Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 3) Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 22. oktober 2004 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 2: ”Vil ministeren stille et ændringsforslag, der indfører et krav om evaluering efter 1 år af den bestemmelse, der indsættes med lovforslagets § 1, nr. 1 ?” Svar: Jeg vil gerne give tilsagn om, at bestemmelsen om, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal vurdere, at en ung er omfattet af produktionsskolernes målgruppe, for at produktionsskolen kan optage den unge med statstilskud, skal evalueres af ministeriet et år efter ikrafttrædelsen. Dette tilsagn vil udvalget i givet fald efter min vurdering blot kunne medtage i sin betænkning over lovforslaget, hvorfor der umiddelbart ikke er behov for, at jeg fremsætter et ændringsforslag herom. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs