Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029   Den Til Folketingets Skatteudvalg L Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.  3131 31- forslag til lov om ændring af skattekontrolloven  og  lov  om  opkrævning  af  skatter  og  afgifter  m.v. (Digitalisering  af  regnskabsoplysninger,  ophævelse  af  virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne). Hermed  fremsendes  i  5  eksemplarer  min  kommentar  til  Forsikring  & Pensions henvendelse af 20. oktober d.å. til Folketingets Skatteudvalg  (L 31 – bilag 3) . Kristian Jensen /  K.-H. Ludolph Forsikring & Pension (F&P) har i et brev af 20. oktober d.å. til Folketingets Skatteudvalg foreslået, at det fristforslag, som F&P foreslog i sit høringssvar af 21. september d.å. (L 31- bilag 2) genovervejes. F&P´s forslag går ud på, at ToldSkat kun kan kræve, at virksomheden underretter sine ansatte eller kunder om oplysninger, som virksomheden indberetter efter medio februar, samt at denne frist fastsættes i loven. Alternativt peger F&P på, at ToldSkat hurtigst muligt og i god tid hvert år melder en endelig frist ud.
F&P  henviser  til,  at  hensigten  med  at  skubbe  fristen  er,  at  så  mange oplysninger som muligt kan komme med. Her tænker F&P på de tilretninger, som i ikke uvæsentligt omfang sker i januar og et godt stykke ind i februar. Ved at fristen fremgår af loven eller bliver udmeldt forinden af ToldSkat, sikres  det  efter  F&P´s  opfattelse,  at  virksomhederne  ved,  hvad  de  skal forholde sig til. I modsat fald kan det blive vanskeligt for virksomhederne at finde ud af, hvilke kunder der skal underrettes. Det følger af forslaget til L 31, § 1, nr. 23,  at ToldSkat vil kunne kræve, at en   virksomhed,   som   indberetter   oplysninger   til   ToldSkat   efter indberetningsfristen  den  20.  januar,  skal  underrette  den,  om  hvem  de indberettede oplysninger angår inden en vis frist, som fastsættes af ToldSkat. Tanken med forslaget er, at såfremt ToldSkat kan se, at oplysningerne ikke kan   nå   at   komme   med   i   skattemappen,   underretter   den   i   sin kvitteringsskrivelse   for   modtagelsen   af   de   indberettede   oplysninger virksomheden om, at den selv må underrette den ansatte eller kunden. Når  F&P´s  forslag  ikke  kan  imødekommes,  skyldes  det  risikoen  for,  at virksomhedernes   indberetningsdisciplin,  og  dermed   kvaliteten  af   de indberettede oplysninger, vil falde, hvis virksomhederne uden konsekvenser kan indberette oplysningerne på et senere tidspunkt end den 20. januar. En senere frist vil desuden vanskeliggøre ToldSkats arbejde med at kunne nå at lægge de indberettede oplysninger ud i skattemappen den 1. marts. Med den beskrevne procedure bestrides det i øvrigt, at virksomhederne ikke ved, hvad de skal forholde sig til; bliver oplysningerne indberettet efter den 20.  januar  må  de  indstille  sig  på  at  modtage  en  kvitteringsskrivelse  fra ToldSkat, i hvilken virksomhederne  pålægges at underrette deres ansatte eller kunder om de indberettede oplysninger. 2