Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 13. december 2004 I forbindelse med behandlingen af (L 119) Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Omlægning af det kommunale bidrag) har   Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 9. december 2004 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 26: ”Vil ministeren i forlængelse af L 119 – svar på spørgsmål 16 redegøre for, om hun sigter til den rådgivning, som kommunen giver kontant- hjælpsmodtagere, hvor kommunen betaler den fulde afgift, eller om hun sigter til den rådgivning, som Ungdommens Uddannelsesvejledning skal give unge i det hele taget - en rådgivning, som netop må antages at være økonomisk uafhængig ?” Svar: I mit svar på spørgsmål 16 anfører jeg følgende : ”Forslaget om at forhø- je de kommunale bidrag er endvidere begrundet i et ønske om at sikre, at kommunerne oplever en sammenlignelighed i udgifterne i forhold til andre tilbud. Dermed kan potentielle deltagere sikres en rådgivning, der er uafhængig af økonomiske hensyn.” Hermed sigtes ikke til en bestemt rådgivningsaktivitet men generelt til baggrunden for lovforslaget, der jævnfør de almindelige bemærkninger omfatter: ”Forslaget afspejler et ønske om at sikre, at kommunerne ikke vælger produktionsskoletilbuddet frem for andre uddannelses- eller akti- veringstilbud alene af økonomiske hensyn.” Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs