Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0694
Offentligt
1445311_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 22.10.2004
KOM(2004) 694 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
Opfølgning af hvidbogen ”Et nyt afsæt for europæisk ungdom”: status over aktionerne
inden for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
5.4.
5.5.
6.
Indledning .................................................................................................................... 3
Europæisk samarbejde på ungdomsområdet................................................................ 3
Processen...................................................................................................................... 3
Rammen for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.................................... 4
Den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet .................................................. 5
Iværksættelse af den åbne koordinationsmetode.......................................................... 5
De fjorten fælles målsætninger inden for den åbne koordinationsmetode................... 6
Status over gennemførelsen af den åbne koordinationsmetode ................................... 6
større inddragelse af ungdomsdimensionen i andre politikker .................................... 7
Livslang uddannelse..................................................................................................... 7
Beskæftigelse og social integration.............................................................................. 8
Bekæmpelse af racisme og fremmedhad...................................................................... 8
Unges autonomi ........................................................................................................... 8
Status over inddragelse af ungdomsdimensionen i andre politikker............................ 8
Andre initiativer og aktioner i forbindelse med gennemførelsen af hvidbogens
prioriteter...................................................................................................................... 9
Deltagelse..................................................................................................................... 9
Information................................................................................................................... 9
Frivilligt arbejde......................................................................................................... 10
Større forståelse af og viden om unge........................................................................ 10
Nyt europæisk program for unge ............................................................................... 10
Konklusioner .............................................................................................................. 10
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445311_0003.png
1.
I
NDLEDNING
Den Europæiske Union har udviklet programmer for unge siden slutningen af
80’erne, men det er først med Kommissionens offentliggørelse i november 2001 af
hvidbogen ”Et nyt afsæt for europæisk ungdom”
1
, at der indledes et politisk
samarbejde på ungdomsområdet. Den samarbejdsproces, der blev lanceret med
hvidbogen, og navnlig gennemførelsen af den åbne koordinationsmetode på området,
har gjort det muligt at udvide og uddybe debatten om ungdomsspørgsmål på
europæisk og nationalt plan, men også blandt de mest berørte, nemlig de unge.
Den fremdrift, der startede med hvidbogsprocessen, konkretiseres på ny, da Det
Europæiske Råd i juni 2004 vedtager traktaten om en forfatning for Europa, hvor det
hedder, at retsgrundlaget på ungdomsområdet skal udbygges.
Spørgsmålet om en udbygning af politikker og aktioner til fremme af aktive
medborgere, navnlig unge europæere, indgår også i Kommissionens forslag om en ny
finansieringsramme for tiden efter 2006
2
. Det bliver op til Rådet og det nyvalgte
Europa-Parlament at konsolidere og videreudvikle disse retningslinjer og til den nye
Kommission at gennemføre dem, navnlig inden for det fremtidige program ”Aktive
unge”
3
.
I forbindelse med opstarten på en ny fase inden for det ungdomspolitiske område
anser Kommissionen det for hensigtsmæssigt og nyttigt at gøre status over de tiltag,
der er gjort siden hvidbogens offentliggørelse, både i forhold til det mandat, som
Kommissionen udtrykkeligt fik af Rådet, men også i forhold til de forpligtelser, der
blev indgået over for alle aktørerne i denne proces, først og fremmest de unge.
Denne meddelelse er derfor et svar på den anmodning, Rådet fremsatte i sin
resolution fra juni 2002 om rammerne for det europæiske samarbejde på
ungdomsområdet
4
. Rådet opfordrede Kommissionen til at udarbejde en
evalueringsrapport om rammerne for samarbejdet med en evaluering af den åbne
koordinationsmetode og, hvor det er relevant, forslag til ændringer af denne metode.
I henhold til den vejledende tidsplan skal rapporten vurderes af Rådet i 2004.
2.
2.1.
E
UROPÆISK SAMARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET
Processen
I hvidbogen opregnes de væsentligste udfordringer på det ungdomspolitiske område
under de sociale og demografiske forhold, der kendetegner Europa - større uligevægt
i forholdet mellem unge og mindre unge, ændrede levevilkår for unge på tidspunktet
for den største europæiske udvidelse og almindelig globalisering.
1
2
3
4
KOM(2001) 681 endelig udg. af 21.11.2001.
KOM(2004) 101 endelig udg. af 10.2.2004.
KOM (2004) 471 af 14.7.2004.
EFT C 168 af 13.7.2002.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445311_0004.png
Hvidbogen blev udarbejdet på grundlag af en meget bred høring af unge i håb om at
knytte borgerne tættere til de beslutninger, som vedrører dem, og således bidrage til
at mindske afstanden mellem borgerne og de politiske institutioner.
Hvidbogen gav udtryk for nye ambitioner for de unges vedkommende og indeholdt
et forslag om, at EU skulle have en ny ramme for samarbejde på ungdomsområdet,
som både skulle være ambitiøs og svare til de unges forventninger, men samtidig
også realistisk med en række prioriteter og hensyntagen til de forskellige
kompetenceniveauer.
Europa-Parlamentet
5
tilsluttede sig forslagene i hvidbogen og hvidbogens
gennemførelse. Det samme gjorde sig gældende for Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg
6
og Regionsudvalget
7
.
Hvidbogen svarede til en ny drejning i den måde, ungdomspolitikken gribes an på.
Kommissionens konklusioner med hensyn til ungdommen har i det store hele vist sig
at være velbegrundede, og prioriteterne er bekræftet af forskere, nationale
administrationer og ungdomsorganisationer.
Hvidbogen fungerer fortsat som reference i EU, men også i de øvrige europæiske
lande og resten af verden. Men udviklingen på ungdomsområdet fortsætter, og det
bliver snart nødvendigt at overveje, hvilke prioriteter der skal behandles i de
kommende år.
2.2.
Rammen for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet
Rammen for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet blev skabt ved Rådets
resolution fra juni 2002 på grundlag af Kommissionens hvidbog og har to sider, som
supplerer hinanden gensidigt:
a)
b)
anvendelse af den åbne koordinationsmetode på de tematiske prioriteter, som
specifikt vedrører ungdomsområdet
større inddragelse af ungdomsdimensionen i de øvrige politikker.
I resolutionen understreges principperne om fleksibel anvendelse af metoden, ikke
forskelsbehandling og lige muligheder, inddragelse af unge og tilknytning af
kandidatlandende til rammerne for samarbejdet.
De fire tematiske prioriteter, som foreslås i hvidbogen, dvs. (i) deltagelse, (ii)
information, (iii) unges frivillige arbejde og (iv) større forståelse af og viden om
unge, bekræftes som prioriteter for den åbne koordinationsmetode, og de procedurer,
som skal føre til Rådets og medlemsstaternes vedtagelse af fælles målsætninger,
beskrives nærmere. Resolutionen beskriver også de mekanismer, der skal anvendes
til at følge op på målsætningernes gennemførelse.
5
6
7
Betænkning nr. A5-0126/2002 af 19.4.2002.
EFT C 149 af 21.6.2002.
Udtalelse nr. 389 af 17.7.2002.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445311_0005.png
Resolutionen opregner i øvrigt de politikker og programmer, hvor
ungdomsdimensionen i højere grad skal inddrages. Det drejer sig om livslang
uddannelse, mobilitet, beskæftigelse og social integration samt bekæmpelse af
racisme og fremmedhad. Det tages ad notam, at Kommissionen har til hensigt at
nedsætte en arbejdsgruppe, som skal behandle spørgsmålet om unges autonomi i
samfundet.
3.
3.1.
D
EN ÅBNE KOORDINATIONSMETODE PÅ UNGDOMSOMRÅDET
Iværksættelse af den åbne koordinationsmetode
I overensstemmelse med resolutionen har Kommissionen tilsendt medlemsstaterne
en række spørgeskemaer i juli 2002 om deltagelse og information og et år senere om
frivilligt arbejde og større forståelse af og viden om unge.
Kommissionen har analyseret samtlige svar, udarbejdet sammenfattende rapporter og
forelagt udkast til fælles målsætninger, ledsaget af handlingsstrategier.
Kommissionen har organiseret høringer på europæisk plan om spørgeskemaerne, de
sammenfattende rapporter og udkastene til fælles målsætninger med inddragelse af
de mest berørte aktører. Det Europæiske Ungdomsforum
8
er systematisk blevet hørt,
uden dog at udelukke andre høringsmetoder, som i forbindelse med
ungdomskonferencerne (jf. punkt 5.1). Afhængigt af temaerne og de givne
muligheder er netværket af forskere med speciale på ungdomsområdet og unge
forsamlet i forbindelse med formandskabets konferencer også blevet hørt.
Kommissionen fremsatte forslag til fælles målsætninger for deltagelse og
information til unge i april 2003
9
, og Rådet vedtog dem i sin resolution fra november
2003
10
.
Forslagene til fælles målsætninger for frivilligt arbejde
11
og større forståelse af og
viden om unge
12
blev vedtaget af Kommissionen i april 2004 og burde indgå i
resolutioner i forbindelse med Rådets møde i november 2004.
Med henblik på at ledsage og understøtte gennemførelsen af de fælles målsætninger,
som Rådet har vedtaget, tillægges generaldirektørerne på ungdomsområdet en særlig
rolle på deres møder, der fungerer som forum for dialog og uformelt politisk samråd.
Tre arbejdsgrupper har påbegyndt deres arbejde med temaerne deltagelse på lokalt
plan, information samt inddragelse og anerkendelse af unge. Disse grupper arbejder i
retning af at fremme udveksling af eksempler på god praksis for på den måde at
støtte og fremskynde gennemførelsen af de vedtagne målsætninger. Resultaterne
8
9
10
11
12
http://www.youthforum.org/en/ - Det Europæiske Ungdomsforum er en international organisation, som
består af nationale ungdomsråd og internationale ungdomsngo’er, der forsvarer interesser fælles for alle
unge i Europa. Forummet er den eneste platform i Europa, som repræsenterer ungdomsorganisationer
over for internationale institutioner, navnlig EU, Europarådet og FN.
KOM(2003) 184 endelig udg. af 11.4.2003.
EUT C 295 af 5.12.2003.
KOM(2004) 337 endelig udg. af 30.4.2004.
KOM(2004) 336 endelig udg. af 30.4.2004.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tjener til at gennemføre målsætningerne på nationalt niveau og til at udarbejde de
rapporter, som medlemsstaterne har forpligtet sig til at fremlægge ultimo 2005. De
kan også tjene til grundlag for behandling af disse temaer, både når det drejer sig om
Rådets gruppe vedrørende unge og om ministrene selv.
3.2.
De fjorten fælles målsætninger inden for den åbne koordinationsmetode
Kommissionen har fremsat forslag til fjorten målsætninger, hvoraf fire vedrører et
bedre kendskab til ungdomsområdet, mens ti tager direkte sigte på de unge:
–
For at gøre det lettere for de unge at udøve aktivt medborgerskab har Rådet
vedtaget tre målsætninger for
deltagelse,
som vedrører unges deltagelse i
lokalsamfundet, unges deltagelse i det repræsentative demokratis mekanismer
og tilegnelse af viden om deltagelse.
Med hensyn til
information
af unge, som er en af forudsætningerne for
deltagelse, har Rådet vedtaget tre målsætninger, som vedrører adgang til
information, systemernes kvalitet og muligheder for større inddragelse af unge
i udarbejdelse og formidling af information.
Alle medlemsstaterne kender til
frivilligt arbejde
i forskellige former, og Den
Europæiske Volontørtjeneste vinder stadig større indpas under programmet for
unge. Kommissionens målsætninger sigter mod at udvikle disse aktiviteter i
deres mangfoldighed, at gøre det lettere for langt flere at få adgang hertil og at
fremme og i højere grad anerkende, at disse aktiviteter er til gavn både for den
enkelte og for samfundet som helhed.
De politiske overvejelser og tiltag bør kunne bygge på
større forståelse af og
viden om unge.
De to første målsætninger, som Kommissionen har foreslået,
fokuserer på at identificere og opdatere eksisterende viden, først og fremmest
om de mest presserende spørgsmål for unge, men også om andre spørgsmål af
interesse for unge, mens de to næste målsætninger dels vedrører metodernes og
redskabernes kvalitet, dels fremme af udveksling, dialog og oprettelse af
netværk.
–
–
–
3.3.
Status over gennemførelsen af den åbne koordinationsmetode
Den nye ramme for det europæiske samarbejde er en realitet, og Kommissionen har
opfyldt alle sine forpligtelser. Ungdomsområdet eksisterer nu som et politisk område,
hvor alle aktørerne er mobiliseret, indgår i en dialog med hinanden og samarbejder.
Med valget af en fleksibel, åben koordinationsmetode, som er tilpasset unge, har det
været muligt at opstille en sammenhængende arbejdsplan og fastsætte politiske
prioriteter for tiltaget. Disse europæiske prioriteter fungerer endvidere som reference
ved fastsættelsen af de nationale prioriteter.
Denne arbejdsmetode har gjort det muligt at mobilisere de nationale administrationer
og at give de aktioner, der er udviklet til fordel for unge, større politisk bevågenhed.
Afviklingen af den vedtagne arbejdsplan har sat de enkelte formandskaber i stand til
at bidrage til at fremskynde gennemførelsen af målsætningerne, som
medlemsstaterne i sidste ende er ansvarlige for.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445311_0007.png
Den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet adskiller sig dog fra de åbne
koordinationsmetoder på andre områder, idet:
–
–
målsætningerne fortsat er kvalitative og endnu ikke opregnes i tal
(”benchmarks”), og
gennemførelsen af målsætningerne, som overlades til medlemsstaterne, ikke
indgår som led i nationale handlingsplaner, der samordnes på europæisk plan.
Uden at stille spørgsmålstegn ved disse valg, som det har vist sig at være nødvendigt
at træffe for at nå til enighed om gennemførelsen af den nye samarbejdsramme, bør
der dog ses nærmere på den balance, der skal være i forholdet mellem metodens
fleksibilitet og effektivitet.
Medlemsstaternes gennemførelse af de fælles målsætninger er afgørende for, om den
åbne koordinationsmetode fungerer. Hver medlemsstat bør, alt afhængigt af
situationen i det pågældende land, definere en handlingsplan med henblik på at
realisere målsætningerne.
Endelig er det helt centralt at høre de unge på alle niveauer, såvel det europæiske
som det nationale, og på de forskellige trin i proceduren (svar på spørgeskemaerne,
udarbejdelse og opfølgning af de nationale tiltag, rapporter til Kommissionen, …).
4.
STØRRE INDDRAGELSE AF UNGDOMSDIMENSIONEN I ANDRE POLITIKKER
Visse politikker har stor indvirkning på de unges liv, navnlig dem, der er omtalt som
prioriteter i hvidbogen og derefter i Rådets resolution fra juni 2002, dvs. livslang
uddannelse, mobilitet, beskæftigelse og social integration, bekæmpelse af racisme og
fremmedhad samt unges autonomi som medborgere. Følgende tiltag er udviklet på
europæisk plan:
4.1.
Livslang uddannelse
Rådets gruppe vedrørende unge har bidraget til Rådets resolution fra juni 2002
13
om
livslang læring, som anerkender værdien af ikke-formel og uformel læring i
forbindelse med ungdomsaktiviteter uden for de formelle uddannelsesrammer.
Der er foretaget en opfølgning i forbindelse med gennemførelsen af
arbejdsprogrammet for uddannelsessystemernes mål
14
og København-erklæringen
om styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse
15
.
Kommissionens repræsentanter har også udfærdiget et arbejdsdokument sammen
med Europarådets repræsentanter
16
og organiseret et seminar med det formål at se
13
14
15
16
EFT C 163 af 9.7.2002.
http://europa.eu.int/comm/education/policies/2010/et_2010_en.html
http://europa.eu.int/comm/education/copenhagen/index_en.html
http://www.coe.int/T/E/Cultural_Co-
operation/Youth/2._Priorities/research_partnership.asp#TopOfPage
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445311_0008.png
nærmere på spørgsmålet om anerkendelse og attestering af uddannelse på
ungdomsområdet
17
.
4.2.
Beskæftigelse og social integration
Rådets gruppe vedrørende unge har bidraget til beskæftigelsesudvalgets arbejde,
således at de unges situation kunne tages i betragtning i forbindelse med revisionen
af den europæiske beskæftigelsestrategi og de tilknyttede retningslinjer i 2003.
I maj 2004 vedtog Rådet (ungdom) en resolution om social integration af unge, hvor
det navnlig anbefaler, at unge med begrænsede muligheder prioriteres i
gennemførelsen af den åbne koordinationsmetode i forbindelse med bekæmpelse af
social udstødelse.
4.3.
Bekæmpelse af racisme og fremmedhad
I maj 2004 vedtog Rådet en erklæring om racisme og intolerance i relation til unge
18
,
som omfatter en handlingsplan indtil udgangen af 2005.
Kommissionen har udvidet samarbejdet med Det Europæiske Observatorium for
Racisme og Fremmedhad
19
og har støttet en lang række projekter til bekæmpelse af
racisme og fremmedhad ved hjælp af programmet for unge, navnlig et europæisk
netsted for bekæmpelse af racisme og fremmedhad for unge
20
.
4.4.
Unges autonomi
I oktober 2003 organiserede Kommissionen et seminar for eksperter fra mange
forskellige områder, hvor man drøftede spørgsmålet om unges autonomi. Det er et
kompliceret område, som vedrører unges økonomiske selvstændighed, frit valg af
livsforløb og deres personlige udvikling. Unges autonomi har forbindelse til andre
politikker vedrørende uddannelse, beskæftigelse, social beskyttelse og finansiel
sikkerhed. I maj 2004 fik generaldirektørerne på ungdomsområdet forelagt forslag til
aktioner, som de godkendte.
4.5.
Status over inddragelse af ungdomsdimensionen i andre politikker
De forskellige politikker, som prioriteres i hvidbogen, har alle været genstand for
særlig opmærksomhed for at sikre hensynet til ungdomsspørgsmål.
De initiativer, der er taget, har allerede nu gjort det muligt at skabe forbindelser, som
kan fremme det nødvendige samspil mellem diverse metoder, handlingsplaner og
programmer.
Resultaterne er opmuntrende, men de første erfaringer viser, at:
17
18
19
20
http://www.training-youth.net/
Erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om
racisme og intolerance i relation til unge (9405/04 af 28.5.2004).
http://www.eumc.eu.int/eumc/index.php
http://www.d-a-s-h.org
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445311_0009.png
–
Det er nødvendigt med et bedre indblik i de unges situation set i forhold til
disse politikker for at kunne påvirke dem, og derfor er det vigtigt med et bedre
kendskab til ungdomsområdet.
Det er nødvendigt at mobilisere samtlige ansvarlige (politikere,
ungdomsorganisationer) på alle niveauer (lokalt, regionalt, nationalt og
europæisk) for at kunne gå effektivt til værks.
–
5.
INITIATIVER OG AKTIONER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF
HVIDBOGENS PRIORITETER
A
NDRE
I tillæg til de aktioner, der er omhandlet i Rådets resolution, havde Kommissionen
også forpligtet sig til at øge EU’s politiske indsats på hvidbogens prioriterede
områder.
5.1.
Deltagelse
Unges deltagelse er en politisk målsætning og behandles som sådan i forbindelse
med den åbne koordinationsmetode, men unges deltagelse er også et af principperne
for god regeringsførelse på europæisk niveau. Derfor forholder det sig således:
–
Kommissionen har sørget for direkte dialog med de unge og deres
organisationer i forbindelse med hver enkelt etape i den åbne
koordinationsmetode.
De konferencer, der er organiseret sammen med Rådets formandskab om
emner med relation til deltagelse og unges frivillige arbejde, har gjort det
muligt at skabe en løbende og struktureret dialog med de unge,
administrationerne og de politisk ansvarlige.
Kommissionen har støttet initiativer med det formål at få de unge til at deltage
aktivt i drøfterne vedrørende EU-forfatningen og i dens udarbejdelse (YOUTH
2002, ungdomskonventet i juli 2002).
–
–
Med henblik på nye aktioner til fordel for unge har Kommissionen lanceret to
indkaldelser af forslag til pilotprojekter om deltagelse
21
og oprettelse af netværk af
pilotprojekter.
5.2.
Information
Den europæiske ungdomsuge fra den 29. september til den 5. oktober 2003
22
gav
mulighed for at udnytte den politiske indsats til fremme af unge på europæisk niveau
og i medlemsstaterne samt resultaterne af programmet for unge. Det skete med en
række arrangementer i Europa-Parlamentet, Kommissionen og i hele Europa.
21
22
EUT C 140 af 14.6.2003 og EUT C 113 af 30.4.2004.
http:/europa.eu.int/comm/youth/youthweek/index_en.html
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445311_0010.png
Den europæiske ungdomsportal
23
, som blev lanceret i maj 2004, er resultatet af et
langvarigt arbejde med at stille lettilgængelige og nyttige informationer af høj
kvalitet til disposition for unge europæere, som annonceret i hvidbogen.
5.3.
Frivilligt arbejde
I november 2003 organiserede Kommissionen sammen med Rådets italienske
formandskab en konference om almennyttige tjenester i Europa, som omhandlede en
udbygning af samarbejdet mellem disse tjenester på europæisk niveau
24
.
5.4.
Større forståelse af og viden om unge
Kommissionen har offentliggjort resultaterne af to Eurobarometer-undersøgelser,
først i 2001 om EU-landene
25
og derefter i 2003 om kandidatlandene
26
, som
bekræfter, at unges interesse for Europa går hånd i hånd med en vis mistillid til de
traditionelle politiske institutioner.
Forskere inden for ungdomsområdet har deltaget i udarbejdelsen af hvidbogen,
forslagene til fælles målsætninger, formandskabernes konferencer og arbejdet i
gruppen for autonomi.
En aftale mellem Kommissionen og Europarådet har gjort det muligt at komme
videre med oprettelsen af en database om ungdomspolitik og udvikle og udbygge
analyserne og dataene vedrørende prioriteterne i forbindelse med den åbne
koordinationsmetode.
5.5.
Nyt europæisk program for unge
Den 14. juli 2004 fremsatte Kommissionen forslag om et nyt europæisk program for
unge med titlen ”Aktive unge”. Det dækker perioden 2007-2013. Det nye program
sikrer en videreførelse af det nuværende program og gør det muligt at udvikle nye
aktioner til støtte for prioriteterne for det politiske samarbejde, navnlig unges
deltagelse, som bidrager til aktivt medborgerskab, udvidelse af frivilligt arbejde og
støtte til undersøgelser og forskningsaktiviteter, som er nødvendige for at få et bedre
kendskab til ungdomsområdet.
6.
K
ONKLUSIONER
Kommissionen opfordrer Rådet til at mærke sig resultaterne af gennemførelsen af det
europæiske samarbejde på ungdomsområdet.
Kommissionen har opfyldt alle sine forpligter som følge af hvidbogen. Der er skabt
en fast ramme for samarbejde. Unge, ungdomsorganisationer, offentlige
myndigheder, de berørte ministre og europæiske institutioner er mobiliseret i stort
omfang.
23
24
25
26
http:/europa.eu.int/youth/
http://europa.eu.int/comm/youth/whitepaper/post-launch/post_en_3.html#voluntary
EB 55.1 "Unge europæere i 2001".
CCEB 2003.1 « Youth in New Europe ».
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Men EU står allerede over for nye udfordringer i forhold til de unge. Det er
nødvendigt at undgå en afmatning i kølvandet på den nye fremdrift, som hvidbogen
har skabt. Når den nye forfatningstraktat engang bliver ratificeret, skal der
iværksættes nye aktioner, for samfundet som helhed og unge i særdeleshed udvikler
sig hurtigt.
Derfor mener Kommissionen, at det er nyttigt at henlede Rådets opmærksomhed på
følgende:
–
Det er nødvendigt at overveje prioriteterne for det europæiske samarbejde på
ungdomsområdet, som skal styre den politiske indsats for unge i de kommende
år (udvidelse af de nuværende prioriteter, nye prioriteter, ....).
Der bør ses nærmere på den balance, der skal være i forholdet mellem den åbne
koordinationsmetodes fleksibilitet og effektivitet på ungdomsområdet.
Den åbne koordinationsmetode bør føre til en effektiv indsats i
medlemsstaterne, navnlig for at sikre de unges fortsatte støtte til denne proces
og deres engagement.
De unge bør høres fortløbende, og det skal ske på en struktureret og effektiv
måde, både på nationalt og europæisk plan.
–
–
–
Kommissionen giver Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg samt Regionsudvalget meddelelse om disse konklusioner.
DA
11
DA