Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. november 2004 2. udkast (Indstilling fra EL og ændret formulering af bemærkningerne til ændringsforslaget) Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag) [af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2004 og var til 1. behandling den 20. oktober 2004. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Mød er Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministe- ren sendte den 30. august 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2003 -04) alm. del –   bilag 408. Den 14. oktober 2004 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget  har  i  forbindelse  med  udvalgsarbejdet  modtaget  3  skriftlige  henvendelser  fra  Forstan- derkredsen,  Danske  Produktionsskolers  Lærerforening,    Foreningen  for  Produktionsskoler  &  Pro- duktionshøjskoler og Greve Produktionsskole. Undervisningsministeren har over for udvalget skriftligt kommenteret henvendelserne til udvalget. Deputationer Endvidere har Forstanderkredsen, Danske Produktionsskolers Lærerforening,   Foreningen for Pro- duktionsskoler & Produktionshøjskoler  mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

2 Spørgsmål Udvalget  har  stillet  48 spørgsmål  til undervisningsministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som  denne har besvaret. 3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren Ministeren har tilkendegivet følgende over for udvalget: Jeg vil gerne give tilsagn om, at bestemmelsen om, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal vurdere, at en ung er omfattet af produktionsskolernes målgruppe, for at produktionsskolen kan o p- tage den unge med statstilskud, skal evalueres af ministeriet et år efter ikrafttrædelsen. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Et  <>tal  i  udvalget  (V)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  uændret.    Mindretallet  vil  stemme imod det stillede ændringsforslag. Et <>tal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for det stillede ændringsforslag  . Enhedslistens  medlem  af  udvalget  mener,  at  regeringen  ønsker  at  begrænse  antallet  af  elever  på produktionsskolerne. Uden at have nogen form for dokumentation for, at produktionsskolerne opta- ger elever udenfor deres målgruppe, ø  nsker regeringen at stramme op på muligheden for at komme på en p roduktionsskole. Det skal i fremtiden være Ungdommens Uddannelsesvejledning, der giver unge lov til at gå på en produktionsskole. Uden  en  godkendelse herfra kan man ikke blive optaget. Det utilslørede formål for regeringen er at begrænse antallet af unge p  å produktionsskolerne. Regeringen har aktivt bidraget til, at det er blevet sværere for unge, der ikke kan finde sig til rette i det ordinære uddannelsessystem. Slagtning af daghøjskolerne, lukning af den fri ungdomsudda   n- nelse og nu begrænsning af produkti  ons skolerne. Enhedslisten  så  gerne  et  øget  samarbejde  mellem  Ungdommens  Uddannelsesvejledning  og  pr  o- duktionsskolerne, således som skolerne selv ligger op til i høringssvarene. Enhedslisten kan derfor støtte ændringsforslaget fra Socialdemokratiets og Det R   adikale Venstres medlemmer af udvalget. Men  Enhedslisten  kan  ikke  støtte  regeringens  felttog  mod  alle  uddannelsesformer,  der  ligger udenfor det etablerede, ordinære uddannelsessystem. Så længe det almindelige uddannelsessystem ikke har plads til alle, er det nødvendigt, at der er alternativer. Ellers vil samfundet med sikkerhed tabe endnu flere unge på gulvet, hvis de ikke får en ungdomsu  ddannelse. Regeringens felttog mod alle alternativer til det ordinære uddannelsessystem skubber flere unge ud af udda  nnelsessystemet. Tjóðveldisflokkurin,    Inuit  Ataqatigiit  og  Siumut  var  på  tidspunktet  for  betænkningens  afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. [ Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.]

3 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (S og RV), tiltrådt af et  <>tal (EL): Til § 1 1) Nr. 1 affattes således: »1. I § 1 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. En produktionsskole skal indgå samarbejdsaftaler med den stedlige Ungdo mmens Uddan- nelsesvejledning om uddannelsesplaner og -vejledning for skolens elever.«« [Indgåelse af samarbejdsaftaler med Ungdommens Uddannelsesvejledning] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget betyder, at det fortsat skal være muligt at optage den unge , der henvender sig direkte  på  produktionsskolen,  hvis  skolen  vurderer,  at  vedkommende  tilhører  målgruppen,  som denne er defineret i § 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler. Produktionsskolen skal gennem sit virke søge at sikre, at den unge kommer i gang m ed kompe- tencegivende uddannelse eller arbejde. Der er mange muligheder, og det vil styrke produktionssko- lens muligheder for at give en tilbundsgående vejledning, hvis den samarbejde r med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Samtidig er det en stor fordel, at vejledningen kan udstrækkes tidsmæssigt , og  at  skolen  kan  danne  sig  et  egentligt  indtryk  af  den  unge,  hvilket  næppe  er  muligt  gennem  en samtale i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Når en produktionsskole har indgået en samarbejdsaftale med den stedlige Un  gdommens Uddan- nelsesvejledning, indebærer det, at Ungdommens Uddannelsesvejledning kan træde til med vejle d- ning om, hvorvidt produktionsskolen nu også er det rigtige tilbud, og hvad der ellers kunne være af muligheder. Da produktionsskolerne er kendetegnet ved udstrakt fleksibilitet for så vidt angår o  p- tag,  den  tidsmæssige  udstrækning  af  forløbet  og  samarbejde  med  andre  uddannelsesinst itutioner, f.eks. erhvervsskoler, finder forslagsstillerne ikke, at der er risiko for, at den unge unødigt forhaler perioden inden vedkommende igen er i gang med kompetencegivende uddannelse. Samarbejdet kan antage mange former, og der skal ske en evaluering af samarbejdet om 2 år. He r- efter  bør  undervisningsministeren  på  baggrund  af  evalueringen  og  dens  anbefalinger  om  en  he  n- sigtsmæssig strukturering af samarbejde   udgive en vejledning om samarbejdsformer. Ændringsforslaget har således også den konsekvens, at statstilskuddet efter lovens kapitel 3 ikke afskæres, selv om en ung optages på en produktionsskole uden først at være bl ive visiteret hertil af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der  lægges  med  ændringsforslaget  således  op  til,  at  der  bliver  en  større  grad  af  ligeværdighed mellem produktionsskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning i forhold til de unge. Endelig oplever den unge, at der er et samarbejde om at lægge en plan for fremtiden frem for at flere instanser konkurrerer om at motivere ham eller hende til at tage en kompetencegivende uddan-

4 nelse. Udgangspunktet er således den unges ønsker og motivation i samarbejde med   den konkrete vejleder, der kan trække på samarbejdet mellem produktionsskolen og Ungdommens Uddannelse   s- vejledning. Else Winther Andersen (V) fmd.  Gitte Lillelund Bech (V)   Christian Lund Jepsen (V) Tina Nedergaard (V)   Louise Frevert (DF)   Karina Sørensen  (DF)   Helle Sjelle (KF) Else Theill Sørensen  (KF)   Bodil Kornbek (KD)   Carsten Hansen (S)   Bjarne Laustsen (S) Pernille Blach Hansen (S)   Lene Jensen (S)   Thomas Adelskov (S)   Aage Frandsen (SF) Margrethe Vestager (RV) nfmd.   Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 54  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L  3 Bilagsnr.    Titel 1 Henvendelse af 3/10-04, fra Greve Produktionsskole 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Høringsresumé og høringssvar, fra undervisnings ministeren 4 Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 Henvendelse af 2/11-04, fra Forstanderkredsen, Danske Produktions- højskolers Lærerforening og Foreningen af    Produktionsskoler & Pro- duktionshøjskoler 7 Henvendelse af 7/11-04, fra Greve Produktionsskole 8 Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 9 Talepapir fra samrådet d. 23/11 -04 om samrådsspørgsmål A   -G, fra undervisningsministeren 10 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 3 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 3/10-04 fra Greve Produkt i- onsskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om ministeren vil stille et æ  ndringsforslag, der indfører et krav om evaluering efter 1 år af den bestemmelse, der indsættes med lo   v- forslagets § 1, nr. 1, til undervisningsministeren , og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvordan ministeren sikre, at centrene for Ungdommens Uddannelsesvejledning bevarer deres uafhængighed, hvis lovforsl  a- get vedtages, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvorfor lovforslaget er fremsat inden den fælles arbejd  s- gruppe mellem Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL har fremlagt sin rapport vedrørende reguleringsmekanismer og regler på produktionsskoleområdet, til undervisningsministeren, og minist  e- rens svar herpå 5 Spm. om årsagen til det stigende elevtal på produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om overgangsproblemer ved lovens ikrafttrædelse, til undervi  s- ningsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvor mange elever, der går på landets produktionsskoler, som ikke tilhører den målgruppe, der er defineret i love  n om produk-

6 tionsskoler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvorvidt ministeren er bekymret for den stigende aktivitet på produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvad årsagen(e rne) er til den konstaterede aktivitetsstigning på produktionsskolerne, herunder hvorvidt øget frafald fra ungdom  s- uddannelserne samt et stigende antal produktionsskoler bidrager til aktivitetsstigningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om flere eller færre unge vil gøre brug af produktionsskolerne, hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning skal fungere som visite- rende instans til produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om visitation gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vil forhindre, at et ungt menneske, der henvender sig direkte på en pr o- duktionsskole, kan starte på produktionsskolen samme dag, til unde r- visningsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om der er tale om mere eller mindre bureaukrati, hvis den en- kelte unge skal visiteres til at blive elev på en produktionsskole ge n- nem Ungdommens Uddannelsesvejledning, til undervisningsministe- ren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om ministeren mener, at der optages unge på produk tionssko- lerne, der er uden for målgruppen, som denne er defineret i lov om produktionsskoler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvilken baggrund unge på produktionsskolerne har, heru n- der om de er faldet fra en ordinær, kom  petencegivende ungdomsud- dannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om, hvem det er, der fremmer optaget, og hvilke alternativer finder ministeren, at der er for unge, som er omfattet af produktions- skolernes målgruppe, jf. min isterens besvarelse af spørgsmål 1, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om produktionsskolerne må optage elever, der er uden for må  l- gruppen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om ministeren vil lave retningslinier til Ungdommens Uddan- nelsesvejledning om, hvordan man vurderer, hvorvidt en ung er op- fattet af produktionsskolernes målgruppe, til undervisningsminist e- ren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om, hvorfor en vurdering fra Ungdommens Uddannelsesvejled- ning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, til un- dervisningsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om Ungdommens Uddannelsesvejlednings godkendelse af, at man tilhører målgruppen, er landsdækkende, til undervisningsmin i- steren, og ministerens svar herpå

7 19 Spm. om man frit kan vælge hvilken produktionsskole, man vil søge optagelse på, når man er godkendt som hørende til målgruppen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvis en ung af en Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderes at falde uden for produktionsskolernes målgruppe, kan en anden Ungdommens Uddannelsesvejledning da omgøre denne b e- slutning inden for 6 måneder, til undervisningsministeren, og minist e- rens svar herpå 21 Spm. om, hvis en ung efter Ungdommens Uddannelsesvejlednings vurdering falder inden for målgruppen, men Ungdommens Uddanne l- sesvejledning finder, at der er et andet tilbud end et produktionssko- leophold, der i højere grad tilgodeser den enkeltes behov, kan den unge da stadig optages på en produktionsskole med statstilskud, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om ministeren vil uddybe lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om, hvilken vejledning de unge, der i dag går på produktion  s- skole, har fået, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om det er ministerens opfattelse, at uddannelsesplanen, hvori et produktionsskoleophold kan indgå, kan sammenlignes med  den ned- lagte fri ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og ministe- rens svar herpå 25 Spm. om hvilke problemer, der har været med produktionsskolernes information om dem selv, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om det er ministerens opfattelse, at der er produktionsskoler, der optager elever under falskt foregivende af, at forløbet er komp e- tencegivende, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om konkrete eksempler på information om produktionssk oler, der efter lovændringen vil være ulovlig, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om uddybning af, hvad der menes med at "forslaget forventes at understøtte den nuværende kommunale bidragsordning på produkt i- onsskoleområdet og s kal bidrage til, at det aktivitetsniveau, der fast- sættes på de årlige finanslove, ikke overskrides", til undervisningsm i- nisteren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om ministeren planlægger, at tilsvarende regler skal gælde for andre skoleformer, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/11-04 fra Foreningen for Produktionsskoler & Produktionshøjskoler m.fl., til undervisningsm i- nisteren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om kommentar til henvendelse af 7/11-04 fra Greve Produkt i- onsskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om, hvor stor væksten i antallet af produktionsskoleelever fra

8 2000 til 2004 er fordelt på amter og kommuner, til undervisningsm i- nisteren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om nyoprettede produktionsskoler og hvor mange af disse, der har baggrund i nedlagte daghøjskoler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om pædagogikken på nyoprettede produktionsskoler, hvor disse tidligere har været daghøjskoler, til undervisningsministeren, og m   i- nisterens svar herpå 36 Spm. om, hvilke ændringer er der sket i antallet af unge, der påb   e- gynder henholdsvis gennemfører en ungdomsuddannelse fra 1990 til 2004, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om, i hvilket omfang unge har valgt produktionsskolerne som alternativ til den nedlagte fri ungdomsuddannelse, til undervisnings- ministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om, hvor unge skal være, hvis de ikke kommer på en pr   odukti- onsskole m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om udarbejdelsen af uddannelsesplaner, til undervisningsmini- steren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om status over Ungdommens Uddannelsesvejledning fra den 1/8-04 til dags dato, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om, hvem der vurderer, hvilke oplysninger der i en vejlednings- situation er relevant at give en ung, herunder at et forløb på en pr  o- duktionsskole er en mulighed, og hvem fastlægger kr  iterierne for denne vurdering, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om, hvad ministerens opfattelse af dagligdagen på produktion s- skolerne er, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm. om eksempler på Ungdomm ens Uddannelsesvejlednings opsø- gende aktiviteter i forhold til unge under 19 år, jf. § 13, stk 1, i b e- kendtgørelse nr. 607 af 21. juni 2004 om vejledning om valg af un g- domsuddannelse og erhverv, til undervisningsministeren, og ministe- rens svar herpå 44 Spm. om efter hvilke kriterier det bliver vurderet, om en ung tilhører målgruppen og hvem der  fastlægger kriterierne for denne vurdering, og hvordan udvælges kriterierne, til undervisningsministeren, og m  i- nisterens svar herpå 45 Spm. om manglende klageadgang vedrørende afgørelser truffet af Ungdommens Uddannelsesvejledning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om manglende sammenhæng i ministerens besvarelser af spørgsmål 6, 12 og 30, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

9 47 Spm. om, hvorfor det ikke er muligt fortsat at give statstilskud til straks-optag, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning kort tid efter foretager vejledning af den unge, til undervisningsministeren, og mi- nisterens svar herpå 48 Spm. om, hvorfor det stigende frafald på ungdomsuddannelserne, jf. L 3 - svar på spørgsmål 13, efter ministerens opfattelse slet ikke kan være en faktor i forhold til den stigende tilgang til produktionsskole ne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 3 Samråds - spm.nr. Titel A Samrådsspm. om regeringens initiativer med lovforslaget og minist e- rens manglende grundlag for at fremsætte lovforslaget, til undervi  s- ningsministeren B Samrådsspm. om formålet med l  ovforslaget er at begrænse antallet af elever på produktionsskolerne, til undervisningsministeren C Samrådsspm. om målgruppen på produktionsskoler, til undervi   s- ningsministeren D Samrådsspm. om vejledning, til undervisningsministeren E Samrådsspm. om, hv ilket indhold reglerne, om hvordan Ungdom- mens Uddannelsesvejledning skal foretage en vurdering, få, jf. L 3  – svar på spørgsmål 16, til undervisningsministeren F Samrådsspm. om klageadgang, til undervisningsministeren G Samrådsspm. om godkendelse til pro duktionsskolernes målgruppe, til undervisningsministeren

10 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V. Spørgsmål 5: Hvad er efter ministerens opfattelse årsagen til det stigende elevtal på produktionsskolerne? Svar: Ministeriet har konstateret, at aktiviteten på produktionsskolerne er st eget med 21 pct. siden 1997. Der foreligger ministeriet bekendt ikke en nærmere undersøgelse af årsagerne til akti vitetsstignin- gen på produktionsskolerne. Der er derfor svært at komme med et entydigt svar på aktivitetsstigni n- gen. En  række  faktorer  vurderes  at  have  haft  betydning  for  aktivitetsudviklingen.  Det  drejer  sig  bl.a. om ændringer i beskæftigelses - og uddannelsespolitikken, herunder stramning af kontanthjælpsre  g- lerne for unge under 25 år. Herudover er den skoleydelse, som deltagerne modtager, relativt høj i forhold til målgruppens a  l- ternative forsørgelsesmuligheder. Det gælder især for hjemmeboende over 18 år, hvor skoleydelsen er ca. dobbelt så høj som SU, ligesom der ydes skoleydelse til deltagere under 18 år. Unge u   nder 18 år er hverken berettiget til SU eller kontanthjælp. Det afgørende for vurderingen af det fremsatte lovforslag er efter min opfattelse dog  ikke, hvilke faktorer der spiller ind på aktivitetsudviklingen på produktion  sskolerne. Det vigtigste for mig er, at de unge hurtigst muligt kommer i gang med den uddannelse, der er mest til gavn for dem selv og for samfundet, og at de faktisk gennemfører d en valgte, kompetencegivende uddannelse. Dette forslag sikrer, at alle unge fremover før optagelse på en produktionsskole har været hos Ungdommens U d- dannelsesvejledning, hvilket vil sikre en kvalificeret og uafhængig vejledning af de unge, som efter vejledningsloven skal gives af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det kommende lovforslag om ændring af den kommunale bidragsor  dning, jf. svaret på spørgsmål 4, vil samtidig sikre, at der ikke er kommuner, der alene af økonomiske grunde vælger ophold på produktionsskoler for unge i kommunen. Samlet set er det hensigten både at fastholde det frie optag og reducere incitamenter i sektoren til, at  unge  vælger  produktionsskoler  frem  for  andre  kompetencegivende  uddannelser,  f.eks.  de  nye korte eud. Overordnet er måls ætningen, at flest muligt unge gennemfører en kompetencegivende uddanne   lse. Lovforslaget har derimod ikke til hensigt at forhindre, at de unge, der tilhører produktionsskole r- nes målgruppe, kan blive optaget på en produktionsskole, som ønsker at optage dem,    hvis disse un- ge efter kvalificeret og uafhængig vejle  dning træffer et valg herom. Spørgsmål 45: Hvorfor  skal  Ungdommens  Uddannelsesvejledning  have  kompetence  til  at  træffe  afgørelse  med landsdækkende vir  kning, der ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, på grundlag af den vejledning som Ungdommens Uddannelsesvejledning selv yder, jf. L 3 - svar på spørg  smål 17 og 18?

11 Svar: Det  er  allerede  efter  vejledningsloven  –  uden  at  der  har  været  behov  for  at  etablere  en  klagea d- gang – et kommunalt ansva   r, at de unge får den bedst mulige vejledning om deres fremtidige m u- ligheder for uddannelse og erhverv. Den  unge  kan  til  enhver  tid  anmode  kommunalbestyrelsen  om  at  se  på  afgørelsen  fra  Ungdo  m- mens  Uddannelsesvejledning,  idet  kommunalbestyrelsen  og  Ungdommens  Uddannelsesvejledning udgør den samme administrative myndighed  – det vil sige, at der vil blive tale om en geno   ptagelse af sagen. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal give en sektoruafhængig bred vejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning er forpligtet til at vejlede den unge i den retning, der bedst tilgodeser den enkelte unges behov, evner og interesser. Det vil sige, at er der et andet tilbud end et produktionsskoleophold,  der  i  højere  grad  tilgodeser  den  enkelte  unges  behov,  skal  Ungdommens Uddannelsesvejledning  vejlede  den  unge  herom,  jf.  lov  om  vejledning  om  valg  af  uddannelse  og erhverv. Herudover  skal  vejledningen  af  den  unge  være  relevant.  Det  vil  sige,  at  hvis  Ungdommens  U  d- dannelsesvejledning  vurderer,  at  et  produktionsskoleophold  ikke  har  relevans  for  den  pågældende unge, så er Ungdommens Uddannelsesvejle dning ikke forpligtet af egen drift til at vejlede den unge herom – ligesom Ungdommens Uddannelsesvejle   dning ikke er forpligtet til at vejlede den unge om f.eks. uddannelsen til studentereksamen, hvis den unge udtrykker ønske om at blive tømrer, og det ud fra en vejledningsfaglig vurdering ikke er relevant at vejlede den unge om uddannelsen til stu- dentereksamen. Det er regeringens målsætning, at flest muligt unge får en kompetencegivende ung domsuddannel- se. Herudover er et af formålene med vejle dningen, at vejledningen skal være til gavn for den unge og for samfundet. Hvis den unge over for  Ungdommens Uddannelsesvejledning udtrykker ønske om at komme på produktionsskole,  skal  Ungdommens  Uddannelsesvejledning  naturligvis  foretage  en  vurdering  af, om den unge tilhører produktionsskolernes målgruppe    –  også selvom Ungdommens  Uddannelse s- vejledning mener, at der er et andet tilbud, der er mere relevant for den pågældende unge. Hvis den unge efter påb egyndelsen af den aktivitet, som Ungdommens Uddannelsesvejledning har vejledt den unge om, finder ud af, at han eller hun hellere vil på produktionsskole, kan den unge til enhver tid henvende sig til Ungdommens Uddannelsesvejledning og få en vurdering af,  om han el- ler hun tilhører produktionsskolernes målgruppe.  L 3 vil dog samtidig sikre, at Ungdommens U  d- dannelsesvejledning i sådanne tilfælde    – ua   fhængigt af bestemte sektorinteresser   – skal vejlede den unge om, hvorvidt et produktionsskoleforløb vil være h Ungdommens  Uddannelsesvejledning  står  for  den  sektoruafhængige,  brede  vejledning.  Hertil kommer, at den unge fortsat på anden måde end gennem vejledningen hos Ungdommens Uddanne  l- sesvejledning har mulighed for selv at blive opmæ  rksom på produktionsskolernes tilbud, bl.a. ge n- nem den nye UG.dk og –  ikke mindst –  gennem produktionsskolernes egen markedsføring. På dette punkt vil L 3 ikke betyde nogen ændring i mulighederne for, at de unge inden for målgruppen bliver opmærkso  mme på p roduktionsskolernes tilbud.  L 3 vil heller ikke begrænse produktionsskolernes nuværende muligheder for  gennem opsøgende virksomhed blandt de unge og  gennem markedsf   ø- ring at gøre de unge o pmærksomme på deres tilbud. Jeg finder på den baggrund, at den unges  retssikkerhed er betryggende varetaget i den nuværende organisering.