Til lovforslag nr. L 119 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den   14. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler (Omlægning af det kommunale bidrag) [af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets,   Socialistisk   Folkepartis,   Det   Radikale   Venstres   og   Kristendemokraternes medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget  blev  fremsat  den  17.  november  2004  og  var  til  1.  behandling  den  30.  november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Lovforslaget har været sendt i høring, og    undervisningsministeren sendte den 23. november 2004 høringsbrevet og h øringslisten  til udvalget, jf. L 119 –   bilag 1. Den 26. november 2004 sendte un- dervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  27 spørgsmål  til undervisningsministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som  denne har besvaret. Seks af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som b   i- lag 2 til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behand- ling, men vil stemme for det stillede ændringsforslag  . Socialdemokratiets,   Socialistisk   Folkepartis,   Det   Radikale   Venstres   og   Kristendemokraternes medlemmer  af  udvalget  konstaterer,  at  regeringen  med  lovforslaget  gennemfører  en  æ   ndring  i  fi- nansieringsgrundlaget  for  produktionsskolerne,  som  samtlige  involverede  på  produktionsskoleo m- rådet  er  imod.  Det  gælder  såvel  Foreningen  for  produktionsskoler  og  produktionshøjskoler,  Fo r- standerkredsen, Danske Produktionsskolers Lærerforening sam  t Kommunernes Landsforening. Også  partierne  finder  omlægningen  stærkt  problematisk.  Der  vil  således  ske  en  skævvridning  af finansieringen til ugunst for kommuner, der har prioriteret at give grundtilskud til produktionssko-
2 lerne,  jf.  ministerens  svar  på  sp ørgsmål  2.  Dette  er  uacceptabelt,  og  partierne  stiller  derfor  et  æ n- dringsforslag for at rette op på denne skævhed. Hvis lovforslaget gennemføres i sin nuværende form får kommunerne et økonomisk incitament til at afskære grundtilskuddet med fare for skolelu  kninger til følge. Det vil især være små produktion s- skoler i yderområderne, der kommer i fare  for lukning, jf. ministerens svar på spørgsmål 11. Det vil være til stor skade for de unge, som i forvejen ikke har mange valgmuligheder, og som har brug for et ophold på en produktionsskole for at komme videre. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det videre, at regeringen har som erklæret mål at r e- ducere aktiviteten på landets produktionsskoler, og at finansieringsomlægningen skal medvirke he   r- til til trods for, at regeringen ikke har påvist, at der går elever på produktionsskolerne, der ikke ti   l- hører målgruppen  for d  isse . Det må derfor konstateres, at regeringen i praksis ønsker at begræ nse mulighederne for de unge, som har det sværest i uddannelsessystemet.    Socialdemokratiet, SF, Det Radikale  Venstre  og  Kristendemokraterne  vil  tage  initiativ  til  at  få  belyst  mulighederne  for  u nge uden  kompetencegivende  uddannelse,  herunder  for  hvordan  produktionsskolerne  fortsat  kan  spille en rolle i det samlede uddannelsessystem. Socialdemokratiet,  SF,  Det  Radikale  Venstre  og  Kristendemokraterne  konstaterer,  at  der  er  tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, jf. ministerens svar på spørgsmål 10. Partierne påtaler, at lovbehandlingen  har  haft  et  utilfredsstillende  forløb .  Således  har  tidsfristerne  været  meget  korte, ligesom  ministerens  svar  på  udvalgets  spørgsmål  har  haft  en  ringe  kvalitet.  Det  har  således  været vanskeligt at få svar, som har afdækket konsekvenserne af lovforslaget. Enhedslistens medlem af udvalget mener, at lovforslaget i al sin enkelhed handler om, at der skal værre  færre  elever  på  produktionsskolerne.  Antallet  af  årselever  er  steget  de  s eneste  år,  og  derfor skal  det  kommunale  bidrag  omlægges,  så  der  kommer  færre  elever.  Enhedslisten  deltager  ikke  i regeringens  klapjagt  på  alle  former  for  skolevirksomhed,  der  kan  hjælpe  unge  ind  i  det  ordinære uddannelsessystem. Enhedslisten mener tværtimod, at der er behov for at styrke indsatsen, for at få de unge, der ikke kan begå  sig i det ordinære uddannelsessystem,   i gang. Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.   Mindretal- let vil stemme imod det stille ændringsforslag. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit  og  Siumut     var  på  tidspunktet  for  betænkningens  afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et  mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (S, SF, RV og KD), tiltrådt af  et mindretal (EL): Til § 1 1) Nr. 2 udgår. [Forslaget om ophævelse af fradrag for grundtilskud ophæves]
3 B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Med  ændringsforslaget  vil  kommunerne  fortsat  have  mulighed  for  at  fradrage  grundtilskuddet  i det kommunale bidrag. Else Winther Andersen (V) fmd.  Gitte Lillelund Bech (V)   Christian Lund Jepsen (V) Tina Nedergaard (V)   Louise Frevert (DF)   Karina Sørensen  (DF)   Helle Sjelle (KF) Else Theill Sørensen  (KF)   Bodil Kornbek (KD)   Carsten Hansen (S)   Bjarne Laustsen (S) Pernille Blach Hansen (S)   Lene Jensen (S)   Thomas Adelskov (S)   Aage Frandsen (SF) Margrethe Vestager (RV) nfmd.   Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 54  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L  119 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsbrev og høringsliste fra undervisningsmin  isteren 2 Meddelelse om åbning for spørgsmål 3 Høringssvar samt høringsnotat, fra undervisningsministeren 4 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrøre   nde L 119 Spm.nr. Titel 1 Spm. om oversendelse af rapporten fra det fælles udvalg nedsat me  l- lem Undervisningsministeriet, Finansministeriet og Kommunernes Landsforening i medfør af Kommuneaftalen for 2004, til  undervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvordan prisen vil være pr. elev i en kommune, der har en produktionsskole og i en kommune, der ikke har en produktionsskole, opstillet i oversigtsform både i forhold til de nugældende regler og de foreslåede regler, til undervisningsmin isteren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om kommentar til de modeller, lovforslaget ikke udmønter fra udvalget bestående af Undervisningsministeriet, Finansministeriet og Kommunernes Landsforening, til undervisningsministeren, og mini- sterens svar herpå 4 Spm. om ministeren vil udarbejde en model, der sikrer, at kommunen ikke »straffes« for at give grundtilskud, eventuelt ved at staten over- tager dette, og at udgiften pr. elev er den samme for alle elever, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om ministeren overvejer at lade staten overtage det fulde ansvar for produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om ministeren vil gennemføre en analyse af  produktionsskole- området , til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvordan de foreslåede regler stiller den enkelte kommune i forhold til de gældende regler, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, til unde  r- visningsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om oversendelse af konkrete anonymiserede eksempler på u d- dannelsesplanen fra 9./10. klasse, Ungdommens Uddannelsesvejled- nings uddannelsesplan og forløbsplanen fra en produktionsskole, til
5 undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om der er systematiske forskelle på  effekten af den foreslåede model set i forhold til kommunestørrelse, kommuneøkonomi m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om der med lovens vedtagelse er tale om at lovgive med tilba- gevirkende kraft, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om ministeren i oversigtform vil angive, om skolestørrelse har betydning for prisen pr. elev efter de foreslåede regler, til undervi s- ningsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvilke initiativer ministeren påtænker igangsat, hvis målta l- let for det samlede antal deltagere på produktionsskolerne overskrides i 2005, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvorledes konsekvenserne af de foreslåede regler vil blive overvåget, til u ndervisningsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om ministeren finder det acceptabelt, hvis de nye regler fører til lukning af en eller flere produktionsskoler, til undervisningsministe- ren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om de foreslåede regl er kan tænkes at have negativ effekt for små skoler beliggende i yderområderne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om det er ministerens opfattelse, at der i dag foregår »kass e- tænkning  « fra kommunernes side i forhold til at sende unge på pr o- duktionsskole frem for at give unge et andet tilbud, til undervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om, hvilken del af ændringen, der skyldes henholdsvis de nye forhøjede takster og bortfaldet af rabat for grundtilskud, jf.  L 119 sv ar på spørgsmål 7, til undervisningsministeren, og ministerens svar he   r- 18 Spm. om, hvor stor en del af DUT-beløbet, der tilfalder den enkelte kommune, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om teknisk bistand til ændring  sforslag om kommuners grundtil- skud til en produktionsskole, til undervisningsministeren, og ministe- rens svar herpå 20 Spm. om, hvad den kommunale gennemsnitsudgift for alternativerne til et produktionsskoleforløb er, til undervisningsministeren, og min i- sterens svar herpå 21 Spm. om ministeren overvejer at gennemføre fuld kommunal udgift s- neutralitet, jf. L 119 - svar på spørgsmål 16, til undervisningsminist   e- ren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om ministeren kan bekræfte, at hun under 1. behandlingen af lovforslaget gav udtryk for, at hun gerne ville drøfte, om der kunne findes en anden model end den, som lovforslaget lægger op til, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6 23 Spm. om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at kommuner, der yder grundtilskud til produktionsskoler, straffes økonomisk herfor, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om den enkelte kommunes samlede udgifter til produktionssko- leelever (inkl. grundtilskud) i 2004 efter de nugældende regler sa  mt efter de i lovforslaget foreslåede regler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om ministeren vil tage initiativer i forhold til disse »andre til- bud« jf. L 119 – svar på spm. 16, således at vejledningen bliver ua f- hængig af øko   nomiske hensyn, til undervisningsministeren, og mini- sterens svar herpå 26 Spm. om redegørelse for, om ministeren sigter til den rådgivning, som kommunen giver kontanthjælpsmodtagere, hvor kommunen b  e- taler den fulde afgift, eller om hun sigter til den rådg ivning, som Ungdommens Uddannelsesvejledning skal give unge, til undervis, og ministerens svar herpå 27 Spm. om kommunernes økonomiske forhold i relation til produkt i- onsskoler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7 Bilag 2 Seks af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra udvalget. Spørgsmål 2: Hvordan vil prisen være pr. elev i en kommune, der har  en produktionsskole og i en kommune, der ikke har en produktionsskole, opstillet i oversigtform både i forhold til de nugældende regler og de foreslåede regle r? Svar: Den  nuværende  kommunale  bidragsordning  medfører,  at  størrelsen  af  det  kommunale  bidrag  er afhængigt af produkt  ionsskolernes samlede aktivitet. Der  er  nedenfor  vist  tre  beregningseksempler  for  udgiften  pr.  elev  for  kommuner  med  og  uden produktionsskole. Det første eksempel tager udgangspunkt i,  at de  kommunale bidragssa tser ikke forhøjes. Det vil sige, at den samlede aktivitet på produktion sskolerne ikke overstiger 5.710 årselever. Det andet beregningseksempel tager udgangspunkt i, at der udløses tre gange forhøjet kommunalt bidrag. Det vil sige en samlet aktivitet på produkt ionsskolerne på mellem 6.256 årselever og 6.529 årselever. Det tredje beregningseksempel tager udgangspunkt i, at der udløses fem gange forhøjet komm  u- nalt  bidrag.  Det  vil  sige  en  samlet  aktivitet  på  produktionsskolerne  på  mellem  6.802  årselever  og 7.075 årsel ever. For alle tre beregningseksempler er der taget udgangspunkt i, at den enkelte kommune har en ak- tivitet  svarende  til  gennemsnitsstørrelsen  for  en  skole  i  2003   –  ca.  63  årselever.  Endvidere  er  det antaget,  at  58  pct.  af  produktionsskoledeltagerne  er  18  år  eller  derover  og  42  pct.  er  under  18  år, svarende til budgetteringen på finansloven for 2005. Beregningseksempel 1 – Samlet aktivitet på under 5.710 årselever Pris pr. årselev for kommune Nugældende re  gler  Lovforslag Kommune med produktionsskole                    16.040 47.339 Kommune uden produktionsskole                 22.199        41.180 Beregningen viser, at den kommunale udgift pr.  elev under de nuvære  nde regler for kommuner, der  kan  fradrage  et  fuldt  grundtilskud,  er  16.040  kr.  eller  6.159  kr.  lavere  end  for  kommuner,  der ikke kan fradrage et fuldt grundtilskud. Denne forskel gælder for alle 3 beregningsekse  mpler. I dette beregningseksempel er de første 24 elever reelt gratis for den kommune, der yder grundti l- skud under de nuvæ  rende regler. Lovforslaget medfører, at den kommunale udgift pr. elev  for kommuner, der yder fuldt grundtil- skud, vil stige med 31.299 kr., mens det for kommuner, der ikke  yder  grundtilskud, vil stige med 18.981 kr.
8 Beregningseksempel 2 – Samlet aktivitet på mellem 6.256 og 6.529 årselever Pris pr. årselev for kommune Nugæl  dende regler    Lovforslag Kommune med produktionsskole                     25.901 47.339 Kommune uden produktionsskole                     32.060        41.180 I forhold til de nugældende regler vil den kommunale udgift pr. elev for kommuner, der yder   fuldt grundtilskud, være 21.438 kr. højere pr. elev, mens det for kommuner, der ikke yder grundti   lskud, vil være 9.120 kr. højere pr. elev. I dette beregningseksempel er de første 15 elever reelt gratis for den kommune, der yder grundti l- skud under de nuvær Beregningseksempel 3 – Samlet aktivitet på mellem 6.802 og 7.075 årselever Pris pr. årselev for kommune Nugældende regler Lovforslag Kommune med produktionsskole                     36.581 47.339 Kommune uden produktionsskole         42.740        41.180 I forhold til de nugældende regler vil den kommunale udgift pr. elev for kommuner, der yder fuldt grundtilskud, være 10.758 kr. højere, mens der for kommuner, der ikke yder grundtilskud, vil være 1.560 kr. lavere pr. elev. I  dette  beregningseksempel  vil  de  første  11  elever  reelt  være  gratis  for  den  kommune,  der  yder grundtilskud under de nuværende regler. Spørgsmål 10: Er der med lovens vedtagelse tale om at lovgive med tilbagevirkende kraft? Svar: Det er foreslået, at de fo reslåede ændringer af produktionsskoleloven skal træde i kraft den 1. j a- nuar 2005. Lovforslaget  indeholder  dog  et  forslag  om  en  overgangsordning,  der  alene  skal  gælde  for  de kommunale bidrag, der er relateret til aktiviteten i 2004. Denne ordning vil indebære, at de kommunale bidrag for aktiviteten i 2004 skal opgøres og afre   g- nes på samme måde som de kommunale b  idrag for aktiviteten i 2005 og frem. De kommunale bidrag for aktiviteten i 2004 skal i givet fald ikke afregnes til de (lavere) takster, som fremgår af finansloven for 2004, men i stedet for afregnes til de (højere) takster, der er foresl  å- et  fastsat  på  finansloven  for  2005.  Dette  vil  i  givet  fald  isoleret  set  betyde,  at  kommunerne  skal betale bidrag efter en højere takst i forhold til den nugæ   ldende takst for 2004. Samtidigt  afskaffes  med  virkning  for  de  kommunale  bidrag  for  aktiviteten  i  2004  og  frem  både den  kommunale  merbidragsordning  og  muligheden  for  at  fradrage  de  kommunale  grundtilskud. Bortfaldet  af  muligheden  for  at  fradrage  de  kommunale  grundtilskud  i  de  kommunale  bidrag  vil efter lovforslaget have virkning fra og med de grundtilskud, der er ydet i januar 2004. Forslaget om afskaffelse af merbidragsordningen med virkning for aktiviteten i 2004 og frem vil isoleret set bety- de,  at  kommunerne  i  givet  fald  vil  skulle  betale  lavere  bidrag  end  efter  de  gældende  regler,  mens forslaget om ophævelse af muligheden for at fradrage grundtilskuddet i de kommunale bidrag isol  e- ret set vil have den modsatte virkning.
