Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    31  (ad  L  102  -  Forslag  til lov om ændring af offentlig sygesikring, lo   v om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almi   n- delig og almindelig førtidspension m.v.)  , som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 24. november 2004 Spørgsmål 31: "Der  anmodes  om ministerens konkrete kommentarer  til  de  problemstillin- ger,  der  er  rejst  i  høringssvaret fra  Det  Centrale  Handicapråd,  jf.  L  102  – bilag 1.” Svar: Det  Centrale  Handicapråd  anfører  i  sit  høringssvar,  at  det  bør  sikres,  at patienter, som ikke kan tåle det billigste synonyme lægemiddel, har adgang til  tilskud  til  et  dyrere  lægemiddel,  og  at  patienten  ikke  kommer  til  at  stå uden den relevante medicin i den tid det tager at behandle tilskudssagen. Jeg  kan  i  den  forbindelse  henvise  til  min  besvarelse  af  spørgsmål  2  om forhøjet  tilskud, idet det samtidig bemærkes, at det er fastsat i sygesikring s- loven,  at  Lægemiddelstyrelsens  afgørelse  om  forhøjet  tilskud  træffes  s e- nest  14  dage  efter,  at  ansøgning  om  forhøjet  tilskud  er  modtaget  fra  den behandlende læge. Det  Centrale  Handicapråd  er  uforstående  over for,  at  sikrede  ikke  selv  er part i sagen og mener, at den sikrede som minimum bør have mulighed for at udtale sig til sagen. Hertil kan jeg oplyse, at lovforslaget – på baggrund af en indstilling herom fra Folketingets Ombudsmand - indebærer en pr æ- cisering af en mangeårig praksis, som indebæ rer, at alene lægen  – og ikke patienten  –  bliver  anset  som  part  i  sager  om  ansøgning  om  individuelle patientrelaterede  tilskud.  Praksis  er  begrundet  i,  at  spørgsmålet  om  hvo r- vidt  konkrete  patienter  har  behov  for  behandling  med  lægemidler  og  bør ydes medicintilskud på særlige vilkår, beror på en konkret sundhedsfaglig vurdering, som foretages af patientens læge. Der gives dog med lovforsl a- get patienten adgang til aktindsigt efter forvaltningslovens principper. For så vidt angår Det Centrale Handicapråds synspunkt om, at det bør si k- res, at patienter ikke kommer til at svæve i usikkerhed om, hvorvidt deres behandling pludselig må afbrydes på grund af en ændring af lægemidlets tilskudsstatus, skal jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 25. november 2004 Kontor: 4.s.kt. J.nr.: 2004-1330-11 Sagsbeh.: TBA Fil-navn: Dokument 6