Skatteministeriet J.nr. 04-711-30             Den Til Folketingets Skatteudvalg L  130 - Forslag til Skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.     4 og 5 af 1. december 2004. Kristian Jensen /  K-H Ludolph
Side 2 Spørgsmål 4: ”Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for den brede offentligheds –  herunder pressens –  muligheder for at få indsigt i skatteforval tningens virke af, at de forskellige myndigheder samles i én?” Spørgsmål 5: ”Kan   ministeren   bekræfte,   at   den   brede   offentligheds –    herunder pressens  –   muligheder  for  at  få  indsigt  i  skatteforvaltningens  virke forringes med lovforslaget?” Svar: Med  lovforslaget  lægges  der  op  til  at  fusionere  den  statslige  og  den kommunale  skatteforvaltning  til  én  fælles  skatteforvaltning,  og  til  at samle  de  forskellige  myndigheder,  som  ToldSkat  består  af,  til  én myndighed. Resultatet bliver, at omkring 300 nuværende myn  digheder samles til kun én myndighed. Herved får borgerne og virksomhederne kun en offentlig forvaltning på skatteområdet. Samtidig skabes der mulighed for en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer, f.eks. til øget service og styrkelse af ligning og kontrol. Omorganiseringen    har    betydning    for    retten    til    aktindsigt    efter offentlighedsloven  og  forvaltningsloven.  Det  skyldes,  at    retten  til aktindsigt i den offentlige forvaltning efter disse love bl.a. er afgrænset efter forvaltningens myndighedsopdeling. Således   omfatter   retten   til   aktindsigt   efter   offentlighedsloven   og forvaltningsloven   som   udgangspunkt   ikke   en   myndigheds   interne arbejdsdokumenter. Udveksles et dokument mellem myndigheder, har dokumentet ikke længere karakter af et internt dokument. Omorganiseringen  har  den  konsekvens,  at  mere  korrespondance  får intern karakter, og dermed bliver undtaget fra aktindsigt efter reglerne for interne arbejdsdokumenter. Retten   til   aktindsigt   efter   offentlighedsloven   omfatter   dog   interne arbejdsdokumenter, der foreligger i endelig form, når  
Side 3 1) dokumenterne  alene  gengiver  indholdet  af  myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse, 2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som    myndigheden    har    haft    pligt    til    at    notere    efter offentlighedslovens § 6,   3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende    klarhed    med    hensyn    til    en    sags    faktiske omstændigheder, eller 4) dokumenterne     indeholder     generelle     retningslinier     for behandlingen af bestemte sagstyper. Offentlighedsloven indeholder i øvrigt en række begrænsninger i retten til aktindsigt, såvel vedrørende dokumenter som vedrørende oplysninger. Disse begrænsninger gælder allerede i dag i den gældende organisering, og de er således ikke knyttet til forslaget om en enhedsforvaltning. Retten  til  aktindsigt  efter  offentlighedsloven  omfatter  således  ikke oplysninger om 1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold, eller om 2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts - eller  forretningsforhold  eller  lignende,  for  så  vidt  det  er  af væsentlig    økonomisk    betydning    for    den    person    eller virksomhed,    oplysningerne    angår,    at    begæringen    ikke imødekommes. Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven kan begrænses i det omfang, det   er   nødvendigt   til   beskyttelse   af   væsentlige   hensyn   til   bl.a. gennemførelse af offentlig kontrol -, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- eller afgiftslovgivningen. Offentlighedens  ret  til  aktindsigt  efter  offentlighedsloven  berøres  af enhedsforvaltningens etablering. Aktindsigtsbegrænsningen er dog ikke omfattende,   idet   arbejdsdokumenter,   der   i   dag   sendes   mellem   de myndigheder, der erstattes af den nye told- og skatteforvaltning, normalt har  en  sådan  karakter,  at  de  også  i  enhedsforvaltningen  vil  være undergivet  retten  til  aktindsigt,  jfr.  ovenfor  om  aktindsigt  i  interne dokumenter.
Side 4 Oplysninger   i   dokumenter   vil   endvidere   både   i   den   nuv ærende organisering og i den nye enhedsforvaltning i vidt omfang være undtaget fra  aktindsigt,  fordi  de  vedrører  enkeltpersoner  eller  virksomheders forhold,  eller  fordi  de  vedrører  offentlige  kontrol -,  regulerings-  eller planlægningsvirksomhed  eller påtæn kte foranstaltninger efter skatte- eller afgiftslovgivningen. Aktindsigtsbegrænsningen  vil  således  primært  berøre offentlighedens adgang til dokumenter om told- og skatteforvaltningens drift. Det skal tilføjes, at en parts ret til aktindsigt efter forva ltningsloven kun i meget begrænset omfang berøres af enhedsorganisationen. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 4.1., står: ”Den nye forvaltning skal være åben i forhold til borgerne. Således vil der være fokus på at give borgerne en løb ende adgang til egne data, medmindre de må anse at have betydning for afklaring af et eventuelt strafbart forhold. Samlingen af told- og skatteforvaltningen i én landsdækkende myndighed har den konsekvens, at korrespondance mellem de forskellige dele af denne enhedsforvaltning anses for intern korrespondance, set i forhold til de almindelige regler om aktindsigt. Reglerne om partsindsigt vil dog blive administreret således, at der i mindst samme omfang som i dag vil være fuld indsigt i dokumenter om egne  forhold. Oplysninger om den enkelte borger vil som hidtil være fortrolige i forhold til tredjemand.” Reglerne om aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven er minimumsregler. Forvaltningen kan give aktindsigt i videre omfang end foreskrevet i de to love, medmindre en sådan meroffentlighed vil indebære  en  krænkelse  af  nogens  ret  til  at  oplysningerne  behandles fortroligt. Efter   min   opfattelse   bør   der   gives   meroffentlighed   i   told -   og skatteforvaltningens interne arbejdsdokumenter, jfr. f.eks. mit svar på L 130, sp. 7, om offentlighed vedr. udarbejdelse af ligningsplanerne, i det omfang,  det  ikke  krænker  nogens  ret  til  at  oplysningerne  behandles
Side 5 fortroligt,   eller   hindrer  udførelsen  af  told -  og  skatteforvaltningens opgaver.