Høringsnotat   L  64  –   Forslag  til  lov  om  ændring  af  lov  om  finansiel virksomhed,  lov  om  en  garantifond  for  skadesforsikringsselskaber, lov  om  investeringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kol- lektive  investeringsordninger  m.v.,  lov  om  forebyggende  foranstalt- ninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, lov om mær  kning og skiltning med pris m.v., med flere love. Generelle bemærkninger Der er en række organisat  ioner, som er fremkommet med bemærkninger i deres høringssvar, som ikke  direkte vedrører  bestemmelser i det udsendte lovforslag. Sådanne  bemærkninger er   kun behandlet i dette høringsn otat, hvis  bemærkningerne  har  givet  anledning  til  udvidelse  eller  anden  æ n- dring af lovforslaget. InvesteringsForeningsRådet   udtrykker generelt tilfredshed med, at de fo- reslåede ændringer vil medføre forbedringer og præciseringer på en ræ k- ke områder.   Den Danske Fondsmæglerforening   bemærker, at lovforslaget ikke har g  i- vet anledning til væsentlige bemærkninger fra foreningen. Lokale Pengeinstitutter henholder sig til Finansrådets høringssvar. Finanssektorens Arbejdsgiverforening har ikke selvstændige bemærkni n- ger  til  forslaget,  men  henviser  til  de  forslag,  der  måtte  komme  fr a  bran- cheforeningerne. Til § 1 lov om finansiel virksomhed Regnskab - § 1, nr. 48 1. Generelle bemærkninger Finansrådet ,  Realkreditrådet ,  Dansk  Aktionærforening  ,  HTS  – Transport og Serviceerhvervene og Foreningen af Statsautoriserede Revi- sorer støtter lovforslaget  om, at alle finansielle virksomheder kan aflægge regnskab efter de internationale regnskabsstandarder, hvis de ø nsker det. Finanstilsynet 27. oktober 2004 JURA J.nr. /LVN/JC/MST
2/29 2. Konkrete bemærkninger Til § 1, nr. 48 – internationale regnskabsstandarder Forsikring & Pension finder, at bestemmelsen bør tilpasses, således at i  k- ke-børsnoterede  finansielle  virksomheder  får  mulighed  for  at  aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, mens regn- skabet på selskabsniveau kan aflægges efter de danske regnskabsre   gler. Kommentar: Det har ikke været hensigten at tvinge de virksomheder  , der måtte vælge at  aflægge  koncernregnskab  efter  de  internationale  standarder,  til  også at skulle aflægge regnskab på selskabsniveau efter de internationale sta   n- darder.   Lovteksten   og   bemærkni  ngerne   vil   blive   præciseret   på   dette punkt. Finansrådet  mener, at det bør præciseres i lovforslaget, at det er de af EU godkendte standarder, der er tale om. Kommentar: Ved  muligheden  for  at  anvende  de  internationale  regnskabsstandarder refereres der i lovforslaget til "de i stk. 3 nævnte standarder". De i stk. 3 nævnte standarder er de af EU godkendte standarder. Til § 1, nr. 48 – supplerende oplysninger Nationalbanken  støtter Finanstilsynet får  hjemmel til at kræve suppl  e- rende oplysninger fra de virksomheder, der følger de internationale reg n- skabsstandarder. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer bifalder, at der udstedes en be- kendtgørelse, idet de finansielle virksomheder derved får et overblik over de supplerende oplysningskrav. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Realkreditrådet  og Finansrådet bemærker  ,  at  de  supplerende  oplysninger  alene  bør   fremgå  af  indbere t- ningen, der indsendes til Finanstilsynet, og ikke som en integreret del af årsrapporten.   Hvis  de  supplerende  oplysninger  skal  offentliggøres  i  år  s- rapporten, ønsker  Finansrådet , at dette sker på en måde, der tydeligt ma  r- kerer, at oplysningerne ikke er en integreret del af årsrappo rten. Finansrådet   foretrækker  ,  at  der  ikke  indfør es  krav  om  afstemning,  dvs. sammenligning af regnskabet efter de internationale regnskabsstandarder og  det  danske  regelsæt.    Finansrådet   finder,  at  kravet  endvidere  kun  bør fastsættes på se   lskabsniveau og ikke for koncernregnskaber. Kommentar: Forslaget giver de finansielle virksomheder, der ikke har pligt til at følge de internationale regnskabsstandarder, mulighed for at vælge, om de vil aflægge regnskab efter de internationale regnskabsstandarder eller efter de danske regnskabsregler for finansielle virksomheder. De danske regn-
3/29 skabsregler vil i videst muligt omfang være forenelige med de internati  o- nale regnskabsstandarder. For at sikre ensartethed i indberetningerne til Finanstilsynet skal alle fi- nansielle  virksomheder  foretage  indberetninger  på  baggrund  af  de  da n- ske regnskabsregler. Indberetninger skal bruges til tilsynets kontrol med virksomhederne  samt  til  offentlig  statistik.  De  virksomheder,  som  følger de danske regler, vil kunne bruge de offentliggjorte regnskabstal til ind- beretningen til tilsynet. De virksomheder, som aflægger regnskab efter de internationale regnskabsstandarder, og vælger at fravige de danske re  g- ler,  skal  foretage  indberetningen  til  Finanstilsynet  på  baggrund  af  de danske regnskabsregler. Med  henblik  på  at  sikre  at  regnskabsbrugerne ,  til  de  regnskaber  der  er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, får mulighed for at se sammenhængen mellem  de regnskabstal, der fremgår af årsrapporterne, og de regnskabstal der er indberettet til Finanstilsynet i overensstemmel- se  med  de  danske  regnskabsregler,  vil  Finanstilsynet  fastsæ  tte  krav  om offentliggørelse af supplerende oplysninger. De supplerende oplysninger, der skal offentliggøres, kunne eksempelvis være en opgørelse af forske l- len mellem det regnskabsresultat og den egenkapital, der fremgår af år   s- rapporten  aflagt  efter  de  internationale  regnskabsstandarder  og  de  til- svarende tal i henhold til de regnskabstal, der er indberettet til Finanstil- synet på grundlag af de danske regnskabsregler. Finansrådet   finder, at Finanstilsynets ønsker om oplysninger nøje bør a   f- vejes mod de finansielle virksomheders omkostninger ved frembringelse af disse, og i allerhøjeste grad skal holdes op mod nytteværdien af de ek   s- tra krav.  Realkreditrådet  udtrykker frygt for, at de supplerende oplysnin- ger bliver en administrativ og økonomisk byrde for virks omhederne. Kommentar: Hensynet til at mindske virksomhedernes administrative byrder vil løbe n- de  blive  vurderet  i  forhold  til  hensynet  til  at  sikre  de  nødvendige  oply s- ninger til brug for tilsynets kontrol med de finansielle virksomheder samt offentlighedens informationsbehov. Lovforslaget stiller ikke krav om, at de supplerende oplysninger nødve n- digvis skal fremgå af årsrapporten. De supplerende oplysninger skal blot være tilgængelige for offentligheden . Forsikring & Pension har bemærket, at det danske   regelsæt muligvis i  kke, som tilkendegivet i lovbemærkningerne, vil blive fuldstændigt foren eligt med de internationale regnskabsstandarder, da det i forbindelse med reg- lerne  om  værdiansættelse  af  dattervirksomheder  kan  blive  nødvendigt  at fastsætte en undt  agelse.
4/29 Kommentar: Lovbemærkningerne vil blive tilrettet, så de ikke indebærer, at de danske regnskabsregler  nødvendigvis  skal  være  fuldstændigt  forenelige  med  de internationale regnskabsstandarder. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer bemærke  r, at der er en konflikt mellem bestemmelsen om, at Finanstilsynet kan fastsætte supplerende o  p- lysningskrav for de virksomheder, der aflægger regnskab i henhold til de internationale regnskabsregler efter § 183, stk. 6, og bestemmelserne om samspillet mellem de danske og de internationale regnskabsregler i § 183 stk. 3 og 5. Kommentar: En virksomhed, der aflægger regnskab efter de internationale regnskab  s- standarder,  skal,  i  de  tilfælde  hvor  de  danske  regnskabsregler  og  de  i  n- ternationale  regnskabsstandarder  regulerer  samme  forhold,  følge  de  i n- ternationale regnskabsstandarder. For så vidt angår forhold, der ikke er reguleret  i  de  internationale  regnskabsstandarder  –  eksempelvis  lede   l- sesberetningen – gælder de danske regler. Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer  har  anført,  at  det  må  være  en fejl, når der i første afsnit i bemærkningerne til den foreslåede § 183, stk. 6, under oplysningskrav, som Finanstilsynet kan fastsætte i medfør heraf, nævnes "revision og indsendelsesbestemmelser". Kommentar: Bemærknin  gerne vil blive ændret således, at "revision og indsendelsesb   e- stemmelser" erstattes af "revisionspåtegning m.v." Finansrådet   ønsker  en  præcisering  af,  at  datterselskaber  kan  udelades i koncernregnskabet som følge af uvæsentlighed. Kommentar: De regler, der vil blive udstedt i henhold til bemyndigelsen, vil blive ud- arbejdet i  overensstemmelse  med  de grundlæggende  forudsætninger for regnskabsaflæggelse,  som  er  beskrevet  i  kapitel  13  i  lov  om  finansiel virksomhed,  herunder  væsentlighedsprincippet.     De  grundlæggende  fo  r- udsætninger  for  regnskabsaflæggelse er derfor  ikke  gengivet  i  den  på- gældende bestemmelse. Forsikring & Pension bemærke  r, at ministeren i henhold til § 375, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 183-198   om   årsrapport   og   revision.    Forsikring   &   Pension   mener,   at ikrafttrædelsesbestemmelsen evt. bør indarbejdes i lovforslaget.
5/29 Kommentar: Ministeren  vil  ved  bekendtgørelse   sætte  de  nævnte  bestemmelser  i  kraft pr. 1. januar 2005. Solvens - § 1 nr. 22-37 Til § 1, nr. 22-24 – individuelle solvenskrav Danmarks  Nationalbank  bemærker,  at  man  støtter  forslaget  om  at give Finanstilsynet et ekstra tilsynsværktøj med indførelsen af regler fra søjle 2 under Basel II. Advokatrådet , Finansrådet   og Realkreditrådet   finder, at gennemførelse af individuelle  solvenskrav  bør  afvente  implementeringen  af  EU -direktivet og de nye kapitaldækningsregler  . Kommentar: Det er vigtigt at sikre en forsvarlig overgang til de nye solvensregler, som vil komme i forbindelse med arbejdet i EU og i Basel II-regi. Derved sik- res  det,  at  virksomhederne  og  andre  interessenter,  såsom  investorer  og revisorer, gives tid til at indrette sig på de nye regler. Derfor fremsættes allerede nu forslag til nye solvensregler, som skal være en   form for over- gangsregler, indtil de nye EU- regler endeligt er på plads . Endvidere  må  det  forventes,  at  virksomhedernes  bestyrelse  og  direktion allerede  i  dag  tager  stilling  til  de  risici,  der  er  i  virksomheden,  og  på baggrund heraf vurderer, hvilket kapitalberedskab der er nødve ndigt for selskabet. At der er en sådan forventning vil blive præciseret i bemær k- ningerne. Det vil i bemærkningerne også blive tydeliggjort, at de foreslåede regler vil blive erstattet med de nye solvensregler, der arbejdes med i EU-regi, når direkt ivet gennemføres i Danmark . InvesteringsForeningsRådet   anfører,  at  investeringsforvaltningsselskaber ligesom  forsikringsselskaber  bør  undtages  fra  kravet  om  solvensbehov med den begrundelse, at selskabernes aktiviteter  er af  en anden karakter end kreditinstitutters, og ikke indeholder risici som for eksempel udlån. Såfremt investeringsforvaltningsselskaber ikke generelt kan undtages, f o- reslår   InvesteringsForeningsRådet ,  at  selskaber,  der  udelukkende  har  til- ladelse som investeringsforvaltningsselskaber efter lov om finansiel virk- somhed, ikke skal være omfattet af kravet om opgørelse af solvensb   ehov.   Kommentar: Investeringsforvaltningsselskaber,  der  ligesom  fondsmæglerselskaber  er omfattet af kapitalkravsdirektivet, er i vidt omfang omfattet af regler der svarer til, hvad der gælder for fondsmæglerselskaber, på grund af ligh e- den mellem deres forretningsområder  og de dertil knyttede risici. Et inve- steringsforvaltningsselskab har flere ligheder med et fondsmæglerse  lskab
6/29 end med et forsikringsselskab. Administrationen af investeringsforeninger m.v. omfatter også porteføljepleje for disse forenin  ger. Derfor er det fun- det  mest  korrekt  at  ligestille  de  to  virksomhedstyper.  Dette  gælder  hvad enten,  investeringsforvaltningsselskabet  kun  har  tilladelse  til  at  admini- strere foreninger, jf. § 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, eller om det også kan udføre porteføljepleje    , jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virk- somhed. Lovforslaget vil således bl ive opretholdt på dette punkt. Det  bemærkes  i  relatio  n  til  InvesteringsForeningsRådets  forslag  om,  at investeringsforvaltningsselskaber, der udelukkende har tilladelse efter lov om   finansiel   virksomhed   §   10,   stk.   1,   at   det   ikke   i   de   gældende solvensregler   differentieres   mellem   disse.   Der   vurderes   ikke   at   vær  e grundlag for at differentiere mellem investeringsforvaltningsselskaberne i de foreslå ede regler. Finansrådet  foreslår s om alternativ til indførelsen af søjle 2, at    det beløb som  skal  bindes  maksimalt  skal  udgøre  den  af  instituttet  opgjorte  nett o- virkning  på  egenkapitalen  ved  overgangen  til  nye  regnskabsregler .  Sæ  r- reglen  skal  bortfalde,  når  de  nye  kapitaldækningsregler  implementeres  i dansk  lovgivning.  Realkreditrådet   har  efterfølgende  oplyst,  at  rådet  har taget forslaget til efterretning. Finansrådet  fremfører endvidere, at lovforslaget  indebærer   en administra- tiv  byrde  for  pengeinstitutterne,  da  de  i  overgangsperioden  fra  2005  til 2006 (evt. 2007) vil skulle følge loven og samtidig arbejde med at blive klar til CAD III's søjle 2. Kommentar: På baggrund  af organisationens høringssvar, har der været ført en ko n- struktiv dialog med Finansrådet. Der er opnået enighed om   , at bemær  k- ningerne  på  forskellige  områder  præciseres,  så  det  blandt  andet  bliver tydeligere,  hvilke  forventninger  der  er  til  de  finansielle  virksomheder, herunder pengeinstitutterne. Finansrådet har herefter givet udtryk for, at man ikke har principielle indvendinger mod lovforslaget. Udover præciseringerne af bemærkningerne ændres lovforsl aget således, at det ikke her vil blive krævet, at v  irksomhederne skal offentliggøre so l- vensbehovet.  Det  bemærkes,  at    et  sådant  krav   for  de  børsnoterede  vir k- somheder kan følge af børsretlige regler. Finansrådets  forslag  indebærer  en  række  uhensigtsmæssigheder ,  da  det ikke nødvendigvis vil le afspejle den risikoprofil, som de enkelte institutter har. For det første vi lle et fast beregnet bindingsbeløb betyde, at de inst i- tutter  som  i  dag  har  ført  en  forsigtig  hensættelsespolitik  og  dermed  har hensat  meget,  vil  få  bundet  forholdsvis  mere  kapital  i  forbindelse  m ed overgangen til de nye regnskabsregler, end de institutter som ikke har fo- retaget store hensættelser. For det andet vil  le institutterne kunne reduce-
7/29 re sine hensættelser i løbet af 2004 og derved få bundet et mindre beløb til egenkapitalen i forbindelse med overgangen. Det er korrekt at de finansielle virksomheder i en periode skal arbejde på at omstille sig til de nye solvensregler, som forventes at komme. Det for- slag,  der  er  opnået  enighed  med  Finansrådet  om,  bygger  på  de  samme principper som de regler, der arbejdes med i EU og i Basel-regi. Herved minimeres selskabernes overgangsproblemer. Den Danske Fondsmæglerforening   mener, at de parametre, der er opstil- let  i  bemærkningerne  til  nr.  22  vedrørende  solvensbehov,  fordrer,  at  der bør udarbejdes nogle re tningslinier som i højere grad præciserer Finan   s- tilsynets krav til, hvordan direktion og bestyrelse skal opgøre det indb e- retningspligtige solvensbehov. Kommentar: Bemærkningerne vil blive tydeliggjort således, at de forhold, som best   y- relsen og direktionen skal lægge vægt på, præciseres. Til § 1, nr. 31 – fradrag for skatteaktiver m.v. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, bemærker i relation til   forsla- get om fradrag for skatteaktiver m.v. i datterforsikringsselskaber og asso- cierede forsikringsselskaber, at den foreslåede affattelse af bestemme lsen ikke fø Finansrådet  og Realkreditrådet   anfører, at   det nævnte    fradrag allerede er indeholdt i lovens § 139, stk. 1, nr. 1, litra a og b. Organisationerne mener derfor, at forslaget bør udgå. Kommentar: Organisationerne har ret i at den eksisterende lovgivning er tilstrækkelig på dette punkt, hvorfor lovudk astets § 1, nr. 31, vil udgå. Til § 1, nr. 37 – definition af basiskapital Finansrådet  finder, at definitionen af basiskapitalen bø loven. Kommentar: Som udgangspunkt har Finansrådet ret i, at en definition af basiskapit a- len bør fremgå direkte af l  oven. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at opfange eventuelle uhe   n- sigtsmæssigheder  ved  indførelsen     af  nye  regnskabsregler.  Dette  er  også søgt tydeligt anført i fo  rslaget. Der  har  tidligere  været   en  lignende  mulighed.  Indtil  1. januar  2004  var der en bestemmelse i bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 5, som gav Finanstilsynet mulighed for at fastsætt  e bestemmelser om, at andre kapi-
8/29 talelementer medregnes i opgørelsen af den ansvarlige kapital (nu basi s- kapital).  Denne  bestemmelse  kom  ind  i  loven  i  1991  i  forbindelse  med gennemførelsen  af egenkapitaldirektivet. Af de anførte grunde vil lovforslaget bli ve opretholdt på dette punkt. Finansrådet   fremfører  endvidere,  at  det  ikke  direkte  af  hverken  lovtekst eller  lovmotiverne  fremgår,  om  adgangen  til  at  fastsætte  nærmere  regler for opgørelsen af basiskapitalen alene omfatter de institutter, der aflægger regnskab efter de internationale regnskabsstandarder, eller tillige de insti- tutter, der anvender de danske regnskabsbekendtgørelser. Kommentar: Bemærkningerne  til  bestemmelsen  vil  blive  præciseret,  således  at  det fremgår, at den finder anvende lse på alle fin ansielle virksomheder. Ved  vurderingen  af  hvilke  reserver  og  korrektioner,  der  skal  indgå  ved opgørelsen af basiskapitalen, anfører    Finansrådet , at det er væsentligt  , at der henses til regler i øvrige lande. Kommentar: I forbindelse med en ændring af ka  pitaldækningsbekendtgørelsen, som er sendt i høring den 31. august 2004, er det anført, at   der ikke stilles krav om  fradrag  ved  opgørelsen  af  kernekapitalen ,  hvad  angår  cash  flow hedge og dagsværdiregulering af egen kreditrisiko  . Større uhensigtsmæ   s- sigheder påtænkes    reguleret af solvensbehovet og solvenskravet fastsat af Finanstilsynet. Danmarks  Nationalbank  konstaterer,  at  der,  på  nationalt  plan ,  arbejdes med regler om afvigelser fra de regnskabsmæssige regler til tilsynsmæ s- sig  brug,  de  såkaldte  prudentia l  filters.  Danmarks  Nationalbank  anfører, at  de  nødvendige  korrektioner  så  vidt  muligt  bør  indføres,  inden  de  nye regnskabsregler træder i kraft 1. januar 2005  . Kommentar: Der vil blive taget højde for dette ved udarbejdelsen af kapitaldækning   s- bekendtgør elsen, der påtænkes    udstedt inden 1. januar 2005. Midlernes anbringelse - § 1, nr. 40-46 1. Generelle bemærkninger InvesteringsForeningsRådet , Nykredit Portefølje Administration og Ba n- kInvest anfører, at f orslaget vil medføre en velset ligestilling på d  ette om- råde mellem godkendte og såkaldt ikke  -godkendte fåmandsforeni nger.
9/29 2. Konkrete bemærkninger Til § 1, nr. 44 – investering i fåmandsforeninger InvesteringsForeningsRådet  mener, at ejerforholdet til et investeringsfor- valtningsselskab  ikke  bør  vær   e  afgørende  for,  om  selskabet  kan  admin i- strere ikke-godkendte fåmandsfor eninger. Den Danske Fondsmæglerforening   finder, at det er en formentlig utilsig- tet  konkurrenceforvridende  virkning,  at  foreningsejede  investeringsfor- valtningsselskaber   er   forhindret   i   at   administrere   ikke-godkendte   få- mandsforeninger.   Den  Danske  Fondsmæglerforening  ,  ATP,  Nykredit  Portefølje  Admin i- stration og BankInvest anfører, at forslaget i unødigt omfang vil begrænse forsikringsselskabers og pensionskassers adgang til at benytte fåmandsf o- reninger.     Kommentar: Formålet med forslaget er at begrænse forsikringsselskabers og tværg å- ende  pensionskassers  mulighed  for  at  investere  i  de  fåmandsforeninger, der ikke har tilstrækkelig spredning i de investerede aktiver. Hvis forsl  a- get ikke gennemføres, kan forsikringsselskaber og tværgående pension s- kasser omgå de i lov  om finansiel virksomhed fastsatte investeringsregler om spredning af aktiverne. Formålet  med forslaget er ikke at ændre på     gennemførels en af EU direk- tiver  om,  hvordan  ikke-godkendte  fåmandsforeninger  kan  administr eres. Det er vurderingen, at det ikke efter UCITS-direktivet, som regulerer om- rådet, er muligt at lade  foreningsejede investeringsforvaltningsselsk aber administrere ikke-godkendte fåmandsforeninger. InvesteringsForeningsRådet   anmoder  om,  at  placeringsreglerne  i  loven for  godkendte  fåmandsforeninger  tilrettes  således,  at    virksomheder,  der allerede er underlagt lov om finansiel virksomhed kan oprette fåmandsf o- reninger, herunder afdelinger, med de placeringsregler, de er underlagt i lov om finansiel virksomhed. Nykredit Portefølje Administration og BankInvest  anfører, at lovforslaget som sådan er logisk og uproblematisk.  Nykredit Portefølje Administrat i- on  og  BankInvest  anfører  dog,  støttet  af    Den  Danske  Fondsmæglerfo  re- ning og Forsikring & Pension, at lovforslaget bør suppleres, således at det bliver muligt at anvende transparensprincippet, det vil sige at fåmandsf o- reninger  ikke  skal  efterleve  to  parallelle  sæt  af  placeringsregler:  ét  for virksomheder omfattet af loven og ét for foreningen.   Kommentar: Det vurderes, at en generel adgang til via fåmandsforeninger   at benytte transparensprincippet for alle aktiver er uforeneligt med gennemførelsen
10/29 af EU's forsikringsdirektiver. Det er ikke her afgørende om fåmandsfor  e- ninger er godkendte eller ikke-godkendte. Det bemærkes, at Finanstilsynet    fortsat har adgang til at kunne give kon- krete dispensationer.  Sådanne dispensationer vil typisk være     givet på b e- tingelse af, at der ses igennem til fåmandsforeningens underliggende a k- tiver, dvs. et krav om transparens. Forslaget opretholdes derfor. Nykredit Portefølje Administration og BankInvest  anfører, at forslaget vil øge antallet af fåmandsforeninger underlagt finansielt tilsyn. Kommentar: Forslaget er nødvendigt for at undgå  , at forsikringsselskaber og tværg  å- ende pensionskasser kan omgå de i lov om finansiel virksomhed fastsatte investeringsregler. Det forventes ikke, at forslaget vil øge antallet af f å- mandsforeninger underlagt finansielt tilsyn i nævneværdigt omfang . Det- te skyldes at, forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kan a   n- vende  ikke-godkendte  fåmandsforeninger,   som  ikke  er  under  tilsyn,  men som  har  spredningsregler  svarende  til  reglerne  for  godkendte  investe- ringsforeninger, på lige fod med godkendte fåmandsf   oreninger. Den Danske Fondsmæglerforening   foreslår, at lovforslaget udvides til o g- så at omfatte de fåmandsforeninger, der udelukkende placerer midler i de § 162, stk. 1, omfattende aktivtyper, dvs. alle de typer aktiver som forsik- ringsselskaber og tværgå   ende pensionskasser kan investere i. Nykredit Portefølje Administration og  BankInvest foreslår, at placering s- reglerne suppleres med en regel, hvorefter "bestemmelsen ikke finder an- vendelse på midler, der  direkte eller indirekte er placeret i fåmandsfor  e- ninger, under forudsætning af, at disse foreningers behol  dning af aktiver medgår ved opgørelsen af placeringen   af de midler, der er omfattet af stk. 1." ATP  foreslår,  at  lovforslaget  udvides  til  at  anvende  en   transparensregel for  fåmandsforeninger,  hvis  in vesteringerne  i  fåmandsforeningen  i  sine vedtægter er begrænset til midler omfattet af investeringsregler i lov om finansiel virksomhed. Kommentar: Formålet med forslaget er at begrænse forsikringsselskabers og tværg å- ende  pensionskassers  mulighed  for  at  investere  i  de  fåmandsforeninger, der ikke har tilstrækkelig spredning i de investerede aktiver  . Hvis forsla- get udvides til at omfatte alle godkendte aktivtyper i lovens § 162, stk. 1, uden nærmere begrænsning, vil det ikke sikre en tilstrækkelig sprednin g, fordi reglerne for spredningen fremgår af andre paragraffer i loven.
11/29 Hvis høringsparternes forslag gennemføres,   vil det eksempelvis være m  u- ligt  for  et  forsikringsselskab  eller  en  tværgående  pensionskasse  via  en række fåmandsforeninger at inv   estere op til 70 pct. af de aktiver, der skal dække de forsikringsmæssige hensættelser i eksempelvis kun to aktier, fx 35 pct. af formuen i hver af disse aktier. Til sammenligning er grænserne for forsikringsselskabers og tværgående pensionskassers    investeringer ef- ter de i loven fastsatte regler 3 pct. af hensættelserne   i børsnoterede se l- skaber og 2 pct. for ikke-børsnoterede selsk aber. Dette er også tilfældet med loven som den er udformet i dag og det er netop baggrunden for det foreliggende forslag til ændring af   loven. Forslaget opretholdes derfor. I  forlængelse af ønsket  om en transparensregel,  jf. ovenfor, foreslår Ny- kredit  Portefølje  Administration  og  BankInvest ,  at  lovforslaget  udvides med følgende ordlyd:  "Er  foreningen eller afdelingen ikke helejet, indgå r dens aktiver til en  forholdsmæssig    værdi svarende til den ejede andel af formuen."  Samtidig  foreslås  det,  at  det  i  bemærkningerne  præciseres,  at fåmandsforeninger  naturligt  ses  at  være  omfattet  af  lovens  definition  på en modervirksomhed og dattervirksomhed. Kommentar: Det  er  ikke  foreneligt  med  gennemførelsen  af   EU's  forsikringsdirektiver at  anse  foreninger,  dvs.  fåmandsforeninger  eller  afdelinger  heraf,  som datterselskaber. Fo r slaget vedrører alene datterselskaber. Forslaget  om  at  anse  en  forening  eller  en  afdeling  med  adskillige  med- lemmer som datterselskaber efter et proportionalitetsprincip er heller ik- ke foreneligt med EU's forsikringsdirektiver.    Forslaget opretholdes derfor. Nykredit Portefølje Administration og BankInvest  anser fåmandsforeni n- ger  som  et  alternativ  til  skønsmæssig  porteføljepleje  og  finder  det  mest logisk, hvis investeringen bliver anskuet på aggregeret n iveau, det vil sige i relation til de placeringsregler, der gælder for vir  ksomheder omfattet af loven. Virksomhederne finder, at såfremt transparensprincippet anve ndes, ses der ingen begrundelse for at pålægge forsikringsselskaberne eller pe   n- sionskasserne begrænsningerne i anve  ndelsen af sådanne foreninger. Kommentar: Det er korrekt, at det som udgangspunkt er mest logisk at anskue investe- ringerne  på  aggregeret  niveau.  Det  er  således  også  med  det  udgang    s- punkt Finanstilsynet med den nuværende hjemmel i lovens § 168 dispe  n- serer  fra  bestemmelserne.  Det  kan  inden  for  EU's  forsikringsdirektiver ske  i  konkrete  tilfælde  og  for  en  tidsb  egrænset  periode.    Gennemførelsen af  EU's  forsikringsdirektiver  giver  dog  ikke  mulighed  for  at  anvende transparensprincippet generelt.  
12/29 Lovforslaget  ændre på  ligestillingen  imellem  godkendte  og  i kke- godkendte  fåmandsforeninger  i  forslaget  om  midler nes  anbringelse.  Det er således op til virksomhederne omfattet af denne lov  at beslutte, om de vil  investere  i  godkendte  fåmandsforeninger   eller  i  en  ikke-godkendt  få- mandsforening. Nykredit  Portefølje  Administration  og  BankInvest   anser  det  for  uhen- sigtsmæssigt, at investeringer i fåmandsforeninger, der ikke opfylder pl   a- ceringsbestemmelserne  for  foreninger,  der  henvender  sig  til  offentlighe- den, bliver opfattet som unoterede kapitalandele i reglerne om midlernes anbringelse.    ATP anfører, at en utilsigte t men ikke uvæsentlig konsekvens af lovfor  s- laget er, at selvom fåmandsfor eningens investeringer intet eller kun delvis har  med  det  unoterede  marked  at  gøre,  vil  de  investerede  midler  i  f å- mandsforeninger  uden  tilstrækkelig  spredning  i  sin  helhed  nedsætte  de n andel, som institutionelle investorer kan placere i det unoterede marked. Det vil begrænse disses mulighed for at levere kapital til små og melle   m- store virksomheder mv.      Kommentar: Forslaget tilsiger ikke at vanskeliggøre adgangen til fremskaffelse  af ka- pital til små og mellemstore virksomheder. I  lov  om  finansiel  virksomhed  er  der  en  begrænsning  på  investeringer  i unoterede  kapitalandele  og  andre  tilsvarende  investeringer  på  20  pct. Ved udgangen af 1. halvår 2004 udgør de samlede invest  eringer i aktier (noterede og ikke-noterede) samt investeringsforeninger mv. i alt 25 pct. af de samlede investeringer i alle livsforsikringsselskaber og tvæ  rgående pensionskasser. 20 pct. grænsen kan derfor ikke siges at være en reel b e- grænsning  af  virksomhedernes  in  vesteringer  i  unoterede  kapitalandele. Dette  resultat  svarer  til  resultatet  af  de  i  foråret  gennemførte  drøftelser om risikovillig kapital fra pensionsselskaberne til vækstvirksomheder.   Til § 1, nr.  25, 42 og 46 - hensættelser Forsikring & Pension og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer er af den  opfattelse,  at  de  foreslåede  ændringer  ikke  bør  gennemføres,  idet livsforsikringshensættelser efter de nye regnskabsbestemmelser forsat vil omfatte bå de forsikringskontrakter og investeringskontrakter. Kommentar: De forslåede ændringer var en konsekvens af IAS regnskabsreglerne. De udgår af forslaget , fordi udviklingen har vist, at ændringen ikke er nø   d- vendig.
13/29 Tavshedspligt - § 1, nr. 1 –  (Særskilt h  ø ring). 1. Generelle bemærkninger Dansk Aktionærforeni  ng støtter ændringerne af Finanstilsynets tavshed   s- pligt. Forbrugerrådet  støtter forslaget , men havde foretrukket en offentliggøre l- se af alle afgørelser på de pågældende områder. 2. Konkrete bemærkninger Til § 1, nr. 1 –  tavshedspligt –§ 354a, stk. 1 Forsikring   &   Pension,   Finansrådet    og   InvesteringsForeningsRådet    er principielt  betænkelige  ved  at  lempe  Finanstilsynets  tavshedspligt,  idet organisationerne  bemærker,  at  Finanstilsynets  adgang  til  at  vurdere  se  l- skabernes  efterlevelse  af  god  skik-reglerne  baseres  på  et  skøn,  og  er  en ganske anden end den, som Forbrugerombudsmanden havde. Kommentar: Ved L 173 af 21. marts 2002 fik  økonomi - og erhvervsministeren kompe- tencen  til  at  udstede  god  skik-regler.  Formålet  med  lo vforslaget  var  at sikre en bedre forbrugerbeskyttelse i den finansielle sektor. Lovforslaget indebar således en ændring i kompetencen på god skik -området, og de r- for  kan  området  ikke  sammenlignes  med  den  kompetence  Forbrugero m- budsmanden havde. Lempelsen af Finanstilsynet tavshedspligt bygger vi- dere  på  intentionerne  om  bedre  forbrugerbeskyttelse,  som  lå  bag  denne lovæn  dring. Forsikring  &  Pension,  Finansrådet ,  InvesteringsForeningsRådet   og  Ad- vokatrådet   finder,  at  det  er  afgørende,  at  loven  indeholder  visse  retssi k- kerhedsgarantier. Forsikring & Pension finder ikke, at de retssikkerheds- garantier, som er indbygget i forslaget, er tilstrækkelige til at sikre en st  a- bil og udviklingsorienteret finansiel sektor. Forsikring & Pension, Finans- rådet   og  InvesteringsForeningsRådet   konstaterer  dog  med  tilfredshed,  at der er indsat visse retssikkerhedsgarantier og nævner i den forbi  ndelse, at Finanstilsynet "kan" men ikke "skal" offentliggøre navnet på den pågæ l- dende  virksomhed,  samt  at  offentliggørelsen  skal  baseres  på  et  konkret skøn og en proportionalitet sbetragtning. Forbrugerrådet  finder, at der er tale om et misforstået hensyn til de berø  r- te brancher, når offentliggørelse alene skal ske efter et skøn fra Finansti   l- synet.  Forbrugerrådet   anerkender,  at  der  kan  være  situationer,  hvor  he  n- synet til virksomheden bør veje tungt.    Såfremt virksomheden vælger i   k- ke at følge Finanstilsynets afgørelse, bør offentligheden få kendskab he r- til. Hvis Finanstilsynet vurderer, at en offentliggørelse vil kunne medføre væsentlig skade for virksomheden, bør offentliggørelse afve nte virksom- hedens stilling til afgørelsen.
14/29 Kommentar: Den foreslåede regel om, at Finanstilsynet i visse forbrugersager kan o f- fentliggøre  navnet  på  en  virksomhed,  indeholder  en  række  restsikke r- hedsgarantier.  Restsikkerhedsgarantierne  bygger  på  en  afvejn ing  af  på den ene side hensynet til virksomhederne, der ikke ønsker deres navn o f- fentliggjort, og på den anden side hensynet til, at forbrugerne i visse s a- ger  har  en  interesse  i  at  kende  navnet  på  en  virksomhed.  Begge  hensyn bliver med den foreslåede regel  afvejet grundigt.   InvesteringsForeningsRådet  bemærker, at det som altovervejende hove  d- regel ikke er investeringsforeningerne selv, der har kontakten til kunder- ne.  Kundekontakten  er  f.eks.  overladt  til  pengeinstitutter.  Det  vil  derfor kunne blive et problem, hvis det er navnet på investeringsforeni ngen, der offentliggøres og ikke navnet på f.eks. det pengeinstitut, der har overtrådt loven. Kommentar: De  fleste  investeringsforeninger  har  uddelegeret markedsføring  og  rå  d- givning mv. I god skik-bekendtgøre lserne har dette ført til, at de foreni n- ger der uddelegerer markedsføring, rådgivning, salg mv., ikke er omfattet af god skik-reglerne. God skik-reglerne gælder i stedet for distributøren. Foreninger,  der  selv  varetager disse  funktioner, er  derimod  omfattet  af god skik-reglerne. Når der er tale om god skik -regler, vil det derfor sæ  d- vanligvis være relevant at nævne navnet på distributøren i stedet for fo r- eningen, hvis foreningen har uddelegeret kundekontakten. På alle de a n- dre  områder,  som  er  omfattet  af  for slaget,  er  der  ikke  fastsat  sådanne særlige regler. I disse sager vil det derfor fortsat være foreni ngens navn, der skal offentliggøres. Bemærkningerne til forslaget ændres i overensstemmelse he rmed. Finansforbundet bemærker generelt, at enhver ændring af Finanstilsynets tavshedspligt  bør  overvejes  nøje.  I  den  forbindelse  er  EU  -samarbejdet vedrørende tilsynsregulering i relation til finansielle virksomheder et vi g- tigt element. National enegang på dette område er principielt betænkeligt. Der er allerede en nært koordineret indsats i gang. Som et aktuelt ekse  m- pel kan nævnes markedsmisbrugsd  irektivets regler om offentliggørelse af administrative sanktioner, der er ved at blive gennemført i dansk ret. Kommentar: Den  foreslåede  regel  om  offentliggørelse  af  virksomhedens  navn  i  visse forbrugersager er i overensstemmelse med de eksisterende finansielle di- rektiver.  Forbrugerbeskyttelse  i  relation  til  finansielle  virksomheder  er desuden stadig et nationalt anliggende. Forsikring & Pension finder, at selskabernes adgang til at afgive en rede- gørelse  ikke  udelukkende  bør  gælde  i  god  skik -sager  og  foreslår,  at  der indføres  en  generel  regel  om  kontradiktion  som   supplement  til  den  al-
15/29 mindelige  partshøringsreglen  i  forvaltningslovens  §  19  og  i  overen s- stemmelse med de overvejelser, der lå bag § 5 i den nyligt vedtagne lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op- lysningspligter. Finansforbundet  bemærker,  at  det  er  vigtigt  at  være  opmærksom  på,  at der  er  forskel  på  den  situation,  hvor  det  umiddelbart  kan  konstateres,  at loven er overtrådt, og den situation hvor det beror på et skøn fra myndi   g- hedens  side.  Finansforbundet  finder,  at  det  udelukkende  er  forslagets  § 354 a, stk. 1, nr. 1, der falder ind under den første kategori. Hvorimod r e- sten af forslaget hører under den anden kategori. Kommentar: God skik-reglerne er i vidt omfang udtryk for retlige standarder, der ud- vikles over tid. God skik-sagerne beror således i et vist omfang på et skøn fra Finanstilsynets side. Det fremgår derfor af bemærkningerne, at der i en ny bekendtgørelse om god skik, som vil omfatte arbejdsmarkedspens i- oner  i  forsikringsselskaber  og  pengeinstitutter,  vil  blive  indsat  en  be- stemmelse om, at Finanstilsynet i god skik-sagerne skal sikre sig, at virk- somheden   får   lejlighed   til   at   kommentere   Finanstilsynets   afgørelse  s- grundlag, inden der træffes afgørelse i sagen. Der er således præciseret en yderligere retssikkerhedsregel. Til § 1, nr. 1 - offentliggørelse i god skik -sager - 354 a, stk. 2 og stk. 3 Realkreditrådet , Finansrådet , og Forsikring & Pension bemærker, at re  g- lerne om god skik er retlige standarder og skønsprægede. Forsikring & Pension, Finansrådet  og Realkreditrådet  finder, at offentlig- gørelse alene bør ske af overtrædelser af påbud fra Finanstilsynet. Finans- rådet  bemærker særligt, at offentliggørelse, i sager der ankes til Erhverv s- ankenævnet,  ikke  bør  finde  sted,  før  endelig  afgørelse  foreligger  fra  E r- hvervsankenæ  vnet. Finansforbundet  finder  det  særligt  betænkeligt,  at  der  i  visse  sager  kan ske offentliggørelse, selvom om virksomheden har ændret adfærd. Kommentar: Efter den foreslåede regel kan der ske offentliggørelse af selve påbuddet om,  at  god  skik-reglerne  skal  overholdes.  Finanstilsynet  udsteder  i  god skik-sager  et  påbud,  når  en  virksomhed  har  en  generel  adfærd,  der  er  i strid med reglerne. Det kan eksempelvis være en virksomhed, hvis aftal  e- vilkår er i strid med god skik -reglerne. Det er væsentligt, a  t det er selve påbuddet,  der  offentliggøres,  således  at  kunder  får  mulighed  for  selv  at følge med i, om virksomheden efterlever påbuddet. Forslaget sikrer he  r- ved, at kunder modtager relevant og aktuel information. Efter den foreslåede regel kan der endvi dere i nogle situationer også ske offentliggørelse   af,   at   virksomheden   har   overtrådt   god   skik  -reglerne, selvom virksomheden efterfølgende har ændret adfærd. Formålet hermed
16/29 er at give kunderne mulighed for selv at følge med i, om virksomhedens adfærd har h  aft betydning for dem. Datatilsynet anbefaler, at Finanstilsynet i lovbemærkningerne præciserer, hvorvidt det med § 354 a er tilsigtet at fravige persondatalovens regler. Kommentar: Det vil i bemærkningerne bli  ve præciseret, at der   er tale om en fravigelse af persondatalovens regler, da den offentliggørels e, som forslaget lægger op til, indebærer, at afgørelsen ikke er anonym. Til § 1, nr. 1 væsentlig skade   – § 354 a, stk. 4 Finansrådet   finder,  at  lovbemærkningerne  bør  ændres  for  så  vidt  angår begrebet  væsentlig  skade.  I  bemærkningerne  nævnes  som  eksempel,  at offentliggørelsen vil medføre risiko for "run" på pengeinstituttet. Finan   s- rådet  finder,  at  mindre  alvorlige  konsekvenser  må  kunne  karakteriseres som væsentlig skade. Finansrådet foreslår, at eks emplet udgår, og at det overlades  til  Det  Finansielle  Virksomhedsråd  at  fastlægge  indholdet  af begrebet "væsentlig skade".    Kommentar: Det er vigtigt, at der af bemærkningerne fremgår visse bidrag til fortol   k- ningen af begrebet "væsentlig skade". Det anf  ørte eksempel skal illustr e- re, at det kræver en vis kvalificeret virkning, før der er tale om væsen tlig skade, og at enhver dårlig omtale i sig selv ikke er nok til at medføre v  æ- sentlig skade. Det vil i bemærkningerne blive præciseret, at rammerne for begrebet vil blive fastlagt sammen med Det Finansielle Virksomhedsråd. Til § 1, nr.1 klagefristen – § 354 a , stk. 5 Forsikring & Pension finder det uacceptabelt, at den almindelige ankefrist på 4 uger foreslås forkortet til 1 uge.    Finansrådet  finder, at den forkortede ankefrist på en uge alene skal gælde i det tilfælde, hvor virksomheden ønsker at undgå, at påbuddet efter stk. 2,  nr.  2,  offentliggøres,  inden  prøvelse  af  sagen  har  fundet  sted  i  ank  e- nævnet.   Realkreditrådet  og Advokatrådet  finder ikke, at der er tilstrækk  e- lig  begrundelse  for  at  forkorte  den  almindelige  ankefrist  på  4  uger  til  1 uge. InvesteringsForeningsRådet  finder, at den almindelige ankefrist på 4 uger også bør gælde i god skik -sager, og at offentliggørelse af et påbud princ  i- pielt  ikke  bør  kunne  finde  sted,  før  endelig  afgørelse  foreligger  fra  E   r- hvervsankenævnets side. Finansforbundet finder,  at den afkortede  ankefrist fra de normale 4 uger til kun en uge virker drastisk. Endvidere bør der ikke kunne ske offentli g- gørelse af en afgørels  e, mens sagen verserer for Erhvervsankenævnet.
17/29 Kommentar: I det forslag som blev sendt i høring var det foreslået at afkorte klagefr  i- sten  i  god  skik-sager  for  at  sikre  forbrugerne  aktuel  information.  Dette kan, som påpeget af organisationerne, sikres på    en måde, der betyder, at klagefristen på 4 uger ikke ændres. Den foreslåede regel vil derfor blive ændret, således at der i stedet i sager om offentliggørelse gælder en frist på 2 uger i relation til offentliggørelsen. Hvis virksomheden påklager a    f- gørelsen  inden for fristen på 2 uger, kan Finanstilsynet ikke offentliggøre afgørelsen, før Erhvervsankenævnet har taget stilling til, om klagen skal have opsætte  nde virkning. Hvis nævnet tillægger klagen opsættende virkning, skal offentliggørelsen afvente nævnet  s behandling af selve klagen. Hvis nævnet derimod ikke ti  l- lægger klagen opsættende virkning, kan Finanstilsynet herefter offentli g- gøre  afgørelsen  med  angivelse  af  virksomhedens  navn.  En  virksomhed, som vurderer, at offentliggørelsen ikke vil betyde noget f or den, vil sål e- des have de sædvanlige 4 uger til at påklage selve afgørelsen. Ophør  –  § 1, nr. 51 1. Generelle bemærkninger Dansk Aktionærforening   støtte r principperne i de foreslåede ændri   nger i reglerne om ophør af finansielle virksomheder. Forsikring  &  Pension  har  med  tilfredshed  konstateret,  at  det  nu  fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 238, at Finanstilsynets mulighed for at anmelde betalingsstandsning typisk først vil ske, såfremt virkso  m- hedens ledelse ikke tager initiativer i forhold til  løsning af den opståede situation. 2. Konkrete bemærkninger Til § 1, nr. 51 –   Overdragelse af forsikringsbestande –   § 204, stk. 3 Advokatrådet  og Realkreditrådet  anfører  i relation til lovforslagets § 204, at det er lidt uklart, at stk. 3 alene gæl  der forsikringsselskaber. Kommentar: Den foreslåede regel vil blive ændret således, at det tydeligt fremgår  af § 204, stk. 3, at denne bestemmelse alene gælder for forsikringssels  kaber. Forsikring & Pension har taget til efterretning, at reglerne om overdragel- se af forsikringsbestande indholdsmæssigt er medtaget uændret i lovfor s- laget,  men  bemærker  ,  at  de  gældende  procedureregler  ikke  er  til  megen gavn for kunderne, men til gengæld er udgift  skævende for selskaberne og dermed kunderne.  
18/29 Forsikring  &  Pension  finder  det  uheldigt,  at  problemstillingen  efter  en langvarig  udvalgsbehandling  ikke  er  færdigbehandlet  og  forudsætter ,  at problemstillingen  hurtigst  muligt  tages  op  på  ny  i  forbindelse  med  o p- følgningen på Bremerudvalgets rapport. Kommentar: Arbejdet med opfølgningen på rapporten   "Større valgfrihed i pensionso p- sparingen" berører på forskellig vis spørgsmålet om overdragelse af fo r- sikringsbestande.  Spørgsmålet  vil  blive  behandlet  i  de  forskellige  sa  m- menhænge, hvor det optræder. Til § 1, nr. 51 – omdann  else – § 207 og § 222 Advokatrådet   har  anmodet  Finanstilsynet  om  at  overveje,  om  adgangen til at sparekasser og andelskasser alene kan omdannes til danske aktiesel- skaber skulle være en   generende national foranstaltning set i lyset af EU- domstolens domme i sagerne Centros, Ü  berseering og Inspire-Arts. Kommentar: Den foreslåede regel svarer  til de gældende regler. Der er alene   - med få j u- steringer - tale om en sammenskrivning af reglerne for sparekasser og reg- lerne  for  andelskasser.  Reglerne  om  danske  sparekasser  og  andelskassers mulighed for omdannelse til aktieselskaber regulerer alene danske virksom- heder. Reglerne vurderes således ikke at være i strid med EU   -traktatens krav om fri etableringsret, der omhandler eventuelle danske restriktioner overfor udenlandske selskaber. De danske regler hindrer ikke, at udenlandske selskaber kan overtage dan- ske andelskasser og sparekasser. Sådanne overtagelser kan gennemføres e  f- ter de almindelige regler om sammenlægning og ophør. Forslaget opretholdes på baggrund heraf  uændret  . Til § 1, nr. 54 og 55 –   øvrige bemærkninger Forsikring  &  Pension  forudsætter  ,  at  der  ikke  er  tilsigtet  en  realitetsæ  n- dring med den foreslåede § 1, nr. 54 ,da   de arbejdsmarkedsrelaterede livs- forsikringsaktieselskaber også uden henvisningen i § 3 07 til forslagets § 204 – den gælde nde § 233 – vil være omfattet af de gældende regler. Kommentar: Der er korrekt, at der ikke er tale om en realitetsændring  , men alene en konsekvensændring  som  følge  af  de  foreslåede  ændring er  af  ophørsre g- lerne.    Realkreditrådet  foreslår, at § 217 udgår af lovfor  slaget, da det oprindelige formål med bestemmelsen nu løses af fit & proper  -reglerne. Kommentar: Den foreslåede regel er en videreførelse af de gældende regler. Realkr e-
19/29 ditrådet  har deltaget i de arbejdsgrupper, som har været etableret   i for- bindelse med arbejdet vedrørende ophørsreglerne, men har ikke i forbi  n- delse  med  dette  arbejde  tilkendegivet  ønske  om ,  at  §  217  ophæves.    En eventuel ophævelse af reglen   må ske i forbindelse med en bredere vurd e- ring af regelsætt  et for realkreditinstitutter. Forslaget opretholdes derfor uændret. Elektroniske penge - § 1, nr. 55-58 1. Generelle bemærkninger IT-Brancheforeningen,  Handel,   Transport  og  Serviceerhvervene,  Tele- kommunikationsindustrien i Danmark og Dansk Industri er generelt posi- tive  over  for  og  tilfredse  med,  at  de  gældende  regler  om  udstedere  af elektroniske penge søges tilpasset de regler, der gælder på europæisk n i- veau. Organisationerne er ligeledes positive overfor, at undtagelsesgræ  n- sen i loven hæves til grænse 2. Konkrete bemærkninger Til § 1, nr. 57 og 58 – præcisering af beregninger Dansk    Industri,    Telekommunikationsindustrien    i    Danmark,    Handel, Transport og Serviceerhvervene og IT-Brancheforeningen anfører, at der ved  opgørelsen  af  virksom hedens  samlede  finansielle  forpligtelser  i  for- bindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb skal skelnes mellem det beløb, som anvendes som betaling for ydelser fra tredjemand, og det b e- løb,  som  anvendes  som  betaling  for  ydelser  fra  teleselskabet  selv.   Disse organisationer ønsker  derfor, at det præciseres, at   det afgørende beløb, er det beløb, der anvendes som betaling af ydelser fra tredjemand. I forlængelse heraf anfører     Dansk Industri, Telekommunikationsindustri- en  i  Danmark,  Handel,  Transport  og  Serviceerhvervene  og  IT-Branche- foreningen,  at  man  ved  beregningen  af  gennemsnittet  af  de  uindfriede pengebeløb  bør  lægge  vægt  på  det  vægtede  gennemsnit  af  den  samlede omsætning alene fra tredjemand  sydelser. Kommentar: Forslaget i nr. 57 og 58 har til hensigt at præcisere hvor  dan gennemsni t- tet  af  de  uindfriede  elektroniske  pengebeløb   beregnes  ved  opgørelse  af beløbet   henholdsvis  i  forhold  til  undtagelsesbestemmelsen,  nr.  57,  og  i forhold til opgørelsen af basiskapitalen, nr.  58 . Kommissionen har ikke på nuvæ   rende tidspunkt taget stilling til, hvordan undtagelsesbestemmelsen i det gældende direktiv skal fortolkes. Kommi  s- sionen overvejer i øjeblikket, hvordan teleselskabernes udstedelse af ele k- troniske penge skal reguleres i fremtiden.
20/29 Markedet  for  mobilbetalinger  er  et  endnu  gryende  marked,  og  det  må forventes, at omfanget kommer til at stige i de kommende år. For at ku n- ne have en effektiv vækst i markedet i Danmark, såvel som internationalt, er der behov for effektive og tillidsvækkende betalingskanaler. Formålet med forslaget er at hæve grænserne til det maksimale , direkti- vet tillader. Da grænsen på de foreslåede 150 euro, nr. 55, vil være gæ l- dende,  uanset  hvordan  det  enkelte  teleselskabs  samlede  uindfriede  pen- gebeløb  beregnes,  anses  beskyttelsen  af  den  enk elte  forbruger  fortsat  at være opretholdt. På  baggrund  af  usikkerhedsfaktorerne  omkring  direktivets  anvendelse imødekommes branchens forslag vedrørende nr. 57  . I forslaget præcis  e- res  det  således ,  at  der  ved  beregningen  af  undtagelsesgrænsen  for  de samlede  uindfriede  pengebeløb    foretages  et  vægtet  gennemsnit  af  de uindfriede  elektroniske  pengebeløb,  således    at  elektroniske  pengebeløb, som udstederen selv modtager, ikke medregnes ved beregning af græ  nsen for, hvornår undtagelsesbestemmelsen ikke kan anvende s.   Forslagets nr. 58 relaterer sig til beregning af basiskapitalen hos de  ud- stedere  af  elektroniske  penge,  der  er  omfattet  af  loven  i  modsætning  til forslagets nr. 57, der relaterer sig til lovens undtagelsesbestemmelser. Branchens bemærkninger til nr.   58 kan derfor ikke imødekommes, da de samlede uindfriede elektroniske pengebeløb er omfattet af defin itionen af elektroniske penge. I forslaget vil det blive præcisere  t, hvorledes de af loven omfattede udste- dere  af  elektroniske  penge  skal  foretage  beregningen  af  gennemsnittet  i lovens § 317, stk. 1, nr. 1. Forsikringsformidling - § 1, nr. 15 Til § 1 nr. 15 –   anvendelse af forsikringsformidlere Forsikring & Pension finder formuleringen af den foreslåede §   57a i lov om  finansiel  virksomhed  uhensigtsmæssig  ,  idet  formuleringen  forudsæ  t- ter  en  aftale  med  et  selskab.  Forsikring  &  Pension  har  på  den  baggrund foreslået ,  at  bestemmelsen  indledes  med  følgende  formulering:  "Et  fo r- sikringsselskab må kun benytte en erhvervsvirksomhed til salg af forsi k- ringsselskabets produkter …". Kommentar: Bestemmelsen vil blive ændret i overensstemmelse med det foresl  å
21/29 Til § 3 - lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt an- dre kollektive investeringsordninger m.v. 1. Generelle bemærkninger Den Danske Fondsmæglerforening   bemærker, at lovforslaget ikke har g  i- vet anledning til væsentlige bemærkninger fra foreningen. InvesteringsForeningsRådet   udtrykker  tilfredshed  med,  at  de  foreslåede ændringer vil medføre forbedringer og præciseringer på en række omr å- der. 2. Konkrete bemærkninger Til § 3, nr. 2 - hæftelsesform   og ikrafttrædelsestidspunkt Forbrugerrådet ,  Dansk  Aktionærforening    og  InvesteringsForeningsRådet finder  det  positivt,  at  reglerne  om  hæftelsesformen  ændres. Forbruger- rådet  mener dog, at afdelingerne principielt ikke bør hæfte solidarisk for fællesomkostninger i foreningen. Kommentar: Ændringen foreslås som følge af, at den gældende hæftelsesb estemmelse, der blev vedtaget i forbindelse med den seneste ændring af lovgivningen for investeringsforeninger m.v., har vist sig at være uhe  nsigtsmæssig set i forhold til lovens øvrige regler. Årsagen hertil er, at hæftelsesreglen fas t- sætter  solidarisk  hæftelse  mellem  afdelinger  for  den  enkelte  afdelings forpligtelser, mens lovens bestemmelser i øvrigt tager u dgangspunkt i, at afdelinger i en forening er økonomisk selvstændige enheder. Det  foreslås  således,  at  afdelinger  hæfter  for  deres  egne  forpligtelser, men  at  afdelinger  hæfter  subsidiært  solidarisk  for  fælles  omkostninger, der  påhviler  foreningen  som  såd   an  og  dermed  alle  afdelingerne.  Med ændringen er det hensigten at genindføre den hæftelsesform, der har v æ- ret gældende indtil 1. januar   2004, og hvor der var solidarisk hæ ftelse for fælles  omkostninger. Baggrunden for den solidariske hæftelse er, at afd  e- lingerne i fællesskab har været med til at skabe omkostninge rne. InvesteringsForeningsRådet   ser  gerne,  at  ikrafttrædelsestidspunktet  for ændringen af hæftelsesreglen fremskyndes, f.eks. til 1. januar 2004 eller til tidspunktet for lovens fremsættelse i stede  t for 1. januar 2005. Investe- ringsForeningsRådet   anfører  videre,  at  retstilstanden  på  dette  område  så vil  forblive  uændret  fra  den  tidligere  til  den  nugældende  lovs  ikrafttr æ- den. Hertil kommer, at de medlemmer, der er indtrådt efter 1. j anuar 2004 sandsynligvis har investeret i tillid til, at der ikke eksisterer en solidarisk hæftelse mellem de forskellige afdelinger med forskellig risikopr  ofil i en forening.
22/29 Kommentar: Med  hensyn  til  lovens  ikrafttrædelsestidspunkt  er  det  et  almindeligt  lo  v- givningsmæssi  gt princip, at love ikke bør  gives tilbagevirkende kraft. Til- bagevirkende  kraft  kan  dog  overvejes  i  de  tilfælde,  hvor  der  måtte  for   e- ligge  tungtvejende  grunde  til  dette.  På  baggrund  af  de  anførte  grunde  i høringssvaret  er  det  vurderi ngen,  at  der  ikke  foreligger  tungtvejende grunde,  som  kan  begrunde,  at  den  foreslåede  hæftelsesregel  gives  tilb   a- gevirkende kraft. I vurderingen er blandt andet indgået, at det synes at være behæftet med betydelig usikkerhed at afgøre, hvilke konsekvenser dette i givet fald vill e have for foreningernes investorer og kreditorer i perioden 1. januar 2004 til  1.  januar  2005,  herunder  om  der  måtte  forventes  at  være  nogen,  der ville kunne risikere at lide tab som følge af, at lovændringen fik tilbag   e- virkende kraft. Det  kan  dog  tilføje s,  at  der  Finanstilsynet  bekendt  ikke hidtil har været tilfæ lde, hvor en afdeling ikke har kunnet klare sine egne forpligtelser. Endvidere  fremhæver    InvesteringsForeningsRådet ,  at  høringsu dgaven  af loven på dette punkt har en uhensigtsmæssighed i forhold    til § 135 i den aktuelle  lov,  hvor  det  pålægges  foreningerne  at  bringe  deres  vedtægter  i overensstemmelse  med  den  aktuelle  lov  (og  dermed  implementere  den uhensigtsmæssige hæftelsesregel) inden den 1. januar 2005. Kommentar: Den gældende lov kræver, at f oreningerne inden den 1. januar 2005 skal bringe  deres  vedtægter  i  overensstemmelse  med  loven.  Dette  indebærer, at  foreningerne  senest  den  31.  december  2004  skal  ændre  hæftelsesb e- stemmelserne i deres vedtægter, således at den svarer til den nuværende hæfte  lsesregel  i  loven.  Vedtages  lovforslaget,  ændres     hæftelsesreglen  . Hvis  lovforslaget  mod  forventning  ikke  bliver  vedtaget  inden  dette  tids- punkt, vil Finanstilsynet drøfte spørgsmålet med de foreninger, som en    d- nu ikke måtte have bragt deres vedtægter i overe   nsstemmelse med det nu- værende lovgrundlag. Til § 3, nr. 4 –  udøvelse af investerings og markedsføringsvirksomhed Datatilsynet påpeger, at det i lovforslaget foreslås, at § 111, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive in- vesteringsordninger mv. bør  præciseres, at et investeringsforvaltningsse  l- skab, som er ejet af foreningerne, kan udøve investerings - og markedsfø- ringsvirksomhed. Datatilsynet  henleder  opmærksomheden  på  reglerne  i  persondataloven om markedsføring.  Datatilsynet forudsætter, at den i lovforslaget nævnte markedsføringsvirksomhed   sker   under   iagttagelse   af   persondatalovens regler herom.
23/29 Kommentar: Investeringsforvaltningsselskaber,   som   udøver   markedsføringsvirkso  m- hed, skal overholde persondatalovens regler. Til § 4 - lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af pen- ge og finansiering af terrorisme Til § 4, nr. 1 - forholdet til persondataloven Datatilsynet gør i forbindelse med forslaget opmærksom på en række b  e- stemmelser  i  persondataloven.  Datatilsynet  forudsætter  ,  at  Erhvervs-  og Selskabsstyrelsens  behandling  af  oplysninger  om  personnummer  vil  ske indenfor rammerne af persondataloven. Kommentar: Bemærkningerne til lovforslaget vil blive suppleret med oplysninger om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens behandling af de modtagne oplysnin- ger efter denne bestemmelse skal ske i overensstemmelse med personda- taloven. Til § 4, nr. 2 –  forholdet til lo v om retssikkerhed m.v. Advokatrådet   gør  opmærksom  på  lov  om  retssikkerhed  ved  forvaltni n- gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Kommentar: Forslagets § 4, nr. 2, der foreskriver en oplysningspligt for betalingsover- førselsvirksomhederne, der er omfattet af Erhvervs - og Selskabsstyrelsens tilsyn, er omfattet af kap. 4 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens an- vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Kap. 4 i den nævnte lov   omhandler retten til ikke at inkriminere sig selv, såfremt der er en konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en lovovertr æ  delse. Bemærkningerne til forslaget til § 4, nr. 2,   vil blive suppleret med oplys- ning  om,  at  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsens  indhentelse  af  oplysninger efter denne bestemmelse, skal ske i overensstemmelse med lov om retssik- kerhed  ved  forvaltningens  anvendelse  af  tvangsindgreb  og  oplysnings- pligter. Den  foreslåede  §  4,  nr.  2,   omhandler  bl.a.  Erhvervs-  og  Selskabsstyrel- sens mulighed for at få adgang til virksomhederne uden retskendelse. E r- hvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at man ikke har brug for adgang til betalingsoverførselsvirksomhederne uden ret skendelse. På baggrund heraf vil denne del af forslaget udgå. Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  har  tilkendegivet,  at  styrelsen  har  behov for at kunne benytte fremmed bistand ved gennemførelse af   tilsynet med betalingsoverførselsvirksomheder s   overholdelse   af   hvidvaskloven.    På
24/29 baggrund heraf vil i lovforslaget blive indsat en hjemmel til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan benytte fremmed bistand  til at forestå dette ti l- syn. Til § 1 og § 5 –  lov om finansiel virksomhed og lov om mærkning og skiltning med pris m.v. 1. Generelle bemærkninger Forsikring  &  Pension  finder  det  ikke  hensigtsmæssigt  at  fremsætte  fo r- slaget  om  overførelse  af  området  til  økonomi   -  og  erhvervsministerens ressort, inden arbejdet i Udvalget vedrørende revision af markedsføring  s- loven og prismærkningsloven er afsluttet. Kommentar: I  Udvalget  vedrørende  revision  af  markedsføringsloven  og  prismær k- ningsloven  har  repræsentanter  for  de  finansielle  brancheorganisationer ønsket,  at  kompetencen  til  at   udstede  regler  om  prisoplysning  på  det  f i- nansielle  område  skal  overflyttes  til  økonomi  -  og  erhvervsministeren  på grund af den nære sammenhæng mellem god skik og prisoplysning. De bekendtgørelser , der er på området, og som vedrører pengeinstitutter, er fra henholdsvis 1992 og 1994 og skal ajourføres. Dette kan med fordel ske  samtidig  med  etablering  af  Finansrådets  og  Forbrugerrådets  pri   s- sammenligningsdatabase, som forventes at være færdig med udgangen af 2005. Derfor foreslås det, at området overf   ø InvesteringsForeningsRådet   støtter  forslaget,  men  anfører,  at  en  generel regel om prisoplysning ikke er velegnet på hele det finansielle område. Kommentar: Der er i dag udstedt regler om prisoplysning for pengeinstitutter. Vurde- ring af, om der skal gælde   generelle regler om prisoplysninger for finan- sielle virksomheder, der  ikke er reguleret i lov om finansiel virksomhed, bør afvente de samlede overvejelser på området, som foretages af Udva    l- get vedrørende revision af markedsføringsloven og prismærkning sloven 2. Konkrete bemærkni  nger Til  §  5,  nr.  1  –  kompetence  til  at  udstede  regler    lov  om  finansiel  virk- somhed § 43, stk. 3 Forbrugerstyrelsen foreslår, at det specificeres i bemærkninge   rne, at øk o- nomi- og erhvervsministerens bemyndigelse til at udstede regler om pris- oplysning for finansielle virksomheder indebærer, at ministeren kan fas  t- sætte regler om fakturering. Kommentar: Forbrugerstyrelsens bemærkning   vil blive indarbejdet i bemærkningerne til forslaget.