Besvarelse  af  spørgsmål    19  (ad  L  102  -  Forslag  til lov om   ændring   af   offentlig   sygesikring,   lov   om      social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almi   n- delig og almindelig førtidspension m.v.)  , som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 19. november 2004 Spørgsmål 19: "Hvad er ministerens holdning til at indføre muligheden for at give patienter tilskud  til  det  næstbilligste  præparat  på  et  apotek,  hvis  apoteket  oplever akut leverancesvigt på apoteket?" Svar: Som oplyst i min besvarelse af spørgsmål 13 har regeringen igangsat initi a- tiver, herunder fremsat ændringsforslag til lovforslaget, der har til formål at give Lægemiddelstyrelsen mulighed for at for berede en æ ndring af taksten og beregne en ny tilskudspris inden, det hidtil billigste lægemiddel  eventuelt konstateres i leveringssvigt. Disse initiativer har samlet til formål at sikre, at patienten i praksis vil kunne få udleveret det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe. Jeg finder på den- ne baggrund ikke, at der er grundlag for at etablere særlige administrative procedurer at give patienter tilskud til det næstbilligste præparat på et ap o- tek. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil som nævnt i lovbemærkningerne to år efter indførelsen af det nye tilskudssystem foretage en evaluering af, om  den  foreslåede  effektivisering  af  håndteringen  af  leveranceproblemer har virket tilfredsstillende, og problemstillingen vil således i den forbindelse blive taget op til fornyet overvejelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 25. november 2004 Kontor: 4.s.kt. J.nr.: 2004-1330-11 Sagsbeh.: hsa Fil-navn: Dokument 4