Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2004-711-0130 Dok.: JER21462 Besvarelse af spørgsmål nr.   1 af 6. december 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrøre nde forslag til lov om ændring af konkursloven og konkur  sskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) (L 128). Spørgsmål   nr. 1: ”Der  ønskes  en    redegørelse   for  reglerne  om  gældssanering.  Det  ønskes  herunder  oplyst, om det er muligt for f.eks. en tidligere narkoman at få en lettere adgang til gældssanering set i lyset af, at det ikke sjældent er forudsætningen for, at den pågældende kan se en vej frem.” Svar: 1. Reglerne om gældssanering findes i konkurslovens afsnit IV. En gældssanering efter konkur s- loven går i hove dtræk ud på, at en skyldners samlede usikrede gæld, dvs. gæld der ikke er sikret ved en panteret mv., nedskrives eller bortfalder. Nedskrives gælden, skal skyl  dneren i en periode på  normalt  5  år  betale  en  vis  del  af  sin  fremtidige  indtægt  til  de  kreditorer,  som  er  omfattet  af gældssaneringen.    Hovedformålet  med  gældssanering  er  dels  at  hindre  de  b   etydelige  skadevirk- ninger for skyldneren og dennes familie, som håbløs forgældelse må antages at have e- ren skal som anført i spørgsmålet kunne se en vej frem    - dels at sikre, at der sker en betryggende konstatering af, om skyldnerens gæld nu også virkelig er håbløs, og at betaling af den del af gæ  l- den, som det er realistisk at få afdraget,  sættes i s  ystem. Hovedtrækkene    i    gældssaneringsreglerne    er i    øvrigt     beskrevet    nærmere    i    lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2. 2. Betingelserne for at få gældssanering er i dag, at skyldneren g   odtgør, at han eller hun ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser (er ”håbløst forgældet”), og at den pågældendes forhold og omstændighederne i øvrigt taler for en gældssanering, jf. konk  urslovens § 197, stk. 1. Konkurslovens   §   197,   stk.   2,   angiver,   hvilke   momenter   der   skal   tages   i   betragtning   ved bedømmelsen af, om skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler for, at der afsiges
- kendelse  om  gældssanering.  Der  skal  efter  bestemm  elsen  navnlig  lægges  vægt  på  skyldnerens interesse i gældssanering, gældens alder, omstændighederne ved gældens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under gældssaneringssagen. I retspraksis har der udviklet sig en række tilfælde, hv or gældssanering typisk nægtes, f.eks. hvis en   gældssanering  ikke   vil  føre  til  en  varig  forbedring   af  skyldnerens  økonomi,  eller hvis skyldnerens  gæld  er  opstået  ved  strafbart  forhold,  ansvarspådragende  adfærd,  spekulation mv. Det  vil  endvidere  normalt  vær  e  til  hinder  for  gældssanering,  at  skyldneren  har  uafklarede økonomiske  forhold.   En  eventuel  usikkerhed  om  skyldnerens  økonomiske  forhold  har  således både betydning for, om den pågældende kan godtgøre ikke at være i stand til og heller ikke vil blive   i   stand   til   at   opfylde   sine   økonomiske   forpligtelser,   og   for,   om   skifteretten   har   et tilstrækkeligt  sikkert  grundlag  for  at  opgøre  skyldnerens  betalingsevne  og  dermed  størrelsen  af det beløb, som skyldneren i givet fald skal betale til sine kreditorer som led i  gældssaneringen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.1. 3.  Lovforslaget  indebærer,  at  de  nærmere  betingelser  for  at  få  gældssanering  kommer  til  at fremgå   udtrykkeligt   af   konkursloven,   således   at   en   skyldner,   der   er     kvalificeret   insolvent (”håbløst   forgældet”)   som   udgangspunkt   kan   få   gældssanering,   medmindre   visse   nærmere angivne omstændigheder taler imod, jf. forslaget til konkurslovens § 197 (lovforslagets § 1, nr. 3).   Dette   vil   efter   Justitsministeriets   opfattelse   medvirke   til   at   skabe   en   mere   ensartet   og forudsigelig  retsstilling  både  for  skyldneren  og  for  kreditorerne.  Det  er  ikke  hensigten  med forslaget  generelt  at  udvide  eller  indskrænke  det  område,  hvor  der  efter  gældende  ret  gives gældssanering. Det  foreslå s,  at  det  i  almindelighed  skal  udelukke  gældssanering,    at  skyldnerens  økonomiske forhold  er  uafklarede,  at  skyldneren  har  handlet  uforsvarligt  i  økonomiske  anliggender,   at  en ikke  uvæsentlig  del  af  gælden  er  pådraget  ved  strafbare  eller  erstatningspådragen de  forhold,  at skyldneren  har  undladt  at  afdrage  på  sin  gæld,  selv  om  skyldneren  har  haft  rimelig  mulighed herfor, at skyldneren har indrettet sig med henblik på  gældssanering, eller    at skyldneren stifter ny  gæld  efter,  at  gældssaneringssagen  er  indledt,  j f.  forslaget  til  konkurslovens  §  197,  stk.  2. Dette svarer til gældende ret ifølge retspraksis   . Det foreslås endvidere, at det udtrykkeligt  kommer til at fremgå af konkurs loven, at betydningen af de ovennævnte    omstændigheder, der i  almindelighed vil udel  ukke  gældssanering, afsvækkes med tiden, således at de efter et vist tidsrum ikke længere vil tale afgørende imod gældssanering, jf. forslaget til konkurslovens § 197, stk. 3. Også dette svarer til gældende ret ifølge retspraksis. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.2.
- 3.  Der  gælder  ikke    – lempelige betingelser for, at personer, som tidligere har været   narkomaner, kan få gældssanering   . Der  er  imidlertid  som  led  i  aftalen  om  finansloven  for  2005  afsat  25  mio.  kr.  årligt  i  perioden 2005 - 2008 til etablering af en ordning, der giver mulighed for, at det offentlige helt eller delvis kan eftergive socialt udsatte personers gæld, uden at det sker gennem konkurslovens regl  er om gældssanering.   Inden   ordningen   kan   iværksættes,   skal   der   foretages   et   analysearbejde   og nedsættes  et  udvalg  med  repræsentanter  fra  relevante  ministerier.  På  den  baggrund  skal  der udarbejdes et lovforslag om en forsøgsordning . Lovforslaget forventes fremsat i løbet af foråret 2005 . Ordningen hører under Socialministeriet.