Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0777
Offentligt
1445390_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 13.12.2004
KOM(2004) 777 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET
Den energipolitiske dialog mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation
fra 2000 til 2004
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445390_0002.png
1.
I
NDLEDNING
Den energipolitiske dialog, som blev iværksat på EU's topmøde med Den Russiske
Føderation i oktober 2000, er affødt af, at det europæiske kontinent udgør et
vidtstrakt område med stærke indbyrdes geopolitiske, kulturelle, historiske og
økonomiske bånd, og at det er relevant fremover på en bæredygtig måde at udnytte
komplementariteten mellem kontinentets østlige og vestlige del på energiområdet.
Den Russiske Føderation er ikke alene EU's hovedleverandør af fossile energikilder
såvel som uran, men kunne også i et vist omfang spille en rolle som buffer på det
internationale marked, idet Rusland i nogle henseender er det mest lovende og
geografisk set nærmeste alternativ til den europæiske forsyning med energi fra
Mellemøsten. Den Europæiske Union har samtidig interesse i at have et økonomisk
stabilt Rusland som partner og nabo og understreger således fortsat betydningen af,
at Rusland diversificerer sin økonomi og handel for at sikre en økonomisk udvikling,
som er bæredygtig på lang sigt
1
.
Partnerskabs- og samarbejdsaftalen
2
(der blev undertegnet i 1994 og trådte i kraft i
1997) er af generel karakter, og med den er der oprettet institutionelle instanser med
henblik på gennemførelse af samarbejdet på alle områder af fælles interesse. Men på
trods af denne aftale er der stadig ikke fundet løsninger på specifikke energipolitiske
spørgsmål, som er opstået i løbet af de seneste ti år – eller som siden 1994 har været
uafklaret, f.eks. handlen med nukleare materialer – og de er en kilde til utilfredshed
for begge parter. Gennemførelsen af traktaten om energicharteret – en multilateral
traktat, som omfatter 51 signatarer, hvoraf nogle ikke er europæiske – kunne heller
ikke skabe løsninger, idet Rusland på ubestemt tid har udskudt ratificeringen af
traktaten, som blev undertegnet i 1994.
De pludselige ændringer i den internationale energikonjunktur i 1999, udviklingen af
det indre marked for energi, Ruslands ansøgning om optagelse i WTO, EU's
udvidelse med ti nye medlemsstater, heraf 8 central- og østeuropæiske stater, er
resulteret i et voksende økonomisk afhængighedsforhold mellem Rusland og EU og
har rejst stadig flere spørgsmål på energiområdet, som det er nødvendigt hurtigt at
finde svar på, bl.a. om langtidskontrakter eller klausuler om bestemmelsessted. Som
et supplement til denne PSA har det vist sig nødvendigt at føre en bilateral dialog for
at gøre det lettere at løse konkrete problemer i de energipolitiske forbindelser mellem
EU og Rusland.
Den energipolitiske dialog stræber primært mod at finde svar på "alle spørgsmål af
fælles interesse inden for denne sektor"
3
. I denne sammenhæng blev der i dialogen
bl.a. lagt vægt på samarbejde for at fremme investeringsklimaet i energisektoren,
herunder aftalerne om produktionsfordeling.
1
2
3
Nogle kommentatorer har i den sammenhæng vurderet, at handelsforbindelserne mellem EU og
Rusland kan sammenfattes i to ord "energi og asymmetri" ("The EU Russia - Strategic partners or
squabbling neighbours", Centre for European Reform).
PSA: partnerskabs- og samarbejdsaftale.
Fælles erklæring vedtaget i forbindelse med topmødet mellem EU og Rusland i oktober 2000.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445390_0003.png
I sin egenskab af sui generis-initiativ af bilateral karakter fokuserer dialogen på
problemløsning. Den har over en fireårsperiode udviklet sig til et ægte partnerskab,
som på nuværende tidspunkt beskæftiger sig med de store linjer ud over
spørgsmålene om handel med energiprodukter, og omfatter problemer på
transportområdet og energisektorens miljøpåvirkninger.
2.
E
N FÆLLES STRUKTUR FOR DEN ENERGIPOLITISKE DIALOG
:
INDDRAGELSE AF ALLE
AKTØRER
Partnerskabet på energiområdet er i kraft af den bilaterale dialog bygget op omkring
konkrete emner af fælles interesse, hvor der må findes fælles løsninger, som er
fordelagtige for begge parter. For at denne opgave skulle lykkes, måtte ingen faser i
beslutningstagningen forsømmes. Alle berørte aktører måtte inddrages. Den indførte
arbejdsstruktur er således kendetegnet ved en fleksibel organisation og en permanent
dialog mellem alle involverede aktører fra den politiske verden og erhvervslivet.
2.1.
"Politikken" som drivkraft for en vellykket dialog
Den energipolitiske dialog blev iværksat på foranledning af præsident Putin,
præsident Chirac og kommissionsformand Prodi i forbindelse med topmødet mellem
EU og Rusland i oktober 2000. De efterfølgende topmøder er regelmæssigt blevet
informeret om, hvordan arbejdet er skredet frem (situationsrapport
4
), og de har
udstukket retningslinjer for det opfølgende arbejde. Præsident Putin og formand
Prodi har hver udvalgt en samtalepartner, som har fået til opgave at føre dialogen
5
.
Udpegelsen af disse ad personam har været til fordel for kontinuiteten i dialogen.
Medlemsstaterne er regelmæssigt blevet hørt og informeret i Rådet i kraft af
rapporter fra Kommissionen (arbejdsdokumenter). Den interesse for videreførelsen af
de forskellige dossierer, som hovedparten af medlemsstaterne har givet udtryk for, og
det nuværende rådsformandskabs ønske om at lægge vægt på den energipolitiske
dialog vidner om betydningen og nytten af dette arbejde. Dette blev allerede
understreget i 2001, da kommissærerne Patten og Lamy foreslog at lade den
energipolitiske dialog være "pioner for udvidede forbindelser"
6
. Det nederlandske
formandskab foreslog medlemsstaterne et uofficielt dokument
7
med henstillinger om
den institutionelle tilrettelæggelse af og prioriteterne for den fremtidige dialog.
Sidstnævnte er anført i samtalepartnernes femte rapport, som blev forelagt på
topmødet mellem EU og Rusland i november 2004.
2.2.
Erhvervslivet deltager helt og fuldt
Allerede fra iværksættelsen af den energipolitiske dialog blev erhvervsledere
opfordret til at deltage i bilaterale arbejdsgrupper med strategi, teknologioverførsel,
investeringer, miljøspørgsmål og energieffektivitet som arbejdsområder. Disse
4
5
6
7
Samtalepartnerne har indtil videre forelagt fem fælles statusrapporter på topmøderne mellem EU og
Rusland på det 8. topmøde af 3. oktober 2001, det 9. topmøde af 29. maj 2002, det 10. topmøde af 11.
november 2002, det 12. topmøde af 6. november 2003 og det 14. topmøde af 25. november 2004.
Den Russiske Føderation har udnævnt Victor Khristenko (vice-premierminister og senere minister for
energi og industri), og Kommissionen har på sin side udpeget generaldirektøren for generaldirektoratet
for Energi og Transport, François Lamoureux.
Financial Times af 5. december 2001.
Uofficielt dokument, der er vedtaget af Rådet (COREPER), af 26. oktober 2004.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445390_0004.png
grupper, der blev sammensat af eksperter fra EU's og Ruslands private sektorer og
nationale myndigheder, fik til opgave at undersøge de fælles interesseområder og
afgrænse de samarbejdsområder, der skulle gives prioritet. Deres arbejde er mundet
ud i konklusioner og henstillinger, som er gengivet den sammenfattende rapport, som
er forelagt af de to samtalepartnere på topmødet mellem EU og Rusland i oktober
2001. Grupperne satte sig for at mødes fremover for at skabe fremskridt på
specifikke områder i overensstemmelse med det nederlandske formandskabs ønsker.
Temagrupperne har fået udpeget fire arbejdsområder: investeringer, infrastruktur,
energieffektivitet og handelsstrømme.
Erhvervsledernes rundbordsdrøftelser (EU – Russia industrialists Round Table)
udgør et nyttigt supplement til disse temaarbejdsgrupper. Erhvervslivet har taget
initiativ til at deltage aktivt i integrationen af energimarkederne i en «styregruppe
vedrørende energi»
8
(oprettet i december 2003
9
), der er sammensat af repræsentanter
fra EU's og Ruslands erhvervsliv. Denne struktur vil danne kernen i og være et
koordineringsorgan for en bred deltagelse fra erhvervslivets side i den energipolitiske
dialog. Erhvervslivets deltagelse er en af garantierne for, at energipartnerskabet
bliver en succes på lang sigt. Et møde i styregruppen og det sjette møde i
erhvervslivets rundbordsdrøftelser fandt sted den 10. november 2004 under
overværelse af de to samtalepartnere og det nederlandske formandskab (Gerrit Zalm,
1. vicepremierminister og finansminister i Nederlandene). Det blev bl.a. aftalt, at de
fire temagrupper skulle aflægge rapport til styregruppen, der sammenfatter disse.
2.3.
Instanser til støtte for den konkrete gennemførelse af dialogen
Arbejdsmetoden, som blev fastlagt allerede i oktober 2000, byggede på
samtalepartnernes personlige engagement, tilrettelæggelse af rundbordsdrøftelser og
brainstorming-konferencer med deltagelse af alle berørte aktører, og metoden har vist
sig at give gode resultater. De nyligt oprettede støtteinstanser giver dialogen ny
fremdrift og beriger den. Støtteinstanserne supplerer instanserne i partnerskabs- og
samarbejdsaftalen, f.eks. Det Permanente Partnerskabsråd EU-Rusland (som vil
kunne behandle energirelaterede spørgsmål), Samarbejdsudvalget og de underudvalg,
som beskæftiger sig med den tekniske side af energirelaterede spørgsmål.
8
9
Gruppen tæller bl.a. følgende personer blandt sine aktive medlemmer: Tchubaïs (adm. direktør for Rao-
Ues), Miller (adm. direktør for Gazprom), Vekselberg (BP-TNK), Bernotat (adm. direktør for E.on),
Sutherland (BP) og Verberg (GasUnie).
EU/Russia
Industrialists
Round
Table,
Moskva,
december
2003:
http://www.europa.eu.int/comm/energy/russia/reference_texts/industrialists_en.htm
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445390_0005.png
a)
–
Fleksibel arbejdsmetode
regelmæssige møder mellem samtalepartnerne
De to parter mødes regelmæssigt for at drøfte fremskridtene med hensyn til de
behandlede spørgsmål. Siden dialogen blev indledt, har en koordineringsenhed
sammensat af de berørte tjenestegrene i Kommissionen holdt 36 møder.
Medlemmerne af denne enhed mødes regelmæssigt med deres russiske partnere for at
drøfte forskellige aktuelle spørgsmål angående handel med naturgas, uran eller
udveksling af elektricitet.
–
rundbordsdrøftelser
Der er tilrettelagt talrige rundbordsdrøftelser om aktuelle emner på højeste niveau
mellem de russiske og europæiske partnere fra den private og offentlige sektor. Der
er således afholdt konferencer om naturgas i Bruxelles (10. december 2003) og om
elektricitet i Moskva (16. oktober 2003) med deltagelse af de væsentligste private
aktører, flere russiske ministre, Kommissionens tjenestegrene og kommissærer
(Loyola de Palacio hhv. Mario Monti), samt Rådets formandskab
10
.
Endelig foretages en løbende sammenligning af analyser, scenarier og strategier på
højeste niveau med deltagelse af EU's og Ruslands erhvervsliv - A. Tchubais,
formand for det russiske elselskab RAO UES, og A. Miller, formand for Gazprom,
deltager meget aktivt i dialogen.
b)
Støtteinstanser
Det iværksatte arbejde bistås af to stabile støtteinstanser; et fælles center for
energiteknologi og et markedsobservatorium.
–
EU's og Ruslands fælles center for energiteknologi
EU og Rusland har oprettet et fælles center for energiteknologi
11
den 5. november
2002 i Moskva. Det ledes af to meddirektører fra henholdsvis Rusland og EU.
Centret er en platform, der sigter mod at fremme avancerede energiteknologier
(målrettet sektorerne olie, gas, kul, elektricitet, nye og vedvarende energikilder samt
energibesparelser) i kraft af industrielle partnerskaber og lette finansieringen af
investeringer til fordel for projekter, som er givet prioritet.
10
11
Der kan fremhæves andre rundbordsdrøftelser, som er afholdt eller snart vil blive afholdt, på et mere
teknisk plan. Det drejer sig om en konference om sammenlignende analyser af energipolitiske strategier
(Moskva, den 17. oktober 2003), en rundbordsdrøftelse om olieprodukters kvalitet (i løbet af 2004) og
et seminar om energieffektivitet (i løbet af 2004).
Yderligere oplysninger om centret findes på:
http://www.technologycentre.org/eng.htm
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Centret skal med henblik på at løse sine opgaver:
–
skabe de nødvendige forudsætninger for at fremme udveksling af oplysninger
om avancerede energiteknologier, og tilrettelægge og samordne aktiviteter for
at etablere kontakt mellem den russiske og europæiske energisektors aktører,
herunder inden for forskning og teknologisk udvikling,
kortlægge, vurdere og fremme konkrete, stort anlagte, teknologiske
samarbejdsprojekter i de førnævnte energisektorer og bistå med at promovere
dem, og
knytte forbindelser med og samordne fælles aktiviteter med andre russiske og
europæiske energicentre og tilskynde til at skabe et fælles informationsrum
med henblik på at udbrede energiteknologier.
–
–
Til dette formål har centret tilrettelagt forskellige rundbordsdrøftelser, og forslag til
teknologiske projekter, som kunne frembyde fordele for begge parter, begynder at se
dagens lys.
Centrets aktiviteter vil bidrage til at tiltrække investeringer til fordel for de to parter
inden for centrets aktivitetsområder.
–
Markedsobservatoriet
For at fremme udviklingen hen imod stadig større integration af EU's indre energi-
marked og øge energiforsyningssikkerheden vil markedsobservatoriet overvåge data
og spørgsmål af væsentlig betydning for, at det indre energimarkeds kan fungere, og
for forsyningssikkerheden, samt tilskynde til at oprette de nødvendige energi-
infrastrukturer. Desuden vil det udpege truslerne mod EU's interne og eksterne
energiforsyning. Observatoriet beskæftiger sig i særdeleshed med olie-, naturgas- og
elsektorerne.
Denne interne kommissionsinstans vil tilvejebringe en pålidelig, central base med
data og kvalitative oplysninger. Instansen vil bistå Kommissionen, medlemsstaterne,
erhvervslivet og andre interesserede parter i deres beslutningstagning på
energiområdet, eller hvad angår nye investeringer, hvilket samtidigt bidrager til EU's
energiforsyningssikkerhed på kort, mellemlang og lang sigt. Øget konkurrence og
energiforsyningssikkerhed til de lavest mulige omkostninger falder i tråd med
strategien opstillet af Det Europæiske Råd i Lissabon (den 23. og 24. marts 2000).
Da EU og Rusland har en fælles interesse i at forbedre energiforsyningens sikkerhed
og kontinuitet, og da Rusland har stor betydning som leverandør af energi til EU,
påtænker Kommissionen at inddrage Rusland i dette observatoriums arbejde snarest
muligt og etablere forbindelser med det markedsobservatorium for gas- og
oliemarkedet, som Den Russiske Føderation har til hensigt at oprette.
3.
R
ESULTATER AF DEN ENERGIPOLITISKE DIALOG
Den treleddede indsats, der blev bebudet i "grønbogen på vej mod en europæisk
strategi for energiforsyningssikkerhed" vedtaget af Kommissionen den 30. november
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445390_0007.png
2000 - stimulering af konkurrencen på det indre energimarked, beskyttelse af den
bæredygtige udvikling og garanti for den eksterne energiforsyningssikkerhed - er
omsat i konkrete tiltag inden for rammerne af den energipolitiske dialog med Den
Russiske Føderation.
Det er dermed blevet muligt at løse de problemer, som de russiske selskaber stod
overfor på EU's indre marked, idet der er opstillet klare og forudsigelige regler for de
selskaber, der opererer på EU's indre marked. Dermed er vejen banet for europæiske
selskaber på det russiske marked. Der er i denne periode foretaget investeringer af
bl.a. BP, Shell, Total og ENI. Dialogen har bidraget til at afhjælpe visse konkrete
vanskeligheder, som de europæiske selskaber kunne være stødt på. Der er også
foretaget russiske investeringer i EU - hovedsageligt ved Gazproms erhvervelse af
kapitalandele.
Endelig er der i kraft af dialogen skabt forudsætninger for det europæiske kontinents
energiforsyningssikkerhed på lang sigt gennem støtte til nyanlæg og modernisering
af transportinfrastruktur og fastlæggelse af sikkerhedsregler.
Disse resultater kunne ikke være opnået, hvis ikke parterne havde en fælles interesse
heri. Rusland og EU er i vidt omfang afhængige af hinanden på energiområdet.
Rusland er hovedleverandør af energiprodukter til EU-25, hvad enten det drejer sig
om naturgas (halvdelen af importen), olie (en fjerdedel af importen) eller uran (en
tredjedel af importen). EU er Ruslands væsentligste handelspartner. EU udgør et
naturligt udgangspunkt for landets eksport af energi (alle landets eksportstrukturer -
olie- og gasrørledninger, indre vandveje, jernbaner og veje - er rettet mod Europa).
Salget af råvarer sikrer landet indtægter i fremmed valuta, og disse udgør næsten
40 % af indtægterne på føderationens budget.
Samtidig vil EU fortsat understrege betydningen af, at Rusland diversificerer sin
økonomi og handel for at sikre en økonomisk udvikling, der er bæredygtig på lang
sigt.
3.1.
Den energipolitiske dialog i det indre markeds tjeneste
Hvis det indre marked skal gøre det muligt at rationalisere EU's energisektor til
fordel for Unionens forbrugere, bør det som følge heraf mindske sin bundethed til det
internationale marked for energiprodukter. Da EU's afhængighed af importeret energi
utvivlsomt vil stige i de kommende årtier, er det utænkeligt at koble EU af dette
marked. Rusland yder i den sammenhæng et nyttigt bidrag til en diversifikationen af
EU's forsyning med fossile energikilder. Det er dermed udelukket, at EU skulle
indføre kvantitative importbegrænsninger. Markedernes gennemsigtighed og sund
konkurrence garanterer EU en stabil energiforsyning.
EU's økonomi vil fremover være mest afhængig af gassektoren, som i den
sammenhæng forekommer at være den mest skrøbelige. Rusland forventes også
fremover at være EU's væsentligste eksterne leverandør
12
. Det må derfor sikres, at
12
Andelen af naturgas, der anvendes som energikilde i mange sammenhænge, vokser mærkbart i vores
økonomi. I perioden 2000-2030 forventes denne andel at stige fra 1/5 til 1/3 af vort samlede forbrug, og
for elproduktionens vedkommende stiger andelen fra 1/3 til næsten halvdelen. Der kunne blive behov
for dække op til 80 % af vores behov med importeret naturgas i 2030. Det er givet, at importen fra
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445390_0008.png
eksportlandene ikke omgår reglerne for det indre marked med kontrakter, hvis
indhold strider mod Fællesskabsretten.
Der var således anledning til at tydeliggøre reglerne for det indre marked angående
langtidskontrakter med klausuler om territoriale begrænsninger, som stred mod den
frie bevægelighed og de gældende konkurrenceregler i EU. Takket være dialogen har
disse aspekter kunnet drøftes, og der er udtænkt løsninger. Princippet om langtids-
kontrakter er med rette bevaret. Foruden en garanti for forsyningssikkerheden skaber
langtidskontrakternes løbetid også forudsigelighed for de investeringer (i produktion
og infrastrukturer), som er nødvendige for EU's forsyninger. Hvad angår klausuler
om bestemmelsessted, der strider mod reglerne for det indre energimarked, er der
den 6. oktober 2003 indgået en aftale mellem ENI og Gazprom. Efter denne aftale
forventes der snarligt indgået andre aftaler om kontrakter med Tyskland og Østrig.
3.2.
Den energipolitiske dialog i den bæredygtige udviklings tjeneste
Lige fra den energipolitiske dialog med Rusland blev påbegyndt, har Kommissionen
understreget den betydning, som den tillægger opfyldelsen af Kyoto-forpligtelserne. I
forbindelse med dialogen har Kommissionen rejst spørgsmålet om Den Russiske
Føderations ratifikation af protokollen – en ratifikation som er en forudsætning for, at
protokollen kan træde i kraft
13
. Ruslands gennemførelse af Kyoto-protokollen vil
hjælpe landet med at udnytte sine nationale energiressourcer mere effektivt.
For at Rusland kan opnå en økonomisk bæredygtig udvikling, må der gennemføres
centrale reformer bl.a. i energisektoren, herunder især de naturlige monopolers
struktur og forvaltning samt prisstrukturen og beskatningsordningen for natur-
ressourcerne. Disse reformer forventes dels at fremme stabiliteten i den fremtidige
handel, idet de påvirker de fremtidige investeringer og forbedringen af
energieffektiviteten i positiv retning. Dels forventes reformerne at bidrage til
diversifikationen af den russiske økonomi ved at tilskynde til omstrukturering og
udvikling af andre sektorer end energisektoren.
Moderniseringen af den russiske økonomi og fastholdelsen af den høje vækstrate (ca.
7 % pr. år) nødvendiggør, at det russiske erhvervsliv øger sin energieffektivitet,
navnlig for at frigøre ny eksportkapacitet som bl.a. EU forventes at kunne drage
fordel af. Transporten af energi (til lands eller søs) mellem Rusland og EU, der vil
blive øget fremover, giver også anledning til betænkeligheder i EU-landene med
hensyn til miljøbeskyttelse.
a)
Et mere miljøvenligt energiforbrug
En forbedret energiudnyttelse er en af prioriteterne i Den Russiske Føderations
energipolitiske strategi. På dette område kan der muligvis høstes fordele af det
industrielle samarbejde, der især udmønter sig i udveksling af god praksis og
teknologier mellem virksomheder i EU og Rusland. I Moskva er der afholdt en
13
Rusland vil stige i absolutte tal, selv hvis den relative andel af importen fra Rusland blev fastholdt på
50 %.
Dumaen godkendte i oktober 2004 ratifikationen af Kyoto-protokollen, som giver Den Russiske
Føderation mulighed for at drage fordel af protokollen. Europa-Kommissionen vil yde teknisk bistand
via TACIS-programmet (2 mio. EUR) fra 2005.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445390_0009.png
rundbordsdrøftelse om energieffektivitet i bygninger (i oktober 2004) og en anden er
afholdt i Nizhny Novgorod, hvor der blev foretaget en afgrænsning af de projekter,
som kunne udvikles med støtte fra det fælles center for energiteknologi.
Der er iværksat fælles pilotprojekter om energieffektivitet i Arkhangelsk, Astrakhan
og Kaliningrad i det nordlige og sydlige Rusland. Kaliningrad spiller en særlig stor
rolle for det energipolitiske samarbejde, da denne region er en enklave i EU's
område.
Der forventes potentielle energibesparelser på 35-40 % i Kaliningrad takket være
gennemførelsen af et energieffektivitetsprogram. Dette potentiale har væsentlig
betydning for regionen, idet 90 % af dens forsyning med primær energi leveres i
transit fra Rusland (via gasrørledninger), og 95 % dens elektricitet leveres af det
russiske net IPS/UPOS. De baltiske landes optagelse i EU og deres integration i EU's
elnet på længere sigt gør det nødvendigt at finde en teknisk løsning angående
Kaliningrads elsystem. Dette forudsætter, at EU og Rusland arbejder på at finde en
fælles løsning på dette område.
Sideløbende med energieffektivitetsprogrammerne skal der udvikles vedvarende
energikilder. En rundbordsdrøftelse om vedvarende energikilder blev tilrettelagt af
det fælles center og afholdt i Moskva den 22. juni 2004
14
. Formålet hermed var at
tilskynde til at etablere en ramme til fordel for udvikling af vedvarende energikilder i
Rusland. Kommissionen og det russiske industri- og energiministerium vedtog i
fællesskab arbejdsprogrammet for 2004. Der er afholdt mere specifikke seminarer
om brændselsceller, CO
2
-binding og biomasse som optakt til Ruslands deltagelse i
forskningsrammeprogrammet.
Efter ratificeringen af Kyoto-protokollen bør centret for energiteknologi undersøge
mulighederne for private investeringer med baggrund i projekter af typen "joint
implementation". De eksisterende projekter i Arkhangelsk, Astrakhan og Kaliningrad
vil i den sammenhæng kunne benyttes som pilotprojekter.
b)
Mindre forurenende transport
Transportnettets fysiske sikkerhed er ligeledes et samarbejdsområde af stor
betydning. I forbindelse med den energipolitiske dialog er det undersøgt, om der kan
indføres et regionalt satellitovervågningssystem for at forebygge ulykker og afsløre
udslip i olie- og gasinfrastrukturerne. Inden for rammerne af TACIS 2004 er det
besluttet at yde teknisk bistand til at evaluere behovet for fornyelse og investeringer
for at forbedre sikkerheden og effektiviteten af Ruslands infrastruktur til eksport af
kulbrinter.
Alle landene langs Østersøen og Nordsøen er meget opmærksomme på
havforureningsproblematikken. De nylige skibsforlis og den voksende trafiktæthed
langs EU's kyster gør sikkerhed til søs til et særligt vigtigt samarbejdsområde for EU
og Rusland. Kommissionen har opnået, at Rusland øger sin kontrol med
olietankskibe i sine havne, og at Rusland støtter EU's bestræbelser inden for Den
Internationale Søfartsorganisation (IMO), herunder især udfasningen af de
14
Yderligere oplysninger findes på: http://www.technologycentre.org/
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
enkeltskrogede olietankskibe. Angående det sidstnævnte punkt accepterede IMO den
4. december 2003 et kompromis, som træder i kraft i april 2005. Indtil da holder EU
flere møder med Rusland for at tilskynde til en hurtig gennemførelse af IMO's
bestemmelser. Der er også lagt særlig vægt på, at transporten over fastland
(olierørledninger eller jernbanetransport) med fordel kunne spille en større rolle.
Der må ikke ses bort fra transportsektorens rolle som forbruger af energi. Næsten en
tredjedel af CO
2
-emissionerne kan henføres til transport, og en rationalisering,
navnlig hvad angår mobilitet i byområder, vil kunne skabe betydelige
miljøforbedringer. Begge parter kunne drage fordel af et styrket samarbejde i denne
sektor. Et første seminar om transport er afholdt i maj 2004, og dette gjorde det
muligt at afgrænse de kommende års samarbejdsområder, og et andet seminar om
bytransport blev afholdt i oktober 2004.
3.3.
Den energipolitiske dialog i en stabil og forudsigelig energiforsynings tjeneste
Som det blev anført i grønbogen om en europæisk strategi for energiforsynings-
sikkerhed i EU, sigter EU's politik for energiforsyningssikkerhed ikke så meget mod
at øge EU's selvforsyning på energiområdet eller at nedbringe afhængigheden mest
muligt, som at mindske de risici, der er forbundet hermed. Af den grund må EU i
sine forbindelser med Den Russiske Føderation, af hvis energileverancer EU vil blive
stadig mere afhængig, samarbejde om at etablere et forhold med konstruktiv,
gensidig afhængighed. Der må fastsættes forudsigelige handelsregler, transportnettet
må udbygges, og investeringer må fremmes. Dette søges opfyldt ved at arbejde for en
mere stabil og gennemskuelig lovramme og tilskynde til reformer af central
betydning i den russiske energisektor.
a)
Handlen med energiprodukter
Handlen med kulbrinter blev som et af de første emner klarlagt i den energipolitiske
dialog. Efter langvarige drøftelser med Rusland, i særdeleshed i forbindelse med den
seneste udvidelse, er det nedfældet i en fælles erklæring om forbindelserne mellem
Rusland og EU og udvidelsen af EU, at naturgas- og olieimporten i Den Europæiske
Union ikke længere begrænses.
Inden for rammerne af den bilaterale aftale mellem EU og Rusland om Ruslands
tiltrædelse til Verdenshandelsorganisationen i maj 2004 nåede de to parter til enighed
om visse spørgsmål på energiområdet. Rusland vil overholde WTO-forpligtelser
angående gaspriser til industrielle brugere og om eksportafgifter for energiprodukter
De to parter er desuden blevet enige om at uddybe samarbejdet om spørgsmål
vedrørende energiinfrastrukturerne.
Sideløbende hermed forhandles der for øjeblikket om handel med nukleare
materialer med sigte på at fastsætte gennemsigtige, stabile og forudsigelige
handelsregler for at sikre levedygtigheden af de to parters nukleare industrier. Den
nye aftale bør ikke alene tage højde for de nye markedsvilkår i det udvidede EU, men
også for nødvendigheden af at opretholde industriens fremtidsudsigter hos begge
parter.
Handelen med nukleare materialer med de nye medlemsstater repræsenterer 200 mio.
USD pr. år for Rusland, og det svarer til omkring 80 % af markedet i de nye
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445390_0011.png
medlemsstater (eller 12 % af markedet i EU-25). Med henblik på levering af
brændsler til de nye medlemsstaters kernekraftværker havde de russiske
eksportselskaber indgået langtidskontrakter, hvoraf nogle først løber længe efter den
1. maj 2004. Ved en brevveksling, der blev underskrevet i april 2004, mellem de to
samtalepartnere, blev de gældende regler på området fastsat, og disse kontrakters
gyldighed blev bekræftet i henhold til Euratom-traktaten (artikel 105) for ikke at
skabe problemer for de nye medlemsstater.
Det er dermed vigtigt, at handlen med energi er underlagt gennemsigtige og
forudsigelige almene handelsregler og –principper, som det er tilfældet dels med
reglerne i partnerskabs- og samarbejdsaftalen og Verdenshandelsorganisationens
regler dels – fremover – i bestemmelserne om handelsfremme og beskyttelse af
investeringer inden for rammen af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
b)
De transeuropæiske energinet
Energitransportens pålidelighed er en af forudsætningerne for, at EU's energiforsy-
ning er stabil og kontinuerlig. Kulbrinteimporten fra Rusland transporteres over
fastland (olie- eller gasrørledninger) eller ad søvejen (se ovenfor). Hvis transport
over fastland skal gives forrang, må der gøres en indsats for at styrke dette net.
På topmødet mellem EU og Rusland blev der i 2001 opstillet en liste over udvalgte
projekter, som inden for rammerne af det transeuropæiske energinet kunne komme i
betragtning til gennemførlighedsundersøgelser med samfinansiering fra EU.
I forbindelse med revisionen af det transeuropæiske energinet, der blev godkendt den
26. juni 2003, er der opstillet et antal el- og gasinfrastrukturprojekter, som berører
Den Russiske Føderation. I forbindelse med revisionen
15
er gasrørledningsprojektet,
der forbinder Det Forenede Kongerige og det kontinentale Nordeuropa med Rusland,
udvalgt som en prioriteret akse. Betydningen af samarbejdet om energiinfrastruktur
understreges også af, at gasrørledningerne er et alternativ til olietransporten ad
søvejen i Østersøen. De skandinaviske lande og de baltiske lande er særligt
betænkelige ved den betydelige stigning i antallet af olietankskibe i Østersøen, der
medfører en proportionel stigning i risikoen for olieforurening af kyststaterne.
Den energipolitiske dialog kan ikke træde i stedet for den private sektors
gennemførelse af disse projekter ud fra kommercielle og økonomiske hensyn.
Betegnelsen "projekter af fælles interesse" har til formål at lette gennemførelsen af
disse og især imødegå de europæiske investorers tilbageholdenhed med at involvere
sig i Rusland på grund af betydelige kommercielle risici.
Det bør også undersøges, om det med alternative olietransportmuligheder er muligt
at undgå at skade Østersøen eller overbelaste Bosporusstrædet. En forøgelse af
jernbanetransporten er en af de muligheder, som afføder en vis interesse i den
15
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om retningslinjer for de transeuropæiske net på
energiområdet og om ophævelse af beslutning nr. 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445390_0012.png
nuværende konjunktur med konstant stigende oliepriser
16
. Denne alternative løsning
kunne også bidrage til at finde en løsning på forskellen i sporbredder.
3.4.
Den energipolitiske dialog til gavn for et harmonisk marked på kontinentalt
niveau
Den energipolitiske dialog har gjort det muligt for de to parter at nærme sig
hinanden, og denne tendens forventes styrket fremover, idet konvergensen af
Ruslands og Fællesskabets markedsstrategier er på rette spor. Principperne for det
indre energimarked, f.eks. energieffektivitet, reformen af selskabernes interne
strukturer og reformen af elsektoren, f.eks. unbundling, kunne danne forbillede for
omstrukturering og reformer i den russiske energisektor. Selv om de to markeder er
forskellige, bør de bygge på fælles principper.
a)
Et sammenkoblet elnet
Drøftelserne om reformen af elnettet er det område, hvor der sker de største
fremskridt. Det forekommer nu muligt at lade russiske elselskaber deltage i
Fællesskabets elmarked i betragtning af det europæiske kontinents forventede behov
for elektricitet
17
. Den synkrone sammenkobling af det russiske elnet med EU's
kontinentale net er dermed indføjet på listen over projekter "af fælles interesse", som
blev aftalt på topmødet mellem EU og Rusland i oktober 2001.
For at realisere dette må der findes svar på mange spørgsmål i denne forbindelse. Det
gælder bl.a. opfyldelsen af miljøregler om nuklear sikkerhed i Rusland eller gensidig
markedsadgang under overholdelse af de internationale forpligtelser, der påhviler
hver partner i den forbindelse.
Ved en rundbordsdrøftelse i Moskva i oktober 2003 blev det analyseret, hvad der
kræves for at opfylde målet om et fælles marked for elektricitet. I den forbindelse
blev bl.a. følgende vanskeligheder afdækket:
–
En undersøgelse, der er gennemført i marts 2004, viste, at der mangler en
tilstrækkelig lovramme i Rusland. Russiske repræsentanter blev derfor i
september 2004 inviteret til at deltage i forumet for elsektorens regulerende
myndigheder i Firenze. Repræsentanternes indsigt i det system, der er etableret
i det indre marked, vil lette integrationen af de to markeder på længere sigt.
Der må vedtages passende og indbyrdes sammenlignelige miljø- og
sikkerhedsnormer for elproduktion, f.eks. regler for renere forbrænding af kul
eller garanti for nuklear sikkerhed
18
.
–
16
17
18
Den russiske eksport ad jernbane udgør næsten en tredjedel af den samlede eksport. Denne
transportform er væsentligt dyrere end søtransport. Stigningen i eksporten og de høje oliepriser kunne
imidlertid gøre denne transportform mere attraktiv.
Det bemærkes, at ifølge IEAs og EURELECTRICs prognoser vil EU for at kunne dække sine
europæiske forbrugeres elbehov frem til 2030 skulle investere i produktionskapacitet på næsten 600
GW over en trediveårsperiode.
I den forbindelse er det dog glædeligt at konstatere, at der er oprettet et uafhængigt kontrolsystem på
området nuklear sikkerhed.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
En effektiv markedsintegration forudsætter etableringen af den infrastruktur,
der er nødvendig for en fælles udnyttelse og synkronisering af Ruslands og
medlemsstaternes elsystemer. En arbejdsgruppe om sammenkobling af net har
fået til opgave at undersøge den aktuelle situation på området. Der er iværksat
en gennemførlighedsundersøgelse (samfinansieret af Kommissionen og RAO-
UES) om en synkron sammenkobling af systemerne UCTE og IPS/UPOS, og
undersøgelsen forventes afsluttet senest i 2007.
Oprettelsen af en ordning for finansiel garanti kunne lette reformprocessen både i
elsektoren og i kulbrintesektoren.
b)
Styrkelse af infrastrukturens sikkerhed
Energisektoren er en af de vigtigste sektorer, som vil kunne drage fordel af
satellitbaseret navigation. De satellitbaserede applikationer kan udnyttes i den
samlede kæde af energisektorens aktiviteter fra efterforskning og konstruktion til
kontrolovervågning af anlæg og transport. Rusland har forpligtet sig til at
gennemføre et ambitiøst program til modernisering af sit system – Glonass – og til at
åbne dette gradvist for civile anvendelsesformål. Det europæiske program – Galileo
– sigter mod i 2008 at etablere det første satellitnavigationssystem, der er udformet
med civile og kommercielle anvendelsesformål for øje.
Siden 1999 er der gjort forsøg på at opfylde målet om fælles udnyttelse af Glonass og
Galileo. En komplementær anvendelse af de to net vil i betydelig grad styrke
sikkerheden i infrastrukturen til energiproduktion og -transport.
Den energipolitiske dialog har bidraget til at genåbne forhandlingerne om at skabe
indbyrdes kompatibilitet mellem de to systemer. De opnåede fremskridt lader
formode, at en sådan aftale vil kunne indgås inden udgangen af 2005. Foruden
drøftelserne om den tekniske kompatibilitet mellem Glonass og Galileo omfatter
samarbejdet fælles udvikling af modtagerudstyr og applikationer specifikt rettet mod
energisektoren (efterforskning, samt konstruktion og vedligeholdelse af
transportinfrastruktur).
c)
Investeringsgaranti
Det generelle investeringsklima må gøres mere gennemsigtigt, stabilt og
forudsigeligt. EU tilskynder fortsat Rusland til at iværksætte de reformer, som er
nødvendige i den henseende. Ruslands tiltrædelse til Verdenshandelsorganisationen
vil bidrage positivt til denne udvikling. Derudover forventes målene for og tiltagene
til fremme af handel og investeringsbeskyttelse, der for øjeblikket opstilles inden for
rammerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, også at bidrage til at
forbedre investeringsklimaet i Rusland.
Forbedringen af den finansielle ramme for forbindelserne mellem EU og Rusland på
energiområdet er mundet ud i forskellige initiativer. I første omgang (2002) opstod
ideen om en
garantifond for internationale voldgiftskendelser.
Med dette koncept
blev det forsøgt at afhjælpe den latente usikkerhed for europæiske operatører, der
kunne risikere en eventuelt manglende russisk efterlevelse af internationale
voldgiftskendelser, som er afgivet i tilfælde af handelstvister mellem europæiske og
russiske selskaber. I den gennemførlighedsundersøgelse, som Kommissionen
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bestilte, blev det konkluderet, at selv om det påpegede problem er reelt, vil
gennemførelsen være en stor belastning for fællesskabsbudgettet (i størrelsesorden
500 mio. EUR), og selv med dette ville fonden stadig ikke kunne yde tilstrækkelig
dækning af de pågældende projekter. Rent juridisk ville løsningen skulle ratificeres
af de 25 EU-medlemsstater og Rusland, og desuden kunne en sådan garanti
indebære, at der ikke gøres noget for at afhjælpe manglerne ved det russiske
retssystem.
Den manglende realisme i garantifondsideen har ført til, at der inden for rammerne af
en undersøgelse, som Kommissionen har bestilt hos Den Europæiske Investerings-
fond, er opstillet et alternativt initiativ, som indebærer færre omkostninger og større
overensstemmelse med markedsmekanismerne. Dette initiativ tager udgangspunkt i,
at de russiske operatører selv med stigende råoliepriser stadig ikke har tilstrækkelig
adgang til de internationale finansmarkeder, og dette gælder navnlig finansiering på
meget lang sigt. Men alene udviklingen af de støtteberettigede projekter, der skønnes
at ville koste 200-300 mia. EUR, ville forudsætte adgang til en finansiering med en
løbetid, som er længere end den typiske løbetid på 5 år. Ideelt set bør denne løbetid
kunne forlænges til 10-12 år, og længere endnu på længere sigt. For at opfylde dette
mål kunne det overvejes at oprette en "Energy
Desk",
som eventuelt tilknyttes en
multilateral udviklingsbank, og som stiller sin privilegerede stilling til disposition for
den energipolitiske dialog, bl.a. ved at spille en aktiv rolle i oprettelsen af
bankkonsortier.
Målet ville være at tilvejebringe ressourcer på længere sigt og til
lavere omkostninger med henblik på udviklingen af de russiske projekter, idet
risikoen deles mellem flere banker i et konsortium.
Omkostningerne for EU ved denne "Energy Desk" ville være begrænset til
opstartsomkostningerne. Der ville ikke blive behov for fondsmidler fra russiske
selskaber eller myndigheder. Initiativet ville blive en del af partnerskabs- og
samarbejdsaftalen. Dette koncept bør udvikles yderligere sammen med banker og
selskaber, som opererer i energisektoren, således at der sikres komplementaritet
mellem sidstnævnte.
Sideløbende hermed kunne andre initiativer udvikles. Det kunne overvejes at oprette
en
investerings- eller garantifond for energieffektivitet,
som forekommer særligt
berettiget i lyset af det betydelige energispild (i størrelsesorden 40 %) i Rusland.
Denne fond kunne fokusere på at yde målrettet støtte europæiske selskaber, som
beskæftiger sig med denne sektor i Rusland. Under alle omstændigheder må der
foretages en udførlig evaluering og en markedsanalyse med henblik på udformningen
af dette instrument, inden det iværksættes. Dette instrument ville dog indebære, at
der skulle stilles betydelige finansieringsmidler til rådighed fra fællesskabsbudgettet,
men det kunne kobles sammen med Ruslands gennemførelse af Kyoto-protokollen.
Efter ratificeringen af Kyoto-protokollen kunne det foruden forberedelsen af en
garantifond for investeringer i energieffektivitet overvejes, hvilke synergier der kan
opnås ved at indføre fleksibilitetsinstrumentet i forbindelse med Kyoto-protokollen.
4.
K
ONKLUSION
Dialogen har vist sin nytte i kraft af de opnåede, konkrete resultater. Det er glædeligt,
at parternes strategier og politikker tilnærmer sig indbyrdes.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den gældende fællesskabsret kunne danne en referenceramme for den reform af
energisektoren, der skal gennemføres i Rusland. Elsektoren har i højere grad taget
denne referenceramme til sig end gassektoren. EU er af den opfattelse, at Rusland
bør give prioritet til denne reform, der er nødvendig for en bæredygtig udvikling -
ikke alene af Ruslands energisektor, men af den russiske økonomi som helhed.
Trods dette må der stadig findes svar på mange spørgsmål for at fremme en bedre
integration af de to markeder. Fremover må der lægges vægt på de emner, som af
begge parter anses for at være de væsentligste:
–
–
–
–
–
fremme reformprocessen i Ruslands energisektor
udvikle energieffektivitet, teknologiudveksling,
gennemførelse af Kyoto-protokollen
tilskynde til og beskytte investeringer
etablere et paneuropæisk marked for naturgas
overvåge, at transporten af olie over fastland styrkes (rørledninger og
jernbanetransport i stedet for søtransport).
miljøbeskyttelse
og
Gennemførelsen af disse mål vil bidrage afgørende til oprettelsen af et stort,
kontinentalt marked.
Den voksende gensidige økonomiske afhængighed mellem EU og Rusland gør det
nødvendigt at uddybe samarbejdet – især inden for energisektoren. Den
energipolitiske dialog og de specifikke aspekter, der hænger sammen med
gennemførelsen af Kyoto-protokollen, bidrager til det fælles økonomiske rum og
indgår i partnerskabs- og samarbejdsaftalen.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1445390_0016.png
BILAG
Den Russiske Føderation
2000
2020
146
120 - 125
220
/
6,3 %
586
900
4
7,2
65 mia. tønder
323 Mtoe
+ 205 Mtoe
+ 126 Mtoe
eller 60 %
47 trillioner m
3
490 Mtoe
+ 175 Mtoe
+ 90 Mtoe
eller 36 %
157 mia. ton
116 Mtoe
+ 12 Mtoe
+ 4 Mtoe
eller 33 %
158 000 ton
2 500 ton
+ 16 000 ton
- 4 200 ton
/
500 Mtoe
+ 330 Mtoe
:
/
600 Mtoe
+ 216 Mtoe
:
/
190 Mtoe
+ 23 Mtoe
:
/
5 000 ton
-
EU-25
2000
453
8 940
2%
1 650
3,6
6,5 mia tønder
164 Mtoe
- 518 Mtoe
- 126 Mtoe
eller 25 %
3 trillioner m
3
197 Mtoe
- 186 Mtoe
- 90 Mtoe
eller 50 %
100 mia. ton
203 Mtoe
- 91 Mtoe
- 4 Mtoe
eller 5 %
15 000 ton
711 ton
- 15 800 ton
- 4 200 ton
2020
462
14 460
2,4 %
1 895
4,1
/
102 Mtoe
- 632 Mtoe
/
/
147 Mtoe
- 450 Mtoe
:
/
124 Mtoe
- 128 Mtoe
:
/
0
-
-
Befolkning (mio. indb.)
BNP (mia. EUR)
Årlig vækst
Forbrug (Mtoe)
Forbrug pr. indbygger
(toe/indb.)
Olie
Reserver
Produktion
Export + / Import -
Handel EU/Rusland
Gas
Reserver
Produktion
Export + / Import -
Handel EU/Rusland
Kul
Reserver
Produktion
Export + / Import -
Handel EU/Rusland
Uran
Reserver
Produktion
Export + / Import -
Handel EU/Rusland
DA
16
DA