9 Antallet  af  årselever  på  produktionssko  lerne  i  2004  bliver  endeligt  opgjort  i  løbet  af  1.  halvår  i 2005, og de foreslåede ændrede kommunale bidrag for aktiviteten i 2004 vil i givet fald skulle bet   a- les i 2005. Tidspunktet for kommunernes betaling af deres bidrag for 2004 vil derfor være uæn dret i forhold til den gældende ordning. Jeg skal på baggrund af det oven for anførte svare bekræftende på det stillede spørgsmål. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at dette vil have en økonomisk bebyrdende virkning for komm u- nerne. Den samlede økonomi ske betydning for kommunerne vil således bl.a. bero på den samlede effekt af de enkelte, hver især modsatrettede dele af den foresl  å ede overgangsordning for 2004. Det forhold, at lovforslagets regulering af de kommunale bidrag forslås at få virkning all  erede for aktiviteten i 2004, skal nemlig sammenholdes med det forhold, at meget nu tyder på, at aktiviteten i 2004 vil betyde, at kommunerne efter den gældende lovgivning på dette område samlet set skal b e- tale  et  kommunalt  merbidrag  af  en  sådan  størrelse,  at    lovforslagets  overgangsordning  i  givet  fald ikke vil betyde en merudgift for kommunerne set under ét. Afslutningsvis  bemærkes,  at  kommunerne  vil  blive  kompenseret  via  det  udvidede  totalbalanc  e- princip (DUT). Spørgsmål 11: Vil ministeren i oversigtsform angive, om skolestørrelse har betydning for prisen pr. elev efter de foreslåede regler? Svar: Nedenfor  følger  en  oversigt  over  skolestørrelsens  betydning  for  kommunernes  pris  pr.  elev.  Det skal bemærkes, at beregningen bygger på en antagelse om, at de kommun   er, der har en produktions- skole, yder et fuldt grundtilskud, svarende til ca. 0,4 mio. kr. Det skal samtidig bemæ  rkes, at kommunerne, jf. LB 812, har mulighed for at dele grundtilskuddet med flere kommuner eller amtsråd. Således er der kommuner, der har e  n produktionsskole, der kun yder et halvt eller en 1/3 grundtilskud til produktionsskolen, idet en kommune, der ikke har en pro- duktionsskole, kan bidrage til at finansiere grundtilskuddet for en anden kommunes produktionssko- le. Endvidere kan undervisningsministeren i tilfælde, hvor særlige geografiske forhold gør sig gæ l- dende bestemme, at den enkelte andel kan udgøre mindre end en 1/3 af det fulde grundtilskud. Skolestørrelse målt i antal års elever Kommune med pro- duktionsskole Kommune uden pro- duktionsskole Forskel 20                      60.580                    41.180          19.400 40                      50.880                    41.180            9.700 60                      47.647                    41.180            6.467 80            46.030                    41.180            4.850 100                      45.060                    41.180            3.880 120                      44.413                    41.180            3.233 Spørgsmål 19: Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der gør op med den fo   r- skelsbehandling, der ses af L 119 – svar på spørgsmål 11, således at den kommune, der yder grun d- tilskud  til  en  produktionsskole,  betaler  samme  udgift  pr.  elev  som  kommuner,  der  ikke  betaler grundtilskud til en kommune?
10 Svar: Spørgsmålet synes at bygge på den antagelse, at L 119 vil indebære en forskelsbehandling mellem kommunerne,  der  yder  grundtilskud  til  en  produktionsskole,  og  kommuner,  der  ikke  yder  noget grundtilskud. Dette  er  efter min opfattelse ikke en retvisende måde at beskrive lovforslagets vir k- ning på. Det vil efter min opfattelse være mere dækkende at beskrive effekten af denne del af lovforslaget således, at den lig estiller de nævnte kommuner, idet man efter min opfa  ttelse ikke bør medregne en kommunes udgift til grundtilskud til en produktionsskole i beregningen af kommunernes lovpligtige udgift pr. produktionsskoledeltager, idet udgiften til grundtilskud, hverken efter gældende lov eller efter L 119 beror på antalle t af unge i kommunen, der deltager i et produktionsskoleforløb. En kommunes afholdelse af udgifter til grundtilskud til en eller flere produktionsskoler er udtryk for  en  selvstændig  lokalpolitisk  prioritering,  mens  kommunens  udgifter  til  kommunale  bidrag    er lovpligtige.  En  kommunalbestyrelse  træ  ffer  således  selv  beslutning  om,  hvorvidt  kommunen  skal yde grundtilskud til en produktionsskole. Den gældende mo  dregningsadgang begrænser eller fjerner helt den økonomiske konsekvens for en kommune af kommunalbesty relsens lokalpolitiske priorite- ring ved ydelse af grundtilskud til en produktionsskole, samtidig med at den for så vidt angår ko  m- munernes lovpligtige udgifter til finansiering af  de offentlige tilskud til produktionsskolerne inde- bærer en forskelsbehandling   mellem kommunerne, der yder grundtilskud til en eller flere produkti- onsskoler, og kommuner, der ikke yder grundtilskud. Modregningsadgangen betyder nemlig at den gennemsnitlige  lovpligtige  udgift  pr.  produktionsskoledeltager  er  lavere  for  kommuner,  der  yder grundtilskud i forhold til kommuner, der ikke yder grundtilskud. Hvis der med det stillede spørgsmål ønskes teknisk bidrag til et ændringsforslag, som fjerner fo r- slaget  om  at  ophæve  den  gældende  mo dregningsadgang  fra  L  119,  kan  et  sådant  ændringsforslag teknisk affattes således: »Af…: Til § 1 01) Nr. 2 udgår. [Forslaget om ophævelse af fradrag for grundtilskud ophæves.] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 01 Med  ændringsforslaget  vil  kommunerne  fortsat  have  mulighed  for  at  fradrage  grundtilskuddet  i det  kommunale  bidrag.  Dermed  vil  lovforslaget  alene  betyde,  at  merbidragsordningen  bortfalder samtidig med, at de kommunale bidragssatser forhøjes på finansloven.  « Som det fremgår ovenfor, kan jeg imidlertid ikke anbefale et sådant ændringsforslag, da det i g i- vet  fald  vil  fastholde  den  gældende  begrænsning  eller  neutralisering  af  den  økonomiske  effekt  af den  lokalpolitiske  prioritering  af  en  kommunalbestyrelses  afgørelse  af,  om  kommunen  skal  yde grundtilskud til en produktionsskole.
11 Spørgsmål 24: Vil ministeren i forlængels  e af L 119 - svar på spørgsmål 7 og 17 kommune for kommune angive kommunens  samlede  udgifter  til  kommunens  produktionsskoleelever  (inkl.  grundtilskud)  i  2004 efter de nugældende regler samt efter de i lovforslaget foreslåede regler (også her inkl. grundtil skud, uanset, at dette ikke længere kan modregnes)? Differensen mellem de to beregninger bedes o  pdelt, så man kan se effekten af, at bidragssatserne ikke længere kan fratrækkes grundtilskuddet samt e f- fekten af de forhøjede bidragssatser. Som sidste kolonne  i skemaet bedes anført komm unens andel af DUT, jf. også L 119  - spørgsmål 18. Svar: I forlængelse af L 119   - spørgsmål 7 og 17   - angives det i bilag 1 til spørgsmål 24, hvordan ko  m- munernes samlede udgifter til produktionsskoleelever fordeler sig efter den eksisterende ordning og forslag  til  ny  ordning,  herunder  differencen  mellem  eksisterende  ordning  og  ny  ordning  opgjort  i forhold til grundtilskud og bidragssatser. Kommunens andel af DUT fremgår ligeledes, jf. også L 119   – spørg    smål 18.
12 Spørgsmål 27: Hvis  man  forestiller  sig  en  produktionsskole  med  30  årselever,  der  b å de  kommer  fra  skolens hjemkommune samt fra omkringliggende kommuner uden produktionsskoler, vil ministeren så r e- degøre for de økonomiske forhold for kommunerne i relation til produktionssko  ler beregnet både ud fra de nugældende regler og lovforslag  et? Eksempel 1 Skolens hjemkommune: 12 årselever 2. kommune: 8 årselever 3. kommune: 1 årselev 4. kommune: 9 årselever Eksempel 2 Skolens hjemkommune: 2 årselever 2. kommune: 2 årselever 3. kommune: 25 årselever 4. kommune: 1 års elev Svar: Jeg opfatter spørgsmålet således, at der ønskes en beregning af udgifterne til det kommunale b i- drag vedrørende produktionsskolerne i forbi ndelse med frit optag såvel efter de nugældende regler som efter de i L 119 foreslåede regler. Indledningsvis skal jeg anføre, at satserne for de kommunale bidrag vedrørende produktionsskol  e- aktiviteten i 2004 som udgangspunkt er fastsat til 16.010 kr. pr. årselev under 18 år og 26.680 kr. pr. årselev på 18 år og derover, svarende    til et aktivitetsniveau på mindre end 5.710 årselever. Imidlertid er det forventningen, at den samlede produktionsskoleaktivitet i 2004 vil nå et niveau på ca. 7.000 årselever. Dette forventede aktivitetsniveau indebærer efter de gældende regler, at det kommunale bidrag for produktionsskoleaktiviteten  i  2004  skal  afregnes  efter  forhøjede  satser  svarende  til  42.710  kr.  pr. årselev under 18 år og 53.380 kr. pr. års   elev på 18 år og derover. Som det også fremgår af bemærkningerne til L 119, skal der dog tage s forbehold for, at de øk o- nomiske konsekvenser af lovforslaget først endeligt kan opgøres, når den faktiske aktivitet på pr o- duktionsskolerne for 2004 er afholdt, idet det samlede kommunale bidrag er afhængigt heraf. Efter  de  gældende  regler  opnår  grundtil   skudsydende  kommuner  endvidere  et  fradrag  i  det  kom- munale bidrag svarende til størrelsen af det faktiske kommunale grundtilskud til produktionssk oler, der for 2004 udgør 388.000 kr. pr. skole. I forhold hertil indebærer lovforslaget, at der indføres aktiv   itetsuafhæ  ngige bidragssatser svarende til et beløb på 29.000 kr. pr. årselev u   nder 18 år og 50.000 kr. pr. årselev på 18 år og derover. Det kommunale grundtilskud til produktionsskoler for 2004 udgør uændret 388.000 kr. pr. skole. Lovforslaget  indebæ  rer  samtidig,  at  grundtilskudsydende  kommuner  ikke  kan  fradrage  det  faktisk ydede grundtilskud i det kommunale bidrag.
13 I vedlagte bilag 1 er der på dette grundlag foretaget beregninger af udgi fterne til det kommunale bidrag vedrørende produktionsskolerne i for bindelse med frit optag såvel efter de nugældende regler som  efter  de  i  L  119  foreslåede  regler  på  grundlag  af  den  i  eksemplerne  anførte  aktivitet  for  den enkelte kommune.