William Pedersen Hvissingevej 135 2600 Glostrup Dato J.nr. : : 19. oktober 2004 432 - 84 Kære William Pedersen Tak for henvendelsen fra september 2004, hvori De beskriver et nyt forslag til 1. etape af Frederikssundmotorvejen, der skåner Vest skoven – kaldet Model 2. Som bekendt er Vejdirektoratet blevet anmodet om en grundig gennem- gang af Deres forslag. Vejdirektoratets gennemgang: ”Vurdering af Model 2 Sidste redningsplan for Vestskoven     – Alternativt forslag til udformnin- gen af 1. etape af Frederikssundmotorvejen”, dateret 6. oktober 2004 med vedhæftede bilag vedlægges til Deres orientering. Jeg vil indledningsvis takke Dem for det meget store arbejde og engage- ment, De har lagt for dagen i forbindelse med udarbejdelsen af dette alternativeløsningsforslag. Jeg har desuden noteret mig, at Vejdirektoratet har afholdt møde med Dem med henblik på at drøfte og belyse de forskellige fordele og ulemper ved Deres forslag nærmere. Vejdirektoratet har forsøgt at overføre Deres forslag (Model 2) til en mere vejteknisk udgave, og har herefter vurderet, hvilke problemer, der kunne være i forslaget, og hvordan disse evt. kunne løses. Desuden er foretaget en sammenligning af dette forslag med den linieføring, der fremgår af det u d- kast til lov om anlæg af 1. etape af Frederikssundmotorvejen mellem Mo- torring 3 og Motorring 4, der er sendt i offentlig høring den 6. september 2004. Af Vejdirektoratets gennemgang fremgår det, at Model 2 som u dgangs- punkt berører Vestskoven i mindre omfang end lovforslagets linieføring, men samtidig konstaterer Vejdirektoratet, at det ikke er muligt at anlægge Model 2 som en hurtig og sikker motorvejsløsning. For at dette skal kunne gennemføres, skal udformningen af Model 2 ændres. Disse ændringer af Model 2 vil betyde, at linieføringen må flyttes længere mod syd og vest i Vestskoven, og dermed tilnærmes lovforslagets liniefø- ./.
Side 2 af 2 ring. Desuden indebærer Model 2 større arealmæssige konsekvenser for erhvervsområdet i Rødovre Kommune. Ti lgængeligheden til erhvervsom- rådet nord for Jyllingeve j er i modellen forbedret i forhold til de øvrige al- ternative linieføringsforslag, men da krydset mellem Oxbjergvej og Jyllin- gevej nedlægges, vil tilgængeligheden være mindre end i lovforslagets li- nieføring. Endelig konstaterer Vejdirektoratet, at justeringen af Model 2 med henblik på at tilvejebringe tilstrækkeligt lange flettestrækninger på vejforløbet me  l- lem Motorring 3 og Ring 3 vil betyde, at de østvendte ramper på Ring 3 ikke kan opretholdes. Det kan forventes at betyde en omvejskørsel for tra- fik i vestgående retning, der skal videre mod syd og nord ved Ring 3. På baggrund af en samlet trafikfaglig vurdering, er det Vejdirektor atets op- fattelse, at anlægslovforslagets linieføring bør foretrækkes, da Model 2, selvom den justeres, så den imødekommer nogle  af de af Vejdirektoratet på pegede uhensigtsmæssigheder, ikke vil kunne bringes til at opnå de samme trafikale og sikkerhedsmæssige kvaliteter, som lovforslagets linie- føring. Jeg har taget Vejdirektoratets vurdering til efterretning, og vil derfor fortsat arbejde for, at 1. etape af Frederikssundmotorvejen anlægges som forudsat i anlægslovforslaget, der er fremsat i Folketinget den 6. oktober 2004. Jeg har i den forbindelse lagt vægt på, at der med den meget gru ndige gen- nemgang af de alternative løsninger, herunder Model 2, og Vejdirektoratets arbejde med at forbedre linieføringen, så Vestsk oven skånes mest muligt, er gjort, hvad der er realistisk muligt for at finde en afbalanceret løsning, der både kan tilgodese de miljømæ ssige hensyn og samtidig løse opgaven med at afvikle trafikken på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde. Jeg vil afslutningsvis endnu engang takke for Deres interesse og understre- ge, at Vejdirektoratet i forbindelse med detailprojekteringen af anlægget vil arbejde videre med mulighederne for en yderligere trafikal, miljømæs- sig og økonomisk forbedring af projektet med særlig fokus på at begrænse indgrebet i Vestskoven og Vestvolden. Et arbejde, som jeg forventer vil foregå i tæt dialog med de berørte lokale myndigheder. Med venlig hilsen Flemming Hansen