Finansudvalget 2004
KOM (2004) 0728
Offentligt
194278_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 29.10.2004
KOM(2004) 728 endelig
2004/0261 (CNS)
2004/0262 (CNS)
.
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 77/388/EØF med henblik på at forenkle de momsmæssige
forpligtelser
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 77/388/EØF
til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på landets område, men i en anden
medlemsstat
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 1798/2003 med hensyn til indførelse
af foranstaltninger til administrativt samarbejde i sammenhæng med
étsteds- (one-stop-) ordningen og tilbagebetalingsproceduren for moms
.
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
194278_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
I
NDLEDNING
I oktober 2003 fremlagde Kommissionen en meddelelse, hvori den reviderede den
momsstrategi, som den havde fremlagt i juni 2000, og beskrev en række nye fremtidige
initiativer under denne strategi
1
. Denne strategi omfattede et handlingsprogram med fire
hovedmål: forenkling, modernisering, mere ensartet anvendelse af de nugældende regler og
arrangementer for tættere administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på
at bekæmpe svig.
I meddelelsen blev forenkling af de fiskale forpligtelser fastlagt som en af hovedopgaverne
for det fremtidige arbejde. Der kan navnlig sikres en forenkling ved mere udbredt anvendelse
af elektroniske kommunikationsmidler i forbindelserne mellem afgiftspligtige personer og
skattemyndigheder og mellem nationale skattemyndigheder.
Formålet med at forenkle erhvervslivets forpligtelser på momsområdet er i overensstemmelse
med Det Europæiske Råds ønske fra mødet den 25.- 26. marts 2004 om at fastlægge områder
for en forenkling. Som et svar på denne anmodning vedtog Rådet (konkurrenceevne) på sit
møde den 17.-18. maj 2004 konklusioner vedrørende bedre lovgivning.
I overensstemmelse med disse konklusioner opfordrede det irske og det tiltrædende
nederlandske formandskab i juni 2004 de øvrige medlemsstater til at fremsætte konkrete
forslag til forenkling baseret på deres egne nationale erfaringer. Adskillige medlemsstater
foreslog en forenkling af sjette momsdirektiv, men det blev besluttet ikke at tage hensyn til
dette forslag i Rådets (konkurrenceevne) regi, eftersom det allerede indgik i Kommissionens
program til momsforenkling.
På Rådets (økonomi og finans) uformelle møde den 11. september 2004 bragte det
nederlandske formandskab også spørgsmålet om "fremme af vækst ved formindskelse af de
administrative byrder" på bane. Nærværende forslag er i fuld overensstemmelse med dette
mål.
Desuden bekræftede den nyligt offentliggjorte europæiske skatteundersøgelse
2
, som
Kommissionen foretog i andet halvår 2003, at efterlevelsesbyrden er højest for afgiftspligtige
personer med momsmæssige forpligtelser i en medlemsstat, hvor de ikke er etableret. En
betydelig del af disse afgiftspligtige personer synes endog at afholde sig fra at udøve
momspligtig virksomhed i en anden medlemsstat som følge af de byrder, der knytter sig til
efterlevelsen af de momsmæssige forpligtelser i den pågældende medlemsstat. Dette
bekræftes i et dokument vedrørende e-handel, som European Consumer Center Network
fremlagde i 2003. I denne rapport slås det fast, at den nuværende momsordning er en af
årsagerne til, at aktører nægter at sælge varer til forbrugere, der bor i en anden medlemsstat
end den, hvori virksomheden er etableret. Forenklingen af momsordningen vil derfor være til
gavn for erhvervslivet, men også for forbrugerne, der vil få adgang til et større vareudvalg
overalt i det indre marked.
1
2
KOM(2003) 614 endelig
http://europa.eu.int/comm/taxation_customs/publications/official_doc/com/com.htm
SEK(2004) 1128
http://europa.eu.int/comm/taxation_customs/publications/working_doc/working_doc.htm
DA
2
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
194278_0003.png
Desuden synes den nuværende tilbagebetalingsprocedure i henhold til ottende momsdirektiv
3
at være så bebyrdende, at et anslået tal på over 53,5 % af de store virksomheder som følge af
disse problemer ikke har anmodet om en tilbagebetaling, som de ellers har været berettiget til
på et eller andet tidspunkt.
Hovedsigtet med dette forslag er derfor at træffe forenklende foranstaltninger med det formål
at lette de momsmæssige efterlevelsesbyrder for afgiftspligtige personer, der ikke er etableret
i den medlemsstat, hvor de udøver deres virksomhed.
Forslaget indeholder seks konkrete foranstaltninger til virkeliggørelse af dette mål:
–
–
–
–
indførelse af étsteds- (one-stop-) ordningen for ikke-etablerede afgiftspligtige
personer
indførelse af en étsteds- (one-stop-)
tilbagebetalingsproceduren i ottende direktiv
ordning
for
at
modernisere
harmonisering af det vare- og ydelsesudvalg, for hvilket medlemsstaterne kan
begrænse fradragsretten
udvidelse af brugen af “reverse charge”-proceduren (omvendt momspligt) for visse
transaktioner mellem erhvervsvirksomheder (B2B) gennemført af ikke-etablerede
afgiftspligtige personer
revision af særordningen for mindre virksomheder
forenkling af fjernsalgsarrangementerne.
–
–
Dette foregår via tre forskellige forslag til retsakter: en ændring af sjette momsdirektiv
4
, en
udskiftning af ottende momsdirektiv og en ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003
om administrativt samarbejde på momsområdet
5
.
Dette initiativ er allerede drøftet indgående med medlemsstaterne og har været emne for en
bred høring på internettet.
3
4
5
Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes
lovgivning om omsætningsafgifter – foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til
afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet (EFT L 331 af 27.12.1979, s. 11). Senest
ændret ved akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,
Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,
Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks
tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union - Bilag II:
Liste omhandlet i artikel 20 i tiltrædelsesakten - 9. Fiskale bestemmelser.
Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning
om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag
(EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2004/66/EF (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35).
Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende
merværdiafgift og ophævelse af forordning (EØF) nr. 218/92 (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1). Senest
ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 1).
DA
3
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
194278_0004.png
2.
I
NDFØRELSEN AF ÉTSTEDS
- (
ONE
-
STOP
-)
ORDNINGEN
Under de nugældende regler skal en afgiftspligtig person med afgiftspligtige transaktioner, for
hvilke den pågældende skal erlægge afgift i mere end én medlemsstat, opfylde de
momsmæssige forpligtelser (identifikation, angivelser, betaling) i hver af disse medlemsstater.
Da medlemsstaterne har betydelige diskretionære beføjelser med hensyn til fastsættelse af
momsmæssige forpligtelser (angivelsens indhold og hyppighed), kan en afgiftspligtig person
stå over for et betydeligt antal forskellige forpligtelser, der skal opfyldes i adskillige
medlemsstater.
Særordningen i artikel 26c i sjette momsdirektiv for ikke-etablerede personer, der leverer
elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer, er på dette stade den eneste
undtagelse fra dette princip. Kommissionen gav i sit forslag vedrørende tjenesteydelser
leveret ad elektronisk vej (e-handel)
6
udtryk for, at efterlevelsen
for e-handelsoperatører fra
lande uden for EU skulle gøres så let og enkel som muligt. I dette øjemed foreslog
Kommissionen, at e-handelsoperatører fra lande uden for EU kun skulle lade sig registrere i én
medlemsstat. Der skulle dermed pålægges dem moms til den gældende sats i den pågældende
medlemsstat, ligesom de kun skulle have med ét skattevæsen inden for EU at gøre.
Under forhandlingerne i Rådet blev dette forslag ændret for at sikre, at momsen pålægges til
den gældende sats i den medlemsstat, hvor kunden er hjemmehørende. Dog fastholdes i
Rådets direktiv 2002/38/EF
7
, der blev udstedt i juni 2002, princippet om, at e-
handelsoperatører fra lande uden for EU kun skal have med én momsmyndighed i én
medlemsstat efter eget valg at gøre (en étsteds- (one-stop-) ordning).
Kommissionen er overbevist om, at one-stop-modellen kan forenkle de fiskale forpligtelser
for et betydeligt større antal virksomheder, end den gør i dag. På grundlag af oplysninger fra
medlemsstaterne anslår Kommissionen, at der i øjeblikket i Den Europæiske Union er ca.
250 000 momsregistreringer, som vedrører virksomheder etableret i andre medlemsstater.
Navnlig vil EU-virksomheder, der udøver grænseoverskridende virksomhed, som bevirker, at
de får et momstilsvar i medlemsstater, hvor de ikke er fysisk til stede, kunne nyde godt af en
mere udbredt anvendelse af en sådan ordning. Afgiftspligtige personer, der er omfattet af
fjernsalgsarrangementerne, er givetvis en af de vigtigste berørte virksomhedskategorier.
Ordningen kan dog også anvendes på andre transaktioner, navnlig leverancer, der omfatter
installering eller montering, arbejde på fast ejendom, flytninger, salg på udstillinger, messer
eller markeder osv.
Som følge af den foreslåede udvidede anvendelse af “reverse charge” på leverancer, der
omfatter installering eller montering, arbejde på fast ejendom og ydelser i henhold til artikel
9, stk. 2, litra c), vil one-stop-ordningen for disse transaktionstypers vedkommende kun
omfatte B2C-transaktioner. På den anden side vil B2B-transaktioner, for hvis vedkommende
der ikke anvendes “reverse charge”, blive omfattet af one-stop-ordningen.
Dette bevirker, at når en EU-erhvervsdrivende udøver afgiftspligtig virksomhed i en
medlemsstat, hvor han ikke er etableret:
6
7
KOM(2000) 349 endelig.
Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002 om ændring og midlertidig ændring af direktiv 77/388/EØF
hvad angår merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede
tjenesteydelser (EFT L 128 af 15.5.2002, s. 41).
DA
4
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
–
er det enten kunden, der skal opfylde de momsmæssige forpligtelser under ”reverse
charge”-ordningen, således at den ikke-etablerede erhvervsdrivende ikke har nogen
angivelsesmæssige forpligtelser i beskatningsmedlemsstaten
eller også er det den ikke-etablerede erhvervsdrivende, der er den afgiftspligtige,
således at han kan opfylde sine angivelsesmæssige forpligtelser under one-stop-
ordningen.
–
Hvis den pågældende erhvervsdrivende vælger at benytte one-stop-ordningen, er det derfor
kun nødvendigt, at han er momsregistreret i den medlemsstat, hvor han er etableret.
Denne one-stop-ordning bør kunne vælges af afgiftspligtige personer, fordi nogle
erhvervsvirksomheder, der i forvejen direkte er registreret i en anden medlemsstat end deres
egen, vil ønske at opretholde denne situation. Eksempelvis er en erhvervsdrivende, der skal
fremlægge en årlig angivelse i én medlemsstat, hvor han ikke er etableret, måske ikke
interesseret i at anvende one-stop-ordningen. På den anden side skal en erhvervsdrivende, der
vælger særordningen, opfylde ét harmoniseret sæt forpligtelser, som omfatter alle hans
leverancer, der er afgiftspligtige i de medlemsstater, hvor han ikke er etableret. Disse
forpligtelser bør opfyldes elektronisk, således at oplysningerne let kan fremsendes til hver
enkelt forbrugsmedlemsstat.
