M   I   N   I   S   T   E   R   I   E   T    J .   N R . 2 0 0 4 - 4 5 2 8 - 3 1 7  AGS Spørgsmål nr. 29: ”Betyder undtagelsen fra Datatilsynets muligheder for inspektion og den manglende anmeldelse, at Datatilsynet slet ikke ved, hvem der kan indhente børneattester?” Svar: Det er hensigten, at der i de bekendtgørelser, der på de enkelte ministerområder skal udstedes i medfør af lovforslagets § 2, foretages en præcis afgrænsning af, hvilke institutioner, foreninger m.v. og hvilke grupper af ansatte og beskæftigede,  som har direkte kontakt med børn under 15 år, der omfattes af den obligatoriske ordning med indhentelse af børneattester. I disse administra- tive forskrifter vil Datatilsynet kunne danne sig et indtryk af og overblik over, hvem der kan indhente børneattester. Bekendtgørelser skal før udstedelse forelægges for Datatilsynet i medfør af § 57 i persondataloven.