Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 8. december 2004 I forbindelse med behandlingen af (L 118) Forslag til Lov om ændring af folkeskoleloven (Fripladstilskud i skolefritidsordninger af økonomiske, sociale eller pædagogiske grunde) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 7. december 2004 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 7: ”Vil ministeren give udvalget en oversigt over hvilke konsekvenser mini- sterens ændringsforslag har for de frie skolers økonomi, herunder hvad der er de samlede offentlige tilskud, de samlede udgifter og den gennem- snitlige forældrebetaling ?” Svar: Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget til L 118, fore- slår jeg, at der i 2005 afsættes 5,0 mio. kr. i tilskud til nedbringelse af for- ældrebetalingen i de frie grundskolers skolefritidsordninger. Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at dette ikke får nogen økonomisk effekt for de frie grundskolers økonomi, idet tilskuddet er målrettet eleverne - og deres forældre - og ikke skolerne. Det kan imidlertid være relevant at se på fripladstilskuddets størrelse i forhold til de tilskud, som skolerne modtager, og ikke mindst den gen- nemsnitlige forældrebetaling, der betales til de frie grundskolers SFO. Tabel 1 Udvalgte nøgletal for de frie grundskoler (2005-prisniveau) 2005 Statens samlede tilskud til frie grundskoler (mio. kr.) 3.857,3 Heraf tilskud til SFO 223,1 Heraf tilskud til fripladstilskud SFO 5,0 Aktivitet Frie grundskoler (årselever) 85.731 Heraf antal elever, der modtager tilskud til nedbringelse af skolepenge 9.485 SFO (årselever) 23.950 Forældrebetaling Gennemsnitlig forældrebetaling til SFO 7.200 Kilde: FFL 2005 (§ 20.22.01., 20.22.02., 20.29.01.60., 20.29.01.80., 20.92.03.10.), Dansk Friskoleforening og Frie Grundskolers Fællesråd
2 Tabel 1 viser en række udvalgte nøgletal i forhold til de frie grundskoler i 2005. Som det fremgår af tabellen, er der i 2005 budgetteret med en sam- let udgift til de frie grundskoler på 3.857,3 mio. kr., heraf er der budget- teret med et taxametertilskud til SFO på 223,1 mio. kr. Det fremgår end- videre, at tilskuddet til nedsættelse af deltagerbetalingen til frie grundsko- lers skolefritidsordninger udgør 5,0 mio. kr.   På FL 2005 er der under § 20.22.02. afsat 20,4 mio. kr. til friplads- og opholdsstøtte ved frie grundskoler til tilskud til nedsættelse af elevbeta- ling, hvilket svarer til en gennemsnitlig nedsættelse af elevbetalingen på godt 2.100 kr. pr. elev. Tabel 1 viser desuden, at der forventes at være en gennemsnitlig foræl- drebetaling til de frie grundskolers skolefritidsordninger på 7.200 kr. Forventningen er baseret på oplysninger fra Dansk Friskoleforening og Frie Grundskolers Fællesråd. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at komme med et præcist bud på hvor mange elever, der vil være berettigede til tilskud til nedbringelse af forældrebetalingen på SFO. Dette skyldes, at de nærmere retningslinier for fordeling af tilskuddet endnu ikke er fastsat.   Antages det, at andelen af fripladsberettigede SFO-elever svarer til ande- len af fripladsberettigede elever i frie grundskoler generelt, vil omkring 2.500 SFO-elever være berettigede til fripladstilskud.   Med et tilskud på 5,0 mio. kr. til nedbringelse af forældrebetalingen på frie grundskolers SFO vil det gennemsnitlige tilskud være ca. 2.000 kr. pr. elev - under forudsætning af ovenstående - være nogenlunde på ni- veau med nedsættelsen i elevbetalingen, jf. ovenfor.    Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs