Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 3. december 2004 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 119) Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Omlægning af det kommunale bidrag) har   Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 30. november 2004 (L 119) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 6: ”Vil ministeren gennemføre en analyse af, hvorfor antallet af produkti- onsskoleelever er steget, hvorfor frafaldet fra ungdomsuddannelserne er steget og af hvorfor færre unge i dag får en kompetencegivende ung- domsuddannelse end for ganske få år siden ?” Svar: Til grund for forslaget om en ændret finansieringsmodel på produktions- skolerne blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Finansministeri- et, Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening. Arbejds- gruppen havde bl.a. til opgave at analysere hvilke faktorer, som vurderes at have påvirket den eksisterende aktivitetsudvikling på produktionssko- leområdet. Som det fremgår af analysen, er der bl.a. foretaget analyser af elevgen- nemstrømning, demografisk udvikling, kønsfordeling, etnicitet, finansie- ringsforhold m.v. Disse analyser kan eventuelt bidrage til at forklare akti- vitetsstigningen på produktionsskolerne og karakteren af denne. Regeringens forslag om at hæve de kommunale bidragssatser er imidler- tid begrundet i et ønske om at sikre, at kommunerne ikke vælger produk- tionsskoletilbuddet frem for andre uddannelses- og aktiveringstilbud alene af økonomiske hensyn, og jeg finder derfor ikke, at der på nuvæ- rende tidspunkt er grundlag for yderligere analyser.   På erhvervsuddannelsesområdet gennemføres der i øjeblikket en omlæg- ning af praktikpladsstatistikken, hvilket indebærer, at der i løbet af foråret 2005 kan udgives en detaljeret kortlægning af elevstrømmen i erhvervs-
2 uddannelsesuddannelserne, herunder frafaldsmønstre i 2004. I tilknyt- ning hertil har jeg besluttet at iværksætte en kvalitativ analyse af årsager- ne til frafaldet i erhvervsuddannelserne. Når analysen er afsluttet, vil der blive taget stilling til, om der skal iværk- sættes yderligere analyser. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs