (gave)
Jul. 1999
28
8
4
5,5
5,5
110
10
9
6
60
7
7
7
58
51
7
135
40
Tadsjikistan
(95)
81
14
Ukraine III
(betalingsbalancelån)
Albanien III
(betalingsbalancelån)
Bosnien I (3)
(betalingsbalancelån og -gavebistand)
15.10.98
12.07.02
22.04.99
98/592/EF
02/639/EF
99/282/EF
150
58
92
(Annulleret)
20
20
10.05.99
99/325/EF
ændret ved
10.12.01
01/899/EF
60
Dec. 1999 (gave)
Dec. 1999 (lån)
Dec. 2000 (gave)
Dec. 2000 (lån)
Dec. 2001 (gave)
Dec. 1999
Sep. 2000
Dec. 2000 (gave)
Dec. 2000 (lån)
Dec. 2001 (lån)
Dec. 2001 (gave)
Maj 2003 (gave)
June 2003 (lån)
Dec. 2003 (lån)
Dec. 2003 (gave)
Jun. 2000
Juli 2003 (lån)
Mar. 2000
Aug. 2000
Aug. 2000
Dec. 2000
15
10
10
10
15
40
60
20
10
12
10
10
10
18
8
100
50
20
15
7
13
60
Bulgarien IV
(betalingsbalancelån)
FYROM II (4)
(betalingsbalancelån and grant)
08.11.99
99/731/EF
100
100
99/733/EF
ændret ved
10.12.01
01/900/EF
08.11.99
80
18
98
Rumænien IV
(betalingsbalancelån)
Kosovo I (5)
(Gavebistand - budgetstøtte)
Montenegro (5)
(Gavebistand - budgetstøtte)
Moldova III
(betalingsbalancelån)
Kosovo II (3)
(Gavebistand - budgetstøtte)
Serbien og Montenegro (tidl. FRJ) I (6)
Ukraine IV
(betalingsbalancelån)
Serbien og Montenegro II (tidl. FRJ) (7)
08.11.99
99/732/EF
200
150
50
19.02.00
00/140/EF
35
20
15
20
22.05.00
00/355/EF
20
10.07.00
19.12.02
27.06.01
00/452/EF
02/1006/EF
01/511/EF
15
15
(Annulleret)
Sep. 2001
Dec. 2002
Okt. 2001
15
15
225
30
30
16.07.01
12.07.02
01/549/EF
02/639/EF
345
110
345
110
05.11.02
02/882/EF
130 (7)
Dec. 2002 (gave)
Feb. 2003 (lån)
Aug. 2003 (gave)
Aug. 2003 (lån)
30
10
35
30
105
25
25.11.03
Bosnien II (8)
Moldova IV
05.11.02
19.12.02
ændret ved
03/825/EF
02/883/EF
02/1006/EF
70
60
15
-------
6170, 5 (10)
-------
5023,5
Feb. 2003 (gave)
Dec. 2003 (gave)
15
10
25
70
35
15
-------
1201
I ALT
DA
62
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(1)
Bistanden til Israel omfatter en hovedstol på 160 mio. EUR og gavebistand på 27,5 mio. EUR i form af rentestøtte.
(2)
Ekstraordinær økonomisk bistand, som omfatter et loft på 245 mio. EUR for lånene og et loft på 130 mio. EUR for gavebistanden
Af det samlede beløb på 375 mio. EUR blev maksimumbeløb på 58 mio. EUR, 175 mio. EUR og 95 mio. EUR reelt aftalt med modtager-
landene.
(3)
Omfatter en hovedstol på op til 20 mio. EUR og gavebistand på op til 40 mio. EUR.
(4)
Omfatter en hovedstol på op til 50 mio. EUR og gavebistand på op til 48 mio. EUR.
(5)
Ekstraordinær økonomisk bistand.
(6)
Omfatter en hovedstol på 225 mio. EUR og gavebistand på 120 mio. EUR.
(7) Omfatter en hovedstol på 55 mio. EUR og gavebistand på 75 mio. EUR.
(8)
Omfatter en hovedstol på 20 mio. EUR og gavebistand på 40 mio. EUR.
(9) Bruttobeløb
DA
63
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0064.png
BILAG 1B - FÆLLESSKABETS MAKROFINANSIELLE BISTAND OG EKSTRAORDINÆRE FINANSIELLE BISTAND
Status over faktiske udbetalinger pr. udgangen af december 2003 (i mio. EUR)
Godkendelser
Land
Dato for
Rådets afgørelse
Rådets
afgørelse nr.
Maksimums-
beløb
Udbetalinger
Udbetalte
beløb
I alt
Ikke udbetalt
Udbetalingsdato
A. Tiltrædelseslande
Baltikum
(Betalingsbalancelån)
heraf:
Estland
Letland
Litauen
23.11.92
92/542/EF
220
135
85
(Suspenderet)
(20)
(40)
(25)
(40)
(80)
(100)
Mar. 1993
Mar. 1993
Jul. 1993
Aug. 1995
Aug. 1991
Mar. 1992
Dec. 1994
Aug .1996
Feb. 1998
Dec. 1998
Dec. 1999
Sep. 2000
Mar. 1991
Mar. 1992
20
40
50
25
150
140
70
40
125
125
40
60
185
190
(20)
(40)
(75)
Bulgarien I
(Betalingsbalancelån)
Bulgarien II
(Betalingsbalancelån)
Bulgarien III
(Betalingsbalancelån)
Bulgarien IV
(Betalingsbalancelån)
Den Tjekkiske og Slovakiske Forbudsrepublik
(Betalingsbalancelån)
24.06.91
91/311/EC
290
290
19.10.92
92/511/EC
110
110
22.07.97
97/472/EF
250
250
08.11.99
99/731/EF
100
100
25.02.91
91/106/EF
375
375
Ungarn I:
(Strukturtilpasningslån)
Ungarn II
(Betalingsbalancelån)
Rumænien
(Betalingsbalancelån)
Rumænien II
(Betalingsbalancelån)
Rumænien III
(Betalingsbalancelån)
22.02.90
90/83/EF
870
Apr. 1990
Feb. 1991
Aug. 1991
Jan. 1993
Jan. 1992
Apr. 1992
Feb. 1993
350
260
100
80
190
185
80
610
260
( Suspenderet)
24.06.91
91/310/EF
180
180
22.07.91
91/384/EF
375
375
27.11.92
92/551/EF
80
80
20.06.94
94/369/EF
125
Nov. 1995
Sep. 1997
Dec. 1997
Jun. 2000
juil-03
55
40
30
100
50
125
Rumænien IV
(Betalingsbalancelån)
Slovakiet
(Betalingsbalancelån)
I ALT (A)
08.11.99
99/732/EF
200
150
50
22.12.94
94/939/EF
130
-------
3305
Annulleret
(Jul. 1996)
-------
2780
130
Annulleret
-------
525
DA
64
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0065.png
B. Vestbalkan
Albanien I
(Betalingsbalancelån)
Albanien II
(Betalingsbalancelån)
Albanien III
(Betalingsbalancelån)
Bosnien I (1)
(Betalingsbalancelån og -gavebistand)
28.09.92
92/482/EF
70
Dec. 1992
Aug. 1993
Jun. 1995
Okt. 1996
35
35
15
20
70
28.11.94
94/773/EF
35
35
22.04.99
99/282/EF
20
20
( Annulleret)
Dec. 1999 (gave)
Dec. 1999 (lån)
Dec. 2000 (gave)
Dec. 2000 (lån)
Dec. 2001 (gave)
Sep. 1997
Feb. 1998
Dec. 2000 (gave)
Dec. 2000 (lån)
Dec. 2001 (lån)
Dec. 2001 (gave)
Maj 2003 (gave)
June 2003 (lån)
Dec. 2003 (lån)
Dec.) 2003 (gave)
Mar. 2000
Aug. 2000
Sep. 2001
Dec. 2002
Aug. 2000
Dec. 2000
Okt. 2001 (gave)
Okt. 2001 (lån)
Jan. 2002 (gave)
Aug.2002 (gave)
Dec. 2002 (gave)
Feb. 2003 (lån)
Aug. 2003 (gave)
Aug. 2003 (lån)
15
10
10
10
15
25
15
20
10
12
10
10
10
18
8
20
15
15
15
7
13
35
225
40
45
30
10
35
30
60
10.05.99
99/325/EF
ændret ved
10.12.01
01/899/EF
60
FYROM I
(Betalingsbalancelån)
FYROM II (2)
(Betalingsbalancelån og -gavebistand)
22.07.97
97/471/EF
40
40
08.11.99
99/733/EF
ændret ved
10.12.2001
01/900/EF
80
18
98
Kosovo I (3)
(Gavebistand, budgetstøtte)
Kosovo II (3)
(Gavebistand, budgetstøtte)
Montenegro (3)
(Gavebistand, budgetstøtte)
Serbien og Montenegro I
(tidl. FRJ) (4)
19.02.00
00/140/EF
35
35
27.06.01
01/511/EF
30
30
22.05.00
00/355/EF
20
20
16.07.01
10.12.2001
01/549/EF
ændret ved
01/901/EF
345
345
Serbien og Montenegro II
(tidl. FRJ) (5)
(Betalingsbalancelån og -gavebistand)
05.11.02
02/882/EF
130
105
25
ændret ved
25.11.03
03/825/EF (7)
70
70
Bosnien II (6)
(Betalingsbalancelån og -gavebistand)
I ALT B
05.11.02
02/883/EF
60
-------
1013
Feb. 2003 (gave)
Dec. 2003 (gave)
15
10
25
-------
863
35
-------
150
(1) Omfatter hovedstol på 20 mio. EUR og gavebistand på 40 mio. EUR.
(2) Omfatter hovedstol på op til 50 mio. EUR og gavebistand på op til 48 mio. EUR.
(3) Ekstraordinær finansiel bistand.
(4) Omfatter hovedstol på 225 mio. EUR og gavebistand på 120 mio. EUR.
(5) Omfatter hovedstol på 55 mio. EUR og gavebistand på 75 mio. EUR.
(6) Omfatter hovedstol på 20 mio. EUR og gavebistand på 40 mio. EUR.
(7) Omfatter hovedstol på 25 mio. EUR og gavebistand på 45 mio. EUR.
DA
65
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0066.png
C. Nye Uafhængige Stater (NUS)
Armenien, Georgien og Tadsjikistan (8)
(Strukturtilpasningslån og -gavebistand)
heraf
Armenien
17.11.97
ændret ved
28.3.00
97/787/EF
00/244/EF
(58)
Dec. 1998 (lån)
Dec. 1998 (gave)
Dec. 1999 (gave)
Feb. 2002 (gave)
Dec. 2002 (gave)
Jul. 1998 (lån)
Aug. 1998 (gave)
Sep. 1999 (gave)
Dec. 2001 (gave)
Mar. 2001 (lån)
Mar. 2001 (gave)
Dec. 2001 (gave)
Dec. 1995
28
8
4
5,5
5,5
110
10
9
6
60
7
7
30
(51)
(7)
375
260
115
Georgien
(175)
(135)
(40)
Tadsjikistan
(95)
(74)
(21)
Belarus
(Betalingsbalancelån)
Moldova I
(Betalingsbalancelån)
Moldova II
(Betalingsbalancelån)
Moldova III
(Betalingsbalancelån)
Moldova IV
(Betalingsbalancelån)
Ukraine I
(Betalingsbalancelån)
Ukraine II
(Betalingsbalancelån)
10.04.95
95/132/EF
55
30
25
(Suspenderet)
13.06.94
94/346/EF
45
déc-94
Aug. 1995
Dec. 1996
25
20
15
45
25.03.96
96/242/EF
15
15
10.07.00
19.12.02
19.12.02
00/452/EF
02/1006 EC
02/1006/EF
15
15
(Annulleret)
15
15
(15)
85
Dec. 1995
85
85
22.12.94
94/940/EF
23.10.95
95/442/EF
200
Aug. 1996
Okt. 1996
Sep. 1997
Jul. 1999
50
50
100
58
200
Ukraine III
(Betalingsbalancelån)
Ukraine IV
(Betalingsbalancelån)
15.10.98
12.07.02
12.07.02
98/592/EF
02/639/EF
02/639/EF
150
58
92
(Annulleret)
110
110
(15)
-------
1065 (9)
-------
693
I ALT C
-------
372
D. Middelhavslande
Israel (9)
(Strukturtilpasningslån til nedsat rente)
Algeriet I
(Betalingsbalancelån)
Algeriet II
(Betalingsbalancelån)
22.07.91
91/408/EF
187,5
Mar. 1992
187,5
187,5
23.09.91
91/510/EF
400
Jan. 1992
Aug. 1994
Nov. 1995
250
150
100
400
22.12.94
94/938/EF
200
100
100
(Suspenderet)
-------
100
1147
I ALT D
I ALT A+B+C+D
-------
787,5
6170,5
-------
687,5
5023,5
(8) Ekstraordinær finansiel bistand, som omfatter et loft på 245 mio. EUR for lån og et loft på 130 mio. EUR for gavebistand
Af det samlede beløb på 375 mio. EUR blev maksimalbeløb på 58 mio. EUR, 175 mio. EUR og 95 mio. EUR rent faktisk aftalt
med modtagerlandene.
(9) Bistanden til Israel omfatter et hovedstol på 160 mio. ECU og gavebistand på 27,5 mio. ECU i form af rentegodtgørelse.
DA
66
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0067.png
Bilag 2: Betalingsbalancestøtte til modtagere af
makrofinansiel bistand fra EU efter bidragyder, 1990-2003 (1)
2a. I mio. USD
1990
IFI
IMF
Verdensbanken
Bilaterale
EU (2)
Andre bilaterale (3)
heraf
USA
Japan
Gældssanering
Paris-klub
London-klub
Andre (4)
419
219
200
1619
1108
511
1991
5607
4177
1430
5600
2190
1406
35
850
2004
554
1450
1992
1564
909
655
708
423
285
1994
4086
3206
880
11202
855
702
100
350
9645
4920
4380
345
1995
1877
1477
400
3885
330
150
1996
250
195
55
67
19
10
10
150
3405
38
1997
732
584
148
582
329
73
15
54
180
1998
2800
2200
600
168
168
1999
1751
1009
742
872
556
264
75
22
52
52
2000
36
12
24
238
189
49
13
7
2001
439
284
155
3483
375
93
22
3015
3015
2002
1128
860
268
305
196
81
17
6
28
24
4
2003
407
307
100
145
84
200
120
61
3405
38
180
61
DA
67
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0068.png
2.b I procent af samlede forpligtelser, herunder gældssanering
1990
IFI
IMF
Verdensbanken
Bilaterale
EU (2)
Andre bilaterale (3)
heraf
USA
Japan
Gældssanering
Paris-klub
London-klub
Andre (4)
21
11
10
79
54
25
1991
50
37
13
51
20
13
0
8
18
5
13
1992
69
40
29
32
19
13
1994
27
21
6
74
6
5
1
2
63
32
29
2
1995
33
26
7
68
6
3
1996
79
62
17
21
6
3
3
3
59
12
1997
55
44
11
44
25
5
1
4
14
1998
94
74
20
6
6
1999
66
38
28
33
21
10
3
1
2
2
2000
13
4
9
87
69
18
5
3
2001
11
7
4
90
10
3
1
77
77
6
6
11
2002
79
60
19
21
14
1
2003
74
56
18
26
15
10
5
59
12
14
11
DA
68
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0069.png
2c. I procent af samlede forpligtelser, gældssanering ikke medregnet
1990
IFI
IMF
Verdensbanken
Bilaterale
EU (2)
Andre bilaterale (3)
heraf
USA
Japan
21
11
10
79
54
25
1991
61
45
16
39
24
15
0
9
1992
69
40
29
32
19
13
1994
73
57
16
27
15
12
2
6
1995
80
63
17
20
14
6
1996
90
70
20
11
7
4
4
6
1997
65
52
13
36
29
7
1
5
1998
92
59
33
8
8
1999
68
39
29
31
21
10
3
1
2000
13
4
9
87
69
18
5
2001
48
31
17
51
41
10
2
2002
85
54
31
20
14
6
2003
83
63
20
17
17
10
5
(1)
Baseret på Rådets afgørelser om EU's transaktioner.
Ingen transaktioner vedtaget i 1993.
(2)
EU's makrofinansielle bistand.
(3)
Inkl. EU's medlemsstater.
(4)
Lån fra sammenslutning af forretningsbanker til Algeriet i 1991, sanering af Ukraines gæld til Rusland og Turkmenistan i 1994 og 1995,
omlægning af Moldovas gældt til Rusland i 1996, omlægning af Bulgariens og FYROM's gæld i 1997 og kombineret sanering af Serbien-
Montenegros gæld til Paris-/London-klubberne i 2003.
DA
69
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0070.png
Bilag 2.1.: Betalingsbalancestøtte til modtagere af
makrofinansiel bistand fra EU efter bidragyder, 2002-2003 a)
(i mio. USD og i procent af samlede forpligtelser og udbetalinger)
Betalingsbalancestøtte 2002
I ALT
Forpligtelser
mio. USD
%
IFI
IMF
VB (politikbaseret)
Bilateralt
EU
USA
Japan
Anden bilateral støtte
Gældssanering
London-klubben
Paris-klubben
Øvrige
I alt
1128
860
268
304
196
17
5
58
28
4
24
79
60
19
21
14
1
6
4
2
5
2
Udbetalinger
mio. USD
%
559
321
238
216
143
5
40
28
4
24
72
41
31
28
18
1
5
4
1
3
3
100
17
14
3
100
82
18
Forpligtelser
mio. USD
%
Kosovo*
Udbetalinger
mio. USD
%
Forbundsrepublikken Jugoslavien
Forpligtelser
mio. USD
%
30
30
131
64
17
2
48
19
19
81
40
11
1
30
Udbetalinger*
mio. USD
%
15
15
53
21
2
30
22
22
78
31
3
44
3
100
1432
100
775
100
3
100
17
100
161
100
68
100
Bosnien-Hercegovina
Forpligtelser
mio. USD
%
IFI
IMF
VB (politikbaseret)
Bilateralt
EU
USA
Japan
Anden bilateral støtte
Gældssanering
London-klubben
Paris-klubben
Øvrige
I alt
103
40
63
28
24
79
31
48
21
18
Udbetalinger
mio. USD
%
89
26
63
4
96
28
68
4
Serbien og Montenegro
Forpligtelser
mio. USD
%
995
820
175
142
108
88
72
15
12
9
Udbetalinger
mio. USD
%
455
295
160
142
108
76
49
27
24
18
*Pr. november 2002
4
4
3
3
4
4
4
4
10
24
24
1
2
2
10
24
24
2
4
4
131
100
93
100
1137
100
597
100
DA
70
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0071.png
Betalingsbalancestøtte 2003
I ALT
Forpligtelser
mio. USD
%
IFI
IMF
VB (politikbaseret)
Bilateralt
EU
USA
Japan
Anden bilateral støtte
Gældssanering
London-klubben
Paris-klubben
Øvrige
I alt
79
100
84
15
Udbetalinger
mio. USD
%
407
307
100
74
56
18
Forpligtelser
mio. USD
%
Kosovo*
Udbetalinger
mio. USD
%
Forpligtelser
mio. USD
%
FYROM
Udbetalinger*
mio. USD
%
79
100
61
11
79
100
552
74
Serbien og Montenegro
Forpligtelser
mio. USD
%
Udbetalinger
mio. USD
%
407
307
100
79
100
145
84
74
56
18
26
15
*Pr. november 2002
Bosnien-Hercegovina
Forpligtelser
mio. USD
%
IFI
IMF
VB (politikbaseret)
Bilateralt
EU
USA
Japan
Anden bilateral støtte
Gældssanering
London-klubben
Paris-klubben
Øvrige
I alt
Udbetalinger
mio. USD
%
79
100
61
11
79
100
552
100
a) Udbetalinger vises under året for de tilhørende forpligtelser.
* (ekskl. specifik donorbistand til budgettet)
DA
71
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445148_0072.png
BILAG 3: Udvalgte økonomiske indikatorer
2000
BNP i faste priser
Albanien
Armenien
Bosnien-Hercegovina
Bulgarien
Serbien og Montenegro
FYROM
Georgien
Moldova
Rumænien
Tadsjikistan
Ukraine
Forbrugerpriser (årets udgang)
Albanien
Armenien
Bosnien-Hercegovina (??)
Forbundet
Republika Srpska
Bulgarien
Serbien og Montenegro
FYROM
Georgien
Moldova
Rumænien
Tadsjikistan
Ukraine
Budgetbalance
Albanien
Armenien *
Bosnien-Hercegovina (off. sektor)
Forbundet
Republika Srpska
Bulgarien
Serbien og Montenegro
FYROM
Georgien *
Moldova
Rumænien
Tadsjikistan
Ukraine
(% ændring)
7,3
6,0
5,0
5,3
6,7
4,5
1,9
2,1
2,1
8,3
4,5
(% ændring)
4,2
0,4
2,0
15,0
11,4
115,0
6,1
4,6
18,5
40,7
61,0
27,0
(Procent af BNP)
-9,2
-4,0
-9,9
-2,3
-2,9
-0,6
-0,9
1,8
-3,9
-3,1
-4,6
0,2
-1,5
-8,2
-4,0
-0,6
-2,0
0,2
-1,4
-7,2
-1,6
-0,1
-3,3
-0,1
-1,6
-6,9
-2,6
-1,7
0,0
-0,8
-4,5
-5,7
-1,9
-1,8
-2,6
-0,1
1,0
-5,6
-3,4
0,6
0,4
-0,8
-4,5
-2,5
-1,7
-2,2
0,9
-6,4
-2,2
0,7
0,5
-0,1
-4,5
-1,5
-1,1
-0,2
-2,3
0,9
-0,5
3,5
2,9
1,9
7,0
4,8
39,0
3,7
3,4
6,5
30,3
12,5
6,1
1,7
2,0
-0,2
1,7
3,8
14,2
1,0
5,4
4,4
17,8
12,2
-0,6
2,8
2,0
0,0
1,7
2,0
2,2
4,5
8,0
9,0
3,6
8,6
0,0
1,7
5,6
8,0
2,6
7,0
11,7
14,1
13,7
9,3
7,6
9,6
4,5
4,1
4,0
-4,5
4,7
6,1
5,7
10,2
9,1
4,7
12,9
5,5
4,8
4,0
0,7
5,3
7,2
5,0
9,1
4,8
6,0
7,0
5,5
4,5
2,8
7,0
5,0
9,0
6,0
13,9
3,5
4,5
3,0
3,0
8,6
6,5
4,9
10,3
9,0
2001
2002
2003
DA
72
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Løbende poster
Albanien
Armenien **
Bosnien-Hercegovina
Bulgarien
Serbien og Montenegro
FYROM
Georgien **
Moldova
Rumænien
Tadsjikistan
Ukraine
Officielle valutareserver (årets udgang)
Albanien
Armenien
Bosnien-Hercegovina
Bulgarien
Serbien og Montenegro
FYROM
Georgien
Moldova
Rumænien
Tadsjikistan
Ukraine
(1)
Evt. programmål i IMF-programmerne.
På kontantbasis.
**
Ekskl. offentlige overførsler.
***
Konsolideret budget for Kosovo før gavebistand
Kilder: Nationale myndigheder og IMF
(Procent af BNP)
-19,8
-20,9
-5,4
-3,9
-2,1
-13,7
-4,4
-3,9
-3,9
4,0
(Måneders import)
4,2
3,5
2,1
5,4
1,2
3,5
1,0
2,4
3,7
1,9
0,8
4,3
3,6
5,0
5,0
2,4
4,7
1,4
2,1
3,0
1,9
1,9
4,3
4,7
4,8
6,1
3,2
4,1
1,8
2,1
4,0
1,8
2,5
4,4
4,3
4,7
4,5
4,0
1,3
2,9
1,8
4,4
4,0
4,5
6,5
4,5
4,0
1,5
2,2
3,7
1,8
3,3
-3,2
-10,0
-15,5
5,0
-8,8
-6,8
-6,5
-6,5
-5,5
-7,2
3,5
-6,5
-6,6
-18,5
6,1
-8,8
-8,6
-6,0
-6,0
-3,4
-2,7
7,7
-6,3
-6,5
-17,5
-8,6
-6,3
-11,0
-11,0
-1,3
-6,1
-7,7
-17,5
6,5
-8,1
-6,2
-10,1
-10,1
-5,8
-2,9
6,0
DA
73
DA