Ansvaret for vurderingen af og kontrollen med afgiften bør fortsat påhvile
forbrugsmedlemsstaten, hvis egen momslovgivning (navnlig med hensyn til satser) vedbliver
med at finde anvendelse. Den ikke-etablerede afgiftspligtige person har dog den fordel, at han
(i forbindelse med registrering og angivelser) kun skal kontakte sin nationale forvaltning og
anvende et harmoniseret sæt efterlevelsesregler (for registreringsformularen,
afgiftsangivelsens indhold og hyppighed samt betaling og tilbagebetaling).
Det skal dog bemærkes, at:
–
pengeoverførslerne skal foretages direkte mellem den afgiftspligtige person og hver
enkelt forbrugsmedlemsstat. Erfaringerne med den eksisterende særordning for
elektronisk handel har vist, at det er en særdeles bebyrdende opgave for
identifikationsmedlemsstaten at omfordele penge modtaget fra afgiftspligtige. En
opbygning af den type omfattende kassestyring, der er nødvendig til behandling af de
pengestrømme, som følger af en langt mere omfattende anvendelse, ville ikke være
nogen realistisk mulighed. Det er dog sandsynligt, at finansielle formidlere eller
andre betroede tredjeparter, der er tjenesteleverandører, kan tilbyde operatørerne
under denne ordning en betalingsfunktion, som fritager disse for de byrder, der
knytter sig til et betydeligt antal betalinger. En sådan erhvervsmæssig service ville
være særligt attraktiv for mindre operatører, men skulle baseres på den
erhvervsmæssige realitet
de nationale forpligtelser ikke indgår i særordningen, og at de indenlandske
efterlevelsesregler (såsom angivelsesperioder, betaling og tilbagebetaling) vedbliver
med at finde anvendelse. De medlemsstater, der ønsker at medtage disse forpligtelser
i one-stop-ordningen, kan gøre det. Årsagen til denne udelukkelse er, at der ikke med
one-stop-ordningen tilstræbes en fuldstændig harmonisering af de nationale
forpligtelser, idet Kommissionen på det nuværende stade hverken anser noget sådant
for realistisk eller nødvendigt.
–
DA
5
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
194278_0006.png
Drøftelserne med medlemsstaterne har gjort det klart, at eftersom antallet af potentielle
erhvervsdrivende under en EU-intern one-stop-ordning vil være langt større end det antal, der
i dag er omfattet af særordningen for elektronisk handel (potentielt over 200 000
erhvervsdrivende sammenholdt med langt under 1 000 under e-servicearrangementerne),
udgør en blot og bar efterligning af denne ordning ikke nogen realistisk approach.
Under de nuværende arrangementer har erhvervsvirksomheder, som har forpligtelser i
medlemsstater, i hvilke de ikke er etableret, pligt til at foretage direkte betaling til de
medlemsstater, hvor transaktionerne er momspligtige. Denne situation gælder både for
erhvervsdrivende, der er etableret i EU, og erhvervsdrivende, der er etableret uden for EU.
Tilsvarende kan medlemsstaterne med hensyn til tilbagebetaling af afgifter enten foretage en
tilbagebetaling eller overføre det overskydende beløb til den følgende afgiftsperiode. Efter
Kommissionens opfattelse bør de nuværende arrangementer for betaling og tilbagebetaling af
afgifter videreføres for erhvervsdrivende, der benytter one-stop-ordningen.
Ikke-etablerede afgiftspligtige personers levering af elektroniske tjenesteydelser til ikke-
afgiftspligtige personer udgør en undtagelse fra det normale princip for betalinger og
tilbagebetalinger. Ikke-etablerede erhvervsdrivende, der gør brug af særordningen for
elektronisk leverede tjenesteydelser, foretager én betaling til identifikationsmedlemsstaten,
som derefter omfordeler det relevante beløb til forbrugsmedlemsstaterne. Der findes særlige
arrangementer for inddrivelse af indgående afgift, som pålægges ikke-etablerede
afgiftspligtige personer, der leverer elektroniske tjenesteydelser. Efter Kommissionens
opfattelse bør den pågældende særordning ikke på det nuværende stade omfattes af dette
forslag.
I henhold til artikel 5 i Rådets direktiv 2002/38/EF tager Rådet inden den 30. juni 2006 den
nuværende særordning for elektronisk leverede tjenesteydelser op til revision på grundlag af
en rapport fra Kommissionen. Der vil i den forbindelse blive foretaget en undersøgelse af
forbindelsen mellem den foreslåede one-stop-ordning og e-handelsarrangementerne og af
mulighederne for at optage sidstnævnte i one-stop-ordningen.
3.
R
EVISION AF OTTENDE MOMSDIREKTIV
Den dårligt fungerende tilbagebetalingsprocedure under ottende direktiv har i mange år skabt
betydelige problemer for både de erhvervsdrivende og medlemsstaternes nationale
forvaltninger. Erhvervsdrivende og deres repræsentative organisationer har indgivet klager
over den tid, det tager at få tilbagebetalt skyldige midler.
Kommissionen fremsatte derfor i juni 1998
8
et forslag til direktiv med det formål at erstatte
tilbagebetalingsproceduren for moms i ottende momsdirektiv med en ny ordning for
tilbagebetaling af moms erlagt i en anden medlemsstat. Under den foreslåede ordning vil der
blive tilbagebetalt moms til afgiftspligtige personer direkte via de momsangivelser, som de
indgiver i den medlemsstat, hvor de er etableret (den såkaldte grænseoverskridende
fradragsret). Denne ordning vil i høj grad gøre tingene lettere for de erhvervsdrivende,
eftersom de sættes i stand til at få tilbagebetalt moms, der er pålagt dem i enhver anden
medlemsstat, på samme måde som deres nationale moms.
8
KOM(1998) 377 endelig.
DA
6
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
Dette forslag opnåede bred opbakning blandt de erhvervsdrivende og en positiv udtalelse fra
Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Der er dog endnu
ikke opnået nogen enighed om forslaget i Rådet.
Et af de vigtigste spørgsmål, som forhindrede Rådet i at nå til enighed, var det forhold, at
tilbagebetalingen af moms til den erhvervsdrivende under den foreslåede ordning ville finde
sted
i
henhold
til
fradragsreglerne
(navnlig
”tax
blocking”-reglerne)
i
etableringsmedlemsstaten, medens tilbagebetalingen af moms under den nuværende
momsprocedure finder sted i henhold til fradragsreglerne i den medlemsstat, hvor udgifterne
påløber. Dette ville have øvet negativ indflydelse på momsindtægterne for de medlemsstater,
hvor momsen blev betalt, dersom de i øjeblikket har en mere restriktiv fradragsordning.
Det er stadig Kommissionens faste overbevisning, at forslaget fra 1998 begrebsmæssigt er den
bedste måde at ændre den nuværende tilbagebetalingsprocedure på. Den må dog også
erkende, at Rådet på trods af visse formandskabers betydelige indsats for at nå frem til et
kompromis ikke har kunnet nå til enighed om forslaget efter 6 års forhandlinger. Som følge
deraf befinder de erhvervsdrivende sig stadig i en særdeles utilfredsstillende situation.
Kommissionen foreslår derfor en anden metode til modernisering af den nuværende
tilbagebetalingsprocedure i ottende direktiv, dog uden ændring af dennes grundlæggende
principper. Under den foreslåede procedure skal anmodninger om tilbagebetaling fortsat
behandles af den medlemsstat, hvor momsen blev erlagt, det tilbagebetalingsberettigede beløb
fastsættes i henhold til fradragsreglerne i den medlemsstat, hvor udgifterne er påløbet, og
tilbagebetalingerne foretages direkte af den pågældende medlemsstat til den anmodende
afgiftspligtige person.
De foreslåede ændringer vedrører først og fremmest brugen af moderne teknologi til
indgivelse af anmodninger om en tilbagebetaling. Ligesom det er tilfældet for den påtænkte
one-stop-ordning, indgiver en afgiftspligtig person sine anmodninger om tilbagebetaling
elektronisk via en portalwebside, der forvaltes af skattevæsenet det sted, hvor den
afgiftspligtige person er etableret. Det er ikke længere nødvendigt at indgive originale
fakturaer eller importdokumenter; kun de relevante oplysninger om disse dokumenter skal
fremsendes elektronisk.
Denne portal sikrer dernæst, at anmodningen rettes til den medlemsstat, hvor udgifterne er
påløbet. Etableringsmedlemsstaten foretager en indledende efterprøvning af sin database for
afgiftspligtige personer. Denne indledende efterprøvning erstatter i realiteten det nuværende
certifikat, hvormed etableringsmedlemsstaten bekræfter den afgiftspligtige persons status.
Etableringsmedlemsstatens fremsendelse af dataene til tilbagebetalingsmedlemsstaten udgør
bekræftelsen af, at anmodningen er indgivet af en aktiv afgiftspligtig person.
Ændringen af den nuværende procedure til en elektronisk procedure er ensbetydende med en
lavere arbejdsbyrde for de tilbagebetalende medlemsstater, og Kommissionen mener derfor, at
behandlingstiden for anmodninger bør kunne nedsættes fra 6 til 3 måneder. Inden for dette
tidsrum bør den medlemsstat, hvor udgifterne er påløbet, træffe en beslutning om
anmodningen. I nogle tilfælde kan denne beslutning være en anmodning om yderligere
oplysninger. I så fald bør der inden for tre måneder efter den dato, på hvilken de ønskede
oplysninger afgives, træffes en endelig beslutning om anmodningen.
For at forbedre de afgiftspligtige personers retlige stilling under proceduren fastsættes det
desuden, at anmodningen ikke kan afvises, når først fristen er overskredet. Desuden skal der
DA
7
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
betales en rente på 1 % om måneden (beregnet af det tilbagebetalte beløb) af ubetalte
tilbagebetalingsbeløb. Renteperioden strækker sig fra den dag, på hvilken tilbagebetalingen
skulle finde sted, til den dag, på hvilken den rent faktisk blev foretaget til den afgiftspligtige
person.
4.
U
DELUKKELSER FRA FRADRAGSRETTEN
Ovennævnte forslag, som Kommissionen fremsatte i 1998, indeholder ud over afsnittet om
ændring af tilbagebetalingsproceduren i ottende momsdirektiv et afsnit om udgifter, der ikke
er berettiget til fuldt momsfradrag. Målet var en indbyrdes tilnærmelse af de nationale regler,
der i øjeblikket er stærkt uensartede på dette område. Dette var en vigtig forudsætning for, at
det var muligt at foretage fradrag i henhold til etableringsmedlemsstatens regler.
Kommissionen foreslog en tilpasning af reglerne vedrørende personbiler, logi, mad og
drikkevarer, luksusvarer, underholdning og repræsentation.
De budgetmæssige virkninger, som Kommissionens forslag havde for visse medlemsstater,
var imidlertid et vigtigt punkt under drøftelsen. Nogle medlemsstater insisterede i Rådet på en
mere fleksibel approach. Som anført ovenfor er der ikke opnået enighed i Rådet om dette
forslag.
En sådan indbyrdes tilnærmelse af reglerne om fradragsret vil ikke være nødvendig under den
reviderede approach, som Kommissionen nu fremlægger. For at lette funktionsmåden for den
foreslåede tilbagebetalingsprocedure vil det dog være ønskeligt at harmonisere i det mindste
anvendelsesområdet for de udgifter, som kan udelukkes fra fradragsretten.
Derved får erhvervsdrivende, der indgiver anmodninger om tilbagebetaling under den ovenfor
beskrevne procedure, nøjagtigt kendskab til, for hvilke varer og ydelser der kan foreligge
særlige regler i den enkelte medlemsstat. De normale fradragsregler finder anvendelse på alle
varer og ydelser, der ikke specifikt er omhandlet i sjette momsdirektiv.
Under denne approach må medlemsstaterne kun anvende udelukkelser fra fradragsretten på:
–
–
–
motorkøretøjer, skibe og fly
rejser, logi, mad og drikkevarer
luksusforbrug, underholdning og repræsentation.
I ”standstill”-bestemmelsen i artikel 17, stk. 6, er der ingen definition af varer og ydelser,
hvorpå medlemsstaten kan anvende ”tax blockings”. I det nuværende forslag forpligtes
medlemsstaterne til at ophæve de ”tax blockings”, der anvendes på varer og ydelser, som ikke
er fastlagt i den foreslåede artikel 17a. På den anden side sikrer det for de varer og ydelser,
der er omhandlet i artikel 17a, medlemsstaterne en fuld fleksibilitet med hensyn til at revidere
deres nationale begrænsninger, som de ikke har under de nugældende regler.
5.
U
DVIDET BRUG AF
”
REVERSE CHARGE
”-
ORDNINGEN
For B2B-transaktioner, der er momspligtige i den medlemsstat, hvor kunden er etableret,
indebærer det forhold, at den erhvervsmæssige kunde gøres til den afgiftspligtige person
DA
8
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
(”reverse charge”-ordningen), at beskatningen finder sted på forbrugsstedet, uden at
leverandøren skal opfylde fiskale forpligtelser i forbrugsmedlemsstaten.
For visse transaktioners vedkommende er denne ordning allerede obligatorisk. Hvis den
afgiftspligtige leverance af varer eller ydelser foretages af en ikke-etableret afgiftspligtig
person, har medlemsstaterne desuden mulighed for i deres nationale lovgivning at fastsætte,
på hvilke transaktioner denne ordning skal finde anvendelse med hensyn til betaling af moms.
Kommissionen foreslår nu, at anvendelsesområdet for den obligatoriske ”reverse charge”-
ordning udvides i tilfælde, hvor en ikke-etableret afgiftspligtig person foretager levering af
varer, der installeres eller monteres af eller på vegne af leverandøren, levering af ydelser i
tilknytning til fast ejendom og ydelser omfattet af artikel 9, stk. 2, litra c), i sjette
momsdirektiv, og kunden er en afgiftspligtig person, der er momsregistreret.
Brugen af ”reverse charge” fritager den ikke-etablerede erhvervsdrivende for visse
momsmæssige forpligtelser såsom indgivelse af momsangivelser. Når der er pålagt den
erhvervsdrivende moms af udgifter, der er påløbet i den medlemsstat, hvor transaktionen
finder sted, vil det derfor være nødvendigt, at han begærer denne moms tilbagebetalt via
tilbagebetalingsproceduren, eftersom han ikke kan fradrage købsmomsen via en
momsangivelse. Dette er årsagen til, at denne del af forslaget tydeligt er forbundet med den
del, der vedrører indførelsen af en one-stop-ordning for tilbagebetalingsproceduren.
I tilfælde, hvor det er tydeligt, at der jævnligt vil blive pålagt den ikke-etablerede
erhvervsdrivende betydelig købsmoms i forbindelse med udøvelsen af hans aktiviteter, fører
brugen af ”reverse charge”-ordningen imidlertid til en yderligere administrativ byrde i
forbindelse med anmodningen om tilbagebetaling af købsmoms. Dette er eksempelvis
tilfældet, når ikke-etablerede afgiftspligtige personer deltager i en kæde af indenlandske
leverancer af varer på en medlemsstats nationale område. Disse typer transaktioner er derfor
ikke omfattet af Kommissionens foreslåede udvidelse af ”reverse charge”.
Artikel 21 i sjette momsdirektiv skal ændres i overensstemmelse hermed.
6.
F
ORENKLING
AF
FORPLIGTELSER
SMÅ
OG
MELLEMSTORE
VIRKSOMHEDERS
MOMSMÆSSIGE
I øjeblikket indeholder sjette momsdirektiv nogle temmelig strenge bestemmelser om, hvornår
medlemsstaterne må tilstå små virksomheder en afgiftsfritagelse. Der er som led i de
successive udvidelser indrømmet talrige undtagelser fra disse bestemmelser, og der er derved
opstået en situation, hvor medlemsstaterne overhovedet ikke har samme vilkår. Desuden blev
det tilladt medlemsstater, der på tidspunktet for sjette momsdirektivs udstedelse i forvejen
havde en undtagelsestærskel, der var højere end den i dette direktiv fastsatte, at opretholde
disse tærskler og endog forhøje dem for at bevare deres værdi i faste priser.
Efter Kommissionens opfattelse bør der gives medlemsstaterne større fleksibilitet med hensyn
til fastsættelse af den tærskel, under hvilken afgiftspligtige personer kan fritages. Der foreslås
derfor et maksimum på 100 000 EUR, som skulle give medlemsstaterne den påkrævede
autonomi til at indføre den ordning, som de anser for den mest hensigtsmæssige på baggrund
af strukturen i deres nationale økonomi.
DA
9
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
Denne nye tærskel bør dog ikke øve nogen indflydelse på den nuværende metode til
beregning af medlemsstaternes bidrag til EU's budget, for så vidt angår egne momsindtægter.
Desuden bør det i retsakten klarlægges, at medlemsstaterne kan benytte forskellige tærskler,
eksempelvis for at differentiere mellem afgiftspligtige personer, der leverer varer, og
afgiftspligtige personer, der præsterer ydelser. Denne differentiering bør anvendes på et ikke-
diskriminerende grundlag under hensyn til objektive kriterier.
Tærsklen på 100 000 EUR bør gælde fra datoen for dette direktivs ikrafttræden. Dette beløb
kan eventuelt forhøjes på et senere stade, men kun for at bevare dets værdi i faste priser i
medlemsstaterne.
7.
F
JERNSALGSARRANGEMENTER
Da det indre marked blev en realitet den 1. januar 1993, blev der i den fælles momsordning
indsat særlige arrangementer for beskatning på bestemmelsesstedet ved salg inden for EU af
nye transportmidler, salg inden for EU til fritagne afgiftspligtige personer eller ikke-
afgiftspligtige juridiske personer, hvis køb oversteg en vis tærskel, og fjernsalg til private
kunder. Begrundelsen for indførelsen af disse særordninger i 1993 – dvs. risikoen for
utilstrækkeligt harmoniserede afgiftssatser, som fører til konkurrencefordrejning – er
tydeligvis stadig aktuel. Kommissionen foreslår derfor ikke, at disse ordninger ophæves, men
i stedet, at anvendelsen deraf forenkles.
Momsarrangementerne for fjernsalg er fastsat i artikel 28b, litra B, i sjette momsdirektiv, som
fastsætter et dobbelt beskatningssystem. Fjernsalg af varer afgiftsberigtiges som hovedregel i
ankomstmedlemsstaten, når det drejer sig om varer, der er afsendt af sælgeren. Der er dog en
undtagelse: fjernsalg skal fortsat afgiftsberigtiges i afgangsmedlemsstaten, hvis følgende to
betingelser er opfyldt:
–
Den samlede værdi af leverancerne af varer til ankomstmedlemsstaten i det
foregående kalenderår oversteg ikke 100 000 EUR, hvilket beløb af
bestemmelsesmedlemsstaten kan nedsættes til 35 000 EUR, hvis den frygter, at
tærsklen på 100 000 EUR kan føre til alvorlig fordrejning af
konkurrencevilkårene.
Leverancerne må ikke omfatte punktafgiftspligtige varer. Dette betyder, at
fjernsalg af punktafgiftspligtige varer altid beskattes i bestemmelseslandet uden
anvendelse af ovennævnte tærskler.
–
Medlemsstaterne skal dog tillade den afgiftspligtige person, der foretager fjernsalg, at vælge
beskatning i bestemmelsesmedlemsstaten i tilfælde, hvor tærsklen på 35 000/100 000 EUR
ikke er nået.
De nuværende arrangementer er komplicerede for afgiftspligtige personer. Medmindre
operatørerne vælger beskatning i bestemmelsesmedlemsstaten, skal de overvåge deres
omsætning i hver medlemsstat for at kende beskatningsstedet for de leverancer, de foretager,
og holde rede på de forskellige relevante tærskler. Den nuværende ordning kan derfor
forenkles ved at anvende én tærskel, der fastsættes for alle medlemsstater, i stedet for tærskler
for hver medlemsstat for sig, som det i øjeblikket er tilfældet.
DA
10
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
Tærsklen bør fastsættes til et niveau, som udelukker erhvervsvirksomheder, der ikke deltager i
fjernsalg på et regelmæssigt grundlag. På den anden side bør tærsklen ikke være en simpel
multiplikation af de nuværende tærskler og antallet af medlemsstater. Kommissionen foreslår
i stedet en tærskel på 150 000 EUR ud fra følgende betragtninger:
En tærskel på 150 000 EUR bør udelukke erhvervsdrivende, der på et lejlighedsvist grundlag
transporterer varer til deres kunder i en anden medlemsstat, fra fjernsalgsarrangementerne. På
den anden side vil erhvervsdrivende, der på et regelmæssigt grundlag deltager i fjernsalg,
være momspligtige i medlemsstater, hvor de ikke er etableret. Ved at gøre brug af one-stop-
ordningen, der er den vigtigste bestanddel af dette forslag, kan disse erhvervsdrivende i
betydelig grad forenkle de momsmæssige forpligtelser, der skal opfyldes i hver medlemsstat,
hvor de gennemfører afgiftspligtige transaktioner.
Desuden mener Kommissionen, at den afgiftspligtige person vedblivende skal have mulighed
for at vælge beskatning i bestemmelsesmedlemsstaten. Selv om en ophævelse af denne
mulighed ville forenkle særordningen i retlig henseende, kan den rent faktisk bringe
erhvervsvirksomhederne i en ugunstig konkurrencemæssig stilling, navnlig hvis handelen
vedrører varer, der er underkastet en lav momssats i varernes ankomstmedlemsstat.
Efter Kommissionens opfattelse bør det tillades den afgiftspligtige person at gøre brug af
muligheden særskilt for hver medlemsstat, som det også i øjeblikket er tilfældet. Så længe den
afgiftspligtige person ikke er nået op på den foreslåede tærskel på 150 000 EUR, kan han
vælge beskatning af sine leverancer i medlemsstat A, medens hans transaktioner i andre
medlemsstater beskattes i etableringsmedlemsstaten. Ved beregningen af tærsklen skal der
naturligvis både tages hensyn til det fjernsalg, der beskattes i ankomstmedlemsstaten (som
følge af brugen af valgmuligheden), og det fjernsalg, der beskattes i
etableringsmedlemsstaten.
8.
AF FORORDNING
(EF)
NR
. 1798/2003
MED HENBLIK PÅ AT SIKRE DEN
INFORMATIONSUDVEKSLING
,
DER ER NØDVENDIG FOR INDFØRELSEN AF EN ONE
-
STOP
-
ORDNING OG TILBAGEBETALINGSPROCEDUREN
(
REVISION AF OTTENDE
DIREKTIV
)
Æ
NDRING
For at gøre det muligt for afgiftspligtige personer at have ét kontaktsted for momsmæssig
efterlevelse i deres identifikationsmedlemsstat (både for one-stop-ordningen for moms og den
procedure, der skal erstatte tilbagebetalingsproceduren i ottende direktiv) er det nødvendigt at
opbygge et system for informationsudveksling mellem skattevæsener.
På samme måde, som det er tilfældet for den særordning, der er indført for elektroniske
leverancer, bør en sådan informationsudveksling opbygges inden for den retlige ramme for
det administrative samarbejde på momsområdet (Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003) og
udelukkende baseres på elektroniske meddelelser.
Dette elektroniske system til støtte for den informationsudveksling, der er påkrævet under
one-stop-ordningen og den procedure, der skal erstatte ottende direktiv, skal integreres i et
moderniseret VIES (momsinformationsudvekslingssystem) for at gøre det muligt at
formindske byrden på skattevæsenerne. Kommissionen foretog i begyndelsen af 2004 en
feasibility-undersøgelse med henblik på indførelse af et nyt forbedret VIES (VIES II), som
tilgodeser de fornødne krav til one-stop-ordningen. Navnlig vil det blive nødvendigt at påse,
at information, som afgiftspligtige personer afgiver elektronisk til deres egen medlemsstat,
DA
11
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
kan modtages og bearbejdes. Den således modtagne information bør automatisk videresendes
til den relevante medlemsstat, hvor leverancerne finder sted, eller hvor der anmodes om
tilbagebetaling, uden nogen indgriben fra identifikationsmedlemsstatens side.
9.
9.1.
9.1.1.
F
ORESLÅEDE ÆNDRINGER
Ændringer af sjette momsdirektiv (forenkling af forpligtelser)
Ændring af artikel 17, stk. 4
Artikel 17, stk. 4, andet afsnit, litra a), udgår. Denne bestemmelse er nu optaget i artikel 1 i
det foreslåede direktiv om revision af tilbagebetalingsproceduren for afgiftspligtige personer,
som ikke er etableret på landets område.
9.1.2.
Sletning af artikel 17, stk. 6
Artikel 17, stk. 6, ophæves, hvorved den bestemmelse, i henhold til hvilken medlemsstaterne
kan opretholde alle de udelukkelser, som på tidspunktet for sjette momsdirektivs ikrafttræden
var gældende i henhold til deres nationale lovgivning, udgår.
Som følge deraf finder de normale regler i artikel 17, stk. 1-5, anvendelse på alle udgifter, der
ikke udtrykkeligt er omhandlet i den nye artikel 17a.
9.1.3.
Indsættelse af artikel 17a
Denne artikel giver medlemsstaterne mulighed for at anvende hele eller delvise
begrænsninger (eksempelvis fradrag til standardsats) af retten til at fradrage købsmoms.
Denne mulighed er imidlertid begrænset til de udgifter, der specifikt er nævnt i artiklen.
Der gives en definition af "motorkøretøjer" og "udgifter i tilknytning til motorkøretøjer" for at
sikre, at anvendelsesområdet for de potentielle begrænsninger, som medlemsstaterne
anvender, er harmoniseret.
Desuden indeholder artiklen en liste over motorkøretøjer, for hvis vedkommende
medlemsstaten som følge af deres anvendelse ikke må begrænse fradragsretten.
Ud over motorkøretøjer giver denne artikel også medlemsstaterne mulighed for at anvende
hele eller delvise begrænsninger af fradragsretten for skibe og fly, rejser, logi, mad og
drikkevarer, luksusforbrug, underholdning og repræsentation.
9.1.4.
Ændring af artikel 21, stk. 1, litra b)
Denne ændring gør det obligatorisk for alle medlemsstater at udpege kunden som den
afgiftspligtige person i forbindelse med levering af varer, der installeres eller monteres af eller
på vegne af leverandøren, levering af ydelser med tilknytning til fast ejendom og ydelser
omfattet af artikel 9, stk. 2, litra c), såsom arbejder på løsøregenstande, hvor leverandøren
ikke er etableret på landets område, og hvor kunden er momsregistreret i den medlemsstat,
hvor leverancen finder sted.
DA
12
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
Det skal bemærkes, at den mulighed, som medlemsstaterne i henhold til artikel 21, stk. 1, litra
a), har for at kræve, at kunden er den afgiftspligtige person i de sager, der ikke er omfattet af
artikel 21, stk. 1, litra b) og c), opretholdes.
9.1.5.
Indsættelse af artikel 22b
I denne artikel fastsættes alle regler for one-stop-ordningens funktionsmåde.
9.1.5.1. Litra A
I denne litra fastlægges, hvad der i denne artikel forstås ved "identifikationsmedlemsstat" og
"forbrugsmedlemsstat".
9.1.5.2. Litra B
I denne litra fastlægges anvendelsesområdet for særordningen, der vedrører afgiftspligtige
personer, som leverer varer eller ydelser, for hvilke de er afgiftspligtige, i en eller flere
medlemsstater, hvor de ikke er etableret. Særordningen for ikke-etablerede erhvervsdrivende,
der leverer elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer i henhold til artikel
26c, er imidlertid fortsat gældende. De erhvervsdrivende, der gør brug af den pågældende
særordning, udelukkes derfor fra one-stop-ordningen.
Ordningen er frivillig for de pågældende afgiftspligtige personer, og de kan vedblive med at
opfylde deres momsmæssige forpligtelser i henhold til de normale regler, der er fastsat af den
enkelte medlemsstat, hvis de anser dette for at være mere hensigtsmæssigt i deres situation.
9.1.5.3. Litra C
Denne litra omhandler registreringsproceduren under særordningen. Hovedansvaret for
registreringen
af
afgiftspligtige
personer
under
særordningen
påhviler
identifikationsmedlemsstaten på begæring af den afgiftspligtige person.
Desuden fastlægges der i litraen procedurer for meddelelse af alle ændringer af
registreringsdataene samt for sletning i registeret. Disse procedurer er fuldt elektroniske.
Desuden fastsættes der i litraen særlige bestemmelser for afgiftspligtige personer, der er
etableret i mere end én medlemsstat. Hovedformålet dermed er at slå fast, at hver etablering
på et særskilt grundlag kan berettige til særordningen for sine egne leverancers
vedkommende.
9.1.5.4. Litra D
I denne litra fastsættes regler, i henhold til hvilke forbrugsmedlemsstater ikke må
momsregistrere afgiftspligtige personer, der er registreret under særordningen, og derfor ikke
give dem noget momsnummer i henhold til artikel 22, stk. 1, litra c).
9.1.5.5. Litra E
I denne litra fastsættes en forpligtelse for afgiftspligtige personer, der er registreret under
særordningen, til at indgive en momsangivelse ad elektronisk vej.
DA
13
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
Denne momsangivelse udgør én momsangivelse med en særskilt del for hver
forbrugsmedlemsstat.
Desuden indføres der ved denne litra en særlig regel for lister, således at et særskilt
momsregistreringsnummer ikke er nødvendigt ved indgivelse af lister, hvor disse kræves i
tilfælde som f.eks. en afgiftspligtig persons overførsel af sine egne varer til en anden
medlemsstat. Den ikke-etablerede afgiftspligtige person, som benytter ordningen, anvender sit
eget momsregistreringsnummer, der er udstedt i hans etableringsmedlemsstat, og oplyser, til
hvilke medlemsstater varerne på listen blev overført.
9.1.5.6. Litra F
I denne litra fastsættes regler for betalinger og tilbagebetalinger. Alle overførsler af penge
foretages direkte mellem den afgiftspligtige person og forbrugsmedlemsstaten.
Hvis det fradragsberettigede afgiftsbeløb i en momsperiode overstiger det skyldige
afgiftsbeløb, behandler forbrugsmedlemsstaten det overskydende beløb på samme betingelser
som dem, den i henhold til artikel 18, stk. 4, har fastsat for afgiftspligtige personer, der ikke
anvender one-stop-ordningen.
9.1.5.7. Litra G
I denne litra fastsættes særlige bestemmelser for afgiftspligtige personer, der er etableret uden
for Den Europæiske Union (inkl. de personer, der i øjeblikket er omfattet af særordningen for
elektronisk handel).
9.1.6.
Ændring af artikel 24
I det ændrede stk. 2 fastlægges den ramme, inden for hvilken medlemsstaterne, dersom de
ønsker det, kan fastlægge en undtagelsesordning for små erhvervsdrivende.
Stk. 3 og 4 ændres med henblik på at klarlægge, hvilke transaktioner der skal udelukkes fra
fritagelsen, og hvilke transaktioner der skal medregnes ved beregningen af den afgiftspligtige
persons omsætning. Dette er snarere en præsentationsmæssig end en substansmæssig ændring.
Stk. 8 og 9 udgår, fordi de ikke længere er aktuelle.
9.1.7.
Sletning af artikel 24a
Artikel 24a, som omhandler tærskler for de 10 nye medlemsstater, udgår, fordi
bestemmelserne vil blive overflødiggjort af den nye affattelse af artikel 24.
9.1.8.
Ændring af artikel 28b, litra B, stk. 2
Artikel 28b, litra B, stk. 2, ændres med henblik på i fjernsalgsarrangementerne at indsætte en
samlet tærskel, der finder anvendelse på salg til alle medlemsstater bortset fra
etableringsmedlemstaten, i stedet for en tærskel pr. medlemsstat.
9.1.9.
Artikel 2
I denne artikel slås det fast, at direktivet træder i kraft efter den 1. juli 2006.
DA
14
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
9.2.
9.2.1.
Nyt direktiv, der erstatter ottende direktiv om tilbagebetalinger af moms
Artikel 1
I denne artikel fastlægges direktivets anvendelsesområde, der ikke adskiller sig fra
anvendelsesområdet for det gældende ottende direktiv.
9.2.2.
Artikel 2
I denne artikel fastlægges den afgiftspligtige person, der er berettiget til tilbagebetaling i
henhold til dette direktiv. Desuden udelukkes transaktioner, der er fritaget eller kan fritages i
henhold til artikel 15 eller artikel 28c, litra A. Sigtet med denne udelukkelse er at sikre, at
momsen ikke tilbagebetales to gange, nemlig én gang til leverandøren som korrektion af den
moms, der oprindeligt blev pålagt en leverance, som kan fritages, og én gang til køberen via
tilbagebetalingsproceduren.
9.2.3.
Artikel 3
I denne artikel fastlægges, hvilke transaktioner der er berettigede til tilbagebetaling, og
artiklen adskiller sig ikke væsentligt fra den nuværende affattelse af artikel 2 i direktiv
79/1072/EØF.
9.2.4.
Artikel 4
I denne artikel fastsættes reglerne for fastlæggelsen af det tilbagebetalingsberettigede beløb.
For det første skal en afgiftspligtig person gennemføre afgiftspligtige transaktioner i
etableringsmedlemsstaten for at være berettiget til tilbagebetaling. Når den afgiftspligtige
person både gennemfører afgiftspligtige og fritagne transaktioner, har han delvis ret til
tilbagebetaling vedrørende førstnævnte transaktioner.
For det andet finder fradragsreglerne, navnlig de udelukkelser fra fradragsretten, der er fastsat
af den medlemsstat, hvor udgifterne er påløbet, anvendelse.
Ved denne artikel fastsættes de principper, der tidligere er knæsat af De Europæiske
Fællesskabers Domstol i sag C-302/93 (Etienne Debouche) og sag C-136/99 (Société Monte
dei Paschi di Siena), i en retlig bestemmelse.
9.2.5.
Artikel 5
I artikel 5 fastlægges den procedure, ved hvilken en afgiftspligtig person kan indgive en
anmodning om tilbagebetaling. Denne anmodning indgives elektronisk i den afgiftspligtige
persons etableringsmedlemsstat.
Etableringsmedlemsstaten sørger for, at dataene fremsendes til den medlemsstat, hvor
udgifterne påløb.
Det fastlægges også i denne artikel, hvilke oplysninger en afgiftspligtig person, der indgiver
en anmodning, skal afgive.
DA
15
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
9.2.6.
Artikel 6
Det fastlægges i denne artikel, i hvilke perioder en anmodning om tilbagebetaling kan
indgives, og inden for hvilke frister fakturaer og importdokumenter kan indgives med henblik
på tilbagebetaling. Desuden fastsættes minimumsbeløbet for den tilbagebetaling, der kan
forlanges.
9.2.7.
Artikel 7
I denne artikel slås det fast, at de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor
anmodningen om tilbagebetaling er indgivet, inden for tre måneder underretter ansøgeren om
deres beslutning. Tilbagebetalinger foretages i samme periode.
I særlige tilfælde kan medlemsstaten anmode om yderligere oplysninger. I så fald bør der
træffes en beslutning inden for 3 måneder efter den dato, på hvilken de forlangte oplysninger
er afgivet. Når perioden på 3 måneder er overskredet, kan tilbagebetalingen ikke længere
afvises.
9.2.8.
Artikel 8
Det fastlægges i denne artikel, at der skal betales en rente på 1 % om måneden, når
tilbagebetalingsmedlemsstaten ikke overholder de i foregående artikel fastsatte frister.
9.2.9.
Artikel 9
Forslaget til direktiv bør erstatte det nuværende ottende direktiv. I så fald skal dette direktiv
ophæves.
9.3.
9.3.1.
Ændringer af forordning 1798/2003 om administrativt samarbejde vedrørende
merværdiafgift
Ændring af artikel 1, stk. 1
Dette er en teknisk ændring med det formål at udvide forordningens anvendelsesområde til
også at omfatte udveksling af oplysninger, der er nødvendige for en velfungerende one-stop-
momsordning.
9.3.2.
Nyt kapitel VIa
Der indsættes et nyt kapitel, som specifikt omhandler udveksling af oplysninger om one-stop-
ordningen fra 1. juli 2006.
9.3.2.1. Artikel 34a
I denne artikel fastlægges anvendelsesområdet for informationsudvekslingen i henhold til
kapitel VI. Desuden slås det fast, at de definitioner vedrørende one-stop-ordningen
("identifikationsmedlemsstat" og "forbrugsmedlemsstat"), der er anført i ændringerne af sjette
momsdirektiv, også finder anvendelse på forordning 1798/2003.
DA
16
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
9.3.2.2. Artikel 34b
I denne artikel fastsættes reglerne for udveksling af oplysninger om registrering (inkl. ændring
af registreringsdata og sletning i registeret) af afgiftspligtige personer under særordningen.
Informationsudvekslingen skal finde sted straks, hvilket betyder, at det er nødvendigt at
oprette et egnet elektronisk kommunikationssystem.
Samtlige medlemsstater skal modtage disse oplysninger, også selv om der ikke foretages eller
vil blive foretaget nogen leverance på deres område.
Desuden pålægges etableringsmedlemsstaten ved denne artikel en forpligtelse til at overvåge,
at dens afgiftspligtige personer overholder tærsklerne for fjernsalg, og give de øvrige
medlemsstater meddelelse, når tærsklen for fjernsalg er overskredet.
Alle detaljer vedrørende
komitologiproceduren.
9.3.2.3. Artikel 34c
I denne artikel fastlægges en forpligtelse for hver medlemsstat til at føre en ajourført database
vedrørende alle afgiftspligtige personer, der er registreret under særordningen.
9.3.2.4. Artikel 34d
I denne artikel fastsættes regler for informationsudveksling om momsangivelser (inkl.
ændringer deraf).
Denne informationsudveksling skal også finde sted straks.
Oplysningerne sendes kun til de medlemsstater, for hvis vedkommende afgiften er angivet.
Hver medlemsstat vil derfor kun modtage den del af angivelsen, som omhandler leverancer
foretaget på dens eget område.
Alle detaljer vedrørende
komitologiproceduren.
9.3.2.5. Artikel 34e
I denne artikel fastlægges en forpligtelse for identifikationsmedlemsstaten til at opbevare de
oplysninger om afgiftsangivelserne, som er sendt til de øvrige medlemsstater.
Disse oplysninger opbevares i en minimumsperiode, der er nødvendig af hensyn til systemets
tekniske funktionsmåde (eksempelvis for at gøre det muligt via systemet at påvise, at en
afgiftspligtig person i forvejen har indgivet en afgiftsangivelse vedrørende en bestemt
periode, og at der efterfølgende kun kan foretages en ændring af disse data). Denne periode
vil skulle fastsættes efter komitologiproceduren.
Medlemsstaterne vil naturligvis kunne opbevare disse oplysninger, som kan være en særdeles
nyttig kilde til information til brug for deres egne fremtidige revisioner, i en længere periode.
fastlæggelse
af
de
tekniske
beskeder
besluttes
efter
fastlæggelse
af
den
tekniske
besked
besluttes
efter
DA
17
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
9.3.2.6. Artikel 34f
Denne artikel omhandler de oplysninger, der skal stilles til rådighed for de afgiftspligtige
personer på det enkelte skattevæsens webside for at bistå erhvervsvirksomhederne med at
opfylde deres forpligtelser.
Oplysningerne vil omfatte reglerne for one-stop-ordningen og de forskellige gældende
nationale regler i den enkelte medlemsstat (såsom afgiftssatser).
Kommissionen vil være ansvarlig for koordinationen af denne opgave samt for oversættelse.
De detaljerede regler fastsættes efter komitologiproceduren.
9.3.2.7. Artikel 34g
I denne artikel fastsættes særlige regler om kontrol af de afgiftspligtige personer, der er
registreret under særordningen. Ifølge disse regler vil forbrugsmedlemsstater kunne deltage i
en kontrol, der er indledt af identifikationsmedlemsstaten. Sidstnævnte vil være forpligtet til
at underrette førstnævnte om sådanne kontrolforanstaltninger.
Hvis forbrugsmedlemsstaterne vælger at deltage i en sådan kontrol, finder de normale regler i
artikel 11 (tilstedeværelse af skatteembedsmænd på en anden medlemsstats område)
anvendelse.
9.3.3.
Nyt kapitel VIb
Desuden indsættes et nyt kapitel, som specifikt omhandler den informationsudveksling, der er
nødvendig af hensyn til funktionsmåden for ordningen i det moderniserede ottende direktiv.
Ifølge artikel 34h fremsender identifikationsmedlemsstaten straks anmodningerne om
tilbagebetaling til købsmedlemsstaten. Også her fastsættes de tekniske detaljer efter
komitologiproceduren.
Det tilføjes i artikel 34i, at det vil være nødvendigt at afgive oplysninger til afgiftspligtige
personer om det foreslåede direktiv om fastsættelse af tilbagebetalingsproceduren og om
særlige nationale regler for de pågældende tilbagebetalinger. Dette vil ske efter proceduren i
artikel 34f.
DA
18
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
194278_0019.png
2004/0261 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 77/388/EØF med henblik på at forenkle de momsmæssige
forpligtelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
9
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
10
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
11
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I forbindelse med det fælles merværdiafgiftssystem (moms) er det nødvendigt at
forenkle erhvervslivets forpligtelser, idet disse i øjeblikket er overdrevent bebyrdende
og derfor udgør en trussel for et velfungerende indre marked ved i urimeligt omfang at
hæmme erhvervsvirksomhedernes muligheder for at deltage i økonomiske aktiviteter i
andre medlemsstater.
Fælles definitioner af de varer og ydelser, på hvilke medlemsstaterne kan anvende hele
eller delvise begrænsninger af fradragsretten, bør lette erhvervsvirksomhedernes brug
af tilbagebetalingsproceduren for moms i medlemsstater, hvor de ikke er etableret.
For transaktioner mellem afgiftspligtige personer, hvor leverandøren ikke er etableret i
den medlemsstat, hvor leveringen finder sted, bør en udvidelse af de tilfælde, hvor
kunden er momspligtig, føre til en forenkling af de momsmæssige forpligtelser for den
ikke-etablerede leverandør uden at skabe en øget administrativ byrde for kunden.
Forpligtelserne for afgiftspligtige personer, der er momspligtige i medlemsstater, hvor
de ikke er etableret, bør forenkles ved at gøre det muligt for dem at anvende en
”étstedsordning” (one-stop scheme), dvs. en ordning, som gør det muligt for dem,
dersom de ønsker det, at benytte ét elektronisk kontaktsted for identifikation og
angivelse af merværdiafgift.
En sådan ordning bør være åben ikke kun for afgiftspligtige personer, der er etableret i
Fællesskabet, men også for afgiftspligtige personer, der, om end de ikke er etableret
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
(2)
(3)
(4)
(5)
9
10
11
DA
19
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
dér, gennemfører afgiftspligtige aktiviteter i Fællesskabet. Den bør dog ikke omfatte
afgiftspligtige personer, der leverer elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige
personer, idet den ordning, der er indført for at lette deres opfyldelse af de fiskale
forpligtelser, opretholdes.
(6)
Der bør ikke pålægges operatører i lande uden for Fællesskabet, der er registreret
under særordningen, nogen forpligtelse til at udpege en fiskal repræsentant, da en
sådan forpligtelse ville udligne alle de fordele, der knytter sig til denne forenkling.
Afgiftspligtige personer, der er registreret under særordningen, bør opfylde de særlige
forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv.
Overførsler af penge i form af betalinger eller tilbagebetalinger bør foretages direkte
mellem afgiftspligtige personer og forbrugsmedlemsstater.
Der bør indrømmes medlemsstaterne en mere udbredt fleksibilitet med hensyn til
fastsættelse af den tærskel, under hvilken små erhvervsvirksomheder kan fritages for
de momsmæssige forpligtelser. Denne fleksibilitet bør gøre det muligt for den enkelte
medlemsstat at fastlægge fritagelsen under hensyn til strukturen i dens nationale
økonomi.
De særlige fjernsalgsarrangementer bør forenkles ved fastsættelse af én tærskel for
leverancer til alle andre medlemsstater end etableringsmedlemsstaten i stedet for en
særskilt tærskel for hver bestemmelsesmedlemsstat.
Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkeligt omfang opfyldes af medlemsstaterne
og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan;
Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der
er nødvendigt for at nå disse mål.
Direktiv 77/388/EØF bør derfor ændres tilsvarende -
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Direktiv 77/388/EØF ændres således:
(1)
Artikel 17 i den udgave, der findes i artikel 28f, ændres således:
(a)
Stk. 4 ændres således:
(i)
(ii)
I første afsnit, første led, ændres udtrykket ”direktiv 79/1072/EØF” til
”Rådets direktiv xx/xxx/EF(*)”.
