Skatteministeriet   J.nr. 2004-411-0038 Den Til Folketingets Skatteudvalg Hermed  fremsendes  et  ændringsforslag,  som  jeg  ønsker  at  stille  til  2. behandlingen  af  forslag  til  lov  om  ændring  af  afskrivningsloven  og virksomhedsskatteloven (Justeringer af erhvervsbeskatningen). Kristian Jensen /Lise Bo Nielsen
Skatteministeriet  2003-411-0038 Ændringsforslag til 2. behandling af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven L 29 (Justeringer af erhvervsbeskatningen) Til § 1 1)   Nr. 2 affattes således: I § 39, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.: ”Hvis  lejemålet  er  uopsigeligt  fra  udlejers  side  i  en  forud  fastsat  periode  kan  den  årlige afskrivning ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over uopsigelighedsperioden.  Hvis lejemålet  er uopsigeligt fra  udlejers side uden  tidsmæssig begrænsning, kan der afskrives med de i § 17 nævnte satser.” [Uopsigelige lejekontrakter.] Bemærkninger Til nr. 1 Ændringen går ud på at fastsætte afskrivningsreglerne  for udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, når lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side og således kun kan opsiges af lejer. Visse  lejemål  er  i  lejeaftalen  gjort  uopsigelige  fra  udlejers  side i  en  forud  fastsat  periode.  I uopsigelighedsperioden  har  lejer  ikke  risiko  for  opsigelse  af  lejemålet.  Udgangspunktet  om afskrivning med indtil 20 pct. årligt findes i disse tilfælde at være for gunstig. Det foreslås derfor at  begrænse  afskrivningssatsen  for  disse  lejeaftaler  således,  at  lejeren  ikke  kan  afskrive udgifterne til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler hurtigere end svarende til, at udgifterne afskrives over uopsigelighedsperioden. Er uopsigelighedsperioden eksempelvis kortere end 5 år kan udgifterne højst afskrives med indtil 20 pct. årlig. Er  der  mellem  lejer  og  udlejer  aftalt,  at  lejemålet  ikke  kan  opsiges  fra  udlejers  side  uden fastsættelse af et sluttidspunkt for begrænsningen af udlejers adgang til at opsige lejemålet, så er lejermålet uendeligt uopsigeligt. Lejeaftalen løber indtil lejer vælger at opsige lejemålet. I denne situation har lejer ingen risiko for opsigelse. Det foreslås, at udgifterne til ombygning, forbedring og indretning af lejede lokaler i disse situationer kan afskrives med afskrivningssatsen i § 17. Efter afskrivningsloven § 17 udgør afskrivningssatsen indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen.
Denne sats kan forhøjes, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan særlig fysisk forringelse, at  den trods normal vedligeholdelse  vil have mistes sin  værdi senest 25 år  efter opførelsen. Provenubemærkninger Ændringsforslaget skønnes ikke at have nogen provenumæssige konsekvenser, da antallet af lejemål, hvor der er uopsigelighed fra udlejers side, skønnes at være særdeles begrænset.
Ændringsforslaget sammenholdt med gældende ret og lovforslaget. Gældende ret Lovforslaget Ændringsforslaget § 39. Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssig til andet formål end beboelse, afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over lejeperioden. 2. I § 39, stk. 1, indsættes efter ”tidsrum,”: ”eller hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side,” 1) Nr. 2 affattes således: I § 39, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.: ”Hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side i en forud fastsat periode kan den årlige afskrivning ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over uopsigelighedsperioden. Hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side uden tidsmæssig begrænsning, kan der afskrives med de i § 17 nævnte satser.”