7. december 2004 Miljøministerens bidrag til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Producentansvar for elektronikskrot m.v.) Med dette lovforslag foreslås indført  producenta  nsvar for elektronikskrot. Det medfører i praksis, at det fremover er producenter og importører, der får ansvar for at tage affald af elskrot tilbage, håndtere det miljømæssigt korrekt og afholde samtlige udgifter herved.   Der er imidlertid også i forsla get en hjemmel i § 9 m til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at forhandlere har pligt til for egen regning at tilbagetage og opbevare det elektriske og elektroniske udstyr, som køberen kasserer ved køb af tilsvarende nyt udstyr. Denne bestemmels  e er indsat for at implementere elskrotdirektivets artikel 5, stk. 1, b), hvorefter forhandlere som udgangspunkt har en begrænset tilbagetagningspligt, som gælder i de situationer, hvor der samtidig købes nyt udstyr, som erstatter kassabelt udstyr af samme type, og idet forhandleren kun er forpligtet til at tage sam- me mængde eller antal af produkter tilbage, som der sælges. Denne bestemmelse i direktivet kan fraviges, såfremt det herved ikke bliver vanskeligere for forbrugeren at aflevere affa ldet. Kommunerne forventes fortsat at være hovedansvarlig for opgaven med indsamling af affald fra husholdninger, og under forhandlingerne af forslaget har de berørte organisationer lagt vægt på, at husholdningerne forsat skal kunne aflevere affald til kommunerne, fordi de anser det for hensigts- mæssigt at bevare den eksisterende, velfung  erende infrastruktur på dette område. Jeg er enig i dette synspunkt, og det er min opfattelse, at de nuværende kommunale indsamling  s- ordninger er tilstrækkeligt finmaskede til at sikre e  n effektiv indsamling af affaldet fra private hus- holdninger. Hertil kommer at de kommunale indsamlingsordninger i dag suppleres af frivillige ord- ninger, hvor forhandlere tager kasseret udstyr tilbage ved køb af nyt udstyr. Som eksempel kan nævnes hårde hvi   devarer. Jeg ser derfor ikke noget behov for at gennemføre regler om, at forhan d- lere skal forpligtes til at tage udtjent udstyr tilbage.