I andet afsnit udgår litra a).
(iii) I andet afsnit, litra c), ændres udtrykket ”direktiv 79/1072/EØF” til
”direktiv xx/xxx/EF”.
DA
20
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
(*) EUT L […] af […], s. […].
(b)
(2)
Stk. 6 udgår.
Følgende artikel 17a indsættes:
”Artikel 17a
Begrænsninger af fradragsretten
1.
Medlemsstaterne kan helt eller delvis begrænse en afgiftspligtig persons ret til at
fradrage merværdiafgift, der er pålagt ham for følgende, jf. dog artikel 17, stk. 5:
(a)
(b)
udgifter til luksusforbrug, underholdning og repræsentation
udgifter til rejser, logi, mad og drikkevarer bortset fra udgifter, der påløber for
den afgiftspligtige person som led i hans aktivitet med levering mod vederlag
af rejser, logi, mad og drikkevarer
udgifter i tilknytning til motorkøretøjer undtagen den afgiftspligtige persons
varelager af køretøjer og køretøjer til salg i forbindelse med udøvelsen af hans
aktivitet samt køretøjer anvendt til taxivirksomhed eller køreskoleundervisning
eller anvendt til leje eller leasing
udgifter i tilknytning til skibe eller fly undtagen sådanne, som udelukkende
tager sigte på brug til forretningsmæssig personbefordring eller godstransport.
(c)
(d)
2.
3.
Medlemsstaterne kan med henblik på stk. 1 fastsætte en procentvis minimal
anvendelse af motorkøretøjer til erhvervsmæssige formål.
Stk. 1 og 2 finder anvendelse på alle motorkøretøjer bortset fra landbrugs- eller
skovbrugstraktorer, som normalt anvendes til personbefordring eller godstransport ad
landevej, med tilladt totalmasse på ikke over 3 500 kg og med højst otte siddepladser
foruden førerens plads.
De tilknyttede udgifter omfatter køb af et køretøj, herunder kontrakter om montering
og lignende, fremstilling, erhvervelse i Fællesskabet, import, leasing eller leje,
ændring, reparation eller vedligeholdelse, og udgifter til leverancer eller ydelser i
tilknytning til køretøjer og brug deraf.”
(3)
”(b)
I artikel 21 i den udgave, der findes i artikel 28g, affattes stk. 1, litra b), således:
aftageren, der er en afgiftspligtig person, af en i artikel 9, stk. 2, litra e), omhandlet
ydelse eller aftageren, der er momsregistreret i indlandet, af varer, der er omfattet af
de i artikel 8, stk. 1, litra a), andet punktum, omhandlede arrangementer, eller ydelser
i henhold til artikel 9, stk. 2, litra a) og c), eller artikel 28b, litra C, D, E og F, når
varerne eller ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret på
landets område”
Følgende artikel 22b indsættes:
(4)
DA
21
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
”Artikel 22b
Étstedsordning for opfyldelse af forpligtelser i medlemsstater, hvor den afgiftspligtige
person ikke er etableret
A.
Definitioner
I denne artikel forstås med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser ved:
(1)
”identifikationsmedlemstat” den medlemsstat, i hvilken den afgiftspligtige person, der
er etableret i Fællesskabet, har etableret sin erhvervsvirksomhed eller har et fast
forretningssted, fra hvilket varerne eller ydelserne leveres, eller, hvis han er etableret
uden for Fællesskabet, den forbrugsmedlemsstat, som den afgiftspligtige person
vælger at kontakte for at angive, hvornår hans aktivitet som afgiftspligtig person i
Fællesskabet begynder
”forbrugsmedlemsstat” den medlemsstat, i hvilken leveringen af varerne eller
ydelserne anses for at finde sted i henhold til artikel 8, 9 og 28b.
Anvendelsesområde
(2)
B.
Medlemsstaterne tillader enhver afgiftspligtig person, der leverer varer eller ydelser, for
hvilke han er momspligtig i en eller flere forbrugsmedlemsstater, hvor han hverken har
etableret sin erhvervsvirksomhed eller har et fast forretningssted, at opfylde sine forpligtelser
ved at anvende den særordning, der er fastsat i denne artikel; dette gælder dog ikke for ikke-
etablerede afgiftspligtige personer, som leverer elektroniske tjenesteydelser til ikke-
afgiftspligtige personer, der gør brug af særordningen i artikel 26c.
C.
1.
Registrering
Enhver afgiftspligtig person underretter identifikationsmedlemsstaten, når han ønsker
at begynde at gøre brug af étstedsordningen. Denne meddelelse afgives ad
elektronisk vej.
Den afgiftspligtige person afgiver de oplysninger, der er nødvendige for hans
registrering under étstedsordningen. Han oplyser også, om han i forvejen er
momsregistreret i medlemsstater, hvor han hverken er etableret eller har et fast
forretningssted, og oplyser i bekræftende fald, under hvilket momsnummer han er
registreret.
2.
Identifikationsmedlemsstaten registrerer inden for et rimeligt tidsrum den i stk. 1
omhandlede afgiftspligtige person. Til dette formål benytter medlemsstaten det
særskilte nummer, der i forvejen er tildelt den afgiftspligtige person af hensyn til
hans forpligtelser under det interne system.
Afgiftspligtige personer, der har et forretningssted i mere end én medlemsstat, kan
anmode om, at hvert forretningssted registreres under étstedsordningen af hensyn til
deres leverancer i medlemsstater, hvor den afgiftspligtige person ikke har noget
forretningssted.
3.
Enhver afgiftspligtig person giver identifikationsmedlemsstaten meddelelse om
enhver ændring af de registreringsdata, der er afgivet i henhold til stk. 1. Den
pågældende meddelelse afgives ad elektronisk vej.
DA
22
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
4.
Enhver afgiftspligtig person underretter identifikationsmedlemsstaten, når han ønsker
at ophøre med at gøre brug af ordningen, eller når hans aktivitet ændrer sig i en sådan
udstrækning, at han ikke længere kan være omfattet af étstedsordningen. Denne
underretning foregår ad elektronisk vej.
Identifikationsmedlemsstaten sletter straks enhver afgiftspligtig person, som ikke
længere opfylder betingelserne for at være omfattet af étstedsordningen, i
identifikationsregisteret.
Navnlig udelukker identifikationsmedlemsstaten i følgende tilfælde afgiftspligtige
personer fra at deltage i étstedsordningen:
(a)
når den afgiftspligtige person meddeler identifikationsmedlemsstaten, at han
ikke længere leverer varer eller ydelser i nogen anden medlemsstat end
identifikationsmedlemsstaten
når det på anden måde kan antages, at den afgiftspligtige persons afgiftspligtige
aktiviteter er ophørt
når den afgiftspligtige person ikke længere opfylder betingelserne for at måtte
benytte ordningen
når den afgiftspligtige person vedholdende undlader at efterleve reglerne for
brugen af ordningen.
5.
(b)
(c)
(d)
D.
Identifikation
En afgiftspligtig person, der er registreret under étstedsordningen, skal kun identificeres i
henhold til artikel 22, stk. 1, litra c), i den medlemsstat, hvor han er etableret.
E.
1.
Angivelser og lister
Enhver afgiftspligtig person, der er registreret under étstedsordningen, indgiver for
hvert kalenderkvartal til identifikationsmedlemsstaten en momsangivelse med
oplysning om alle de leverancer af varer og ydelser, for hvilke han er momspligtig i
medlemsstater, hvor han hverken har etableret sin erhvervsvirksomhed eller har et
fast forretningssted. Er den afgiftspligtige person ikke etableret i Fællesskabet, skal
angivelsen også omfatte leverancer foretaget i identifikationsmedlemsstaten.
Angivelsen, der skal indgives ad elektronisk vej, skal indgives inden for 20 dage
efter afslutningen af den periode, som den vedrører.
2.
Den i stk. 1 omhandlede angivelse indeholder for hver forbrugsmedlemsstat, hvor der
er forfaldet merværdiafgift, alle de oplysninger, der er nødvendige til beregning af
det afgiftsbeløb, som skal pålægges, og de fradrag, der skal foretages i den af
angivelsen omfattede periode.
Den i stk. 1 omhandlede angivelse udtrykkes i euro. Forbrugsmedlemsstater, som
ikke har indført euroen, kan kræve, at den del af angivelsen, som vedrører levering af
varer og ydelser på deres område, udtrykkes i deres nationale valuta.
3.
DA
23
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
4.
Når en afgiftspligtig person i henhold til artikel 28a, stk. 5, litra b), er forpligtet til at
indgive data i henhold til artikel 22, stk. 6, litra b), er det nummer, der er omhandlet i
artikel 22, stk. 6, litra b), tredje afsnit, andet led, det nummer, der er omhandlet i
samme afsnits første led. Den afgiftspligtige person skal tydeligt på listen angive den
medlemsstat, i hvilken erhvervelsen er foretaget.
Betalinger og tilbagebetalinger
Den afgiftspligtige person erlægger merværdiafgiften, når han indgiver
momsangivelsen. Betalingen foretages direkte til hver berørt forbrugsmedlemsstats
bankkonto og i dens valuta.
Når det momsbeløb, der skal fradrages i et bestemt kalenderkvartal, er større end det
forfaldne afgiftsbeløb, kan medlemsstaterne enten foretage en tilbagebetaling eller
overføre det overskydende beløb til den efterfølgende periode i henhold til de
betingelser, som de har fastsat i henhold til artikel 18, stk. 4.
Særlige bestemmelser om afgiftspligtige personer, der er etableret uden for
Fællesskabet
Identifikationsmedlemsstaten identificerer i henhold til artikel 22, stk. 1, litra c), en
afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, samtidig med at den træffer
de i litra C, stk. 2, omhandlede foranstaltninger."
F.
1.
2.
G.
(5)
Artikel 24 ændres således:
(a)
Stk. 2, 3 og 4 affattes således:
”2.
Medlemsstaterne kan tilstå afgiftsfritagelse for afgiftspligtige personer, hvis årlige
omsætning ikke overstiger en tærskel, der højst må sættes til 100 000 EUR eller
modværdien deraf i national valuta til omregningskursen pr. 1. juli 2006. De kan
anvende en eller flere tærskler, som i intet tilfælde må overstige 100 000 EUR eller
modværdien deraf i national valuta pr. 1. juli 2006.
Medlemsstaterne kan hvert år revidere de tærskler, som de anvender. Som led i den
pågældende årlige revision må tærsklen på 100 000 EUR eller modværdien deraf i
national valuta pr. 1. juli 2006 kun forhøjes for at bevare disse tærsklers værdi i faste
priser.
Medlemsstater, som har benyttet den i artikel 14 i direktiv 67/228/EØF givne adgang
til at indføre fritagelser eller gradvise nedsættelser af afgiften, kan opretholde dem og
anvendelsesbestemmelserne for dem, såfremt de er i overensstemmelse med
merværdiafgiftssystemet.
3.
De i stk. 2 omhandlede fritagelser finder ikke anvendelse på følgende transaktioner:
(a)
(b)
transaktioner gennemført på et lejlighedsvist grundlag som omhandlet i artikel
4, stk. 3
levering af nye transportmidler foretaget i overensstemmelse med betingelserne
i artikel 28c, litra A
DA
24
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
(c)
4.
levering af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person, der ikke er
etableret i den medlemsstat, i hvilken merværdiafgiften er forfalden.
Den omsætning, der benyttes som grundlag for anvendelsen af stk. 2, består af
følgende beløb ekskl. merværdiafgift:
(a)
værdien af varer og ydelser, i det omfang disse er pålagt afgift, herunder de
transaktioner, som i medfør af artikel 28, stk. 2, er fritaget med fradragsret for
den i det tidligere omsætningsled erlagte merværdiafgift
værdien af transaktioner, der er fritaget i henhold til artikel 15
værdien af transaktioner vedrørende fast ejendom, finansielle transaktioner
som omhandlet i artikel 13, litra B, litra d), og forsikringsydelser, medmindre
disse transaktioner har karakter af bitransaktioner.
(b)
(c)
Afhændelse af en virksomheds materielle eller immaterielle investeringsgoder tages
dog ikke i betragtning ved beregningen af omsætningen.”
(b)
(6)
(7)
Stk. 8 og 9 udgår.
Artikel 24a udgår.
Artikel 28b, litra B, stk. 2, affattes således:
”Stk. 1 finder ikke anvendelse på levering af varer, der forsendes eller transporteres
til en anden medlemsstat end leverandørens, hvis følgende betingelser er opfyldt:
(a)
(b)
(c)
de leverede varer er ikke punktafgiftspligtige
sådanne leverancers samlede værdi ekskl. merværdiafgift overstiger ikke i
løbet af et kalenderår 150 000 EUR eller modværdien deraf i national valuta
den samlede værdi ekskl. merværdiafgift af leverancerne af andre varer end
punktafgiftspligtige varer oversteg ikke i det foregående kalenderår 150 000
EUR eller modværdien deraf i national valuta.”
Artikel 2
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2006 de nødvendige
love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De tilsender
straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser med en sammenligningstabel,
som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. juli 2006.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
DA
25
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
DA
26
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
194278_0027.png
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 77/388/EØF
til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på landets område, men i en anden
medlemsstat
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem:
ensartet beregningsgrundlag
12
, særlig artikel 29a,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
13
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
De gennemførelsesbestemmelser til direktiv 77/388/EØF, der er fastsat ved Rådets
direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes
lovgivning om omsætningsafgifter – foranstaltninger til tilbagebetaling af
merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet
14
, skaber
betydelige problemer både for medlemsstaternes administrative myndigheder og for
erhvervsvirksomhederne.
De i det pågældende direktiv fastsatte foranstaltninger bør ændres, således at
beslutninger om anmodninger om tilbagebetaling kan meddeles inden for tre måneder
efter den dato, på hvilken anmodningerne blev indgivet, og tilbagebetalingerne
foretages inden for samme periode. I dette øjemed bør proceduren forenkles og
moderniseres ved at gøre det muligt at benytte moderne teknologier.
Den nye procedure skaber større retlig vished for erhvervsvirksomhederne, da
tilbagebetaling ikke længere kan afvises, når de fastsatte frister er overskredet.
Direktiv 77/388/EØF indeholdt en bestemmelse, som vedrørte anvendelsen af direktiv
79/1072/EØF. For at øge klarheden og forbedre læseligheden indsættes denne
bestemmelse nu i dette direktiv og udgår i direktiv 77/388/EØF.
Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkeligt omfang opfyldes af medlemsstaterne
og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan;
Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/66/EF (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35).
EUT C […] af […], s. […].
EFT L 331 af 27.12.1979, s. 11. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
(2)
(3)
(4)
(5)
12
13
14
DA
27
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der
er nødvendigt for at nå disse mål.
(6)
Af klarhedshensyn bør direktiv 79/1072/EØF derfor erstattes -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
1.
I dette direktiv fastsættes detaljerede regler for den tilbagebetaling af merværdiafgift,
som er fastsat i artikel 17, stk. 3, i direktiv 77/388/EØF i den udgave, der findes i
artikel 28f i samme direktiv, til afgiftspligtige personer i henhold til artikel 4, stk. 1, i
samme direktiv, jf. dog stk. 2 i denne artikel, som ikke er etableret på landets
område, men i en anden medlemsstat, i det følgende benævnt “ikke-etablerede
afgiftspligtige personer”.
Dette direktiv finder anvendelse på enhver ikke-etableret afgiftspligtig person, som
opfylder følgende betingelser:
(a)
han har i tilbagebetalingsperioden hverken haft hjemsted for sin økonomiske
virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra virksomheden er blevet
udøvet, eller, i mangel af et sådant hjemsted eller fast forretningssted, sin
bopæl eller sit sædvanlige opholdssted på landets, i det følgende benævnt
”tilbagebetalingsmedlemsstaten”, område
han har i tilbagebetalingsperioden ikke leveret varer eller ydelser, der må
betragtes som leveret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, med undtagelse af
følgende transaktioner:
(i)
transportydelser og ydelser i tilknytning dertil, som er fritaget i henhold
til artikel 14, stk.1, litra i), artikel 15 eller artikel 16, stk. 1, litra B, C og
D, i direktiv 77/388/EØF
levering af varer og ydelser i tilfælde, hvor merværdiafgiften kun
påhviler aftageren i medfør af artikel 21, stk. 1, litra a), b), c) og f), i
direktiv 77/388/EØF.
Artikel 2
Dette direktiv finder ikke anvendelse på varer, hvis levering er eller kan være fritaget i
henhold til artikel 28c, litra A, i direktiv 77/388/EØF, når de leverede varer forsendes eller
transporteres af aftageren eller for hans regning. Det finder heller ikke anvendelse på varer,
hvis levering er eller kan være fritaget i henhold til artikel 15, nr. 2, i direktiv 77/388/EØF.
Artikel 3
Medlemsstaterne tilbagebetaler til enhver ikke-etableret afgiftspligtig person enhver
merværdiafgift, som er pålagt vedrørende varer eller ydelser, der er leveret til ham af andre
3.
(b)
(ii)
DA
28
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
afgiftspligtige personer på deres område, eller vedrørende import af varer til deres område,
forudsat at sådanne varer og ydelser giver anledning til en fradragsret dér og anvendes til
følgende transaktioner:
(a)
(b)
transaktioner omhandlet i artikel 17, stk. 3, litra a) og b), i direktiv 77/388/EØF
transaktioner, for hvis vedkommende merværdiafgiften kun påhviler aftageren i
medfør af artikel 21, stk. 1, litra a), b), c) og f), i direktiv 77/388/EØF.
Artikel 4
For at være berettiget til tilbagebetaling i henhold til artikel 3 skal den ikke-etablerede
afgiftspligtige person gennemføre transaktioner, som giver anledning til en fradragsret i den
medlemsstat, hvor han er etableret.
Når en ikke-etableret afgiftspligtig person i den medlemsstat, hvor han er etableret, både
gennemfører transaktioner, der giver anledning til en fradragsret, og transaktioner, der ikke
giver anledning til en fradragsret, må kun den del af merværdiafgiften, der knytter sig til
førstnævnte transaktioner, tilbagebetales i fradragsmedlemsstaten.
Artikel 5
1.
For at opnå en tilbagebetaling i henhold til artikel 3 indgiver den ikke-etablerede
afgiftspligtige person en anmodning om tilbagebetaling, i det følgende benævnt
“anmodningen”, i den medlemsstat, hvor han er etableret. Denne anmodning skal
udfærdiges elektronisk.
Anmodningen om tilbagebetaling skal for hver medlemsstat, hvor der er pålagt den
afgiftspligtige person merværdiafgift, indeholde følgende oplysninger:
(a)
(b)
leverandørens navn og fulde adresse
medmindre der er tale om import, leverandørens momsregistreringsnummer
eller skatteregistreringsnummer som fastlagt af en medlemsstat i henhold til
artikel 22, stk. 9, litra e), i direktiv 77/388/EØF
medmindre der er tale om import, ISO-koden for købsmedlemsstaten i henhold
til artikel 22, stk. 1, litra d), i direktiv 77/388/EØF
fakturaens eller importdokumentets dato og nummer
det afgiftspligtige beløb og merværdiafgiftens beløb udtrykt i den medlemsstats
valuta, hvor afgiften er pålagt
det fradragsberettigede merværdiafgiftsbeløb udtrykt i den medlemsstats
valuta, hvor afgiften er pålagt
de erhvervede varers og ydelsers henholdsvis udgifternes egenart beskrevet
med følgende kode:
2.
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
DA
29
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
= brændstof
= logi
= restaurationsydelser
= rejseudgifter såsom taxiudgifter, korttidsleje af transportmidler,
billetter til offentlige transportmidler
= messer og udstillinger
= leasing af transportmidler
= vejafgifter og bompenge
= andet.
For så vidt angår kode 8 i første afsnit, litra g), anmodes der om en fyldestgørende
beskrivelse af varerne og ydelserne.
Artikel 6
1.
Anmodningen vedrører køb af varer eller ydelser faktureret, eller import foretaget, i
en periode på mindst tre måneder og højst ét kalenderår. Anmodningen kan
imidlertid vedrøre en periode på mindre end tre måneder, hvis perioden udgør den
resterende del af et kalenderår.
Anmodningen kan også vedrøre fakturaer eller importdokumenter, der ikke er
omfattet af tidligere anmodninger og angår transaktioner, som er afsluttet i løbet af
det pågældende kalenderår.
Anmodningen skal indgives inden for seks måneder efter udgangen af det kalenderår,
i hvilket afgiften blev pålagt.
2.
Hvis anmodningen vedrører en periode på mindre end ét kalenderår, men mindst tre
måneder, må det tilbagebetalingsbeløb, hvorom der anmodes, ikke være lavere end
200 EUR eller modværdien deraf i national valuta.
Hvis anmodningen vedrører en periode på ét kalenderår eller resten af et kalenderår,
må det tilbagebetalingsbeløb, hvorom der anmodes, ikke være lavere end 25 EUR
eller modværdien deraf i national valuta.
Artikel 7
1.
Den medlemsstat, hvor merværdiafgiften er pålagt, meddeler inden for tre måneder
efter den dato, på hvilken anmodningen er indgivet, ansøgeren sin beslutning om
anmodningen om tilbagebetaling.
Tilbagebetalinger foretages inden udgangen af den i stk. 1 omhandlede periode på tre
måneder.
2.
DA
30
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
Tilbagebetalingen foretages i tilbagebetalingsmedlemsstaten eller på ansøgerens
begæring i den medlemsstat, i hvilken ansøgeren er etableret. I sidstnævnte tilfælde
trækker tilbagebetalingsmedlemsstaten alle bankomkostninger i forbindelse med
overførslen fra det beløb, der skal tilbagebetales til ansøgeren.
3.
Hvis anmodningen afvises, giver de kompetente myndigheder i den medlemsstat,
hvor afgiften blev pålagt, den ikke-etablerede afgiftspligtige person en begrundelse
for denne afvisning.
Sådanne afvisninger kan indbringes for de kompetente myndigheder i den
medlemsstat, hvor afgiften blev pålagt, på de samme formelle og tidsmæssige
betingelser som dem, der gælder for begæringer om tilbagebetalinger fremsat af
afgiftspligtige personer, der er etableret i samme medlemsstat.
4.
I særlige tilfælde kan en medlemsstat, hvor der er pålagt merværdiafgift, inden for tre
måneder efter den dato, på hvilken anmodningen er indgivet, anmode om yderligere
oplysninger. Når denne periode er udløbet, kan der ikke anmodes om yderligere
oplysninger.
I sådanne tilfælde meddeles beslutningen om anmodningen ansøgeren inden for tre
måneder efter den dato, på hvilken de yderligere oplysninger er afgivet.
Tilbagebetalingen foretages inden for samme periode.
5.
Hvis anmodningen ikke udtrykkeligt er afvist inden for den relevante frist, jf. stk. 2
eller 4, anses anmodningen for at være imødekommet.
Artikel 8
Hvis en anmodning om tilbagebetaling ikke udtrykkeligt er afvist, men tilbagebetalingen ikke
er foretaget inden udgangen af den periode på tre måneder, der er fastsat i artikel 7, stk. 1,
eller i artikel 7, stk. 4, andet afsnit, alt efter hvad der er relevant, betaler medlemsstaten en
månedlig rente på 1 % af det beløb, der skal tilbagebetales, beregnet fra den dato, på hvilken
tilbagebetalingen skulle have fundet sted, til den dato, på hvilken den rent faktisk blev
foretaget.
Artikel 9
Direktiv 79/1072/EØF ophæves med virkning fra 1. juli 2006.
Henvisninger til nævnte direktiv skal forstås som henvisninger til dette direktiv.
Artikel 10
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. juli 2006 de nødvendige love
og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks
Kommissionen teksten til disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som
viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. juli 2006.
DA
31
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 11
Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 12
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
DA
32
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
194278_0033.png
2004/0262 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 1798/2003 med hensyn til indførelse
af foranstaltninger til administrativt samarbejde i sammenhæng med
étsteds- (one-stop-) ordningen og tilbagebetalingsproceduren for moms
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
15
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
16
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
17
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til Rådets direktiv 200Y/XX/EF af DD/MM/200X om ændring af direktiv
77/388/EØF med henblik på at forenkle de momsmæssige forpligtelser
18
kan der
tilbydes alle afgiftspligtige personer med momsmæssige forpligtelser i en
medlemsstat, hvor de ikke er etableret, en étsteds- (one-stop-) ordning.
Ved Rådets direktiv 200Y/YY/EF af DD/MM/200Y om detaljerede regler for
tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 77/388/EØF til afgiftspligtige personer,
der ikke er etableret på landets område, men i en anden medlemsstat
19
, forenkles
proceduren for opnåelse af tilbagebetaling af moms i en medlemsstat, hvor den berørte
afgiftspligtige person ikke er momsregistreret.
Begge disse direktiver indebærer imidlertid en udveksling af en betydelig mængde
yderligere oplysninger mellem de forskellige berørte medlemsstater. Det er derfor
nødvendigt at ændre Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003af 7. oktober 2003 om
administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift og ophævelse af forordning
(EØF) nr. 218/92
20
. Den nødvendige informationsudveksling bør ikke pålægge de
berørte medlemsstater nogen urimelig administrativ byrde.
(2)
(3)
15
16
17
18
19
20
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1.
DA
33
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
(4)
(5)
Informationsudvekslingen bør finde sted ad elektronisk vej baseret på de eksisterende
systemer til informationsudveksling.
Det er nødvendigt at klarlægge identifikations- og forbrugsmedlemsstaternes
respektive forpligtelser, navnlig hvad angår fristerne for fremsendelse af oplysninger
og kontrol af afgiftspligtige personer.
Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkeligt omfang opfyldes af
medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på
fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse
med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad
der er nødvendigt for at nå disse mål -
(6)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 1798/2003 ændres således:
(1)
I artikel 1, stk. 1, indsættes følgende femte afsnit:
”Ved denne forordning fastsættes desuden regler og procedurer for udveksling ad elektronisk
vej af momsmæssige oplysninger om varer og ydelser, der leveres af afgiftspligtige personer,
som har valgt den særordning, der er fastsat i artikel 22b i direktiv 77/388/EØF, eller som
anvender den tilbagebetalingsprocedure for moms, der i Rådets direktiv 200Y/YY/EF* er
fastsat for afgiftspligtige personer, som ikke er etableret på landets område, men i en anden
medlemsstat.
(*) EUT L […] af […], s. […].
(2)
Følgende kapitel VIa og VIb indsættes:
”KAPITEL VIa
Bestemmelser vedrørende udveksling og opbevaring af oplysninger i sammenhæng med
den étsteds- (one-stop-) ordning, der er fastsat i artikel 22b i direktiv 77/388/EØF
Artikel 34a
Definitionerne i artikel 22b, litra A, i direktiv 77/388/EØF finder anvendelse på dette
kapitel.
Artikel 34b
1.
Identifikationsmedlemsstaten fremsender ad elektronisk vej følgende oplysninger til
de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder:
DA
34
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
(a)
vedrørende afgiftspligtige personer, der er ved at blive registreret under
særordningen i henhold til artikel 22b i direktiv 77/388/EØF, i det følgende
benævnt ”étstedsordningen” (one-stop scheme), de i artikel 22b, litra C, stk. 1,
i samme direktiv omhandlede oplysninger inden for 10 dage efter udgangen af
den kalendermåned, i løbet af hvilken registreringen er foretaget
detaljerede oplysninger om alle ændringer af data som omhandlet i artikel 22b,
litra C, stk. 3, i direktiv 77/388/EØF eller om tilbagetrækning eller ændring af
aktivitet som omhandlet i artikel 22b, litra C, stk. 4, i samme direktiv inden for
10 dage efter modtagelsen af disse oplysninger
detaljerede oplysninger om alle beslutninger truffet i henhold til artikel 22b,
litra C, stk. 5, i direktiv 77/388/EØF om at slette en afgiftspligtig person i
registeret over dem, der anvender étstedsordningen, inden for 10 dage efter
udgangen af den kalendermåned, i løbet af hvilken den har truffet den
pågældende beslutning
detaljerede oplysninger om alle afgiftspligtige personer på dens område, der
ikke har valgt étstedsordningen, men foretager leverancer af varer, der i
henhold til artikel 28b, litra B, stk. 2, i direktiv 77/388/EØF er momspligtige i
en anden medlemsstat end etableringsmedlemsstaten.
(b)
(c)
(d)
2.
De tekniske detaljer vedrørende afgivelsen af oplysninger i henhold til stk. 1, navnlig
hvad angår de fælles elektroniske meddelelsers indhold og format, fastsættes efter
fremgangsmåden i artikel 44, stk. 2.
Artikel 34c
1.
2.
Hver medlemsstat udarbejder og ajourfører en database, som indeholder en liste over
afgiftspligtige personer, der leverer varer eller ydelser i henhold til étstedsordningen.
Artikel 22 finder anvendelse.
Artikel 34d
1.
Inden for fem dage efter modtagelsen sender identifikationsmedlemsstaten ad
elektronisk vej de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder de detaljerede
oplysninger, der i henhold til artikel 22b, litra E, stk. 1, i direktiv 77/388/EØF er
modtaget vedrørende de kvartalsvise angivelser fra hver afgiftspligtig person, som er
registreret under étstedsordningen, og alle oplysninger om ændringer af sådanne
angivelser.
De tekniske detaljer vedrørende afgivelsen af oplysninger i henhold til stk. 1, navnlig
hvad angår de fælles elektroniske meddelelsers indhold og format, fastsættes efter
fremgangsmåden i artikel 44, stk. 2.
2.
DA
35
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
Artikel 34e
Identifikationsmedlemsstaten opbevarer i den minimumsperiode, der er nødvendig af
kontrolhensyn, de detaljerede oplysninger, der i henhold til artikel 22b, litra E, stk. 1, i
direktiv 77/388/EØF er modtaget vedrørende de kvartalsvise angivelser fra hver person, der er
registreret under étstedsordningen. Den pågældende periode fastlægges efter fremgangsmåden
i artikel 44, stk. 2.
Artikel 34f
1.
Hver medlemsstat stiller på en webside detaljerede oplysninger om følgende til
rådighed:
(a)
(b)
(c)
étstedsordningens funktionsmåde
den nationale lovgivning om transaktioner i de øvrige medlemsstater
de relevante oplysninger om bankkontoens nummer og regnskabsmæssige
forhold, som skal fremlægges sammen med den betaling, der skal foretages af
afgiftspligtige personer, som benytter étstedsordningen.
Den elektroniske adresse på hver medlemsstats webside vil blive meddelt de
afgiftspligtige personer samtidig med, at registreringen foretages i henhold til artikel
22b, litra C, stk. 2, i direktiv 77/388/EØF.
2.
Hver medlemsstat fremsender sin nationale lovgivning om transaktioner til
Kommissionen, og Kommissionen sørger for oversættelse af disse oplysninger til alle
Det Europæiske Fællesskabs officielle sprog.
Detaljerne i og formatet for de i stk. 1 omhandlede oplysninger fastsættes efter
fremgangsmåden i artikel 44, stk. 2
Artikel 34g
1.
2.
Kontrollen af afgiftspligtige personer, der har valgt étstedsordningen, koordineres så
vidt muligt af medlemsstaterne.
Hvis identifikationsmedlemsstaten beslutter at foretage en revision af en
afgiftspligtig person, der har valgt étstedsordningen på dens område, underretter den
på forhånd de kompetente myndigheder i de øvrige berørte medlemsstater herom.
Hvis forbrugsmedlemsstaten beslutter at foretage en revision af en afgiftspligtig
person, der er registreret under étstedsordningen og har foretaget leverancer på dens
område, underretter den på forhånd de kompetente myndigheder i de øvrige berørte
medlemsstater herom.
Enhver berørt medlemsstat kan deltage i en revision, der foretages af identifikations-
eller forbrugsmedlemsstaten. I forbindelse med denne revision kan de i artikel 11 og
12 omhandlede fremgangsmåder finde anvendelse.
3.
3.
4.
DA
36
DA
 kom (2004) 0728 - Ingen titel
KAPITEL VIb
Bestemmelser vedrørende udveksling og opbevaring af oplysninger i sammenhæng med
den procedure, der i direktiv 200Y/YY/EF er fastsat for tilbagebetaling af
merværdiafgift til afgiftspligtige personer, som ikke er etableret på landets område, men
i en anden medlemsstat
Artikel 34h
1.
Når en medlemsstats kompetente myndighed modtager en anmodning om
tilbagebetaling af moms i henhold til artikel 3 i direktiv 200Y/YY/EF, underretter
den inden for 10 dage efter udgangen af den kalendermåned, i løbet af hvilken
anmodningen blev modtaget, ad elektronisk vej de kompetente myndigheder i hver
berørt købsmedlemsstat herom og bekræfter, om ansøgeren er momsregistreret på
dens område eller ej.
De tekniske detaljer vedrørende afgivelsen af oplysninger i henhold til stk. 1, navnlig
hvad angår de fælles elektroniske meddelelsers indhold og format, fastsættes efter
fremgangsmåden i artikel 44, stk. 2.
Artikel 34i
Det i artikel 34f omhandlede websted indeholder detaljerede oplysninger om funktionsmåden
for den tilbagebetalingsprocedure, der er fastsat i direktiv 200Y/YY/EF, og om de relevante
nationale regler, navnlig hvad angår begrænsninger af fradragsretten i henhold til artikel 17a i
direktiv 77/388/EØF.”
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juli 2006.
2.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
DA
37
DA