Skatteministeriet                                                          J.nr.2004-711-0029   Den Til Folketingets Skatteudvalg L   31- forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning    af    skatter    og    afgifter    m.v.    (Digitalisering    af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomhedernes underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne) . Hermed fremsendes i 5 eksemplarer min kommentar til henvendelsen fra Forsikring &Pension af 29. november 2004. (L 31 –  bilag 15) Kristian Jensen /  K.-H. Ludoph
2 I henvendelsen af 29. november 2004 fra F&P Forsikring og Pension til Folketingets Skatteudvalg gør F&P opmærksom på, at F&P ikke deler min   opfattelse   af,   at   indberetningsdisciplinen   vil   falde,   såfremt virksomhedernes frist for indberetning udskydes fra 20. januar til medio februar, jf. mine kommentarer til F&P´s henvendelse af 23. november (L 31- bilag 14). F&P anmoder om og forventer, at skattemyndighederne er indstillet på at indgå  i  en  dialog,  hvordan  man  i  fællesskab  (pensionsinstitutter  og ToldSkat)  bedst  muligt  kan  tilgodese  borgernes  interesser,  herunder vurdere mulighederne for ændring af fristen for indberetning. Jeg     mener     fortsat     ikke,     at     F&P´s     forslag     om     at     udskyde indberetningsfristen,    bør    imødekommes.    Udover    risikoen   for   at indberetningsdisciplinen  vil  falde,  som  følge  af,  at  det  vil  vær   e  uden konsekvenser for virksomhederne at indberette senere end 20. januar, vil det også vanskeliggøre ToldSkats arbejde med at kunne nå at lægge de indberettede oplysninger ud i skattemappen den 1. marts. I    den    forbindelse    skal    man    huske    på,    at    en    udsky delse    af indberetningsfristen ikke alene vil få betydning for F&P, men også  for alle andre indberetningspligtige virksomheder. Etablering   af   en   dialog,   der   tager   sigte   på   at   ændre   fristen   for indberetning, vil jeg derfor anse for uden formål.