Besvarelse  af  spørgsmål     3  (ad  L  102  -  Forslag  til  lov om   ændring   af   offentlig   sygesikring,   lov   om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almi   n- delig og almindelig førtidspension m.v.)  , som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 19. november 2004 Spørgsmål    3: ”Ministeren  bedes  redegøre for  på  hvi lke  områder,  lovforslaget  afviger fra gældende regler og praksis på området i forhold til klage over Lægemidde l- styrelsens afgørelser om tilskud, herunder bedes oplyst begrundelserne for afvigelser.  I  forlængelse  heraf  ønskes  en  uddybning  af  lovforslagets  b  e- mærkninger om begrundelserne for, at Lægemiddelstyrelsens afgørelse om individuelle  tilskud  ikke  længere  skal  kunne  indbringes  for  anden  admin i- strativ myndighed.” Svar: Lovforslagets bestemmelser om klageadgang i forbindelse med Lægemi d- delstyrelsens afgø relser om tilskud er helt overvejende udtryk for en videre- føre lse eller en præcisering af den gældende retstilstand. På  ét  punkt indebærer   lovforslaget  en  ændring  i  forhold  til  de   gældende regler, idet det med § 7 f, som indsat ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at  Lægemiddelstyrelsens  afgørelser  om  individuelle  tilskud,  dvs.  forhøjet tilskud,  kronikertilskud  og  terminaltilskud,  ikke  kan  indbringes  for  anden administrativ myndighed. Herved bringes reglerne om disse tilskudstyper i overensstemmelse med reglerne om enkelttilskud, som tegner sig for langt det største antal ansøgninger om individuelle tilskud, og hvor    der med de nugældende  regler  ikke   er  adgang  til  at  påklage  Lægemiddelstyrelsens afgørelser . De  nævnte  tilskudstyper  er  kendetegnet  ved,  at   tilskuddet  ydes  til  en  be- stemt  patient  på  grundlag  af  en  sundhedsfaglig  vurdering  af  den  pågæl- dende patients behov for behandling med et bestemt lægemiddel og efter ansøgning fra den behandlende læge. Da Indenrigs- og Sundhedsministeriet - i modsætning  til Lægemiddels tyrel- sen -  ikke er i besiddelse af sundhedsfaglig kompetence, er ministeriet de facto afskåret fra at afprøve Lægemiddel  styrelsens sundhedsfaglige vurde- ring af patientens sygdomsforhold m.v., som ligger til grund for afgørelser om disse individuelle tilskud. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 25. november 2004 Kontor: 4.s.kt. J.nr.: 2004-1330-11 Sagsbeh.: hsa Fil-navn: Dokument 4
2 Det bemærkes i forlængelse heraf, at det   med lovforslagets § 7 e, stk. 1, præciseres,  at den ansøgende læge eller tandlæge er part i sager om de individuelle, patientspecifikke tilskud. Den gældende praksis er begrundet i, at  spørgsmålet   om,  hvorvidt  konkrete  patienter  har  behov  for  behandling med  lægemidler  og  bør ydes  medicintilskud  på  de  særlige  vilkår,  som  de omhandlede  ordninger  er  udtryk  for,  beror  på  en konkret  sundhedsfaglig vurdering, som foretages af den pågældende patients egen  læge. Præcis  e- ringen  af  retstilstanden  på  området,  som  går  tilbage  til  ikrafttrædelsen  af sygesikringsloven,  sker  efter  en  henstilling  herom  fra  Folketingets  Om- budsmand.