Skatteministeriet J.nr. 2004-231-0042   Den Til Folketingets Skatteudvalg L  125 - Forslag til Lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven (Skatte  - og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2005)   . Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1   -17 af 2. december 2004 og spørgsmål 18 af 3. december 2004. (L 125) Kristian Jensen /  Marie Færch
Side 2 Spørgsmål 1:   Ministeren bedes redegøre for med hvilken begrundelse, der kan ske afgiftsstigninger på alkoholsodavand? Ministeren bedes i den forbindelse  redegøre  for,  om hensyn til henholdsvis grænsehandelen, pålæg fra EU om at gennemføre en sundhedskampagne eller generelle sundhedshensyn,   har   været   den   bærende   begrundelse   for   afgifts - stigningen? Svar: Regeringen og Dansk Folkeparti har i forbindelse med aftalen om finansloven  for  2004  tilkendegivet,  at  udviklingen  i  grænsehandelen, herunder afgiftspolitikken i nabolandene, ville blive fulgt. Regeringen har således med henvisning til ophøret af   24-timers reglen allerede  sidste  år  tilkendegivet,  at  der  kan  blive  behov  for  afgifts - justeringer i lyset af udviklingen i udlandet. I  lyset  af  Tysklands  afgiftsstigninger  på  bl.a.  alkoholsodavand  har regeringen  og  Dansk  Folkeparti  derfor  aftalt,  at  der  bl.a.  indføres  en tillægsafgift på alkoholsodavand. Udviklingen i Tyskland har således gjort det muligt også at varetage et hensyn til sundheden, særligt blandt de unge. Opkrævning af en tillægsafgift på alkoholsodavand for at hindre en tidlig alkoholdebut medfører et vist provenu. Dette provenu skal i overens - stemmelse  med  EU-retten  øremærkes  til  sundhedsfremmende  foran   - staltninger, jf. nedenfor. Ifølge   alkoholbeskatningsdirektiverne   skal   der   som   udgangspunkt anvendes samme afgiftssats for samme gruppe af drikkevarer, dvs. for øl, vin,  andre  gærede  drikkevarer  end  vin  og  øl,  henhold   svis  spiritus. Alkoholbeskatningsdirektiverne levner således begrænset mulighed for at pålægge særafgifter på alkoholho ldige drikkevarer. Ifølge de generelle fællesskabsbe   stemmelser for afgifter i cirkulations- direktivet er det imidlertid ikke ulovligt at indføre særafgifter, når disse øremærkes til et bestemt formål og dermed ikke er rent fiskale afgifter. Tyskland og Frankrig har indført særafgifter på alkohol sodavand med henvisning til denne bestemmelse.
Side 3 Indtægterne fra indførelse af tillægsafgifterne på alkoholsodavand fore - slås  på  den  baggrund  øremærket  til  en  række  konkrete  sundheds - fremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug. Spørgsmål 2:    Mener ministeren, at det er rigtigt sundhedsmæssigt at sænke afgiften på øl? Hvis ministeren ikke mener det, hvordan kan det så forsvares  –   ud  fra  et  sundhedsmæssigt  perspektiv    –   at  der  sker  en sæ  nkning af ølafgiften?   Svar: Lovforslaget skal ses som en ”grænsehandelspakke”, som ligger i umiddelbar     forlængelse     af     de     tidligere     afgiftsnedsættelser     på grænsehandelsfølsomme varer. En større del af handelen med øl og vin flyttes  dermed  til  Danmark  fra  Tyskland  –   både til fordel for danske arbejdspladser og den danske statskasse. Samtidig med grænsehandelsinitiativerne indeholder lovforslaget visse sundhedsfremmende foranstaltninger –  særligt rettet mod børn og unge. Lovforslaget indeholder således  en forhøjelse af cigaretafgiften  –  særligt på de allerbilligste cigaretter  –  samt pålæggelse af en tillægsafgift på alkoholsodavand –  som særligt appellerer til de unge   –  for derigennem at hindre, at unge begynder at ryge henholdsvis har en tidlig alkoholdebut.   Lovforslaget medfører på den ene side et fald i sundhedsomkostninger, som følge af forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften samt indførelse af en tillægsafgift på alkoholsodavand, og på den anden side en stigning i sundhedsomkostningerne, som fø lge af afgiftsnedsættelserne på øl og vin. Lovforslaget   skønnes   derudover   at   indeholde   en   tilskyndelse   til erhvervslivet  om  at  tilbyde  rygeafvænning,  hvilket  vil  tælle  med  på positivsiden.    På    samme    måde    vil    de    øremærkede    midler    fra tillægsafgiften, som s  kal udmøntes i en række konkrete sundhedsfremmende projekter, ligeledes tælle med på positivsiden. Alt  i  alt  kan  lovforslaget  anses  for  overvejende  at  have  en  positiv sundhedsmæssig virkning.
Side 4 Spørgsmål 3:   Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringe n ser på det  forslag  som  hr.  Jørgen  Winther  fremkom  med,  om  at  afgiften  på almindelig sodavand skal stige af hensyn til folkesundheden? Svar: Regeringen har allerede afvist forslaget om at forhøje afgiften på sukkerholdig sodavand. Der er flere gode grunde til afvisningen af forslaget, hvoraf de vigtigste er at grænsehandelen og den illegale handel med sodavand må forventes at stige yderligere samt at det vil stride mod skattestoppet at forhøje den eksisterende afgift på sukkerholdig sodavand. Grænsehan  delen   med   sodavand   er   i   forvejen   steget   kraftigt   siden forhøjelsen af afgiften pr. 1. januar 2001  –  en stigning, som end ikke afgiftsnedsættelsen pr. 1. oktober 2003 har kunnet bremse op for. Spørgsmål   4: Ministeren   bedes   redegøre   for,   hvilken   rolle   EU - Kommissionen   og   EU-retten   spiller   i   forhold   til   anvendelsen   af provenuet fra indførelsen af tillægsafgiften på alkoholsodavand? Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1. Spørgsmål 5:   Hvad er begrundelsen for, at den del af lovforslaget, som vedrø rer  tillægsafgiften  for  alkoholsodavand,  først  træder  i  kraft  når finanslovsaftalens   parter   har   fundet   konkrete   sundhedsfremmende projekter, der skal tilgodeses? Hvor længe forventer ministeren der vil gå før bestemmelsen træder i kraft? Svar: Indtægterne   fra tillægsafgiften øremærkes til en række konkrete sundhedsfremmende projekter, jf. besvarelsen af spørgsmål 1. Af flere af de indkomne høringssvar fremgår det, at der er et generelt ønske om, at ikrafttrædelses   tidspunktet for pålæggelse af tillægsafgi ften på alkoholsodavand bliver sammenfaldende med afgiftsnedsættelsen på emballagerne  til  alkoholsodavand  mv.  og  den  samtidige  udvidelse  af pant- og retursystemet med disse emballager –  dvs. den 1. april 2005. Det  tilstræbes  derfor,  at  ikrafttrædelsestids punktet  bliver  den  1.  april 2005 –  dog under forudsætning af, at forligspartierne har nået at drøfte
Side 5 den konkrete udmøntning af provenuet fra tillægsafgiften til konkrete sundhedsfremmende projekter. Der  vil  hurtigt  fra  regeringens  side  blive  taget  initiativ  til  at  indlede forhandlingerne om den konkrete udmøntning. Spørgsmål   6: Hvilke   kriterier   mener   ministeren   skal   gælde   for udvælgelse  af  sundhedsfremmende  projekter,  som  skal  fremmes  på baggrund af indførelsen af tillægsafgiften på alkoholsodavand? Svar: Som det fremgår af lovforslaget, vil indtægterne fra tillægsafgiften blive øremærket til en række konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug. Kriterier for udvælgelsen af de konkrete sundhedsfremmende projekter vil først blive drøftet mellem forligs  partierne, dvs. regeringen og Dansk Folkeparti. Det kan dog allerede nu meldes ud, at der vil blive tale om nye projekter, som f.eks. retter sig mod  unges brug af alkohol, samt en styrkelse af behandlingsindsatsen mod alkoholmisbrug. Spørgsmål   7:     I   hvilket   omfang   påtænker   ministeren   at   inddrage offentligheden, herunder Folketinget, i forbindelse med fastlæggelsen af de kriterier, der skal lægges til   grund for anvendelsen af midlerne fra indførelsen af tillægsafgiften på alkoholsodavand? Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 6. Spørgsmål   8:     Hvordan   vil   sundhedsfremmende   organisationer   få mulighed for at ansøge om midler fra ”alkoholsodavand  ”- puljen? Svar:  Udmøntning  af  puljen  drøftes  mellem  parterne.  I  det  omfang puljen bydes ud til sundhedsfremmende organisationer mv., vil det ske i overensstemmelse med gældende regler på området. Spørgsmål 9:   Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der k un skal være skattefrihed  for  rygeafvænning?  Kan  man  forestille  sig,  at  lignende
