Til lovforslag nr. L 29 Folketinget 2004 - 05 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den   24. november 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer af erhvervsbeskatningen) [af skatteministeren (Kristian Jensen)] 1.Ændringsforslag Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget  blev  fremsat  den  7.  oktober  2004  og  var  til  1.  behandling  den  21.  oktober  2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteminist eren sendte den  16.  august  2004  dette  udkast  til  udvalget,  jf.  alm.  del       bilag  638  (2003-04).  Den  8.  oktober 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar  til udvalget. De indkomne høringssvar samt skatteministerens kommentar hertil er kort gengivet i et skema i lovforslagets bemærkninger. Skriftlige henvendelser Udvalget  har  i  forbindelse  med  udvalgsarbejdet  modtaget  1  skriftlig  henvendelse  fra  KPMG  C. Jespersen. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  18 spørgsmål  til  skatteministeren  til  skriftlig besvarelse,  som  denne  har besvaret.  Udvalgets  spm.  11  til  skatteministeren  og  dennes  svar  herpå  er  optrykt  som  bilag  2  til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et   flertal   i   udvalget   (V,   DF,   KF   og   RV)   indstiller   lovforslaget   til   vedtagelse   med   det   af skatteministeren    stillede    ændringsforslag.    Flertallet    vil    stemme    imod    det    af    SF    stillede ændringsforslag.   Et  mindretal  i  udvalget  (S,  SF,  EL  og  KD)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  stillede ændringsforslag.  
2 Tjóðveldisflokkur   in,  Inuit  Ataqatigiit  og  Siumut  var  på  tidspunktet  for  betænkningens  afgivelse ikke  repræsenteret  med  medlemmer  i  u  dvalget  og  havde  dermed  ikke  adgang  til  at  komme  med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af   skatteministeren, tiltrådt af  udvalget: Til § 1 1) Nr. 2 affattes således: »2. I § 39, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer: »Hvis   lejemålet   er    uopsigeligt   fra   udlejers   side   i   en   forud   fastsat   periode,   kan   den   årlige afskrivning ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over uopsigelighedsperioden.    Hvis    lejemålet    er    uopsigeligt    fra    udlejers    side    uden    tid smæssig begrænsning, kan der afskrives med de i § 17 nævnte satser.«« [Uopsigelige lejekontrakter] Af    et mindretal (SF), tiltrådt af  et mindretal (S, EL og KD): Til § 3 2) Stk. 3 affattes således: »Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for udgifter, der afholdes den 7. oktober 2004 eller senere.« [Ikrafttrædelsen  af  reglerne  for  udgifter  til  ombygning,  forbedring  og  indretning  af  lejede  lokaler fastsættes til dagen for fremsættelsen af lovforslaget] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringen går ud på at fastsætte afskr ivningsreglerne for udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, når lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side og således kun kan opsiges af lejer. Visse  lejemål  er  i  lejeaftalen  gjort  uopsigelige  fra  udlejers  side  i  en  forudfas tsat  periode.  I uopsigelighedsperioden   har   lejer   ikke   risiko   for   opsigelse   af   lejemålet.   Udgangspunktet   om afskrivning med indtil 20 pct. årligt findes i disse tilfælde at være for gunstig t. Det foreslås derfor at begrænse afskrivningssatsen for disse leje  aftaler således, at lejeren ikke kan afskrive udgifterne til ombygning,  forbedring  eller  indretning  af  lejede  lokaler  hurtigere  end  svarende  til,  at  udgifterne afskrives over uopsigelighedsperioden. Er uopsigelighedsperioden eksempelvis kortere end 5 år , kan udgifterne højst afsk rives med indtil 20 pct. årlig t.
3 Er  der  mellem  lejer  og  udlejer  aftalt,  at  lejemålet  ikke  kan  opsiges  fra  udlejers  side  uden fastsættelse  af  et  sluttidspunkt  for  begrænsningen  af  udlejers  adgang  til  at  opsige  lejemålet,  så  er lejemålet uendeligt uopsigeligt. Lejeaftalen løber  , indtil lejer vælger at opsige lejemålet. I  denne  situation  har  lejer  ingen  risiko  for  opsigelse.  Det  foreslås,  at  udgifterne  til  ombygning, forbedring og indretning af lejede lokaler i disse situationer kan afskrives med afskrivningssatsen i § 17. Efter afskrivningsloven § 17 udgør afskrivningssatsen indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen. Denne  sats  kan  forhøjes,  når  det  må  antages,  at  bygningen  er  udsat  for  en  sådan  særlig  fysisk forringelse,  at  den  trods  normal  vedligeholdelse  vil  have  mistet  sin  værdi  senest  25  år  efter opførelsen. Provenubemærkninger Ændringsforslaget  skønnes  ikke  at  have  nogen  provenumæssige  konsekvenser,  da  antallet  af lejemål, hvor der er uopsigelighed fra udlejers side, skønnes a  t være særdeles begrænset. Til nr. 2 Det foreslås, at de nye regler for adgangen til at afskrive på udgifter til ombygning, forbedring og indretning  af  lejede  lokaler  skal  finde  anvendelse  på  udgifter,  som  lejer  afholder  på  dagen  for fremsættelsen af lovf  orslaget eller senere. Lars Christian Lilleholt (V)   Peter Christensen (V)   Freddy Dam (V) nfmd. Svend Aage Jensby (V)   Mikkel Dencker (DF)   Colette L. Brix (DF)   Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen  (KF)   Jann Sjursen (KD)   Erik Mortensen (S)   Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)   Jens Peter Vernersen (S) fmd.   Sophie Hæstorp   Andersen (S) Morten Homann (SF)   Margrethe Vestager (RV)   Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit    og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre (V) 54  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit ( IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 29 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar, fra s katteministeren 2 Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Henvendelse af 9/11-04 fra KPMG C. Jespersen 4 1. udkast til betænkning 5 Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 9/11-04 fra KPMG C. Jespersen, fra skatteministeren 6 Ændringsforslag   , fra skatteministeren 7 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 29 Spm.nr. Titel 1 Spm. om at finde en mere enkelt måde at opgøre en brugt bils værdi på, således at man kan undgå diskussioner om    værdifastsættelse ved afskrivning og salg, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om redegørelse for ikrafttrædelsesordningen for lukning af hullet vedrørende ombygning af lejede lokaler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om ministerens holdning til et ændringsforslag, der gør, at de nye regler gælder for ombygningsudgifter, der afholdes den 7. oktober 2004 eller senere, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændr  ingsforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om ministerens holdning til en ændring af lovforslaget, således at forudbetalte omkostninger ikke kan fratrækkes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvilke regler der gælder i den situation, hvor en eksisterende lejekontrakt indgået før   den 7. oktober 2004 forlænges, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om et skøn over, hvilken provenugevinst der vi l være ved vedtagelse af et ændringsforslag som   skitseret i besvarelsen af spm. 4 i forhold til lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om at bekræfte, at grundlaget for den nuværende praksis for fradrag for forudbetalte omkostninger er hensynet til de erhvervsdrivende, således at de ikke skal foretage periodisering af forudbetalte omkostninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5 9 Spm. om at bekræfte, at i dag skal selskaber efter gældende regnskabsregler i årsrapporten foretage  periodisering af forudbetalte omkostninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om at bekræfte, at i dag skal selskaber, der ønsker at udnytte den gældende praksis om fradrag for forudbetalte omkostninger  , foretage en korrektion i skatteregnskabet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om at bekræfte, at med henvisning til Landsskatteretsafgørelsen SKM 2003-447 LSR har pengeinstitutter og lign. af de lignende myndigheder fået tilladelse til at få genoptaget tidligere   års selvangivelser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om at kommentere artiklen i Tidsskrift for Skatter og Afgifter nr. 45: 2004-795: »Huller i skattelovgivningen - parcelhusreglen som et centralt eksempel«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvorfor ejendomsavancebeskatningsloven ikke indeholder retfærdige og klare regler til brug ved opgørelse af den erhvervsmæssige andel af indgangsværdien for ejendomme omfattet af lovens § 9, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om at tage initiativ til en præcisering af ejendomsavancebeskatningsloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om at indføre samme princip for skattefrihed for ejendomsavance på ejerboliger, til skatteminis teren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om at tage initiativ til en udvidelse af parcelhusreglen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm., om der efter en gennemførelse af det fremsatte lovforslag er tilstrækkelig hjemmel til at opkræve arbejdsmarkedsafgift ved overdragelsen af bilen fra virksomhedsordningen til den private del, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om, hvordan bestemmelsen i afskrivningslovens § 12 skal fortolkes i den situation, hvor der ikke er afskrevet på et blandet driftsmiddel, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6 Bilag 2 Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå Spørgsmål 11 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmå  l 11: I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 5 om forudbetalte omkostninger, bedes ministeren bekræfte, at med henvisning til Landsskatteretsafgørelsen SKM 2003   -447 LSR har pengeinstitutter o.l. af de lignende myndigheder fået tilladelse til at få   genoptaget tidligere års selvangivelser, med henblik på at få fradrag for forudbetalte lønninger (lønninger udbetalt ultimo december vedrørende januargage  i  det  følgende  år  ),  og  at  der  her  er  tale  om  nedsættelse  med  beløb,  der  løber  op  i millionklassen med 2 cifre. Svar: Told-  og  Skattestyrelsen  har  på  baggrund  af  Landsskatterettens  kendelse  offentliggjort  i  SKM 2003.447    LSR    udsendt    et    genoptagelsescirkulære    TSS  -cirk.    2004-06    om    periodisering    af forudbetalte    driftsudgifter.    Ligesom    i    kendelsen    omfatter    cirkulæret    kun    situationer,    hvor forudbetalingen  dækker  flere  indkomstår.  Løn  for  januar  måned  forudbetalt  i  december  måned  er således ikke omfattet af cirkulæret, da de forudbetalte udgifter ikke vedrører flere indkomstår. ToldSkat   Selskabsrevisionen   er   skatteansættende   myndighed   for   finansielle   virksomheder, herunder  pengeinstitutter.  Det  er  oplyst,  at  der  er  modtaget  6  anmodninger  om  genoptagelse  med henvisning  til  TSS-cirk.  2004-06,  hvor  anmodningen  vedrører  forudbetalt  løn  for  januar  måned. Disse anmodninger er under behandling i afdelingen, men vil formentlig blive afvist, da forholdet ikke  er  identisk  med  den  pågældende  afgørelse  fra  Landsskatteretten  og  dermed  ikke  omfattet  af ovennævnte cirkulære. Det    har    dog    vist    sig,    at    i    en    enkelt    sag,    er    et    pengeinstituts    anmodning    –     ved    en sagsbehandlingsfejl    –    blevet    imødekommet.    Afgørelsen    vil    blive    overvejet    på    ny,    og pengeinstituttet vil blive underrettet om den forkerte afgørelse, og at instituttet ikke kan forvente at få godkendt fradrag for forudbetalt løn v  ed indkomstopgørelsen for indkomståret 2004. Den fordel, som pengeinstituttet har opnået ved sagsbehandlingsfejlen består i en fremrykning af fradragsretten  for  lønudgiften  vedrørende  januar.  Pengeinstituttet  kan  ikke  opnå  fradrag  for  den samme  udgift  igen  året  efter.  Omkostningen  for  staten  i  forbindelse  med  fejlen  består  i  et  beløb svarende til rentefordelen ved fremrykningen af fradraget. Jeg beklager fejlen begået i min administration. Jeg kan imidlertid berolige med, at der kun er tale om  en  enkelt  sag  og  at  ToldSkat  er  meget  opmærksom  på,  at  cirkulæret  kun  omfatter  sager,  hvor forudbetalte omkostninger dækker udgiften vedrørende 2 indkomstår.