Skatteministeriet J.nr. 2003-311-44   Den Til Folketingets Skatteudvalg L    39  -  Forslag  til  lov  om  ændring  af  afskrivningsloven,  ligningsloven  og skattekontrolloven  (Fradrag  for  gaver  til  kulturinstitutioner  og  udvidelse  af reglerne for afskrivning på kunstkøb)  . Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.    11 af 15. november 2004 (L 39). Kristian Jensen /  Lise Bo Nielsen
Side 2 Spørgsmål   11:     Ministeren   bedes   redegøre   for   om   en   gave   til    et kunstmuseum,   som   er   omfattet   af   de   foreslåede   bestemmelser   i ligningslovens § 8 S, stk. 2, vil være omfattet af fradragsretten, hvis det modtagende  kunstmuseum  ved  udstilling  af  gaven  angiver,  at  dette kunstværk er modtaget som gave af gavegiveren? Hvi  s dette er tilfældet, gælder dette så både i de tilfælde, hvor gavegiveren har sat dette som en betingelse for gaven, hvor gavegiveren har ytret ønske, at det gerne ses, at gaven udstilles på den anførte måde, og i de tilfælde, hvor det blot er kulturinstitutionens politik  at anføre, at det har modtaget  kunstværket som gave fra f.eks. Ny Carlsberg Fondet? Svar: Afgørende for fradragsretten for en gave til en kulturinstitution er, at gaven hverken direkte eller indirekte er forbundet med en modydelse. Hvis gavegiveren giver udtryk for, at denne gerne ser gavegivers navn nævnt, vil der være tale om en modydelse, og handelsværdien af gaven kan derfor ikke  fradrages efter den foreslåede § 8 S. Hvis det derimod indgår i kulturinstitutionen generelle politik,  at gavegiver nævnes f.eks. i kulturinstitutionens  årlige  beretning,  vil  der  ikke  være  tale  om  en modydelse og fradraget vil derfor kunne indrømmes efter den foreslåede § 8 S, stk. 2.
Side 3