Side 6 sundhedsfremmende tiltag, f.eks. rådgivning fra diætister til diabetikere og overvægtige, fremover skal have skatterabat? Svar:  Det  foreliggende  lovforslag  indeholder  et  forslag  om  at  sikre lovhjemmel   for   skattefrihed   for   arbejdsgiverbetalt   rygeafvænning (rygestopkurser    og    nikotinpræparater    m.v.).    Skattefriheden    for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning etableres i forlængelse af ligningslovens  §  30  om  skattefrihed  for  arbejdsgiverbetalt  alkohol- afvænning som blev indført i 1999. Bestemmelsen blev udvidet i 2002 med skattefrihed for andre arbejdsgiverbetalte lægefagligt begrundede behandlinger af medarbejderen ved sygdom eller ulykke. Indførelsen    af    en    lovbestemmelse,    som    sikrer    s kattefrihed    for arbejdsgiverbetalt  rygeafvænning,  skyldes,  at  der  hidtil  har  hersket   nogen usikkerhed om, under hvilke betingelser arbejdsgiverens betaling af   ydelser   (rygestopkurser   og   nikotinpræparater   m.v.)   som   led   i rygeafvænning  af  medarbejderne  er  s  kattepligtige  eller  skattefri  for medarbejderne.   Denne   usikkerhed   har   formentlig   afholdt   en   del arbejdsgivere fra at tilbyde rygeafvænning, ligesom usikkerheden kan have   afholdt   en   del   medarbejdere   fra   at   tage   imod   et   tilbud   om rygeafvænning på arbejdsplad   sen. Der er samtidig stigende fokus på de skadelige virkninger, som rygning har for den enkelte, for dennes familie, for kollegerne på arbejdspladsen og for samfundet. Medarbejdere, der ryger, er generelt mere syge end ikke-rygere, ligesom en medarbejders rygning kan udsætte kollegerne for passiv rygning, der ligeledes øger risikoen for sygdom hos de ellers ikke - rygende  kolleger.  Rygning  på  arbejdspladsen  medfører  generelt  et dårligere  arbejdsmiljø.  Der  er  derfor  god  ræson  i,  at  arbejdsgiverne medvirker til, at så mange som muligt af arbejdspladsens rygere holder op   med   at   ryge,   således   at   antallet   af   sygedage   minimeres,   og arbejdsmiljøet forbedres. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt man fremover kan forestille sig     skatterabat     for     lignede     sundhedsfremmende     tiltag,     f.eks. diætistrådgivning  i  forhold  til  diabetikere  og  overvægtige,  kan  jeg oplyse,  at  der  allerede  i  et  vist,  men  nærmere  afgrænset  omfang,  er mulighed for dette. I den situation, hvor lægen vurderer, at fedme er en sygdom,  som  der  gives  lægehenvisning  til  behandlingen  af,  er  der
Side 7 eksempelvis allerede skattefrihed for arbejdsgiverens betaling af denne behandling efter ligningslovens § 30. Udenfor de rammer, som ligningsloven § 30 sætter, er der umiddelbart ikke planer om at indføre skattefr ihed for arbejdsgiverens betaling for medarbejderne af andre bredere og mere ubestemte tiltag, der kan siges at have en sundhedsfremmende effekt. Dette skyldes bl.a., at det kan blive meget vanskeligt at fastsætte nogle objektive rammer for denne skattefrihed,  uden  at  helt  almindelige  motions-  og  fritidsaktiviteter skattebegunstiges.   Spørgsmål 10:   Kan ministeren tilslutte sig Venstres ordførers udlægning af skattestoppet fra 1. behandlingen, hvor ordføreren kom med følgende sammenfatning af skattestoppet ”Og hvad er så egentlig essensen ved skattestoppet? Det er at sikre, at statskassen ikke får en større indtægt.”? Svar:    Skattestoppet  skal  sikre,  at  der  ikke  indføres  nye  skatter  og afgifter og at der ikke sker forhøjelser af eksisterende skatter og afg ifter. Hvis  regeringen  af  hensyn  til  EU-beslutninger  eller  miljøet  bliver nødsaget til at forhøje en skat eller afgift, skal mérindtægten ubeskåret anvendes  til  at  sænke  en  anden  skat  eller  afgift  således,  at  statens indtægter ikke stiger. Spørgsmål 11:   Betyder Venstres ordførers udlægning af skattestoppet under  1.  behandlingen,  at  regeringen  fremover  vil  være  med  til  at omlægge   skatter   og   afgifter,   så   længe   den   samlede  ændring  ikke medfører en større indtægt for staten? Svar: Nej. Skattestoppet står fas t. Der kan ikke indføres nye skatter og afgifter   eller   ske   forhøjelser   af   eksisterende   skatter   og   afgifter. Provenuneutrale skatte- eller afgiftsomlægninger kan derfor ikke komme på  tale,  med  mindre  det  sker  som  følge  af  en  EU  -beslutning  eller  af tvingende nødvendige grunde, som hensynet til miljøet. Der er således ikke ændret ved fortolkningen af skattestoppet. Spørgsmål 12:   Mener ministeren ikke, at der vil være perspektiv i, at dele    lovforslaget    i    to,    således    at    den    ene    del    indeholder    de sundhedsfremmende  initiativer  fra  det  oprindelige  forslag,  mens  den anden del indeholder de ikke sundhedsfremmende initiativer?
Side 8 Svar:   Nej.   Lovforslaget   er   del   af   en   ”grænsehandelspakke”   fra finanslovsaftalen for 2005. Hvis   man   derfor   gerne   vil   støtte   den   sundhedsfremme nde   del   af lovforslaget,  som  særligt  er  rettet  mod  børns  og  unges  rygning  og alkoholforbrug, må man tage den resterende del af lovforslaget med.   Spørgsmål  13:    Hvordan  kan  det  være,  at  et  lovforslag,  hvor  et  af hovedformålene er sundhedsfremme, kun har v æret sendt i høring hos to organisationer, som arbejder med sundhedsfremme? Svar:   Skatteministeriet   har   høringslister,   der   som   udgangspunkt anvendes ved udsendelse af lovforslag i høring. Derudover blev bl.a. Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen hørt i forbindelse med dette lovforslag –  svarende til ved høringen af L 79, 2002 -03 (Nedsættelse af afgiften på cigaretter, spiritus og mineralvand). Høring af lovforslag foregår som en offentlig proces, hvor høringsbrev med høringsfrist og kontaktpersoner sam t høringsliste gøres tilgængelig på   Skatteministeriets   hjemmeside.   Det   står   derefter   enhver   frit   at indsende et høringssvar. Spørgsmål 14:   Ville det ikke være naturligt, om man i forbindelse med høringsproceduren på et lovforslag med så kort høringsfrist, hvor man ikke kan forvente at organisationer af egen kraft indsender høringssvar, havde sendt forslaget direkte til en stor række af de sundhedsfremmende organisationer,  herunder  organisationer  som  arbejder  med  alkohol- problematikken? Svar:  Jo.  Skatteministeriet  vil  således  også  overveje  ved  fremtidige lovforslag   om   f.eks.   alkoholproblematikken   at   invitere   relevante organisationer til at komme med høringssvar. Jeg vil derudover gerne i den forbindelse også opfordre organisationer, som har interesse i at afgive høringssvar på lignende lovforslag, til at lade sig registrere som høringsberettigede ved at indsende et brev med oplysninger om kontaktpersoner, adresse og e-mail adresse. Der   er   endvidere   mulighed   for   at   tilmelde   sig   Skatteministeriets Nyhedsbrev, hvorunder bl.a. emnet ”Lovstof i høring” kan tilvælges.
Side 9 Spørgsmål 15:   I forlængelse af ministerens tilsagn ved 1. behandlingen af lovforslaget vil ministeren så forpligte sig til fremover at sende skatte - og afgiftslove med konsekvenser for alkoholforbruget i befolkningen i høring    hos    organisationer,    som    beskæftiger    sig    med    alkohol   - problematikken? Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 14. Spørgsmål 16:   Har Skatteministeriet modtaget et internt høringssvar fra Sundhedsstyrelsen    eller    andre    sundhedsmyndigheder    vedrørende lovforslaget? I så fald bedes ministeren oversende høringssvaret eller høringssvarene? Svar:  Skatteministeriet  har  som  vanligt  i  lovgivningsprocessen  hørt andre  relevante  ministerier.  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  havde ingen   bemærkninger   til   lovforslaget,   og   undlod   derfor   at   afgive høringssvar. Spørgsmål 17:   Hvordan forestiller ministeren sig konkret at provenuet på 50 mio. kr. fra indførelsen af tillægsafgiften på alkoholsodavand, som er øremærket sundhedsfremmende proje   kter, som f.eks. alkoholkampagner   rettet   mod   unge,   skal   anvendes?   Er   der   nogen konkrete planer for initiativer i 2005? Svar:   Udmøntning   af   provenuet   fra   tillægsafgiften   til   konkrete sundhedsfremmende projekter skal drøftes mellem forligs partierne, dvs. regeringen og Dansk Folkeparti. Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 5. Spørgsmål   18:     Hvad   er   priselasticiteten   på   henholdsvis   øl   og alkoholsodavand? Svar:   Priselasticiteten   måler   hvor   følsomme   mængderne   er   ved prisændringer. Er priselas  ticiteten således  -1 betyder det, at mængderne falder 1 pct., når priserne stiger 1 pct. Er priselasticiteten  -0,5 betyder det, at mængden falder   -0,5 pct., når prisen stiger 1 pct.
Side 10 Der hersker usikkerhed om priselasticiteten for henholdsvis øl og især alkoholsodavand. For  øl  falder  prisen  for  en  kasse  pilsnere  med  ca.  4,25  kr.  eller  i gennemsnit  4,25  pct.  af  den  danske  pris  ved  fuld  overvæltning  af afgiften. Ved uændret tysk pris falder priserne på dét øl, som danskerne køber i Danmark og Tyskland, dog a lene ca. 3,8 pct. Prisfaldet  ventes,  jf.  Rapport  om  grænsehandel  2004  ,  at  føre  til  et mersalg på ca. 17,5 mio. liter pilsnerøl, heraf ca. 7,5 mio. liter på grund af mindre dansk grænsehandel, og ca. 5 mio. liter på grund af større salg til udlændinge og 5   mio. liter på grund af større forbrug af øl, heraf dog ca. 0,5 mio. liter på bekostning af spiritus. Væksten i salget af øl i Danmark vil være på ca. 3,3 pct. Det svarer til en priselasticitet  på  ca.   -0,8,  når  elasticiteten  måler  salgets  følsomhed  i forhold til dansk pris. Ofte angives priselasticiteten alene for forbrug af øl, altså eksklusive virkningen på grænsehandelen. Priselasticiteten for danskernes forbrug af øl er på ca.   -0,2. Heraf er dog ca. 10 pct. på bekostning af spiritus målt i liter ren alkohol. Elasticiteten i grænsehandelen er beregnet ud fra en forudsætning om, at grænsehandelen vil ophøre, når fordelen ved grænsehandel er elimineret, og   at   en   reduktion   af   fordel   med   ca.   8   pct.   fører   til   et   fald   i grænsehandelen på ca. 8 pct. osv. Det    er usikkert, om de første 8 pct.’s reduktion  i  fordelen  fører  til  lige  så  stor  eller  større  reduktion  af grænsehandelen, som de næste 8 pct. etc. Der er færre holdepunkter for forbrugselasticiteten på    -0,2. Det kan dog oplyses, at man ved denne elasticitet lige knap når det samme ølforbrug pr. indbygger i Danmark som i Tyskland ved en fuld harmonisering af afgiften,  men  at det større ølforbrug pr. indbygger i Tyskland holdes oppe af et særligt stort forbrug i de egne af Tyskland, der mindst minder om Danmark. For alkoholsodavand er det lagt til grund, at de svenske og tyske afgifter er så høje, at den danske forhøjelse ikke vil sætte gang i grænsehandelen
Side 11 med  alkoholsodavand  igen,  samt  at  udlændinges  køb  i  Danmark  er ubetydeligt og i praksis upåvirket af d anske prisændringer. Det er lagt til grund, at priselasticiteten for alkoholsodavand er er på ca. -0,5 ved de nuværende priser, altså at salget, der i dette tilfælde stort set er lig forbruget, falder 0,5 pct., hver gang prisen stiger med 1 pct. Af   priselasticiteten   på    -0,5   skyldes   omkring   halvdelen   et   mindre nettoforbrug  af  alkohol,  mens  den  anden  halvdel  skyldes  et  mindre forbrug af de nære erstatningsvarer, ublandet spiritus og sodavand   –  men solgt i kombination –  samt øl. Det  skal  tilføjes,  at  de  el asticiteter,  der  er  regnet  med  i  Rapport  om grænsehandel  2004,    ikke  er  konstante,  men  er  mindre,  hvis  prisen  i udgangspunktet er lavere, og omvendt. Der er således regnet med samme ændring i de absolutte mængder pr. samme absolutte prisændring.