Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 18. november 2004 I forbindelse med behandlingen af (L 3) Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 16. november 2004 (L 3) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 36: ”Hvilke ændringer er der sket i antallet af unge, der påbegynder henholdsvis gennemfører en ungdomsuddannelse fra 1990 til 2004 ?” Svar: Antal elever, der har påbegyndt, og antal elever der har fuldført en erhvervs- eller studiekompetencegive uddannelse (dvs. en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse) i 1990, 1995, 2000, 2001 og 2002 fremgår af tabellen nedenfor. 1990 1995 2000 2001 2002 Påbegyndte 115.256 123.601 126.735 122.326 119.724 Fuldførte 97.816 103.525 101.335 97.478 95.571 Kilde: UVM/Danmarks Statistik Note:  2002  er  p.t.  det  seneste  indberetningsår.  Der  kan  forekomme  manglende  eller  forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige. Data for 2003 er endnu ikke modtaget fra Danmarks Statistik, men ventes at foreligge primo 2005, og data for 2004 ventes at foreligge primo 2006. Når udviklingen i antal elever, der påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse, betragtes, bør den demografiske udvikling indgå. Nedenfor fremgår antal 15-24-årige i samme periode.
1 1990 1995 2000 2001 2002 15-24-årige 758.005 693.277 605.385 598.518 595.148 Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs