Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 13. december 2004 Folketingets Uddannelsesudvalg   Jeg skal hermed tilkendegive over for udvalget, at jeg ønsker at tilbage- kalde de af mig den 7. december 2004 fremsendte ændringsforslag til L 118 (Forslag til ændring af folkeskoleloven) om indførelse af tilskud til nedbringelse af forældrebetalingen for skolefritidsordninger ved friskoler og private grundskoler. Baggrunden herfor er, at jeg den 10. december 2004 fra udvalget har modtaget et notat fra Folketingets Lovsekretariat om de nævnte æn- dringsforslag. Lovsekretariatet finder ikke – under hensyn til den relativt lempelige praksis, som Folketinget normalt har anlagt ved vurderingen af, om iden- titetskravet er opfyldt – at indholdet af ændringsforslagene er så vidtgå- ende, at en eventuel vedtagelse af ændringsforslagene klart må anses som grundlovsstridig, jf. grundlovens krav om tre behandlinger i Folketinget.   Det er dog Lovsekretariatets vurdering, at de hensyn, der danner bag- grund for de senere års ønsker om en forbedring af lovkvaliteten kunne have talt for at gennemføre ændringsforslagene som et selvstændigt lov- forslag med tre behandlinger og ikke som ændringsforslag. Lovsekreta- riatet lægger herved særlig vægt på, at ændringsforslagene ikke berører samme hovedlov (L 118 vedrører lov om folkeskolen, hvorimod æn- dringsforslaget vedrører lov om friskoler og private grundskoler) og end- videre vedrører en helt ny persongruppe, hvorfor de relevante myndig- heder og organisationer ikke har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til ændringsforslagene. Jeg kan oplyse, at Frie Grundskolers Fællesråd i sit høringssvar til L 118 foreslår, at der i tilknytning til det eksisterende tilskudssystem på tilsva- rende vis skabes mulighed for, at der kan ydes hel eller delvis friplads til elever i de private skolers fritidsordninger.
2 Imidlertid har jeg intet ønske om, at ændringsforslagene om ændring af friskoleloven ikke skal anses for have været igennem en grundig behand- ling i Folketinget, hvorfor jeg ønsker at trække ændringsforslagene tilba- ge. Det er i stedet min hensigt, at fremsætte forslaget i forbindelse med de ændringer af tilsynet i lov om friskoler og private grundskoler, som er annonceret i regeringens lovprogram for samlingen 2004/05. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs