Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0532
Offentligt
1445157_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 30.7.2004
KOM(2004) 532 endelig
2004/0183 (COD)
.
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om indførelse af standarder for human fældefangst for visse dyrearter
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0002.png
BEGRUNDELSE
INDFRIELSE AF TILSAGN OG FORPLIGTELSER I MEDFØR AF AFTALEN
1.
INDLEDNING
Fællesskabet traf i 1998 afgørelse om at indgå to internationale aftaler om fastsættelse af
standarder for human fældefangst på internationalt plan.
Den første aftale blev indgået med Canada og Den Russiske Føderation og blev godkendt ved
Rådets afgørelse 98/142/EF af 26. januar 1998
1
(i det følgende benævnt ”aftalen”).
Den anden aftale vedrører Amerikas Forenede Stater og foreligger i form af et protokollat.
Denne aftale blev godkendt ved Rådets afgørelse 98/487/EF af 13. juli 1998
2
.
Fællesskabet skal nu indfri de forpligtelser, der følger af disse aftaler.
Af klarhedsgrunde henvises der i det følgende kun til den førstnævnte aftale, da denne er den
mest detaljerede af de to tekster. Overenskomsten med USA er i det væsentlige lig med
aftalen med Den Russiske Føderation og Canada.
Til grund for aftalen lå ønsket om at nå til enighed om internationale standarder for human
fældefangst og undgå handelstvister med de vigtigste internationale skindeksportører.
I afventning af aftalens ikrafttræden, som kræver Den Russiske Føderations ratifikation, er
den siden juni 1999 blevet anvendt på midlertidigt grundlag mellem Fællesskabet og Canada.
2.
AFTALEN
Aftalen om internationale standarder for human fældefangst består af 17 artikler og 4 bilag.
Aftalens mål er at udarbejde standarder for humane fældefangstmetoder, at forbedre
kommunikationen og samarbejdet mellem parterne med henblik på gennemførelse og
udvikling af disse standarder og at fremme handelen mellem parterne. Formålet med
standarder for human fældefangst er at sikre dyr, der fanges i fælder, et tilstrækkeligt
velfærdsniveau og at højne dette yderligere.
Med hensyn til nærværende forslag kan følgende bemærkes vedrørende aftalen.
Ifølge aftalen skal parterne forbyde anvendelse af alle fastholdende og dræbende fælder, som
ikke opfylder de humane fældefangststandarder. Forbuddet gælder de 19
3
dyrearter
4
, der er
opført i aftalens bilag I, og skal indføres efter den aftalte tidsplan.
1
2
3
Rådets afgørelse 98/142/EF af 26. januar 1998 om undertegnelse og indgåelse af aftalen om
internationale standarder for human fældefangst mellem Det Europæiske Fællesskab, Canada og Den
russiske Føderation samt af det godkendte protokollat mellem Canada og Det Europæiske Fællesskab
om undertegnelse af nævnte aftale (EFT L 42 af 14.2.1998, s. 40).
Rådets afgørelse 98/487/EF af 13. juli 1998 om indgåelse af den internationale aftale i form af et
godkendt protokollat mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om standarder
for human fældefangst (EFT L 219 af 7.8.1998, s. 24).
I løbet af forhandlingerne blev antallet af dyrearter i bilag I, del II, forhøjet fra 13 til 19 efter anmodning
fra de andre parter, som ønskede, at aftalen omfattede et større antal europæiske arter.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0003.png
Fældefangstmetoderne skal derfor afprøves i overensstemmelse med de fastsatte standarder,
så de fangne dyr sikres et tilstrækkeligt velfærdsniveau. Dette indebærer, at der fastsættes
passende procedurer for certificering af afprøvede fælder. Aftalen gælder alle dræbende og
fastholdende mekaniske fangstanordninger (fælder), der anvendes til fangst af de listede 19
vildtlevende terrestriske eller semiakvatiske pattedyr med henblik på forvaltning af
vildtbestanden (herunder bekæmpelse af skadedyr), tilvejebringelse af skind eller kød og
indfangning af pattedyr i bevaringsøjemed.
De vigtigste forpligtelser for parterne er anført i aftalens artikel 7. I denne artikel hedder det,
at der skal indføres passende procedurer for certificering af fælder i overensstemmelse med
standarderne, og at de kompetente myndigheder skal sikre, at fældefangstmetoder, der
anvendes på deres territorier, er i overensstemmelse med standarderne. Tidsplanen i bilag I
angiver fristerne for opfyldelse af disse forpligtelser. Ifølge denne plan skal parterne sikre, at
fastholdende fældefangstmetoder - inden tre til fem år efter aftalens ikrafttræden, afhængigt af
afprøvningsprioriteterne og adgangen til afprøvningsfaciliteter - afprøves til påvisning af
deres overensstemmelse med de humane standarder for fældefangst og certificeres. For
dræbende fældefangstmetoder er fristen fem år efter aftalens ikrafttræden. Anvendelse af
ikke-certificerede fælder skal forbydes senest tre år efter udløbet af de ovennævnte frister.
Aftaleparterne skal fremme forskning med sigte på videreudvikling af standarderne og
nyvurdere og ajourføre aftalens bilag I. Ifølge aftalen skal parterne forbedre det
videnskabelige grundlag for vurdering af fangne dyrs velfærd (f.eks. særlige parametre, der
skal undersøges). Hver part skal derfor fremme yderligere forskning i følgende arter:
Ondatra
zibethicus
(bisamrotte) - Det Europæiske Fællesskab,
Procyon lotor
- Canada,
Martes
zibellina
- Den Russiske Føderation. Kommissionen har indfriet denne forpligtelse ved at
bestille en undersøgelse af bisamrotten. Slutrapporten blev forelagt i juni 2003 og indeholder
oplysninger om vurderingen af de adfærdsmæssige og fysiologiske parametre (f.eks.
hjertefrekvens) hos fangne bisamrotter.
De fire bilag til aftalen indeholder humane standarder for fældefangst, listen over de
pågældende dyrearter, tidsplanen for gennemførelsen, retningslinjer for afprøvning af fælder
og forskning med henblik på videreudvikling af fældefangstmetoder, forskningsprogrammer,
der tager sigte på af udvide rammerne for standarderne, bestemmelser vedrørende
voldgiftsretten samt parternes erklæringer.
I “Erklæringen fra Det Europæiske Fællesskab” hedder det, at Fællesskabet “ikke vil træffe
foranstaltninger til at gennemføre Rådets forordning (EØF) nr. 3254/91 i det tidsrum, de andre
parter med rimelighed behøver til at ratificere denne aftale og, efter ratifikationen, så længe
aftalen forbliver i kraft og anvendes i henhold til bestemmelserne heri”.
4
Canis latrans, prærieulv
Martes Americana, mår
Felix rufus, rødlos
Martes pennant, fiskemår
Ondata zibethicus, bisamrotte
Procyon lotor, vaskebjørn
Martes zibellina, zobel
Mustela erminea, hermelin
Lynx lynx, los (europæisk)
Lynx canadensis, los (nordamerikansk)
Meles meles, grævling (europæisk)
Taxidea taxus, grævling (nordamerikansk) Canis lupus, ulv
Nyctereutes procyonoides, mårhund
Castor fiber, bæver (europæisk)
Castor canadensis, bæver (nordamerikansk)
Lutra lutra, odder (europæisk)
Lutra canadensis, odder (nordamerikansk) Martes martes, skovmår
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0004.png
Der er på Kommissionens vegne blevet gennemført en undersøgelse
5
af, hvordan aftalens
forpligtelser allerede er indfriet gennem den gældende lovgivning i medlemsstaterne. Ifølge
de indhentede oplysninger finder fældefangst i medlemsstaterne sædvanligvis sted med
henblik på bekæmpelse af skadedyr, eller fordi dyrene ødelægger afgrøder, beskadiger
ejendom, er sygdomsbærere, truer vildtbestanden eller forårsager oversvømmelser. I 4
medlemsstater forekommer det endvidere, at nogle arter fanges i fælder på grund af deres
skind. Generelt må det siges, at medlemsstaterne endnu ikke har tilpasset deres lovgivning i
overensstemmelse med aftalen. Der er indbyrdes afvigelser i medlemsstaternes lovgivning om
fældefangst på nationalt og/eller regionalt plan. Det er derfor nødvendigt at harmonisere
lovgivningen, så Fællesskabet kan opfylde sine internationale forpligtelser efter aftalen.
Interessenter, eksperter og NGO’er er blevet hørt. Der er ved udarbejdelsen af dette forslag
taget hensyn til deres udtalelser om bl.a. afprøvning af fældefangstmetoder og
certificeringsproceduren. Man har imidlertid ikke fundet det hensigtsmæssigt at acceptere
anmodninger om oprettelse af centraliserede EU-afprøvningsfaciliteter eller om EU-støtte til
afprøvning af fælder.
3.
FORHOLDET MELLEM
DIREKTIVUDKASTET
DEN
GÆLDENDE
LOVGIVNING
OG
I Fællesskabet er anvendelse af alle rævesakse forbudt i medfør af Rådets forordning (EØF)
nr. 3254/91 af 4. november 1991 om forbud mod anvendelse af rævesakse i Fællesskabet og
indførsel til Fællesskabet af skind af og varer fremstillet på basis af visse vilde dyrearter med
oprindelse i lande, der anvender rævesakse eller fangstmetoder, der ikke opfylder de
internationale standarder for human fældefangst
6
. Forbudet findes i forordningens artikel 2.
Endvidere forbyder forordningens artikel 3, stk. 1, udtrykkeligt indførsel i Fællesskabet af
skind af og varer fremstillet på basis af 13 listede vilde dyrearter. Dog er indførsel tilladt fra
tredjelande, som i deres lovgivning eller administrative bestemmelser forbyder brug af
rævesakse, eller fra tredjelande, der, hvad disse 13 dyrearter angår, kræver anvendelse af
internationalt vedtagne standarder for human fældefangst.
Ifølge aftalen (især artikel 5) kan Fællesskabet opretholde dette generelle forbud. Selv efter
vedtagelsen af det nye direktiv vil anvendelse af alle rævesakse, også selv om de opfylder
humane fældefangststandarder, derfor fortsat være forbudt i Fællesskabet.
I praksis vil det nye direktiv derfor kun gælde for andre fælder end rævesakse, som
producenterne ønsker betragtet som “humane”. Hvad angår andre dyrearter end de 19, der er
nævnt i bilagene til aftalen, vil anvendelse af fælder, bortset fra rævesakse, som ikke opfylder
de humane fældefangststandarder, fortsat være mulig, hvis de er i overensstemmelse med
anden fællesskabslovgivning.
Forslaget gennemfører aftalens miljødel og er, hvad anvendelsesområde og indhold angår,
begrænset til, hvad der kræves, for at Det Europæiske Fællesskab kan opfylde sine
internationale forpligtelser ved at sørge for, at de vedtagne humane fangststandarder
overholdes.
5
6
‘Evaluation of the situation in the Member States as a technical support for the preparation of the
implementation of the Agreement’ udført af FACE (Federation
of Associations for Hunting and
Conservation of the EU)
i 1999-2000.
Rådets forordning (EØF) nr. 3254/91, EFT L 308 af 9.11.1991, s. 1
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0005.png
Forslaget tager ikke sigte på at harmonisere alle de tekniske krav i tilknytning til salg og
markedsføring af fælder. Formålet er kun at forbyde anvendelsen af “inhumane” fælder til
fangst af dyr, der tilhører de listede arter.
Aftalens handelsrelaterede dele om fremme af international handel med skindprodukter fra
dyr, der er fanget i fælder, og som er omfattet af aftalen, vil blive gennemført ved en ændring
af bilaget til forordning (EØF) nr. 3254/91, hvorved antallet af de opførte dyrearter øges fra
13 til 19.
4.
DIREKTIVUDKASTET
Retsgrundlag og betragtninger
Aftalen foreslås gennemført ved et direktiv. Denne fremgangsmåde er i tråd med
proportionalitetsprincippet. Et direktiv giver tilstrækkelig fleksibilitet til, at der kan tages
højde for forskelligartede situationer, således at medlemsstaternes nationale og regionale
bestemmelser kan lettere tilpasses. Endvidere er de fleste af aftalens forpligtelser udformet på
en fleksibel måde og kan nemmere indarbejdes i et direktiv end i en forordning .
Artikel 175 er valgt som retsgrundlag for dette forslag, ud fra den betragtning, at direktivets
sigte er at spille en væsentlig rolle for beskyttelse og bevaring af vildtlevende dyrearter ved at
sikre et højt beskyttelsesniveau, når det drejer sig om de fangne dyrs velfærd. Formålet med
forslaget er gennemførelse i Fællesskabet af internationalt vedtagne humane
fældefangststandarder, der kan bidrage til, fremme og øge dyrevelfærd og artsbeskyttelse ved
at skåne de fangne dyr for unødig lidelse og smerte.
Direktivet sigter ikke mod at fratage medlemsstaterne muligheden for i fremtiden at
opretholde eller indføre strengere foranstaltninger vedrørende fældefangst og jagt. F.eks.
kunne medlemsstaterne ønske at anvende humane fældefangststandarder til andre arter end de
ovennævnte 19.
Artikel 175 er derfor et passende retsgrundlag, da det giver medlemsstaterne mulighed for at
vedtage strengere regler i medfør af artikel 176, forudsat at disse regler er forenelige med
traktaten, herunder navnlig dens regler om frie varebevægelser.
Den dispositive del
Forslagets artikel 1 vedrører direktivets emne og anvendelsesområde. Direktivet fastsætter
således humane fældefangststandarder, krav til fældefangstmetoder, tekniske bestemmelser
vedrørende afprøvning af fældefangstmetoder og certificering af fælder til fangst af visse
vildtlevende dyrearter og omfatter fælder, der anvendes til fangst af de i bilag I opførte vilde
pattedyr med henblik på forvaltning af vildtbestanden, bekæmpelse af skadedyr, indfangning
af pattedyr i bevaringsøjemed og tilvejebringelse af skind eller kød.
Forslagets artikel 2 indeholder definitioner på de udtryk, der bruges i den dispositive del.
Ifølge artikel 3 skal medlemsstaterne udpege kompetente myndigheder med henblik på
gennemførelse af direktivet.
Artikel 4 opstiller betingelserne for den generelle anvendelse af fælder. Efter den 1. januar
2009 kan kun certificerede fælder anvendes til fangst af de 19 listede dyrearter. Endvidere
opstilles princippet om, at fælder, der er certificeret i tredjelande, må anvendes i Fællesskabet.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge artikel 5 skal medlemsstaterne sikre, at der fra den 1. januar 2012 ikke anvendes
fældefangstmetoder, der ikke opfylder de humane fældefangststandarder. Stk. 2 og 3 opstiller
kriterierne for humane fastholdende og dræbende fældefangstmetoder.
Artikel 6 indeholder undtagelserne fra de generelle forpligtelser i artikel 4, stk. 1, og artikel 5.
Der kan således meddeles undtagelse fra sag til sag til nærmere angivne formål, som f.eks.
hensynet til folkesundhed og sikkerhed; beskyttelse af offentlig og privat ejendom; forskning,
uddannelse, genoprettelse af bestanden, genudsætning, avl og beskyttelse af dyr og planter, så
vel som anvendelse af traditionelle fælder af træ, der er afgørende for bevaring af de indfødte
samfunds kulturarv. Anvendelse af en fælde kan også tillades midlertidigt i afventning af
resultaterne af forskning i alternative fælder. Endelig kan medlemsstaterne tillade
enkeltpersoner at bygge og anvende fælder, hvis udformning er godkendt af de kompetente
myndigheder. Sådanne fælder, der bygges af enkeltpersoner, skal være simple, hjemmelavede
fælder til privat brug. Da det af praktiske grunde ikke er muligt at anvende det
certificeringssystem og alle de afprøvningskrav, som en industriel fremstiller skal opfylde,
skal den kompetente myndighed i en medlemsstat, der ønsker at tillade sådanne fælder,
godkende den generelle udformning af de pågældende fælder og træffe de nødvendige
foranstaltninger hertil inden for rammerne af vedkommendes håndhævelsessystem. Det er
ikke på dette stadium muligt at definere, hvordan en passende udformning for alle
hjemmelavede fælder skal være. Den kompetente myndighed bør imidlertid afprøve sådanne
fælder på grundlag af de fastsatte humane fældefangststandarder, uden dog at anvende de
formelle afprøvnings- og certificeringsprocedurer.
Forslagets artikel 7 vedrører certificering af fælder, når fælderne og fældefangstmetoderne er
blevet afprøvet til påvisning af, at de er i overensstemmelse med de humane standarder for
fældefangst. Dette betyder, at medlemsstaterne skal sikre, at kun fælder og
fældefangstmetoder, som er blevet afprøvet til påvisning af deres overensstemmelse med
humane fældefangstmetoder, certificeres. Det er medlemsstaternes kompetente myndigheder,
der har ansvaret for at udstede et standardcertifikat for disse fælder, hvori der i givet fald er
anført særlige betingelser og restriktioner for anvendelse af de pågældende fælder.
Da et sådant standardcertifikat vil bidrage til harmonisering af certificeringsprocedurerne og
fremme gensidig anerkendelse, vil der blive udarbejdet et standardcertifikat på grundlag af
artikel 14.
Ifølge artikel 8 skal medlemsstaterne sikre, at pelsjægerne er kompetente og sidder inde med
den fornødne viden eller modtager den fornødne oplæring.
I artikel 9, der vedrører fremstillerne, hedder det, at medlemsstaterne skal forpligte
fremstillerne til at mærke certificerede fælder og forsyne dem med anvisning i korrekt
opsætning, sikker drift og vedligeholdelse.
Ifølge artikel 10 skal medlemsstaterne fremme forskning med sigte på at forbedre og udbrede
anvendelsen af humane fældefangststandarder af hensyn til de fangne dyrs velfærd. Dette
fratager ikke Kommissionen for dens ansvar for også at fremme denne forskning.
Artikel 11 indeholder standardbestemmelsen om sanktioner.
Artikel 12 indeholder bestemmelser om informationsudveksling mellem Kommissionen og
medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal også sørge for, at offentligheden gøres opmærksom
på de foranstaltninger, der træffes i medfør af direktivet.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0007.png
I artikel 13 hedder det, at Kommissionen skal bistås af udvalget i artikel 18 i Rådets
forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved
kontrol af handelen hermed
7
, idet udvalget fungerer som forskriftsudvalg. Udvalget skal bistå
med direktivets gennemførelse og vedtagelse af tekniske ændringer til dets bilag. Det foreslås,
at videnskabelige og tekniske oplysninger om standarderne og afprøvningsbestemmelserne i
bilagene skal gennemgås af udvalget. Det forventes også, at udvalget vil afgive udtalelser om
certificering og forskning, der tager sigte på at forbedre standarderne. Det skal også bistå med
forberedelsen af møder i aftalens Fælles Forvaltningskomité.
Artikel 14 indeholder bestemmelser om gennemførelsesforanstaltninger og ændringer. Her
hedder det, at Kommissionen, efter udvalgsproceduren, skal fastlægge betingelserne og
kriterierne for underretning, udveksling af oplysninger og udformningen af et
standardcertifikat. Endvidere hedder det, at Kommissionen om nødvendigt skal ændre
direktivets bilag efter udvalgsproceduren.
Ifølge artikel 15 kan medlemsstaterne opretholde eller indføre strengere bestemmelser.
Artikel 16 indeholder bestemmelser om gennemførelsen. Her fastsættes fristen, som er den
31. december 2005.
Artikel 17 indeholder bestemmelsen om direktivets ikrafttræden.
Artikel 18 indeholder standardbestemmelsen om adressaterne for direktivet.
De fire bilag indeholder listen over de pågældende dyrearter (bilag I), de humane
fældefangststandarder (bilag II), tekniske bestemmelser om afprøvning af fældefangstmetoder
(bilag III) og bestemmelser vedrørende forskning (bilag IV).
5.
KONSEKVENSER
Hvad konsekvensvurderingsprocessen angår, besluttede Kommissionen i november 2002, i
forbindelse med vedtagelsen af sit lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003, at den ikke ville
medtage dette forslag i listen over forslag, som kræver en udvidet konsekvensanalyse. Det
skal endvidere bemærkes, at konsekvensvurderingen generelt anvendes som et middel til at
forbedre kvaliteten af og sammenhængen i udviklingen af politikker. I dette tilfælde har Rådet
imidlertid allerede indgået aftalen og godkendt den foreslåede politik. Der er derfor ikke
foretaget nogen konsekvensvurdering af dette forslag.
Dette direktiv har ingen finansielle virkninger for Fællesskabets budget. Aftalens krav om
afprøvning og certificering af fælder vil imidlertid have økonomiske konsekvenser. Endvidere
kan omkostningerne ved udskiftning af fælder, som ikke er certificeret, også være et vigtigt
element. Det er vanskeligt at beregne omkostningerne, da de vil afhænge af målarten. F.eks.
er afprøvning i marken af en fældefangstmetode til en almindeligt forekommende dyreart
mindre tidkrævende end for en mere fældesky art. Ifølge et omtrentligt skøn vil afprøvning af
en fældefangstmetode efter standarderne for en given dyreart kunne koste 30.000-100.000
Euro alt efter fældetype og den pågældende dyrearts type og art.
7
EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Da der er tale om relativt beskedne omkostninger, foreslås det, at fordelingen heraf overlades
til medlemsstaterne. På dette punkt står flere muligheder åbne for medlemsstaterne, hver med
sine fordele og ulemper. Omkostningerne vil således kunne betales af fremstillerne af fælder,
medlemsstaterne og brugerne af fælder. Skal fremstillerne betale omkostningerne, kan det
ventes, at kun almindeligt brugte fælder vil blive indgivet til afprøvning, fordi fremstillerne i
så fald kan være rimeligt sikre på at få dækket deres omkostninger. Der vil være risiko for, at
disse fælder vil være mindre humane end nyudviklede fælder. Dette vil kunne medføre, at der
ikke findes certificerede fælder for visse arter, og at der ikke vil være nogen garanti for, at der
udvikles fælder ifølge de strengeste standarder. Er fældefangst ikke mulig, vil andre metoder,
som f.eks. gift, kunne bruges som bekæmpelsesmiddel, og dette medfører lidelser for de
pågældende dyr og kan skade miljøet. Manglende mulighed for fældefangst ville endvidere
kunne føre til tab af biodiversitet og skader forårsaget af oversvømmelser (bekæmpelse af
bisamrotter). Hvad angår afprøvning af fældefangstmetoder og certificering af fælder, levner
forslaget tilstrækkeligt råderum til, at sådanne potentielt negative følger kan undgås.
Imidlertid kan det blive nødvendigt at tage finansieringsordningerne op til revision i lyset af
erfaringerne med direktivets gennemførelse.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0009.png
2004/0183 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om indførelse af standarder for human fældefangst for visse dyrearter
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
8
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
9,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
10,
efter proceduren i traktatens artikel 251
11,
og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I 1998 godkendte Fællesskabet to aftaler om internationale standarder for human
fældefangst ved Rådets afgørelse 98/142/EF af 26. januar 1998 om undertegnelse og
indgåelse af aftalen om internationale standarder for human fældefangst mellem Det
Europæiske Fællesskab, Canada og Den russiske Føderation samt af det godkendte
protokollat mellem Canada og Det Europæiske Fællesskab om undertegnelse af
nævnte aftale12, og ved Rådets afgørelse 98/487/EF af 13. juli 1998 om indgåelse af
den internationale aftale i form af et godkendt protokollat mellem Det Europæiske
Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om standarder for human fældefangst13. De
tilsagn og forpligtelser, der følger af disse aftaler, bør derfor indfries.
Formålet med aftalerne er ikke blot at sikre, at de internationale standarder for human
fældefangst overholdes, hvad fældernes tekniske egenskaber angår, men også at de
metoder, der anvendes til fældefangst af de nitten berørte arter, er i overensstemmelse
med disse standarder. Endvidere medfører standarderne for human fældefangst, at
pelsjægerne skal have særlig oplæring.
(2)
8
9
10
11
12
13
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EFT L 42 af 14.2.1998, s. 40.
EFT L 219 af 7.8.1998, s. 24.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0010.png
(3)
Da humane fælder skal være selektive, effektive og i overensstemmelse med de
relevante krav om sikkerhed for mennesker, vil anvendelsen af disse internationalt
vedtagne standarder for human fældefangst forbedre de fangne dyrs velfærd og
dermed bidrage til beskyttelsen af vilde dyrearter både i og uden for Fællesskabet. Et
tilstrækkeligt velfærdsniveau for vilde dyr, der fanges i fælder med henblik på
forvaltning af vildtbestanden og i bevaringsøjemed, vil kunne bidrage til opfyldelsen
af Fællesskabets miljøpolitiske målsætninger. Herigennem vil Fællesskabet bidrage til
en fornuftig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme foranstaltninger på
internationalt plan til løsning af globale miljøproblemer.
For at de humane fældefangstmetoder kan anvendes effektivt, er det ikke blot
nødvendigt, at fælderne certificeres i overensstemmelse med standarderne for human
fældefangst, men også at de håndteres af kvalificerede jægere i overensstemmelse med
disse standarder.
Certificering af fælder bør være baseret på forudgående afprøvning. Afprøvning og
certificering skal ikke nødvendigvis udføres af samme organ eller i samme stat,
forudsat at kravene i dette direktiv opfyldes. Certificerede fælder bør være let
identificerbare, og der bør være adgang til oplysninger om, hvordan de skal anvendes i
overensstemmelse med humane standarder for fældefangst. Efter udløbet af en
tilstrækkelig lang frist til afprøvning og certificering bør det omvendt ikke være muligt
at anvende ikke-certificerede fælder, medmindre der er givet udtrykkelig tilladelse
hertil i almenhedens interesse.
Forskning med henblik på at forbedre standarderne for human fældefangst bør
fremmes.
Dette direktiv indskrænker ikke strengere fællesskabslovgivning, navnlig Rådets
forordning (EØF) nr. 3254/91 af 4. november 1991 om forbud mod anvendelse af
rævesakse i Fællesskabet og indførsel til Fællesskabet af skind af og varer fremstillet
på basis af visse vilde dyrearter med oprindelse i lande, der anvender rævesakse eller
fangstmetoder, der ikke opfylder de internationale standarder for human fældefangst.
14
Al anvendelse af rævesakse vil derfor fortsat være forbudt i Fællesskabet.
Dette direktiv indskrænker heller ikke artikel 12 og 15 i Rådets direktiv 92/43/EØF af
21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter15.
For at opfylde det grundlæggende mål med dette direktiv er det, i overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte
gennemførelsesbestemmelser for Fællesskabets forpligtelser i medfør af aftalerne om
internationale standarder for human fældefangst, som anført i afgørelse 98/142/EF og
98/487/EF. I overensstemmelse med traktatens artikel 5, stk. 3, går dette direktiv ikke
ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dets mål.
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
14
15
Rådets forordning (EØF) nr. 3254/91, EFT L 308 af 9.11.1991, s. 1
EFT L 206 af 7.8.1992, s. 7. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0011.png
(10)
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse
af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen
16
-
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Emne og anvendelsesområde
1.
Dette direktiv fastsætter standarder for human fældefangst, krav til
fældefangstmetoder, tekniske bestemmelser om afprøvning af fældefangstmetoder og
om certificering af fælder til fangst af visse vildtlevende dyrearter.
Dette direktiv vedrører fælder, der anvendes til fangst af de i bilag I opførte vilde
pattedyr med henblik på forvaltning af vildtbestanden, bekæmpelse af skadedyr,
indfangning af pattedyr i bevaringsøjemed og tilvejebringelse af skind eller kød.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1.
2.
3.
‘fælder’: mekaniske fangstanordninger, der er udformet til at dræbe eller fastholde
dyr af de i bilag I opførte arter
’fældefangstmetoder’: fælder og betingelserne for opsætning heraf, som f.eks. målart,
placering, lokkemiddel, lokkemad og de naturlige miljøvilkår
’fastholdende fældefangstmetoder’: fælder, der er udformet og som opsættes med
henblik på ikke at dræbe, men at begrænse det fangne dyrs bevægelser i en sådan
grad, at et menneske kan komme i direkte kontakt med det
’dræbende fældefangstmetoder’: fælder, der er udformet og som opsættes med
henblik på at dræbe det fangne dyr
‘pelsjæger’: person, der af den kompetente myndighed i en medlemsstat har fået
tilladelse til at anvende fælder til fangst af de i bilag I opførte dyrearter.
2.
4.
5.
16
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 3
Kompetente myndigheder
1.
2.
Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder, som har ansvaret
for gennemførelsen af dette direktiv.
Medlemsstaterne meddeler senest den 31. december 2005 Kommissionen de
kompetente myndigheders navn og adresse. Kommissionen underretter de andre
medlemsstater herom og offentliggør en liste over de kompetente myndigheder i
Den
Europæiske Unions Tidende.
Samme procedure anvendes ved eventuelle ændringer i
listen over kompetente myndigheder.
Artikel 4
Anvendelse af fælder
1.
Fra den 1. januar 2009 sørger medlemsstaterne for, at fælder, der skal anvendes, er i
overensstemmelse med de i bilag II anførte standarder for human fældefangst og
certificeret som sådanne af de kompetente myndigheder.
Medlemsstaterne kan tillade, at fælder, der er certificeret i et tredjeland i
overensstemmelse med standarderne for human fældefangst, kan anvendes på deres
territorium. Medlemsstaterne skal begrunde eventuelle afslag herpå og skriftligt
underrette det pågældende tredjeland og Kommissionen herom.
Artikel 5
Fældefangstmetoder
1.
Fra den 1. januar 2012 sørger medlemsstaterne for, at der kun anvendes
fældefangstmetoder, der er i overensstemmelse med standarderne for human
fældefangst i bilag II.
En fastholdende fældefangstmetode anses for at være human, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
(a)
(b)
3.
antallet af individer af den samme målart, hvorfra dataene er udledt, er mindst
20
mindst 80 % af de i litra a) omhandlede dyr udviser ingen af indikatorerne i
punkt 2.2 i bilag II.
2.
2.
En dræbende fældefangstmetode anses for at være human, hvis følgende betingelser
er opfyldt:
(a)
antallet af individer af den samme målart, hvorfra dataene er udledt, er
mindst 12
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(b)
mindst 80 % af de i litra a) omhandlede dyr er bevidstløse og følelsesløse inden
for de i punkt 3.2 i bilag II fastsatte tidsgrænser og forbliver i denne tilstand
indtil dødens indtræden.
Artikel 6
Undtagelser
1.
De kompetente myndigheder kan på et sag til sag-grundlag meddele undtagelser fra
forpligtelserne i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, af nedenstående årsager, forudsat at de
pågældende undtagelser ikke anvendes på en måde, der strider mod formålet med
dette direktiv:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
folkesundhed og sikkerhed
beskyttelse af offentlig og privat ejendom
forskning, uddannelse, genoprettelse af bestanden, genudsætning, avl eller
beskyttelse af dyr og planter
anvendelse af traditionelle fælder af træ, der er afgørende for bevaring af de
indfødte samfunds kulturarv
midlertidig anvendelse af en given fælde til visse arter eller under visse
miljøforhold, inden for en rimelig frist som fastsat af de kompetente
myndigheder, samtidig med at forskningen med henblik på udformning af
alternative fælder videreføres
tilladelse til, at enkeltpersoner kan bygge og anvende fælder, som er i
overensstemmelse med modeller, der er godkendt af de kompetente
myndigheder.
(f)
2.
3.
Undtagelser i medfør af stk. 1 skal ledsages af en skriftlig begrundelse og eventuelle
betingelser.
Den kompetente myndighed underretter Kommissionen om eventuelle undtagelser,
den har meddelt, den skriftlige begrundelse herfor og eventuelle tilknyttede
betingelser.
Artikel 7
Certificering
1.
Når fælder og de hertil knyttede fangstmetoder er blevet afprøvet og det er påvist, at
de er i overensstemmelse med de humane standarder for fældefangst, sørger
medlemsstaterne for, at den kompetente myndighed certificerer de pågældende
fælder.
Medlemsstaterne sørger for, at der udstedes et standardcertifikat for fælder, som er
tilladt i medfør af artikel 4, stk. 1.
2.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Uden at dette indskrænker nationale forbud mod anvendelse af fælder, anerkendes et
standardcertifikat, som den kompetente myndighed i en medlemsstat har udstedt i
overensstemmelse med dette direktiv, som et gyldigt certifikat i de andre
medlemsstater.
Den kompetente myndighed anfører i certifikatet eventuelle særlige betingelser og
restriktioner for anvendelse af den pågældende fælde.
Inden den kompetente myndighed certificerer en fælde, sørger den for, at det organ,
der har ansvaret for afprøvningen, har anvendt de tekniske bestemmelser om
afprøvning af fældefangstmetoder i bilag III og har forelagt den kompetente
myndighed en rapport i overensstemmelse med samme bilags punkt 1.6.
Artikel 8
Pelsjægere
4.
5.
Medlemsstaterne sørger for, at jægere modtager særlig oplæring i at fange dyr i
overensstemmelse med standarderne for human fældefangst, eller at de har tilsvarende
praktisk erfaring, kompetence og viden.
Artikel 9
Fremstillere
Medlemsstaterne forpligter fremstillerne til at mærke certificerede fælder og forsyne dem med
anvisning i korrekt opsætning, sikker drift og vedligeholdelse.
Artikel 10
Forskning
Medlemsstaterne fremmer forskning med sigte på at forbedre standarderne for human
fældefangst og de fangne dyrs velfærd i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag IV.
Artikel 11
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelse af nationale bestemmelser, der
vedtages på grundlag af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre,
at de håndhæves. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse
bestemmelser senest den i artikel 16, stk. 1, anførte dato og meddeler den straks eventuelle
efterfølgende ændringer heraf.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0015.png
Artikel 12
Meddelelse af oplysninger
1.
2.
Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de nødvendige oplysninger
til gennemførelse af dette direktiv.
Medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige foranstaltninger træffes til at oplyse
offentligheden om de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv.
Artikel 13
Udvalg
1.
2.
Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i Rådets forordning
(EF) nr. 338/97
17
(i det følgende benævnt "udvalget").
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.
dennes artikel 8.
Det i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum fastsættes til to
måneder.
3.
Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 14
Gennemførelsesforanstaltninger og ændringer
1.
Efter proceduren i artikel 13, stk. 2, fastlægger Kommissionen ensartede betingelser
og kriterier for:
(a)
(b)
(c)
underretning som omhandlet i artikel 4, stk. 2, og artikel 6, stk. 1
meddelelse af oplysninger som omhandlet i artikel 12
udformning af et standardcertifikat som omhandlet i artikel 7.
Kommissionen vedtager om nødvendigt yderligere gennemførelsesbestemmelser
efter proceduren i artikel 13, stk. 2.
2.
Ændres bilagene til Aftalen og de godkendte protokollater som omhandlet i afgørelse
98/142/EF og 98/487/EF, ændrer Kommissionen bilagene til dette direktiv i
overensstemmelse hermed efter proceduren i artikel 13, stk. 2.
17
EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 15
Forholdet til national ret
Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre strengere bestemmelser end fastsat i dette
direktiv med henblik på beskyttelse af dyrearterne i bilag I. De underretter Kommissionen om
sådanne foranstaltninger.
Artikel 16
Gennemførelse i national ret
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv inden den 31. december 2005. Medlemsstaterne
meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en
sammenligningstabel over de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2006.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 17
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 18
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0017.png
BILAG I
LISTE OVER DYREARTER
Standarderne for human fældefangst gælder for følgende dyrearter:
Canis latrans
Martes pennanti
Procyon lotor
Mustela erminea
Lynx canadensis.
Taxidea taxus
Castor fiber
Lutra lutra
Lutra canadensis.
Nyctereutes
procyonoides
Prærieulv
Fiskemår
Vaskebjørn
Hermelin
Los
(nordamerikansk)
Grævling
(nordamerikansk)
Bæver (europæisk)
Odder (europæisk)
Odder
(nordamerikansk)
Mårhund
Martes americana
Ondatra zibethicus
Martes zibellina
Lynx lynx
Meles meles
Canis lupus
Castor canadensis
Felis rufus
Martes martes
Mår
Bisamrotte
Zobel
Los (europæisk)
Grævling
(europæisk)
Ulv
Bæver
(nordamerikansk)
Rødlos
Skovmår
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0018.png
BILAG II
1.
1.1.
STANDARDER FOR HUMAN FÆLDEFANGST
Formål
Formålet med standarderne er at sikre dyr, der fanges i fælder, et tilstrækkeligt
velfærdsniveau og at højne dette yderligere.
Fældefangstmetoderne skal opfylde kravene i dette direktiv. Samtidig bør der sættes
ind på fortsat at forbedre udformningen af fælderne og opsætningen heraf, navnlig
således at:
(a)
(b)
(c)
1.2.
Princip
Ved vurderingen af, om en fældefangstmetode er human, skal det fangne dyrs
velfærd vurderes.
1.3.
Generelle overvejelser
Dyrevelfærd kan beregnes ved måling af, i hvilken udstrækning dyret har let ved
eller svært ved at klare sig i omgivelserne, og i hvilken udstrækning det ikke klarer
sig. Da forskellige dyr bruger forskellige metoder til at klare sig i deres omgivelser,
bør der anvendes forskellige mål til vurdering af dyrenes velfærd.
Velfærdsindikatorer for dyr, der er fanget i fælder, omfatter fysiologi, kvæstelser og
adfærd. Da nogle af disse indikatorer ikke er blevet undersøgt for en række arters
vedkommende, vil det være nødvendigt at gennemføre yderligere videnskabelige
undersøgelser for efter omstændighederne at opstille tærskelværdier som led i disse
standarder.
Velfærd er et vidt begreb, men udtrykket »human« anvendes kun for
fældefangstmetoder, der bevarer de pågældende dyrs velfærd på et acceptabelt
niveau; det erkendes dog, at der med dræbende fælder i visse situationer vil være et
kort tidsrum, hvor velfærdsniveauet kan være ringe.
De tærskelværdier, der er fastsat i standarderne for certificering af fælder, omfatter:
(a)
(b)
for fastholdende fælder: det indikatorniveau, ud over hvilket de fangne
dyrs velfærd anses for ringe
for dræbende fælder: den tid der går, indtil bevidstløshed og
følelsesløshed indtræder, og bevarelse af denne tilstand indtil dyrets død.
velfærden for dyr, der fanges i fastholdende fælder, forbedres i
fastholdelsestidsrummet
bevidstløshed og følelsesløshed sætter ind hurtigst muligt for dyr, der
fanges i dræbende fælder
fangst af ikke-måldyr minimeres.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
2.1.
KRAV TIL FASTHOLDENDE FÆLDEFANGSTMETODER
Parametre
Vurdering af, om en fastholdende fældefangstmetode opfylder standarderne, skal
hvile på en vurdering af velfærden for et dyr, som er fanget i en fælde.
Parametrene skal omfatte de adfærds- og kvæstelsesindikatorer, der er anført i punkt
2.2.
Reaktionsstyrken skal vurderes for hver af disse parametre.
2.2.
Indikatorer
Følgende adfærdsmæssige indikatorer anses for at være indikatorer for ringe velfærd
hos vilde dyr, der er fanget i fælde:
(a)
(b)
dyret bider sig selv på en måde, der medfører svære kvæstelser (selv-
mutilation)
usædvanlig ubevægelighed og passivitet.
Følgende kvæstelser anses for at være indikatorer for ringe velfærd hos vilde dyr, der
er fanget i fælde:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
(h)
(i)
(j)
(k)
(l)
knoglebrud
ledskred nær carpus eller tarsus
løsrivelse af sene eller ledbånd
alvorlig knoglehindeafskrabning
alvorlig ydre blødning eller blødning i indre hulrum
alvorlig beskadigelse af skeletmuskel
iskæmi i lem
brud på blivende tand med blotlæggelse af tandhulen
beskadigelse af øje, herunder sønderrivelse af hornhinde
beskadigelse af rygmarv
alvorlig beskadigelse af indre organ
beskadigelse af hjertemuskulatur
(m) amputation
(n)
død.
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0020.png
3.
3.1.
KRAV TIL DRÆBENDE FÆLDEFANGSTMETODER
Parametre
Tidsrummet, indtil bevidstløshed og følelsesløshed indtræder som følge af
aflivningsmetoden, bestemmes, og det kontrolleres, om denne tilstand vedvarer indtil
dødens indtræden (dvs. indtil irreversibelt hjertestop).
Bevidstløshed og følelsesløshed overvåges ved at kontrollere hornhindens og
øjenlågenes reflekser eller en hvilken som helst anden passende, videnskabeligt
dokumenteret parameter.
Er der behov for yderligere undersøgelser til at fastslå, om en given
fældefangstmetode opfylder standarderne, kan der foretages yderligere målinger i
form af elektroencefalografi (EEG), visuelt fremkaldt reaktion (visual
evoked
response
- VER) og auditivt fremkaldt reaktion (sound
evoked response
- SER).
3.2.
Indikatorer og tidsgrænser
Tidsgrænse for tab af hornhinde- og
øjenlågsreflekser
45 sekunder
120 sekunder
300 sekunder *
Art
Mustela erminea
Martes americana, Martes zibellina,
Martes martes
Alle andre arter i bilag I
* denne tidsgrænse vil blive genvurderet med henblik på at tilpasse den på et art til
art-grundlag; målet er at nedsætte 300-sekunders tidsgrænsen til 180 sekunder og
fastsætte en frist for gennemførelsen.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0021.png
BILAG III
1.
TEKNISKE BESTEMMELSER
FÆLDEFANGSTMETODER
VEDRØRENDE
AFPRØVNING
AF
For at sikre nøjagtighed og pålidelighed skal afprøvning af fældefangstmetoder til
påvisning af, at de opfylder kravene i standarderne, følge de generelle principper for
god forsøgspraksis.
Udarbejdes der afprøvningsprocedurer inden for rammerne af Den Internationale
Standardiseringsorganisation (ISO), og er disse anvendelige til vurdering af
fældefangstmetodernes overensstemmelse med nogle af eller alle kravene i
standarderne, kan disse procedurer anvendes.
1.1.
Generelle bestemmelser
Prøverne
skal
gennemføres
undersøgelsesprotokoller.
i
overensstemmelse
med
omfattende
Fældemekanismens funktion skal afprøves.
Afprøvning af fælder i marken skal udføres med særligt henblik på vurdering af
selektivitet. Denne afprøvning kan også anvendes til at indsamle data om
fangsteffektivitet og brugersikkerhed.
Fastholdende fælder skal afprøves i indelukke, navnlig til vurdering af
adfærdsmæssige og fysiologiske parametre. Dræbende fælder skal afprøves i
indelukke, navnlig til påvisning af bevidstløshed.
Ved afprøvning i marken skal fælderne kontrolleres hver dag.
Dræbende fælders effektivitet med hensyn til at gøre måldyret bevidstløst og dræbe
det skal afprøves på bevidste, mobile dyr ved målinger i laboratoriet, i et indelukke
eller i marken. Fældernes evne til at ramme måldyrene på vitale steder skal vurderes.
Afprøvningsprocedurernes rækkefølge kan varieres til sikring af en så effektiv
vurdering af fælderne som muligt.
Fælderne må ikke udsætte brugeren for urimelig fare ved normal brug.
Ved afprøvning af fælder kan en række yderligere forhold i givet fald kontrolleres.
Afprøvning i marken kan omfatte undersøgelser af fældefangstens virkninger på
både mål- og ikke-målarter.
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.2.
Undersøgelsessituationen
Fælden opsættes og anvendes ifølge instrukser fra fremstilleren eller andre.
Ved afprøvning i indelukke anvendes et indelukke, hvor dyrene af målarten har
passende omgivelser, hvor de kan bevæge sig frit, skjule sig og så vidt muligt udvise
normal adfærd. Det skal være muligt at opsætte fælder og overvåge de fangne dyr.
Fælderne sættes i givet fald på en sådan måde, at der kan tages video- og
lydoptagelser af hele fangstepisoden.
Ved afprøvning i marken udvælges stederne således, at de er repræsentative for de
steder, der vil blive anvendt i praksis. Da fældernes selektivitet og eventuelle
negative virkninger for ikke-måldyr er væsentlige årsager til afprøvning i marken,
kan det være nødvendigt at udvælge steder til markprøvning på forskellige
levesteder, hvor forskellige ikke-målarter kan ventes at forekomme. Der tages
billeder af hver enkelt fælde og dens placering og omgivelser. Fældens
identifikationsnummer bør medtages i de fotografiske optagelser før og efter en
fangst.
1.3.
Undersøgelsespersonale
Personalet skal have passende kvalifikationer og uddannelse.
Personalet skal omfatte mindst én person, der har erfaring med anvendelsen af
fælderne, og som er i stand til at fange de i prøven anvendte dyr med fælder, og
mindst én person, der har erfaring med hver af metoderne til vurdering af
fastholdende fælder, hvad dyrevelfærd angår, og erfaring med metoder til vurdering
af dræbende fælder, hvad bevidstløshed angår. F.eks. skal vurdering af
adfærdsmæssige reaktioner på fangst i fælde og skyhed over for fælder foretages af
en faguddannet person, der er fortrolig med fortolkning af sådanne data.
1.4.
Dyr til afprøvning af fælder
Dyr, der anvendes til afprøvning i indelukke, skal være sunde og repræsentative for
de dyr, som normalt vil blive fanget i naturen. De anvendte dyr må ikke have
tidligere erfaringer med den fældetype, der afprøves.
Forud for afprøvning holdes dyrene under passende forhold og forsynes med
tilstrækkeligt foder og vand. Dyrene må ikke holdes under forhold, som i sig selv kan
medføre ringe velfærd.
Dyrene tilvænnes forsøgsindelukket inden afprøvningens start.
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0023.png
1.5.
Observationer
Adfærd
Observationer af dyrenes adfærd foretages af en faguddannet person, der navnlig har
kendskab til de pågældende arters etologi.
Skyhed over for fælden kan vurderes ved at fange dyret i en let erkendbar situation
og dernæst på ny udsætte dyret for fælden i den relevante situation og vurdere dets
adfærd.
Det er vigtigt, at der skelnes mellem reaktioner på yderligere stimuli og reaktioner på
selve fælden eller situationen.
Fysiologi
Nogle dyr skal inden afprøvning udstyres med anordninger til fjernregistrering
(hjertefrekvens, åndedrætsfrekvens osv.). Disse anordninger skal placeres
tilstrækkelig lang tid inden selve testen, så dyret kan komme sig efter eventuelle
forstyrrelser forårsaget af registreringsanordningens placering.
Der skal træffes de videst mulige foranstaltninger til at begrænse mangelfulde eller
fejlbehæftede observationer og målinger, bl.a. forårsaget af menneskelig indgriben i
forbindelse med prøvetagning.
Udtagning af biologiske prøver (blod, urin, spyt osv.) gøres på tidspunkter, der er
relevante i forhold til fangstøjeblikket og de tidsafhængige aspekter ved den
parameter, der evalueres. Der kan også indsamles kontroldata fra dyr, der holdes
andetsteds under gode betingelser og med henblik på andre aktiviteter, samt
udgangsdata inden fældefangsten såvel som visse referencedata efter ekstrem
stimulering (f.eks. provokationstest med kortikotropin).
Alle biologiske prøver udtages og opbevares efter bedste viden til sikring af
konservering før analysen.
Analysemetoderne bør valideres.
Neurologiske undersøgelser i forbindelse med dræbende fælder, der foretages på
grundlag af reflekser (smerte, øjne osv.), kombineret med måling af EEG og/eller
VER eller SER, udføres af en sagkyndig person, så der indhentes relevante
oplysninger om dyrets bevidsthedstilstand eller aflivningsmetodens effektivitet.
Er dyrene ikke bevidstløse eller følelsesløse inden for den tidsfrist, der er anført i
forsøgsprotokollen, aflives de på human vis.
Kvæstelser og patologi
Hvert enkelt forsøgsdyr undersøges omhyggeligt til vurdering af eventuelle
kvæstelser. Der bør foretages røntgenundersøgelser til påvisning af mulige
knoglebrud.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der bør foretages yderligere detaljerede patologiske undersøgelser af de døde dyr.
Obduktion bør foretages af en erfaren dyrlæge i overensstemmelse med accepteret
veterinærmedicinsk undersøgelsespraksis.
De berørte organer og/eller regioner undersøges makroskopisk og i givet fald
histologisk.
1.6.
Rapport
Undersøgelsesrapporten skal indeholde alle relevante oplysninger om forsøgsplan,
-materiale og -metoder samt resultater, herunder navnlig:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
teknisk
beskrivelse
konstruktionsmaterialer
af
fældens
udformning,
herunder
fremstillerens brugsvejledning
beskrivelse af forsøgssituationen
vejrforhold, navnlig temperatur og snelagets tykkelse
forsøgspersonale
antal dyr og fælder, der er afprøvet i forsøget
det samlede antal indfangne mål- og ikke-måldyr af hver art og deres
relative forekomst i det pågældende område, udtrykt som sjælden,
almindeligt forekommende eller hyppigt forekommende
selektivitet
oplysninger om eventuelle tegn på, at fælden har ramt eller beskadiget et
dyr, som ikke er fanget i fælden
observationer af adfærd
værdierne af de målte fysiologiske parametre samt metodologi
beskrivelse af kvæstelser og obduktion
(h)
(i)
(j)
(k)
(l)
(m) tidsrum indtil indtræden af bevidstløshed og følelsesløshed
(n)
statistiske analyser.
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445157_0025.png
BILAG IV
1.
FORSKNING
Ved afprøvning af fældefangstsystemer skal visse mål for dyrenes velfærd vurderes.
Da man for visse arter endnu ikke har udviklet og anvendt sådanne mål, navnlig
supplerende adfærdsmæssige og fysiologiske mål, skal deres anvendelse i
standarderne for de pågældende arter efterprøves på grundlag af videnskabelige
undersøgelser med sigte på at fastlægge udgangsniveauer, reaktionsområder og andre
relevante størrelser.
Mål
Det forskningsarbejde, som fremmes i medfør af artikel 11, skal navnlig tage sigte på
at fastlægge de udgangsdata og referencedata, der behøves til at fastsætte
tærskelværdier for supplerende parametre, eller på at vurdere betydningen af andre
målinger af velfærd, som ikke indgår i afsnit 2.3 i disse standarder, herunder
adfærdsmæssige og fysiologiske indikatorer.
Særlige parametre, der skal undersøges
Navnlig følgende parametre skal undersøges:
(a)
adfærdsmæssige reaktioner efter fangst i fælde, herunder skrig eller lignende,
ekstrem panik, tidsrum indtil tilbagevenden til normal adfærd efter frigørelse
fra fælden samt skyhed. Ved prøvning af skyhed vurderes det, i hvor stor
udstrækning et dyr undgår eller yder modstand mod at nærme sig den tidligere
erfarede fældefangstsituation
fysiologiske parametre, herunder hjertefrekvens og arytmi, samt biologiske
parametre (analyse af blod, urin eller spyt) afhængig af art, herunder
koncentrationen af glukokortikoid, koncentrationen af prolaktin, kreatinkinase-
aktivitet, laktatdehydrogenaseniveau (og om muligt isoenzym 5) og beta-
endorfinniveau (hvis prøver foreligger).
(b)
Reaktionsgraden for de fysiologiske parametre måles på grundlag af grundlæggende
og ekstreme niveauer og tidsafhængighed.
Med grundlæggende niveau menes mængde, koncentration eller hastighed for den
pågældende fysiologiske variabel, når individet ikke forstyrres af omgivelserne. For
fysiologiske variable, som ændrer sig i tidsrum af nogle få sekunder eller minutter,
bør dette grundlæggende niveau fastlægges ud fra en given aktivitet, der består i
f.eks. at ligge, stå, gå, løbe eller springe. Ved ekstremt niveau menes et niveau, der
ligger tæt på det for de pågældende dyr gældende højeste eller mindste niveau. De
fysiologiske reaktioner, der anføres nedenfor, vil formodentlig findes hos alle
pattedyr, men for hver art, der prøves, bør de grundlæggende og ekstreme niveauer
samt ændringsmønstret herfor fastlægges nøjagtigt.
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er tale om ringe velfærd, hvis målingen af de fysiologiske reaktioner viser, at det
målte niveau ligger langt fra det normale niveau, og at varigheden af det målte
niveau er betydelig.
Er der behov for yderligere undersøgelser til at fastslå, om en given
fældefangstmetode opfylder standarderne, kan der foretages yderligere målinger i
form af elektroencefalografi (EEG), visuelt fremkaldt reaktion (VER) og auditivt
fremkaldt reaktion (SER).
DA
26
DA