Skatteministeriet J.nr. 2004-231 - 0041 Den Til Folketingets Skatteudvalg Hermed    fremsendes    kommentar    til    virksomheden    Fibertex    A/S’ henvendelse af 2. december 2004 (L 124 – bilag 4). Kristian Jensen /John Fuhrmann
Henvendelse: I henvendelsen fra virksomheden Fibertex A/S anføres følgende: Virksomheden Fibertex A/S har ansøgt om optagelse af deres produktion på proceslisten i forbindelse med, at CO2-afgiftsloven foreslås ænd   ret i L 124. Skatteministeriet har givet virksomheden afslag på optagelse og har dermed ikke foreslået ændring af proceslisten i lovforslaget. Virksomheden anfører, - at den forskelsbehandles i forhold til øvrige virksomheder, - at en konkret lempelse i forhold til listens nuværende kriterier godt kan godkendes af EU-kommissionen, - at  den  nuværende  CO2-afgiftslov  er  uhensigtsmæssig  i  forhold  til virksomheder generelt, - at    sagsbehandlingstiden    har    været   meget   utilfredsstillende   og langsommelig.    Kommentar: Der   er   i   behandlingen   af   Fibertex   A/S’   anmodning   ikke   sket   en forskelsbehandling i forhold til andre virksomheder. Tværtimod skal alle virksomheder  leve  op  til  de  samme  kriterier  for  at  kunne  komme  på proceslisten. Kriterierne omfatter: (1) at afgiftsbelastningen på 50 kr./t CO2 belaster virksomheden med mere end 3 pct. af værditilvæksten og mere end 1 pct. af  omsætningen,  (2)  sikring  af  lige  konkurrencevilkår,  (3)  processens flytbarhed, (4) undgåelse af urimelig afgiftsbelastning i produktionsprocessen, og (5) administrative overvejelser. I  sagsbehandlingen  har  virksomhedens  opfyldelse  af  hvert  enkelt  af kriterierne været belyst, sådan som det sker i behandlingen af alle andre virksomheders ansøgninger. Analyserne for denne virksomhed har samtidig vist, at virksomheden ikke opfylder  kravene  til  den  relative  afgiftsbelastning,  jf.  (1),  og  ikke  er karakteriseret af en urimelig belastning i forhold til antallet af ansatte, jf. (4), hvilket er baggrunden for afvisningen som dokumenteret i vedlagte brev, notat og beregninger sendt til virksomheden pr. 18. november 2004.
Praksis for behandlingen af proceslistesager har været uændret siden 1995, hvor proceslisten blev indføjet i loven. Danmark   har   valgt   at   gennemføre   mere   restriktive   begreber   for energiintensivitet  end  i energibeskatningsdirektivet (2003/96/EF af 27. oktober 2003) i overensstemmelse med direktivets artikel 17. Samtidig    er    proceslisten    godkendt    efter    EU’s    statsstøtteregler.    I godkendelsen lagde Kommissionen vægt på, at ingen virksomhed f   ik en nettogevinst,  når  CO2-afgiftsbetalingen  tilbageføres  til  virksomheden gennem    særlige    kanaler,    herunder    nedsættelse   af   arbejdsgiverens arbejdsmarkedsbidrag, ATP mv. En konkret lempelse vil derfor sandsynligvis ikke kunne godkendes af Kommissionen, da den nuværende statsstøttegodkendelse forudsætter, at energiintensitetskriterierne  er  opfyldt,  og  -  som  nævnt  ovenfor    -    at virksomheden ikke opnår en nettogevinst, når tilbageførsler medregnes. Jeg    kan    dog    give    virksomheden    ret    i,    at    der    er    en    række uhensigtsmæssigheder  forbundet  med  den  nuværende  CO 2-afgiftslov, herunder proceslisten. Det er netop en af grundene til, at jeg har nedsat en arbejdsgruppe til at belyse mulighederne for en revision af energi- og CO2- afgifterne for på denne måde at få et så     godt afgiftssystem som muligt. Samtidig  er  jeg  enig  i,  at  der  er  gået  for  lang  tid  fra  Fibertex  A/S’ ansøgning til, at sagen er endeligt behandlet. Derfor har jeg bedt om, at der træffes foranstaltninger, så lignende sagsforløb undgås.