Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0603
Offentligt
1445225_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 1.10.2004
KOM(2004) 603 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne
af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager
{SEC(2004)1145}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445225_0002.png
1.
B
AGGRUND
Denne rapport fra Kommissionen er udarbejdet i henhold til artikel 24 i Rådets forordning
(EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter
i civile og kommercielle sager
1
.
Siden forordning (EF) nr. 1348/2000 trådte i kraft den 31. maj 2001 har Kommissionen
forsøgt at få så mange oplysninger som muligt om forordningens gennemførelse.
Kommissionen har derfor ved forskellige lejligheder indsamlet oplysninger og drøftet
forordningens gennemførelse. Endvidere har Kommissionen anmodet om en undersøgelse af
forordningens gennemførelse, og denne er blevet udarbejdet af en kontrahent.
Rapporten om forordningens gennemførelse er således baseret på de oplysninger,
Kommissionen har fået, samt på undersøgelsen, som dækker 14 medlemsstater.
1.1.
Møde i Det Europæiske Retlige Netværk på det Civilretlige Område (december
2002)
I december 2002 blev en mødesession som led i det første møde i
Det Europæiske Retlige
Netværk på det Civilretlige Område
viet til en drøftelse på de første erfaringer med
forordningens gennemførelse. Ved den lejlighed indkredsede man forskellige typer
problemer, som kort beskrevet ser således ud:
– praktiske problemer som følge af den kendsgerning, at forordningen først blev indført for
nylig (f.eks. blev der ikke brugt standardskemaer, eller bestemmelserne vedrørende brug af
sprog blev misforstået)
– de nationale myndigheder handlede ikke altid inden for de frister, der er opstillet i
forordningen
– høje udgifter og manglende gennemsigtighed vedrørende sammensætningen af disse
udgifter.
1.2.
Offentlig høring (juli 2003)
I juli 2003 organiserede Kommissionen en offentlig høring om gennemførelsen af
forordningen. Der var 70 deltagere, hvoraf de fleste repræsenterede medlemsstater,
tiltrædelsesstater og interesserede parter (navnlig sammenslutninger af faggrupper, der var
involveret i gennemførelsen af forordningen, f.eks. fogeder og advokater).
Den offentlige høring skabte et forum for en udveksling af synspunkter for myndigheder og
de sagkyndige, som var involveret i gennemførelsen af forordningen (som f.eks. personer, der
foretager forkyndelsen, medlemsstaternes administrationer med ansvar for gennemførelsen af
forordningen, sammenslutninger af advokater og dommere, osv.), og skaffede Kommissionen
meget værdifulde oplysninger om forordningens gennemførelse.
1
EFT L 160 af 30.6.2000, s. 37.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445225_0003.png
De spørgsmål, der vakte størst opmærksomhed i debatten, var den tid, der medgår til
overførsel og forkyndelse af dokumenter, effektiviteten hos de myndigheder og centrale
instanser, der overfører og modtager, samt spørgsmålet om udgifterne ved forkyndelse. Flere
medlemsstater udtrykte deres bekymring over, at skemaerne enten ikke blev brugt korrekt
eller slet ikke blev brugt.
1.3.
Undersøgelse af gennemførelsen af forordning (EF) 1348/2000
Som nævnt ovenfor har Kommissionen anmodet om en undersøgelse af forordningens
gennemførelse, og denne er blevet foretaget af en kontrahent med henblik på udarbejdelsen af
denne rapport. Undersøgelsen findes på følgende internet-adresse:
http://europa.eu.int/comm/justice_home/doc_centre/civil/studies/doc/study_ec1348_2000_en.pdf
Hovedformålet med undersøgelsen var at få en empirisk analyse af forordningens
gennemførelse, navnlig med hensyn til, hvorvidt overførslen af dokumenter mellem
medlemsstaterne er forbedret og gjort hurtigere ved gennemførelsen af forordningen.
Undersøgelsen består af to dele, et rundspørge og en indsamling af statistiske data:
•
Rundspørget blev foretaget af kontrahenten mellem december 2003 og februar 2004 og er
baseret på 528 besvarelser af et spørgeskema vedrørende gennemførelsen af flere af
forordningens artikler. Spørgeskemaet blev besvaret af de myndigheder i medlemsstaterne,
som er involveret i forordningens gennemførelse, dommere, advokater og personer fra
erhverv, som er ansvarlige for forkyndelse af dokumenter, f.eks. fogeder fra alle de
medlemsstater, hvor forordningen gælder.
•
De statistiske data blev indsamlet af kontrahenten fra medlemsstaternes centrale
myndigheder og interesserede instanser som f.eks.
Union Internationale de Hussiers de
Justice.
Dataene vedrører den tid, der medgår til overførsel og forkyndelse af dokumenter,
og antallet af dokumenter, der er forkyndt mellem medlemsstaterne i løbet af et år (2002).
Undersøgelsen konkluderer, at forordningen har resulteret i en hurtigere sagsbehandling ved
overførsel og forkyndelse af dokumenter, og at den har bidraget væsentligt til etablering af et
europæisk retsområde ved at forbedre det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne. De
erhverv, der er involveret i forordningens gennemførelse, er imidlertid stadig i en
indkøringsfase, og der er stadig mangel på viden om forordningen. Undersøgelsen
understreger behovet for oplæring af fagfolk i gennemførelse af forordningen. Den udtrykker
forventning om, at
Det europæiske civilretlige atlas
2
, en brugervenlig database med
oplysninger, der er relevante for det civilretlige samarbejde, vil lette gennemførelsen af
forordningen. Undersøgelsen omfatter gennemførelsen af flere specifikke artikler i
forordningen.
1.4.
Meeting of the Advisory Committee on the Service of Documents (April 2004)
I april 2004 indkaldte Kommissionen Det Rådgivende Udvalg om Forkyndelse i
Medlemsstaterne af Retslige og Udenretslige Dokumenter i Civile og Kommercielle Sager,
som omhandlet i forordningens artikel 18, med henblik på en drøftelse af undersøgelsens
2
Se http://europa.eu.int/comm/justice_home/judicialatlascivil/html/index_da.htm
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445225_0004.png
resultater samt eventuelle justeringer af forordningen og med henblik på at indsamle
yderligere oplysninger fra medlemsstaterne om, hvorledes forordningen fungerer.
2.
G
ENNEMFØRELSE AF SPECIFIKKE BESTEMMELSER I FORORDNINGEN
Denne del fokuserer på gennemførelsen af en række af forordningens bestemmelser og giver
forslag til løsninger på problemer, som har vist sig ved deres gennemførelse.
2.1.
Hurtig overførsel og forkyndelse (artikel 2, 4 og 7)
Undersøgelsen viser, at forordningens gennemførelse har resulteret i en hurtigere overførsel
og forkyndelse af dokumenter (se undersøgelsens bilag I og kapitel 7.3
3
). Indførelsen af
direkte kontakt mellem lokale instanser, muligheden for postbesørgelse og direkte
forkyndelser samt indførelsen af standardskemaer (hvilket har mindsket sprogproblemet)
anses for at være de væsentligste årsager til, at overførsel og forkyndelse nu sker hurtigere.
Den tid, der medgår til overførsel og forkyndelse, er generelt blevet reduceret til mellem 1 og
3 måneder (i visse tilfælde går der dog stadig op til 6 måneder).
Undersøgelsen viser også, at indførelsen af direkte kontakt mellem lokale instanser har skabt
visse problemer (se bilag II). I indkøringsfasen, der stadig pågår, har mange af de personer,
der er involveret i forordningens gennemførelse, navnlig lokale instanser, stadig ikke
tilstrækkelig viden om den. Undersøgelsen foreslår derfor, at der bør sættes ind med bedre
oplæring i forordningen.
De lokale instansers effektivitet blev drøftet på mødet i det rådgivende udvalg. Visse
delegationer erklærede, at valget mellem et centraliseret og et decentraliseret system bør være
medlemsstaternes. Nogle delegationer understregede, at problemer med forordningens
gennemførelse (f.eks. med hensyn til at udfylde skemaer eller med hensyn til udgifter) samt
utilstrækkelig viden om forordningen skabte yderligere forsinkelser, samt at der var behov for
bedre oplæring i forordningens gennemførelse. Med henblik på at mindske forsinkelserne
foreslog én delegation, at man indførte endnu en formular, som skulle anvendes, når
forordningens tidsfrister ikke overholdes.
På grundlag af de oplysninger, som er fremkommet af undersøgelsen og fremlagt af
medlemsstaterne, mener Kommissionen, at forsinkelserne generelt er blevet reduceret, men at
det dog i visse tilfælde endnu ikke er sket. Samtidig med at der ikke er behov for at justere
forordningens respektive bestemmelser, bør man – hvor det er nødvendigt – bestræbe sig
yderligere på at reducere forsinkelserne.
2.2.
Gennemførelse af artikel 8 (Mulighed for at nægte at modtage dokumentet)
Undersøgelsen viser, at muligheden for at forkynde dokumenter på et andet sprog end
modtagerstatens officielle sprog bruges i praksis (se bilag III).
Undersøgelsen viser endvidere, at gennemførelsen af artikel 8 endnu ikke er tilfredsstillende,
navnlig fordi modtageren ikke altid informeres om retten til at nægte modtagelse af
dokumentet (se bilag IV).
3
Undersøgelsens kapitel 7.3. indeholder statistisk materiale vedrørende den tid, der medgår til overførsel
og forkyndelse af dokumenter mellem flere medlemsstater.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445225_0005.png
Undersøgelsen har afsløret et problem, som fortjener drøftelse i lyset af divergerende
fremgangsmåder i medlemsstaterne
4
og i lyset af den kendsgerning at der verserer en sag ved
EF-Domstolen vedrørende de retlige konsekvenser af at nægte modtagelse af et dokument
5
.
Det vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der bør indføres bestemmelser i forordningen om en
tidsfrist for at nægte modtagelse af et dokument og med hensyn til de retlige konsekvenser af
at nægte modtagelse af et dokument. På udvalgets møde gav delegationerne udtryk for
forskellige meninger, idet nogle argumenterede for indførelsen af sådanne bestemmelser,
mens andre mente, at dette burde overlades til national lovgivning, og atter andre mente, at
spørgsmålet krævede nærmere overvejelser.
Kommissionen er interesseret i at modtage kommentarer til dette emne og navnlig i forslag til,
hvordan forordningens ordlyd kan gøres klarere.
2.3.
Gennemførelse af artikel 9 (Forkyndelsesdato)
Et emne, der har været taget op i forbindelse med forordningens gennemførelse er
”dobbeltdato”-bestemmelsen i henhold til artikel 9
6
.
I denne henseende viser undersøgelsen, at forordningens gennemførelse ikke er fuldstændig
tilfredsstillende, eftersom bestemmelsen anses for kompliceret, og det i visse tilfælde ikke er
let at fastslå forkyndelsesdatoen (se bilag V).
På mødet i det rådgivende udvalg gav medlemsstaterne udtryk for forskellige holdninger til
behovet for denne bestemmelse. Da der er betydelige forskelle mellem de nationale
lovgivninger med hensyn til forkyndelsesdatoen
7
, mener nogle medlemsstater, at artikel 9 er
overflødig, hvorimod andre erklærede, at det er en bestemmelse af afgørende betydning.
I betragtning heraf og på grund af den kendsgerning, at problematiske tilfælde i praksis lader
til at være ret fåtallige, synes en ændring af denne bestemmelse hverken at være realistisk
eller umiddelbart nødvendig.
2.4.
Gennemførelse af artikel 11 (Omkostninger i forbindelse med forkyndelsen)
Kommissionens opmærksomhed blev allerede kort tid efter forordningens ikrafttræden
henledt på spørgsmålet om omkostninger, der også ved flere lejligheder har været genstand
for omfattende drøftelser.
Undersøgelsen viser, at gennemførelsen af denne bestemmelse ikke er tilfredsstillende (se
bilag VI), hovedsagelig fordi de omkostninger, der i visse medlemsstater pålægges for
forkyndelse af dokumenter, er meget høje (over 150 EUR) og ikke fuldt ud gennemskuelige
(eftersom rekvirenten ikke kender beløbene på forhånd).
4
5
6
7
Østrig og Tyskland har i deres nationale lovgivninger indført tidsfrister for at nægte modtagelse af et
dokument.
Sag C-443/03 (Götz
Leffler
mod
De vennootschap naar Duitse recht Berlin Chemie AG).
I stk. 1 fastsættes det, at datoen for et dokuments forkyndelse i henhold til artikel 7 er den dato, på
hvilken dokumentet forkyndes i overensstemmelse med modtagerstatens lovgivning. I stk. 2 hedder det,
at hvis der i forbindelse med en sag, som skal anlægges eller verserer i afsenderstaten, er behov for at
forkynde et dokument inden for en bestemt frist, er den dato, der gælder i forhold til rekvirenten, dog
den, der er fastsat i lovgivningen i denne medlemsstat.
Se den detaljerede oversigt i undersøgelsens kapitel 4.6.3 vedrørende dette.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445225_0006.png
De systemer, medlemsstaterne anvender i forbindelse med forkyndelse af dokumenter, er vidt
forskellige. I mange medlemsstater er det domstolene, som forkynder dokumenter, og de lader
i praksis ofte dokumenterne besørge med posten. I disse tilfælde er der ingen eller meget lave
gebyrer for forkyndelse af dokumenter. På den anden side er det i nogle medlemsstater en
person med et liberalt erhverv, som f.eks.
huissiers de justice
(stævningsmænd), der har
beføjelser til at forkynde dokumenter. Disse erhverv opkræver gebyrer for forkyndelse af
dokumenter
8
.
Efter Kommissionens opfattelse er meningen med forordningen, at den skal fungere i
forskellige systemer til forkyndelse af dokumenter, og den bør hverken tilgodese eller
forfordele det ene eller det andet system.
På den anden side kan det, på grundlag af de oplysninger, der er fremkommet af
undersøgelsen og delegationernes bemærkninger, ikke nægtes, at forordningen har skabt
problemer med hensyn til visse medlemsstater, fordi omkostningerne ikke er fuldt ud
gennemskuelige og i visse tilfælde anses for at være meget høje.
Spørgsmålet var igen til debat på det rådgivende udvalgs møde, hvor udeladelsen af stk. 2,
litra a)
9
, og indførelsen af et fælleseuropæisk gebyr, et fast gebyr eller et maksimumgebyr
blev foreslået og drøftet som mulige løsninger.
Det blev aftalt, at det var af største vigtighed, at omkostningerne var gennemskuelige, og at
oplysninger fra medlemsstaterne om beregning af omkostninger skulle stilles til rådighed
inden for rammerne af Det Retlige Netværk
10
.
Med hensyn til eventuelle ændringer af forordningen vil Kommissionen gerne – som en mulig
gylden middelvej – opfordre til overvejelser af, hvorvidt forordningen bør justeres, således at
medlemsstater, der opkræver gebyrer, skal indføre et fast og gennemskueligt gebyr.
Kommissionen vil overveje alle argumenter, der fremføres til dette spørgsmål.
2.5.
Gennemførelse af artikel 14 (Postforkyndelse)
Undersøgelsen bekræfter, at dokumenter hyppigt forkyndes direkte pr. post (se bilag VII).
Undersøgelsen viser endvidere, at gennemførelsen af artikel 14 ikke er helt tilfredsstillende
(se bilag VIII). Problemerne vedrører hovedsagelig kvittering for modtagelsen. Et væsentligt
problem i denne sammenhæng er, at oplysningerne om kvittering for modtagelsen (der
fastsættes af Universal Postal Union) af dokumentet og om adressaten er mindre detaljerede
end det standardskema, der er omhandlet i forordningens artikel 10.
Med hensyn til artikel 14 mener Kommissionen, at det i en eventuel fremtidig revideret
udgave af forordningen bør fremgå klart, at de i artikel 8 omhandlede sprogbestemmelser
også gælder for postforkyndelse (hvilket ikke fremgår klart af den nuværende ordlyd).
8
9
10
I undersøgelsens kapitel 4.1.3. og 4.1.4. findes en oversigt.
Dette ville betyde, at rekvirenten ikke skal betale omkostninger ved engagering af en retsembedsmand
eller af en person med beføjelser i henhold til modtagerstatens lovgivning.
Kommissionen har i mellemtiden bedt medlemsstaterne om at tilvejebringe de oplysninger inden for
rammerne af netværket.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445225_0007.png
Endvidere bør det overvejes at indføre ensartede regler for betingelserne (f.eks.
rekommanderet brev med kvittering for modtagelsen, ledsaget af en standardformular, der
oplyser modtageren om retten til at nægte modtagelse af dokumentet) for at lette
forordningens gennemførelse. I øjeblikket er det ikke let for brugerne at udrede, hvilke
betingelser der gælder i en specifik medlemsstat
11
.
2.6.
Gennemførelse af artikel 15 (Direkte forkyndelse)
Undersøgelsen giver ikke et klart svar på spørgsmålet om, hvorvidt personer med interesse i et
sagsanlæg hyppigt forkynder dokumenter direkte gennem stævningsmænd, embedsmænd eller
andre kompetente personer i modtagerstaten (se bilag IX).
Det rådgivende udvalg drøftede, hvorvidt udeladelsen af stk. 2
12
(eventuelt under
forudsætning af yderligere betingelser i det nuværende stk. 1) kunne overvejes med henblik
på at lette forordningens gennemførelse ved indførelse af en ensartet bestemmelse.
Delegationerne gav udtryk for divergerende syn på dette anliggende. Mens nogle delegationer
argumenterede til fordel for udeladelse af stk. 2, meddelte andre, at dette ikke var acceptabelt
for dem.
Kommissionen mener, at det bør undersøges yderligere, hvorvidt stk. 2 kan udelades,
eventuelt ved at indføje nye betingelser i (det nuværende) stk. 1.
2.7.
Gennemførelse af artikel 19 (Sagsøgte, der ikke giver møde)
Én medlemsstat har foreslået udeladelse af stk. 2
13
, eftersom – idet det også tages i
betragtning, at forordningen rummer princippet om direkte kontakt mellem myndighederne og
muligheden for brug af moderne kommunikationsteknologi – betingelserne i dette stykke med
hensyn til dokumentforkyndelse ikke svarer til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav
14
.
Kommissionen er særdeles interesseret i kommentarer til dette emne.
2.8.
Gennemførelse af artikel 17 (Gennemførelsesbestemmelser) og artikel 23
(Meddelelse og offentliggørelse)
Kommissionen mener, at kravet om vedtagelse af de modtagende instansers håndbog og
ordlisten ved en kommissionsbeslutning (artikel 17) bør slettes såvel som kravet om
offentliggørelse af oplysninger givet af medlemsstaterne i EUT (artikel 23). I stedet bør man
indføre en bestemmelse svarende til artikel 19, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001
om optagelse af bevis, eftersom artikel 17 og 23 gør det unødvendigt kompliceret at stille
medlemsstaternes oplysninger til rådighed. Oplysningerne fra medlemsstaterne er nu
tilgængelige i
Det europæiske civilretlige atlas,
hvor de ajourføres løbende
15
. Kommissionen
11
12
13
14
15
I undersøgelsens kapitel 4.8.2. findes en oversigt.
Dette ville betyde, at medlemsstaterne ikke længere kunne modsætte sig direkte forkyndelse af
dokumenter.
Dette ville betyde, at dommere ikke længere kunne afsige en dom, hvis man ikke har modtaget bevis for
forkyndelse eller aflevering.
EUT L 143 af 30.4.2004, s. 15.
Se http://europa.eu.int/comm/justice_home/judicialatlascivil/html/docservinformation_da.htm
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mener også, at det er vigtigt, at der i atlasset føres en liste over ændringer og over de perioder,
hvor forskellige erklæringer har været i kraft.
2.9.
Anvendelse af bilag (Skemaer)
Undersøgelsen viser, at anvendelsen af skemaerne ikke er helt tilfredsstillende, navnlig fordi
de enten slet ikke bruges, ikke altid udfyldes korrekt eller fuldstændigt, eller fordi de er
udfyldt i hånden og er ulæselige (se bilag X). Undersøgelsen giver også udtryk for
forventning om, at indførelsen af
Det europæiske civilretlige atlas
vil bidrage til at forbedre
dette aspekt af forordningens gennemførelse
.
På mødet i det rådgivende udvalg erklærede en delegation, at der i forvejen er for mange
skemaer, og at visse skemaer er overflødige, hvorimod en anden delegation mente, at der
burde indføres endnu et skema, der kunne bruges i tilfælde, hvor de i forordningen anførte
frister ikke overholdes.
3.
K
ONKLUSIONER
Baseret på de oplysninger, som medlemsstaterne og andre interesserede parter har givet ved
forskellige lejligheder, og som er fremgået af undersøgelsen, drager Kommissionen følgende
konklusioner vedrørende gennemførelsen af forordning nr. 1348/2000 siden dens ikrafttræden
i 2001:
•
Med gennemførelsen af forordningen er overførslen og forkyndelsen af dokumenter
mellem medlemsstaterne generelt blevet bedre og hurtigere. De væsentligste årsager til, at
overførsel og forkyndelse nu sker hurtigere, er indførelse af direkte kontakt mellem lokale
instanser, muligheden for postforkyndelse og direkte forkyndelse samt indførelsen af
standardskemaer.
•
Ikke desto mindre fungerer gennemførelsen af forordningen ikke helt tilfredsstillende.
– I indkøringsfasen, der stadig pågår, har mange af de personer, der er involveret i
forordningens gennemførelse, navnlig lokale instanser, stadig ikke tilstrækkelig
viden om forordningen. Som følge heraf er der et klart behov for mere oplæring i
forordningen.
– Endvidere foregår gennemførelsen af visse af forordningens bestemmelser,
navnlig artikel 11, ikke fuldt tilfredsstillende. Justeringer af disse bestemmelser
bør overvejes med henblik på yderligere at forbedre og lette gennemførelsen af
forordningen. Dette vedrører navnlig artikel 8, 11, 14, 15, 17, 19 og 23.
Kommissionen hilser alle reaktioner på denne rapport velkommen. Forslag med hensyn til to
emner er af særlig interesse for Kommissionen:
•
Forslag til mulige løsninger på de problemer med forordningens gennemførelse, der er
omtalt i denne rapport.
•
Forslag til, hvordan man kan sørge for bedre oplæring af de personer, der er involveret i
forordningens gennemførelse.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Under hensyntagen til reaktionerne på denne rapport vil Kommissionen overveje at
fremlægge et forslag til lovgivning i 2005.
DA
9
DA